Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
30. december 2020
Besvarelse af spørgsmål 27 alm. del stillet af udvalget den 30. novem-
ber 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere udspil fra Landdistrikternes Fællesråd og Fi-
nans Danmark om seks veje til grønnere landdistrikter, jf. ULØ alm. del -
bilag 24?
Svar:
Jeg finder det overordnet positivt, at Landdistrikternes Fællesråd og Finans
Danmark ønsker at løfte kvaliteten i boligmassen i landdistrikterne. Ambi-
tionerne spiller således godt sammen med regeringens dagsorden om at
energieffektivisere boligmassen af hensyn til Danmarks ambitiøse klima-
målsætninger, men også fordi, at det gavner indeklima og energiregningen
at energieffektivisere.
På baggrund af ønsket om at energieffektivisere boligmassen har regerin-
gen og forligskredsen bag Klimaaftale for Energi og Industri mv. 2020 og
aftalepartierne bag finansloven for 2021 aftalt at afsætte yderligere midler
til Skrotningsordningen og Bygningspuljen. Skrotningsordningen gør det
muligt at få varmepumper på abonnement, hvilket vil give borgere med
begrænsede finansieringsmuligheder bedre mulighed for at udskifte deres
olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Bygningspuljen omfatter både mid-
ler til konvertering til varmepumper og til øvrige energieffektiviserende til-
tag i boligen. Begge puljer er for så vidt angår tilskud til konverteringer fra
olie- og gasfyr mv. til varmepumper afgrænset fra områder udlagt til fjern-
varme, som er den typiske varmeforsyning i byområderne. Puljerne er i sin
afgrænsning fra fjernvarme derfor særligt målrettet bl.a. landdistrikterne.
Regeringen og aftalepartierne bag finanslov 2021 er endvidere enige om at
styrke nedrivningsindsatsen i landdistrikterne med 150 mio. kr. i 2021.
Samtidig hæves den statslige refusionssats fra 60 til 80 % for at give de
hårdest ramte kommuner en ekstraordinær håndsrækning. Det vil ofte være
utidssvarende boliger, herunder også boliger i energimæssigt dårlig stand,
der er nedrivningsmodne. Det må derfor forventes, at en styrket nedriv-
ningsindsats også vil forbedre den samlede boligmasses energimæssige
stand.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk