BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 47
Offentligt

EVALUERING AF FORSØG MED FUNKTIONSBASEREDE

TILGÆNGELIGHEDSKRAV I ROSKILDE KOMMUNE.

DEL 1 OM INTENTIONEN_29.10.2019

Udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

INDHOLD

E V AL U E R IN G AF F O RS Ø G ME D F U NK TI O NS B AS E R E DE

TI L G ÆN GEL I GHE DSK R AV I R OSK IL DE K OMM U NE.

F OR O R D

D EL 1 OM I NT EN TI O NE N

Sammenfatning

IN DL ED NI N G

Frikommuneforsøget i Roskilde og dets forløb

Tilgængelighedsstrategiens intentioner og tiltag

Vurdering af tilgængelighedsstrategi og tilgang

Konklusion på del 1: Intentionen

AP P E N DIX

Bilag A: Brugerprofiler

Bilag B: Gennemgang af fem intentioner i tilgængelighedsstrategien.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

FORORD

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi varetager forskning, uddannelse og forskningsbaseret

rådgivning inden for universelt design og tilgængelighed til byggeri og bygningsnære ude-

arealer.

I denne evaluering, har SBi af Økonomi- og Indenrigsministeriet fået til opgave at evaluere

et frikommuneforsøg i Roskilde Kommune om en alternativ måde at skabe billige boliger på.

Roskilde deltager sammen med andre frikommuner i netværket billige boliger og fleksible

boligløsninger. Gennem dette netværk har kommunerne i forbindelse med almene boligbyg-

gerier fået mulighed for at fravige bygningsreglementets krav om adgangsforhold, indretning

og elevatorer, såfremt der udarbejdes en tilgængelighedsstrategi for byggeriet. Tilgængelig-

hedsstrategien skal dokumentere, at det overordnede formål med bygningsreglementets

krav er opfyldt som en form for funktionsbaserede tilgængelighedskrav.

Denne del af evalueringen (del 1) omhandler en vurdering af tilgængeligheden i projektet

Slagteriet, som består af 110 boliger. I del 1 er det udelukkende, intentionerne i forbindelse

med projektet, som vurderes, da det ikke er opført endnu. Fokus har ift. det funktionsbase-

rede princip både været at vurdere kvaliteten af intentionerne og graden af nytænkning.

Anden del af evalueringen (del 2) udarbejdes i efteråret 2020, når bygherrens enten har ud-

arbejdet et detaljeret dokumentationsgrundlag, eller det er muligt at besøge det opførte byg-

geri og besigtige de forskellige løsninger.

Seniorforsker, ph.d. og arkitekt m.a.a. Sidse Grangaard har sammen med forskningsassi-

stent og arkitekt m.a.a. René Sørensen Overby forestået evalueringen.

Roskilde Kommune har været meget behjælpelig og har fremsendt tilgængelighedsstrategi

til brug for evalueringen.

Sammenfatning

Boligprojektet Slagteriet, som evalueringen omhandler, er et frikommuneforsøg i Roskilde

med 110 boliger, hvoraf 20 er billige boliger. Boligselskabet Sjælland har i den forbindelse

udarbejdet en tilgængelighedsstrategi for at få tilladelse til at fravige fra bygningsreglemen-

tets krav om tilgængelighed. For at få denne dispensation, skal boligselskabet gennem en

tilgængelighedsstrategi kunne påvise, at der på anden vis leves op til formålene med kra-

vene gennem alternative løsninger ud fra et funktionsbaseret princip. Udover de almene bo-

liger vil der være 90 boliger opført af en privat bygherre. De vil alle være placeret omkring

opgange, som udelukkende betjener disse boliger. Disse 90 boliger er ikke omfattet af til-

gængelighedsstrategien.

Denne del af evalueringen (del 1) behandler udelukkende intentionerne i projektets tilgæn-

gelighedsstrategi. Vurderingen af tilgængeligheden er foretaget på baggrund af brugerbehov

fra en mangfoldig brugergruppe opdelt i forskellige kategorier.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Boligselskabet har ønsket en mangfoldig beboergruppe. Tilgængelighedsstrategien er base-

ret på dette ønske, og der er derfor lejligheder i forskellige størrelser og prislejer. For at ned-

bringe udgifterne, så det bliver muligt at bygge nogle billige boliger, udelades elevatoren i tre

opgange. Dette berører 30 boliger. Tilgængelighedsstrategien opererer derfor med en funkti-

onsbaseret tilgang, hvor der arbejdes med alternative tiltag. De imødekommer den funktion

ved boligen, som vedrører ankomsten til boligen i form af niveaufri adgang med elevator fx i

forbindelse med et besøg af en gæst, som har behov for niveaufri adgang. Som et svar på

dette funktionskrav arbejder tilgængelighedsstrategien med et alternativt hovedtiltag, som

omfatter det eksisterende medborgerhuset INSP! Det skal fungere som mødested, hvis en

beboer i en opgang uden elevator får besøg af en gæst, der har brug for en niveaufri ad-

gang. For at INSP! skal kunne fungere som mødested, er det meningen at opgradere til-

gængeligheden i forbindelse med medborgerhuset med niveaufri adgang, ledelinjer, ekstra

belysning og skiltning. Der er tale om et nytænkende bud på et alternativt mødested, når

mødet ikke kan finde sted i den enkelte bolig. Det er dog vigtigt at påpege, at design og ud-

førelse af opgraderingen får betydning for både tilgængelighedsniveauet og brugskvaliteten,

ligesom det ikke kan tages for givet, at alle mennesker vil føle sig komfortable med, at skulle

modtage besøg uden for deres eget hjem. Det kræver endvidere, at den enkelte beboer har

en god relation til INSP! Tilgængelighedsstrategien opererer desuden med et andet kom-

penserende tiltag i form af et beboerhotel. Dette står dog uden finansiering. På dette niveau,

er beboerhotellet en god og nytænkende intention, som kan komme alle beboerne i bebyg-

gelsen til gode – og ikke kun dem, der bor i en bolig uden niveaufri adgang.

Derudover er det intentionen at øge tilgængeligheden i de fælles udearealer med en ”shared

space” løsning og fire handicapparkeringspladser. I de øvrige opgange dvs., de resterende

80 boliger er det intentionen at øge tilgængelighedsniveauet op over BR-niveau med bre-

dere døre og tiltag omkring belysningen. Evalueringens 1. del viser dog, at den tilstræbte

øgede tilgængelighed ikke bidrager til et løft af tilgængeligheden i de 80 boliger. Når det

gælder udearealerne, kan det være problematisk med en ”shared space” løsning, men om

det rent faktiske er et problem i praksis, vil del 2 af evalueringen vise.

Det er udfordrende for strategiens overbevisningsevne, at kvaliteten og tilgængelighedsni-

veauet i den funktionsbaserede løsning ift. de 30 boliger afhænger af justeringer ved INSP!

samt beboerhotellets virkeliggørelse og funktionalitet. På nuværende intentionsniveau, er

det et interessant projekt.

Den senere del 2 af evalueringen bliver afgørende for den endelige vurdering af løsningerne

– dette gælder i særdeleshed forholdende omkring medborgerhuset INSP!, som er et bæ-

rende tiltag i den funktionsbaserede løsning.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

INDLEDNING

Formålet med den samlede vurdering, som omfatter både del 1 og del 2, er at vurdere, hvor-

dan de dokumenterede løsninger overholder bygningsreglementets overordnede formål på

tilgængelighedsområdet samtidig med, at der fraviges fra visse krav. I den forbindelse vur-

deres det endvidere, om løsningerne er nyskabende, og hvorvidt de vil kunne anvendes i

andre byggerier og dermed være til inspiration for udvikling af nye generiske løsninger. En-

delig vil kvaliteten og konsekvenserne af de dokumenterede løsninger blive vurderet. Evalu-

eringen fokuserer udelukkende på tilgængeligheden og omhandler derfor ikke de økonomi-

ske aspekter af frikommuneforsøget.

Tilgængelighedsstrategien for projektet Slagteriet omhandler både et nybyggeri med etage-

boliger, tiltag i forbindelse med et eksisterende medborgerhus INSP! samt et initiativ vedrø-

rende et beboerhotel. Der er derfor tale om flere delløsninger, som leder til en samlet løs-

ning. Tilgængelighedsstrategien beskriver byggeriets idé og de valgte løsninger i tekst og

oversigtsplaner.

Ved bygherrens ansøgning om byggetilladelse og dispensationer har kommunalforvaltnin-

gen udelukkende modtaget tegninger af nybyggeriet af boligerne. Disse tegninger viser ikke

alle de delløsninger, som tilgængelighedsstrategien omhandler.

Derfor er evalueringen delt op i to dele, hvor del 1 omhandler intentionerne i tilgængelig-

hedsstrategien. Med henblik på erfaringsopsamling vedrørende brugen af en tilgængelig-

hedsstrategi, indeholder del 1 også en vurdering af selve tilgængelighedsstrategien som et

redskab til at arbejde nytænkende og anderledes med tilgængelighedskravene i BR.

Del 2 udføres, som nævnt i forordet først i efteråret 2020, når bygherren har fremlagt et teg-

ningsmateriale med specifikationer, som dokumenterer alle delløsningerne, eller det er mu-

ligt at besøge byggeriet og besigtige alle delløsningerne. Det gælder løsning i nybyggeriet, i

den eksisterende bygning INSP! og ift. det endnu ikke finansierede beboerhotel .

Universelt design og tilgængelighed forstået som inkluderende omgivelser har betydning for

os alle. For at kunne vurdere tilgængelighedsstrategien sigter evalueringen rent metodisk på

at favne en mangfoldig brugergruppe med forskelligartede funktionsevner. Arbejdet koncen-

trer sig dog i dette tilfælde om tilgængelighed og brugere med funktionsnedsættelse. Her er

udvalgt fire brugerprofiler: Bruger med nedsat bevægelighed (gangbesvær og kørestolsbru-

gere), bruger med nedsat syn, bruger med nedsat hørelse og bruger med nedsatte kognitive

færdigheder. Brugerprofilerne præsenteres i bilag A.

I vurderingen af tilgængelighedsstrategiens intentioner benyttes de forskellige brugerprofi-

lers behov som grundlag for vurderingen. Derudover refereres der til Bygningsreglementet

2015 (forkortet BR15), som byggetilladelsen baserer sig på, og SBI-anvisning 258, som rela-

terer sig til daværende BR15.

Disponering af del 1

Denne del af evalueringen indledes med en beskrivelse af projektforløbet i forbindelse med

boligbebyggelsen Slagteriet. For at skabe et overblik, følger dernæst en skematisk gennem-

gang i tabel 1 af intentionerne i tilgængelighedsstrategien og de delløsninger, som optræder

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

i den. Dette skema bygger på en gennemgang og vurdering af tilgængelighedens fem ho-

vedintentioner. Dette materiale præsenteres i bilag B. Derefter vurderes tilgængeligheds-

strategien og dens tilgang som et format og redskab til at arbejde med tilgængelighed i en

designsituation. Afslutningsvist konkluderes der på evalueringen af tilgængeligheden i til-

gængelighedsstrategien.

Frikommuneforsøget i Roskilde og dets forløb

I 2017 godkendte Roskilde Byråd 114 nye almene familieboliger, som skulle opføres af Bo-

ligselskabet Sjælland ved Slagterigrunden. De var en del af et større projekt, som også om-

fattede et antal private boliger. Det viste sig senere nødvendigt at forstærke dele af byggeri-

ets fundering og armering og udføre installationer på en måde, som fordyrede boligbygge-

riet. Boligselskabet var derfor nødsagt til at finde besparelser i projektet. Løsningen blev at

lade byggeretten til fire af de 114 boliger overgå til den private bygherre i det samlede pro-

jekt.

For at kunne holde byggeriet inden for rammebeløbet ansøgte Boligselskabet Sjælland i for-

længelse heraf senere om tilladelse til at ændre på en række forhold, som kunne gøre pro-

jektet billigere. Forholdende krævede en kommunal dispensation.

Boligselskabet ansøgte om tilladelse til at sammenlægge 16 små billige single-boliger til 8

billige boliger til par med børn. Sammenlægningen ville medføre en besparelse af udgiften til

opførelse af otte køkkener og otte toiletter. Boligselskabet Sjælland ansøgte herudover om

dispensation til fravigelse af tilgængelighedskravene i bygningsreglementet (som er en mu-

lighed ved frikommuneforsøget). Tre opgange med 30 små billige boliger søgtes opført uden

elevator. Lejlighederne i stueetagen i de tre opgange er ikke medregnet i dette tal. Fraværet

af elevatorer vil betyde færre fællesudgifter, og dermed lavere husleje til lejerne af de små

billige boliger. Boligselskabet gjorde opmærksom på, at boligerne i stueetagen vil opfylde

kravene om tilgængelighed.

Med boligselskabets ansøgning om dispensation medfulgte en tilgængelighedsstrategi, som

påkrævet for fravigelse af kravene i bygningsreglement. Tilgængelighedsstrategien blev lige-

ledes sendt til hørring hos Handicaprådet i Roskilde Kommune. Byggetilladelsen blev givet i

henhold til byggeloven og BR15.

Tilgængelighedsstrategiens intentioner og tiltag

I dette skema er alle intentioner og tiltag fra tilgængelighedsstrategien samlet. Det giver et

overblik over tiltagenes karakter og deres bidrag til tilgængelighedsniveauet ud fra en funkti-

onsbaseret tilgang. Skemaet bygger på en vurdering af de fem intentioner fra tilgængelig-

hedsstrategien, som beskrives i bilag B.

TABEL 1.

Oversigt over tiltag samt vurdering af tiltagene.

Udeladelse af elevator i tre op-

gange, som vil berøre 30 lejlighe-

der.

Intention om tiltag, der direkte kom- Vurdering af tiltag i intention

penserer for fraværet af elevator

Ved besøg af en gæst, der er

gangbesværet eller bruger køre-

stol, skal caféen i INSP! fungere

som mødested.

Det giver god mening at tænke be-

byggelsen sammen med dette

medborgerhus. Det er sympatisk,

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Ved INSP! er det planen at fore-

tage følgende tiltag:

Etablering af niveaufri adgang til

bygningen

Etablering af niveaufri adgang til

toiletterne.

Ved INSP! er der desuden intentio-

ner om at indarbejde:

Ledelinjer i belægningen

Mere lys, fx ift. mundaflæsning

Skiltning til gavn for demente etc.

at det er et lokalt sted, som beboe-

ren forhåbentlig allerede kender,

der skal fungere som mødested i

de situationer, hvor det ikke er mu-

ligt at mødes i beboerens lejlighed.

Ellers ville der være risiko for, at

det kunne blive en nedværdigende

oplevelse.

Det er positivt, at der er fokus på

en mangfoldig brugergruppe ved

INSP! ift. en opgradering af stedet.

Tiltagene favner alle fire brugerpro-

filer.

Kvaliteten af de pågældende tiltag

afhænger af, hvordan de indarbej-

des i det allerede eksisterende

INSP!. Et ubesvaret spørgsmål er,

om der allerede er et handicaptoilet

i INSP!? Det fremgår ikke af til-

gængelighedsstrategien.

Ved behov for overnatning af en

gæst, der er gangbesværet eller

bruger kørestol, er det planen at

etablere et beboerhotel med toilet,

bad og køkken.

En rigtig fin nyskabende idé, som

vil være til gavn for hele bebyggel-

sen.

Det står dog hen i det uvisse, om

det er realistisk at få rejst finansie-

ring til beboerhotellet. Beboerhotel-

let vil under alle omstændigheder

ikke kunne nå at stå færdig til

ibrugtagning samme dag som be-

byggelsen.

Det er udmærket, at den mulighed

er til stede ved varig funktionsned-

sættelse. Det bør dog bemærkes,

at tilgængelighedsstrategien ikke

tager højde for den situation, hvor

en beboer midlertidigt får brug for

en bolig med niveaufri adgang/ele-

vator pga. nedsat bevægelighed.

Hvis en beboer får brug for at bo i

en lejlighed med niveaufri adgang

grundet en funktionsnedsættelse,

vil han/hun få fortrinsret til én af de

80 lejligheder med niveaufri ad-

gang eller en lejlighed i en anden

af boligselskabets afdelinger.

Intention om tiltag, der er tænkt til

at bidrage til et højere tilgængelig-

hedsniveau i andre zoner af bebyg-

gelsen

Bredde indgangsdøre i de 80 lejlig-

heder.

Set ift. helheden giver tiltaget ikke

mening, for badeværelse og døre

inde i lejligheden er stadig de

samme.

Der foreslås et tiltag, som kan bi-

drage med flere problemer, end det

løser. Belysningen inde i lejlighe-

derne er individuel fra bolig til bo-

lig, og en sådan app-løsning må

der for anses at være dyr i drift.

Hvis man mener, at et sådant tiltag

giver mening, hvorfor er det så ikke

tænkt med i de øvrige 30 boliger?

Fjernbetjening via app af belysning

med varierende styrke i de 80 lej-

ligheder.

”Shared space” i bebyggelsen og

området.

En udfordrende intention, der kan

være vanskelig at få til at fungere

for alle og i særdeleshed brugere

med nedsat syn, brugere med ned-

sat hørelse samt brugere med ned-

satte kognitive færdigheder. Det

kan også være en udfordring ift.

brugere med gangbesvær.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Fire handicapparkeringspladser

Fint med fire pladser jf. SBi-anvis-

ning 258, og godt for en bruger

med nedsat bevægelighed.

Dog forklarer tilgængelighedsstra-

tegien ikke om V (2.4.2, stk.3) i

BR15 efterleves mht. mindst en

stor parkeringsplads til en minibus.

Denne type af parkeringsplads vil

være afgørende for brugskvaliteten

og tilgængelighedsniveauet.

Den tematik, som tilgængelighedsstrategien omhandler, og de intentioner, som den beskri-

ver, kan ikke vurderes, som var det et regnestykke, hvor 3+7 og 5+5 giver det samme resul-

tat. På dette niveau, hvor der er tale om intentionen, er det lykkes Boligselskabet Sjælland at

udarbejde en tilgængelighedsstrategi, som faktisk lever op til den funktionsbaserede proble-

matik. I ønsket om at øge tilgængelighedsniveauet ved at lægge til, er man dog mindre hel-

dig, da relevansen af de pågældende tiltag ikke er så høj. På dette niveau, er det et interes-

sant projekt, men kvaliteten afhænger af udformningen af løsningerne i praksis.

Vurdering af tilgængelighedsstrategi og tilgang

I det følgende afsnit vurderes tilgængelighedsstrategien og dens tilgang til den. Der peges

også på elementer i strategien, som kunne have været styrket.

Tilgængelighedsstrategien omhandler et projekt, hvor elevatoren udelades i tre opgange. Ud

fra en funktionsbaseret tilgang betyder det, at der skal gøres rede for, hvordan denne funk-

tion løses på alternative måder, når elevatorerne ikke er til stede. Eftersom det ikke er muligt

at fragte gæster eller beboere, der har brug for elevator op til lejligheden, har man vendt pro-

blemstillingen om. Tilgængelighedsstrategien tager i stedet afsæt i, hvordan beboerne kan

møde deres gæster et andet sted. Der er også tiltag til, at gæster skal have mulighed for at

overnatte et andet sted end i værtens bolig. Strategien fokuserer desuden på at finde en løs-

ning, i det tilfælde, hvor en beboer får en funktionsnedsættelse og skal sidde i kørestol. På

intentionsniveau tilbydes et andet mødested end boligen, et andet overnatningssted end bo-

ligen og en anden lejlighed, hvilket kræver en flytning – måske endda til en anden boligafde-

ling.

Anvendelsen af det andet mødested INSP! kræver ekstra tiltag, idet der skal skabes niveau-

fri adgang. Tilgængelighedsstrategien ønsker tillige at gøre det nemmere for en bredere bru-

gergruppe at finde frem til dette mødested. Det er tydelig, at der udelukkende har været fo-

kus på boligens funktion i en situation, hvor en beboer får en gæst. Tilgængelighedsstrate-

gien betragter elevatoren som et tilgængelighedstiltag for mennesker med en funktionsned-

sættelse og ignorerer, at elevatorer er yderst praktiske i forbindelse med hverdagens gøre-

mål eksempelvis tunge poser med indkøb, biblioteksbøger og andet for alle beboere.

Arbejdet med tilgængelighedsstrategien kunne have stoppet der, men ansøgeren vælger at

kombinere den funktionsbaserede tilgang med tanken om anvendelseskategorier, som det

kendes fra brandområdet, hvor der stilles forskellige krav alt efter bygningens funktion. Der

er således arbejdet med forskellige tilgængelighedsniveauer i bebyggelsen. Det er meget

sympatisk, at man vil noget mere end BR15. Dog vidner tilgængelighedsstrategien om, at

man ikke har haft helt styr på, hvilke krav der er i BR15, og hvad der er anbefalinger i SBI-

anvisning 258. Nogle gange gøres der meget ud af at beskrive noget, som er et BR-krav,

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

mens man andre gange, hvor det ellers ville give mening, ikke får beskrevet de tiltag, der lig-

ger i BR. Det gælder fx en stor handicapparkeringsplads til en minibus.

Det går lidt galt ift. de 80 boliger, der skal have et højere tilgængelighedsniveau. Intentionen

og tiltagene bidrager ikke med en reel ekstra tilgængelighed, fordi tiltagene ikke er gennem-

tænkte. Her går det bedre ift. ankomsten til INSP! Intentionen om ”shared space” i bebyggel-

sens udearealer, ser ud til at blive en udfordring.

I tilgængelighedsstrategien beskrives præmisserne for frikommuneforsøget indledningsvis,

og det er i den forbindelse, at de funktionsbaserede krav nævnes. Senere opererer tilgæn-

gelighedsstrategien med et afsnit, som hedder

Konkrete løsninger på funktionalitet og

brugsværdi.

Det handler om delløsningerne, men den ændrede terminologi kan virke lidt for-

virrende. Tilgængelighedsstrategien kunne have været langt mere tydelig omkring den funk-

tionsbasererede tilgang, og hvordan de forskellige delløsninger svarer på et funktionskrav.

Det kunne måske have skabt en anden respons hos det lokale handicap råd, hvor tilgænge-

lighedsstrategien har været til høring. I udgangspunktet finder det lokale handicapråd, at de

ikke kan bakke op om firkommuneforsøgets intentioner. Høringssvaret anderkender og ro-

ser, at der er fokus på at skabe god tilgængelighed ved INSP! og i udearealerne. Dog finder

det lokale handicapråd, at det strider mod FN´s handicapkonvention, at der ikke installeres

elevatorer i nogle af opgangene. En større tydelighed omkring den funktionsbarede tilgang

kunne have formentlig have afstedkommet en anden reaktion fra det lokale handicapråd el-

ler i hvert fald en større forståelse for afprøvningen i dette frikommuneforsøg. Antageligvis

frygter det lokale handicapråd, at frikommuneforsøget er første trin i en form for glidning hen

imod en praksis, hvor det er lettere og mere udbredt at fravige fra bygningsreglementets

krav. I forhold til denne type frygt, vil det være vigtigt at få beskrevet den funktionsbaserede

tilgang bedre, samtidig med at der sigtes efter en højere kvalitet på de løsninger, der præ-

senteres.

Tilgængelighedsstrategiens funktionsbaserede tilgang samt brug af forskellige anvendelses-

kategorier er en interessant måde at arbejde strategisk med tilgængelighed på. Tilgangen

rummer mange muligheder, men det kræver et vist videns-og kompetenceniveau hos dem,

der arbejder med kategorierne i en strategi. I dette projekt er det fx intentionen at arbejde

med en øget tilgængelighed i forhold til en bred brugerflade ved udadvendte aktiviteter og i

de offentlige rum. Det kan dog være vanskeligt at aflæse, hvilke kriterier, der ligger til grund

for de anvendelseskategorier, der bliver bestemmende for, hvorfor der arbejdes med en hø-

jere grad af tilgængelighed i nogle dele af boligbebyggelsen end andre. Hér kunne man

have formidlet en model, der viste parametrene for de anvendte niveauer i zoner.

De fleste af tiltagene omhandler forskellige delløsninger og er kun overordnet beskrevet,

nogle er endda på et idéplan som noget ”man kunne forestille sig”. Tilgængelighedsstrate-

gien ville have stået stærkere, hvis den havde beskrevet og illustreret, hvordan de forskel-

lige delløsninger hænger sammen og skaber en helhed for bebyggelsen. Det kunne fx have

været en god idé, at beskrive bevægelsen gennem byggeriet fra ankomst, gennem byggeri-

ets fællesarealer til boligen og ift. INSP! for forskellige typer af brugere. Formen stiller krav til

strukturen, og man kunne ønske sig en langt klarere opdeling af, hvornår der er tale om

overordnede intentioner, og hvornår der er tale om mindre delløsninger.

Tilgængelighedsstrategien kan ikke stå alene, den kræver en eller anden form for dokumen-

tation. For selvom der er mange intentioner i spil og tanker om ekstra tiltag, fortæller det ikke

noget om, hvordan de konkrete løsninger fungerer i praksis. Det er derfor nødvendigt at

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

vente med del 2 af evalueringen, til projektet er færdigt eller færdigprojekteret – det gælder i

særdeleshed forholdende omkring INSP!

Tilgængelighedsstrategien kan også betragtes som et indspil i en debat om, hvordan en

funktion skal tolkes. Er det tilstrækkeligt at fokusere på besøg, når det gælder den niveaufrie

adgang? Hvad med de mange andre situationer i dagligdagen?

Konklusion på del 1: Intentionen

Afslutningsvist konkluderes hér på tilgængelighedsstrategien og dens intentioner.

Tilgængelighedsstrategien illustrerer et bevidst arbejde med intentioner om mangfoldighed

og fællesskab i et nyt boligområde samt muligheden for at skabe billige boliger. Den funkti-

onsbaserede tilgang er til stede som et grundlag, men træder ikke tydeligt frem. I stedet er

det tilgængelighedsstrategiens differentiering af tilgængelighedsniveauer, som er i fokus. Ar-

bejdet med tilgængelighedsniveauer har skabt mulighed for at øge kvaliteten af tilgængelig-

hed nogle steder i projektet og indarbejde delløsninger, der imødekommer forskellige bruge-

res behov. Det er dog ikke alle løsninger, der giver lige god mening.

Ved at udelade elevator i tre opgange, kan de pågældende 30 boliger blive billigere. For at

sikre mulighed for, at beboerne i de 30 boliger, som berøres, kan mødes med deres gæster,

selvom deres bolig ikke har niveaufri adgang, opererer tilgængelighedsstrategien med et al-

ternativt hovedtiltag. Ved at skabe niveaufri adgang til det eksisterende medborgerhus

INSP!, er det intentionen, at INSP! skal blive det sted, hvor beboerne kan mødes med gæ-

ster. Der er ingen tvivl om, at tilgængeligheden til INSP! opgraderes. De planlagte tiltag imø-

dekommer ikke kun kørestolsbrugere, men gør det også lettere for alle andre at finde frem

uanset syn, hørelse og kognitive færdigheder. For nogen mennesker kan det være grænse-

overskridende at skulle have besøg af deres familie i et medborgerhus. Beboerne i boliger

uden elevator kan desuden få et problem i forbindelse med et midlertidigt gangbesvær. Pro-

jektet fokuserer alene på besøg til boligen og ikke den tunge indkøbspose, der skal bæres

op i hverdagen.

Derudover opererer tilgængelighedsstrategien med et øget tilgængelighedsniveau ift. ude-

arealerne og de 80 boliger med elevator. Det er sympatisk at ville bidrage til et højere ni-

veau, men løsningerne i form af bredere døre og styring af lys i de 80 boliger bidrager ikke

nævneværdigt til tilgængeligheden. Beskrivelsen af udearealerne som ”shared space” er

meget overordnet. Som intention er der både positive takter og potentielle udfordringer ift.

”shared space” mht. de sårbare gående. Først i den senere del 2 af evalueringen vil det

være muligt at vurdere udearealet og handicapparkeringspladserne.

Det er udfordrende for strategiens overbevisningsevne, at hovedtiltagets kvalitet afhænger

af justeringer ift. INSP! Det er også en udfordring, at finansieringen af beboerhotellet ikke er

på plads, og at projektets funktionalitet ikke er beskrevet.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

APPENDIX

Bilag A: Brugerprofiler

Bruger med nedsat bevægelighed



plads til passage, bevægelse, hjælpe idler sa t evt. ledsagere

he s tage til begræ set rækkevidde og ‐højde

he s tage til lav øje højde ‐ husk ekse pel ift. uds , betje i g, skilt i g

brugerve lige sa t sikre tri og trapper

adga g ude barrierer f tri , belæg i g, betje i g af døre

korte afsta de

hvilepladser steder, afsta de

god bel s i g tr ghed og sikkerhed

støtte uligheder

hvis kørestol, så plads på toilet

Bruger med nedsat syn



Det visuelle ge gives taktilt t deligt og/eller auditivt t delige l de og god talege givelse

God og differe tieret akustik høre, hvad der bliver sagt og høre, hvor a er

Gode l sforhold, dags‐ og ku stl s

T delig visuel i for atio let adga g dertil

T delig visuel for idli g af iljøet f ko trast arkeri g af iveauskift

Bruger med nedsat hørelse



Gode l sforhold, dags‐ og ku stl s

Det auditive ge gives visuelt t delige l de og god talege givelse

Gode l dforhold; differe tieret akustik høre, hvad der bliver sagt og høre, hvor a er

sa t l disoleri g od o givelser

T delig visuel i for atio – også i o givelser e

Telesl ge eller lig .

Plads til, at a ka gå to perso er og tale sa

Plads til teg sprogstolke

Bruger med nedsat kognition

(nedsat kognition kan indebære hukommelses-, kon-

centrations-, forståelses- og indlæringsudfordringer, såvel som udfordringen ved at udtrykke

sig sprogligt og bearbejde sansemæssige indtryk).



Gode dags‐ og ku stl sforhold



Gode l dforhold; differe tieret akustik høre, hvad der bliver sagt og høre, hvor a er

sa t l disoleri g od o givelser



Tilpassede sa sesti uli



Differe tierede iljøer/i dret i g ru størrelse tilpasset a tal brugere



Godt ter isk i dekli a



Adga g til det fri



Tekstskilt i g suppleret ed s boler og farver



E kle og let forståelige tekster



Auditiv ge givelse af i for atio

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Bilag B: Gennemgang af fem intentioner i tilgænge-

lighedsstrategien.

1. Intention: ”et levende og involverende boligområde kendetegnet

ved stor diversitet og social bæredygtighed på ligeværdige præmis-

ser.”

Den overordnede ambition for byggeprojektet Slagteriet er ifølge Boligselskabet Sjælland, at

skabe et levende og involverende boligområde kendetegnet ved stor diversitet og social bæ-

redygtighed på ligeværdige præmisser. Hermed lægger tilgængelighedsstrategien ud med

ambitiøse intentioner [Tilgængelighedsstrategi s.1].

Området beskrives som en central oase mellem mange af byens forskellige funktioner og

stemninger.

Trods områdets betydningsfulde placering, har det grundet sin funktion som slagteri, været

lukket for resten af byen. Det er ifølge boligselskabet med til at give området en helt særlig

historisk karakter. Intentionen er at videreføre historien ved at styrke midlertidige tiltag og

gøre dem permanente. Blandt andre tiltag peges på det eksisterende medborgerhus INSP!

som katalysator for det nye by kvarters dynamik.

Ambitionen om en stor diversitet opfyldes ifølge strategien gennem en mangfoldig sammen-

sætning af boligstørrelser og boformer. Tilgængelighedsstrategien skitserer, hvordan en

sammensætning af private og almene boliger er fordelt i byggeriet. Boligselskabet søger for-

skellighed i bebyggelsen gennem to åbne karréer i to til fire etager, med 200 lejligheder,

hvoraf 90 er private og 110 er almene boliger. De private og de almene boliger blandes i be-

byggelsen omkring deres egne opgange. Bebyggelsen vil med sin udformning danne et fæl-

les gårdrum.

Yderligere diversitet søges i projektet opnået i form af forskellige størrelser af boliger. Det er

intentionen, at diversiteten i udbuddet af boliger skal give mulighed for en diversitet i beboer-

sammensætningen. De almene boliger henvender sig til en bred vifte af beboere og sam-

mensætning af lejlighedstyper strækker sig derfor fra små etværelses lejligheder (30 m²) til

større familieboliger med 4-5 værelser (115 m²). Det er ligeledes intentionen, at lejligheder-

nes forskellige størrelser skal afstedkomme, at flere har økonomisk mulighed for at bo i be-

byggelsen. Derved skabes der mulighed for en mangfoldig beboersammensætning.

Intentionen er desuden at undgå pladskrævende og driftsmæssigt dyre installationer i et ud-

snit af boligerne. Der udelades derfor elevatorer i udvalgte opgange. Det betyder, at boli-

gerne får færre fælles adgangsarealer, og at boligerne ikke tilskrives en udgift til etablering

og drift af elevatorer. Boligselskabet beskriver, at tiltaget særligt kommer de små billige boli-

ger til gode, da de ellers ville være blevet belastet forholdsmæssigt hårdere i fordelingen af

udgifter til fællesarealer.

Vurdering af intention:

”et levende og involverende boligområde kendetegnet ved stor di-

versitet og social bæredygtighed på ligeværdige præmisser.”

Intentionen demonstrerer umiddelbart et fokus på diversitet og fælleskab. En mangfoldig

sammensætning af brugere anses for at være værdifuld, når målet er at aktivere sociale dy-

namikker og skabe mulighed for, at mennesker med et mindre økonomisk råderum også får

en plads i beboergruppen. Tilgængelighedsstrategien går ikke ind og beskriver, hvordan li-

geværdighed forstås.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Tilgængelighedsstrategien tager udgangspunkt i en beboersammensætning, der består af

unge, familier, ældre og socialt ressourcestærke samt socialt udfordrede og svage beboere.

Ambitionen imødeses derfor af et varieret udbud af lejlighedstyper.

Boligselskabet vil gerne sikre sig, at ansøgerne til boligerne ønsker at bo i et levende og ak-

tivt bykvarter, hvor aktiviteter og fællesskab er et gennemgående karakteristika. Boligselska-

bet beskriver, at beboerdeltagelse er en forudsætning for at få kvarteret til at lykkes. For at

sikre, at bykvarteret bliver levende og aktivt, udvælger Boligselskabet Sjælland de fremtidige

beboere på baggrund af en række kriterier. Det er tanken, at potentielle fremtidige beboere

deltager i workshops, som præciserer hvilken form for beboelse, der ønskes.

”Da vi ønsker at sikre, at bykvarteret bliver levende og aktivt, vil udgangspunktet være, at vi

udlejer boligerne efter fleksibel udlejning, så beboerne udvælges efter en række kriterier.

Det er dog vigtigt at understrege, at der vil være mulighed for at få en bolig for alle slags

mennesker, der ønsker at bo i Slagteriets boliger” [Tilgængelighedsstrategi s.3].

Det fremgår ikke af strategien, hvilke kriterier boligselskabet vil udvælge fremtidige beboere i

bebyggelsen efter. Tilgængelighedsstrategien understreger dog, at udvælgelsen af beboere

alene vil være for at sikre, at ansøgerne til boligerne ønsker at bo i et levende og aktivt by-

kvarter.

Tilgængelighedsstrategien beskriver et ønske om at inkludere

”både unge, familier og ældre,

socialt ressourcestærke samt socialt udfordrede og svage beboere”.

I intentionen om udvæl-

gelsen af fremtidige beboere ligger også et fravalg af andre. Det vil ikke være alle menne-

sker, der kan deltage i samme grad og på samme måde. En mangfoldig beboersammen-

sætning skal også favne mennesker med forskellige funktionsevner som fx gangbesvære-

rede og svagtseende. En nedsat funktionsevne kan være med til at bestemme, om man

både fysisk og mentalt har overskud til at deltage og indgå i fælleskaber.

2. Intention: billige boliger uden elevator

Frikommuneforsøget har åbnet mulighed for en differentiering af tilgængeligheden ved, at de

målfaste krav om tilgængelighed kan afløses af overordnede funktionsbaserede krav, doku-

menteret i en tilgængelighedsstrategi.

De 30 boliger uden elevator er et bud på, hvordan der kan skabes social bæredygtighed ved

at sikre, at der også er billige boliger. Der er samtidig fokus på at få skabt et mangfoldigt bo-

ligkvarter ved at udbyde forskellige boligstørrelser, ejerforhold og dermed også forskellige

huslejeniveauer. Udeladelsen af elevatorer i 30 boliger gør de billige boligerne billigere.

Samtidig opstår der dog et dilemma, fordi ønsket om at øge brugerfladen gennem billige lej-

ligheder, samtidig afskærer brugere med nedsat bevægelighed fra at bo i de billige boliger.

Det er i princippet de samme etageplaner, projektet opererer med, hvad enten der er eleva-

tor eller ej. I tre opgange udelades elevatoren, og den plads, der bliver til overs konverteres

et depotrum i den lejlighed, som ligger ved siden af elevatoren.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 1.

Opgangen uden elevator (er ikke i mål). Lejlighed til højre for trappen får et depotrum. (illustrationen er et udsnit af en tegning, som kommunen har

modtaget i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse).

For at kompensere for udeladelsen af elevatorer vælger tilgængelighedsstrategien en funkti-

onsbaseret tilgang og arbejder med at finde andre løsninger på de funktioner, der er knyttet

til en bolig. Grundlæggende kan man tale om tre tematiske situationer, som er knyttet til boli-

gens funktion:



hvis beboeren får besøg af en gæst, som har behov for niveaufri adgang.

hvis beboeren får besøg af en overnattende gæst, der behov for niveaufri adgang.

hvis beboeren selv får behov for niveaufri adgang enten midlertidigt eller varigt.

En gæst kan være en person, der er kørestolsbruger eller er gangbesværet og måske bru-

ger rollator. Besøget i en lejlighed med niveaufri adgang må være kortvarigt, hvis gæsten er

kørestolsbruger. Alt efter hvor stor kørestolen er, og hvor selvhjulpen den pågældende gæst

er, kan det blive vanskeligt for gæsten at komme på toilettet. Samme problem vil ikke være

til stede med en gæst, der er gangbesværet og bruger rollator.

Tiltag i forbindelse med INSP!:

Tilgængelighedsstrategien beskriver den funktion, hvor be-

boeren får besøg, og gæsten har brug for niveaufri adgang. Den samme funktionalitet kan i

stedet opnås ved at gøre brug af caféen i fælleshuset INSP! Her vil beboeren også kunne

invitere et større selskab.

Vurdering af tiltag med INSP!:

At skulle mødes i det offentlige rum vil aldrig nogensinde

være det samme, som at mødes hjemme hos sig selv. Ud fra et etisk perspektiv vil det

kunne føles nedværdigende ikke at kunne få besøg af sin gamle mor i sit eget hjem. For an-

dre vil det måske ikke være så vigtigt, hvor man mødes, bare man ses. Nogle vil måske

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

sætte pris på, at de ikke behøver at tænke på, om der er ryddet op eller gjort rent. Oplevel-

sen vil afhænge af den enkelte beboer og dennes relation til INSP!

Man kan forestille sig, at nogen beboere vil opleve INSP! som en trygt og rart sted, hvor de

føler sig hjemme. Mens det af andre som fx udsatte borgere, der har depression eller angst,

ikke føles spor behageligt og trygt at skulle mødes uden for hjemmet.

For at medborgerhuset INSP! kan fungere som en alternativ løsning på fraværet af elevator,

er der behov for at opgradere bygningen på tilgængelighedsfronten. Denne tematik behand-

les i punktet om den 5. intention om fællesområderne.

Tiltag med beboerhotel:

Tilgængelighedsstrategien beskriver, at INSP! vil etablere et be-

boerhotel, hvor besøgende kan overnatte. Her vil der være toilet, bad- og køkkenfaciliteter.

Beboerhotellet er dog afhængig af en ekstern finansiering fra fonde for at kunne realiseres.

Tilgængelighedsstrategien beskriver, at der etableres parkeringsmuligheder for mennesker

med handicap mellem INSP! og det eventuelle beboerhotel.

Vurdering af løsning med beboerhotel:

Afhængighed af en ekstern finansiering fra fonde

for at kunne realiseres, gør det vanskeligt at se beboerhotellet som en realistisk og alternativ

løsning i forhold til funktionen at kunne have en overnattende gæst, der har brug for niveau-

fri adgang. Som alternativ løsning er den interessant, nyskabende og værd at stræbe efter

grundet sine generelle muligheder. som ikke bare er rettet mod en særlig type af gæster.

Alle beboere vil kunne få glæde af et beboerhotel, uanset lejlighedstype fx ved besøg af fa-

milie ved højtider, eller gæster fra udlandet.

Tiltag med fortrinsret.

Boligselskabet er opmærksomme på en fremtidig situation, hvor en

beboer får en funktionsnedsættelse. I det tilfælde at en beboer i en bolig uden elevator på-

drager sig en funktionsnedsættelse, vil beboeren have fortrinsret til en ny bolig eller kunne

bytte til en anden bolig med et højere tilgængelighedsniveau, enten i afdeling Slagteriet eller

i en af boligselskabets andre afdelinger. For at sikre lejerne dette, henvises til Bekendtgørel-

sen om udlejning af almene boliger mv. § 5 og § 10.

Vurdering af tiltag med fortrinsret:

Her er der tale om et administrativ tiltag, som søger at

kompensere for en fysisk løsning. Udfordringer omkring boliger med reduceret tilgængelig-

hed flyttes hermed til en administrativ opgave. Det er fint, at muligheden er der, men det ville

også være underligt andet, når boligselskabet råder over flere boliger både i samme bebyg-

gelse og i andre afdelinger. Dog kan det vise sig at være et problem med en højere husleje

for en ny bolig. Mange mennesker vil dog foretrække at blive i kendte omgivelser og derfor

helst undgå at skifte bebyggelse.

Tilgængelighedsstrategien forholder sig udelukkende til den situation, hvor der er tale om en

varig funktionsnedsættelse, der afstedkommer et behov for en bolig med niveaufri adgang.

Den forholder sig ikke til den situation, hvor beboeren midlertidigt (fx grundet et uheld eller

sygdom) har brug for niveaufri adgang og en elevator.

Det er vigtigt at huske på, at elevatorer ikke alene er til gavn for mennesker med funktions-

nedsættelse, men også er en brugskvalitet for mange mennesker i forskellige situationer.

Det gælder i forbindelse med hverdagens indkøbsposer, mindre børn, barnevogn, løbecyk-

ler, men også særlige situationer som en flytning.

3. Intention: ”at arbejde med differentiering af tilgængelighed i bebyg-

gelsen, gennem tilgængelighedsniveauer”.

Tilgængelighedsstrategien arbejder med differentiering af tilgængeligheden i bebyggelsen

ved at skelne mellem forskellige typer af lejligheder. Typerne tager udgangspunkt i anven-

delseskategorier. I strategien argumenteres der for, at det er naturligt at stille forskellige til-

gængelighedskrav alt efter lejlighedstypen og dens anvendelse.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

I tilgængelighedsstrategien beskrives det, at tilgængelighedsniveauet i 30 boliger reduceres

ved udeladelse af elevatorer, men at boligerne ”derudover

vil være tilsvarende alle andre

boliger i afdelingen i forhold til tilgængeligheden i boligernes indretning”.

[Tilgængeligheds-

strategi s.6-7]. Det er dog lidt uklart, om det er tilfældet. For samtidig beskriver tilgængelig-

hedsstrategien, at som modsvar til de 30 boligers reducerede tilgængelighedsniveau øges

tilgængelighedsniveauet i de 80 resterende boliger, således at niveauet overstiger mini-

mumskravene i bygningsreglementet.

Det påtænkes også at øge tilgængelighedsniveauet ved fællesfaciliteter, hvor man forestiller

sig, at der vil være et større behov. Tilgængelighedsstrategien beskriver forskellige zoner

med forskellige tilgængelighedsniveauer og illustrerer zonerne gennem oversigtsplaner.

FIGUR 2.

De forskellige tilgængelighedsniveauer (illustration fra s. 5 i tilgængelighedsstrategien).

Intentionen er at øge tilgængelighedsniveauet i de resterende 80 boliger, således at ni-

veauet overstiger minimumskravene i bygningsreglementet. I tilgængelighedsstrategien ar-

bejdes der med tre niveauer af tilgængelighed: Et reduceret tilgængelighedsniveau (under

BR-krav) i de 30 boliger, BR-niveau og et øget tilgængelighedsniveau i projektets resterende

80 boliger. Strategiens tekst og illustrationer giver et overblik over, hvordan de forskellige

zoner med forskellige niveauer er disponeret. Hér har man valgt at benævne niveauerne

som

reduceret tilgængelighedsniveau, BR-krav

højt tilgængelighedsniveau.

I tabel 2 er

tre niveauer i tilgængelighedsstrategien og deres indhold beskrevet i relation til BR15.

TABEL 2.

Tilgængelighedsstrategiens tre niveauer set i relation til BR15

Reduceret tilgængelighedsniveau

Under minimumskrav i BR15

De 30 boliger uden elevator i tre

opgange. (den resterende del af

boligen vil efterleve BR)

BR-krav

Opfylder minimumskrav i BR15

Niveaufri adgang til stuelejlighe-

derne i de tre opgange.

Fællesarealer og de 80 boliger

Højt tilgængelighedsniveau

Over minimumskrav i BR15

Fællesarealer og de 80 boliger

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Vurdering af intention: ”at arbejde med differentiering af tilgængelighed i bebyggel-

sen, gennem tilgængelighedsniveauer”’.

Tilgængelighedsstrategien demonstrerer et arbejde med differentiering af tilgængelighed i

bebyggelsen. Der står: ”Boligselskabet

Sjælland ønsker, at fokusere på at skelne mellem

forskellige typer af lejligheder i kraft af anvendelseskategorier, idet det synes naturligt, at der

stilles forskellige tilgængelighedskrav alt efter lejlighedstypen og dens anvendelse”.

Der er

ikke præcist angivet, hvilke anvendelseskategorier der er tale om. Det beskrives dog, at der

ønskes en høj grad af tilgængelighed ved udadvendte fællesfunktioner.

Det er vigtigt at pointere, at der ikke findes kvalitetsniveauer i bygningsreglementet, som det

beskrives i tilgængelighedsstrategien. Dog er der i SBi-anvisninger beskrevet kvalitetsni-

veauer A, B og C, hvis man ønsker at øge tilgængeligheden for flere i byggeriet. Kvalitetsni-

veauerne er et redskab til at afstemme forventninger mellem parterne i et byggeri. Ingen af

SBi-anvisningernes kvalitetsniveauer ligger under Bygningsreglementets minimumskrav,

som det er tilfældet med Boligselskabets tilgængelighedsniveau: reduceret tilgængeligheds-

niveau.

I det følgende beskrives og vurderes de tiltag, som tilgængelighedsstrategien opererer med

inden for det høje tilgængelighedsniveau i de 80 boliger.

Tiltag med belysning:

Installering af belysning i boliger, som kan betjenes via en applika-

tion til elektroniske enheder. Lyset kan derigennem reguleres efter behov, uanset hvor i boli-

gen man befinder sig. Tilgængelighedsstrategien beskriver, at tiltaget anses at være til nytte

for mange, herunder personer med gigtlidelser, som ikke kan lægge det nødvendige tryk på

stikkontakter. Det anses desuden at kunne være til gavn for gangbesværede og personer

med nedsat syn eller hørelse, som derved vil få mulighed for at indstille den rette lysstyrke til

situationen.

Vurdering af tiltag med belysning:

Det er sympatisk at ville skabe en løsning, der tager

højde for brugernes forskellige behov for lys, men er der behov for en elektronisk løsning?

Tiltaget kan bidrage med flere problemer, end det forsøger at løse. Kvaliteten af lyset vil af-

hænge af de lyskilder og lamper, som beboeren selv har valgt. Det er endvidere ikke alle

lyskilder, der kan dæmpes. Beskrivelsen af tiltaget virker ikke gennemtænkt og er derfor ikke

overbevisende.

Detaljeløsningen med installering af belysning, som kan betjenes via en applikation til elek-

troniske enheder kan være til gavn for nogle brugergrupper, særligt hvis man bevarer mulig-

heden for også at betjene lyskontakter manuelt. Ikke alle applikationer er tilgængelige for

alle, og er man udfordret på de kognitive færdigheder, kan en applikation komplicere en el-

lers enkel dagligdagspraksis: at tænde og slukke lyset.

Tiltag med større fri passagebredde i dør ind til lejligheden:

”I bygningsreglementet fin-

des der forskellige kvalitetsniveauer til dørbredder gående fra standardkrav til Kvalitetsni-

veau A. I de 80 boliger monteres der entredøre af typen 10M med en fribredde på 93 cm,

hvilket svarer til kvalitetsniveau B. Dette gør det lettere at bruge drivklingen på manuelle kø-

restole i døråbningen. De indvendige døre i boligerne er af typen 9M med en fribredde på 83

cm, hvilket ligger mellem kvalitetsniveau C og B. Med disse fribredder på dørene, øges ni-

veauet af tilgængelighed i boligerne sammenlignet med BR-kravene”. [Tilgængelighedsstra-

tegi s.6-7]

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Vurdering af tiltag med større fri passagebredde i dør ind til lejligheden:

Det er tydeligt,

at tilgængelighedsstrategien har forvekslet bygningsreglementets krav med de anbefalinger

og kvalitetsniveauer, der er beskrevet i SBI-anvisning 258, når det gælder dørbredder. Til-

gængelighedsstrategien operer med 10M døre og en fri bredde på 93 cm som indgangsdør

til selve lejligheden, mens dørene inde i lejligheden skal være 9M døre med en fri bredde på

83 cm. Der er noget her, som ikke helt stemmer, for en 9M dør giver normalt en fri bredde

på 74 cm og en 10M dør en fri bredde på 83 cm.

TABEL 3.

Oversigt over dørbredder.

BR15

Fribredde: mindst 77 cm

Tilgængelighedsstrategi

30 boliger uden elevator

Tilgængelighedsstrategi

80 boliger

Traditionelt

10M, fri bredde: 84 cm

Noget tyder på, at der er

Entredør til lejligheden.

tale om en 9M dør, i så

10M, fri bredde: 93 cm

fald opfylder den ikke kra-

vet om en fribredde på

mindst 77 cm.

Men det kan også være

en 9,5M dør, som vil give

en fribredde: 77 cm.

Døre inde i lejligheden.

9M, fri bredde: 83 cm

9M, fri bredde: 74 cm

Hvis der i de 30 lejligheder er tale om en 9M dør, så efterleves BR15 ikke. Modsat kunne

man sige, at når der ikke er elevator, så er der heller nogen grund til at anvende bredde

døre. I det tilfælde skulle der imidlertid være søgt om tilladelse til at bruge mindre døre.

Hvis det lykkes at indsætte døre i projektets 80 lejligheder, der faktisk giver den beskrevne

fri bredde på 93 cm ved indgangsdøren og 83 cm inde i lejligheden, er det egentlig spild af

ressourcer. De kan være gavnlige for en kørestolsbruger, som er på et kortvarigt besøg, der

ikke indebærer et toiletbesøg, eller som er så selvhjulpen, at det ikke er nødvendigt med en

vendeplads på toilettet.

Løsningen kunne have været en investering i fremtiden, hvis det var muligt for beboerne at

blive boende, selvom deres bevægelighed blev kraftig reduceret – men det kræver at resten

af boligen kan matche niveauet, og det kan den ikke i denne bebyggelse. Tilgængeligheds-

strategiens tiltag er løsrevet fra en større sammenhæng, for ingen af de 80 boliger har ek-

sempelvis et badeværelse, der er stort nok. De bredere døre kan måske bidrage til et nedsat

slid, men det er mange ressourcer at bruge på noget, der ikke har nogen nævneværdig be-

tydning.

Tiltag med parkering: ”I

tilknytning til bygningerne etableres der 75 parkeringspladser,

heraf 4 handicappladser jf. BR-kravet. Ved at inddrage én parkeringsplads, som oprindeligt

var tiltænkt delebilsordningen, til handicapparkering, åbnes der op for muligheden for at

overstige BR-kravet og dermed øge tilgængelighedsniveauet.

[Tilgængelighedsstrategi s.6-

7]. Disse pladser er tiltænkt en central placering i bebyggelsen.

Vurdering af tiltag med parkering:

Bygningsreglementet stiller krav om et passende antal

af handicapparkeringspladser. Tilgængelighedsstrategien har antageligvis forvekslet BR-

kravet med SBI-anvisning 258, som anbefaler fire handicapparkeringspladser, når det sam-

lede antal er 51-75 parkeringspladser. Det er fint, at antallet harmonerer med anvisningen.

Det fremgår dog ikke af tilgængelighedsstrategien, om der også er tal om én eller flere store

p-pladser. BR15 skriver i vejledningsteksten V (2.4.2, stk. 3), at mindst én af handicapparke-

ringspladserne bør have størrelsen 4,5 x 8 m, da den dermed kan benyttes af en minibus

med lift bag på. SBi-anvisningen anbefaler to handicapparkeringspladser á 3,5x5 meter til

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

personbiler og to handicapparkeringspladser á 4,5x8 meter til minibusser. Disse placeres

maks. 30 meter fra bygningen.

Man kunne forestille sig, at en gæst ville ankomme i en større bil, og i det tilfælde bliver det

problematisk, hvis ikke der findes en stor p-plads. Parkering er for mennesker med gangbe-

svær og kørestolsbrugere ofte afgørende for, om man kan deltage på lige fod med andre.

Kører man i en minibus, er man afhængig af, at der er en p-plads med et større areal, fordi

man ikke bare kan vælge en anden parkeringsplads.

4. Intention: ”’en høj grad af tilgængelighed for områdets fælles ude-

rum og bebyggelsens stueplan”.

Det beskrives, at ”Bebyggelsen

er placeret på grunden, så der er tilgængelighed for alle til

hele bebyggelsen”.

[Tilgængelighedsstrategi s.1]. Her foreslås et arkitektonisk greb, hvor det

fælles udeareal og bebyggelsens stueplan flyder sammen i ét plan, hvormed der skabes et

barrierefrit uderum mellem husene og niveaufri adgang til husene. Gader og pladsdannel-

ser, som udgør offentlige udearealer, udformes som ét niveau. Områdets belægning beskri-

ves som et fælles gulv, hvor alle kan færdes frit på kryds og tværs. Ønsket er at sikre, at de

aktiviteter, der arrangeres i området, kan foregå uden barrierer, så man har fri bevægelighed

i byrummene.

Kontakten mellem udearealer og bebyggelse skabes ved at hæve belægningen ind til op-

gangsdørene, så der opnås niveaufri adgang. Det oplyses, at stueetagen i samtlige bygnin-

ger er tilgængelig med let og niveaufri adgang. Det er hensigten, at stueetagens lejligheder

flere steder vil have mulighed for at etablere et semiprivat opholdsareal mod vejen. Parke-

ring er disponeret langs gaderne, og handicapparkering placeres centralt i bebyggelsen, så

man kan parkere tæt på sit bestemmelsessted.

Vurdering af intention:

”en høj grad af tilgængelighed for områdets fælles uderum og be-

byggelsens stueplan”.

Det er i forvejen et krav i bygningsreglementet, at der skal være niveaufri adgang til denne

type bebyggelse, så det er unødvendigt at fremhæve det i strategien.

I byrummet er det intentionen at arbejde med princippet ”shared space”, en urban designtil-

gang, der minimerer adskillelsen mellem trafikformer for at skabe en højere grad af bevæge-

lighed på kryds og tværs af byrum. ”Shared space” skabes ved at undgå funktioner som

kantsten, vejbelægningsmarkeringer og skiltning og i stedet arbejde med store sammen-

hængende flader. Princippet benyttes ofte i områder, som er næsten bilfrie for at skabe mu-

lighed for, at bløde trafikanter kan bevæge sig frit.

Princippet om ”shared space” er karakteriseret ved udefinerede rum. De udefinerede rum

kan kritiseres for at være vanskelige at orientere sig i for flere brugere og for at skabe utryg-

hed, særligt hos mennesker med nedsat syn- og/eller hørelse. Store flader uden kantsten og

opkanter er velegnede til kørestolsbrugere, men gør at mennesker med nedsat syn ikke kan

mærke belægningsskiftet og fornemme, hvilken færdsel der har fortrinsret. Sårbare brugere,

vil i denne sammenhæng være børn, ældre og brugere med orienteringsvanskeligheder.

Samtidig vil gangbesværede møde tilsvarende barrierer, da der ofte er tale om

forhandling

af fortrinsret

mellem biler, motorcykler, cykler og gående. Disse brugerprofiler vil være ud-

satte i et ”shared space”. Tilgængelighedsstrategien går dog ikke nærmere ind i beskrivel-

sen af disse problematikker.

Eftersom der ikke skal køre biler i selve gårdrummene, får de en anden karakter end selve

byrummet. Hér vil det blot være cyklister og gående, der skal deles om pladsen. Man må

formode, at cyklisterne sagtner farten og tager hensyn til, at der er tale om et fælles område

med fx legende børn.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

5. Intention: ”at alle – uanset handicap eller ej – skal have glæde af

fællesfunktionerne i området, uden at føle sig stigmatiseret ”.

Tilgængelighedsstrategien indeholder ”konkrete løsninger på funktionalitet, som skal sikre

kravene til tilgængelighed og samtidig tage hensyn til ligeværdighedsbegrebet” [Tilgængelig-

hedsstrategi s.6].

Fællesfunktionerne beskrives som fælleshuset INSP! og tilhørende udendørsområde, bebo-

erhotel, vaskeri, parkeringsarealer og adgangsforhold.

Det er intentionen, at det allerede eksisterende medborgerhus ”kreativt oplevelseshus &

café INSP!”

skal fungere som en driver for området, hvad angår fællesskab og erstatte det

traditionelle fælleshus, som man kender fra almene boligbebyggelser. Her skal det ikke bare

henvende sig til denne bebyggelse, men hele bydelen.

Som svar på funktionskravet om at kunne få besøg, foreslås caféen hos INSP! Man henvi-

ser til, at INSP! allerede i dag er et mødested for alle, idet det huser fællesaktiviteter og initi-

ativer som delebilsordning, fælles vaskeri, café, kreative værksteder og koncerter. Målet er

at gøre INSP! til et sted, alle kan bruge på egen hånd uanset eventuelle funktionsnedsættel-

ser.

Vurdering af intention:

”at alle – uanset handicap eller ej – skal have glæde af fællesfunk-

tionerne i området, uden at føle sig stigmatiseret”’.

Intentionen om, at alle skal have glæde af de fælles funktioner uden at føle sig stigmatiseret,

kræver at de tilgængelige løsninger bliver en del af det arkitektoniske udtryk og ikke skiller

sig ud som særlige løsninger til særlige mennesker. Umiddelbart er der dog ikke noget, der

tyder på, at der vil være tale om stigmatiserende løsninger fx i form af løfteplatforme.

Medborgerhuset INSP! tillægges en betydelig rolle som et alternativ tiltag rettet mod de 30

boliger. Derved stiger også forventningen til medborgerhusets tilgængelighed og funktion

som rum for alle.

Tiltag med niveaufri adgang til INSP!:

INSP! har åbenbart ikke niveaufri adgang i dag. Der

vil blive skabt niveaufri adgang til bygningen og til dens toiletter. Tilgængelighedsstrategien

fortæller ikke, hvorvidt der er handicaptoiletter i bygningen i dag. Hvis der er, så er åbenbart

ikke niveaufri adgang til dem.

Vurdering af tiltag om niveaufri adgang til INSP!

Det er positivt men også nødvendigt at

etablere niveaufri adgang til INSP!, hvis stedet skal kunne fungere som et medborgerhus for

alle og i særlig grad, når stedet optræder som en alternativ løsning på udeladelsen af eleva-

tor i 30 boliger.

Tiltag med ledelinjer, lys og skilte:

”Tillige kunne man forestille sig, at der etableres

”ganglinjer” i belægningen, som kan guide svagtseende, at der udvikles specielle lysopsæt-

ninger, så døve bedre kan mundaflæse, at der opsættes skilte til demente etc. Tilsammen

sikrer tiltagene, at personer med forskellige typer af funktionsnedsættelse kan komme frem

til, ind til og fra funktionerne på egen hånd.” [Tilgængelighedsstrategi s.6]

Vurdering af tiltag med linjer, lys og skilte:

Disse tiltag omkring ganglinjer, som måske

egentlig er ledelinje, beskrives i tilgængelighedsstrategien, som noget man kunne forestille

sig. Det er derfor ikke sikkert, i hvor høj grad at tilgængeligheden vil blive opgraderet ud over

den niveaufrie adgang. Det kan være et udtryk for det stadie projektet befandt sig på, da til-

INSP er en forkortelse af ”inspiratorium”. INSP! drives af den almennyttige forening INSP.

https://www.insp.dk/

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

gængelighedsstrategien blev udarbejdet. Løsningerne med ledelinjer i belægning, god be-

lysning og skiltning er tiltag som vil være til gavn for flere forskellige brugerprofiler; både bru-

gere med synsnedsættelse, nedsat hørelse og nedsatte kognitive færdigheder.