BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 54: Lovudkast: Forslag til Lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte (hastelovforslag), fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2020-21

Fremsat den 26. januar 2021 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til

rådighed for ansatte

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse, når 2 eller flere ansatte er

indkvarteret i samme bolig, som er stillet til rådighed af en

arbejdsgiver.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse for indkvartering af

ansatte uden for landets kommunegrænser.

Kapitel 2

Arbejdsgivers generelle pligter ved indkvartering af ansatte

§ 2.

En arbejdsgiver skal sikre, at en bolig, som arbejdsgi‐

veren stiller til rådighed for sine ansatte, opfylder følgende

krav:

1) Der skal være toilet- og badefaciliteter samt spise- og

køkkenfaciliteter til rådighed for beboerne.

2) Der skal være mulighed for at holde mindst 1 meters

fysisk afstand mellem beboerne på alle tidspunkter.

3) Boligen skal være indrettet således, at den enkelte be‐

boer har mindst 4 m

til rådighed ved ophold sammen i

fælles beboelses- og opholdsrum.

4) Der skal være synlig skiltning om det maksimale antal

personer pr. rum, synlig oversigt med instruks i rengø‐

ring og hygiejneregler og stregmarkeringer til afstand.

5) Der skal være adgang til håndvask med sæbe og ad‐

gang til håndsprit, særligt i fælles beboelses- og op‐

holdsrum.

6) Boligens indretning skal sikre gode hygiejniske forhold

med mulighed for hyppig, effektiv rengøring samt per‐

sonlig hygiejne.

7) Der skal være mulighed for egen opbevaring af person‐

lige ejendele.

8) Den enkelte beboer skal have egen seng.

§ 3.

En arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for sine

ansatte, skal udarbejde en plan for, hvordan der ved ophold

i boligen sker forebyggelse af smitte med covid-19 blandt

beboerne.

Stk. 2.

Planen skal som minimum indeholde følgende op‐

lysninger:

1) Kontaktoplysninger på arbejdsgiver.

2) Adresse for indkvarteringen.

3) Boligens størrelse.

4) Antal beboere i boligen.

5) En beskrivelse af, hvordan arbejdsgiveren har taget

højde for forebyggelse af smittespredning med co‐

vid-19 ved ophold i boligen, herunder hvordan arbejds‐

giver har instrueret beboerne i hyppig og effektiv ren‐

gøring og hygiejne, jf. § 2.

Stk. 3.

Arbejdsgiver skal informere de indkvarterede an‐

satte eller en repræsentant for disse om indholdet af pla‐

nen. Planen skal være til rådighed på arbejdspladsen for de

indkvarterede ansatte og Arbejdstilsynet eller kunne frem‐

skaffes inden for rimelig tid under Arbejdstilsynets tilsyn.

Stk. 4.

Er arbejdsgiveren et vikarbureau, skal arbejdsgi‐

ver sørge for, at planen er tilgængelig på brugervirksomhe‐

den. Har vikarbureauet ikke sørget for, at planen er tilgæn‐

gelig på brugervirksomheden senest 3 dage efter, at de ind‐

kvarterede ansatte er påbegyndt deres arbejde på brugervirk‐

somheden, skal brugervirksomheden underrette Arbejdstil‐

synet.

Kapitel 3

Arbejdstilsynets tilsyn

§ 4.

Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om arbejdsgiver

har udarbejdet en plan for, hvordan der sker forebyggelse

af smitte med covid-19 blandt de indkvarterede ansatte ved

ophold i boligen, og om de øvrige forpligtelser efter § 3 er

overholdt.

Stk. 2.

Har arbejdsgiveren ikke udarbejdet en plan for

forebyggelse af smitte med covid-19, eller er planen man‐

gelfuld, kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren straks at

DE000001

Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2020-8389

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 54: Lovudkast: Forslag til Lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte (hastelovforslag), fra indenrigs- og boligministeren

udarbejde en plan, som lever op til minimumskravene, jf. §

3, stk. 2.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet underretter den relevante bopæls‐

kommune om påbud efter stk. 2, eller hvis Arbejdstilsynet i

øvrigt finder grundlag herfor, med henblik på at kommunen

kan føre tilsyn med den pågældende bolig.

§ 5.

En arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for sine

ansatte, skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet udlevere

alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn

efter § 4. Arbejdsgiveren skal under tilsynet kunne udlevere

kontaktoplysninger på de indkvarterede ansatte.

§ 6.

Arbejdstilsynet har uden retskendelse mod behørig

legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private

arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at Arbejds‐

tilsynet kan varetage deres hverv i henhold til loven. Politiet

yder om fornødent bistand hertil.

Stk. 2.

Arbejdstilsynet kan som led i tilsynets udøvelse

uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleve‐

ret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende.

Kapitel 4

Bopælskommunens tilsyn

§ 7.

Kommunalbestyrelsen fører på baggrund af Arbejds‐

tilsynets underretning, jf. § 4, stk. 3, tilsyn med, om de

boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte,

opfylder de nærmere krav fastsat i § 2.

Stk. 2.

Kommunens tilsynsførende har uden retskendelse

mod behørig legitimation adgang til de boliger og fælles‐

rum, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte,

i det omfang det er påkrævet for, at kommunen kan føre

tilsyn i henhold til stk. 1. Politiet yder om fornødent bistand

hertil.

Stk. 3.

En arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for

sine ansatte, skal efter anmodning fra den relevante bopæls‐

kommune udlevere alle oplysninger, der er nødvendige for

udøvelsen af tilsyn efter stk. 1.

§ 8.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at boligforholdene

ikke er i overensstemmelse med § 2, kan kommunalbestyrel‐

sen meddele arbejdsgiver påbud om at bringe forholdene i

overensstemmelse med kravene i § 2. Kommunalbestyrelsen

fastsætter en frist for gennemførelse af påbuddet.

Stk. 2.

Efterkommer arbejdsgiveren ikke et påbud efter

stk. 1 inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen

lade de påbudte tiltag udføre for arbejdsgivers regning.

§ 9.

Kan kommunalbestyrelsens påbud efter § 8 ikke

umiddelbart efterkommes af arbejdsgiver, og vurderer kom‐

munalbestyrelsen, at det er nødvendigt, kan kommunalbe‐

styrelsen kræve, at det nødvendige antal ansatte fraflytter

boligen, og at arbejdsgiver skal stille en erstatningsbolig til

rådighed for det nødvendige antal ansatte. Kommunalbesty‐

relsen fastsætter en frist for fraflytning.

§ 10.

Erstatningsboligen efter § 9 skal overholde kravene

i § 2.

Stk. 2.

Er der ikke sket fraflytning inden for den fastsatte

frist, jf. § 9, kan kommunalbestyrelsen anvise erstatningsbo‐

lig efter stk. 1 på arbejdsgivers regning. Som erstatningsbo‐

lig kan anvises ophold på hotel eller lignende.

Kapitel 5

Klageadgang

§ 11.

Arbejdstilsynets og kommunalbestyrelsens afgørel‐

ser efter loven kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Kapitel 6

Straf

§ 12.

En arbejdsgiver, der undlader at efterkomme et på‐

bud efter § 4, stk. 2, og § 8, kan straffes med bøde.

Stk. 2.

En brugervirksomhed, der undlader at underrette

Arbejdstilsynet, jf. § 3, stk. 4, kan straffes med bøde.

Stk. 3.

For arbejdsgivere, der undlader at efterkomme på‐

bud efter § 4, stk. 2 kan der pålægges bødestraf, selvom

overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsæt‐

lig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at

overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden

knyttede personer eller virksomheden som sådan.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐

er) straffeansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 13.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti‐

dende.

Stk. 2.

Lovforslaget stadfæstes straks efter dets vedtagel‐

se.

§ 14.

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018, som

ændret ved § 4 i lov nr. 870 af 14. juni 2020, § 8 i lov nr.

1641 af 19. november 2020 og lov nr. 1939 af 15. december

2020, foretages følgende ændring:

§ 5

indsættes som

nr. 10:

»10) Lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når ar‐

bejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.«

§ 15.

Loven ophæves den 1. juli 2021.

Stk. 2.

§ 5, nr. 10, i lov om udstationering af lønmodtagere

m.v. som affattet ved denne lovs § 14 ophæves den 1. juli

2021.

§ 16.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Krav til arbejdsgiver ved indkvartering af ansatte om sikre boligforhold og plan for

smitteforebyggelse af covid-19 i boligen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelsesministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.2. Arbejdstilsynets tilsyn og underretning af bopælskommunen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelsesministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.3. Kommunale tilsyn med smitteforebyggelse af covid-19 i ansattes boligforhold

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelsesministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

kommunerne gennemført en midlertidig vejledningsindsats

vedr. corona-sikre boligforhold, når de er på boligtilsyn.

Der er fortsat risiko for smitteudbrud både på arbejds‐

steder og i forbindelse med boligforhold. Det er således

sundhedsmyndighedernes vurdering, at de ansattes boligfor‐

hold kan have konsekvenser for sundheden på den enkelte

arbejdsplads og på smitteforebyggelsen generelt i samfun‐

det. Den stigende udbredelse af smitte med covid-19 i Dan‐

mark og i landene omkring Danmark gør, at der er behov for

at skærpe tiltagene yderligere med krav til ansattes boligfor‐

hold, ligesom der er behov for at etablere et myndighedstil‐

syn for at hindre smittespredning.

Der har i oktober 2020 været en stigning i antallet af

østeuropæiske statsborgere med lønindkomst i Danmark, der

er testet positive for covid-19. En stigning fra omkring 180

til 1.100 personer pr. 100.000 personer. I samme periode

steg smittetallet blandt alle lønmodtagere fra omkring 250

til omkring 500 personer pr. 100.000. I november og decem‐

ber var antallet af positivtestede østeuropæiske statsborgere

med lønindkomst i Danmark reduceret til omkring 800 pr.

100.000, mens antallet af positivtestede blandt lønmodtagere

med dansk statsborgerskab var steget til omkring 1.700 per‐

soner pr. 100.000.

På trods af et fald i antal smittede blandt østeuropæiske

statsborgere med lønindkomst i Danmark, vurderes det for‐

sat nødvendigt, at foretage smitteforebyggende tiltag, da

1. Indledning

Danmark og resten af verden står fortsat i en krise som

følge af covid-19‐pandemien. Målet i den danske håndtering

af covid-19 er at holde aktiviteten i alle dele af samfundet så

høj som muligt og samtidig holde smitten nede med en ræk‐

ke tiltag. Et fortsat stigende smittetryk nødvendiggør derfor

yderligere tiltag, som kan medvirke til at inddæmme og af‐

bøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af covid-19

mest muligt i det danske samfund generelt.

Siden efteråret 2020 er der i forbindelse med smitte blandt

tilrejsende arbejdskraft kommet et øget fokus på, hvordan

tilrejsende arbejdskraft er indkvarteret, mens de arbejder i

Danmark. Der er blandt andet kommet øget fokus på ansat‐

tes indkvarteringsforhold med en række eksempler på smit‐

teudbrud på slagterier og på byggepladser, hvor udenlandsk

arbejdskraft har boet sammen. Sundhedsstyrelsen udsendte i

oktober 2020 retningslinjer om forebyggelse af smittespred‐

ning i boliger for tilrejsende arbejdskraft. Retningslinjerne

er rettet mod de arbejdsgivere, som stiller boliger til rådig‐

hed for tilrejsende arbejdskraft.

I november 2020 gennemførte Arbejdstilsynet en skærpet

corona-indsats med fokus på virksomheder med vandrende

arbejdskraft, og tilsynet vejleder på baggrund af sundheds‐

myndighedernes retningslinjer om forebyggelse af smitte‐

spredning i boliger for tilrejsende arbejdskraft. Ligeledes har

bl.a. den engelske mutation af corona, B117, som er meget

smitsom, spreder sig i Danmark. Samtidig er der mulighed

for, at der på trods af et mindre fald i tallene, hurtigt kan ske

en stigning igen, hvis der ikke smitteforebygges.

Da faren for spredning af smitte med covid-19 blandt an‐

satte, som får stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren, kan

ske uafhængigt af, om arbejdsgiveren er etableret i Danmark

og indkvarterer danske eller udenlandske arbejdstagere, eller

er en udenlandsk tjenesteyder, der stiller indkvartering til

rådighed for sine udstationerede ansatte i forbindelse med

levering af en tjenesteydelse til Danmark, vurderer regerin‐

gen, at det er relevant at skrue generelt op for indsatsen i

forhold til de arbejdsgivere, som stiller boliger til rådighed

for deres ansatte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Krav til arbejdsgiver ved indkvartering af ansatte om

sikre boligforhold og plan for smitteforebyggelse af covid-19

i boligen

2.1.1. Gældende ret

I Danmark er der ikke en generel lovgivning med krav

til de boligforhold, som en arbejdsgiver stiller til rådighed

for sine ansatte. Arbejdsgivere er dermed ikke pålagt pligter

i forhold til kvaliteten og indretningen af den bolig, som

en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, ud over

de generelle krav om, at en bygning skal være godkendt til

beboelse efter reglerne i byggelovgivningen.

Arbejdsgivere er heller ikke pålagt konkrete pligter i for‐

hold til at sikre, at ansatte er indkvarteret på en sådan må‐

de, at smittespredning med covid-19 bedst muligt forebyg‐

ges. Efter gældende ret kan arbejdsgivere således ikke gøres

ansvarlig for ikke at følge de anbefalinger og retningslinjer,

som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om forebyggelse af

smittespredning med covid-19 blandt ansatte, som er ind‐

kvarteret af arbejdsgiveren.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets og Beskæftigelses-

ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forhold til at begrænse smitte blandt ansatte på danske

arbejdspladser og i samfundet generelt er det sundhedsmyn‐

dighedernes vurdering, at det har betydning, hvordan ansat‐

te er indkvarteret, når arbejdsgiveren stiller bolig til rådig‐

hed. Det gælder først og fremmest tilrejsende arbejdskraft,

hvor der i efteråret 2020 er konstateret en stigning i antallet

af ansatte, som er testet positiv med covid-19.

Sundhedsstyrelsen udsendte i oktober 2020 retningslinjer

om forebyggelse af smittespredning i boliger for tilrejsende

arbejdskraft. Retningslinjerne er rettet mod de arbejdsgivere,

som stiller boliger til rådighed for tilrejsende arbejdskraft.

Arbejdstilsynet gennemførte en skærpet corona-indsats

med fokus på virksomheder med tilrejsende arbejdskraft i

november 2020, og vejleder på baggrund af sundhedsmyn‐

dighedernes anbefalinger om corona-sikre boligforhold.

Samtidig har kommunerne i november og december 2020

gennemført en midlertidig vejledningsindsats vedrørende

corona-sikre boligforhold, når kommunerne var på boligtil‐

syn.

Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelsesministeri‐

et vurderer imidlertid, at det på baggrund af den aktuelle

situation med fortsat spredning af smitte med covid-19 er

relevant at stille egentlige krav til de arbejdsgivere, som

stiller boliger til rådighed for deres ansatte for dermed at

sikre, at yderligere smittespredning forebygges.

Baggrunden er, at der siden efteråret 2020 er konstate‐

ret smitte blandt tilrejsende arbejdstagere, hvor indkvarte‐

ringsforholdene kan have haft betydning for smittesprednin‐

gen. Sundhedsmyndighederne vurderer, at når ansatte fx er

indkvarteret for tæt; når der er for mange beboere i forhold

til toilet- og vaskefaciliteter, og når der ikke opretholdes

tilstrækkelig rengøringsstandard mv., er der en reel risiko for

smittespredning med covid-19 blandt beboerne og videre til

arbejdspladsen og til resten af samfundet.

Selvom Arbejdstilsynet og kommunerne midlertidig har

vejledt om smitteforebyggelse i forbindelse med henholds‐

vis tilsyn på arbejdspladserne og tilsyn med bygninger, vur‐

derer regeringen, at det er nødvendigt at indføre krav til

arbejdsgivere, som stiller boliger til rådighed for ansatte, og

hvor flere ansatte bor sammen.

Det gælder krav til selve boligens indretning og krav

til udarbejdelse af en plan for smitteforebyggelse i boli‐

gen. Kravene er baseret på Sundhedsstyrelens retningslinjer

og Arbejdstilsynet vil skulle føre tilsyn med, om arbejdsgi‐

ver har udarbejdet en plan om smitteforebyggelse i forbin‐

delse med indkvarteringen.

Selvom baggrunden for forslaget tager udgangspunkt i de

tilrejsende arbejdstageres boligforhold, og den potentielle

smittefare, der er i den forbindelse, vil lovforslaget gælde i

alle situationer, hvor en arbejdsgiver stiller en bolig til rådig‐

hed for sine ansatte og hvor flere ansatte bor i samme bolig,

uafhængigt af om de indkvarterede ansatte er danske eller

udenlandske arbejdstagere. På samme måde finder forslaget

også anvendelse, når en udenlandsk virksomhed udstatione‐

rer ansatte til Danmark i forbindelse med levering af en

tjenesteydelse, og i den forbindelse stiller bolig til rådighed

for de udstationerede ansatte.

Lovforslaget finder alene anvendelse i forhold til arbejds‐

givere, som stiller bolig til rådighed for deres ansatte. Det

kan være i situationer, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig,

som stilles til rådighed for de ansatte, eller hvis arbejdsgive‐

ren lejer eller på anden måde fx via en mellemmand organi‐

serer en bolig til de ansatte.

Hvis en arbejdsgiver bistår den ansatte med at skaffe en

bolig og der er et lejeforhold mellem en udlejer og de ansat‐

te, må det bero på en konkret vurdering, om boligen kan

siges at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejds‐

giveren skal således have en vis tilknytning til indkvarterin‐

gen for at være omfattet af lovforslaget. Lovforslaget gælder

ikke, hvis arbejdsgiver alene formidler en kontakt med en

eller flere udlejere. Krav til boligen gælder uanset, om det er

arbejdsgiver eller den ansatte, som betaler for boligen.

Arbejdsgivere, hvor de ansatte reelt selv har sørget for at

finde deres bolig, vil dermed ikke være omfattet af lovfor‐

slaget.

Formålet med lovforslaget er at forpligte arbejdsgivere til

at træffe de nødvendige foranstaltninger for de ansattes bo‐

ligforhold, som kan begrænse smittespredning med covid-19

mest muligt. Med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer

skal arbejdsgiveren sikre, at boligen opfylder en række krav

med hensyn til boligens areal og indretning, afstandskrav

mellem beboerne, skiltning med det maksimale antal per‐

soner pr. rum, oversigt med instruks i rengøring af boligen

og hygiejneregler, krav til soverum, fællesrum, køkken-, toi‐

let- og vaskefaciliteter m.v.

Arbejdsgiveren skal desuden udarbejde en plan for, hvor‐

dan der sker forebyggelse af smitte med covid-19 i boliger,

som arbejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte. Pla‐

nen skal opfylde en række krav, herunder oplysning om

kontaktoplysninger på arbejdsgiveren, adresse for boligen,

antal beboere i boligen, , oplysning om hvordan arbejdsgi‐

veren forebygger smittespredning ved de ansattes ophold

i boligen, herunder hvordan arbejdsgiver har instrueret be‐

boerne i hyppig og effektiv rengøring og hygiejne, jf. §

2. Arbejdsgiveren skal sikre, at planen er til rådighed for de

indkvarterede ansatte og for Arbejdstilsynet på arbejdsplad‐

sen, således at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om der

er udarbejdet en plan om smitteforebyggelse.

Hvis arbejdsgiveren er et vikarbureau, skal planen være

tilgængelig på brugervirksomheden. Er planen ikke tilgæn‐

gelig på brugervirksomheden senest 3 dage efter, at de ind‐

kvarterede ansatte er påbegyndt deres arbejde, skal bruger‐

virksomheden underrette Arbejdstilsynet.

2.2. Arbejdstilsynets tilsyn og underretning af bopælskom-

munen

2.2.1. Gældende ret

Arbejdstilsynet har ikke hjemmel til og fører ikke tilsyn

med boligforhold, når arbejdsgivere indkvarterer deres an‐

satte. Arbejdstilsynet har således ikke hjemmel til at anmode

om oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiver stiller boligfor‐

hold til rådighed, herunder om arbejdsgiveren forebygger

smittespredning i boligen fx ved at udarbejde en plan for,

hvordan smitte med covid-19 kan forebygges blandt de ind‐

kvarterede ansatte.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets og Beskæftigelses-

ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelsesministe‐

riet vurderer, at når Arbejdstilsynet alligevel er ude på of‐

fentlige og private arbejdspladser for at føre tilsyn med

bl.a. overholdelse af arbejdsmiljøloven, vil det være hen‐

sigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet samtidig kan føre tilsyn

med, om arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed, har ud‐

arbejdet en plan vedrørende de nødvendige foranstaltninger

for at begrænse smitten med covid-19, når arbejdsgiveren

stiller bolig til rådighed. Det foreslås derfor, at planen efter

anmodning fra Arbejdstilsynet skal kunne fremlægges af

arbejdsgiveren på arbejdspladsen inden for rimelig tid under

Arbejdstilsynets tilsyn. I forbindelse med et tilsynsbesøg får

arbejdsgiveren mulighed for at fremskaffe planen, fx elek‐

tronisk, men oplysningerne skal være Arbejdstilsynet i hæn‐

de senest ved afslutningen af tilsynsbesøget. Arbejdsgiveren

skal informere de indkvarterede beboere eller en repræsen‐

tant for disse om indholdet af planen, og planen skal være til

rådighed på arbejdspladsen for de indkvarterede ansatte.

Har en arbejdsgiver ikke udarbejdet en plan for forebyg‐

gelse af smitte med covid-19, eller er planen mangelfuld,

kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren straks at udarbej‐

de en plan, som lever op til minimumskravene fastsat i

loven. En arbejdsgiver kan ikke påklage Arbejdstilsynets

afgørelse om påbud til anden administrativ myndighed. En

arbejdsgiver, som ikke efterkommer et påbud fra Arbejdstil‐

synet, kan straffes med bøde.

Arbejdstilsynet kan underrette den relevante bopælskom‐

mune om arbejdsgivere, som har fået påbud eller hvis Ar‐

bejdstilsynet i øvrigt finder grundlag herfor med henblik

på, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den pågælden‐

de bolig. Det kan bl.a. være på baggrund af kvalificerede

indberetninger eller henvendelser til Arbejdstilsynet fx fra

indkvarterede ansatte om de faktiske boligforhold og om

manglende smitteforebyggelse.

Endelig foreslås det, at Arbejdstilsynet til enhver tid uden

forudgående retskendelse kan få adgang til arbejdspladser

med henblik på at føre tilsyn med, om arbejdsgivere, der har

stillet bolig til rådighed for ansatte, også har udarbejdet en

plan for forebyggelse af smitte med covid-19 m.v.

2.3. Kommunale tilsyn med smitteforebyggelse af covid-19 i

ansattes boligforhold

2.3.1. Gældende ret

Der findes ikke regler for kommunale tilsyn med forebyg‐

gelse af smitte med covid-19 i ansattes boligforhold, når

arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for sine ansatte.

Kommunalbestyrelsen fører efter § 75 i lov om byfornyel‐

se og udvikling af byer (byfornyelsesloven) tilsyn med, at

boliger ikke udgør en sundheds- eller brandfare for beboer‐

ne. Tilsynet føres når der ud fra bygningens beliggenhed,

indretning eller andre forhold er mistanke om sundheds-

eller brandfare.

Generelt skal boliger yde tilfredsstillende beskyttelse mod

fugt, kulde, varme og støj, have adgang til dagslys, have

adgang til luftfornyelse, have mulighed for tilstrækkelig op‐

varmning og have et tilfredsstillende indeklima. Derudover

skal boligen have adgang til drikkevand, afløb for spilde‐

vand og adgang til wc. Disse generelle krav, der ikke er nær‐

mere definerede, er nogle grundlæggende forudsætninger,

der skal være i alle boliger, jf. byfornyelseslovens § 75, stk.

3 og 4.

Kommunalbestyrelsen gennemfører § 75-tilsynet efter ret‐

ningslinjer, som kommunalbestyrelsen selv fastsætter. Ret‐

ningslinjerne skal sikre, at formålet med bestemmelserne i

byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering af sundheds-

og brandfarelige boliger eller opholdsrum, opfyldes.

Kommunalbestyrelsen skal ved besigtigelse af boliger i

forbindelse med tilsyn efter byfornyelsesloven iagttage reg‐

lerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse

af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Efter

retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal parten, forud for gen‐

nemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangs‐

indgreb, underrettes om beslutningen.

Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden

tvangsindgrebet gennemføres. Underretningen skal indehol‐

de oplysninger om tid og sted for indgrebet, retten til at lade

sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens

§ 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige

grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24, jf. her‐

ved retssikkerhedslovens § 5, stk. 2.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, kan parten inden

for en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod

den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal dette

begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens §

24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives

inden eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangs‐

indgrebet.

Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reglerne

i lovens § 5, stk. 1-3, kan fraviges helt eller delvist, hvis

en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Som

et eksempel kan nævnes, at forudgående underretning til

parten kan gives med et kortere varsel eller helt undlades,

hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville

forspildes, såfremt forudgående underretning skulle gives,

jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, eller hvis partens

rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til

andre private eller offentlige interesser, jf. retssikkerhedslo‐

vens § 5, stk. 4, nr. 2.

Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 5, stk. 6, at

hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gen‐

nemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4, skal be‐

slutningen samtidig med gennemførelsen af indgrebet med‐

deles parten skriftligt og indeholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævn‐

te oplysninger. Beslutningen skal endvidere indeholde en

begrundelse for fravigelsen af stk. 1-3, jf. forvaltningslovens

§ 24.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 7, kan beslutning

efter stk. 6 meddeles mundtligt, hvis hensynet til parten

selv eller afgørende hensyn til andre private eller offentli‐

ge interesser taler for, at et tvangsindgreb gennemføres,

inden myndigheden har haft lejlighed til at udarbejde en

skriftlig begrundelse. Den, der har fået beslutningen med‐

delt mundtligt, kan forlange efterfølgende at få beslutningen

meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over

for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er

gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest

muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at

myndigheden har modtaget begæringen, skal myndigheden

underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæ‐

ringen kan forventes besvaret.

Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet finder,

at boligen er sundheds- eller brandfarlig for beboerne, skal

kommunalbestyrelsen kondemnere boligen, hvilket betyder,

at der nedlægges forbud mod beboelse i bygningen, jf.

byfornyelsesloven § 76. Kommunalbestyrelsen kan i forbin‐

delse med kondemneringen udstede påbud til ejeren om af‐

hjælpende foranstaltninger, der skal afhjælpe de problemer,

der gør bygningen kondemnabel, jf. byfornyelsesloven § 75

a. Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at udstede

påbud om nedrivning af hele eller dele af den kondemnerede

bygning, jf. byfornyelseslovens § 77.

Hvis forbuddet alene er mod beboelse, og anden benyttel‐

se af ejendommene er lovlig, kan nedrivningspåbuddet først

få effekt, hvis bygningens anvendelse ikke er overgået til

den anden lovlige anvendelse inden for en af kommunalbe‐

styrelsen fastsat frist herfor.

Ved kondemnering af en bolig, skal kommunalbestyrelsen

fastsætte en frist for fraflytning af den kondemnerede byg‐

ning. Fristen fastsættes ud fra risikoen ved fortsat beboelse

af ejendommen. Hvis der skønnes at være nærliggende fa‐

re, må fristen ikke overstige 6 måneder, og generelt må

fristen ikke overstige 15 år. Når fristen for fraflytning er

udløbet, skal kommunalbestyrelsen stille en erstatningsbolig

til rådighed for husstanden, jf. § 76, stk. 2.

Udgangspunktet i byfornyelsesloven er permanent gen‐

husning. Erstatningsboligen skal indeholde enten et rum

mere end antallet af hustandsmedlemmer eller samme antal

rum som den tidligere bolig, medmindre denne var beboet

af mere end 2 personer pr. beboelsesrum. Derudover skal

erstatningsboligen have passende kvalitet, udstyr og belig‐

genhed, jf. byfornyelseslovens § 62.

Hvis boligen kan være beboelig igen inden for 6 måneder

kan kommunalbestyrelsen genhuse husstanden midlertidigt,

jf. § 63. Den midlertidige bolig skal indeholde 1 rum pr. 2

personer i husstanden, og der kan anvises til ophold på hotel

eller lignende.

Efter byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.

september 2016 med senere ændringer, er kommunalbesty‐

relsen tilsynsmyndighed, hvilket betyder, at kommunalbe‐

styrelsen skal påse at loven overholdes. Kommunalbesty‐

relsen tilrettelægger selv retningslinjerne for tilsyn med

byggelovens overholdelse, men bliver kommunalbestyrelsen

opmærksom på ulovlige byggeforhold, har kommunalbesty‐

relsen pligt til at søge forholdet lovliggjort.

Ligesom ved tilsyn efter byfornyelsesloven, skal kommu‐

nalbestyrelsen overholde retssikkerhedsloven ved besigtigel‐

ser af ejendomme.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom

at berigtige forhold, som er i strid med byggeloven og ef‐

terkommer ejeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt

påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom

pålægges ejeren inden en fastsat tidsfrist under tvang af

fortløbende bøder at berigtige forholdet, jf. § 17.

Hvis der som følge af vedligeholdelsesmangler, jf. bygge‐

lovens § 14, stk. 1, eller funderingsarbejder m.v., jf. byg‐

gelovens § 12, opstår fare for ejendommens beboere eller

andre, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at der

foretages afspærring og rømning i fornødent omfang. Hvis

påbud herom ikke efterkommes, kan kommunalbestyrelsen

uden forudgående dom foretage selvhjælpshandlinger, jf. §

18.

Der findes i gældende ret ikke hjemmel for kommunal‐

bestyrelsen til at føre tilsyn med smitteforebyggende foran‐

staltninger i private boliger, og der er derfor behov for nye

regler, der vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til at fø‐

re tilsyn med, at arbejdsgivere indkvarterer deres ansatte

under betryggende forhold under den nuværende pandemi

med covid-19, så der så vidt muligt forhindres spredning af

sygdommen på arbejdspladser og til resten af samfundet.

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelses-

ministeriet overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen vurderer, at det er relevant at skrue yderligere

op for indsatsen i forhold til de arbejdsgivere, som stiller

boliger til rådighed for deres ansatte for at sikre, at der

forebygges mod smittespredning af covid-19. Når arbejdsta‐

gerne er indkvarteret for tæt, og i nogle tilfælde måske også

mangler adgang til at vaske hænder og håndsprit, er risikoen

for smitte høj. Smitten bliver derved udbredt på arbejdsplad‐

sen og i boligen for derefter at blive spredt videre til resten

af samfundet.

Der skal derfor ydes en ekstra indsats for at få nedbragt

antallet af smittede og risikoen for spredningen af smitte

med covid-19.

Lovforslaget vil gælde i alle situationer, hvor en arbejdsgi‐

ver stiller en bolig til rådighed for sine ansatte i forbindelse

med ansættelsen. Arbejdstagere, der selv har fundet deres

bolig, vil ikke være omfattet af kommunalbestyrelsens fore‐

slåede tilsyn med smitte forebyggende tiltag.

Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen få hjemmel til

at føre tilsyn med, at de boliger, som arbejdsgiver har stillet

til rådighed, overholder en række krav til bl.a. afstand og

rengøring, der fastsættes med afsæt i Sundhedsstyrelsens

vejledning om forebyggelse af smittespredning med ny co‐

ronavirus i boliger for tilrejsende arbejdstagere fra den 26.

oktober 2020. Den foreslåede § 2, vil opliste de krav, der

som minimum skal være opfyldt. Kommunalbestyrelsen vil

føre tilsyn på baggrund af henvendelser fra Arbejdstilsynet.

Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig,

men at der kan gøres indgreb heri, fx tilsyn, hvis der er en

klar lovhjemmel hertil, eller hvis der foreligger en retsken‐

delse. Med lovforslaget vil der blive fastsat lovhjemmel til,

at kommunen kan få adgang til private boliger, der er stillet

til rådighed af en arbejdsgiver, når Arbejdstilsynet har rettet

henvendelse til kommunen om at føre et tilsyn.

Med lovforslaget vil kommunen uden retskendelse mod

behørig legitimation kunne få adgang til de boliger, som en

arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, i det omfang

det er nødvendigt for at de kan føre tilsyn.

Ved besigtigelser af boliger efter lovforslaget vil kommu‐

nen skulle iagttage reglerne i retssikkerhedsloven, herunder

reglerne om forudgående skriftlig underretning.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunen i meget

betydeligt omfang vil have behov for at fravige udgangs‐

punktet i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter under‐

retning om et tilsynsbesøg skal ske skriftligt senest 14 dage,

inden besøget gennemføres, jf. herved retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 4. Dette skal ses i lyset af, at formålet med lovfor‐

slaget er at sikre forebyggelse af smitte med covid-19, og at

dette formål vil forspildes, hvis kommunen som hovedregel

skal vente 14 dage med at føre tilsyn. Det forudsættes på

den baggrund, at der i de tilfælde, hvor forholdene tilsiger,

at der kan gives en forudgående skriftlig underretning, som

hovedregel vil kunne ske underretning ca. 48 timer, inden

tilsynsbesøgets gennemførelse. Der vil også være situatio‐

ner, hvor forholdene tilsiger, at kommunen foretager tilsyns‐

besøg uden forudgående varsel.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at

meddele arbejdsgiver påbud om at gennemføre de nødvendi‐

ge tiltag for at få bragt boligforholdene i overensstemmelse

med kravene i § 2, som tager udgangspunkt i Sundhedssty‐

relsens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen vil i vurderin‐

gen af om der skal udstedes påbud skulle overveje propor‐

tionalitet, formålet med lovforslaget og lovforslagets virk‐

ningsperiode, der er frem til og med den 30. juni 2021.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der skal udstedes

et påbud, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for

gennemførelsen af påbuddet. Fristen skal være rimelig i

forhold til de påbudte tiltag, og vurderes ud fra det smitte‐

forebyggende formål med lovforslaget. Det foreslås også, at

kommunalbestyrelsen skal have hjemmel til at gennemføre

de påbudte tiltag for arbejdsgivers regning, hvis arbejdsgiver

ikke har gennemført tiltagene inden for den fastsatte frist.

Der foreslås fastsat hjemmel til, at kommunalbestyrelsen

i forbindelse med et påbud om overholdelse af en række

krav til boligforholdene baseret på Sundhedsstyrelsens ret‐

ningslinjer, kan beslutte at beboerne skal genhuses, hvis

arbejdsgiver ikke umiddelbart kan gennemføre de påbudte

tiltag. I vurderingen om, hvorvidt arbejdsgiver umiddelbart

kan gennemføre påbuddet, kan der ses på om det omhandler

manglende skiltning eller håndsprit eller om det vedrører

for mange beboere pr. kvadratmeter eller manglende toilet‐

adgang. Arbejdsgiver vil herefter skulle genhuse det nød‐

vendige antal ansatte inden for en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist. Det vil være op til arbejdsgiveren, hvor beboer‐

ne genhuses, men den nye bolig skal leve op til de i loven

fastsatte krav. Genhusning kan ske ved ophold på hotel el‐

ler lignende. Der vil med lovforslaget være hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen kan gennemføre genhusningen for ar‐

bejdsgivers regning, hvis arbejdsgiver ikke har gennemført

genhusningen inden for fristen. Kommunalbestyrelsen kan

ligesom arbejdsgiveren selv vælge hvilken type bolig, der

anvises til genhusning, herunder hotel og lignende, men

kommunalbestyrelsen skal vælge den mindst omkostnings‐

fulde løsning, da genhusningen gennemføres for arbejdsgi‐

vers regning.

Ved fastsættelse af fristen skal kommunalbestyrelsen over‐

veje, hvad der rimeligt kan nås, formålet med loven, hvor

det ofte vil være nødvendigt med hurtig genhusning, og

lovens virkningsperiode, der er frem til og med den 30. juni

2021.

Det vil med lovforslaget ikke være muligt for arbejdsgiver

at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser om påbud og

genhusning til anden administrativ myndighed. Arbejdsgiver

kan påklage afgørelsen til kommunen eller domstolene. Li‐

geledes vil der med lovforslaget blive fastsat bødestraf, hvis

påbud udstedt af kommunalbestyrelsen ikke efterkommes.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger i Arbejdstilsynet og i

kommunen er omfattet af databeskyttelsesforordningen (Eu‐

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af

27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin‐

delse med behandling af personoplysninger og om fri ud‐

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk‐

tiv 95/46/EF) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske per‐

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses‐

loven). Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐

ven gælder for behandling af personoplysninger, der helt

eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk)

databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling

af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et

Arbejdstilsynets og kommunernes behandling af person‐

oplysninger modtaget i forbindelse med behandling af sager

som følge af lovens forpligtelser skal ske i overensstemmel‐

se med de ovennævnte databeskyttelsesretlige regler. De op‐

lysninger, der vil blive behandlet i forbindelse med tilsyn

af arbejdsgivers plan og kommunernes tilsyn af boliger,

er personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin‐

gens artikel 6. I praksis er der tale om bl.a. navne og kon‐

taktoplysninger, herunder telefonnumre og mailadresser.

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de ge‐

nerelle betingelser for, hvornår behandling af disse alminde‐

lige oplysninger må finde sted. Det følger således heraf, at

behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne

i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behand‐

ling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam‐

fundets interesse, eller som henhører under offentlig myn‐

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.

artikel 6, stk. 1, litra e.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Der vurderes at være udgifter forbundet med lovforslaget

for både Arbejdstilsynet og kommunerne.

Det vurderes, at Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn

vil have administrative udgifter til visitation af, om arbejds‐

givere har ansatte, som bor i en bolig omfattet af lovforsla‐

get, samt til kontrol af om der er udarbejdet en plan med

dokumentation for covid-19 tiltag i disse boliger.

Derudover vurderes Arbejdstilsynet at have mindre admi‐

nistrative merudgifter forbundet med underretning af kom‐

munerne i tilfælde, hvor lovforslagets bestemmelser ikke

overholdes.

Samlet set skønnes der at være administrative udgifter til

Arbejdstilsynet på 1,3 mio. kr. i 2021.

Det skønnes, at Arbejdstilsynet underretter kommunerne

om påbud i 170 tilfælde i den 5-måneders periode, loven

foreslås at gælde.

Samlet set skønnes de kommunaløkonomiske konsekven‐

ser vedrørende underretninger fra Arbejdstilsynet at udgøre

5,5 mio. kr. i 2021.

Kommunernes udgifter som følge af de 170 underretnin‐

ger til indledende sagsbehandling vedrørende især registre‐

ring af sager, fremskaffelse af oplysninger om bygninger

samt vurdering af, hvorvidt der er behov for besigtigelse

skønnes at udgøre 0,8 mio. kr. i 2021.

Kommunernes udgifter til besigtigelse, herunder varsling,

transport, gennemførelse af besigtigelser, tolkebistand samt

dokumentation skønnes at udgøre sammenlagt 1,1 mio. kr. i

2021.

Kommunernes udgifter til opfølgning på kommunale på‐

bud efter lovforslagets § 8, herunder bl.a. varsling og gen‐

nemførelse af genbesøg, tolkebistand, inddrivelsesomkost‐

ninger og tab skønnes at udgøre 0,7 mio. kr. i 2021.

Der skønnes udgifter til implementering, kurser samt ud‐

arbejdelse og formidling af vejledningsmateriale på 2,9 mio.

kr. i 2021.

Mio. kr., 2021 pl

Stat

Regioner

Kommune

I alt

2021

1,3

5,5

6,8

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget

skal forhandles med KL.

Merudgifterne på 6,8 mio. kr. i 2021 optages på tillægs‐

bevillingsloven for 2021 med en modgående reduktion af

§ 16.11.73. Reserve vedrørende test og smitteopsporing (co‐

vid-19), der er placeret uden for udgiftslofterne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Der er ikke foretaget en vurdering af de økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet på grund af

lovforslagets hastende karakter.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås det bl.a., at når en arbejdsgiver

stiller bolig til rådighed for sine ansatte og hvor 2 eller

flere ansatte bor i samme bolig, skal arbejdsgiveren sikre, at

boligen opfylder en række krav med henblik på at forebyg‐

ge smitte med covid-19. Spredning af smitte med covid-19

blandt ansatte, som får stillet bolig til rådighed af arbejds‐

giveren, kan ske uafhængigt af, om arbejdsgiveren er etab‐

leret i Danmark og indkvarterer danske eller udenlandske

arbejdstagere, eller arbejdsgiveren er en udenlandsk tjene‐

steyder, der stiller indkvartering til rådighed for sine ansatte,

i forbindelse med levering af en tjenesteydelse til Danmark.

Adgangen til at pålægge krav til boligforhold i forhold til

ansatte, som er vandrende eller udstationerede arbejdstagere,

vurderes at være i overensstemmelse med TEUF’s art. 45

om arbejdskraftens fri bevægelighed og TEUF’s art. 56 om

tjenesteydelsernes fri bevægelighed.

Selvom de krav, der stilles med lovforslaget, gælder uan‐

set arbejdsgivernes og de ansattes nationalitet, er der en

formodning for, at udenlandske arbejdstagere i højere grad

end danske arbejdstagere, vil få stillet en bolig til rådighed

af arbejdsgiveren og dermed vil være omfattet af lovforsla‐

get. Derfor vil tiltagene efter lovforslaget i praksis være

indirekte diskriminerende.

Indirekte diskriminerende tiltag er efter EU-retten kun

berettiget, hvis tiltaget kan begrundes i et lovligt hensyn,

er egnet til at varetage hensynet og ikke går videre end

nødvendigt. Foranstaltningen skal altså være saglig og pro‐

portional for at være i overensstemmelse med EU-retten.

Kravene efter loven har til formål at begrænse smitte‐

spredning på arbejdspladser med tilrejsende arbejdstagere,

da disse arbejdspladser har været særligt udsat for smitteud‐

brud, og hvor arbejdstagerne samtidig har været indkvarteret

i samme bolig. Det er vurderingen, at de skærpede krav der

med lovforslaget stilles til boliger, som stilles til rådighed,

herunder kravet om udarbejdelse af plan for smitteforebyg‐

gelse, og et myndighedstilsyn er egnede til at begrænse

smittespredning med covid-19. Det bemærkes, at sundheds‐

myndighederne har påpeget, at ansattes boligforhold kan

have konsekvenser for smittespredning med covid-19.

Det er ligeledes vurderingen, at tiltagene ikke går videre

end nødvendigt, henset til de sundhedsmæssige hensyn, som

ligger til grund og at tiltagene samlet set er egnede til at

begrænse smitten med covid-19 blandt ansatte, som får stil‐

let bolig til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund

vurderes lovforslaget at være inden for EU-rettens rammer.

Eftersom spredning af smitte sker både blandt ansatte i

virksomheder etableret i Danmark og blandt ansatte hos

udenlandske tjenesteydere, der udstationerer eller beskæfti‐

ger ansatte i forbindelse med levering af tjenesteydelser i

Danmark, er det ud fra et sundhedsmæssigt hensyn nødven‐

digt, at både danske og udenlandske arbejdsgivere, som be‐

skæftiger lønmodtagere på det danske arbejdsmarkedsmar‐

ked, kan blive pålagt krav om smitteforebyggelse i boliger,

som de stiller til rådighed for deres ansatte.

Ud fra hensynet om at beskytte menneskers sundhed og

at begrænse smitten med covid-19 skal udenlandske tjene‐

steydere være omfattet af samme krav vedr. smitteforebyg‐

gelse i boliger, som de stiller til rådighed for udenlandske

lønmodtagere i Danmark, som også danske virksomheder er

underlagt.

I forhold til udstationerede lønmodtagere fastsætter ud‐

stationeringsdirektivet (direktiv 96/71/EF af 16. december

2096, som ændret ved direktiv 2018/957/EU), hvilke regler

der gælder med hensyn til løn- og arbejdsvilkår, når en

virksomhed midlertidig udstationerer en lønmodtager til et

andet land. Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at

medlemsstaterne påser, at de virksomheder, der er etableret

i en anden medlemsstat, og som udstationerer arbejdstagere

på deres område som led i en grænseoverskridende udveks‐

ling af tjenesteydelser, uanset hvilken lovgivning der finder

anvendelse på ansættelsesforholdet, inden for de områder,

som er nævnt i bestemmelsen, sikrer de udstationerede ar‐

bejdstagere de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i

den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres.

Med henblik herpå indeholder bestemmelsen en opregning

af de områder, inden for hvilke medlemsstaterne kan gøre

gældende, at de gældende bestemmelser i værtsmedlemssta‐

ten finder anvendelse. Disse beskyttede vilkår er:

– Maksimal arbejdstid og minimal hviletid.

– Mindste antal betalte feriedage pr. år.

– Aflønning, herunder overtidsbetaling.

– Betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herun‐

der via vikarbureauer.

– Sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen.

– Beskyttelsesforanstaltninger for gravide kvinder og

kvinder, der lige har født samt for børn og unge.

– Ligebehandling samt andre regler om ikke-diskrimina‐

tion.

– Betingelser for arbejdstageres indkvartering, når den

stilles til rådighed af arbejdsgiveren til arbejdstagere, der

ikke er på deres faste arbejdssted.

– Ydelser eller godtgørelse af udgifter til dækning af ud‐

gifter til rejse, kost og logi til arbejdstagere, der er hjem‐

mefra i erhvervsmæssigt øjemed.

Den foreslåede ændring af udstationeringslovens § 5,

hvorefter udenlandske tjenesteydere bliver omfattet af ”lov

om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgiver

stiller bolig til rådighed for ansatte” sker med afsæt i udstati‐

oneringsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra e, om ”sikkerhed,

sundhed og hygiejne på arbejdspladsen”, og litra h, om

”betingelser for arbejdstageres indkvartering, når den stilles

til rådighed af arbejdsgiveren, der ikke er på deres faste

arbejdssted”.

Håndhævelsen af de regler, der er fastsat i udstationerings‐

direktivet, reguleres i det såkaldte håndhævelsesdirektiv

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15.

maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatio‐

nering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydel‐

ser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om

administrativt samarbejde via informationssystemet for det

indre marked (»IMI-forordningen«)).

Håndhævelsesdirektivets artikel 9 giver medlemsstaterne

adgang til at indføre administrative krav og kontrolforan‐

staltninger, der er nødvendige for at sikre effektiv overvåg‐

ning og overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i

direktivet, så længe de er berettigede og forholdsmæssige

i forhold til EU-retten. Håndhævelsesdirektivets artikel 9,

stk. 2, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre andre

administrative krav og kontrolforanstaltninger, i tilfælde af,

at der opstår situationer eller en ny udvikling, hvor de eksi‐

sterende administrative krav og kontrolforanstaltninger ikke

forekommer tilstrækkelige eller virkningsfulde nok til at sik‐

re effektiv overvågning af overholdelsen af de forpligtelser,

der er fastsat i udstationeringsdirektivet og i håndhævelses‐

direktivet, forudsat at disse er berettigede og forholdsmæs‐

sigt afpassede.

Håndhævelsesdirektivets artikel 10 pålægger medlemssta‐

terne at sikre, at passende kontrol- og overvågningsmekanis‐

mer er indført, og at myndighederne foretager effektiv og

tilstrækkelig kontrol på deres område for at kontrollere og

overvåge, at udstationeringsreglerne overholdes. Medlems‐

staterne skal i den forbindelse blandt andet sikre, at kontrol‐

len ikke er uforholdsmæssig.

Håndhævelsesdirektivets artikel 9 og 10 fastsætter et pro‐

portionalitetsprincip. Det er Beskæftigelsesministeriets og

Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at de gældende

danske regler for udenlandske tjenesteydere, som ikke in‐

deholder krav til de udstationerede lønmodtageres boligfor‐

hold, ikke er tilstrækkelige i en situation som den aktuelle,

hvor der er behov for yderligere tiltag for at inddæmme

og forebygge smitte med covid-19, når en udstationerende

10. Sammenfattende skema

virksomhed stiller bolig til rådighed for sine udstationerede

ansatte i Danmark.

Selvom de krav, der med lovforslaget, gælder uanset ar‐

bejdsgiveres og de ansattes nationalitet, er der en formod‐

ning for, at udstationerede arbejdstagere i højere grad end

danske lønmodtagere, vil få stillet en bolig til rådighed af ar‐

bejdsgiveren og dermed være omfattet af lovforslaget. Der‐

for vil lovforslaget i praksis være indirekte diskrimineren‐

de. Men eftersom tiltagene har til formål at begrænse smitte‐

spredning blandt ansatte, som får stillet bolig til rådighed,

og da arbejdspladser med udenlandsk arbejdskraft, herunder

udstationerede lønmodtagere, har været ramt af smitteud‐

brud, hvor de ansatte har været indkvarteret sammen, er

det vurderingen, at tiltaget er egnet til at opnå formålet

med at inddæmme og forebygge smitte med covid-19 blandt

ansatte, som er indkvarteret i samme bolig. Det er desuden

vurderingen, at tiltagene ikke går videre end nødvendigt,

henset til de sundhedsmæssige hensyn, som ligger til grund.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern høring, da det

på grund af den hastende karakter ikke er vurderet muligt

at gennemføre en ekstern høring. Udkast til lovforslaget har

været drøftet med relevante aktører herunder KL, FH og

DA.

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang, hvis nej angiv angiv omfang, hvis nej angiv ingen)

ingen)

Ingen.

Kommunale merudgifter vedrørende under‐

retninger fra Arbejdstilsynet på 5,5 mio. kr.

Statslige merudgifter vedrørende admini‐

strative udgifter til Arbejdstilsynet på 1,3

mio. kr.

Arbejdstilsynet vil have administrative ud‐

gifter til visitation af, om arbejdsgivere har

indkvarterede ansatte, til kontrol af udarbej‐

delse af plan for covid-19 tiltag mv. og

mindre administrative merudgifter forbun‐

det med underretning af kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat, Ingen.

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Kommunerne vil have administrative udgif‐

ter til gennemførelse af tilsyn, herunder bl.a.

varsling, og opfølgning på tilsyn, herunder

påbud.

Der er ikke foretaget en vurdering af Der er ikke foretaget en vurdering af de

de økonomiske og administrative kon‐ økonomiske og administrative konsekven‐

sekvenser for erhvervslivet på grund ser for erhvervslivet på grund af lovforsla‐

af lovforslagets hastende karakter.

gets hastende karakter.

Administrative konsekvenser for er‐ Ingen.

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor‐ Ingen.

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Arbejdsgivere skal udarbejde en plan for de

smitteforbyggende tiltag i boliger, der stilles

til rådighed for de indkvarterede ansatte.

Ingen.

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end minimums‐

krav i EU-regulering (sæt X)

Selvom de krav, der stilles gælder uanset arbejdsgiveres og de ansattes nationalitet,

er der en formodning for, at udenlandske arbejdstagere i højere grad end danske

arbejdstagere, får stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren. Derfor vil tiltagene

efter lovforslaget i praksis være indirekte diskriminerende. Det er vurderingen, at

tiltaget er egnet til at opnå formålet med at inddæmme og forebygge smitte med

covid-19 blandt ansatte, som er indkvarteret i samme bolig. Det er desuden vurde‐

ringen, at tiltagene ikke går videre end nødvendigt, henset til de sundhedsmæssige

hensyn, som ligger til grund.

NEJ

Til § 2

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse, når

2 eller flere ansatte er indkvarteret i samme bolig, som er

stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

Såfremt der er flere arbejdsgivere, som indkvarterer ansat‐

te i samme bolig, skal hver enkelt arbejdsgiver sørge for, at

kravene efter § 2 er overholdt.

Ved vurderingen af om der er tale om en arbejdsgiver, skal

der tages udgangspunkt i arbejdsmiljølovens afgrænsning

af, hvorvidt der er tale om arbejde for en arbejdsgiver og

praksis i den forbindelse. Det bemærkes i den forbindelse,

at vikarbureauer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om

vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v., er

omfattet af lovens arbejdsgiverbegreb.

Om der er tale om samme bolig beror på et konkret

skøn. Der kan i skønnet tages udgangspunkt i, om de ansatte

deler fx badeværelse, køkkenfaciliteter, opholdsrum m.v. Er

der tale om indkvartering af enkelte ansatte med familier i

selvstændige lejligheder med eget bad, køkken og opholds‐

rum, vil loven ikke finde anvendelse. Loven finder dermed

kun anvendelse, hvis to eller flere ansatte, som ikke er i

familie, er indkvarteret i samme bolig.

De med lovforslaget foreslåede regler vil således ikke fin‐

de anvendelse, når en arbejdsgiver fx stiller en lejlighed til

rådighed for en enkelt ansat, som derved bor alene i boligen.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse

for indkvartering af ansatte uden for landets kommunegræn‐

ser. Med forslaget vil loven fx ikke finde anvendelse ved

indkvartering på skibe, offshoreanlæg samt flere chaufførers

overnatning i et styrehus.

Efter de gældende regler er der ikke krav til de boligfor‐

hold, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte

som led i et ansættelsesforhold. Arbejdsgivere er dermed

ikke pålagt generelle pligter i forhold til kvaliteten og ind‐

retningen af den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådig‐

hed, og arbejdsgivere er heller ikke pålagt konkrete pligter

i forhold til at sikre, at ansatte er indkvarteret på en sådan

måde, at smittespredning med covid-19 bedst muligt fore‐

bygges. En arbejdsgiver kan således ikke efter de gældende

regler gøres ansvarlig for ikke at følge eventuelle anbefalin‐

ger, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om forebyggelse

af smittespredning med covid-19.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at en arbejdsgiver skal sikre,

at en bolig, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for sine

ansatte, opfylder en række krav til boligens indretning.

Med den foreslåede bestemmelse vil en arbejdsgiver, der

stiller bolig til rådighed for sine ansatte, således være for‐

pligtet til at sikre, at boligen lever op til en række krav, når

der er 2 eller flere ansatte indkvarteret i samme bolig, jf. den

foreslåede § 1, stk. 2. Kravene tager afsæt i Sundhedsstyrel‐

sens anbefalinger. Der stilles følgende krav:

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 1,

at toilet- og badefaciliteter

samt spise- og køkkenfaciliteter skal være til rådighed for

beboerne.

Boligen skal indeholde toilet- og badefaciliteter, som skal

være til rådighed i tilstrækkeligt omfang for beboerne. Der

er ikke krav om et bestemt antal toiletter eller badefaciliteter

i forhold til antallet af beboere, men det må afgøres på bag‐

grund af et konkret skøn, om faciliteterne er tilstrækkelige

til, at beboerne kan opretholde den tilstrækkelige personlige

hygiejne. Desuden skal der være spise- og køkkenfaciliteter

til rådighed for beboerne. Køkkenfaciliteter skal indrettes

med et tilstrækkeligt antal pladser til, at beboerne kan lave

mad og holde mindst 1 meters fysisk afstand til de øvrige

beboere. Da spiserum også er et fælles beboelses- og op‐

holdsrum, skal det sikres, at hver beboer har mindst 4 m

til

rådighed, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 2,

at der skal være mulighed

for at holde mindst 1 meters afstand mellem beboerne på

alle tidspunkter.

Boligen skal være indrettet og disponeret på en måde,

så det er muligt at holde mindst 1 meters afstand mellem

beboerne på alle tidspunkter.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 3,

at boligen skal være indret‐

tet således, at den enkelte beboer har mindst 4 m

til rådig‐

hed ved ophold i fælles beboelses- og opholdsrum. Boligens

indretning skal dermed medføre, at den enkelte beboer har

mindst 4 m

til rådighed ved ophold i fælles beboelses-

og opholdsrum. Fælles beboelses- og opholdsrum er bl.a.

soverum, rum der benyttes til samvær og rum til spisning

f.eks. køkkenet. Fællesrum, som gangarealer og trapper er

ikke omfattet af kravet om 4 m

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 4,

at der skal være synlig

skiltning om det maksimale antal personer pr. rum, synlig

oversigt med instruks i rengøring og hygiejneregler og streg‐

markeringer til afstand.

Boligen skal være indrettet, således at der er synlig skilt‐

ning for beboerne om, hvor mange antal personer, der mak‐

simalt må være pr. rum. Ved beregningen af, hvor mange

personer, der maksimalt må være pr. rum, skal afstandskra‐

vene i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, være overholdt. Som eksempel

kan der maksimalt opholde sig 2 personer i et fælles beboel‐

ses- eller opholdsrum, som fx en fælles stue, hvis rummet er

8 m

Boligen skal desuden indeholde en synlig oversigt med en

instruks i rengøring og hygiejneregler i boligen, herunder

hvor hyppigt, der skal gøres rent i boligen. Instruksen til

beboerne skal bl.a. indeholde krav om, at fællestoiletter skal

rengøres dagligt samt ved behov; badefaciliteter skal ren‐

gøres hyppigt; beboerne bør ikke bruge fælles håndklæder

hverken ved håndvask eller bad. Instruksen i rengøring bør

desuden angive, hvordan og hvor hyppigt beboerne skal sik‐

re rengøring af fælles arealer og kontaktpunkter i fællesrum.

De generelle hygiejneråd skal fremgå af skilte og med

vejledning om god håndhygiejne og med vejledning om,

hvor hyppigt rengøring skal forekomme, og metode til at

forebygge smitte via genstande, hænder og ansigt.

Skiltning, oversigt og instruks kan være i form af billeder,

tegninger, figurer og/eller med tekst, som er forståelig for

beboerne. Desuden skal boligen indeholde markering med

streger i forhold til, at beboerne kan holde den nødvendige

afstand, jf. kravet om 1 meters afstand i § 2, stk. 1, nr. 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 5,

at der skal være adgang

til håndvask med sæbe og adgang til håndsprit, særligt i

fælles beboelses- og opholdsrum. Derudover kan det for at

sikre tilstrækkelig personlig hygiejne være afgørende, at der

er håndvaske ved alle toiletter og at beboerne ikke benytter

fælles håndklæder hverken ved håndvask eller bad.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 6,

at boligens indretning skal

sikre gode hygiejniske forhold med mulighed for hyppig,

effektiv rengøring samt personlig hygiejne.

Boligens indretning skal sikre gode hygiejniske forhold

med mulighed for hyppig, effektiv rengøring samt personlig

hygiejne. Som eksempel kan det være afgørende for mulig‐

heden for rengøring, at der er vaskbar gulvbelægning, og at

boligens inventar er i en forfatning, som muliggør tilstræk‐

kelig rengøring, ligesom der skal være mulighed for god

ventilation og udluftning. Udluftning kan være ved åbning

af vinduer og døre eller mekanisk ventilationssystem.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 7,

at der skal være mulighed

for egen opbevaring af personlige ejendele.

Der skal være mulighed for egen opbevaring af personlige

ejendele, fx hvor hver ansat får tildelt eget skab, kommode

eller lignende

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 8,

at der skal være egen seng

for den enkelte beboer. De ansatte kan dermed deles om et

værelse, hvis afstandskravene er overholdt, som beskrevet

ovenfor, jf. § forslaget til § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, så længe de

har hver deres seng.

I forhold til yderligere vejledning i tiltag om smittefore‐

byggelse henvises der til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om

smitteforebyggelse. Det bemærkes i forbindelse med smitte‐

forebyggelse af covid-19 ved transport til og fra boligen,

at hvis en virksomhed befordrer sine ansatte er der tale om

privat kørsel, som ikke kræver tilladelse i henhold til taxilo‐

ven, såfremt de ansatte ikke yder nogen form for betaling

for kørslen. Hvis de ansatte skal betale for kørslen er der

tale om tilladelsespligtig kørsel iht. taxiloven. Såfremt de

ansatte kører sammen i en af de ansattes biler, er der tale

om samkørsel. Der er krav om mundbind ved benyttelse

af kollektiv trafik, herunder taxaer. Det anbefales, at der

anvendes mundbind ved samkørsel mellem flere ansatte til

og fra boligen, selvom det ikke er et krav.

Til § 3

Efter gældende ret eksisterer der i dag ikke en pligt for

en arbejdsgiver, som stiller en bolig til rådighed for sine

ansatte, om at udarbejde en plan for, hvordan der sker fore‐

byggelse af smitte med covid-19 blandt de indkvarterede

ansatte i boligen.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at en arbejdsgiver, som stiller

bolig til rådighed for sine ansatte, skal udarbejde en plan

for, hvordan der ved ophold i boligen sker forebyggelse af

smitte med covid-19 blandt beboerne.

Arbejdstilsynet vil udarbejde en skabelon for planen, som

vil være et hjælpeværktøj for arbejdsgivere, som de kan

vælge at tage udgangspunkt i, når de skal udarbejde en

plan. Skabelonen for en plan vil være let tilgængelig på

Arbejdstilsynets hjemmeside. Arbejdsgiveren har metodefri‐

hed i forhold til den konkrete udformning af planen, som

skal være skriftlig. Nedenfor følger en række eksempler på,

hvordan udvalgte punkter i planen kan opfyldes.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at planen som minimum skal in‐

deholde en række oplysninger om bl.a. kontaktoplysninger,

adresse på boligen og boligens størrelse:

Det foreslås i

§ 3, stk. 2, nr. 1,

at kontaktoplysninger på

arbejdsgiveren skal fremgå af planen. Det er relevant at det

fremgår af planen, hvem der er arbejdsgiver og dermed er

ansvarlig for planen og for den bolig, som arbejdsgiveren

stiller til rådighed for de ansatte. Kontaktoplysninger på

arbejdsgiveren er dermed relevant i forhold til den videre

opfølgning fra Arbejdstilsynet og evt. underretning af bo‐

pælskommunen.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2, nr. 2,

at planen skal indeholde

oplysning om adressen for boligen , hvor de ansatte er ind‐

kvarteret. Oplysning om adresse for indkvarteringen en er

relevant i forhold til evt. underretning af bopælskommunen.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2, nr. 3,

at planen skal indeholde

oplysning om boligens størrelse. Oplysningen er relevant

i forhold til vurderingen af, om beboerne kan holde den

nødvendige afstand, jf. kravene i § 2.

Ved opgørelsen af boligens størrelse, skal opgørelsen an‐

gives i kvadratmeter, herunder de indvendige mål, som skal

anvendes. Det er afgørende for at kunne overholde afstands‐

kravene i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2, nr. 4,

at planen skal indeholde

oplysning om antal beboere i boligen. Oplysning om antallet

af beboere i boligen er relevant i forhold til, når kommunen

er på tilsyn og skal foretage en vurdering af, om kravene i §

2 er opfyldt, herunder fx krav om afstand mellem beboerne.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2, nr. 5,

at det skal fremgå af

planen, hvorledes arbejdsgiver generelt har taget højde for

forebyggelse af smittespredning med covid-19 ved ophold

i boligen. Kravet kan fx opfyldes ved en overordnet beskri‐

velse af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren har truffet,

jf. § 2. Det er afgørende, at arbejdsgiver i planen på betryg‐

gende vis redegør for, hvordan arbejdsgiver forholder sig

til smitterisikoen, og hvordan arbejdsgiver forebygger smit‐

tespredningen. Forpligtelsen om at instruere beboerne i hyp‐

pig og effektiv rengøring kan opfyldes ved en overordnet

beskrivelse af, hvorledes arbejdsgiver har givet rengørings‐

instruks til de ansatte i boligen, jf. § 2.

Det foreslås i

§ 3 stk. 3,

at arbejdsgiver skal informere de

indkvarterede ansatte eller en repræsentant for disse om ind‐

holdet af planen. Planen skal være til rådighed på arbejds‐

pladsen for de indkvarterede ansatte og Arbejdstilsynet eller

kunne fremskaffes inden for rimelig tid under Arbejdstilsy‐

nets tilsyn.

I forbindelse med et tilsynsbesøg skal arbejdsgiveren gi‐

ves mulighed for at fremskaffe planen, fx elektronisk, men

oplysningerne skal være Arbejdstilsynet i hænde senest ved

afslutningen af tilsynsbesøget. Digital/elektronisk fremsen‐

delse af dokumentation i løbet af tilsynsbesøget accepteres

således, medmindre dette medfører en væsentlig forsinkelse

af Arbejdstilsynets kontrol.

Det foreslås i

§ 3, stk. 4,

at hvis arbejdsgiveren er et vikar‐

bureau, skal arbejdsgiver sørge for, at planen er tilgængelig

på brugervirksomheden.

Bestemmelsen omhandler situationen, hvor en virksomhed

bruger vikarer fra et vikarbureau, som sørger for indkvarte‐

ringen af vikarerne, og dermed har ansvaret for indkvarte‐

ringen samt udarbejdelsen af planen. I den situation skal

vikarbureauet sørge for, at planen vedrørende de ansattes

indkvartering er til stede på arbejdsstedet, det vil sige på

brugervirksomheden, der anvender vikarer, således at planen

kan være til rådighed for de ansatte og for Arbejdstilsynet.

Det foreslås i

§ 3, stk. 4, 2. pkt.,

at hvis vikarbureauet ikke

har sørget for, at planen er tilgængelig på brugervirksomhe‐

den senest 3 dage efter, at de indkvarterede ansatte er på‐

begyndt deres arbejde på brugervirksomheden, skal bruger‐

virksomheden underrette Arbejdstilsynet. Underretningen

kan fx ske ved telefonisk henvendelse til Arbejdstilsynets

hotline. Arbejdstilsynet kan herefter tage kontakt til vikarbu‐

reauet med henblik på at få tilsendt planen.

Til § 4

Arbejdstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til

at anmode om oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiver stiller

boligforhold til rådighed for sine ansatte som led i ansættel‐

sen. Tilsvarende har Arbejdstilsynet ikke hjemmel til at føre

tilsyn med, om en arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed

for sine ansatte som led i ansættelsen, har udarbejdet en plan

for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med covid-19

blandt de indkvarterede ansatte.

Det foreslås i

§ 4 stk. 1,

at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn

med, om en arbejdsgiver har udarbejdet en plan for, hvordan

der sker forebyggelse af smitte med covid-19 blandt de ind‐

kvarterede ansatte ved ophold i boligen, og om de øvrige

forpligtelser efter § 3 er overholdt.

Arbejdstilsynets tilsyn med, om arbejdsgiveren har udar‐

bejdet en plan vil ske i forbindelse med Arbejdstilsynets

almindelige tilsynsvirksomhed, som følger af arbejdsmiljø‐

loven. Arbejdsmiljølovens regler finder således anvendelse

ved Arbejdstilsynets tilsyn. Tilsynet vil blive gennemført i

overensstemmelse med de gældende regler i arbejdsmiljølo‐

ven og retssikkerhedsloven.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at såfremt arbejdsgiveren ikke

har udarbejdet en plan for forebyggelse af smitte med co‐

vid-19, eller hvis planen er mangelfuld, kan Arbejdstilsynet

påbyde arbejdsgiveren straks at udarbejde en plan, som le‐

ver op til minimumskravene, jf. § 3, stk. 2.

Arbejdstilsynet får dermed hjemmel til at kunne træffe

afgørelse om påbud, hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at ar‐

bejdsgiveren ikke har udarbejdet en plan for, hvordan der

sker forebyggelse af smitte med covid-19 i den bolig, hvor

de indkvarterede ansatte bor, eller hvis planen er mangel‐

fuld. Påbuddet om, at arbejdsgiveren straks skal påbegynde

udarbejdelsen af en plan, der lever op til minimumskravene i

§ 3, stk. 2, vil i praksis blive afgivet som et strakspåbud, da

formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis der ikke træffes

foranstaltninger straks. Der er tale om samme påbudsform,

som Arbejdstilsynet afgiver efter arbejdsmiljølovens § 77,

stk. 1, hvorefter Arbejdsstilsynet kan påbyde, at forhold

bringes i orden inden en nærmere frist. Det foreslås, at Ar‐

bejdstilsynets sædvanlige praksis på området følges, således

at arbejdsgiver får en 7 dages tilbagemeldingsfrist. På den

måde sikres det, at arbejdsgiver udarbejder planen hurtigt,

men samtidig får passende tid til at udarbejde planen, idet

arbejdsgiver formentlig forinden udarbejdelse af planen skal

sætte sig ind i kravene hertil m.v.

Det beror på en konkret vurdering, om en plan, der skal

opfylde kravene i § 3, stk. 2, er mangelfuld. Det er dog

hensigten, at en plan alene vil blive vurderet som værende

mangelfuld, og dermed udløse et påbud, hvis planen inde‐

holder én eller flere væsentlige mangler. Det bør fx ikke

være vurderingen, at en plan er mangelfuld, hvis boligens

antal kvadratmeter ikke er angivet helt præcist. En væsentlig

mangel er fx, hvis det i planen ikke er angivet, hvordan

arbejdsgiveren har taget højde for forebyggelse af smitte

med covid-19 for de indkvarterede ansatte, herunder hvor‐

dan arbejdsgiver har instrueret beboerne i hyppig og effektiv

rengøring og hygiejne, jf. § 3, stk. 2, nr. 5, eller hvis samtli‐

ge af kravene i § 3, stk. 2, nr. 1-5, er angivet fejlagtigt. Det

bemærkes, at Arbejdstilsynet alene fører tilsyn med overhol‐

delsen af de formelle krav til planen, hvorfor Arbejdstilsynet

ikke fører tilsyn med selve boligforholdene, som planen er

lavet over. Det foreslås i § 4, stk. 3, at Arbejdstilsynet kan

underrette den relevante bopælskommune om påbud efter

stk. 2, eller hvis Arbejdstilsynet i øvrigt finder grundlag her‐

for med henblik på, at kommunen kan føre tilsyn med den

pågældende bolig. Det kan bl.a. være på baggrund af kvalifi‐

cerede indberetninger eller henvendelser til Arbejdstilsynet

fx fra indkvarterede ansatte om de faktiske boligforhold og

om manglende smitteforebyggelse i boligen.

Underretningen til kommunen foreslås, af hensyn til for‐

målet om at forebygge smittespredning med covid-19, at ske

sideløbende med Arbejdstilsynets afgivelse af påbud. Det

er hensigten, at det i praksis vil ske således, at Arbejds‐

tilsynet, hvis tilsynet konstaterer, at en arbejdsgiver ikke

har udarbejdet en plan, eller planen er mangelfuld udarbej‐

det, afgiver et påbud, som arbejdsgiveren får 7 dage til

at imødekomme. I påbuddet vil Arbejdstilsynet anføre, at

tilsynet samtidig med påbuddet har underrettet den relevante

bopælskommune med henblik på, at kommunen kan føre

et boligtilsyn. Underretning til bopælskommunen vil blandt

andet indeholde kontaktoplysninger på arbejdsgiveren og

de indkvarterede ansatte, således at kommunen kan rette

henvendelse til arbejdsgiveren og beboerne med henblik på

at kunne varsle og gennemføre et evt. boligtilsyn.

Ved udstedelse af påbud skal Arbejdstilsynet tage højde

for, at denne lov kun gælder frem til og med 30. juni

2021. Det skal derfor i forbindelse med påbud vurderes, om

det vil være muligt og give mening at udstede et påbud om

foranstaltninger, der skal ændres. Som eksempel vil det være

usandsynligt, at det giver mening at udstede påbud den 28.

juni 2021. Men det er op til Arbejdstilsynet at vurdere i den

enkelte sag. Påbud hvis frist ikke er udløbet, bortfalder den

1. juli 2021.

Til § 5

Efter gældende ret har arbejdsgiver ikke en forpligtelse

til at oplyse Arbejdstilsynet om, hvorvidt arbejdsgiver stiller

bolig til rådighed for sine ansatte i forbindelse med ansættel‐

sen. Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, skal enhver, der

er pålagt pligter efter loven, efter anmodning give Arbejds‐

tilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen

af tilsynets virksomhed. Arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1,

finder imidlertid ikke anvendelse i relation til nærværende

lov, men alene for arbejdsgivere, der er pålagt pligter efter

arbejdsmiljøloven.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at en arbejdsgiver, der stiller

bolig til rådighed for sine ansatte, efter anmodning fra

Arbejdstilsynet skal udlevere alle oplysninger, der er nød‐

vendige for udøvelsen af tilsyn efter § 4. Arbejdsgiveren

skal under tilsynet kunne udlevere kontaktoplysninger på

de indkvarterede ansatte. Kontaktoplysninger kunne fx væ‐

re telefonnummer eller e-mail på de indkvarterede ansatte,

således at kommunen kan tage kontakt til dem og varsle

et tilsynsbesøg. Det foreslås, at Arbejdstilsynet kan anmode

om oplysninger både under og efter tilsynet efter § 4. Der er

ikke nogen udtømmende liste af oplysninger, som Arbejds‐

tilsynet kan anmode om, men det kan fx være oplysninger

om adressen på boligen og antallet af indkvarterede ansatte,

kontaktoplysninger på de indkvarterede ansatte m.v. Det kan

dog ikke omfatte udlevering af følsomme personoplysnin‐

ger, som fx helbredsoplysninger. Bestemmelsen svarer til

arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, der er nævnt ovenfor.

Til § 6

Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3, har Arbejdstilsynet

uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid

adgang til offentlige og private arbejdspladser, hvis det er

påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage dets hverv. Po‐

litiet yder om fornødent bistand hertil. Efter arbejdsmiljølo‐

vens § 76, stk. 5, kan Arbejdstilsynet som led i tilsynets

udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelige dokumenta‐

tion udleveret.

Som en tilsvarende bestemmelse foreslås det i

§ 6, stk.

at Arbejdstilsynet uden retskendelse og mod behørig legi‐

timation til enhver tid har adgang til offentlige og private

arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at Arbejds‐

tilsynet kan varetage deres hverv i henhold til loven. Politiet

yder om fornødent bistand hertil. Det er afgørende for effek‐

tiviteten af Arbejdstilsynets tilsyn efter § 4, at Arbejdstilsy‐

net uhindret og uden forudgående retskendelse til enhver

tid kan få adgang til arbejdspladser med henblik på at føre

tilsyn med, om arbejdsgivere, der har tilbudt ansatte boliger,

også har udarbejdet en plan for forebyggelse af smitte med

covid-19 m.v. I modsat fald forspildes hensigten med tilsy‐

net efter § 4.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2,

at Arbejdstilsynet som led i

tilsynets udøvelse og uden retskendelse kan kræve tilgænge‐

lig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske

optagelser og lignende.

Arbejdstilsynets tilsyn skal ske i overensstemmelse med

retssikkerhedsloven.

Til § 7

Kommunalbestyrelserne har efter gældende ret ikke hjem‐

mel til at føre tilsyn med at boliger, der er stillet til rådighed

af en arbejdsgiver, overholder nærmere krav til smittefore‐

byggelse af covid-19.

Det foreslås i

§ 7,

at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn

med, om de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for

sine ansatte, opfylder de nærmere krav der er fastsat i § 2.

Kravene tager afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer

om forebyggelse af smittespredning med ny coronavirus i

boliger for tilrejsende arbejdstagere.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen får pligt til

at føre tilsyn med, at boliger, der er stillet til rådighed af

arbejdsgiver, som en del af ansættelsen, opfylder kravene

i § 2, bl.a. med hensyn til boligens areal og indretning,

afstandskrav mellem beboerne, instruktion i rengøring af

boligen, jf. bemærkninger til den foreslåede § 2.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn, hvis Arbejdstilsy‐

net, på baggrund af et tilsyn på arbejdspladsen og gennem‐

gang af arbejdsgivers plan, jf. § 4, stk. 3, retter henvendelse

til kommunen om gennemførelse af tilsyn. Hvis beboerne

eller andre parter mener, at arbejdsgiverens plan eller de i §

2 fastsatte krav ikke er overholdt, kan der rettes henvendelse

til Arbejdstilsynet, som på baggrund af henvendelsen vil

vurdere, om der er anledning til at foretage en underretning

af kommunen.

Tilsynet efter stk. 1 omfatter kun boliger, der er stillet

til rådighed af en arbejdsgiver til en ansat, som led i an‐

sættelsen, og hvor der på grund af beboerantallet er fare

for spredning af smitte med covid-19. Tilsynet gælder for

arbejdstageres boliger, der er stillet til rådighed af arbejdsgi‐

ver.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2,

at kommunen uden retskendelse

og mod fremvisning af behørig legitimation, har adgang til

boliger og fællesrum, der er stillet til rådighed af arbejdsgi‐

ver, i det omfang det er påkrævet for gennemførelse af tilsyn

efter loven.

Ved besigtigelser af boliger efter den foreslåede bestem‐

melse skal kommunen iagttage reglerne i lov om retssikker‐

hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op‐

lysningspligter (retssikkerhedsloven), herunder reglerne om

forudgående skriftlig underretning, jf. nærmere herom i pkt.

2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunen i meget

betydeligt omfang vil have behov for at fravige hovedreglen

i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter skriftlig under‐

retning om et tilsynsbesøg skal ske senest 14 dage, inden

besøget gennemføres, jf. herved retssikkerhedslovens § 5,

stk. 4. Dette skal ses i lyset af, at formålet med lovforslaget

er at sikre forebyggelse af smitte med covid-19, og at det‐

te formål ville forspildes, hvis kommunen som hovedregel

skulle vente 14 dage på at foretage tilsyn. Det forudsættes

på den baggrund, at der ofte vil være situationer, hvor for‐

holdene tilsiger, at der kan gives en forudgående skriftlig

underretning, som hovedregel vil kunne ske underretning ca.

48 timer inden tilsynsbesøgets gennemførelse, og at der vil

være tilfælde, hvor forholdene tilsiger, at kommunen foreta‐

ger tilsynsbesøg uden forudgående varsel. Det vil være en

konkret vurdering, hvornår situationen tilsiger, at der foreta‐

ges tilsyn uden forudgående varsel, men som eksempel kan

det være nødvendigt, hvis de ansatte ikke har adgang til

sanitære forhold, eller hvis der er indkvarteret et væsentligt

højere antal beboere, end der kvadratmetermæssigt er plads

til.

I de situationer, hvor der kan gives forudgående underret‐

ning, skal denne gives til både de ansatte, der bor i den

pågældende bolig, og til arbejdsgiveren, idet arbejdsgiveren

også skal have mulighed for at deltage i besigtigelsen eller

fx sende en repræsentant.

Det foreslås også, at politiet i fornødent omfang yder

kommunen bistand til at opnå en i henhold til loven hjemlet

adgang til en ejendom. Kommunen kan dermed få støtte fra

politiet, hvis det er nødvendigt for at få adgang til boliger,

stillet til rådighed af arbejdsgiver, for at kunne føre tilsyn

efter stk. 1.

Det forslås i

§ 7, stk. 3,

at en arbejdsgiver, der stiller

bolig til rådighed for sine ansatte, efter anmodning fra den

relevante bopælskommune skal udlevere alle oplysninger,

der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter stk. 1.

Til § 8

Efter gældende ret har kommunalbestyrelsen ikke hjem‐

mel til at udstede påbud om overholdelse af smitteforebyg‐

gende tiltag i boliger, stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

Det foreslås i den nye

§ 8, stk. 1,

at hvis kommunalbe‐

styrelsen vurderer, at boligforholdene ikke er i overensstem‐

melse med kravene i § 2, kan kommunalbestyrelsen med‐

dele arbejdsgiveren påbud om at bringe boligforholdene i

overensstemmelse med kravene. Det foreslås, at kommunal‐

bestyrelsen fastsætter en frist for gennemførelse af påbud‐

det.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrel‐

sen få mulighed for at påbyde arbejdsgiver at få bragt bo‐

ligforholdene for de ansatte, hvor arbejdsgiver har stillet

en bolig til rådighed, i overensstemmelse med kravene i §

2, og påbuddet udstedes til arbejdsgiver, der har ansvaret

for at sikre overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen

skal ud fra sagens omstændigheder vurdere om en mindre

indgribende foranstaltning end påbud kan anvendes til at få

bragt forholdene i overensstemmelse med kravene. Det må

således i den enkelte situation afvejes, om der er mindre

indgribende midler, der kan være tilstrækkeligt til at få bragt

boligforholdene i orden.

Kommunalbestyrelsen kan påbyde overholdelse af samtli‐

ge af de i § 2, nævnte forhold. Det er ikke muligt at påbyde

arbejdsgiver at opføre nybygninger eller tilbygninger til ba‐

de-, toilet- eller køkkenfaciliteter, og der må i disse tilfælde

ske genhusning efter den foreslåede § 9. Det vil dog under

omstændighederne være muligt at påbyde arbejdsgiver at

opsætte en ekstra container eller skurvogn med bade-, toilet

eller køkkenforhold, hvis dette kan gennemføres inden for

rimelig tid og inden for rimelige omkostninger.

I vurderingen af om der skal udstedes påbud kan indgå

om der er flere forhold, der ikke er overholdt, eller blot

et enkelt. Det vil også være væsentligt, hvilke forhold, der

ikke er overholdt, da afstandsmuligheden og mulighed for

hygiejne er de mest smitteforebyggende.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en rimelig frist for

gennemførelse af påbuddet. Fristen skal fastsætte under hen‐

syn til, at der skal være rimelig tid til at efterkomme påbud‐

det, og få gennemført de nødvendige ændringer, og under

hensyn til lovens formål om at undgå smittespredning med

covid-19.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2,

at hvis påbud efter stk. 1 ikke

er efterkommet inden for den fastsatte frist kan kommunal‐

bestyrelsen lade de påbudte tiltag udføre for arbejdsgivers

regning.

Med den foreslåede bestemmelse får kommunalbestyrel‐

sen mulighed for at gennemføre de påbudte tiltag for ar‐

bejdsgivers regning, hvis arbejdsgiveren ikke har udført de

påbudte tiltag, der skal sikre overholdes af de i § 2, nævnte

krav. Kommunalbestyrelsen må inddrive evt. kommunale

udlæg fra arbejdsgiveren efter almindelige gældende ret.

Ved udstedelse af påbud skal kommunalbestyrelsen ta‐

ge højde for, at denne lov kun gælder frem til 30. juni

2021. Det skal derfor i forbindelse med påbud vurderes om

det vil være muligt og give mening at udstede et påbud om

foranstaltninger, der skal ændres. Som eksempel vil det være

usandsynligt, at det giver mening at udstede påbud den 28.

juni 2021. Men det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere

i den enkelte sag.

Til § 9

Kommunalbestyrelserne har efter gældende ret ikke hjem‐

mel til at kræve, at arbejdsgivere genhuser, deres ansatte,

hvis påbud om overholdelses af smitteforebyggende tiltag

ikke umiddelbart kan efterkommes.

Det foreslås med

§ 9,

at hvis kommunalbestyrelsens på‐

bud efter § 8 ikke umiddelbart kan efterkommes af arbejds‐

giveren, og kommunalbestyrelsen vurderer det nødvendigt,

kan kommunalbestyrelsen kræve, at det nødvendige ansatte

fraflytter boligen, og arbejdsgiver skal stille en erstatnings‐

bolig til rådighed for det nødvendige antal ansatte. Kommu‐

nalbestyrelsen fastsætter en frist for fraflytning.

Med bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen kræve, at

arbejdsgiver for egen regning genhuser det nødvendige antal

ansatte, hvis det i forbindelse med tilsynet er fundet, at

betingelserne i § 2, ikke er overholdt, og det udstedte påbud

ikke umiddelbart kan efterkommes af arbejdsgiver.

Hvorvidt et påbud kan efterkommes umiddelbart må vur‐

deres efter de pågældende omstændigheder. Det kan ud fra,

hvor tidskrævende det vil være at opfylde påbuddet eller

hvis det vil være uforholdsmæssigt omkostningsfuldt. Som

eksempel vil manglende stregmarkeringer og opsætning af

skilte hurtigt kunne gennemføres med relativt små omkost‐

ninger, hvorimod manglende toiletadgang ofte vil være van‐

skeligere at udbedre umiddelbart. Under omstændighederne

vil det dog være muligt ved opsætning af en skurvogn eller

lignende. Det vil heller ikke umiddelbart kunne udbedres,

hvis der bor dobbelt så mange personer i boligen, som der

burde. I denne situation må der fx flyttes det antal ansatte

beboere, der er nødvendigt for at kunne overholde afstands‐

kravene. Det må i den enkelte situation vurderes, hvor man‐

ge af beboerne det er nødvendigt at flytte, for at kravene i §

2 kan overholdes.

Derudover skal kommunalbestyrelsen overveje proportio‐

nalitetshensyn og hensynet til lovens formål om at forebyg‐

ge smittespredning af covid-19, samt at loven gælder frem

til og med den 30. juni 2021.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for fraflytnin‐

gen. Fristen skal fastsættes ud fra en vurdering af den

konkrete situation. Det skal dermed vurderes, hvor omfat‐

tende de påbudte tiltag er, og om det vil være muligt at

gennemføre dem umiddelbart. Fristen skal ligeledes fastsæt‐

tes i forhold til formålet med loven, om at forebygge smit‐

tespredning af covid-19. Det vil som udgangspunkt være

nødvendigt med en hurtig fraflytning, da spredning af smitte

sker inden for ganske kort tid.

Ved vurderingen af om der skal ske fraflytning, skal varig‐

heden af genhusningen vurderes. Varigheden af genhusnin‐

gen vil afhænge af, hvilke tiltag der er påbudt, og hvilken

frist, der er fastsat for gennemførelsen. Det vil fx være nød‐

vendigt med en længere genhusning, hvis den oprindelige

bolig ikke indeholder rum eller har plads nok til antallet af

beboere. Hvis dette ikke kan udbedres, vil arbejdsgiveren

skulle sikre genhusning af de ansatte frem til den 1. juli

2021, hvor loven ophæves.

I vurderingen om krav om genhusning vil lovens virk‐

ningsperiode også skulle indgå. Det vil være op til kommu‐

nalbestyrelsen at vurdere den enkelte sag, men som eksem‐

pel vil de sandsynligvis ikke være holdbart at kræve genhus‐

ning den 28. juni 2021, når loven har virkning til og med

den 30. juni 2021.

Til § 10

Det foreslås med

§ 10,

at erstatningsboligen efter § 9, skal

overholde kravene i den foreslåede § 2.

Med den foreslåede bestemmelse skal kravene i § 2 til

bl.a. fysisk afstand og rengøring være overholdt i erstat‐

ningsboligen. Arbejdsgiver kan anvise de omfattede ansatte

ophold på hotel eller lignende som erstatningsbolig. Men det

er valgfrit for arbejdsgiver, hvilken type bolig der anvises

til.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2,

at hvis der ikke er sket fraflyt‐

ning inden den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, jf.

§ 9, kan kommunalbestyrelsen midlertidigt anvise en erstat‐

ningsbolig på arbejdsgivers regning. Som erstatningsbolig

kan anvises ophold på hotel eller lignende. Kommunalbesty‐

relsens genhusning af de ansatte vil være midlertidig, og

vare frem til de påbudte tiltag er udbedret, og de ansatte kan

flytte tilbage til boligen eller arbejdsgiver har fundet anden

passende bolig for de ansatte. Derudover vil genhusnings‐

forpligtelsen ophøre, når loven ophæves den 1. juli 2021.

Kommunalbestyrelsen vil kunne anvise de samme midler‐

tidige boliger, som arbejdsgiver, herunder hotel og lignen‐

de. Det er valgfrit for kommunalbestyrelsen, hvilken type

bolig, der anvises til, men kommunalbestyrelsen skal vælge

den mindst omkostningsfulde mulighed, da genhusningen

gennemføres på arbejdsgivers regning. Kommunalbestyrel‐

sen må inddrive evt. kommunale udlæg fra arbejdsgiveren

efter almindelige gældende ret.

Til § 11

Det foreslås i

§ 11,

at Arbejdstilsynets og kommunalbesty‐

relsens afgørelser efter loven ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed.

Med bestemmelsen vil det derfor ikke være muligt for

arbejdsgiver at påklage et påbud fra Arbejdstilsynet til Ar‐

bejdsmiljøklagenævnet. Det vurderes mest hensigtsmæssigt

ikke at give klagemulighed til Arbejdsmiljøklagenævnet,

da der er tale om boligforhold og ikke arbejdsmiljø. I for‐

hold til påbud fra kommunen, vil det ikke være muligt for

arbejdsgivere at påklage udstedte påbud eller krav om gen‐

husning til anden administrativ myndighed. Det vil heller

ikke være muligt at påklage kommunens udgifter på arbejds‐

givers vegne, hvis kommunen gennemfører påbud eller gen‐

husning på arbejdsgivers regning, for anden administrativ

myndighed.

Det betyder i praksis, at arbejdsgivere kan påklage Ar‐

bejdstilsynets afgørelser til Arbejdstilsynet, og arbejdsgivere

kan påklage kommunens afgørelser til kommunen og ellers

kan arbejdsgivere indbringe sagen for de almindelige dom‐

stole.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at en arbejdsgiver, der undlader

at efterkomme et påbud fra Arbejdstilsynet efter § 4, stk. 2,

om at udarbejde en plan for, hvordan der sker forebyggelse

af smitte med covid-19 blandt de indkvarterede ansatte, eller

§ 8 om at bringe boligforholdene i overensstemmelse med

kravene i § 2, kan straffes med bøde.

En arbejdsgiver kan efter bestemmelsen alene blive pålagt

straf i det omfang arbejdsgiveren ikke har efterkommet et

påbud fra Arbejdstilsynet. Pligten til at udarbejde en plan ef‐

ter § 3, stk. 1 og stk. 2, er således ikke direkte strafbelagt, og

en bøde forudsætter, at Arbejdstilsynet har afgivet et påbud

til virksomheden, og at dette påbud ikke efterkommes.

Med den foreslåede bestemmelse vil arbejdsgiveren kunne

ifalde bødestraf, hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer et af

kommunalbestyrelsen udstedt påbud efter § 8.

§ 12, stk. 2,

foreslås det, at en brugervirksomhed der

undlader at underrette Arbejdstilsynet, jf. § 3, stk. 4, kan

straffes med bøde.

§ 12, stk. 3,

foreslås det, at der kan pålægges bødestraf

over for arbejdsgivere, selvom overtrædelsen ikke kan til‐

regnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er

en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilreg‐

nes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller

virksomheden som sådan. Dette indebærer, at ansvaret for

arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder ligestilles med

ansvaret for arbejdsgivere, der udgør selskaber m.v. (juridi‐

ske personer).

I den foreslåede

§ 12, stk. 4,

fastsættes det, at der kan

pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens kapitel 5.

Det forudsættes vejledende, at bødeniveauet ved strafud‐

målingen i sager om manglende efterkommelse af påbud i

normaltilfælde er 10.000 kr.

Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud

fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder at fast‐

sætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau

vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf‐

fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til § 13

Det foreslås i

§ 13,

at loven træder i kraft ved bekendtgø‐

relsen i Lovtidende.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2,

at lovforslaget stadfæstes straks

efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som

kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende til‐

fælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget

indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes,

at det stigende behov for tiltag for at bremse udviklingen i

covid-19 tilfælde gør det påkrævet, at lovforslaget træder i

kraft hurtigst muligt.

Det forudsættes, at Arbejdstilsynets tilsyn efter § 4 og

underretning af kommunerne først iværksættes 14 dage efter

lovens ikrafttræden, således at arbejdsgiverne har en kortere

periode til at indrette sig på de nye regler. I den mellem‐

liggende periode vil Arbejdstilsynet og kommunerne alene

vejlede om den nye lovgivning.

Til § 14

Efter den gældende § 5, stk. 1, i udstationeringsloven,

finder følgende regler anvendelse, når en virksomhed udsta‐

tionerer en lønmodtager i Danmark, uanset hvilket lands ret

der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet:

1) Lov om arbejdsmiljø, offshoresikkerhedslov og kapitel

4 A i lov om luftfart.

2) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hen‐

syn til beskæftigelse og barselorlov m.v., bortset fra de

bestemmelser i denne lovs kapitel 3, der vedrører ret til

fravær for andre end gravide kvinder eller kvinder, der

lige har født.

3) Lov om lige løn til mænd og kvinder.

4) Funktionærlovens § 7 og § 9, stk. 1, for så vidt den

pågældende opfylder betingelserne i funktionærlovens

§ 1.

5) Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar‐

kedet m.v.

6) Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikar‐

bureau m.v.

8) §§ 5 og 6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget

m.v., for så vidt den pågældende lønmodtager opfylder

betingelserne i § 1 i lov om visse arbejdsforhold i land‐

bruget m.v.

9) Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodta‐

gere at blive testet for covid-19 m.v.

For at sikre, at der også kan stilles krav til og føres tilsyn

med corona-sikre boligforhold, når en udstationerende virk‐

somhed stiller bolig til rådighed for udstationerede lønmod‐

tagere i Danmark, foreslås det i

§ 14,

at der indsættes et

nyt nr. 10 i udstationeringslovens § 5, hvorefter lov om fo‐

rebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller

bolig til rådighed for ansatte også finder anvendelse, når en

virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark, uanset

hvilket lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet.

Dermed skal udstationerende virksomheder, som stiller

bolig til rådighed for udstationerede lønmodtagere i forbin‐

delse med levering af tjenesteydelser i Danmark, også opfyl‐

de de krav til boligens indretning og udarbejdelse af plan om

smitteforebyggelse, som fremgår af denne lov.

Til § 15

Det foreslås i

§ 15, stk. 1

at loven ophæves den 1. juli

2021.

Det foreslås i

§ 15, stk. 2,

at § 5, nr. 10, i lov om udstatio‐

nering af lønmodtagere m.v. som affattet ved denne lovs §

15 ophæves den 1. juli 2021.

Bestemmelserne indebærer, at de regler, der gennemføres

med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folke‐

tinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedspe‐

riode.

Med lovens ophævelse ophører igangværende sager om

påbud og genhusning efter lovens §§ 4, 8, 9 og 10, stk.

2. Det betyder, at genhusninger maksimalt kan løbe frem til

lovens ophævelse, og at udstedte påbud efter loven, der ikke

er efterkommet ved lovens ophævelse, bortfalder.

Til § 16

Det foreslås i

§ 16,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de områder, der

reguleres med dette lovforslag, er overtaget.