BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 56: Henvendelse af 22/1-21 fra Aarhus Kommune vedr. møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21 om Bedre muligheder for forebyggelse af udsatte boligområder m.v.

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 56
Offentligt

Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

18. januar 2021

Side 1 af 3

Bedre muligheder for forebyggelse af udsatte boligområder

Kære Boligudvalg

Vi vil gerne takke for et godt møde d. 11. januar 2021, hvor I var ”på besøg” i

Aarhus. Vi er glade for, at det lykkedes at mødes på trods af coronarestrikti-

onerne, og vi håber, at vi på et senere tidspunkt kan vise jer rundt i nogle af

vores boligområder i Aarhus.

På vores møde d. 11. januar kom vi vidt omkring måden, vi i Aarhus arbejder

med udsatte boligområder. Fra det tætte samarbejde med BL’s 5. kreds og

forebyggelse af udsatte boligområder, til aftale om et attraktivt skoletilbud og

boligpolitikken i Aarhus kommune. På mødet aftalte vi at genfrem-sende

nogle af Aarhus Kommunes forslag til en styrkelse af det forebyggende ar-

bejde - se nedenfor.

I det forebyggende arbejde bruger vi vores erfaringer fra Gellerup, Toveshøj

og Bispehaven, men også fra tidligere renoveringer i fx Langkærparken og

Skovgårdsparken. Her har boligforeningerne lavet store og omkostningsful-

de renoveringer af boligområderne, uden det har haft den ønskede effekt på

områdernes udsathed. Når vi arbejder forebyggende med et boligområde,

skal vi undgå at lave dyre renoveringer, der ikke er helhedsorienterede. Der-

for har vi i Aarhus Kommune fokus på at lave forandringer med afsæt i både

sociale indsatser, udlejningsredskaber og fysiske forandringer i boligområ-

derne.

Som lovgivningen er i dag, er der desværre ikke tilstrækkelige muligheder

for at sætte ind med forebyggende fysiske forandringer i de områder, der på

sigt kan udvikle sig til at blive ”hårde ghettoer” eller i de områder, der på

grund af antallet af beboere aldrig kommer til at opfylde kriterierne i §61 a i

almenboligloven. I nedenstående har vi gentaget nogle af de forslag, som vi

talte om på mødet, som vi mener, kan styrke muligheden for at arbejde fore-

byggende med fysiske forandringer i udsatte boligområder. Indholdet har

afsæt i de henvendelser, I tidligere har modtaget fra politisk side i Aarhus.

1. Forebyggende handleplaner:

Områder (både over og under 1.000

beboere), der er i en dårlig udvikling, skal efter konkret anmodning til

boligministeren kunne bruge de værktøjer der er til rådighed for om-

råder, der er udpeget efter §61a, hvis der er enighed mellem bolig-

organisation og kommunen herom. Som led heri udarbejdes en fæl-

les forebyggelsesplan, som indsendes til godkendelse i Boligministe-

riet. Målsætningen for andel almene familieboliger fastsættes i fæl-

lesskab mellem kommune og boligforening.

BORGMESTERENS

AFDELING

HR og Jura

Aarhus Kommune

Rådhuset, Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

www.aarhus.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 56: Henvendelse af 22/1-21 fra Aarhus Kommune vedr. møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21 om Bedre muligheder for forebyggelse af udsatte boligområder m.v.

2. Frivillig handleplan:

Der indføres fremadrettet en ny forebyggelses-

mulighed i lovgivningen for områder, der har været udpeget som

”udsat område” eller ”ghetto” efter §61 a to gange. Disse områder får

mulighed for at udarbejde en samlet fysisk- og social handleplan for

at vende områdets udvikling med adgang til samme værktøjer, som

er tilgængelige for ”hårde ghettoer”, men uden krav om at målsæt-

ningen er max 40 % almene familieboliger. Frivillige handleplaner

fremsendes til godkendelse hos boligministeren. Hvis boligministe-

ren kan godkende planen, nulstilles boligområdets anciennitet på

”ghettolisten”, så kommune og boligforening får tid til at implemente-

re handleplanen og vende udviklingen. Der bør være en særlig pro-

cedure for fx nedrivninger og salg, så kravene er mindre omstænde-

lige, fx i form af dispensation for plankrav m.v., så det er tidsmæssigt

muligt at implementere handleplanen.

3. Bedre muligheder for finansiering af erstatningsbyggeri:

Der etable-

res et nyt økonomisk kredsløb, indenfor den eksisterende økonomi-

ske ramme, der kan bidrage til at finansiere erstatningsbyggeri i om-

råder med forebyggende planer:

- En boligforening får tilladelse til at nedrive almene boliger for

at gøre op med de eksisterende strukturer i området og

skabe plads til nyt, fremtidssikret byggeri.

- Det frigjorte areal sælges til privat investor med henblik på

opførelse af nyt privat byggeri og nye boligtyper som kan

styrke beboersammensætningen.

- Provenuet fra salget af dette areal, kan blandt andet anven-

des til at dække det kommunale grundkapitalindskud til nyt

alment byggeri i eller udenfor boligområdet. Dermed bliver

det muligt at finansiere alment erstatningsbyggeri uden at

belaste kommunekassen.

4. Redskaber til fremme af ejerboliger:

Der udarbejdes løsninger til,

hvordan ejerboliger kan fremmes i boligområder, der er udsatte eller

på vej til at blive det. Arbejdet foreslås løst i fællesskab mellem

kommune og ministerier med inddragelse af private aktører så det

sikres, at der er balance mellem ønsket om fremme af ejerboliger og

private investorers økonomiske incitamenter.

5. Udlejningsregler ved delvis fremleje:

Lovgivningen ændres således,

at boligorganisationen får mulighed for at afvise delvis fremleje på

samme måde som ved fuld fremleje.

6. Helhedsorienterede renoveringer:

Almene boliger nedrenoveres og

boligen flyttes til anden beliggenhed i samme boligområde (ny sok-

kel) som led i en samlet forebyggende helhedsplan for det givne bo-

ligområde. Genopførelsen af boligerne på ny sokkel skal i sådanne

18. januar 2021

Side 2 af 3

tilfælde regnes som en nedrenovering og ikke et nybyggeri, så

Landsbyggefonden kan yde renoveringsstøtte efter gældende regler.

Landbyggefondens fleksibilitet i forhold hertil bør bevares, så det sik-

res, at renoveringer bliver bæredygtige og fremtidssikrer boligområ-

derne og sikrer en god kobling med naboområderne.

18. januar 2021

Side 3 af 3

Hvis Folketinget ønsker at styrke arbejdet med forebyggende indsatser yder-

ligere, kan der i forbindelse med den foreslåede adgang til de beskrevne

værktøjer til forebyggende handleplaner og frivillige handleplaner tillige åb-

nes op for en bredere adgang til nedrivningsstøtte (kapitaltilførsel) og reno-

veringsstøtte, infrastrukturmidler samt boligsociale rammer i Landsbygge-

fonden.

Ovenstående forslag er tidligere blevet drøftet med BL’s 5. kreds, der bakker

op om problemstillingerne såvel forslag til løsninger.

Ovenstående er nogle af de muligheder, som vi har overvejet i Aarhus. Der

kan givetvis tænkes andre forslag, som også kan understøtte bedre rammer

for en forebyggende indsats. Vi håber, at Folketinget vil bakke op om ønsket

om en styrket forebyggende indsats mod udsatte boligområder.

Med venlig hilsen

Christian Mølgaard

Juridisk Chef

Formand for bestyrelsen for

boligsociale helhedsplaner,

Aarhus Kommune

Anders Leth Nielsen

Sektionsleder

Aarhus Kommune