Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 53
Offentligt
> Potentialet frem mod 2030
– et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
Renovering og nybyggeri
- klimae ekt ved nedrivning og nybyggeri vs. renovering
Klimakrav i BR
- det ambitiøse mål for 2030
Robusthed
- levetid er ikke afhængig af et materiale men systemet det indgår i
Prioriter klimamålet
- krav i BR skal afstemmes og prioriteres iht klimamålet
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
2 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0003.png
Danmarksgrunden
FBAB Lisbjerg
Havnevigen
Gellerup B4
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
3 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0004.png
Fokus på energiforbrug?eller på materialer? eller på renovering/genanvendelse?
accumulated
Embodied
Energy
GJ
30 kwh/m2a
0 kwh/m2a
-15 kwh/m2a
24,8 GJ
w/o renovation
32,5 GJ
26,2 GJ
building code
requirements
zero-emission use
2015-level
~100
kwh/m2a
17,3 GJ
16,3 GJ
-160
kwh/m2a
1990-level
130-180
kwh/m2a
1,8 GJ
1960-level
1960
1970
1980
1990
1st lifecycle
2000
2010
2020
2030
2nd lifecycle
2040
2050
2060
Kilde: Nordic Built Challenge Ellebo, Ballerup / JJW/Witraz/Rambøll (2012)
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
4 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0005.png
et eksempel:
renovering Gellerup Blok 4 vs. nedrivning + nybyg / GWP
1970
2019
80-100år
nybyg
drift
(80-150kWh/m2a)
nedrivning
nybyg/renov.
drift
7,55kg CO2eq / m2a
levetid 80-100år
0
levetid 80-100år
nedrivning: 0,45 kg CO
2
eq. *
renovering: 0,58 kg CO
2
eq.
ng
g
genbrugt: (-)1,81kg CO
2
eq.**
ugt
drift:
3,4 - 9,5 kg CO
2
eq.
reuse
(30-120kWh/m2a)
*nedrivning nedskrevet med 50% = halvdelen af
levetiden er nået, EOL medtaget 100%
**genbrugspotentiale bliver udnyttet, i beregningen
antaget som “neutral” (=0 kg CO2eq.)
reuse
nybyg
drift
(30-40kWh/m2a)
11,9 kg CO2eq / m2a
(gennemsnit på 3 projekter)
SBIs reference:
12,6 kg CO
2
eq / m2a
levetid 80-100år
genbrug*:
1,81kg CO
2
eq.
nybyg:
3,1 - 10,0 kg CO
2
eq.
drift:
3,7 - 5,9 kg CO
2
eq.
*genbrugspotentiale går tabt
ved “total” nedrivning
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
5 / 21
   1 !  7 2 4 5  8 988   3       8  9  9  " 5 2 #      3 8  7     7 Kilde: politikenbyrum.dk (2019.08.08) > Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri ABCDEEFÿ LIMNOBFN HIJK \] _a bcbÿf h`gh jÿk]i_ ÿ_ÿn_pÿiÿa^glceÿlp^ bo ^`b` ] eÿ i ij ]` i lm]ÿa o]f ^q] ÿ_ ÿf `] gc ÿ ] ` eÿ b c oÿrcse]`it]h h ÿcÿv_ewxmh] ÿ ]] nbc]g c ] p_e]ÿ pbÿcp iÿ`jÿx ÿ_vbp _ g ]u s j` g io] ]] ÿ] ÿbÿ bh]` y i ]epb^ ÿb^a^] _ a_bc se ] z ] o]fiÿ^ p`ocÿ] ÿ_ ÿfjp] ÿn_^ c`]ep_ pa_ÿ_ ÿ ^pÿ ^u ]ÿi`]a^glceÿ o_sp ] rpcÿi]be`]ÿ] g e ÿ aÿ ] g u ^ p`jÿxmh] ÿ ]]j` g io] ]eÿrcÿrÿb^eÿ bh]] ]ÿ_ewÿ_vbp _ÿi ]epb^ ÿp c ]b p ÿp] a_y v s se g ] _ {]ÿl_]]ÿ}] \`i] ÿep _ÿ]b]p bÿe j pbth oss] p ^ __ _bÿ ]obt _b]ÿ~c ol] b^ lbo] ÿ sÿe b a | m ` o s] ÿ` pc ol]€eÿapbÿavjlober]ƒ …fbÿh`gh ÿ ^obÿ b]p ÿ _e]ÿ i ori e ioÿ „ÿÿ g i ij` ] i ]` ‚ e] c k]i_ ÿ] ÿe€loÿa_ ]oss] `b]ÿi g iob` ] a^ i lma^„ _ t hÿ ÿe bi _ ` ]ep bcbÿ] ] € ^ c j se €] io`ÿ] _a bch ÿ bh]` y b€h^aob ^`b` ÿc_ a_bc ] † bÿj iÿrcÿh g iÿˆ ‡e oli g c ]^ g ]p ] o j` abi posÿ`e ` etao ®°²´¶ ° ·¹¯» i ] ` th aÿ bÿ^ cÿ ` se c ÿ j ÿ € ¯±³µ±¶¸ ·º ƒ q]boe ]ÿj iÿˆh y]a ‰Š_c jg p li cÿmÿ i o ] | ¼�½¾¿º µ± Á ® À À³¹¯ `jÿao^ ÿrÿh`]ÿiag c ]ÿ  » ¹¯Ã j ]€ `ÿ]b ]g i _ ]ÿrcp cg ` ³» · ¹ €est`]j` _c jg p ˆh i ÿi ÿi ]boe ]ÿ ÿm a i se c ­ ÿMÄ>GMI<@EÿEZ>?<ÿU1 H?DW?DGJI O DÿBJ= @ HL 9 Å@V Ä<1H?DDOI?M=Lÿ= @< 9K UW?ÿ BW@Æ<ÿ <ÿIBÿM < ÿB K E a^eÿrcÿrtÿ`]ÿ}] ] ÿp c ]b p oc_ _b g ‹ | <ÿ@<<Bÿ= WEI ÿL<= ? = ? JÿK ÿ E <@Y=H@? F? < F D < < \`i] ]oby A@QZ@ HH / ?YMI @E X > ÇL<=C>>E <ÿ HYÿ< >K<D ÿ MJI ÿ@EIABÿZK ADBK?< N I {]ejpjh o]ÿj bh o]h ÿ_`]pb`jt h s`jÿc } Bÿ MIIYLG= HBÿWEAB<@?I KZB<OIJ >@ ÿK E < =I <O I ÿ L F B <<EV EIDLI<LFG ÿ<ÿI= E HI@Lÿ DGÄKIIEMJJ@ÿ ÿ < KL j p ]iÿh ]abo_ f lil_i j boj] ]ÿ ] e MJ@<LJÿBì¯ÿ ÿL=>K<DÿE <? N?O A=< F¹DBK?<L E D ÿ J ·I M ±E @ b] _a bc_ ÿ_ ]ÿi _^ ^`b` ]b]]ÿ _ i ] ] ^ e] EHH<J?<BÿWHH D<<L <BMH <DÿK í¹ EJ?ÿE F E AB<@?I e _t]ÿ ] _ h ]ÿstbf__ FWE< =IB< b^]ÿ _ b]ÿ cp ÿ }] ^s b h e ejpj]b]ÿ] b^ lbo] €e _`]p_ y bÿe j pbÿ _ ‡ €]ÿo] ]ÿe]ÿ‰Šg`]ÿˆy _ÿp^ ppcp q_i _ ‹ ` † ƒ im b^ lbo] ÿƒ qber]f_ ]ÿiÿpsm if hpbÿ`j] t]ÿ_ e j pbo‚ „e ioÿ ÿ p ˆo] ]ÿÿ _] Œ_a^ÿ _ ˆ^ g e‡ ^] mh]o_ ˆz pp ÿ _ ] qŒhÿc‡`}]bhh ` ˆ|^ e jb`]opp _fohÿ ÿ `lphÿ s`ÿ`q ÿ i pj icÿ ÿr ^ boÿ a_`] m bo f  t h Ž m h ÿm ve`]]ÿi ori a ^ _bc_e €] `]t`eÿe j pbo co]`i _pÿavjlol_]` ]y bÿ bao_pip b^ lbo] o `` ÿ ÿÿ  f `` e _o pp_ _s]]]i_ ` _ÿ]oss]th se bˆÿ] piÿbÿ m hp ]lie]ÿ ÿ _ÿi ÿ b^]^ ÿe ‹ÿ sÿ bÿ __sÿ ÿ] _ m _ ]† ]s o fe|z_ÿx’ÿ`ori a ^ _bceÿp_]g c bc_bh]` ]“ _ÿŒÿeŠ‘t avjlol_]` ÿf }_ÿrb` o] a_bc_ f ‚ o †ÿ]vooÿ]ÿ_ ]ÿ]t]ÿcˆs]]ÿnb]s`} ocÿ]m _i]ÿ] z ÿe]t _ lco€ _ooh oÿ cp ÿ i sno`]g oe]o_ ^ ^ ^g ÿ m Ž a eÿ bh]]f] f_ p ] _atÿ`]ÿe p] a_ÿ sÿ ÿÿ ^`]‹ c_ by _ _ h eb o € vandkunsten jan s. kauschen / 2021.01.22 6 / 21 "> BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0006.png
P RSTURVX
Q
WRY
Z[XW S]_ R` ]Xÿbÿ^
W\RX ^R^ Xÿ]\ Wc
d b] X ÿ XX
eeÿ \fRWg ]
TcgQ cVX ÿRS
^ hXQWRSXX
]R\_ ]R` ]
X X^ X


  1 !  7 2 4 5  8 988   3    

  8  9  9  " 5 2 #      3 8  7

 

7
Kilde: politikenbyrum.dk (2019.08.08)
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
ABCDEEFÿ LIMNOBFN
HIJK
\] _a bcbÿf h`gh jÿk]i_ ÿ_ÿn_pÿiÿa^glceÿlp^ bo
^`b` ] eÿ i ij ]` i lm]ÿa o]f ^q] ÿ_ ÿf `]
gc
ÿ ] ` eÿ
b
c oÿrcse]`it]h h ÿcÿv_ewxmh] ÿ ]]
nbc]g c ] p_e]ÿ pbÿcp iÿ`jÿx ÿ_vbp _
g
]u
s
j` g io] ]] ÿ] ÿbÿ bh]` y
i ]epb^ ÿb^a^] _ a_bc
se
]
z ] o]fiÿ^ p`ocÿ] ÿ_ ÿfjp] ÿn_^ c`]ep_ pa_ÿ_
ÿ ^pÿ ^u ]ÿi`]a^glceÿ o_sp ] rpcÿi]be`]ÿ]
g e ÿ aÿ
]
g
u
^ p`jÿxmh] ÿ ]]j` g io] ]eÿrcÿrÿb^eÿ bh]]
]ÿ_ewÿ_vbp _ÿi ]epb^ ÿp c ]b p ÿp] a_y
v
s se
g
] _
{]ÿl_]]ÿ}] \`i] ÿep _ÿ]b]p bÿe j pbth oss]
p ^ __ _bÿ ]obt _b]ÿ~c ol] b^ lbo] ÿ sÿe b
a
|
m `
o
s] ÿ` pc ol]€eÿapbÿavjlober]ƒ …fbÿh`gh ÿ
^obÿ b]p ÿ _e]ÿ i ori e ioÿ „ÿÿ g i ij`
]
i ]`
‚ e] c
k]i_ ÿ] ÿe€loÿa_ ]oss] `b]ÿi g iob` ] a^
i lma^„ _ t hÿ ÿe bi _ ` ]ep bcbÿ]
]
€ ^
c j se
€] io`ÿ] _a bch ÿ bh]` y
b€h^aob ^`b` ÿc_ a_bc
]
† bÿj iÿrcÿh g iÿˆ
‡e oli g c ]^ g ]p
]
o
j` abi posÿ`e ` etao
®°²´¶ ° ·¹¯»
i ] ` th aÿ bÿ^ cÿ `
se c ÿ j ÿ €
¯±³µ±¶¸ ·º
ƒ q]boe ]ÿj iÿˆh y]a
‰Š_c jg p li cÿmÿ i
o ] |
¼�½¾¿º µ± Á
® À À³¹¯
`jÿao^ ÿrÿh`]ÿiag c ]ÿ
 » ¹¯Ã
j ]€ `ÿ]b ]g i _ ]ÿrcp
cg
`
³» ·
¹
€est`]j` _c jg p ˆh
i ÿi ÿi ]boe ]ÿ ÿm
a i se
c
­ ÿMÄ>GMI<@EÿEZ>?<ÿU1
H?DW?DGJI O DÿBJ=
@
HL
9
Å@V Ä<1H?DDOI?M=Lÿ= @<
9K UW?ÿ BW@Æ<ÿ <ÿIBÿM
<
ÿB K E
a^eÿrcÿrtÿ`]ÿ}]
] ÿp c ]b p oc_ _b
g
‹ |
<ÿ@<<Bÿ= WEI ÿL<= ?
= ? JÿK ÿ E <@Y=H@?
F? < F D < <
\`i]
]oby
A@QZ@ HH /
?YMI @E
X >
ÇL<=C>>E <ÿ HYÿ< >K<D
ÿ MJI ÿ@EIABÿZK ADBK?<
N
I
{]ejpjh o]ÿj bh o]h
ÿ_`]pb`jt h s`jÿc
}
Bÿ MIIYLG= HBÿWEAB<@?I
KZB<OIJ >@ ÿK E < =I <O
I ÿ L F
B
<<EV EIDLI<LFG ÿ<ÿI= E
HI@Lÿ DGÄKIIEMJJ@ÿ
ÿ <
KL
j p ]iÿh ]abo_ f
lil_i j boj] ]ÿ
]
e
MJ@<LJÿB
ì¯ÿ
ÿL=>K<DÿE
<? N?O A=< F
¹
DBK?<L
E D ÿ J
·
I
M
±
E @
b] _a bc_ ÿ_ ]ÿi _^
^`b` ]b]]ÿ _ i ] ]
^ e]
EHH<J?<BÿWHH D<<L
<BMH <DÿK
í¹
EJ?ÿE
F
E AB<@?I
e _t]ÿ ] _ h ]ÿstbf__
FWE< =IB<
b^]ÿ _ b]ÿ cp ÿ }]
^s b h e
ejpj]b]ÿ] b^ lbo] €e
_`]p_ y bÿe j pbÿ _
‡
€]ÿo] ]ÿe]ÿ‰Šg`]ÿˆy
_ÿp^ ppcp q_i _ ‹
` † ƒ im
b^ lbo] ÿƒ qber]f_ ]ÿiÿpsm if hpbÿ`j] t]ÿ_
e j pbo‚ „e ioÿ ÿ p ˆo] ]ÿÿ _] Œ_a^ÿ _
ˆ^ g
e‡
^]
mh]o_ ˆz pp ÿ _ ] qŒhÿc‡`}]bhh ` ˆ|^ e jb`]opp
_fohÿ ÿ `lphÿ s`ÿ`q ÿ i pj icÿ ÿr ^ boÿ a_`]
m bo f  t h Ž
m
h ÿm ve`]]ÿi ori a ^ _bc_e €] `]t`eÿe j pbo
co]`i _pÿavjlol_]` ]y bÿ bao_pip b^ lbo]
o ``
ÿ
ÿÿ 
f ``
e
_o pp_ _s]]]i_ ` _ÿ]oss]th se bˆÿ] piÿbÿ
m hp
]lie]ÿ ÿ _ÿi ÿ b^]^ ÿe ‹ÿ sÿ bÿ __sÿ ÿ]
_ m _
]† ]s
o
fe|z_ÿx’ÿ`ori a ^ _bceÿp_]g c bc_bh]` ]“
_ÿŒÿeŠ‘t avjlol_]` ÿf }_ÿrb` o] a_bc_
f ‚
o
†ÿ]
voo
ÿ]ÿ_ ]ÿ]t]ÿcˆs]]ÿnb]s`} ocÿ]m _i]ÿ]
z ÿ
e]
t _ lco€ _ooh oÿ cp ÿ i sno`]g oe]o_ ^
^ ^g
ÿ
m
Ž
a
eÿ bh]]f] f_ p ] _atÿ`]ÿe
p] a_ÿ sÿ ÿÿ ^`]‹ c_ by
_
_ h eb
o €
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
6 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0007.png
12,0
+1,5
1,5
bygningsdele
nedrivning
genbrug (udnyttet)
genbrugspotentiale (mistet)
drift
10,0
D
8,0
6,0
GWP [kg CO
2
eq. / m
2
/a]
C
+1,5
4,0
B
+1,5
2,0
0,0
1,5
2,5
rækkehuse
træ/boksbyggeri
rækkehuse
beton/mursten
etageboliger
træbyggeri
Gellerup Blok 4
2017
B/C/D: energimærkning
antaget renoveringsklasse 2
Danmarksgrunden
2010
Islandsbrygge
2014
FBAB Lisbjerg
2015
Forudsætninger/antagelser:
LCA beregninger er baseret på forskellige modeller, med forskellige detaljeringsgrader og tidshorizonter.
LCA for Gellerup er udført med LCAByg3.2 og tilhørende databaser, de andre LCA’er er lavet basert på krav fra DGNB
til LCA’er.
For Gellerup foreligger ikke BE15 beregninger, der er derfor antaget forskellige renoveringsscenarier baseret på
mulige energimærkninger og krav til renoveringsklasse 2 i BR. Det er teknisk set muligt at renovere bygninger til et
endnu mindre energiforbrug, de økonomiske konsekvenser er ikke undersøgt.
Genbrugspotentialet er antaget baseret på det “embodied carbon” i Gellerup Blok 4, pga. den store lighed mellem
byggerier fra montagebygeriet antages at nedrivning af lignende blokke vil have samme miljømæssig e ekt.
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
7 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0008.png
12,0
+1,5
bygningsdele
nedrivning
10,0
D
= “CO -gave”
genbrug (udnyttet)
genbrugspotentiale (mistet)
= “CO -gæld”
drift
8,0
6,0
GWP [kg CO
2
eq. / m
2
/a]
C
+1,5
4,0
B
+1,5
2,0
miljømæssigt set, skal al nybyggeri
efter nedrivning af boliger i Gellerup
være mere end dobbelt så godt som
FBAB Lisbjerg
1,5
2,5
0,0
rækkehuse
træ/boksbyggeri
rækkehuse
beton/mursten
etageboliger
træbyggeri
Gellerup Blok 4
2017
B/C/D: energimærkning
antaget renoveringsklasse 2
Danmarksgrunden
2010
Islandsbrygge
2014
FBAB Lisbjerg
2015
Forudsætninger/antagelser:
LCA beregninger er baseret på forskellige modeller, med forskellige detaljeringsgrader og tidshorizonter.
LCA for Gellerup er udført med LCAByg3.2 og tilhørende databaser, de andre LCA’er er lavet basert på krav fra DGNB
til LCA’er.
For Gellerup foreligger ikke BE15 beregninger, der er derfor antaget forskellige renoveringsscenarier baseret på
mulige energimærkninger og krav til renoveringsklasse 2 i BR. Det er teknisk set muligt at renovere bygninger til et
endnu mindre energiforbrug, de økonomiske konsekvenser er ikke undersøgt.
Genbrugspotentialet er antaget baseret på det “embodied carbon” i Gellerup Blok 4, pga. den store lighed mellem
byggerier fra montagebygeriet antages at nedrivning af lignende blokke vil have samme miljømæssig e ekt.
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
8 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0009.png
LIVSCYKLUSVURDERING AF STØRRE
BYGNINGSRENOVERINGER
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER BELYST VIA CASESTUDIER
SBI 2015:29
LCA-resultaterne for en række indikatorer ved et renoverings-casestudie er i
projektet blevet sammenlignet med referenceværdier for nybyggede etage-
boliger fra det danske certificeringssystem DGNB. Renoveringen viser sig at
være lige så god eller en smule bedre (ca. 10 %) med hensyn til påvirknin-
ger fra driftsfasens energiforbrug over en 50-årig periode. Det betyder, at
den renoverede bygnings påvirkninger fra energiprofilen er fuldt ud på højde
med det, der regnes som en gennemsnitlig referencepåvirkning fra energi-
forbruget. Ser man udelukkende på de indlejrede påvirkninger fra de benyt-
tede materialers livscyklus, svarer selve renoveringen, alt efter benyttet allo-
keringsmetode, til blot mellem 1/5 og 2/5 af de miljømæssige påvirkninger
fra et nybyggeri med samme funktion som det renoverede byggeri. Konklu-
dvs: renovering medfører i gennemsnit kun 20-40%
af de miljøpåvirkninger som nybyggeri med tils-
varende omfang og funktion
Økonomi?
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
9 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0010.png
LIVSCYKLUSVURDERING AF STØRRE
BYGNINGSRENOVERINGER
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER BELYST VIA CASESTUDIER
SBI 2015:29
LCA-resultaterne for en række indikatorer ved et renoverings-casestudie er i
projektet blevet sammenlignet med referenceværdier for nybyggede etage-
boliger fra det danske certificeringssystem DGNB. Renoveringen viser sig at
være lige så god eller en smule bedre (ca. 10 %) med hensyn til påvirknin-
ger fra driftsfasens energiforbrug over en 50-årig periode. Det betyder, at
den renoverede bygnings påvirkninger fra energiprofilen er fuldt ud på højde
med det, der regnes som en gennemsnitlig referencepåvirkning fra energi-
forbruget. Ser man udelukkende på de indlejrede påvirkninger fra de benyt-
tede materialers livscyklus, svarer selve renoveringen, alt efter benyttet allo-
keringsmetode, til blot mellem 1/5 og 2/5 af de miljømæssige påvirkninger
fra et nybyggeri med samme funktion som det renoverede byggeri. Konklu-
dvs: renovering medfører i gennemsnit kun 20-40%
af de miljøpåvirkninger som nybyggeri med tils-
varende omfang og funktion
Gellerup Blok 4: økonomi ca. éns med nybyggeri
Drift? Energibehov?
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
10 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0011.png
LIVSCYKLUSVURDERING AF STØRRE
BYGNINGSRENOVERINGER
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER BELYST VIA CASESTUDIER
SBI 2015:29
LCA-resultaterne for en række indikatorer ved et renoverings-casestudie er i
projektet blevet sammenlignet med referenceværdier for nybyggede etage-
boliger fra det danske certificeringssystem DGNB. Renoveringen viser sig at
være lige så god eller en smule bedre (ca. 10 %) med hensyn til påvirknin-
ger fra driftsfasens energiforbrug over en 50-årig periode. Det betyder, at
den renoverede bygnings påvirkninger fra energiprofilen er fuldt ud på højde
med det, der regnes som en gennemsnitlig referencepåvirkning fra energi-
forbruget. Ser man udelukkende på de indlejrede påvirkninger fra de benyt-
tede materialers livscyklus, svarer selve renoveringen, alt efter benyttet allo-
keringsmetode, til blot mellem 1/5 og 2/5 af de miljømæssige påvirkninger
fra et nybyggeri med samme funktion som det renoverede byggeri. Konklu-
dvs: renovering medfører i gennemsnit kun 20-40%
af de miljøpåvirkninger som nybyggeri med tils-
varende omfang og funktion
Gellerup Blok 4: økonomi ca. éns med nybyggeri
Energibehov: “Renoveringen viser sig at være lige så
god eller en smule bedre ... “
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
11 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0012.png
konklusion:
fokus på renovering!
GWP, akkumuleret
inkl påvirkninger fra drift
[kg CO
2
eq]
800
Danmarksgrunden
Havnevigen
FBAB
Gellerup
Havnevigen
700
600
500
DKgrunden
400
FBAB
Gellerup
300
200
100
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
[år]
1,6
MWh Resource per MWh heating
450
OBS:
beregning er basert på en opgørelse af miljøpåvirninger over et tidsrum på 100år, der vises kun et udsnit på 50år af denne.
Værdier er akkumuleret, der er taget hensyn til ændringer af driftsenergi over tid, e ekten vises dog ikke i grafen per år.
Ressourceindsats til løbende vedligehold er inregnet per år 0.
Der er ikke vist e ekten for EOL ved år 50, e ekten fra EOL er indregnet i år 0.
1,4
waste
renewable sources
400
1,2
CO2 emissions
[kg/MWh heating]
fossil sources
350
300
1,0
250
0,8
200
0,6
150
0,4
100
0,2
CO2 emissions kg. per MWh heating
50
0,0
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
0,0
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
12 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0013.png
Klimakrav i BR
- det ambitiøse mål for 2030
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
13 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0014.png
”60 cases”
- SBI 2020:04
Klimapåvirkninger (GWP)for materialer og drift over 50 år
16
SBI 2020:04
Klimapåvirkning fra 60 bygninger
Muligheder for udformning af referenceværdier
til LCA for bygninger
etageboligbebyggelser
Drift
10
12
14
Bygningsdele
kg CO
2
-ækv/m
2
/år
6
8
5,14 kg CO2eq/m2/år
4
R12
R11
R10
R09
R08
R07
R06
R05
R04
R03
R02
R01
K22
K21
K20
K19
K18
K17
K16
K15
K14
K13
K12
K11
K10
K09
K08
K07
K06
K05
K04
K03
K02
K01
Enf11
Enf10
Enf09
Enf08
Enf07
Enf06
Enf05
Enf04
Enf03
Enf02
Enf01
E11
E10
E09
E08
E07
E06
E05
E04
E03
E02
E01
A08
A07
A06
A05
Kilde: SBI 2020:04, Figur 8, S.30
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
0
2
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
14 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0015.png
klimamål: 70% reduktion af drivhusgasser inden 2030
et eksempel: FBAB Lisbjerg (V2015) = 5,1 kg CO2eq/m2/år
kg CO2eq/m2 år
3
2
1
træ
0
beton/terrændæk
beton
isolering
membraner
vindspær
metal
gips
maling
fliser
tag
vinduer
tekniske anlæg
-1
-2
-3
stort potentiale for yderlige
reduceringer
-4
besparelser i 1. livscyklus kan opnås ved
1. designændringer
2. materialesubstitution
3. forbedring af materialernes produktion
-5
Global Warming Potential (GWP) efter materialer/materialegrupper anvendt i FBAB Lisbjerg
Betragtningsperiode 50år, sum af alle bygningsdele ca. 5,1kgCO2eq/m2/år
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
15 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0016.png
klimamål: 70% reduktion af drivhusgasser inden 2030
et eksempel: FBAB Lisbjerg (V2021) <2,0kg CO2eq/m2/år
kg CO2eq/m2 år
3
2
1
træ
0
beton/terrændæk
beton
isolering
membraner
vindspær
metal
gips
maling
fliser
tag
vinduer
tekniske anlæg
-1
-2
-3
stort potentiale for yderlige
reduceringer
-4
besparelser i 1. livscyklus kan opnås ved
1. designændringer
2. materialesubstitution
3. forbedring af materialernes produktion
-5
Global Warming Potential (GWP) efter materialer/materialegrupper anvendt i FBAB Lisbjerg
Betragtningsperiode 50år
sum af alle bygningsdele ca. 5,1kg CO2eq/m2/år
efter optimering <2,0kg CO2eq/m2/år
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
16 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
Der er mange andre aspekter som ligeledes er relevante!
”Det er skønt at vågne op om morgenen.
Jeg føler, at naturen er flyttet ind i stuen.
Luften er anderledes. Den bliver ikke tør
som i moderne byggeri af beton, jeg har
boet i. Og her er mindre støv”
Dorthe Bek Christensen,
beboer og beboerformand i Lisbjerg Bakke
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
17 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0018.png
Robusthed i byggeriet
- tænk et byggeris 1., 2. og 3. livscyklus
fleksibilitet, brugsændring og genanvendelse
- materialer er ikke det afgørende parameter for levetider
men byggeskik, kvalitet, stedet/business case og kulturel værdi er
- muliggør genanvendelse af materialer (Design for disassembly og dokumentation),
især for dem som kræver mange ressoucer ved fremstilling
teknisk levetid
Antal
funktionel levetid
økonomisk levetid
æstetisk levetid
}
faktisk levetid
Levetider
Kilde: SBI2013:30, s.13, Fig. 2
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
18 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0019.png
Krav i BR bør afstemmes med klimamålet
læring fra klimapartnerskabet:
“krav”
”Nybyggeri kræver 20-30% større materialeinput
end før 20 år siden”
læring fra praksis:
mange (nye) krav i BR medfører øget ressourceforbrug, både ved
opførelse og under driften,
herunder:
- krav til akustik
- brandkrav
- dagslyskrav
- termisk indeklima
- tilgænglighed
sociale
tiltag
indemiljø
energi
dagslys
totaløkonomi
komfort
ressourcer
opfyldelses grad
(skal min. svare til areal/gennemsnit dækket af krav)
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
19 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
2322907_0020.png
Krav i BR bør afstemmes med klimamålet
læring fra klimapartnerskabet:
“krav”
”Nybyggeri kræver 20-30% større materialeinput
end før 20 år siden”
læring fra praksis:
mange (nye) krav i BR medfører øget ressourceforbrug, både ved opfø-
relse og under driften,
herunder:
- krav til akustik
- brandkrav
- dagslyskrav
- termisk indeklima
- tilgænglighed
sociale
tiltag
indemiljø
energi
dagslys
totaløkonomi
komfort
ressourcer
fremtidige krav i BR og ressourcer
Der skal sikres, at der er et tilstrækkelig stort løsningsrum tilbage
og at den medførte, øgede ressourceindsatsen kan retfærdiggøres ved
en forbedret funktion
BR som ”motor” for innovation
Kan BR bygges op fleksibelt, således at forskellige præmisser for et
projekt aktivt kan anvendes for at finde den bedste løsning?
opfyldelses grad
(skal min. svare til areal/gennemsnit dækket af krav)
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
20 / 21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om bæredygtigt byggeri fredag den 22/1-21
læring fra Lisbjerg:
det er muligt at bygge for langt under 5kg CO2 eq/m2/år i 2021
læring fra Gellerup:
et CO2eq-krav som også gælder renovering vil fremme renovering, samt genbrug af bygningsdele.
Anbefaling:
medtag et CO2eq-krav i det næste bygningsreglement
læring fra energikravene:
det skaber incitament og efterspørgsel at annoncere fremtidige krav (”2020-klasse”)
Anbefaling:
Skab en ”2030-klasse” i BR og bekendtgør en road-map for CO2eq-kravene frem mod 2030
læring fra praksis:
krav i BR modarbejder hinanden, løsningsrummet i byggeriet er som følge meget begrænset
Som konsekvens bliver byggeriet dyrere og uden at funktionen forbedres tilsvarende.
Anbefaling:
prioriter kravene i BR og få afstemt konsekvenser med klimamålet
læring fra praksis:
der er brug for mere uvildig viden, (endnu) bedre værktøjer til branchen og bedre processer
Anbefaling:
prioriter forskning og støt vidensinstitutioner som arbejder med byggeriets fremtid
(f.eks. LCAByg, LCCByg, open source databaser, mfl.)
> Potentialet frem mod 2030 – et mere bæredygtigt byggeri
vandkunsten
jan s. kauschen / 2021.01.22
21 / 21