Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 44
Offentligt
2315539_0001.png
Aarhus Kommunes kategorisering af boligområder for 2020
Indledning
Kategoriseringsmodellen er et fælles værktøj for Boligforeningernes 5. Kreds
(BL’s
5. kreds)
og Aarhus Kommune. Kategoriseringsmodellen anvendes til
at monitorere udviklingen i de almene boligområder i Aarhus Kommune med
mere end 500 beboere. Kategoriseringen af udsatte boligområder i 2020 vi-
ser boligområdernes udsathed. Modellen indeholder de nyeste data, og gi-
ver dermed et overblik over områdernes nuværende udsathed.
Kategoriseringsmodellen for 2020 fremgår af bilag 1. Kategoriseringsmodel-
len tildeler boligområder en pointværdi, der afspejler graden af udsathed
målt på otte indikatorer. Hver indikator tildeles point, jo større spænd mellem
områdets værdi og Aarhus gennemsnittet, jo flere point får boligområdet. Po-
intene akkumuleres og områderne tildeles kategorierne; særligt udsat om-
råde (røde), udsat område (orange), risiko område (gule) og uden for risiko
(grønne). Opgørelsen på de enkelte indikatorer er treårige gennemsnit. Ka-
tegoriseringen for 2020 er således baseret på gennemsnit for årene 2017-
2019.
Siden sidste år er én af modellens otte indikatorer justeret. Tidligere model-
ler har således vist udviklingen i andelen af unge 24-årige, der ikke har på-
begyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Kategoriseringsmodellen for
2020 viser i stedet udviklingen i andelen af unge 15-24-årige uden tilknytning
til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Dette er et mere robust mål, der giver
et bedre billede af, hvor stor restgruppen, der ikke er i job eller uddannelse,
er.
Dette notat handler om udviklingen for almene boligområder med mere end
500 beboere inden for fem grupperinger 1) de almene boligområder i Aarhus
generelt; 2) de mest udsatte områder i Aarhus, 3) områder med den største
negative udvikling, 4) områder med en boligsocial helhedsplan og 5) områ-
der med relation til ”ghettolisten”. Notatet ser på den gennemsnitlige udvik-
ling for områderne, det enkelte boligområde og hvilke konkrete indikatorer,
der bidrager til udviklingen i boligområdet.
1. Kategoriseringen af boligområder i 2020 (de almene boligområder i
Aarhus Kommune generelt)
Aarhus Kommune som helhed oplever lige dele positive og negative udvik-
linger på de otte indikatorer. En positiv udvikling stiller større krav til de al-
mene boligområders udvikling. Det betyder, at hvis de almene boligområder
i gennemsnit oplever status quo, er det et tegn på en positiv udvikling i et til-
svarende tempo som Aarhus Kommune som helhed.
25. februar 2020
Side 1 af 9
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Økonomi
Aarhus Kommune
Økonomi By og Bolig
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk/msb
Sagsbehandler:
Mads Gädda
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Baggrundsmateriale fra Aarhus Kommune til Boligudvalgets møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21
2315539_0002.png
De almene boligområder har i gennemsnit oplevet en negativ udvikling. Den
gennemsnitlige grad af udsathed for de mindre almene boligområder er der-
med steget relativt set i forhold til Aarhus Kommune som helhed.
Tabel 1. Gennemsnitlig grad af udsathed for de almene boligområder
2020
2019
2018
Almene boligområder
15,16
14,45
14,05
25. februar 2020
Side 2 af 9
Når de almene boligområder i Aarhus i 2020 i gennemsnit oplever en stig-
ning i graden af udsathed, se tabel 1, er det udtryk for, at de ikke oplever
den samme udvikling, der ses i Aarhus Kommune som helhed. En stigende
utryghed i områderne (målt ved andelen af vægtede anmeldelser) ser ud til
at kunne forklare en betydelig del af denne udvikling. Dette har været drøftet
i Bestyrelsen for boligsociale helhedsplaner, og der har i flere boligområder
været fokus på at sikre, at beboerne anmelder kriminelle handlinger. Dette
kan derfor tænkes at være en mulig årsag til, at utrygheden ser ud til at være
stigende i områderne
Figur 1 giver et overblik over de enkelte almene boligområders udvikling.
Læsevejledning figur 1:
Den aktuelle score for 2020 er vises med det
blå område. De to søjler - orange og sort
–
viser boligområdet værdi i
henholdsvis 2019 og 2018.
En stor afvigelse fra det blå område til de to søjler viser, at der er tale om
en stor udvikling for området. Skærer det blå område søjlernes top, dre-
jer det sig om en status quo.
Jo mere en søjle rækker over eller under det blå område, jo større udvik-
ling har der været tale om
–
og området vil forventeligt være af interesse.
Rækker en søjle op over det blå område, er der en positiv udvikling fra
søjlens år og til 2020. Omvendt er der en negativ udvikling, hvis søjlerne
er under det blå område.
Områderne øverst i figur 1 viser de mest udsatte områder i Aarhus. Jo læn-
gere nede mod bunden et område er placeret, jo relativt mindre udsat er om-
rådet.
Overordnet set sker der positive og negative udviklinger over hele spektret.
Der er naturligt nogle polariseringer i hver ende, hvor områder med en svag
grad af udsathed har oplevet en positiv udvikling og omvendt. Det er
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Baggrundsmateriale fra Aarhus Kommune til Boligudvalgets møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21
2315539_0003.png
bemærkelsesværdigt, at en relativt stor andel områder placerer sig i midten
og med forholdsvise markante stigninger/fald ved begge ekstremer.
25. februar 2020
Side 3 af 9
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Baggrundsmateriale fra Aarhus Kommune til Boligudvalgets møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21
2315539_0004.png
Som modellen også viser, er der en stor gruppe områder med en middel
grad af udsathed, hvor der tidligere har været en større spredning. Sammen-
lignet med kategoriseringsmodellen for 2019 er der lidt flere udsatte bolig-
områder i Aarhus i 2020. Flere risikoområder har således udviklet sig til ud-
satte områder
–
altså bevæget sig fra et gult til et orange område.
Status på udvalgte områder
Kigger man på udviklingen i områder med en igangværende udviklingsplan
eller fysisk helhedsplan, dvs. Gellerup-Toveshøj, Viby Syd og Bispehaven,
er billedet imidlertid mere nuanceret.
Gellerup-Toveshøj har traditionelt været det mest udsatte boligområde i Aar-
hus, og er det stadig i 2020. Dog har udviklingen i både Gellerup-Toveshøj
og Viby Syd været relativt stabil i kategoriseringsmodellen de sidste 3 år, se
tabel 2. Det betyder, at de følger med den positive udvikling i samme tempo
som resten af Aarhus. Samtidig er Bispehaven gennemsnitligt set blevet
mindre udsat siden 2018.
Tabel 2.
Gennemsnitlig udsathed for områder med en udviklingsplan eller fysisk
helhedsplan
2020
2019
2018
Gellerupparken/Toveshøj
Bispehaven
Viby Syd
19
16
15
19
16
14
19
19
16
25. februar 2020
Side 4 af 9
Man skal være forsigtig med at lave skarpe konklusioner på denne tendens,
da der erfaringsmæssigt altid er udsving mellem årene, men ikke desto min-
dre ser det ud til, at der for områderne med store udviklingsplaner er et mere
positivt billede. Dette bekræftes af områdernes udvikling på de fælles mål,
hvor der også ses fremgang.
Forebyggende indsatser
Byrådet besluttede i 2019 at igangsætte forebyggende handlinger i udsatte
eller risikoområder. Dette arbejde centrerer sig om områderne Skovgårds-
parken, Langkærparken, Viby C
1
og Vejlby Vest.
Samlet set viser dette års kategoriseringsmodel, at alle fire områder i gen-
nemsnit er blevet mere udsatte siden 2018, se tabel 3. Langkærparken og
Skovgårdsparken har således udviklet sig fra risikoområder (”gule”) til ud-
satte (”orange”) områder.
1
Viby C består af Vestergårdsparken, Ny Vestergårdsparken I-III, Stenkilde-
parken og Vårkjærparken.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Baggrundsmateriale fra Aarhus Kommune til Boligudvalgets møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21
2315539_0005.png
Tabel 3.
Gennemsnitlig udsathed for områder med forebyggende handlinger
2020
2019
2018
Skovgårdsparken
Langkærparken
Vestergårdsparken
Vejlby Vest
16
16
16
19
15
15
14
17
15
14
14
14
25. februar 2020
Side 5 af 9
2. De mest udsatte områder
Følgende afsnit ser på de fem mest udsatte boligområder i 2020-modellen.
For Charlottehøj og Vejlby Vest er der tale om ganske markante udviklinger.
Tabel 4. Gennemsnitlig grad af udsathed for de fem mest udsatte boligområder
2020
2019
2018
Gellerupparken/Toveshøj
Vejlby Vest
Tranbjergparken
Charlottehøj
Saralystparken
Gennemsnit
19
19
18
17
17
18
19
17
17
13
15
16,2
19
14
16
12
16
15,4
Tabel 5 præsenterer de konkrete indikatorer, hvor de mest udsatte boligom-
råder har oplevet en udvikling.
Læsevejledning tabel 5, 7, 9 og 11:
Tabellerne viser de boligområder,
der indgår i grupperingen og udviklingen i deres score på de enkelte indi-
katorer fra 2018-modellen til 2020-modellen
Et grønt område indikerer en fremgang mod et mindre udsat boligområde
på denne indikator. En gul markerer et mindre tilbageskridt på to point
–
fra grøn til orange eller gul til rødt område i selve kategoriseringsmodel-
len. En rød farve indikerer et stort tilbageskridt. I modellen vil der være
tale om en udvikling fra grønt til rødt område over perioden 2018-2020-
modellerne dækker.
En grå farve indikerer at indikatoren ikke har ændret point fra 2018 til
2020 modellen.
For Vejlby Vest og Charlottehøj er der tale om, at områderne har fået et til-
strækkeligt antal unge dømte og dermed anonymiseres på indikatoren for
kriminalitetssigtede unge. Indikatoren oplever nogle voldsomme sving pga.
anonymiseringer, der kan fluktuere med ret få personers adfærd.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Baggrundsmateriale fra Aarhus Kommune til Boligudvalgets møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21
2315539_0006.png
Som det fremgår af tabel 5, er der tale om en bred vifte af indikatorer set for
gruppen som helhed.
Tabel 5. Udvikling i boligområde, mest udsatte, pr. indikator, 2018-2020
Arbejds-
markeds
tilknyt-
ning
Ung-
domskri-
minalitet
Lavind-
komst
familier
25. februar 2020
Side 6 af 9
Voksen-
sundhed
Udsatte
børn
Børns
trivsel
Unge
udenfor
udd. og
arb.
mark.
Tryghed
Gellerupparken/Toveshøj
Vejlby Vest
Tranbjergparken
Charlottehøj
Saralystparken
0
1
0
0
1
0
0
0
1
0
0
3
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
2
1
-1
0
0
-1
-1
1
0
1
1
0
0
2.1 Områder med den største negative udvikling i perioden
I det følgende afsnit ses på de områder, der har oplevet den største negative
udvikling, også kaldet højdespringere. Områderne med den største negative
udvikling er de boligområder, der fra 2018 til 2020 har oplevet en stigning på
mindst fire point i kategoriseringsmodellen.
Tabel 6. Gennemsnitlig grad af udsathed for højdespringere
2020
2019
16
Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken
17
Charlottehøj
19
Vejlby Vest
17
Veriparken
11
Frederiksbjerg-Bo
Gennemsnit
Områder med mindst fire point mere i 2020 end 2018.
2018
13
13
17
16
8
13
10
12
14
12
7
11
16
Frederiksbjerg-Bo adskiller sig fra de øvrige områder ved ikke at være et ud-
sat boligområde. Alle områder har oplevet en stigende grad af udsathed
over perioden.
Tabel 7 viser, hvilke indikatorer det enkelte område har oplevet en negativ
eller positiv udvikling på.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Baggrundsmateriale fra Aarhus Kommune til Boligudvalgets møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21
2315539_0007.png
Tabel 7. Udvikling i højdespringere, pr. indikator, 2018-2020
Arbejds-
markeds
tilknyt-
ning
Ung-
domskri-
minalitet
Lavind-
komst
familier
25. februar 2020
Side 7 af 9
Unge
udenfor
udd. og
arb.
mark.
Voksen-
sundhed
Udsatte
børn
Børns
trivsel
Tryghed
Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerpar-
ken
Vejlby Vest
Charlottehøj
Veriparken
Frederiksbjerg-Bo
(se afsnit 2 for læsevejledning)
0
1
0
1
1
0
0
1
0
0
0
3
3
0
0
0
0
0
1
-2
1
0
1
0
1
2
0
1
1
1
1
0
-1
1
1
2
1
0
1
2
Tryghed rummer en stor del af variationen ligesom anonymiseringseffekten
for Charlottehøj og Vejlby Vest. Det er interessant, at udviklingen for de øv-
rige indikatorer fordeler sig forholdsvis jævnt. Det er altså ikke enkelte indi-
katorer, der i særlig grad driver udviklingen men en kombination af mange
mindre ændringer.
2.2
Områder med helhedsplaner
I dette afsnit ses der på de boligområder, der har en boligsocial helhedsplan.
Aarhus Kommune har aktuelt syv boligsociale helhedsplaner, hvor én af pla-
nerne dækker to boligområder, Vandtårnsområdet og Frydenlund. Nedenfor
behandles områdernes udvikling fra 2018-2020.
Tabel 8. Gennemsnitlig grad af udsathed for områder med helhedsplaner
2020
2019
2018
Trigeparken I+II
Viby Syd
Gellerupparken/Toveshøj
Herredsvang
Frydenlund
Vandtårnsområdet
Bispehaven
Langkærparken
Gennemsnit
10
15
19
14
14
17
16
16
15,1
11
14
19
12
12
17
16
15
14,5
13
16
19
12
11
15
19
14
14,9
Områderne oplever en mindre negativ udvikling. Det er værd at bemærke, at
det drejer sig om en væsentligt mindre negativ udvikling end de almene om-
råder som helhed. Bag gennemsnitsbetragtningen gemmer der sig dog
større variation. Bispehaven og i nogen grad Trigeparken oplever en mar-
kant positiv udvikling mens Herredsvang, Frydenlund og Vandtårnsområdet
bevæger sig i retning af en højere grad af udsathed.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Baggrundsmateriale fra Aarhus Kommune til Boligudvalgets møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21
2315539_0008.png
Tabel 9 viser på hvilke indikatorer, områderne har oplevet en ændring. Sær-
ligt indikatoren Tryghed, men også unge udenfor uddannelse og arbejdsmar-
kedet og børns trivsel er forklaringer på udviklingen.
Tabel 9. Udvikling i boligområde, med helhedsplan, pr. indikator, 2018-2020
25. februar 2020
Side 8 af 9
Arbejds-
markeds
tilknytning
Voksen-
sundhed
Ung-
domskri-
minalitet
Udsatte
børn
Lavind-
komst
familier
Børns
trivsel
Unge
udenfor
udd. og
arb.
mark.
Tryghed
Trigeparken I+II
Viby Syd
Gellerupparken/Toveshøj
Herredsvang
Frydenlund
Vandtårnsområdet
Bispehaven
Langkærparken
(se afsnit 2 for læsevejledning)
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-1
2
-1
0
0
0
0
0
-1
0
0
1
0
0
0
0
0
0
-1
-3
0
0
1
1
-1
0
-1
0
0
1
1
0
0
0
0
1
0
1
1
1
0
0
2.3 Områder med tilknytning til ghettolisten
Som tidligere bemærket er der væsentlige forskelle mellem kategoriserings-
modellen og ”ghettolisten”.
Selvom modellerne er forskellige, er det dog sta-
dig relevant at kaste et særligt blik på områder, der figurerer på eller er tæt
på den nationale ”ghettoliste”.
Nedenfor behandles de fire områder, der i maj 2020 var på den nationale
”ghettoliste”.
Tabel 10. Gennemsnitlig grad af udsathed for områderne på ghettolisten
2020
Gellerupparken/Toveshøj
Bispehaven
Skovgårdsparken
Gennemsnit
19
16
16
17,0
2019
19
16
15
16,7
2018
19
19
15
17,7
Det er kun Bispehaven, der bevæger sig i en positiv retning, mens de to øv-
rige områder enten oplever status quo eller en marginal negativ udvikling.
Områderne bliver i gennemsnit mindre udsatte på trods af Gellerup/Toves-
højs fortsatte høje niveau, hvilket skyldes Bispehavens markante positive
udvikling. Tabel 11 ser nærmere på, hvilke konkrete indikatorer områderne
udvikler sig på.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Baggrundsmateriale fra Aarhus Kommune til Boligudvalgets møde med Aarhus Kommune og BL’s 5. kreds den 11/1-21
2315539_0009.png
25. februar 2020
Side 9 af 9
Tabel 11. Udvikling i boligområde, ghettolisten, pr. indikator, 2018-2020
Arbejds-
markeds
tilknyt-
ning
Ung-
domskri-
minalitet
Lavind-
komst
familier
Unge
udenfor
udd. og
arb.
mark.
Voksen-
sundhed
Udsatte
børn
Børns
trivsel
Tryghed
Gellerupparken/Toveshøj
Bispehaven
Skovgårdsparken
(se afsnit 2 for læsevejledning)
0
0
0
0
0
0
0
-1
0
0
-1
1
0
0
0
0
-1
0
0
0
-1
0
0
1
Som det ses i tabel 11, er der sket en positiv udvikling på tre indikatorer i Bi-
spehaven og én indikator i Skovgårdsparken. De indikatorer områderne op-
lever en positiv udvikling i, er i høj grad sammenfaldende med de indikato-
rer, som ikke indgår i ”ghettolistens” opgørelse.
Konsekvensen af dette er, at
boligområderne fortsat er på ”ghettolisten” på trods af, at kategoriseringsmo-
dellen viser en positiv udvikling.