Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 53
Offentligt
Præsentation for Folketingets Energiudvalg og Boligudvalg fredag en 22. januar
2021.
Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse herunder EU-initiativet
Renovation Wave.
Af Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT).
Kære udvalgsmedlemmer,
Jeg måtte desværre, med kort varsel, melde forfald til at deltage i Høringen om
Bæredygtigt Byggeri fredag den 22. januar. Det skal jeg beklage. Derfor fremsendes i
stedet denne redegørelse.
Præmissen for denne redegørelse er: At den energi vi ikke bruger, er den billigste, den der
forårsager mindst udledning af drivhusgasser og gør den grønne omstilling mere
overkommelig!
Det burde i sagens natur være indlysende for de fleste. Alligevel er der i Danmark
stemmer i debatten, der ikke forsømmer en lejlighed til at tale energirenovering og
energieffektivisering ned. Det er sjovt nok oftest dem, der lever af at sælge strøm, der
fremfører disse holdninger.
Klimapartnerskabet for Bygge og Anlæg
afleverede i marts 2020 sine 27 forslag til
Regeringen. 5 af forslagene var prioriteret og det første forslag lød: ”Intelligent styring og
energirenovering”. Det peger ind i kernen i det, som vi skal tale om i dag.
Allerede i 2017 påpegede
Klimarådet
i deres Rapport, at energirenovering af den
eksisterende bygningsmasse er en billig og særdeles effektiv måde at spare energi på.
Det giver mening samfundsøkonomisk, og det er let at gå til. Stort set samme konklusion
er gengivet i Klimarådets rapport fra 2020.
EU har med sit initiativ
Renovation Wave
(se særskilt bilag herom) gjort energirenovering
af den eksisterende europæiske bygningsmasse fra før 1980 til et af EU’s flagskibe i
forhold til grøn omstilling, energibesparelser, jobskabelse i et post Corona EU og som
middel til at nå klimamålsætningerne. Ambitionen er, at der skal energirenoveres 35
millioner bygninger i EU’s medlemslande inden udgangen af 2030.
I organisationen
C40,
som tæller verdens store byer, har man vedtaget et program der
hedder ”Clean Construction”. Også her spiller energirenovering
af den eksisterende
bygningsmasse en helt central rolle for, at verdens storbyer og megacities kan nå deres
klimamålsætninger.
Her innoveres der også kraftigt indenfor begrebet ”smart cities”, som
alt andet lige er en del af
byernes grønne omstilling med et stort fokus på ”smart
buildings”. BLOXHUB i København er førende i at
indsamle og udvikle nye løsninger,
viden og metoder for at få vores byer til at fungere bedre for borgerne og ruste dem til
fremtiden.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
Alle peger på nødvendigheden af at spare på energien for at kunne komme hurtigst muligt
og billigst muligt i mål med at omstille til grøn og vedvarende energi. Alle peger på den
eksisterende bygningsmasse som en forløsende nøgle til at nå målene. Bare ikke rigtigt i
Danmark.
Tager EU, C40, Klimarådet, forskere/videnskabsfolk, bygge- og anlægsbranchen og rigtig
mange andre godt og grundig fejl?
Eller skulle vi måske i Danmark alligevel interessere os noget mere energirenovering og
energieffektivisering?
I kender alle Klimarådets rapporter og vurderinger, I kender anbefalingerne fra
Klimapartnerskabet og I kender indholdet, virkemidlerne og målsætningen i Renovation
Wave. Kan vi ikke godt ud fra dette sætte lidt ekstra turbo på i Danmark?
Det er fint at udskifte oliefyr. Godt at Landsbyggefonden fik indbygget en målsætning om
energirenovering af den almene boligmasse og fik frigivet egne midler hertil. Der findes
oplysningsmaterialer og rådgivning, Bolig-job-ordningen er til nød lidt lysegrøn. Flere ting
peger trods alt i den rigtige retning.
Bygninger ejet af stat, kommuner og regioner skal imidlertid
gå forrest i denne indsats. Gi’
skolen, plejehjemmet, daginstitutionen, idrætshallen og rådhuset et energicheck. Find ud
af hvad der bedst kan betale sig at gøre og så få det gjort. Lav en plan for i hvilket tempo
energirenoveringen skal foregå. Måske der skal skiftes varmekilde, sættes nye vinduer i,
isoleres bedre, etableres intelligente el-, ventilations- og varmestyringssystemer, arbejdes
med adfærd for dem der bor i, arbejder i eller benytter bygningen. Alt sammen viden og
kunnen vi har i rigelige mængder. Få det nu sat i spil!
Der skal udvikles
”håndholdte plug and play” løsninger for private bygningsejere. Især for
parcelhusejere (ejerboliger) er det vigtigt, at energirenovering er let at gå til og bygger på
et prioriteret uvildigt energicheck af din bolig.
For at få del i EU-midlerne i Renovation Wave, skal man udarbejde en
National
Handlingsplan for energirenovering.
Sådan en har vi ikke i Danmark. Der er desværre
heller ikke tegn i sol og måne til, at vi får en! Når man forhører sig derom i diverse
ministerier, er svaret desværre, Nej!
Det kunne være særdeles godt, hvis Folketingsudvalgene kunne bestille en Handlingsplan
efter modellen for Renovation Wave!
Det burde være indlysende, at vi fra dansk side skal kaste os aktivt ind i Renovation Wave
indsatsen. Vi burde stille os selv i spidsen for indsatsen. Udover det positive i klimamål og
grøn omstilling, vil danske virksomheder af alle slags inden for byggeriet kunne få
kæmpestor glæde (opgaver) af Renovation Wave. Det samme gælder naturligvis på
verdensplan, når det gælder målsætningerne i verdens store byer (C40).
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
Men det kræver nok, at vi yder en større indsats på hjemmefronten ved at gå foran med
konkrete handlingsplaner, systemiske løsninger, skalering og dokumenterede effekter, end
det vi kan fremvise for nuværende!
Selvom vi i Danmark måske skulle ende med at synes, at energirenoveringer og
energieffektivisering er noget humbug, der ikke kan betale sig, så er det efterspurgt alle
andre steder. Alene af den årsag (eksportpotentialet) burde vi interessere os for det!
Renovation Wave har også som sin målsætning at energirenovere de boliger, som den
dårligst stillede del af befolkningerne bor i. EU-Kommissionen er kommet frem til, at de
energimæssigt dårligste bygninger bebos af de dårligst stillede EU-borgere og skaber
energifattigdom.
Qua vores almene boligers kvalitet og de kontinuerlige renoveringer, er det nok ikke helt
sådan i Danmark. Imidlertid kan vores erfaringer med renoveringer i den almene sektor
spille direkte ind i at løse de problemstillinger, som EU-Kommissionen rejser. Her skal der
nemlig anvendes systemløsninger. Så det må ligge lige til højrebenet, at danske erfaringer
og løsninger fra de almene boliger kan bringes i anvendelse som systemeksport til en
række EU-lande!
Fra et
beskæftigelses- og aktivitetsmæssigt
synspunkt, så er renoveringer et særdeles
godt middel til at holde folk i arbejde. Alt efter renoveringsopgaven er det ikke ualmindeligt,
at en fuldtidsansat bygningsarbejder afføder 0,6-0,8 fuldtidsjob fordelt på andre brancher.
Materialer skal produceres og transporteres. Der skal laves beregninger og gives
tilladelser og der skal nok også blive solgt et par ekstra stykker smørrebrød til frokost!
Så ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel har renoveringsopgaver i bygninger et
meget stort potentiale. Hvilket EU-Kommissionen jo også peger på.
Til slut vil jeg nævne
begrebet kvalitet.
Ikke bare den fysiske holdbarhed, men også den
funktionelle kvalitet der gør, at bygninger let kan omdannes til en anden funktion end den
oprindelige og således få en længere levetid, hvis den ellers kan holde. Det er målt i
drivhusgasser langt mere fremkommeligt at renovere end det er at rive ned og bygge nyt.
Derfor fokus på holdbarhed og funktionalitet! Totaløkonomi og dermed en bygnings
forventede levetid og driftsomkostninger skal derfor indgå i byggeriets grønne omstilling og
som en central parameter i bæredygtigt byggeri.
Vi kan godt bygge billigt og dårligt. Det gør vi desværre hver eneste dag. Imidlertid er der
oftest er stor forskel på opførelsesomkostninger og salgspris. Tit sælges boliger til 4-5
gange opførelsesomkostningerne!
Billigt byggeri ender bare altid med at blive dyrt for både det pengemæssige regnskab og
for CO2 regnskabet i den sidste ende. Desuden skaber det en dårlig stemning! Det har
også en pris! Som de siger i England: ”Penny wise, pound foolish”!
Det er fint at genanvende byggematerialer, og vi skal blive bedre til det. Stor respekt for
det. Men det er trods alt noget lettere og meget billigere at kunne
genanvende en
bygning
uden at splitte og skille den ad først.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2323772_0004.png
Befolkningsprognoserne for Danmark siger, at vi vil være ca.
600.000 flere danskere i
2050.
Det svarer nogenlunde til det samlede antal indbyggere i Aarhus, Odense og
Aalborg. Vi kan sagtens nå at bygge plads til disse 600.000 mennesker. Men det kunne
være rigtig godt, hvis vi allerede nu beslutter os for at gøre det klogt, bæredygtigt og i
kvalitet!
Jeg står naturligvis til rådighed for kommentarer, spørgsmål og drøftelser, hvis I skulle få
lyst til at kontakte mig på telefon 40747475 eller mail
[email protected]
Venlig hilsen
Gunde Odgaard