Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 43
Offentligt
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om boligforhold
Kapitel 1
Benyttelse af boliger
Reglernes anvendelsesområde m.v.
§ 1.
Reglerne i dette kapitel gælder i regulerede kommuner, jf. lov om leje § 4.
Stk. 2.
I kommuner, som ikke er regulerede , jf. lov om leje § 4, kan kommunalbestyrelsen
under hensyn til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige
regler i dette kapitel skal gælde. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for
beslutningen. Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad gangen.
Stk. 3.
Hvis en kommune ophører med at være reguleret, jf. lov om leje § 4, ophører
bestemmelserne i dette kapitel med at gælde efter 1 års forløb, medmindre
kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2.
Stk. 4.
De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 2 og 3, skal bekendtgøres
i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt
fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori
den er bekendtgjort.
§ 2.
Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med køkken, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsboliger eller er eller har været benyttet til helårsbeboelse i de i § 1, stk. 1-3, anførte
kommuner, jf. dog § 3, stk. 1, 3. pkt., § 5, stk. 1, 3. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 13, stk. 1, 4.
pkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.
Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
§ 3.
Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller
delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis
sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet
end beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser i boliger,
der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til
beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en-
eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
1
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bortset fra de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede
enkeltværelser ikke nægte samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende
betingelser er opfyldt:
1) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m²,
2) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side efter § 171 eller
§ 172, stk. 1, nr. 1-2, i lov om leje,
3) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under 2 eller beboet af brugere, der
ønsker at overtage den udvidede bolig.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse på almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v.
§ 4.
Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer, der hører til samme
husstand, at benytte mere end en bolig i samme kommune. Kommunerne i Region Hovedstaden,
undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner
betragtes i denne henseende som én kommune.
Stk. 2.
En bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig eller hidtil har været udlejet som
beboelseslejlighed, må ikke udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.
Ledige boliger
§ 5.
Ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge for, at boligen
tages i brug til helårsbeboelse. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til
helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses
for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1.-3.
pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger,
og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af
udlejerens beboelseslejlighed, eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Stk. 2.
Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige
lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende,
til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som
kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.
Stk. 5.
Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde
godtgjort, at ejeren har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen
midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ejeren
en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.
Stk. 6.
Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som
uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den, og for ejere og andelshavere, som har sat
deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, til salg.
Kommunens ophævelse af lejeaftale
2
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 6.
Er en bolig som omhandlet i § 5 udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen ophæve
lejeaftalen, medmindre den hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af sygdom,
forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.
Stk. 2.
Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal indeholde
oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at ophævelsen
er kommet frem til denne, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den
ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens
udløb.
Stk. 4.
Har ejeren ikke en måned efter, at ejeren fra kommunalbestyrelsen har modtaget
meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er taget
i brug til beboelse, finder § 5, stk. 3 og 4, anvendelse.
Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
§ 7.
En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden
kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse, el. lign. midlertidig
benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder
de i § 5, stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser.
Stk. 2.
Meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i § 5, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i §
5, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag.
Stk. 3.
Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan
kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte reglerne i § 5. En af ejeren indgået lejeaftale om
benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter
reglerne i § 6.
Stk. 4.
Udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast ejendom til
ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., kræver ikke kommunalbestyrelsens samtykke
efter stk. 1.
Stk. 5.
Samtykke efter stk. 1 er ikke påkrævet, hvis en helårsbolig tages i brug til fritidsformål
i henhold til en tilladelse i medfør af § 41 a i lov om planlægning.
Kommunalbestyrelsens samtykke
§ 8.
Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold til §§ 3, 4 og 7 skal
foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den
dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Stk. 2.
Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte
anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Stk. 3.
Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen
om i medfør af § 5, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke
senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for
meddelt.
3
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 9.
Forinden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet
formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el. lign. iværksættes med
henblik på sammenlægning eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid
hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.
Stk. 2.
Fremgår det af den begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden
måde, at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i § 3, § 4
eller § 7, er det en betingelse for opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke
foreligger ved opsigelsens afgivelse.
Tilsyn med reglernes overholdelse
§ 10.
Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse samkøre Det Centrale
Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt §§ 4-9 om
pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt
sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
§ 11.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelse af en begrundet mistanke om
overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, om bopælspligt:
1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en
afgrænset periode på mindst 1 måned.
2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til husstandens
dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme indenfor i boligen.
Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller beboer betræde et
fællesareal.
Straf
§ 12.
Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke:
a) i strid med reglerne i § 3, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,
b) i strid med reglerne i § 4, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for personer,
der tilhører samme husstand,
c) i strid med reglerne i § 4, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,
d) i strid med reglerne i § 7, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.
midlertidig benyttelse,
e) i strid med reglerne i § 9 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på
sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Stk. 2.
Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 5, stk. 2, foreskrevne anmeldelse
eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
4
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Kapitel 2
Beboermaksimum
Reglernes anvendelsesområde m.v.
§ 13.
Reglerne i §§ 14–17 kan bringes i anvendelse i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen
har truffet beslutning om, at reglerne skal kunne gælde. §§ 14-17 kan kun sættes i kraft
samlet. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen. Beslutning efter
1. pkt. kan træffes for højst 4 år ad gangen, når kommunen ikke er reguleret, jf. § 4 i lov om
leje.
Stk. 2.
For kommuner, hvor der er truffet beslutning efter stk. 1, gælder §§ 14-17 kun i de
tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i
udlejerens ejendomme. Kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på
ejendommen. Udlejeren kan med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrelsen, at
reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme. Udlejerens meddelelse efter 1. og
3. pkt. kan alene gives for §§ 14-17 samlet.
Stk. 3.
De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 1, skal bekendtgøres i
Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke
udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af
Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
Maksimum for husstandens størrelse
§ 14.
Et lejemål må ikke udlejes til eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum
(beboermaksimum). Dette gælder dog ikke ved forøgelse af lejerens husstand i lejeperioden,
hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn,
eller kommunalbestyrelsen har givet tilladelse efter § 15, stk. 1. Ved et lejemål forstås såvel
en lejlighed som et enkeltværelse.
Stk. 2.
Lejeren har ved lejeaftalens indgåelse pligt til at oplyse udlejeren om husstandens
størrelse. Lejeren har endvidere pligt til at meddele udlejeren, når lejerens husstand i
lejeperioden forøges, således at det samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2
personer pr. beboelsesrum, uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, lejerens
ægtefælle eller samlever eller disses børn.
Stk. 3.
Bliver udlejeren bekendt med, at der bor for mange personer i lejemålet, jf. stk. 1, skal
udlejeren anmelde dette til kommunalbestyrelsen.
5
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 15.
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal personer, der bor i lejemålet,
overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, hvis
1) husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende slægtninge,
2) andre tvingende sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler
herfor, eller
3) boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et areal på
20 m
2
eller mere pr. person.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse senest 1 uge efter
modtagelse af lejerens ansøgning om tilladelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
§ 16.
I ejendomme, hvor §§ 14-17 er gældende, jf. § 13, stk. 1 og 2, skal
kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har
modtaget meddelelse efter § 13, stk. 2, 1. pkt., eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret på den
pågældende ejendoms adresse, meddele lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om
udlejers pligt til at modsætte sig fremleje eller bytte efter
lejelovens § 158, stk. 2, § 159, stk.
3, og § 162, stk. 5,
og almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder for
lejemålet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere meddele, at dette indebærer, at
kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det formål at
påse, om beboermaksimum overskrides.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange personer der er tilmeldt
folkeregisteret på den pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides, jf. § 14, stk.
1.
Stk. 3.
Overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen sende et påkrav til lejeren
om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til
ophør senest 4 uger efter, at påkravet er kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet ikke
disse oplysninger samt oplysning om lejerens mulighed for at søge om tilladelse til
overskridelse af beboermaksimum efter § 15, stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet
lejeren meddelelse efter denne bestemmelses stk. 1, 1. pkt., er det ugyldigt. Skyldes
overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i
henhold til lejelovens § 158 eller almenlejelovens § 64, kan kommunalbestyrelsen forlænge
den i 1. pkt. nævnte frist.
Stk. 4.
Bringes overskridelsen ikke til ophør inden den i stk. 3 nævnte frist, skal
kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen uden ugrundet ophold. Ophævelsen sker ved skriftlig
meddelelse til lejeren. Lejelovens §§ 184 og 185 og almenlejelovens §§ 91 og 92 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Udlejeren kan i et fremlejeforhold i henhold til lejelovens § 158 eller almenlejelovens §
64 hæve lejeaftalen, når lejerens husstand forøges, således at det samlede antal personer, der
bor i lejligheden, overskrider beboermaksimum, jf. § 14, stk. 1, og lejeren trods udlejerens
6
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
påkrav undlader at bringe overskridelsen til ophør. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. § 16, stk. 2, samkøre Det
Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at
tilvejebringe oplysning om, hvorvidt § 14, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt.
Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel
søgning til brug for kontrol heraf.
Straf
§ 18.
Med bøde straffes den udlejer,
1) som i strid med reglerne i § 14, stk. 1, udlejer en bolig, således at lejemålet bliver
beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum,
2) som er bekendt med, at der sker overtrædelse af § 14, stk. 1, uden at anmelde
overtrædelsen til kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 3
Kommunal sikring af forsyning med vand, varme og el i private udlejningsejendomme
§ 19.
Undlader en privat udlejer, som skal levere varme og opvarmning af brugsvand, jf.
lejelovens § 65, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og afhjælper
udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. lejelovens § 95, stk. 1, skal kommunen
på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med energi til
opvarmning for udlejerens regning, herunder kan kommunen indfri restancer, der er til hinder
for fortsat levering.
Stk. 2.
Bliver el- eller vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el eller vand,
afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks
manglen efter påkrav herom, jf. lejelovens § 95, stk. 1, skal kommunen på begæring af en
lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at el- og vandforsyningen
genoptages, eventuelt ved at indfri en restance, der er til hinder for fortsat levering.
Stk. 3.
Beløb, som kommunen har lagt ud efter stk. 1 og 2, forrentes med den rente, der er
fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for
kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen af udlejeren kræve 156 kr. med tillæg af 2
pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er fastsat i 2020-niveau
og reguleres én gang årligt, jf. § 102.
Stk. 4.
Beløb efter stk. 3 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene
kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
7
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Kapitel 4
Frakendelse af retten til at administrere private udlejningsejendomme
Dom om frakendelse
§ 20.
Ejere af udlejede private beboelseslejligheder kan ved dom frakendes retten til at
administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til at bestemme, hvem der skal
administrere ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder. Dette gælder dog ikke for
ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig
dom.
Betingelser for frakendelse af administrationsretten
§ 21.
Frakendelse i medfør af § 20 kan ske, såfremt en ejer gentagne gange groft har tilsidesat
reglerne i denne lov eller i lov om leje.
Stk. 2.
Frakendelse i medfør af § 20 kan i øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer
1) to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om
leje, lov om byfornyelse og boligforbedring, og lov om byfornyelse og udvikling af byer,
2) to gange er idømt bødestraf i medfør af byggelovens § 30 for at undlade at foretage
vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses
beboere eller andre, eller for i forbindelse med udlejning at benytte lokaler til beboelse, som ikke
efter byggeloven lovligt må anvendes til beboelse,
3) to gange har været under tvungen administration, jf. kapitel 5,
4) ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på 2
år,
5) tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 70, har fået påbegyndt arbejder
inden for en periode på 10 år eller
6) inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af § 16 i lov om
leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
§ 22.
Sager om rettighedsfrakendelse efter § 21, stk. 1 og 2, samt efter § 23 føres i
strafferetsplejens former. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 21, stk. 2, nr. 4 og
8
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til Grundejernes
Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet. Når
Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgørelser inden for 2 år,
som en ejer ikke har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning
om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16 i
lov om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal
Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn. Det
eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for
rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter
loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Stk. 2.
Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 21, stk. 2, nr. 5, skal Grundejernes
Investeringsfond give meddelelse til de involverede huslejenævn, når fonden tre gange inden
for 10 år har påbegyndt arbejder for en ejer i henhold til § 70. Det eller de involverede
huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt.
Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en sag om
rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Stk. 3.
Sag om rettighedsfrakendelse efter § 21, stk. 1, og stk. 2, nr. 3-6, kan alene rejses, hvis
huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand
om straf.
Generhvervelse og strafudmåling
§ 23.
Er retten til at administrere udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal
administrere de pågældende ejendomme, efter § 20 frakendt for længere tid end 2 år, skal
spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb på begæring indbringes
for domstolene. Indbringelse kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden.
Såfremt frakendelse er sket for et bestemt tidsrum, kan retten kun generhverves, når ganske
særlige omstændigheder foreligger.
Stk. 2.
Overtrædelse af en kendelse afsagt i medfør af § 20 straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Grundejernes Investeringsfonds
administration
mv.
§ 24.
Når en ejer er dømt efter §§ 20-23, skal Grundejernes Investeringsfond have meddelelse
herom ved rettens foranstaltning.
Stk. 2.
For ejers regning forestår Grundejernes Investeringsfond herefter administrationen af de
af dommen omfattede ejendomme i den af dommen omfattede periode. Grundejernes
Investeringsfond kan beslutte, at administrationen for ejerens regning overlades til en efter
fondens vurdering egnet administrator.
9
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 3. § 70,
stk. 3, og 4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om Grundejernes Investeringsfonds
administration, jf. stk. 2.
Tvungen administration
§ 25.
Huslejenævnet kan efter reglerne i kapitel 5 beslutte, at en ejendom skal administreres
på ejerens vegne.
Kapitel 5
Tvangsadministration
Reglernes anvendelsesområde
§ 26.
Reglerne i dette kapitel gælder for private udlejningsejendomme, hvor mindst 2 lejligheder
er udlejet helt eller delvis til beboelse.
Stk. 2.
Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme
udlejer, anses efter reglerne i dette kapitel som en ejendom.
Stk. 3.
Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet
bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab,
anses disse ligeledes efter reglerne i dette kapitel som en ejendom. Det samme gælder, hvor
flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
Beslutning om tvangsadministration
§ 27.
Huslejenævnet kan på begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samt
i de i stk. 4 nævnte tilfælde beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at der kan træffes beslutning efter stk. 1, at den af
huslejenævnet fastsatte frist efter § 109, stk. 2, § 115, stk. 2, i lov om leje eller § 148, stk. 3, i
lov om leje ikke er overholdt.
Stk. 3.
Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond to gange tidligere eller én
gang tidligere inden for de sidste 2 år har ladet arbejder udføre for ejernes regning, jf. § 70,
eller at Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at
kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Stk. 4.
Såfremt Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke
finder at kunne påtage sig de i stk. 3 nævnte arbejder, skal investeringsfonden give meddelelse
herom til huslejenævnet. Huslejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, at
ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
10
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 28.
For ejendomme, der er omfattet af reglerne i kapitel 10 i lov om byfornyelse samt kapitel
7 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan huslejenævnet på begæring af
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samt i de i stk. 4 nævnte tilfælde træffe
beslutning om, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne.
Stk. 2.
Det er dog en betingelse for, at der kan træffes beslutning efter stk. 1, at den af
huslejenævnet fastsatte frist i henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller § 54, stk. 5, i
lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke er overholdt.
Stk. 3.
Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond to gange tidligere eller en
gang inden for de sidste to år har ladet arbejder udføre for ejerens regning i henhold til § 175,
stk. 4, i lov om byfornyelse eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, eller at
Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne
påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Stk. 4.
Såfremt Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke
finder at kunne påtage sig de i stk. 3 nævnte arbejder, skal investeringsfonden give meddelelse
herom til huslejenævnet. Huslejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om,
hvorvidt ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
§ 29.
Et huslejenævns beslutning om tvungen administration er, uanset hvornår andre
rettigheder er stiftet eller tinglyst, gyldig over for enhver med de retsvirkninger, der følger af
bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 2.
Afgørelser om tvungen administration skal meddeles boligministeren. Huslejenævnet skal
lade afgørelsen tinglyse på ejendommen.
Generelle bestemmelser om tvangsadministration
§ 30.
Boligministeren udpeger administrator og fastsætter vederlag for administrationen.
Foreligger der for ejendommen en godkendt saneringsplan efter § 9 i lov om sanering, eller er
ejendommen omfattet af en beslutning efter § 16 i samme lov eller af en beslutning efter §§ 7,
32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller
167 i lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, overtager
kommunalbestyrelsen eller ved selskabssanering saneringsselskabet dog de beføjelser, der er
tillagt administrator.
Stk. 2.
Er ejendommen omfattet af en beslutning om kondemnering eller af påbud efter den
tidligere gældende lov om boligtilsyn, overtager kommunalbestyrelsen de beføjelser, der er
tillagt administrator.
§ 31.
Huslejenævnet fastsætter efter aftale med administrator en rimelig frist, inden for hvilken
de påbudte arbejder skal være udført, dog højst 10 år.
Stk. 2.
Er ejendommen omfattet af en beslutning efter den tidligere gældende lov om boligtilsyn,
eller vil de påbudte arbejder stride mod eller væsentligt fordyre gennemførelsen af en godkendt
11
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
saneringsplan for ejendommen eller en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse
og boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8
og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, skal administrator alene udføre sådanne
arbejder, der er nødvendige af hensyn til beboernes sikkerhed.
§ 32.
Administrator skal underrette de panthavere i ejendommen, hvis rettigheder fremgår af
tingbogen, om overtagelsen af administrationen og om de påbudte arbejder. Panthaverne kan
vælge at lade arbejderne udføre for egen regning. Ønsker flere panthavere at udføre arbejderne,
har en efterstående panthaver fortrinsret for en foranstående.
Stk. 2.
Såfremt panthaverne ikke inden 6 uger fra modtagelsen af administrators underretning
efter stk. 1 har erklæret, at de ønsker at lade arbejdet udføre, skal administrator iværksætte
dette på ejerens vegne, så snart der er økonomisk mulighed herfor, jfr. §§ 34, 35 og 37.
§ 33.
Administrator kan, eventuelt med fogedens bistand, kræve udlevering af dokumenter, der
vedrører ejendommen.
Stk. 2.
Administrator har samme ret som ejeren til at gøre sig bekendt med registrerede
oplysninger vedrørende ejendommen efter lov om bygnings- og boligregistrering.
Dækning af udgifter
§ 34.
Administrator oppebærer ejendommens lejeindtægter, eventuelle varmebidrag og
lignende. Lejerne kan efter underretning herom kun betale med frigørende virkning til
administrator, medmindre lejerne betaler lejen til Grundejernes Investeringsfond efter § 70, stk.
6. I så fald oppebærer administrator efter underretning af investeringsfonden den overskydende
del af lejeindtægten.
Stk. 2.
Har ejendommen en positiv almindelig vedligeholdelseskonto, jf.
§ 120 i lov om leje,
kan
administrator kræve, at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator inden 3 uger
efter, at påkrav herom er kommet frem til udlejeren. Administrator skal sørge for, at beløb, der
ikke betales rettidigt, snarest overdrages til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden. Ved
udpantningen skal det af udlejeren til Grundejernes Investeringsfond, jf. § 60, stk. 3, senest
indsendte vedligeholdelsesregnskab lægges til grund.
Stk. 3.
Administrator skal anvende de oppebårne beløb til dækning af udgifterne i nævnte
rækkefølge: varme, vand, el og gas, administration renholdelse, vedligeholdelse, opretning,
brandsikring, forsikringer, ejendomsskatter, der forfalder i tvangsadministrationsperioden, og, i
det omfang lejeindtægten giver mulighed herfor, tillige udgifter til ydelser på prioriteter.
Stk. 4.
Administrator bestemmer, i hvilken rækkefølge de påbudte arbejder vedrørende
vedligeholdelse, opretning og brandsikring skal udføres.
Stk. 5.
Administrator indtræder i det hele i ejerens sted i forhold til lejerne, herunder med hensyn
til retten til ifølge lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt til at foretage genudlejning af ledige
lejligheder og øvrige lokaler. Administrator kan endvidere kræve udbetaling fra Grundejernes
Investeringsfond i henhold til § 123 i lov om leje.
12
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 6.
Foranstaltninger, som er påbudt i henhold til lov, kan udføres af administrator.
Stk. 7.
Arbejder, som påbydes af huslejenævnet efter beslutningen om tvangsadministration jfr.
§ 2, kan udføres af administrator.
Stk. 8.
Boligministeren fastsætter nærmere regler om administrators virke og pligt til at aflægge
regnskab.
§ 35.
Såfremt hverken lejeindtægten eller opfyldelse i henhold til § 34, stk. 2, er tilstrækkelig
til at dække udgifterne ved påbudte arbejder til ejendommens vedligeholdelse og opretning eller
udgifterne til foranstaltninger som nævnt i § 9, stk. 6 og 7, kan administrator på ejerens vegne
optage lån hertil og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret
efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Stk. 2.
Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde huslejenævnets eller
kommunalbestyrelsens erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter stk. 1.
§ 36.
Såfremt der ikke opnås lån som nævnt i § 35, skal administrator med angivelse af
lånebehovet rette henvendelse til kommunalbestyrelsen.
§ 37.
Såfremt der ikke inden 3 måneder efter administrators henvendelse godkendes en
saneringsplan efter § 9 i lov om sanering eller træffes beslutning efter § 16 i samme lov for
ejendommen eller beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring
eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, yder kommunalbestyrelsen lån til betaling af de budgetterede
udgifter med tillæg af eventuelle senere forhøjelser i det omfang, udgifterne ikke kan dækkes
på anden måde.
§ 38.
Lån ydet efter § 37 er rente- og afdragsfri, indtil den tvungne administration ophæves.
Herefter afdrages lånet inden for en periode af højst 20 år. Renten fastsættes af boligministeren
efter forhandling med finansministeren på grundlag af markedsforholdene for lån af tilsvarende
type.
§ 39.
Som sikkerhed for lånet lader kommunalbestyrelsen tinglyse pant i ejendommen med
fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Stk. 2.
Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde kommunalbestyrelsens
erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 37.
§ 40.
Boligministeren yder rentefri statslån til dækning af halvdelen af kommunens udgifter i
medfør af § 37 inden for de midler, der på de årlige finanslove bevilges i henhold til lov om
sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse samt lov om byfornyelse og
udvikling af byer.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen indbetaler halvdelen af modtagne renter og afdrag på lånet til
staten.
13
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Ophævelse af den tvungne administration
§ 41.
Huslejenævnet skal ophæve den tvungne administration og sørge for, at tinglysning efter
§ 29, stk. 2, slettes, når de påbudte arbejder, jfr. Dog § 31, er udført og betalt og administrator
erklærer at være fyldestgjort for sit tilgodehavende. Det samme gælder, når ejendommen ikke
længere er omfattet af reglerne i dette kapitel, jfr. § 26.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse og klageadgang
§ 42.
Huslejenævnets afgørelser i henhold til reglerne i dette kapitel kan indbringes for
boligretten eller i Københavns kommune for et ankenævn efter reglerne i §§ 89 og 90.
Indbringelse af afgørelsen for boligret eller ankenævn har ikke opsættende virkning.
§ 43.
Henlægger boligministeren sine beføjelser efter reglerne i dette kapitel til en styrelse under
ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 6
Genhusning m.v. ved ekspropriation (private udlejningsboliger)
Krav på erstatningsbolig
§ 44.
Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter lejelovens § 172, stk. 1, nr. 2, som følge
af ekspropriation, har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 46. Det samme gælder, hvis
opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis
gennemførelse der kan foretages ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke
er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som
udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal
være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse,
når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme
værelsesantal som husstandens tidligere bolig.
Flyttegodtgørelse
§ 45.
Lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. § 44, har
ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede flytteudgifter.
Stk. 2.
Ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og
udbetaler godtgørelsen.
Undtagelser fra reglerne om erstatningsbolig m.v.
§ 46.
Lejere i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i
beredskabsloven er ikke omfattet af §§ 44 og 45 Det samme gælder lejere, som inden
14
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et
ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter
lejeforholdets påbegyndelse.
Stk. 2.
En udlejer, som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning
eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et
ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen indgås, skriftligt gøre lejeren bekendt
med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan
anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden
påføres herved.
Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne
§ 47.
Opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter lejelovens § 172,
stk. 1, nr. 2, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder,
hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til
hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i
det omfang virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke
med rimelighed kunne være undgået.
Stk. 2.
Godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af
1) tab på inventar og installationer,
2) driftstab i flytteperioden,
3) flytteudgifter og
4) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Stk. 3.
Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation
eller efter lejelovens §§ 178-180.
Stk. 4.
Hvis en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden
udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst
kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af
opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er
dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige
veje m.v. omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være
indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Refusion af kommunens udgifter
§ 48.
Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og
anvisning af erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og
godtgørelse efter § 47.
Fravigelighed
§ 49.
Reglerne i §§ 44-48 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren
ikke har opsagt lejeren.
Kapitel 7
Kommunal anvisningsret til lejligheder i private udlejningsejendomme
15
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Reglernes anvendelsesområde
§ 50.
Kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at
boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal
foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., kan indgå aftale efter reglerne i
dette kapitel om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private
udlejningsejendomme i kommunen mod at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 54. Aftale efter
1. pkt. kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå en
mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejendomme.
Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
§ 51.
Der kan erhverves anvisningsret til
1) højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 2, eller
2) et antal bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Hvis anvisningsretten vedrører højst hver fjerde lejlighed, skal den først ledige lejlighed
stilles til kommunalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvisningsretten kan højst udnyttes det
antal gange, der svarer til den andel af ejendommens beboelseslejligheder, der er aftalt.
Stk. 3.
Hvis anvisningsretten vedrører et antal bestemte lejligheder, skal anvisningsretten
omfatte mindst to lejligheder, og samtlige lejligheder, der er omfattet af aftalen, skal stilles til
rådighed til anvisning, når de bliver ledige. Anvisningsretten kan højst aftales til 25 pct. af
ejendommens lejligheder.
Stk. 4.
Udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver kommunalbestyrelsen ret til senere
anvisning af denne lejlighed, hver gang den bliver ledig i 6-års-perioden efter § 53., stk. 1.
Udlejer kan dog stille en anden lejlighed til samme pris og af samme kvalitet med hensyn til
størrelse, udstyr og beliggenhed til rådighed for kommunalbestyrelsen, såfremt der ikke
herved sker en udskydelse af det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen ellers kunne have
anvist en lejer.
Stk. 5.
En efterfølgende udnyttelse af anvisningsretten som nævnt i stk. 4 betragtes ikke
særskilt som udnyttelse af anvisningsret efter denne lov og giver således ikke ret til
godtgørelse ved udnyttelsen, jf. § 54., stk. 2. Ved første manglende udnyttelse af en
efterfølgende anvisningsret bortfalder retten til senere anvisning af lejligheden efter stk. 4, 1.
pkt.
Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
§ 52.
Inden der indgås aftale om erhvervelse af anvisningsret, opfordres samtlige ejere af
private udlejningsejendomme i kommunen til inden samme bestemte tidspunkt og på samme
grundlag at give skriftlig og bindende meddelelse om, hvor mange lejligheder eller hvilke
bestemte lejligheder de vil overdrage anvisningsret til og til hvilken pris.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen er berettiget til blandt de indkomne tilbud at vælge det eller de
efter kommunalbestyrelsens skøn mest hensigtsmæssige med hensyn til kvalitet, beliggenhed,
antal og pris. Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige indkomne
tilbud.
Krav til og virkning af aftale
16
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 53.
Aftalen om erhvervelse af anvisningsret indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år.
Der kan ikke indgås ny aftale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er indgået en
aftale.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal lade aftalen tinglyse på ejendommen.
Stk. 3.
Aftalen berører ikke ejendommens lejeres rettigheder, herunder retten efter lov om leje
til at fremleje og bytte.
Godtgørelse for anvisningsret
§ 54.
Godtgørelsen for anvisningsretten fastsættes på baggrund af det samlede antal
lejligheder, kommunalbestyrelsen kan råde over, dvs. antallet af lejligheder i den pågældende
ejendom gange den aftalte anvisningsfrekvens, jf. § 51, stk. 1.
Stk. 2.
Godtgørelsen udbetales som et engangsbeløb ved aftalens indgåelse og en godtgørelse
for hver gang, anvisningsretten udnyttes. Godtgørelse for anvisningsrettens udnyttelse
betales, når kommunalbestyrelsen inden den i § 56., stk. 1, fastsatte frist har givet meddelelse
om at ville udnytte anvisningsretten. Godtgørelsen for anvisningsrettens udnyttelse betales
desuden, når kommunalbestyrelsen ikke inden den nævnte frist har reageret på en meddelelse
fra udlejer om en ledig lejlighed, eller såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb
alligevel ikke ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed.
Stk. 3.
Engangsbeløbet kan maksimalt udgøre 20 pct. af godtgørelsen fastsat efter stk. 1. Den
godtgørelse, der udbetales, hver gang anvisningsretten udnyttes, udgør restgodtgørelsen pr.
anvisningsret i den pågældende ejendom. Ejeren kan afsætte godtgørelsen for
anvisningsretten på vedligeholdelseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond
efter § 121 i lov om leje. Ved afsætning af beløb efter 3. pkt. er ejeren forpligtet til også at
afsætte de senere i 6-års-perioden efter § 53, stk. 1, udbetalte godtgørelsesbeløb på den
nævnte konto i Grundejernes Investeringsfond. Reglerne i §§ 60, 62, 63, 76 og § 77, stk. 1,
samt lejelovens § 123 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Boligministeren fastsætter nærmere regler om disse indbetalinger til og udbetalinger
fra Grundejernes Investeringsfond.
Refusion fra staten
§ 55.
Staten refunderer inden for et beløb, som fastsættes på de årlige bevillingslove,
kommunens udgifter til godtgørelse ved erhvervelse af anvisningsret op til det i stk. 3 fastsatte
maksimale refusionsbeløb, hvis kommunalbestyrelsen, inden aftale indgås, har fået tilsagn om
refusion fra Udbetaling Danmark. Staten refunderer dog ikke kommunens udgifter til
godtgørelse som nævnt i § 54, stk. 2, sidste pkt. Udgifter ud over den maksimale refusion
afholdes af kommunen.
Stk. 2.
Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens
afholdte udgifter, idet det for udgifter til godtgørelse, der udbetales som et engangsbeløb ved
aftalens indgåelse, tillige er en betingelse, at der foreligger dokumentation for, at aftalen er
tinglyst, jf. § 53, stk. 2. Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Stk. 3.
Det maksimale statslige refusionsbeløb udgør 30.000 kr. pr. lejlighed, som
kommunalbestyrelsen kan råde over.
Stk. 4.
Refusionen for kommunens udgifter til engangsbeløbet beregnes på grundlag af den
efter stk. 3 fastsatte maksimale refusion med samme procentsats som den i aftalen med
udlejer fastsatte.
17
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 5.
Boligministeren fastsætter nærmere regler om kommunernes opgørelse til Udbetaling
Danmark samt om Udbetaling Danmarks administration af refusionsmidlerne. Boligministeren
fastsætter desuden nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.
Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
§ 56.
Kommunalbestyrelsen skal inden 7 hverdage efter modtagelsen af udlejerens
meddelelse om en ledig lejlighed meddele udlejeren, om anvisningsretten til lejligheden ønskes
udnyttet.
Stk. 2.
Ønsker kommunalbestyrelsen at anvise en lejer, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra
det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil
udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer desuden for lejerens opfyldelse af
kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Stk. 3.
Såfremt kommunalbestyrelsen undlader at give udlejeren meddelelse inden den i stk. 1
angivne frist, eller såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel ikke ønsker at
råde over den ledigblevne lejlighed, betaler kommunalbestyrelsen lejen som anført i stk. 2,
dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder også anvendelse ved efterfølgende udnyttelse af anvisningsret til en
lejlighed som nævnt i § 51, stk. 4.
Statens refusion ved udlejning til flygtninge
§ 57.
Kommunens udgifter i medfør af § 56, stk. 2, ved udlejning til flygtninge, jf. § 65 i lov
om individuel boligstøtte, refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis
bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes
til Udbetaling Danmark.
Stk. 2.
Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af § 56, stk. 2, 2. pkt., til
kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens
økonomiske forhold.
Kommunernes adgang til ved udlejning af indeksfinansieret privat udlejningsbyggeri og for
udlejere omfattet af lov om realrenteafgift at kræve visse boliger stillet til rådighed for
anvisning
§ 58.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor lejefastsættelse sker
efter reglerne i lejelovens §§ 49-51 skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver. § 65, stk. 1-3, og § 66 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor afkastning
beregnes efter lejelovens § 25, stk. 3 eller 4, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver. § 64, stk. 2, 2. pkt., §
65, stk. 1-3, § 66 og § 74, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende
anvendelse.
Undtaget fra reglerne
§ 59.
Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på ejendomme, der ejes af staten,
regioner eller kommuner.
Kapitel 8
Grundejernes Investeringsfond
18
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Indbetaling til den bindingspligtige konto
§ 60.
Det i § 121 i lov om leje nævnte beløb indbetales årligt bagud. Boligministeren
fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.
Stk. 2. Er der inden den årlige indbetaling afholdt beløb til vedligeholdelse eller forbedring efter
§ 122 i lejeloven, som ikke kan dækkes af beløbet efter § 120 i lov om leje, kan beløbet
fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet
efter anden lovgivning. Indbetalingen skal ledsages af dokumentation for fradraget.
Stk. 3. Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på
kontoen, svarer til udlejerens forpligtelse efter § 121 i lov om leje med fradrag af beløb, som
ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i medfør af § 123 i lov om leje. Udlejeren
skal til brug herfor udarbejde et særskilt årsregnskab for vedligeholdelsesudgifterne fordelt på
de enkelte arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En positiv eller negativ saldo
overføres til det følgende regnskabsår.
Stk. 4. Er det på kontoen indestående beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov,
kan frigivelse efter § 123 i lov om leje først ske, når det manglende beløb er indbetalt.
Stk. 5. Er det på kontoen indestående beløb større end forudsat, udbetales differencen snarest
til udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den tid, beløbet har
været bundet.
Stk. 6. Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For
forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter
ejendomsskatter.
Stk. 7. Boligministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal
kontrollere indbetalinger, jf. § 121 i lov om leje, og udbetalinger, jf. § 123 i lov om leje og §
63 Boligministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.
Ejerskifte
§ 61.
Ved tinglyst ejerskifte overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører
vedligeholdelseskontoen. En bunden konto efter § 121 i lov om leje følger ved ejerskifte
ejendommen.
Stk. 2.
Grundejernes Investeringsfond indhenter oplysninger om ejerskifte fra tingbogen.
Bindingspligtens ophør m.v.
§ 62.
Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af huslejenævnet i den kommune, hvor
ejendommen er beliggende, give oplysning om binding og frigivelse af beløb samt størrelsen af
indestående beløb på ejendommens konto efter § 121 i lov om leje.
§ 63.
Såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på kontoen efter § 121 i lov om leje
indestående beløb til ejeren.
Stk. 2. Såfremt ejendommen overgår til sådan anden anvendelse, at den ikke er omfattet af
reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om leje, udbetales de på kontoen efter §
121 i lov om leje indestående beløb til ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra det offentlige
ved ekspropriation eller kondemnering (jf. lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling
af byer og lov om sanering) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.
19
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 3. Såfremt en kommunalbestyrelse beslutter, at kommunen ikke længere skal være
reguleret, jf. § 4 i lov om leje. , udbetales en positiv saldo på kontoen efter § 121 i lov om leje
til ejeren.
Stk. 4. Udbetaling efter stk. 1, 2 og 3 skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det
kvartal, i hvilket indbetalingspligten er ophørt.
Fondens formål og ledelse
§ 64.
Grundejernes Investeringsfond forvalter de midler, der er bundet i medfør af § 121 i lov
om leje. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. Vedtægterne skal indeholde
fornødne bestemmelser til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision af en
statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren.
Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre
medlemmer af denne vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere af
udlejningsejendomme. Boligministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret.
De øvrige medlemmer udpeges af boligministeren efter indstilling af landsomfattende
sammenslutninger af lejerforeninger. Efter samme regler vælges stedfortrædere for formanden
og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Til varetagelse af den daglige administration af fondens anliggender ansætter
bestyrelsen direktør og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for arbejdets
tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og
låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.
Forrentning og administration af indbetalte beløb
§ 65.
Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse fastsættes af fonden under
hensyn til det almindelige renteniveau og instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke
overstige 9 pct. p.a. Renten af beløb, der er bundet efter § 121 i lov om leje, tilskrives kontoen
én gang årligt.
§ 66.
Indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring eller istandsættelse af
beboelsesejendomme, herunder lån til brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af
ejendomme med henblik på sanering, skal til enhver tid være anbragt i obligationer udstedt af
de finansieringsinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om realkredit.
Udlån
§ 67.
Udlån til beboelsesejendomme kan ydes til:
Installation af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms varmeinstallation.
Varmeisoleringsarbejder.
Forbedring af sanitære installationer.
Forbedring af køkkener.
Brandsikringsforanstaltninger.
Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i væsentlig grad,
herunder fx til omlægning af gårdspladser, fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved der
tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt til fjernelse af bygninger, som ved
deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe for beboerne, og
hvis fjernelse medfører en varig forbedring af forholdene.
7) Opretning.
Stk. 2. Lån kan kun ydes, hvis forbedringen og udgiften ved dens gennemførelse er rimelig.
1)
2)
3)
4)
5)
6)
20
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 68.
De af fonden i medfør af § 67 ydede lån sikres ved pant i vedkommende ejendom,
således at lånet har sikkerhed inden for 85 pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets
værdi. Lånet må ikke overstige 90 pct. af den udgift, der er nævnt i § 67, stk. 2.
Stk. 2. Lånene udbetales kontant og forrentes med en rente, der fastsættes af fondens
bestyrelse, dog mindst svarende til den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed. Ved lånets udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.
Stk. 3. Afdragstiden for lånene skal fastsættes således, at fonden har sikkerhed for til enhver
tid at kunne udbetale de bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det kan
bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og
reservefond efter nærmere i fondens vedtægter fastsatte regler.
Stk. 4. Lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i forbindelse med gennemførelse af en
saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres ved ydelse af
kommunal garanti for lånet.
§ 69.
Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring,
for så vidt angår bevaringsværdige ejendomme.
Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens
bestyrelse og godkendes af boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige
låneramme.
Fondens udførelse af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
§ 70.
Har en udlejer ikke udført vedligeholdelses- samt forbedringsarbejder inden en af
huslejenævnet fastsat frist, jf. § 109, stk. 2, § 115, stk. 2, og § 148, stk. 3, i lov om leje, kan
investeringsfonden på begæring af en lejer lade de nævnte arbejder udføre for udlejerens
regning, uanset om udlejeren har indbragt huslejenævnets afgørelse for domstolene.
Investeringsfonden kan tinglyse meddelelse herom på ejendommen og lade den aflyse, når
arbejderne er udført og fonden har fået dækning for sine udlæg.
Stk. 2. Bestrider udlejeren, at investeringsfonden har været berettiget til at udføre arbejderne,
eller udgifternes rimelighed, kan udlejeren deponere beløbet eller efter aftale med fonden stille
sikkerhed for beløbets betaling.
Stk. 3. Efter at have foretaget deponering eller stillet sikkerhed, jf. stk. 2, har udlejeren pligt
til at anlægge sag ved retten med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt
Grundejernes Investeringsfond har været berettiget til at udføre de omtvistede arbejder, jf.
stk. 1. Har udlejeren ikke anlagt sag inden for 12 måneder fra deponeringstidspunktet eller
tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, skal de deponerede midler eller den stillede sikkerhed
frigives til Grundejernes Investeringsfond.
Stk. 4. Forrentning af beløb, som fonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, der
svarer til den effektive rente for et 30-årigt kontant annuitetslån i et godkendt
realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang til at kræve gebyr for administration i
forbindelse med arbejdernes udførelse fastsættes af boligministeren.
Stk. 5. Såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til
dækning af udgifterne ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed for
lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden
personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes af
fonden, og som ved lånets optagelse svarer til forrentningen efter stk. 4. Afdragstiden
fastsættes til højst 10 år. Dette gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og
21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
lignende, som er nødvendige for fondens beslutning efter stk. 1. Fonden kan opkræve et
administrationsbidrag, svarende til hvad der opkræves for realkredit som nævnt i stk. 4, 1.
pkt. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af en ejendoms administrator efter lov
om tvungen administration af udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende
ejendommen. Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift, der med
rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.
Stk. 6. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal
indbetales til fonden, indtil fonden har fået dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger
og renter. Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på
ejendommen.
Stk. 7. Såfremt investeringsfonden efter stk. 6 kan oppebære en del af lejeindtægten, skal alle
lejerne efter påkrav herom betale lejen til investeringsfonden, som refunderer udlejeren
overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har frigørende virkning.
Anvendelse af egenkapital
§ 71.
Boligministeren kan efter indstilling fra fondens bestyrelse godkende, at fonden kan
anvende sine renteindtægter og sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende den private
udlejningsboligsektor end den, der er nævnt i §§ 69 og 72.
§ 72.
Af sine finansindtægter kan fonden foretage kapitalindskud i godkendte sanerings- og
byfornyelsesselskaber, samt yde tilskud til fornyelse af ældre bydele, herunder til fællesindkøb
eller fælles fremstilling af elementer eller inventar med henblik på modernisering af ældre
boliger. Fonden kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for
byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre
boligmasse. Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme på 5.218.789 kr. yde tilskud til
oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere og lejere. Tilskud ydes efter
retningslinjer fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan herudover inden for en samlet årlig
beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og
boligministeren, finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på at øge
indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt boligforbedring efter
kapitel 5 i lov om byfornyelse. Fonden kan inden for en årlig beløbsramme, der fastsættes
efter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og boligministeren, finansiere en
rådgivningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for aftalt grøn byfornyelse efter kapitel 6
a i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Boligministeren fastsætter de nærmere
retningslinjer for konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed. Størrelsen af det årlige
tilskud kan højst andrage 20 pct. af fondens finansindtægter for det pågældende år. Beløbet
efter 3. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 102.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fonden yde tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i lov om
byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 3. De udgifter, som staten har afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i
udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan staten
uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., forlange refunderet af Grundejernes
Investeringsfond, i et omfang der nærmere fastlægges i en aftale mellem staten og
Grundejernes Investeringsfond.
§ 73.
Grundejernes Investeringsfond kan afkræve offentlige myndigheder alle nødvendige
oplysninger til brug for administration af bestemmelserne i §§ 20-24, og § 70 samt § 121 i lov
om leje, jf. reglerne i nærværende kapitel.
22
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 74.
Grundejernes Investeringsfond skal indhente oplysninger fra huslejenævnet, når fonden
behandler sager, som omhandler fordeling af arbejderne mellem vedligeholdelse og forbedring.
Stk. 2.
Når Grundejernes Investeringsfond foretager kontrol i en ejendom, skal fonden
orientere huslejenævnet herom, senest 2 uger efter at kontrollen er afsluttet.
§ 75.
Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af de af fonden opsamlede
reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved vedkommende
regnskabsårs udløb indbetalte beløb efter § 121 i lov om leje.
Stk. 2. Ved fondens ophør træffer fondens bestyrelse med tilslutning fra boligministeren og
Finansudvalget beslutning om, hvorledes et eventuelt overskud skal fordeles.
Huslejenævnets kompetence og straf
§ 76.
Tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grundejernes Investeringsfond i
henhold til reglerne i §§ 60, 62, 63 og 77, stk. 1, afgøres af huslejenævnet.
§ 77.
Den, der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en konto efter § 121 i lov om
leje over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt
bevidner noget, hvorom denne ingen kundskab har, straffes efter § 163 i straffeloven.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der i strid med reglerne i § 70, stk. 5, undlader at give
investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om lejerne og lejens størrelse. Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 9
Huslejenævn
Reglernes anvendelsesområde
§ 78.
Reglerne i dette kapitel gælder for private udlejningsejendomme. Reglerne gælder dog
ikke for lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af en selvejende
institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer
med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger mv. Reglerne i dette kapitel gælder endvidere ikke for ustøttede
private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
Nedsættelse af huslejenævn
§ 79.
I alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn til afgørelse af tvister efter lov om
leje. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.
Stk. 2.
I kommuner, hvori der er nedsat mere end et nævn, påhviler det nævnene ved
indbyrdes samarbejde at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede
retningslinjer.
§ 80.
Et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.
Stk. 2.
Formanden beskikkes af Transport- og Boligministeriet efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Formanden må
ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt
interesseret i ejendomshandler.
23
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 3.
De to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis
de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være
kendt med huslejeforhold. Etablerer flere kommuner efter § 79, stk. 1, et fælleskommunalt
huslejenævn, foretages indstilling efter 1. pkt. af de større udlejerforeninger og de større
lejerforeninger i de omfattede kommuner.
Stk. 4.
Findes der ikke større udlejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver
disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til
nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet
det ene medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet medlem skal være en
lejer, der ikke tillige er udlejer.
Stk. 5.
I sager om tvister efter §§ 154-156 i lov om leje tiltrædes nævnet af en person, der er
sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af
kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, § 87, stk. 3, i nævnet.
Stk. 6.
Der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i
stk. 2-5 nævnte regler.
Stk. 7.
Udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem
kan dog vælge at udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.
§ 81.
Formand, medlem eller suppleant skal være myndige og uberygtede. De må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens
§ 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte
betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 2.
Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som
har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket
Stk. 3.
Nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter behørig indkaldelse.
Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.
Stk. 4.
Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
§ 82.
Kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for
den nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets virksomhed
medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens og medlemmernes udlæg i anledning
af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden, øvrige nævnsmedlemmer, den
socialt sagkyndige, deres suppleanter og mediatorer efter § 87, stk. 1, vederlag for deres
virksomhed.
Huslejenævnets sagsbehandlings
§ 83.
Indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige
dokumentation skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal der betales
et beløb på 315 kr. for hver sag. Ved indbringelse af sager efter § 69, stk. 4, i lov om leje
betales et beløb på 526 kr. Ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3, i lov om leje, betales et
beløb på 4.016 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf.
§ 102.
Stk. 2.
Udlejeren skal betale et beløb på 6.024 kr. til huslejenævnet, når lejeren får fuldt
medhold i nævnet. Beløbet er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 102.
24
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 3.
Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet
underretning om indbringelsen med angivelse af, at denne må fremsætte sine ytringer i sagen
inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler
herfor.
§ 84.
Nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling
ved nævnet.
Stk. 2.
Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i
forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne
oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.
Stk. 3.
I sager efter kapitel 18 i lov om leje skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer
en retsfølge efter § 155, stk. 1, i lov om leje, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig
kan gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af
social karakter.
Stk. 4.
Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de
spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet,
såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
§ 85.
Ved behandling af sager, hvori spørgsmålet om fordelingen af arbejderne mellem
vedligeholdelse og forbedring indgår, skal huslejenævnet indhente relevante oplysninger fra
Grundejernes Investeringsfond, når huslejenævnet inden for de seneste 3 år, i henhold til §
74, stk. 2, har modtaget orientering om, at ejendommen har været udtaget til kontrol. Dette
gælder dog ikke sager om forhåndsgodkendelse efter §§ 133 og 134.
Stk. 2.
Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejenævnenes adgang til
oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond, herunder at afgørelserne gøres tilgængelige på
en digital platform.
§ 86.
Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes til besigtigelsen med
mindst 1 uges varsel.
Stk. 2.
Nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i nævnet. Begge parter skal tilvarsles.
De kan give møde ved en befuldmægtiget.
Stk. 3.
Nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.
Stk. 4.
Sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens
afgørelse.
Stk. 5.
I sager om tvister efter §§ 154-156 i lov om leje skal nævnet give parterne fornøden
vejledning. Efter anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen i
forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser.
§ 87.
Huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har
modtaget svar efter § 83, stk. 3, eller efter § 84, stk. 4, eller hvor fristen for svar efter de
nævnte bestemmelser er udløbet, eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 86, stk. 2. I
sager efter §§ 154-155 i lov om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation.
25
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 2.
I tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar
er afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig
lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.
Stk. 3.
Huslejenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af
stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når
samtlige medlemmer er til stede.
Stk. 4.
Nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige
oplysning om stemmeafgivningen.
Stk. 5.
Nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter §
155, stk. 1, i lov om leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret
eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med
indbringelsesadgangen efter §§ 89 og 90 og udlejerens meddelelsespligt efter § 195 i lov om
leje. Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med
begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 155, stk. 1, nr. 1, i lov om leje,
angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør.
Stk. 6.
Har nævnet tiltrådt iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige parterne, at
indbringelse af afgørelsen efter § 89 eller § 90 har opsættende virkning.
Kommunalbestyrelsens tilsyn
§ 88.
Kommunalbestyrelsen kan på vegne af en lejer af en bolig indbringe en sag om
vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, hvis boligen på klimaskærmen udefra umiddelbart
vurderes at være behæftet med væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler, der gør
boligen mindre egnet til beboelse, uden at boligen dog kan kondemneres efter reglerne i § 76 i
lov om byfornyelse og udvikling af byer. Huslejenævnet kan i den forbindelse også træffe
afgørelse om huslejens størrelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe
huslejenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for Grundejernes
Investeringsfond om udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf. § 70.
Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, som sagen medfører, herunder sagsomkostninger,
såfremt sagen indbringes for boligretten.
Stk. 2.
Ud over i de i stk. 1 nævnte tilfælde kan kommunalbestyrelsen af egen drift indbringe
en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, såfremt en bolig er behæftet med
vedligeholdelsesmangler som nævnt i stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe
huslejenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for Grundejernes
Investeringsfond om udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf. § 70.
Ankenævn og boligret
§ 89.
Uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne
indbringes for boligretten. Det samme gælder i Københavns Kommune for afgørelser efter §§
154-156 i lov om leje, jf. § 90, stk. 1.
Stk. 2.
Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er
meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for
boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter
huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.
26
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2313397_0027.png
Stk. 3.
I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne bortset fra
afgørelser efter §§ 154-156 i lov om leje indbringe afgørelsen. Lejelovens § 45, stk. 5, sidste
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Huslejenævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse
under boligretssagen.
Stk. 5.
Ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af
betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 155, stk. 1, nr. 1, i lov om
leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel efter § 155, stk. 1, nr. 2, i lov om leje,
kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse, medmindre
sagen tidligere er afgjort af boligretten.
Stk. 6.
Har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 87, stk. 1,
kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4
finder tilsvarende anvendelse.
§ 90.
I Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser bortset fra afgørelser efter §§
154-156 i lov om leje af hver af parterne indbringes for et ankenævn. Indbringelse må ske
senest 4 uger efter, at underretning om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 89,
stk. 3 og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis tillade, at
sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden
1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4
uger.
Stk. 2.
Ankenævnet består af en formand og 4 andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige.
Formanden beskikkes af boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. De øvrige
medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Formanden skal være sagkyndig i boligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 80, stk.
2. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling
fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme og 2,
hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af
lejerforeninger. Bestemmelserne i § 80, stk. 6 og 7, og § 81 finder tilsvarende anvendelse.
Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand, medlem eller suppleant i
ankenævnet.
Stk. 4.
Klageren afkræves et beløb på 166 kr. for hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse
indbringes for ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet i 1. pkt. er opgjort i 2021-
niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 102.
Stk. 5.
Reglerne i §§ 82-87 finder anvendelse.
Stk. 6.
Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten efter reglerne i § 89. Fristen på 1
år, jf. § 89, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgørelse.
Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
§ 91.
Boligministeren kan fra huslejenævnene indhente og videregive oplysninger om de
sager, der bliver behandlet i nævnene, herunder oplysning om antal sager, disses fordeling på
forskellige kategorier, tidspunkt for indbringelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse,
hvem der gives medhold og lign.
27
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Kapitel 10
Boligretten
Saglig kompetence
§ 92.
Tvister om lejeforhold, der er omfattet af lejeloven, kan i 1. instans indbringes for
byretten, hvis spørgsmålet ikke efter lejeloven kan indbringes for huslejenævnet eller i
Københavns Kommune for ankenævnet. Retten benævnes boligretten.
Stk. 2.
Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for
boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns Kommune ankenævnet har behandlet
sagen.
Stk. 3.
Indbringes en sag, der henhører under de almindelige domstole, for boligretten, eller
indbringes en sag, der er omfattet af lejeloven, for en almindelig domstol, henviser dommeren
sagen til rette domstol.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 begrænser ikke fogedrettens adgang til at gennemføre en umiddelbar
fogedforretning, jf. retsplejelovens kapitel 55, om udsættelse af et lejemål, der er ophævet
som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden.
Stedlig kompetence
§ 93.
En sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
Stk. 2.
Er sag anlagt, kan parterne med rettens samtykke fravige reglen i stk. 1.
Dommere og lægdommere
§ 94.
Dommeren er boligrettens formand. I retskredse, hvor der er ansat mere end én
dommer, fastsættes efter retsplejelovens regler, hvem af dommerne der skal være rettens
formand.
Stk. 2.
For hver retskreds beskikker præsidenten for vedkommende landsret for et tidsrum af
4 år et antal lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de
større foreninger af grundejere i retskredsen. På en anden liste opføres personer, der udpeges
efter forhandling med de større lejerforeninger i retskredsen.
Stk. 3.
Findes der ikke større grundejer- eller lejerforeninger i retskredsen, udpeges de
personer, der opføres på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er udlejere,
medens de personer, der opføres på den anden liste, udpeges blandt lejere i retskredsen, som
ikke tillige er udlejere.
Stk. 4.
Boligministeren bestemmer, med hvilke organisationer og foreninger der skal
forhandles.
28
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 95.
De, der beskikkes, skal være kendt med bolig- og huslejeforhold.
Stk. 2.
De, der beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De må
ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af
de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 3.
Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som
har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.
Stk. 4.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.
§ 96.
Boligrettens formand udtager efter forhandling med sagens parter én person fra hver
liste som lægdommer. Det skal tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt kendskab
til lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Lægdommere deltager ikke i forberedelsen af hovedforhandlingen, medmindre
retshandlingen består i afhøring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af
kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde lægdommerne under
forberedelsen.
§ 97.
Retten tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer det, eller
retten bestemmer, at lægdommere skal medvirke.
Sagens behandling
§ 98.
Sagerne behandles af boligretten efter retsplejelovens regler for byretssager med de
ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Stk. 2.
Under forberedelsen af hovedforhandlingen kan forligsmægling foretages af formanden
alene.
Stk. 3.
Retten kan foretage besigtigelse af det lejede.
Stk. 4.
Boligrettens afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 5.
Retsplejelovens regler om meddelelse af fri proces finder tilsvarende anvendelse.
Anke og kære
§ 99.
Anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i overensstemmelse med
retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af en byret.
29
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Tvangsfuldbyrdelse
§ 100.
Boligrettens afgørelser og forlig indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.
Fravigelighed
§ 101.
Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges.
Kapitel 11
Regulering af beløb og beløbsgrænser
§ 102.
De i § 19, stk. 3, § 72, stk. 1, 3. pkt., § 83, stk. 1 og 2, og § 90, stk. 4, nævnte beløb
er opgjort i 2020-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Kapitel 12
Ikrafttrædelse m.v.
§ 103.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2.
Lov nr. 610 af 12. december 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, om
tvungen administration af udlejningsejendomme ophæves.
Stk. 3.
Lov nr. 281 af 27. april 1994, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november 2009, om
kommunal anvisningsret ophæves.
§ 104.
Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 105.
Kommunalbestyrelsen kan i fjerde kvartal 2021 træffe beslutning efter § 1, stk. 2, om
benyttelse af boliger og § 13, stk. 1, om beboermaksimum med virkning fra lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
Har en kommunalbestyrelse inden udgangen af 2021 truffet beslutning om benyttelse
af boliger som omhandlet i § 2, stk. 1 og 2 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019, bevarer beslutningen sin gyldighed, som
om den var truffet i medfør af § 1, stk. 2, om benyttelse af boliger i nærværende lov.
30
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 3.
Har en kommunalbestyrelse truffet beslutning om beboermaksimum i medfør af § 2,
stk. 1 og 2 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af
4. september 2019, bevarer beslutningen sin gyldighed, som om den var truffet i medfør af §
13, stk. 1, om beboermaksimum i nærværende lov.
§ 106.
Huslejenævn nedsat i henhold til § 35 i lov nr. 238 af 8. juni 1979 om midlertidig
regulering af boligforholdende, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019, anses for
nedsat i henhold til § 79.
§ 107.
Afgørelser, domme, pålagt tvungen administration og påbegyndte arbejder, som indgår
i vurderingen af, om der er grundlag for frakendelse i henhold til § 113 a, stk. 3, i lov nr. 237
af 8. juni 1979 om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, skal indgå ved
vurderingen af, om der er grundlag for frakendelse i henhold til § 21, stk. 2.
Stk. 2.
Fastsatte frister og påbegyndte arbejder, som indgår i vurderingen af, om der er
grundlag for at pålægge tvungen administration i henhold til § 2, stk. 2, i lov nr. 610 af 12.
december 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, om tvungen administration af
udlejningsejendomme, skal indgå ved vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge
tvungen administration i henhold til § 27, stk. 2.
§ 108.
Reglerne i kapitel 1 finder ikke anvendelse på boliger, der er fastlagt til helårsboliger i
en lokalplan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021. For
disse boliger finder de hidtidige regler anvendelse.
§ 109.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland
31
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
1.2.
Baggrund for lovforslaget
Strukturen i den foreslåede lov, opstillet efter emne
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
2.1.1.
2.1.1.1.
2.1.1.2.
2.1.1.3.
2.1.1.4.
2.1.1.5.
2.1.1.6.
2.1.1.7.
2.1.1.8.
2.1.2.
Benyttelse af boliger
Gældende ret
Reglernes anvendelsesområde
Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
Ledige boliger
Kommunes ophævelse af lejeaftalen
Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
Kommunalbestyrelsens samtykke
Tilsyn med reglernes overholdelse
Straf
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.1.2.1.
2.1.2.2.
2.1.2.3.
2.1.2.4.
2.1.2.5.
2.1.2.6.
2.1.2.7.
2.1.2.8.
2.2.
2.2.1.
2.2.1.1.
2.2.1.2.
2.2.1.3.
2.2.1.4.
2.2.2.
foreslåede ordning
2.2.2.1.
Reglernes anvendelsesområde
Reglernes anvendelsesområde
Nedlæggelse af boliger m.v.
Ledige boliger
Kommunens ophævelse af lejeaftalen
Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
Kommunalbestyrelsens samtykke
Tilsyn med reglernes overholdelse
Straf
Beboermaksimum
Gældende ret
Reglernes anvendelsesområde m.v.
Maksimum for hustandens størrelse
Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
Strafbestemmelse
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
32
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.2.2.2.
2.2.2.3.
2.2.2.4.
2.3.
udlejningsejendomme
2.3.1.
2.3.2.
2.4.
2.4.1.
2.4.1.1.
2.4.1.2.
2.4.1.3.
2.4.1.4.
2.4.1.5.
2.4.1.6.
2.4.2.
2.4.2.1.
2.4.2.2.
2.4.2.3.
2.4.2.4.
2.4.2.5.
2.4.2.6.
2.5.
2.5.1.
2.5.1.1.
2.5.1.2.
2.5.1.3.
2.5.1.4.
2.5.1.5.
2.5.1.6.
2.5.2.
2.5.2.1.
2.5.2.2.
2.5.2.3.
2.5.2.4.
2.5.2.5.
2.5.2.6.
Maksimum for hustandens størrelse
Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
Strafbestemmelse
Kommunal sikring af forsyning af vand, varme og el i private
Gældende ret
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Frakendelse af retten til at administrere private udlejningsejendomme
Gældende ret
Dom om frakendelse
Betingelser for frakendelse af administrationsretten
Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
Generhvervelse og strafudmåling
Grundejernes Investeringsfonds administration mv.
Tvungen administration
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dom om frakendelse
Betingelser for frakendelse af administrationsretten
Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
Generhvervelse og strafudmåling
Grundejernes Investeringsfonds administrations mv.
Tvungen administration
Tvangsadministration
Gældende ret
Reglernes anvendelsesområde
Beslutning om tvangsadministration
Generelle bestemmelser om tvangsadministration
Dækning af udgifter
Ophævelse af den tvungne administration
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse og klageadgang
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglernes anvendelsesområde
Beslutning om tvangsadministration
Generelle bestemmelser om tvangsadministration
Dækning af udgifter
Ophævelse af den tvungne administration
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse og klageadgang
33
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.6
2.6.1.
2.6.1.1.
2.6.1.2.
2.6.1.3.
2.6.1.4.
2.6.1.5.
2.6.1.6.
2.6.2.
2.6.2.1.
2.6.2.2.
2.6.2.3.
2.6.2.4.
2.6.2.5.
2.6.2.6.
2.7.
2.7.1.
2.7.1.1.
2.7.1.2.
2.7.1.3.
2.7.1.4.
2.7.1.5.
2.7.1.6.
2.7.1.7.
2.7.1.8.
2.7.1.9.
Genhusning m.v. ved ekspropriation (private udlejningsboliger)
Gældende ret
Krav på erstatningsbolig
Flyttegodtgørelse
Undtagelser fra reglerne om erstatningsbolig m.v.
Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne
Refusion af kommunens udgifter
Fravigelighed
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Genhusning ved ekspropriation
Flyttegodtgørelse
Undtagelser
Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne
Refusion af kommunens udgifter
Fravigelighed
Kommunal anvisningsret til lejligheder i private udlejningsejendomme
Gældende ret
Reglernes anvendelsesområde
Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
Krav til og virkning af aftale
Godtgørelse for anvisningsret
Refusion fra staten
Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
Statens refusion ved udlejning til flygtninge
Kommunernes
adgang
til
ved
udlejning
af
indeksfinansieret
privat
udlejningsbyggeri og for udlejere omfattet af lov om realrenteafgift at kræve
visse boliger stillet til rådighed for anvisning
2.7.1.10.
2.7.2.
2.7.2.1.
2.7.2.2.
2.7.2.3.
2.7.2.4.
2.7.2.5.
2.7.2.6.
2.7.2.7.
Undtaget fra reglerne
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglernes anvendelsesområde
Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
Krav til og virkning af aftale
Godtgørelse for anvisningsret
Refusion fra staten
Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
34
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.7.2.8.
2.7.2.9.
Statens refusion ved udlejnings til flygtninge
Kommunernes
adgang
til
ved
udlejnings
af
indeksfinansieret
privat
udlejningsbyggeri og for udlejere omfattet af lov om realrenteafgift at kræve
visse boliger stillet til rådighed for anvisning
2.7.2.10.
2.8.
2.8.1.
2.8.1.1.
2.8.1.2.
2.8.1.3.
2.8.1.4.
2.8.1.5.
2.8.1.6.
2.8.1.7.
2.8.1.8.
2.8.1.9.
2.8.2.
2.8.2.1.
2.8.2.2.
2.8.2.3.
2.8.2.4.
2.8.2.5.
2.8.2.6.
2.8.2.7.
2.8.2.8.
2.8.2.9.
2.9.
2.9.1.
2.9.1.1.
2.9.1.2.
2.9.1.3.
2.9.1.4.
2.9.1.5.
2.9.1.6.
2.9.2.
2.9.2.1.
2.9.2.2.
Undtaget fra reglerne
Grundejernes Investeringsfond
Gældende ret
Indbetaling til den bindingspligtige konto
Ejerskifte
Bindingspligtens ophør mv.
Fondens formål og ledelse
Forrentning og administration af indbetalte beløb
Udlån
Fondens udførelse af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
Anvendelse af egenkapital
Huslejenævnets kompetence og straf
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Indbetaling til den bindingspligtige konto
Ejerskifte
Bindings ophør m.v.
Fondens formål og ledelse
Forrentning og administration af det indbetalte beløb
Udlån
Fondens udførelse af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
Anvendelse af egenkapital
Huslejenævnets kompetence og straf
Huslejenævn
Gældende ret
Reglernes anvendelsesområde
Nedsættelse af huslejenævn
Huslejenævnets sagsbehandling
Kommunalbestyrelsens tilsyn
Ankenævn og boligret
Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglernes anvendelsesområde
Nedsættelse af huslejenævn
35
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.9.2.3.
2.9.2.4.
2.9.2.5.
2.9.2.6.
2.10.
2.10.1.
2.10.1.1.
2.10.1.2.
2.10.1.3.
2.10.1.4.
2.10.1.5.
2.10.1.6.
2.10.1.7.
2.10.2.
2.10.2.1.
2.10.2.2.
2.10.2.3.
2.10.2.4.
2.10.2.5.
2.10.2.6.
2.10.2.7.
2.11.
2.11.1.
2.11.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Huslejenævnets sagsbehandling
Kommunalbestyrelsens tilsyn
Ankenævn og boligret
Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
Boligretten
Gældende ret
Saglig kompetence
Stedlig kompetence
Dommere og lægdommere
Sagens behandling
Anke og kære
Tvangsfuldbyrdelse
Fravigelighed
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Saglig kompetence
Stedlig kompetence
Dommere og lægdommere
Sagens behandling
Anke og kære
Tvangsfuldbyrdelse
Fravigelighed
Regulering af beløb og beløbsgrænser
Gældende ret
Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer
Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1.
Baggrund for lovforslaget
Den 11. juni 2014 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et forlig om forenkling og
modernisering af lejelovgivningen m.v. Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance tiltrådte
36
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
forliget, da de i 2016 indtrådte i daværende regering. De to partier er efterfølgende udtrådt af
forliget.
Baggrunden for forliget var, at man fandt lejelovgivningen kompliceret og præget af mange års
løbende justeringer og tilføjelser. Det har derfor
–
både politisk og blandt brugerne
–
været et
ønske at forenkle lovgivningen.
Forliget omfatter overordnet et to-faset forløb for forenkling og modernisering af
lejelovgivningen.
Første fase indebar en ændring af lejeloven og boligreguleringsloven på et bredt udsnit af
områder. Ændringerne bestod i en bred vifte af konkrete forslag, der ifølge forligsteksten,
samlet set ikke forrykker den retlige og økonomiske grænse mellem udlejere og lejere. Denne
fase af forliget er blevet udmøntet ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 om forenkling og
modernisering af lejelovgivningen.
Anden fase omfatter en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven.
Det fremgik endvidere af forliget af 11. juni 2014, at der to år efter den i 2015 gennemførte
forenkling og modernisering af lejelovgivningen skulle foretages en evaluering af disse
lovændringer. Evalueringen havde til formål at belyse, om den gennemførte forenkling og
modernisering har haft den tilsigtede effekt. Det fremgik af forligsaftalen, hvilke temaer der
skulle være genstand for evalueringen. Det fremgik endelig af forliget, at de ændringsbehov,
der måtte fremgå af evalueringen, og som der er enighed om mellem forligsparterne, skal
indarbejdes i sammenskrivningen af de to love.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemførte i 2017 en evaluering af lovændringerne fra
2015. Konklusionen af evalueringen var, at der ikke i forbindelse med denne blev afdækket
forhold, som indikerer behov for lovændringer eller andre initiativer.
På den baggrund og med henblik på at udmønte det i forligsaftalen anførte om en
sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven er udarbejdet to forslag til nye love.
Det ene lovforslag omhandler udkast til en ny lov om leje (lejeloven) og det andet udkast til en
ny lov med titlen lov om boligforhold. De to lovforslag fremsættes sideløbende.
Den ene lov, lejeloven, indeholder udelukkende regler vedrørende det direkte lejeforhold, så
lejerne og udlejerne i modsætning til i dag kan nøjes med at orientere sig i denne lov. Den
anden lov harkarakter af en offentligretlig lov, der blandt andet regulerer bopælspligt,
huslejenævnenes virksomhed, tvangsadministration og en række øvrige forhold af
offentligretlig karakter. I denne lov indarbejdes, ud over bestemmelser fra den gældende
lejelov og boligreguleringslov, også reglerne i lov om kommunal anvisningsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november 2009, og lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme, jf. bekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, og senere ændringer til
disse love.
Formålet med sammenskrivningen er alene at skabe bedre overblik over lejelovgivningen. Der
er således som det klare udgangspunkt for nærværende lovforslag alene tale om en teknisk
37
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt, som de i dag findes i henholdsvis lejeloven og
boligreguleringsloven. Som et led i sammenskrivningen er der foreslået enkelte
indholdsmæssige ændringer, som fortrinsvist har til formål at samordne lovgivningen på
områder, hvor der i dag er mindre betydende forskelle imellem lejeloven og
boligreguleringsloven. Der er for disse ændringers vedkommende tale om ændringer af meget
begrænset betydning, som medtages for at fremme forenklingen. Disse ændringer er
fremhævet i lovforslagets bemærkninger.
1.2.
Strukturen i den foreslåede lov
Lovforslaget indeholder en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven for så vidt
angår de bestemmelser, som har karakter af offentligretlige bestemmelser, der blandt andet
regulerer bopælspligt, huslejenævnenes virksomhed, tvangsadministration og en række øvrige
forhold af offentligretlig karakter. I loven indarbejdes, ud over bestemmelser fra den gældende
lejelov og boligreguleringslov, også reglerne i lov om kommunal anvisningsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november 2009, og lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, og senere ændringer til
disse love.
Formålet med denne nye systematik er at opnå den forenkling, som ligger i, at brugeren
fremover kan finde det samlede regelsæt vedrørende lejelovgivningens offentligretlige regler i
én lov. Da formålet med sammenskrivningen af de offentligretlige regler har været at forenkle
lovgivningen, indeholder lovforslaget som udgangspunkt en videreførelse af de hidtil gældende
regler. Der er som udgangspunkt kun foreslået sproglige og redaktionelle ændringer i
lovforslaget. Det er udtrykkelig nævnt i lovforslaget, om den enkelte bestemmelse foreslås
indholdsmæssigt ændret.
Der foreslås dog en enkelt generel strukturel ændring, som også foreslås i forslaget til en ny
lejelov. Der foreslås indsat et særskilt kapitel i loven, som omhandler regulering af de beløb og
beløbsgrænser i loven, som én gang årligt reguleres efter nettoprisindeks. I gældende
lejelovgivning er angivet en række beløb og beløbsgrænser, som er opgjort i mange forskellige
niveauer, herunder i 2009-niveau, 2014-niveau osv. I alle disse bestemmelser er endvidere
redegjort for, hvordan beløbet eller beløbsgrænsen kan eller skal reguleres én gang om året
efter nettoprisindeks. Alle de nævnte beløb og beløbsgrænser foreslås i loven opgjort til 2021-
niveau med en henvisning til den bestemmelse, hvor der redegøres nærmere for, hvordan den
årlige regulering skal ske, således at dette ikke skal gengives i hver eneste af de omhandlede
bestemmelser.
Lovforslaget indeholder i lighed med den gældende lov bemyndigelser til, at boligministeren i
en bekendtgørelse fastsætter regler om den nærmere indholdsmæssige regulering på et
område. Intentionen bag og de nærmere rammer for brugen af bemyndigelserne er beskrevet
nærmere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Det er hensigten, at der i forlængelse
af lovforslagets vedtagelse udstedes nye bekendtgørelser i det omfang, lovforslaget rejser
behov for dette.
2. Lovforslagets enkelte hovedpunkter, opstillet efter emne
2.1. Benyttelse af boliger
38
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.1.1 Gældende ret
2.1.1.1. Reglernes anvendelsesområde
Kommunerne har en interesse i, at den forhåndenværende boligbestand udnyttes på en effektiv
måde og ikke formindskes. Kommunerne har med disse regler mulighed for at modvirke
dannelse af sommerhuskvarterer i områder, der er udlagt til helårsbeboelse, at forhindre
spekulation i boligmarkedet
–
og heraf følgende boligmangel
–
og at undgå ikke godkendt
erhvervsudøvelse i boligområder.
Det er endvidere kommunalbestyrelsen, som i henhold til sociallovgivningen har ansvaret for at
anvise boliger til borgere i kommunen, som har et akut boligbehov.
Under hensyn hertil er der i den gældende boligreguleringslovs kapitel VII fastsat en række
bestemmelser, som giver kommunalbestyrelsen beføjelse til at hindre, at helårsboliger
nedlægges, henstår ubeboet eller anvendes til sommerbolig el. lign.
I den gældende boligreguleringslovs § 2 er fastsat nærmere regler for, hvornår reglerne om
benyttelse af boliger finder anvendelse.
Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for, at boligen er helårsbeboet.
Af den gældende § 2, stk. 1, i boligreguleringsloven fremgår, at reglerne i lovens kapitel VII om
benyttelse af boliger gælder i de kommuner, hvor reglerne i lovens kapitler II-V om
huslejeregulering m.v. er gældende.
Som følge af denne bestemmelse gælder reglerne om regulering af anvendelsen af
beboelseslejligheder automatisk i de kommuner, der har huslejeregulering.
Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, 1., 3. og 5. pkt., i boligreguleringsloven, at i kommuner,
hvor bestemmelserne om huslejeregulering ikke finder anvendelse, kan kommunalbestyrelsen
under hensyn til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige
regler i kapitel VII skal gælde. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for
beslutningen. Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad gangen.
Som følge af denne bestemmelse gælder reglerne i lovens kapitel VII i de kommuner, hvor der
ikke er huslejeregulering, kun når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal
gælde.
Træffes en sådan beslutning, gælder den højst for 4 år ad gangen. På den måde sikres det, at
der mindst én gang i en kommunalbestyrelses valgperiode bliver anledning til at overveje, om
reglerne fortsat skal gælde.
Det fremgår af den gældende § 2, stk. 3, i boligreguleringsloven, at såfremt reglerne i kapitel
II-V om huslejeregulering m.v. ophører med at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne
i kapitel VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet
bestemmelse efter stk. 2.
Det fremgår af den gældende § 3 i boligreguleringsloven, at de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen træffer efter §§ 1 og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på
den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får
den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
39
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Med denne bestemmelse stilles der krav til, hvordan kommunalbestyrelsens beslutning om,
hvorvidt reglerne i kapitel VII om benyttelse af boliger skal gælde eller ikke længere skal gælde,
skal offentliggøres.
Beslutningerne skal bekendtgøres i Statstidende. Derudover skal beslutningerne bekendtgøres
på den i kommunen almindeligt brugte måde.
Bekendtgørelse i Statstidende er en betingelse for beslutningens gyldighed.
Endelig fremgår det af den gældende § 45, stk. 1, i boligreguleringsloven, at reglerne i kapitel
VII om benyttelse af boliger gælder for boliger med køkken, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsboliger eller er eller har været benyttet til helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner.
Der er i bestemmelsen henvist til bestemte regler i kapitlet, hvorefter de pågældende regler
også finder anvendelse på enkeltværelser.
Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i kapitel VII, som har til formål at sikre en rimelig
udnyttelse af den forhåndenværende boligmasse, gælder for alle former for beboelseslejligheder,
hvad enten de benyttes af ejeren selv eller en lejer. Det vil sige, at reglerne gælder for benyttelse
af alle boliger, herunder lejeboliger både i privat og i alment byggeri, andelsboliger og
ejerboliger.
Det forudsættes endvidere, at der er tale om boliger eller lejligheder, som benyttes til
helårsbeboelse. Lejligheder i nyopførte ejendomme, bliver omfattet af reglerne fra det tidspunkt,
hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til, at en bolig, som i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig,
kan tages i brug, foreligger. Selv en midlertidig ibrugtagningstilladelse indebærer, at den
pågældende bolig bliver omfattet af reglerne om bopælspligt. Reglerne omfatter også boliger
opført i henhold til en lokalplan, som omfatter eksisterende bygninger, og hvor opførelsen af
boligen sker som led i en ændring af bygningens hidtidige lovlige anvendelse.
Hvis kommunalbestyrelsen i en lokalplan ikke udtrykkeligt har stillet krav om, at en bolig skal
anvendes til helårsbeboelse, vil denne således ikke være omfattet af bopælspligt, indtil boligen
tages i brug til helårsbeboelse.
Det er således afgørende, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan
præcist fastlægger anvendelsen til helårsboliger, hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at boligerne
skal omfattes af bopælspligt efter reglerne i dette kapitel.
De her omtalte regler om lokalplaner og krav om helårsbeboelse trådte i kraft den 1. januar
2021. Hvis der er tale om en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1. januar
2021, som indeholder er krav om helårsboliger, men som omfatter eksisterende bygninger,
herunder boliger, som er opført i henhold til en lokalplan uden noget krav om helårsboliger, vil
disse bygninger kunne fortsætte med den hidtidige anvendelse.
En bolig, som er opført i henhold til en lokalplan, vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1.
januar 2021, vil først blive omfattet af reglerne i dette kapitel, når boligen har været benyttet
helt eller delvis til helårsbeboelse.
Endelig henvises der i bestemmelsen til flere regler i kapitlet, hvilket indebærer, at visse regler
også gælder for enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, og som ikke er en del
af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Dette gælder reglerne om, at det ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke er tilladt at
nedlægge en bolig helt eller delvist, samt reglerne om, at boliger, der hidtil har været benyttet
helt eller delvist til helårsbeboelse, i tilfælde af lejeledighed fortsat skal benyttes til
helårsbeboelse.
40
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det fremgår af den gældende § 45, stk. 2, i boligreguleringsloven, at kommunalbestyrelsens
afgørelser i medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.
Det vil sige, at kommunalbestyrelsens afgørelser for så vidt angår skønsspørgsmål er endelige.
De kan derfor ikke påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Det er således overladt til kommunalbestyrelsen endeligt at skønne over, om samtykke til hel
eller delvis nedlæggelse af boliger bør gives. Kommunalbestyrelsen bør udøve dette skøn på
baggrund af en vurdering af, om der er en mærkbar boligmangel i kommunen eller ej.
Kommunalbestyrelsens afgørelse er kun endelig i forhold til selve skønsspørgsmålet om, hvorvidt
samtykke bør meddeles eller ej, hvorimod spørgsmålet om, om samtykke er nødvendigt efter
reglerne, eller om kommunalbestyrelsen har overskredet sine beføjelser efter loven, kan prøves
for domstolene.
2.1.1.2. Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
Efter den gældende § 46, stk. 1, i boligreguleringsloven er det ikke tilladt at nedlægge en bolig
helt eller delvis uden kommunalbestyrelsens samtykke. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen
sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at
boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt.,
gælder tilsvarende for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og
enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af
udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en-eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Efter den gældende § 46, stk. 2, i boligreguleringsloven kan kommunalbestyrelsen ikke nægte
samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende betingelser er opfyldt:
a. Ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130
m²,
b. Boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side efter
lejelovens § 82 eller § 83, litra a-b,
c. Boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under b eller beboet af brugere, der
ønsker at overtage den udvidede bolig.
Efter den gældende § 46, stk. 3, i boligreguleringsloven finder stk. 2 ikke anvendelse på almene
boliger, jf. lov om almene boliger m.v.
Som det fremgår, er det ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tilladt ikke at anvende en
bolig til beboelse, når denne bolig er eller har været benyttet til helårsbeboelse.
Den typiske indikation for, at boligen er helårsbeboet, er, at en person er bopælsregistreret i
CPR på boligen. Dette er dog ikke i sig selv et afgørende bevis, da det er den faktiske udnyttelse
af boligen, der er afgørende.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen alene at skønne over, om samtykke bør meddeles.
Kommunalbestyrelsens afgørelse må træffes efter en samlet overvejelse af på den ene side de
grunde, der taler for at imødekomme ansøgerens ønske, og på den anden side hensynet til
boligudnyttelsen i kommunen.
Det kræver kommunalbestyrelsens samtykke, hvis man ønsker at nedrive en bolig.
Kommunalbestyrelsen kan nægte tilladelse til nedrivning under hensyn til den almindelige
boligsituation i kommunen.
41
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor nedrivning kan ske på andet grundlag og derfor ikke
kræver kommunalbestyrelsens samtykke, fx nedrivning som følge af kondemnering eller
bygninger opført i strid med bygge- eller planlovgivningen.
Det er endvidere ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tilladt at nedlægge en bolig ved
helt eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger. Forbuddet mod sammenlægning gælder
alle beboelseslejligheder, hvad enten de er udlejede eller ej, uanset om det er ejeren selv eller
andre, der foretager sammenlægningen, og uanset hvem der benytter vedkommende lejlighed.
Kontorlokaler og andre lokaler kan frit sammenlægges. Hvis lokaler hidtil har været benyttede
både til beboelse og erhverv, er de omfattet af forbuddet.
I nogle tilfælde kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at give samtykke til en sammenlægning
af lejligheder. Dette er fx tilfældet, hvis ingen af de boliger, der tilvejebringes, får et
bruttoetageareal på mere end 130 m². Der stilles endvidere krav om, at boligerne skal være
ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejerens side, eller at boligerne, hvis areal forøges,
er beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede bolig.
Da lejlighedssammenlægninger er reguleret både i almenboligloven og i boligreguleringsloven
er
almene
boliger
undtaget
fra
kommunalbestyrelsens
pligt
til
at
godkende
lejlighedssammenlægninger, der opfylder betingelserne i boligreguleringslovens § 46, stk. 2.
Endelig er der i reglerne om benyttelse af boliger indeholdt et forbud mod at anvende en
beboelseslejlighed, som anvendes til helårsbeboelse, til andet end beboelse, det vil sige til
erhvervsformål og midlertidig beboelse, herunder sommerbeboelse eller beboelse fx et par dage
om ugen. Er der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt til helårsbolig, kan
kommunalbestyrelsen dog ikke hindre, at den fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 47, stk. 1, er det uden kommunalbestyrelsens
samtykke ikke tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end en bolig i
samme kommune. Kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt
Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én
kommune.
Reglen forbyder personer, der hører til samme husstand, at benytte mere en én bolig i samme
kommune.
Hovedstadsområdet anses i den sammenhæng for at være én kommune. Det geografiske
område, som er omfattet af bestemmelsen, udgjorde før den 1. januar 2007, hvor
kommunalreformen blev gennemført, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt
kommunerne i Frederiksborg Amt, Københavns Amt og Roskilde Amt.
Da det var hensigten, at status quo på området skulle opretholdes, blev bestemmelsen efter
kommunalreformen ændret til den nuværende formulering.
Afgørende for, om dette forbud er overtrådt, er, om der foreligger en husstand. Afgørelsen heraf
henhører under domstolene.
Det er ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal forstås ved en husstand. Der er tale om et
begreb, som i praksis må afgrænses i lyset af den almindelige samfundsudvikling.
Husstanden kan omfatte både slægtninge og ikke-slægtninge. Voksne børn, forældre,
svigerforældre og samlevere vil almindeligvis være omfattet af husstanden.
Afgørende kan endvidere være, hvilken brugsret den pågældende person har til det lejede, men
dette alene er ikke afgørende. Husstandens medlemmer har normalt samme brugsret til hele
lejligheden, som lejeren selv, lejerens ægtefælle og hjemmeboende børn har. Har en person kun
42
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
brugsret til dele af lejligheden, fx et bestemt værelse med eller uden adgang til køkken og bad,
må forholdet anses for at være fremleje.
Ved vurderingen af, om der er tale om gæster eller husstandsmedlemmer, må der lægges vægt
på blandt andet opholdets varighed samt anledning, og om de pågældende personer har ændret
deres folkeregisteradresse.
Det er derimod ikke i sig selv afgørende, om der ydes vederlag for benyttelsen. Et medlem af
husstanden kan således godt betale for sit ophold i lejligheden til lejeren, uden at forholdet af
den grund må anses for fremleje. Fx kan hjemmeboende børn eller samlevere bidrage til
husholdningen gennem betaling af et beløb.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 47, stk. 2, må en bolig, der i en lokalplan er fastlagt
til helårsbolig eller hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, ikke udlejes som
enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.
Det er således ikke muligt uden kommunalbestyrelsens samtykke at udleje en lejlighed, der
hidtil har været udlejet som en samlet beboelseslejlighed, som enkeltværelser.
2.1.1.3. Ledige boliger
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 1, at ejeren af en bolig, der i en
lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge
for, at boligen tages i brug til helårsbeboelse”.
Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren
sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet
til eller benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende
enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af et en-
eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. Hvad der er fastsat i 1.-3. pkt., gælder tilsvarende for
enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og enkeltværelser, der
hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 2, at har en bolig været ledig i mere
end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Efter § 48, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov kan kommunalbestyrelsen efter udløbet af
den angivne frist anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen,
jf. dog stk. 6.
Efter § 48, stk. 4, i den gældende boligreguleringslov er kommunalbestyrelsen berettiget til ved
fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden,
jf. dog stk. 6.
Det fremgår af § 48, stk. 5, i den gældende boligreguleringslov, at har ejeren i sin anmeldelse
på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået
aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge
af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder
anvendelse.
Endelig fremgår det af § 48, stk. 6, i den gældende boligreguleringslov, at stk. 3 og 4 ikke gælder
for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har
kunnet afhænde den, og for ejere og andelshavere, som har sat deres bolig, der i en lokalplan
er fastlagt til helårsbolig, til salg.
43
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Formålet med bestemmelsen er dels at sikre, at nyetablerede boliger er omfattet af reglerne
om, at boliger skal tages i brug til helårsbeboelse, når krav om helårsbeboelse er fastsat i en
lokalplan, og dels at hindre, at ejere af ejendomme ikke afstår fra at udleje en lejlighed, selv om
ejeren ikke for tiden har brug for lejligheden. I de kommuner, hvor der er stor efterspørgsel på
boliger, har man fundet det hensigtsmæssigt at forlange, at lejligheder ikke må stå ubenyttede
hen, men skal søges udlejet.
Med nyetablerede boliger menes både boliger etableret i nyopført bebyggelse og boliger
etableret ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse.
En bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, kan være ledig, fordi
den ikke er udlejet eller ikke benyttes til beboelse.
Bestemmelsen omfatter også enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed
eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. Dette indebærer, at klubværelser
er omfattet af kravet om at sikre, at boliger ikke står ledige og ubenyttede hen.
Hvis en bolig ikke er udlejet eller ikke benyttes til beboelse, påhviler det ejeren at sørge for, at
boligen bliver beboet. Bestemmelsen omfatter også blandede lejemål. Det vil bero på en konkret
vurdering, om en bolig kan anses for at blive benyttet til helårsbeboelse.
Pligten til at sørge for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse, kan opfyldes ved at udleje
boligen, men er dette ikke sket, og en lejer indflyttet senest 6 uger efter, at boligen er blevet
ledig, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Kommunen kan da anvise en boligsøgende, til hvem ejeren er pligtig straks at udleje boligen.
Hvis ejeren modsætter sig dette, kan den anviste lejer indsættes i boligen med bistand fra
fogeden.
Sker der udleje af en bolig efter disse regler, fastsættes leje og øvrige lejevilkår inden for lovens
rammer af udlejeren.
Fristen på 6 uger for anmeldelse af en ledig bolig kan forlænges af kommunalbestyrelsen, når
ejeren godtgør, at boligen er ubeboelig som følge af ombygning, eller at ejeren har aftalt, at
brugsretten overtages på et senere tidspunkt.
Anmeldelsespligten gælder også for ejere og andelshavere. Kan ejeren eller andelshaveren
godtgøre, at der udfoldes rimelige bestræbelser på at få solgt boligen på realistiske vilkår, vil
boligen imidlertid ikke være omfattet af kommunalbestyrelsens ret efter stk. 3 til at anvise en
lejer. Det samme gælder for ejere og andelshavere i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er
fastlagt til helårsbeboelse, og som er sat til salg.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at boliger, som sættes til salg, ikke omfattes af
kommunalbestyrelsens anvisningsret, idet boligerne er sat på boligmarkedet, og boligsøgende
kan erhverve dem. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne anvise en lejere til
boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og som opføres med henblik på salg.
2.1.1.4. Kommunens ophævelse af lejeaftalen
Det fremgår af § 49, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov, at er en bolig som omhandlet i
§ 48 udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den
hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold,
militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.
44
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det fremgår af § 49, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at ophævelse efter stk. 1 sker
ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre
indsigelse, jf. stk. 3.
Det fremgår af § 49, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov, at vil lejeren ikke anerkende
ophævelsen, skal han senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsætte
skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge
sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb.
Det fremgår af § 49, stk. 4, i den gældende boligreguleringslov, at har ejeren ikke en måned
efter, at han fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af
lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er taget i brug til beboelse, finder § 48,
stk. 3 og 4, anvendelse.
Hvis en lejlighed er udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen hæve lejeaftalen. Dette
gælder dog ikke, hvis lejeren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse,
ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.
Lejeren skal have skriftlig meddelelse om ophævelse af lejemålet og samtidig meddelelse om,
at lejeren inden 6 uger efter, at meddelelsen om ophævelsen er kommet frem til denne, kan
fremsætte skriftlig indsigelse mod ophævelsen. Kommunalbestyrelsen må, såfremt den trods
lejerens protest ønsker at fastholde ophævelsen, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger
efter, at lejerens protestfrist er udløbet.
Når lejemålet er ophævet, og ejeren har fået meddelelse herom, påhviler det ejeren inden 1
måned at sørge for, at boligen på ny bliver taget i brug til beboelse. Sker det ikke, kan
kommunen anvise en lejer, til hvem udlejer er forpligtet til at udleje lejligheden.
2.1.1.5. Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 1, må en bolig, der inden for de sidste 5 år
har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug
til sommerbeboelse, eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat
benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste punktum, omhandlede
enkeltværelser.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 2, at meddeles afslag på samtykke,
finder reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 48, stk. 2, løber fra
kommunalbestyrelsens afslag.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 3, at har ejeren i strid med reglerne
i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte
reglerne i § 48. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan
af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 49.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 4, at udlejning i medfør af § 5 og
§ 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering
m.v., ikke kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter stk. 1.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 5, at samtykke efter stk. 1 ikke er
påkrævet, hvis en helårsbolig tages i brug til fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør af §
41 a i lov om planlægning.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tage en lejlighed i brug som sommerbeboelse, hvis
boligen har været benyttet til helårsbeboelse inden for de sidste 5 år.
45
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen indebærer mulighed for, at der kan indgives ansøgning om, at en bolig fremover
må anvendes til sommerbeboelse. Ansøgning herom kan kun afslås, hvis lejlighedens fortsatte
anvendelse som helårsbolig er påkrævet af hensyn til boligsøgende.
Hvis en beboelseslejlighed eller anden form for bolig ikke på noget tidspunkt inden for de sidste
5 år har været benyttet til helårsbeboelse, kan ejeren frit, det vil sige uden
kommunalbestyrelsens samtykke, fortsætte en sådan anden anvendelse.
Hvis boligen senere tages i anvendelse til helårsbeboelse, vil den på ny være omfattet af reglerne
om benyttelse til beboelse.
Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en bolig alene anvendes til midlertidigt ophold, må
den reagere over for ejeren inden udløbet af en periode på 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor
den midlertidige benyttelse begyndte, da lokalerne ellers mister status som helårsbolig.
Hvis kommunalbestyrelsen giver afslag på ansøgning om midlertidig benyttelse m.v., finder
reglerne i den gældende lovs § 48 anvendelse.
Efter disse regler gælder, at hvis en bolig ikke er udlejet eller ikke benyttes til beboelse, påhviler
det ejeren at sørge for, at boligen bliver beboet. Det vil bero på en konkret vurdering, om en
bolig kan anses for at blive benyttet til helårsbeboelse.
Pligten til at sørge for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse, kan opfyldes ved at udleje
boligen, men er dette ikke sket, og en lejer indflyttet senest 6 uger efter, at boligen er blevet
ledig, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Kommunen kan da anvise en boligsøgende, til hvem ejeren er pligtig straks at udleje boligen.
Har en ejer i strid med reglerne undladt at indhente fornødent samtykke,
kommunalbestyrelsen pålægge ejeren at træffe foranstaltninger til at udleje boligen.
kan
Hvis ejeren uden kommunalbestyrelsens samtykke har udlejet boligen til sommerbeboelse eller
lignende, kan kommunalbestyrelsen kræve lejeaftalen ophævet.
Bestemmelsen i den gældende § 50 gælder ikke for boliger, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsbeboelse. Dette skyldes, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne give samtykke til, at en
bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, tages i brug til sommerbeboelse m.v., da dette
vil være i strid med lokalplanens bestemmelser om anvendelse og formål.
Kommunalbestyrelsen kan efter regler i planloven dispensere fra bestemmelser i en lokalplan
m.v., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller tidsbegrænses til 3 år.
Hvis kommunalbestyrelsen meddeler dispensation efter planlovens bestemmelser, som
indebærer, at boligen kan anvendes til andet formål end helårsbolig, vil boligen ikke længere
falde under reglerne i dette kapitel.
Efter bestemmelsen i stk. 4 kræver udlejning efter sommerhuslovens § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1,
ikke kommunalbestyrelsens samtykke efter stk. 1. Det er dermed sikret, at ejere og brugere,
som følger reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v., ikke
skal indhente kommunalbestyrelsens samtykke. Herefter reguleres udlejning af en ejers eller en
brugers egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. alene af reglerne i sommerhusloven
og ikke af begge regelsæt i kombination.
46
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Stk. 5 henviser til reglerne om planlovens regler om flexboliger. Bestemmelsen indebærer, at
anvendelse af en helårsbolig til fritidsformål i henhold til en flexboligtilladelse i medfør af
planlovens § 41 a ikke tillige kræver samtykke efter ovennævnte stk. 1.
2.1.1.6. Kommunalbestyrelsens samtykke
Efter den gældende boligreguleringslovs § 51, stk. 1, skal kommunalbestyrelsens svar på en
ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 foreligge senest 6 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som
kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 51, stk. 2, at er boligen ledig, kan
kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til
helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 51, stk. 3, at har kommunalbestyrelsen
nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at
anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen
anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen endeligt at skønne over, om der i det enkelte tilfælde
bør gives samtykke. Afgørende for kommunalbestyrelsens skøn må være, om der er boligmangel
i kommunen, og på hvilken måde fx sammenlægning af lejligheder m.v. vil påvirke
boligudnyttelsen i kommunen. Er der på den anden side ikke mærkbar boligmangel i den
pågældende kommune, vil det være en naturlig følge heraf, at kommunalbestyrelsen meddeler
samtykke.
Kommunalbestyrelsen kan således kun nægte samtykke, hvis lejlighedens fortsatte anvendelse
til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Kommunalbestyrelsens svar på ansøgninger om samtykke til at nedlægge en bolig, at
sammenlægge lejligheder, at en husstand må benytte mere end én bolig i Region Hovedstaden
m.fl. og til at anvende en helårsbolig til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse
skal foreligge inden for en frist på 6 uger.
Det fremgår af § 52, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov, at forinden
kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet formål end
helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el. lign. Iværksættes med henblik på
sammenlægning eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan
kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.
Det følger af § 52, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at fremgår det af den begrundelse,
der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen er afgivet med det
formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det en betingelse for
opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens afgivelse.
Indtil kommunalbestyrelsens samtykke er kommet til modtagerens kundskab, må der ikke tages
skridt til vedkommende lejligheds sammenlægning eller foranstaltning til anden brug end
beboelse. Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen forlange den tidligere tilstand
genoprettet. Overtrædelse af forbuddet er endvidere sanktioneret ved straf.
Som følge af bestemmelsen må enhver forandring af en bygning, der tilsigter formindskelse af
antallet af beboelseslejligheder ved nedlæggelse af beboelseslejligheder eller ved omdannelse
til anden brug end beboelse, ikke godkendes af bygningsmyndigheden uden forudgående
47
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
forhandling med kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen får på den måde mulighed for at
påse overholdelsen af reglerne om samtykke m.v.
Afgives der en opsigelse af en lejer, som har til formål at tilvejebringe en tilstand, der kun kan
opnås ved kommunalbestyrelsens samtykke, er den ugyldig, hvis samtykke ikke foreligger.
Kommunalbestyrelsens samtykke skal foreligge ved opsigelsens afgivelse. Herudover skal
lejelovens almindelige betingelser for opsigelse være opfyldt.
2.1.1.7. Tilsyn med reglernes overholdelse
Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 d kan kommunalbestyrelsen som led i sin
tilsynsforpligtelse samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret
(BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe
oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske
som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne har mulighed for at påse, om helårsboliger
i kommunen faktisk anvendes til helårsbeboelse.
Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for, at boligen er helårsbeboet. Den typiske
indikation for, at boligen er helårsbeboet, er, at en person er bopælsregistreret i CPR på boligen.
Dette er dog ikke i sig selv et afgørende bevis, da det er den faktiske udnyttelse af boligen, der
er afgørende.
I tilfælde, hvor der ikke er bopælsregistreret personer på en adresse i CPR, eller hvor der ofte
sker ændring af bopælsregistreringen af personer i CPR på en adresse, vil ejeren kunne findes
via en samkøring af de 3 registre
–
CPR-, BBR- og ESR-registret. Det vil kunne konstateres, om
der tidligere har været personer bopælsregistreret på en adresse i CPR, hvor der ikke aktuelt er
personer bopælsregistreret, eller om der aldrig har været personer bopælsregistreret i CPR på
adressen, hvilket kan være relevant i relation til boliger opført uden bopælspligt, men hvor
bopælspligten indtræder, når boligen har været anvendt til helårsbeboelse.
Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må
viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne formål.
Databeskyttelseslovens § 5, stk. 2, angiver, hvad der skal til for at afgøre, om behandling af
personoplysninger er foreneligt med det formål, som personoplysningerne oprindeligt er
indsamlet til.
Med henblik på at sikre, at der ikke er tvivl om det retlige grundlag for samkøring af CPR-, BBR-
og ESR-registrene, er der i bestemmelsen skabt en udtrykkelig hjemmel til samkøring af de tre
nævnte registre med det formål at håndhæve reglerne om helårsbeboelse. De oplysninger, der
vil indgå i samkøringen, er ikke følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter
identifikation af ejendomme, adresser og navne på ejendomsejere.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 e kan kommunalbestyrelsen til brug for
undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om
bopælspligt:
1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en
afgrænset periode på mindst 1 måned.
2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til
husstandens dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme
indenfor i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller
beboer betræde et fællesareal.
48
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Som et led i at sikre, at kommunerne har mulighed for at påse, om helårsboliger i kommunen
faktisk anvendes til helårsbeboelse, er der i loven givet mulighed for, at kommunen har adgang
til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en husstands forbrug, og at kommunen
kan opsøge udvalgte husstande på bopælen.
Kommunen kan benytte sig af disse muligheder for kontrol, hvis den har begrundet mistanke
om overtrædelse af gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 1. Det fremgår af denne
bestemmelse, at bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse,
ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den
ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse.
Det samme gælder, hvis kommunen har begrundet mistanke om overtrædelse af gældende
boligreguleringslovs § 50, stk. 1. Efter denne bestemmelse må en bolig, der inden for de sidste
5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i
brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen
fortsat kan benyttes til helårsbeboelse.
Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal
konstateres, om en bolig benyttes til helårsbeboelse. Den enkelte boligs forbrugsmønster kan
være indikator for, om der er tale om helårsbeboelse, eller om boligen står tom.
Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må
viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne formål.
Det følger heraf, at oplysninger fra forsyningsselskaberne ikke kan videregives til kommunerne
med henblik på kontrol og tilsyn med bopælspligten uden udtrykkelig hjemmel.
Der er derfor i loven givet hjemmel til, at kommunen som led i kontrollen med boligernes
benyttelse har adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om boligens forbrug af
el, vand, varme og gas i en bestemt periode. De oplysninger, der vil indgå i processen, er ikke
følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter identifikation af navne, adresser og
forbrug af el, vand, varme og gas.
Besøg på bopælen vil kunne medvirke til at konstatere eventuel ulovlig brug af boliger. Det
gælder både helårsboliger, som står tomme, det vil sige, hvor der ikke er registreret en person
i CPR-registret på adressen, men også boliger, hvor der er en formodning om, at boligen ikke
benyttes til helårsbeboelse på trods af, at der er bopælsregistreret en person i CPR på adressen.
På den baggrund har kommunalbestyrelsen som led i kontrol af ulovlig brug af boligen som
udgangspunkt samme adgang til kontrolbesøg, som gælder for fx medielicenskontrol. Det
indebærer, at kommunalbestyrelsens adgang til at opsøge udvalgte husstande er afgrænset,
således at den alene strækker sig hen til boligens dør.
Kontrolbesøg på adressen er et meget vidtgående skridt i forhold til grundlæggende regler om
boligens ukrænkelighed i grundlovens § 72. Det følger af grundlovens § 72, at adgangen til at
foretage husundersøgelse kræver enten lovhjemmel eller retskendelse. Det antages, at
bestemmelsen særligt omfatter undersøgelse af lokaliteter, som anvendes til beboelse. Lokaler
og arealer, der er almindeligt tilgængelige for almenheden, falder derimod uden for
bestemmelsen. En offentlig myndighed har derfor adgang hertil og vil i den forbindelse kunne
foretage undersøgelser, for så vidt den offentlige myndighed ikke går videre, end hvad der er
tilladt andre.
2.1.1.8. Straf
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 1, straffes den med bøde, som uden
kommunalbestyrelsens samtykke:
49
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
a) i strid med reglerne i § 46, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,
b) i strid med reglerne i § 47, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for
personer, der tilhører samme husstand,
c) i strid med reglerne i § 47, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,
d) i strid med reglerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.
midlertidig benyttelse,
e) i strid med reglerne i § 52 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på
sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 2, straffes den med bøde, som undlader at
indgive den i § 48, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den
angivne frist.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 4, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Overtrædelse af reglerne i kaptitel VII straffes med bøde. Dette gælder, når der uden
kommunalbestyrelsens samtykke sker overtrædelse af reglerne om nedlæggelse og
sammenlægning af boliger, udlejning af boliger som enkelte værelser, anvendelse af helårsbolig
som sommerbolig og benyttelse af flere boliger.
Bødestraf kan også idømmes, hvis en ejer ikke anmelder en lejlighed ledig inden 6 uger efter,
at den er blevet ledig, eller anmeldelsen først kommer efter fristens udløb.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Reglerne om anvendelsesområdet for reglerne om benyttelse af boliger foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.2. Nedlæggelse af boliger m.v.
Reglerne om nedlæggelse af boliger foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.3. Ledige boliger
Reglerne om, at boliger ikke må stå ledige og ubenyttede hen, foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.4. Kommunens ophævelse af lejeaftalen
Reglerne om, at kommunen kan hæve lejeaftalen, hvis boligen er udlejet, men ubeboet, foreslås
videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.5. Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
50
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Reglerne om, at det kræver kommunalbestyrelsens samtykke at tage en bolig i brug til
midlertidig benyttelse m.v., foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.6. Kommunalbestyrelsens samtykke
Reglerne om kommunalbestyrelsens samtykke foreslås videreført uden indholdsmæssige
ændringer.
2.1.2.7. Tilsyn med reglernes overholdelse
Reglerne om kommunens kontrolmuligheder foreslås videreført
ændringer.
2.1.2.8. Straf
Reglerne om bødestraf ved at handle i strid med en række af reglerne om benyttelse af boliger
foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
uden indholdsmæssige
2.2. Beboermaksimum
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Reglernes anvendelsesområde m.v.
Af den gældende § 2 i boligreguleringsloven fremgår, at reglerne om beboermaksimum i de
gældende §§ 52 a-c i boligreguleringsloven kun gælder, hvor kommunalbestyrelsen har truffet
beslutning om, at de skal kunne gælde, og udlejeren af en ejendom skriftligt har meddelt
kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.
Endvidere fremgår af den gældende § 2 i boligreguleringsloven, at reglerne i de gældende §§
52 a-c i boligreguleringsloven alene kan sættes i kraft samlet. Kommunalbestyrelsens
beslutning omfatter kommunen som helhed, og kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med
beslutningen angive, hvornår beslutningen har virkning fra. Kommunalbestyrelsens beslutning
gælder for højst 4 år ad gangen.
Efter den gældende § 3 i boligreguleringsloven skal kommunalbestyrelsens beslutning
bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen.
Bekendtgørelsen i Statstidende anses for at være en gyldighedsbetingelse, og
virkningstidspunktet for beslutningen kan tidligst være datoen på det nummer af Statstidende,
hvori beslutningen er bekendtgjort.
Når kommunalbestyrelsen har besluttet, at reglerne om beboermaksimum skal kunne gælde i
kommunen, så er det frivilligt for den enkelte udlejer at træffe beslutning om, hvorvidt
reglerne om beboermaksimum skal gælde i udlejerens ejendomme. Udlejerens meddelelse
omfatter alle udlejerens ejendomme i kommunen og får virkning fra det tidspunkt, hvor den er
kommet frem til kommunalbestyrelsen.
51
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Da kommunalbestyrelsens beslutning højst kan gælde for 4 år ad gangen, må
kommunalbestyrelsens desuden med mellemrum overveje, om der fortsat synes behov for at
have reglerne gældende i kommunen.
Hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i
udlejerens ejendomme, skal kommunalbestyrelsen lade udlejerens meddelelse tinglyse på
ejendommen, og kommunen afholder i den forbindelse udgifterne til tinglysning. Udlejerens
meddelelse kan alene gives for det samlede regelsæt i de gældende §§ 52 a-c i
boligreguleringsloven. Tinglysningen sikrer, at ejendommen også efter en overdragelse er
omfattet af reglerne. En erhverver af en ejendom, der er omfattet af reglerne om
beboermaksimum, vil dog kunne bringe ejendommen ud af reglernes anvendelse som
beskrevet nedenfor.
Udlejeren kan med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke
længere skal gælde i udlejerens ejendomme, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for
aflysning af den tinglyste meddelelse om, at reglerne gælder for ejendommen, og kommunen
afholder ligeledes udgifterne til dette. Hvis kommunalbestyrelsen ikke fornyer sin beslutning
om at lade reglerne om beboermaksimum gælde i kommunen, så vil kommunalbestyrelsen
efter virkningsperiodens udløb tilsvarende skulle sørge for aflysning af eventuelle tinglyste
meddelelser.
2.2.1.2. Maksimum for husstandens størrelse
Reglerne om beboermaksimum i den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven finder
kun anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen i en kommune har besluttet, at de gældende §§
52 a-c i boligreguleringsloven skal kunne gælde i kommunen, og en udlejer herudover har
meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde for udlejerens ejendomme i kommunen.
Af den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven fremgår, at et lejemål ikke må udlejes
til eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Dette gælder dog ikke ved forøgelse af
lejerens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, ægtefælle
eller samlever eller disses børn. Ligeledes gælder dette ikke, hvis kommunalbestyrelsen har
givet tilladelse efter den gældende § 52 b, stk. 1, i boligreguleringsloven.
Ved opgørelse af antallet af beboelsesrum lægges de oplysninger til grund, der fremgår af
Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
Efter den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven fremgår endvidere, at der ved et
lejemål forstås såvel en lejlighed som et enkeltværelse. Enkeltværelser omfatter både separate
enkeltværelser, samt enkeltværelser, som er en del af udlejerens beboelseslejlighed.
Efter den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven er det ikke tilladt at leje en bolig ud,
hvis boligen vil blive beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Reglen indebærer, at
det i udlejningssituationen er uden betydning, hvordan husstandens sammensætning er; det
vil sige, hvilke relationer de kommende husstandsmedlemmer har til lejeren af boligen, idet
reglen om højst 2 personer pr. beboelsesrum altid er den absolutte overgrænse. Undtagelsen i
2. pkt. skal sikre, at lejeren ikke forhindres i at forøge husstanden i lejeperioden med børn,
ægtefælle, samlever samt disses børn. Afgrænsningen er udtømmende og betyder fx, at
52
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
lejerens børnebørn samt børns ægtefælle/samlever ikke omfattes af undtagelsen. Adgangen til
at forøge husstanden gælder kun for den, der er lejer i henhold til lejeaftalen.
Af de gældende § 69, stk. 2, og § 70, stk. 2, i lejeloven fremgår, at udlejeren skal modsætte
sig fremleje i strid med beboermaksimum, og udlejeren kan straffes for at undlade dette.
Af den gældende § 52 a, stk. 2, i boligreguleringsloven fremgår, at lejeren ved lejeaftalens
indgåelse får en pligt til at oplyse udlejeren om husstandens størrelse, og dermed hvor mange
der skal bo i lejligheden. Udlejeren kan herved sikre sig, at boligen ikke vil blive beboet af flere
end 2 personer pr. beboelsesrum. Af hensyn til at undgå et eventuelt efterfølgende strafansvar
vil det være hensigtsmæssigt, at udlejeren sikrer sig, at lejerens oplysninger om, hvor mange
personer, der vil bo i lejemålet, fremgår af lejekontrakten.
Lejeren får endvidere med bestemmelsen pligt til at meddele udlejeren, når lejerens husstand
forøges i løbet af lejeperioden, således at det samlede antal personer, der bor i lejemålet,
overstiger 2 personer pr. beboelsesrum. Lejeren skal dog ikke oplyse om husstandsforøgelse,
der skyldes, at lejeren har fået flere børn, eller at husstanden er blevet forøget med lejerens
ægtefælle eller samlever eller disses børn.
I den gældende § 52 a, stk. 3, i boligreguleringsloven beskrives, hvad udlejeren skal gøre, hvis
udlejeren bliver bekendt med, at der bor for mange personer i et lejemål. Udlejeren må anses
for at være bekendt med overtrædelsen, når udlejeren har en mere sikker viden herom. Dette
kan fx være tilfældet, hvis udlejeren selv bor i ejendommen eller får besked om overtrædelsen
af viceværten. Er der tale om beboerklager, vil det bero på udlejerens konkrete vurdering, om
klagen er tilstrækkeligt underbygget. Udlejeren skal, når denne bliver bekendt med en
overskridelse af beboermaksimum, anmelde til kommunalbestyrelsen, at der bor for mange
personer i lejemålet. Udlejeren er dog i intet tilfælde forpligtet til at foretage selvstændige
undersøgelser af, om beboermaksimum er overskredet.
Efter den gældende § 52 b, stk. 1, i boligreguleringsloven kan kommunalbestyrelsen i visse
tilfælde dispensere fra reglen om beboermaksimum i § 52 a, stk. 1. Det er hensigten med
bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal meddele tilladelsen efter § 52 b, stk. 1, i tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at der er tale om et af de tre
tilfælde, der er beskrevet i bestemmelsen.
Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at det samlede antal personer, der bor i
lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, hvis husstandsforøgelsen skyldes syge eller
gamle, plejekrævende slægtninge. Det er hensigten hermed, at beslutningen om
beboermaksimum ikke skal afskære muligheden for, at lejeren lader en slægtning, der enten
er syg eller er gammel og har brug for hjælp eller omsorg, flytte ind hos sig. Ved vurderingen
af, om der skal dispenseres fra beboermaksimum, kan kommunalbestyrelsen lægge vægt på,
om slægtningenes omsorgsbehov bedst tilgodeses hos lejeren. Kommunalbestyrelsen kan
herunder lægge vægt på, om boligforholdene efter modtagelse af den syge eller gamle,
plejekrævende slægtning muliggør, at der, eventuelt med bistand fra det offentlige, kan ydes
bistand på en forsvarlig måde. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke afslå at dispensere
under henvisning til beboersammensætningen i boligområdet.
53
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele tilladelse til, at det samlede antal personer, der
bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum i tilfælde, hvor tvingende sociale
hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler for det.
Endelig kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til overskridelse af beboermaksimum,
hvis boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et areal på 20
m
2
eller mere pr. person. Dette indebærer, at fx en lejlighed med 2 rum vil kunne blive beboet
af flere end 4 personer, hvis lejligheden er så stor, at der vil være mindst 20 m
2
pr. person,
selv om der flytter en ekstra person eller eventuelt flere ind i lejligheden. Det forudsættes, at
kommunalbestyrelsen som udgangspunkt meddeler dispensation, hvis betingelsen er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at dispensere, hvis boligen efter en konkret vurdering
ikke er velegnet for flere personer end det antal, der følger af beboermaksimum.
Af den gældende § 51 b, stk. 2, i boligreguleringsloven gælder en kort frist på 1 uge, som
kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal overholde ved stillingtagen til, om der skal gives
tilladelse til overskridelse af beboermaksimum. Det er ikke hensigten, at lejeforholdet skal
kunne ophæves, så længe kommunalbestyrelsen er ved at behandle en
dispensationsansøgning fra lejeren. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter den gældende § 51
b, stk. 1, i boligreguleringsloven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan dog søges
indbragt for Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand.
Spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 vil være omfattet af
det kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, som fører tilsyn med,
at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf.
lov om kommunernes styrelse § 48, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er
tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse § 48 a.
2.2.1.3. Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
Det fremgår af den gældende § 52 b, stk. 3, i boligreguleringsloven, at kommunalbestyrelsen,
i ejendomme, hvor §§ 52 a-c er gældende, jf. § 2, stk. 1, så vidt muligt senest 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse efter § 2, stk. 1, 4. pkt., eller en lejer er
tilmeldt folkeregisteret på den pågældende ejendoms adresse, skal meddele lejeren, at
beboermaksimum, herunder reglerne den gældende lejelovs § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73,
stk. 5, og almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder for lejemålet.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere meddele, at dette indebærer, at kommunalbestyrelsen
som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det formål at påse, om
beboermaksimum overskrides. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange personer
der er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse, og om beboermaksimum
overskrides, jf. § 52 a, stk. 1.
Når udlejeren har givet meddelelse til kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen så
vidt muligt senest 2 uger efter, at meddelelsen er kommet frem, meddele alle beboelseslejerne
i de berørte ejendomme, at reglerne er gældende i ejendommene, og at dette indebærer, at
kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det formål at
54
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
påse, om beboermaksimum overskrides. Kommunalbestyrelsens meddelelse skal indeholde
oplysning om indholdet og rækkevidden af såvel reglerne om beboermaksimum i
boligreguleringslovens §§ 52 a-c som reglerne i lejelovens § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73,
stk. 5, eller almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, hvorefter udlejeren skal
modsætte sig henholdsvis fremleje og bytte, som indebærer overskridelse af
beboermaksimum. Endvidere skal kommunalbestyrelsen sende en tilsvarende meddelelse til
nye lejere så vidt muligt senest 2 uger efter, at en ny lejer er tilmeldt folkeregisteret på
ejendommens adresse. Det påhviler således kommunalbestyrelsen at føre løbende tilsyn med,
hvornår der ifølge folkeregisteret flytter nye lejere ind i de ejendomme, hvor reglerne om
beboermaksimum gælder.
Det fremgår herudover af den gældende § 52 b, stk. 3, i boligreguleringsloven, at overskrides
beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet
vil blive ophævet, hvis overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger
efter, at påkravet er kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet ikke disse oplysninger samt
oplysning om lejerens mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum
efter stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet lejeren meddelelse efter 1. pkt., er det
ugyldigt. Skyldes overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed antallet af beboere i et
fremlejeforhold i henhold til den gældende lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64, kan
kommunalbestyrelsen forlænge den i 4. pkt. nævnte frist.
Kommunalbestyrelsen skal altså påse, at beboermaksimum hverken er overskredet i det
primære lejeforhold eller i fremlejeforholdet. Denne tilsynsforpligtelse indebærer, at
kommunalbestyrelsen løbende må føre tilsyn med, hvor mange personer der er tilmeldt
folkeregisteret på den pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides. Endvidere
må kommunalbestyrelsen, på det tidspunkt hvor beboermaksimum træder i kraft, skaffe sig
viden om, hvilke husstande som på dette tidspunkt overskrider beboermaksimum. Endelig skal
kommunalbestyrelsen følge op på anmeldelser fra udlejeren efter den gældende
boligreguleringslovs § 52 a, stk. 3, om overskridelser af beboermaksimum. Herudover fører
kommunalbestyrelsen det sædvanlige tilsyn med driften i støttet byggeri.
Kommunalbestyrelsen har således en pligt til at håndhæve reglen om beboermaksimum over
for lejeren, og det påhviler kommunalbestyrelsen at holde udlejeren løbende orienteret herom.
Kommunalbestyrelsen skal sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet,
hvis overskridelsen af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger efter, at påkravet
er kommet frem til lejeren. Er kommunalbestyrelsen ikke bekendt med, hvem der er lejeren,
må påkravet sendes til alle beboere i lejemålet. Hvis en del af en lejlighed er fremlejet, er der
tale om to (eller flere) lejemål, det vil sige såvel det primære oprindelige lejemål, som det
lejemål, som er opstået ved fremlejeaftalen. Påkrav fra kommunalbestyrelsen skal indeholde
oplysning om muligheden for at ophæve, om 4-ugers fristen for at lovliggøre forholdene, og
om lejerens mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum efter den
gældende boligreguleringslovs § 52 b, stk. 1. Indeholder påkravet ikke disse oplysninger, er
det ugyldigt.
I de særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efterfølgende bliver bekendt med, at
overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed ikke skyldes forholdene i det primære
lejeforhold, men forholdene i fremlejeforholdet, kan kommunalbestyrelsen forlænge 4-ugers
55
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
fristen for lovliggørelse af forholdene. Fristen kan efter kommunalbestyrelsens skøn forlænges,
så udlejeren har mulighed for at lovliggøre forholdene, eventuelt ved at ophæve
fremlejeaftalen, jf. stk. 5.
Efter den gældende § 52 b, stk. 4, i boligreguleringsloven skal kommunalbestyrelsen, når
overskridelsen ikke bringes til ophør inden den i stk. 3 nævnte frist på 4 uger, ophæve
lejeaftalen uden ugrundet ophold. Ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den
gældende lejelovs §§ 94 og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92 finder tilsvarende anvendelse.
Ved ophævelse skal alle personer i det lejede fraflytte lejemålet. Ophævelsen sker ved skriftlig
meddelelse til lejeren. Ved ophævelsen finder reglerne i den gældende lejelovs §§ 94 og 95,
henholdsvis almenlejelovens §§ 91 og 92, tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at
kommunalbestyrelsen ikke kan hæve, hvis det forhold, der lægges lejeren til last, skønnes at
være af uvæsentlig betydning. Det bemærkes, at der ved vurderingen af, om en overskridelse
af bestemmelsen om beboermaksimum er væsentlig, ikke kan lægges vægt på antallet af
personer, der bor i lejemålet ud over beboermaksimum, idet det er hensigten, at enhver
overskridelse af den tilladte grænse på 2 personer pr. beboelsesrum i den gældende
boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, skal føre til ophævelse under forudsætning af, at forholdet
ikke er omfattet af undtagelserne i § 52 a, stk. 1, eller kommunalbestyrelsen har meddelt
tilladelse efter den gældende boligreguleringslovs § 52 b, stk. 1.
Ved væsentlighedsvurderingen kan der lægges vægt på andre forhold, såsom hvor længe
overskridelsen af bestemmelsen om beboermaksimum har fundet sted. Såfremt overskridelsen
er af en midlertidig og kortvarig karakter, vil dette efter omstændighederne kunne tale for, at
overskridelsen er af uvæsentlig betydning, og kommunalbestyrelsen dermed ikke kan hæve
lejeaftalen. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke ophæve lejeforholdet, hvis overskridelsen er
bragt til ophør, inden ophævelsen sker. Derimod har det ingen betydning for gennemførelsen
af ophævelsen, om overskridelsen bringes til ophør, efter at lejeforholdet er ophævet. Det er
således hensigten, at en ophævelse skal gennemføres.
Det er heller ikke hensigten, at ophævelse skal kunne ske, hvis lejeren har ansøgt
kommunalbestyrelsen om tilladelse efter stk. 1, uden at der er truffet afgørelse herom. Der
henvises til den gældende boligreguleringslovs § 52 b, stk. 2, hvoraf det fremgår, at
kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelsen af
lejerens ansøgning.
Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse omfatter også tilsyn med, om lejeren efter
ophævelsen fraflytter det lejede. Sker dette ikke, skal kommunalbestyrelsen gennemføre en
ophævelsessag for fogedret og eventuelt boligret. Kommunalbestyrelsens pligt til at
gennemføre ophævelsessagen for højere retsinstanser forudsætter, at sagen er af principiel
karakter. Kommunalbestyrelsens sager om ophævelse m.v. har karakter af afgørelsessager i
forvaltningslovens forstand i relation til udlejeren. Udlejeren har derfor de beføjelser, der følger
af denne lov, herunder ret til partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.
Efter den gældende § 52 b, stk. 5, i boligreguleringsloven kan udlejeren i et fremlejeforhold i
henhold til den gældende lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64 hæve lejeaftalen, når
lejerens husstand forøges, således at det samlede antal personer, der bor i lejligheden,
56
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
overskrider beboermaksimum, jf. den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, og lejeren
trods udlejerens påkrav undlader at bringe overskridelsen til ophør. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Stk. 5 finder anvendelse ved fremleje af værelser i henhold til den
gældende lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64. Såfremt en overskridelse af
beboermaksimum i fremlejeforholdet indebærer, at beboermaksimum bliver overskredet for
hele lejligheden, gives der den lejer, som samtidig er udlejer i fremlejeforholdet, en mulighed
for at ophæve lejeaftalen i fremlejeforholdet, og dermed lovliggøre forholdene i lejligheden.
Udlejeren kan dog ikke ophæve lejeaftalen, hvis det forhold, der lægges lejeren til last,
skønnes at være af uvæsentlig betydning. Sørger udlejeren i fremlejeforholdet ikke for at
lovliggøre forholdene i lejligheden gennem påkrav og eventuel ophævelse inden for den af
kommunalbestyrelsen fastsatte frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve det primære
lejeforhold.
Efter den gældende § 52 c i boligreguleringsloven kan kommunalbestyrelsen som led i sin
tilsynsforpligtelse, jf. den gældende boligreguleringslovs § 52 b, stk. 3, samkøre Det Centrale
Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe
oplysning om, hvorvidt den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, om
beboermaksimum er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag
eller som led i en generel søgning til brug for kontrol heraf.
Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse medfører et behov for samkøring af oplysninger i
Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælleskommunale Persondatasystem med henblik
på at få oplyst, hvor mange beboelsesrum der er i et lejemål, hvor mange personer der er
tilmeldt den pågældende adresse, og hvilke familiemæssige relationer disse personer har til
hinanden.
De til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler skal iagttages af
kommunalbestyrelsen og evt. øvrige databehandlere eller dataansvarlige, der behandler
personoplysninger som led i samkøringen og tilsynet.
2.2.1.4.
Strafbestemmelse
Efter den gældende § 53, stk. 3, i boligreguleringsloven straffes den udlejer, som i strid med
reglerne i den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, udlejer en bolig, således at
lejemålet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, som er bekendt med, at der
sker overtrædelse af § 52 a, stk. 1, uden at anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen,
jf. § 52 a, stk. 3.
Den udlejer, der udlejer en bolig i strid med reglerne om beboermaksimum i den gældende
boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, således at lejemålet bliver beboet af flere end 2 personer
pr. beboelsesrum, kan straffes med bøde. Ved udlejer forstås også en lejer, der som
fremlejegiver udlejer en beboelseslejlighed efter den gældende lejelovs § 70 eller
almenlejelovens § 65 eller en del af lejligheden efter den gældende lejelovs § 69 eller
almenlejelovens § 64.
Endvidere kan den udlejer, som er bekendt med, at der sker overtrædelse af
beboermaksimum, straffes med bøde, hvis udlejeren undlader at anmelde overtrædelsen til
kommunalbestyrelsen i henhold til den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 3.
57
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Udlejeren kan med fordel sikre sig, at lejeren oplyser i lejekontrakten, hvor mange personer
der skal bo i lejemålet af hensyn til at undgå et eventuelt efterfølgende strafansvar. Det er
som nævnt en forudsætning for, at udlejeren kan straffes, at udlejeren er bekendt med, at der
sker overtrædelse af beboermaksimum. Udlejeren må anses for at være bekendt med
overtrædelsen, når udlejeren har en mere sikker viden herom. Udlejeren er dog i intet tilfælde
er forpligtet til at foretage selvstændige undersøgelser af, om beboermaksimum er
overskredet.
Efter den gældende § 53, stk. 4, i boligreguleringsloven kan der pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Er udlejer en almen boligorganisation, forudsættes bødeudgiften afholdt af arbejdskapitalen.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Det foreslås, at de gældende regler om anvendelsesområdet for reglerne om beboermaksimum
indholdsmæssigt videreføres med enkelte sproglige og redaktionelle justeringer.
Bestemmelserne svarer i det væsentlige til de relevante dele af den gældende
boligreguleringslovs §§ 2 og 3. Af hensyn til forståelsen foreslås det tydeliggjort, at
kommunalbestyrelsen alene kan beslutte, at reglerne om beboermaksimum kan anvendes i
kommunen. For at reglerne om beboermaksimum skal gælde i en ejendom, kræver det, at
udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.
Endvidere foreslås det tydeliggjort, at hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at reglerne om
beboermaksimum kan anvendes i kommunen, så kræver det for at bringe virkningen til ophør
enten, at kommunalbestyrelsens beslutter, at reglerne ikke længere skal kunne gælde i
kommunen eller, at den fastsatte virkningsperiode på op til 4 år udløber uden at blive
forlænget ved ny beslutning.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.
2.2.2.2. Maksimum for husstandens størrelse
Det foreslås, at de gældende regler om maksimum for husstandens størrelse og
kommunalbestyrelsens mulighed for at tillade, at beboermaksimum overskrides,
indholdsmæssigt videreføres med enkelte redaktionelle justeringer.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.
2.2.2.3. Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
Det foreslås, at de gældende regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give meddelelse til
lejere omfattet af reglerne om beboermaksimum samt pligt til tilsyn, herunder adgang til at
58
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
samkøre registre, og håndhævelse af reglerne indholdsmæssigt videreføres med enkelte
sproglige og redaktionelle justeringer.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.
2.2.2.4. Strafbestemmelse
Det foreslås, at de gældende regler om straf for den udlejer, der udlejer i strid med reglerne
om beboermaksimum eller undlader at anmelde overtrædelse, som udlejer er bekendt med, til
kommunalbestyrelsen, indholdsmæssigt videreføres med enkelte redaktionelle justeringer.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.
2.3. Kommunal sikring af forsyning af vand, varme og el i private udlejningsejendomme
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 1, at undlader en udlejer, som skal levere
varme og opvarmning af brugsvand, jf. § 36, at lade ejendommen forsyne med energi til
opvarmning, og afhjælper han ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal
kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med
energi til opvarmning for udlejerens regning, herunder kan kommunen indfri restancer, der er
til hinder for fortsat levering.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 2, at bliver el- eller vandforsyningen til en
ejendom, hvor udlejeren skal levere el eller vand afbrudt på grund af manglende betaling fra
udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal
kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at el-
og vandforsyningen genoptages.
Formålet med stk. 1 og 2 er at sikre, at udlejerens forsyning af varme, opvarmning af
brugsvand, vand og el til lejlighederne opretholdes i tilfælde, hvor den udlejer, som efter
lejeaftalen har forpligtet sig til at levere vand, varme og el, undlader at betale leverandøren af
de nævnte ydelser. Kommunen har pligt til at sørge for varme, el m.v. til beboerne, hvis
udlejeren forsømmer pligten hertil.
Kommunen har dermed adgang til efter henvendelse fra en lejer at lade ejendommen forsyne
med vand, varme, opvarmning af brugsvand og el for udlejerens regning.
I bestemmelserne er taget højde for, at der kan være situationer, hvor kommunen må indfri
en restance for at få genoptaget leveringen af el, vand og varme til ejendommen, hvis
forsyningen er blevet afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren.
Hvis lejerne eksempelvis ikke får varme, fordi det tekniske anlæg er defekt, kan kommunen
ikke med hjemmel i denne bestemmelse gå ind og reparere anlægget for udlejerens regning.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3, at beløb, som kommunen har lagt ud
efter stk. 1 og 2, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter
59
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
ved forsinket betaling m.v. fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan
kommunen kræve et gebyr på 100 kr. med tillæg af 2 pct. Af det skyldige beløb ud over 1.000
kr. Beløbet på 100 kr. reguleres én gang om året efter nettoprisindeks og beløber sig i dag til
156 kr. (2020-niveau).
Det fremgår endvidere af § 46 b, stk. 4, i den gældende lejelov, at beløb efter stk. 3 har
samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de
regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Stk. 3 og 4 indeholder hjemmel til, at kommunen kan beregne sig et gebyr for at lade
ejendommen forsyne med el, vand, varme m.v. Kommunen kan endvidere forlange det beløb,
som kommunen har lagt ud, forrentet efter rentelovens bestemmelser.
Efter den gældende rentelovs § 5, stk. 1, fastsættes renten efter forfaldsdagen til en årlig
rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats
anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.
den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.
Som følge af, at kommunen er forpligtet til at opretholde varmeforsyningen, og at disse
ydelser har en væsentlig betydning for ejendommens værdi, er der samme fortrinsret i
ejendommen for de beløb, som kommunen har lagt ud, der gælder for krav på
ejendomsskatter.
Dette indebærer, at kravet hæfter på den faste ejendom uden tinglysning og forud for al anden
pantegæld.
Ud over selve de udlagte beløb vedrører fortrinsretten tillige kommunens krav på renter og
eventuelt gebyr.
2.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i sammenskrivningen foreslås, at bestemmelserne om kommunens pligt til at lade
ejendommen forsyne med varme, el og vand flyttes fra lejeloven til lov om boligforhold, da
bestemmelserne ikke regulerer forholdet mellem lejeren og udlejeren.
Reglerne foreslås uden indholdsmæssige ændringer videreført i et selvstændigt kapitel 3 i lov
om boligforhold. Som en sproglig præcisering foreslås i stk. 2, at det udtrykkeligt fremgår af
bestemmelsen, at kommunen på samme vis som efter stk. 1 kan indfri en restance, der er til
hinder for fortsat levering, hvis kommunen på begæring af en lejer for udlejerens regning skal
sikre, at el- og vandforsyningen genoptages. Dette var retstilstanden forud for de ændringer af
lejeloven, som blev gennemført ved lov nr. 310 af 30. marts 2015. I den forbindelse blev
bestemmelsen alene ændret redaktionelt, så det var ikke hensigten at ændre retstilstanden for
så vidt angår kommunens mulighed for at indfri en restance som forudsætning for, at
forsyningen med el og vand kan genoptages.
60
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 3
foreslås som en sproglig præcisering tydeliggjort, at det er udlejeren og ikke lejeren,
som kommunalbestyrelsen kan afkræve et gebyr. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i den
gældende retstilstand.
2.4. Frakendelse af retten til at administrere private udlejningsejendomme
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Dom om frakendelse
I gældende lejelovs kapitel XVIII A reguleres frakendelse af retten til at administrere
udlejningsejendomme.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 1, kan ejere af udlejede beboelseslejligheder ved dom
frakendes retten til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til at
bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder.
Dette gælder dog ikke for ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse kan ske på tid fra
1 til 5 år regnet fra endelig dom.
Ordningen kan bringes i anvendelse over for udlejere, som ejer mere end én udlejet lejlighed,
og har til formål at ramme de tilfælde, hvor en udlejer gentager en retsstridig handling. Et
afgørende moment for ordningen er, at den har en væsentlig præventiv virkning således, at
udlejere er klar over, at gentagelse af en retsstridig handling kan indebære, at udlejeren mister
retten til at administrere udlejningsejendomme. Det er med bestemmelserne om frakendelse af
retten til at administrere udlejningsejendomme gjort klart, at det ikke kan accepteres, at nogle
udlejere ikke følger afgørelser fra huslejenævn og ankenævn.
For det første medfører en sådan adfærd, at forholdene for lejerne, som har deres bolig i
ejendommen, bliver uacceptable. Lejerne betaler for en løbende ydelse, som de ikke får i det
omfang, de efter retsforholdet har krav på.
For det andet medfører disse udlejeres adfærd stor skade for det store flertal af udlejere, som
samvittighedsfuldt opfylder deres forpligtelser over for lejerne.
Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at ejer mister både retten til at administrere og
retten til at bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme. Bestemmelsen
forhindrer, at en udlejer, der frakendes retten til at administrere, ikke omgår
rettighedsfrakendelsen ved eksempelvis at indsætte et familiemedlem som administrator.
Det er en grundlæggende betingelse for beslutningen om frakendelse af retten til at
administrere, at ejeren mindst ejer to udlejede beboelseslejligheder. Med udlejede
beboelseslejligheder menes også udlejede parcelhuse og ejerlejligheder. Det er således uden
betydning, om lejlighederne ligger i samme ejendom eller i hver sin ejendom. En ejer vil ikke
kunne frakendes retten til at administrere, hvis ejeren alene udlejer én beboelseslejlighed.
Udlejere af værelser, udlejere af en enkelt beboelseslejlighed og udlejere, der ikke ejer
ejendommen, er dermed ikke omfattet af ordlyden af § 113 a.
Frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme efter lejelovens kapitel XVIII A
kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.
61
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.4.1.2. Betingelser for frakendelse af administrationsretten
Betingelserne for frakendelse af administrationsretten, sigter efter et relativt højt niveau, da det
typisk er de groveste og gentagne forhold, som ønskes omfattet.
Efter den gældende lejelovs §§ 113 a, stk. 2, kan frakendelse i medfør af stk. 1 ske, såfremt en
ejer gentagne gange groft har tilsidesat reglerne i lejeloven eller boligreguleringsloven.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, kan frakendelse i medfør af stk. 1 i øvrigt ske i
tilfælde, hvor en ejer
1. to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne af i lejeloven,
boligreguleringsloven og byfornyelsesloven.
2. to gange er idømt bødestraf efter byggelovens § 30 for at undlade at foretage
vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en
bebyggelses beboere eller andre, eller for i forbindelse med udlejning at benytte lokaler
til beboelse, som ikke efter byggeloven lovligt må anvendes til beboelse.
3. to gange har været under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
4. ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på
2 år.
5. tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond, jf. boligreguleringslovens § 60, har
fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10 år eller
6. inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af lejelovens
§ 6 og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Sager om frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme kan deles op i to typer,
dels sager hvor ejeren tidligere er idømt bøde eller fængselsstraf, og dels sager hvor der ikke
foreligger tidligere straffedomme.
Som vilkår for rettighedsfrakendelse kan være, at ejeren to gange er idømt bøde eller
fængselsstraf efter leje- eller byfornyelseslovgivningen. Vilkåret skal forstås således, at ikke
alene to tilfælde af straf efter en af de i bestemmelsen nævnte love, men også to tilfælde af
straf efter to af de nævnte love opfylder vilkåret. Det vil sige, at frakendelse også kan ske, hvis
der fx er idømt straf en gang efter lejeloven og en gang efter boligreguleringsloven.
Rettighedsfrakendelse i sager, hvor der ikke foreligger straffedomme, er betinget af, at ejeren
har tilsidesat reglerne i lejeloven og i boligreguleringsloven gentagne gange, og at
tilsidesættelsen kan anses for at være grov.
De regler, bestemmelserne tager sigte på, er typisk reglerne om beregning af leje, beregning af
lejeforhøjelse og udførelse af vedligeholdelsesarbejder, men kan dog ligeledes anvendes ved
tilsidesættelse af de mere specielle regler i lovgivningen.
Vurderingen af, om tilsidesættelse er sket gentagne gange, og om tilsidesættelsen kan anses
for at være grov, beror på de konkrete omstændigheder.
62
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Som bestemmelserne er formuleret, søges angivet et niveau for karakteren af de forhold, som
er omfattet af bestemmelsen. Der sigtes til et relativt højt niveau forstået således, at det er de
groveste og gentagne forhold, som ønskes omfattet.
I gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 6, er frakendelsesreglerne skærpet i relation til
overtrædelser af dusørbestemmelsen i gældende lejelovs § 6 med det præventive sigte at
nedbringe antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid med denne bestemmelse.
2.4.1.3. Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
Afgørelse om frakendelse af administrationsretten reguleres i den gældende lejelovs § 113 a,
stk. 4.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4, føres sager om rettighedsfrakendelse efter stk. 2
og 3 samt efter stk. 5 i strafferetsplejens former. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse,
jf. stk. 3, nr. 4 og 6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til
Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som en ejer ikke har
efterlevet. Når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgørelser
inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har fået
indberetning om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf
efter § 6 og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes
Investeringsfond give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn. Det eller de
involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse
er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en
sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse. Til brug for sager om
rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 5, skal Grundejernes Investeringsfond give meddelelse til
de involverede huslejenævn, når fonden tre gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder for
en ejer i henhold til § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Det eller de
involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse
er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en
sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse. Sag om rettighedsfrakendelse efter
stk. 2 og stk. 3, nr. 3-6, kan alene rejses, hvis huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan
rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf.
Sager om frakendelse og generhvervelse af retten til at administrere udlejningsejendomme føres
i strafferetsplejens former. Dette betyder blandt andet, at sagerne føres ved
anklagemyndighedens foranstaltning i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens fjerde
bog med de retssikkerhedsgarantier, dette indebærer.
Sagerne kan dels op i to typer sager. Sager, hvor ejeren tidligere er idømt bøde eller hæftestraf
og sager, hvor der ikke foreligger tidligere straffedomme.
Til brug for sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 4 og 6,
indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til Grundejernes
Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet.
Når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om forhold nævnt i nr. 4 og 6, skal
Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn.
63
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det eller de involverede huslejenævn foretager herefter en vurdering af, om betingelserne for
rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter
loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 4, beror på lejerens
aktive medvirken. Den eller de lejere, der har været part i en endelig huslejenævnssag, kan,
hvis ejeren undlader at efterleve afgørelsen, foretage indberetning heraf til det pågældende
huslejenævn.
I forhold til sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 6,
skærpes frakendelsesreglerne i relation til overtrædelser af dusørbestemmelsen i lejelovens § 6.
Det er Grundejernes Investeringsfond, der efter at have modtaget underretning fra
anklagemyndigheden orienterer huslejenævnet, når en ejer inden for en periode på 2 år både
er idømt både- og fængselsstraf efter dusørreglen og er registreret en eller flere gange for ikke
at have efterlevet huslejenævnets afgørelse.
Til brug for sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 5, skal
Grundejernes Investeringsfond give meddelelse til de involverede huslejenævn. Det eller de
involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse
er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en
sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Sager om rettighedsfrakendelse efter § 113 a, stk. 3, nr. 5, beror ikke på lejerens aktive
medvirken, som det er tilfældet med nr. 4. Grundejernes Investeringsfond råder selv over de
fornødne oplysninger om, hvilke ejere af boligudlejningsejendomme i hele landet, der har fået
udført arbejder efter boligreguleringslovens § 60, og på hvilke tidspunkter dette er sket.
Sag om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs § 113 a, stk. 2, og stk. 3, nr. 3-6, kan
alene rejses, hvis huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig
nedlægges påstand om straf.
2.4.1.4. Generhvervelse og strafudmåling
Det fremgår af gældende lejelovs § 113 a, stk. 5, at er retten til at administrere
udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere de pågældende
ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere tid end 2 år, skal spørgsmålet om generhvervelse
af retten inden frakendelsestidens udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse
kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er sket
for et bestemt tidsrum, kan retten kun generhverves, når ganske særlige omstændigheder
foreligger.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 113 a, stk. 6, at overtrædelse af en kendelse afsagt i
medfør af stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det fremgår af gældende lejelovs § 113 a, stk. 7, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
64
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Både sager om frakendelse og generhvervelse føres i straffeplejens former. Det betyder blandt
andet, at sagerne føres ved anklagemyndighedens foranstaltning i overensstemmelse med
bestemmelserne i retsplejelovens fjerde bog med de retssikkerhedsgarantier, dette indebærer.
2.4.1.5. Grundejernes Investeringsfonds administration mv.
Det følger af den gældende lejelovs § 113 b, stk. 1, at når en ejer er dømt efter § 113 a, skal
Grundejernes Investeringsfond have meddelelse herom ved rettens foranstaltning.
Det følger af den gældende lejelovs § 113 b, stk. 2, at for ejers regning forestår Grundejernes
Investeringsfond herefter administrationen af de af dommen omfattede ejendomme i den af
dommen omfattede periode. Grundejernes Investeringsfond kan beslutte, at administrationen
for ejerens regning overlades til en efter fondens vurdering egnet administrator.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 3, finder § 60, stk. 3, og 4, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 4, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om
Grundejernes Investeringsfonds administration.
Udgangspunktet er således, at når en ejer af en udlejningsejendom er frakendt retten til at
administrere sin eller sine udlejningsejendomme, overgår administrationen af den eller disse
ejendomme til Grundejernes Investeringsfond.
Der er dog i bestemmelsen åbnet mulighed for, at Grundejernes Investeringsfond helt eller
delvist kan overlade administrationen til en efter fondens beslutning egnet administrator.
Formålet med denne bestemmelse er at give Grundejernes Investeringsfond mulighed for at
begrænse omfanget af fondens ejendomsadministration, hvis fx et større ejendomsfirma
frakendes administrationsretten.
I bestemmelsen er endvidere givet boligministeren mulighed for i en bekendtgørelse at fastsætte
nærmere regler om Grundejernes Investeringsfonds administration af ejendomme, hvor ejeren
er frakendt retten til selv at administrere udlejningsejendomme.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 682 af 20. juni 2007 om administration
af private udlejningsejendomme efter lejelovens § 113 b.
I bekendtgørelsen er fastsat bestemmelser, som både finder anvendelse på Grundejernes
Investeringsfonds administration på ejerens vegne af private udlejningsejendomme og de
situationer, hvor Grundejernes Investeringsfond beslutter at overlade administrationen for
ejerens regning til en egnet administrator. I bekendtgørelsen er blandt andet fastsat nærmere
regler om administrationens grundlag, underretning af de berørte parter, administrators virke,
vederlag for administrationen og administrators regnskabsaflæggelse.
Administratoren, det vil sige Grundejernes Investeringsfond eller den, som Grundejernes
Investeringsfond har overladt administrationen til, indtræder i ejerens sted i forhold til lejerne
65
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
og oppebærer dermed ejendommens lejeindtægter, eventuelle á conto-betalinger til vand,
varme, el og lign.
Administrator skal administrere ejendommen eller ejendommene i overensstemmelse med
lovgivningen med henblik på at kunne levere de ydelser og stille det lejede til rådighed i den
stand, som lejerne efter lejeforholdet har krav på. Det følger af bekendtgørelsens § 8.
2.4.1.6. Tvungen administration
Det følger af gældende lejelovs § 113 c, at huslejenævnet efter reglerne i lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme kan beslutte, at en ejendom skal administreres på
ejerens vegne.
Bestemmelsen indebærer, at indgreb i retten til at administrere udlejningsejendomme både kan
ske efter lejeloven samt tvangsadministrationsloven.
2.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.1. Dom om frakendelse
Reglen om, at ejere af udlejningsejendomme ved dom kan frakendes retten til at administrere
ejendomme, foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.4.2.2. Betingelser for frakendelse af administrationsretten
Reglerne om, hvornår en ejer kan frakendes retten til at administrere ejendomme, foreslås
videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.4.2.3. Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
Reglerne om, hvordan der træffes afgørelse om frakendelse af retten til at administrere
udlejningsejendomme, foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.4.2.4. Generhvervelse og strafudmåling
Reglerne om, hvordan ejeren kan generhverve retten til at administrere ejendomme m.v.,
foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.4.2.5. Grundejernes Investeringsfonds administration mv.
Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds administration af ejendomme på ejerens vegne
foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
Det er hensigten, at der i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden udstedes en ny
bekendtgørelse af samme indhold, som den gældende bekendtgørelse.
2.4.2.6. Tvungen administration
Reglen om, at huslejenævnet efter reglerne i kapitel 5 om tvungen administration af
udlejningsejendomme kan beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne, foreslås
videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.5. Tvangsadministration
66
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Reglernes anvendelsesområde
Det følger af den gældende § 1, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at loven gælder for
ejendomme, hvor mindst 2 lejligheder er udlejet helt eller delvis til beboelse.
Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at flere ejerlejligheder,
der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i denne lov som
en ejendom.
Det følger af den gældende § 1, stk. 3, i tvungenadministrationsloven, at er flere ejendomme,
der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme
fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i denne lov som en
ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i
tingbogen.
Reglerne i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme finder anvendelse på
ejendomme, hvor mindst 2 lejligheder er udlejet helt eller delvis til beboelse. Ejendomsbegrebet
svarer i den forbindelse til det udvidede ejendomsbegreb, som følger af den gældende
boligreguleringslovs § 4 a.
Reglerne om tvangsadministration finder herefter ikke anvendelse for ejendomme med
erhvervslejemål, hvor udlejning alene sker til andet end beboelse. Reglerne omfatter endvidere
ikke ejendomme, hvor der kun er en enkelt udlejet beboelseslejlighed og ejendomme, hvor der
udelukkende udlejes enkeltværelser.
2.5.1.2. Beslutning om tvangsadministration
Det følger af den gældende § 2, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at huslejenævnet kan på
begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samt i de i stk. 3 nævnte tilfælde
beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne.
Det følger af den gældende § 2, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at det er en betingelse
for, at der kan træffes beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist efter § 19,
stk. 3, i lov om leje eller efter § 27, stk. 6, eller § 27 a, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond
to gange tidligere eller én gang tidligere inden for de sidste 2 år har ladet arbejder udføre for
ejernes regning, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, eller at Grundejernes
Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig at
udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Det følger af den gældende § 2, stk. 3, i tvungenadministrationsloven, at såfremt Grundejernes
Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig de i
stk.
2
nævnte
arbejder,
skal
investeringsfonden
give
meddelelse
herom
til
huslejenævnet. Huslejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, at ejendommen
skal administreres på ejerens vegne.
67
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende § 2 a, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at for ejendomme, der
er omfattet af reglerne i kapitel 10 i lov om byfornyelse samt kapitel 7 i lov om byfornyelse og
udvikling af byer, kan huslejenævnet på begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne samt i de i stk. 3 nævnte tilfælde træffe beslutning om, at en ejendom skal administreres
på ejerens vegne.
Det følger af den gældende § 2 a, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at det er dog en
betingelse for, at der kan træffes beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist
i henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling
af byer ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond to gange
tidligere eller en gang inden for de sidste to år har ladet arbejder udføre for ejerens regning i
henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling
af byer, eller at Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke
finder at kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Det følger af den gældende § 2 a, stk. 3, i tvungenadministrationsloven, at såfremt Grundejernes
Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig de i
stk. 2 nævnte arbejder, skal investeringsfonden give meddelelse herom til huslejenævnet.
Huslejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, hvorvidt ejendommen skal
administreres på ejerens vegne.
Når huslejenævnet træffer afgørelse om tvangsadministration sker det efter de sædvanlige
regler for huslejenævnsbehandling i boligreguleringslovens kap. 6.
For at nævnet kan træffe beslutning om tvangsadministration, skal fristen fastsat af nævnet
efter lejelovens § 19, stk. 3, eller boligreguleringslovens §§ 27, stk. 6, eller 27 a, stk. 2, ikke
være overholdt af ejendommens ejer. Der henvises til de nævnte bestemmelser. Herudover skal
Grundejernes Investeringsfond have udført arbejder på ejendommen på ejerens vegne eller
have fundet, at fonden ikke kan udføre arbejderne på grund af ejendommens særlige forhold.
De særlige forhold der kan medføre, at fonden ikke vil udføre arbejderne, kan fx være, at
ejendommen er særdeles forsømt, eller at ejendommens indtægter er meget ringe.
For så vidt angår ejendomme, der er omfattet af reglerne i kapitel 10 i lov om byfornyelse samt
kapitel 7 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan huslejenævnet træffe beslutning om
tvangsadministration, såfremt den af huslejenævnet fastsatte frist efter de i bestemmelsen
nævnte regler ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond
har udført arbejder for ejerens regning eller fundet, at arbejderne ikke kan udføres af fonden.
Bestemmelsen i tvungenadministrationslovens § 2 a indebærer dermed, at der er samme adgang
til at træffe afgørelse om tvangsadministration af en byfornyet udlejningsejendom, hvor
udlejeren ikke overholder sin pligt efter lov om byfornyelse til at udarbejde og følge drifts- og
vedligeholdelsesplaner for ejendommen i hele støtteperioden, som gælder ved en udlejers
tilsidesættelse af vedligeholdelsespåbud efter boligreguleringsloven
68
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende § 4, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at et huslejenævns
beslutning om tvungen administration er, uanset hvornår andre rettigheder er stiftet eller
tinglyst, gyldig over for enhver med de retsvirkninger, der følger af bestemmelserne i denne
lov.
Det følger af den gældende § 4, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at afgørelser om tvungen
administration skal meddeles boligministeren. Huslejenævnet skal lade afgørelsen tinglyse på
ejendommen.
Bestemmelsen indebærer, at nævnets afgørelse om at en ejendom skal tages under
tvangsadministration altid skal tinglyses på ejendommen. Den tinglyste beslutning respekteres
af alle øvrige tinglyste rettigheder.
2.5.1.3. Generelle bestemmelser om tvangsadministration
Det følger af den gældende § 5, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at boligministeren
udpeger administrator og fastsætter vederlag for administrationen. Foreligger der for
ejendommen en godkendt saneringsplan efter § 9 i lov om sanering, eller er ejendommen
omfattet af en beslutning efter § 16 i samme lov eller af en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller
73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om
byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, overtager
kommunalbestyrelsen eller ved selskabssanering saneringsselskabet dog de beføjelser, der er
tillagt administrator.
Det følger af den gældende § 5, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at såfremt ejendommen
er omfattet af en beslutning om kondemnering eller af påbud efter den tidligere gældende lov
om boligtilsyn, overtager kommunalbestyrelsen de beføjelser, der er tillagt administrator.
Det følger af den gældende § 6 i tvungenadministrationsloven, at huslejenævnet fastsætter efter
aftale med administrator en rimelig frist, inden for hvilken de påbudte arbejder skal være udført,
dog højst 10 år. Er ejendommen omfattet af en beslutning efter den tidligere gældende lov om
boligtilsyn, eller vil de påbudte arbejder stride mod eller væsentligt fordyre gennemførelsen af
en godkendt saneringsplan for ejendommen eller en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i lov
om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om
byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, skal administrator alene
udføre sådanne arbejder, der er nødvendige af hensyn til beboernes sikkerhed.
Det følger af den gældende § 7, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at administrator skal
underrette de panthavere i ejendommen, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, om
overtagelsen af administrationen og om de påbudte arbejder. Panthaverne kan vælge at lade
arbejderne udføre for egen regning. Ønsker flere panthavere at udføre arbejderne, har en
efterstående panthaver fortrinsret for en foranstående.
Det følger af den gældende § 7, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at såfremt panthaverne
ikke inden 6 uger fra modtagelsen af administrators underretning efter stk. 1 har erklæret, at
de ønsker at lade arbejdet udføre, skal administrator iværksætte dette på ejerens vegne, så
snart der er økonomisk mulighed herfor, jf. §§ 9, 10 og 12.
69
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende § 8, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at administrator kan,
eventuelt med fogedens bistand, kræve udlevering af dokumenter, der vedrører ejendommen.
Det følger af den gældende § 8, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at administrator har
samme ret som ejeren til at gøre sig bekendt med registrerede oplysninger vedrørende
ejendommen efter lov om bygnings- og boligregistrering.
2.5.1.4.
Dækning af udgifter
Det følger af den gældende § 9, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at administrator
oppebærer ejendommens lejeindtægter, eventuelle varmebidrag og lignende. Lejerne kan efter
underretning herom kun betale med frigørende virkning til administrator, medmindre lejerne
betaler lejen til Grundejernes Investeringsfond efter § 60, stk. 6, i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene. I så fald oppebærer administrator efter underretning af investeringsfonden
den overskydende del af lejeindtægten.
Det følger af den gældende § 9, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at såfremt ejendommen
har en positiv almindelig vedligeholdelseskonto, jf. § 18 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, kan administrator kræve, at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til
administrator inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet frem til udlejeren. Administrator
skal sørge for, at beløb, der ikke betales rettidigt, snarest overdrages til inddrivelse i
restanceinddrivelsesmyndigheden. Ved udpantningen skal det af udlejeren til Grundejernes
Investeringsfond, jf. § 22 a, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, senest
indsendte vedligeholdelsesregnskab lægges til grund.
En positiv saldo på kontoen for udvendig vedligeholdelse (§ 18-kontoen) vil umiddelbart være
udtryk for, at lejerne har betalt et hertil svarende beløb til udlejer til ejendommens
vedligeholdelse, men at denne på trods heraf ikke har opfyldt sin vedligeholdelsespligt.
Tvangsadministrator kan derfor til vedligeholdelsesarbejder kræve et beløb svarende til saldoen
på en positiv vedligeholdelseskonto betalt af udlejeren. Såfremt beløbet ikke betales inden tre
uger, kan det inddrives ved udpantning.
Det følger af den gældende § 9, stk. 3, i tvungenadministrationsloven, at administrator skal
anvende de oppebårne beløb til dækning af udgifterne i nævnte rækkefølge: varme, vand, el og
gas, administration, renholdelse, vedligeholdelse, opretning, brandsikring, forsikringer,
ejendomsskatter, der forfalder i tvangsadministrationsperioden, og, i det omfang lejeindtægten
giver mulighed herfor, tillige udgifter til ydelser på prioriteter.
Det følger af den gældende § 9, stk. 4, i tvungenadministrationsloven, at administrator
bestemmer, i hvilken rækkefølge de påbudte arbejder vedrørende vedligeholdelse, opretning og
brandsikring skal udføres.
Det følger af den gældende § 9, stk. 5, i tvungenadministrationsloven, at administrator indtræder
i det hele i ejerens sted i forhold til lejerne, herunder med hensyn til retten til ifølge lovgivningen
at kræve lejeforhøjelser samt til at foretage genudlejning af ledige lejligheder og øvrige lokaler.
70
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Administrator kan endvidere kræve udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond i henhold til §
22 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Tvangsadministrator indtræder generelt i ejerens sted i forhold til lejerne, således at lejerne ikke
skiftevis skal henvende sig til tvangsadministrator og udlejer.
Det følger af den gældende § 9, stk. 6, i tvungenadministrationsloven, at foranstaltninger, som
er påbudt i henhold til lov, kan udføres af administrator. Det omfatter fx brandsikring.
Det følger af den gældende § 9, stk. 7, i tvungenadministrationsloven, at arbejder, som påbydes
af huslejenævnet efter beslutningen om tvangsadministration, jf. § 2, kan udføres af
administrator.
Det følger af den gældende § 9, stk. 8, i tvungenadministrationsloven, at boligministeren
fastsætter nærmere regler om administrators virke og pligt til at aflægge regnskab.
I medfør af bestemmelsen er udstedt
bekendtgørelse nr. 169 af 26. april 1985, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1382 af 19. december 2008, om administrators virke og regnskabsaflæggelse
samt om fastsættelse af gebyr.
Det følger af den gældende § 10, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at såfremt hverken
lejeindtægten eller opfyldelse i henhold til § 9, stk. 2, er tilstrækkelig til at dække udgifterne
ved påbudte arbejder til ejendommens vedligeholdelse og opretning eller udgifterne til
foranstaltninger som nævnt i § 9, stk. 6 og 7, kan administrator på ejerens vegne optage lån
hertil og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Det følger af den gældende § 10, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at pantebrevet skal for
at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde huslejenævnets eller kommunalbestyrelsens
erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter stk. 1.
Lån, som tvangsadministrator optager, får panteret i ejendommen. Panteretten går forud for
øvrig såvel viljesbestemt pant som retspant, og skal alene respektere legal fortrinsret for
ejendomsskatter
Erklæringen i henhold til § 10, stk. 2, kan gives ved en påtegning på pantebrevet.
Tinglysningsretten påser, at erklæringen er afgivet.
Det følger af den gældende § 11 i tvungenadministrationsloven, at såfremt der ikke opnås lån
som nævnt i § 10, skal administrator med angivelse af lånebehovet rette henvendelse til
kommunalbestyrelsen.
Det følger af den gældende § 12 i tvungenadministrationsloven, at såfremt der ikke inden 3
måneder efter administrators henvendelse godkendes en saneringsplan efter § 9 i lov om
sanering eller træffes beslutning efter § 16 i samme lov for ejendommen eller beslutning efter
§§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166
eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer yder
71
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
kommunalbestyrelsen lån til betaling af de budgetterede udgifter med tillæg af eventuelle senere
forhøjelser i det omfang, udgifterne ikke kan dækkes på anden måde.
Det følger af den gældende § 13 i tvungenadministrationsloven, at lån ydet efter § 12 er rente-
og afdragsfri, indtil den tvungne administration ophæves. Herefter afdrages lånet inden for en
periode af højst 20 år. Renten fastsættes af boligministeren efter forhandling med
finansministeren på grundlag af markedsforholdene for lån af tilsvarende type.
Det følger af den gældende § 14, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at som sikkerhed for
lånet lader kommunalbestyrelsen tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Det følger af den gældende § 14, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at pantebrevet skal for
at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde kommunalbestyrelsens erklæring om, at
pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 12.
Det følger af den gældende § 15, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at boligministeren yder
rentefri statslån til dækning af halvdelen af kommunens udgifter i medfør af § 12 inden for de
midler, der på de årlige finanslove bevilges i henhold til lov om sanering, lov om byfornyelse og
boligforbedring, lov om byfornyelse samt lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Det følger af den gældende § 15, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at kommunalbestyrelsen
indbetaler halvdelen af modtagne renter og afdrag på lånet til staten.
2.5.1.5.
Ophævelse af den tvungne administration
Det følger af den gældende § 16 i tvungenadministrationsloven, at huslejenævnet skal ophæve
den tvungne administration og sørge for, at tinglysning efter § 4, stk. 2, slettes, når de påbudte
arbejder, jf. dog § 6, er udført og betalt, og administrator erklærer at være fyldestgjort for sit
tilgodehavende. Det samme gælder, når ejendommen ikke længere er omfattet af loven, jf. §
1.
Huslejenævnet har pligt til at ophæve tvangsadministrationen, når betingelserne i § 16, stk. 1,
er opfyldt.
2.5.1.6.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse og klageadgang
Det følger af den gældende § 17 i tvungenadministrationsloven, at huslejenævnets afgørelser i
henhold til denne lov kan indbringes for boligretten eller i Københavns kommune for et
ankenævn efter reglerne i §§ 43 og 44 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Indbringelse af afgørelsen for boligret eller ankenævn har ikke opsættende virkning.
Anlægger ejeren sag, hvorefter huslejenævnets afgørelse om tvangsadministration anfægtes, fx
fordi ejeren mener, at de påbudte arbejder er udført, vil søgsmålet skulle rettes mod nævnet
som modpart.
72
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende § 18 i tvungenadministrationsloven, at såfremt boligministeren
henlægger sine beføjelser efter loven til en styrelse under ministeriet, kan ministeren fastsætte
regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
2.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Bestemmelserne om anvendelsesområdet for reglerne om tvungen administration
udlejningsejendomme foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer i kapitel 5.
af
2.5.2.2. Beslutning om tvangsadministration
Reglerne, der omhandler beslutningen om tvangsadministration, foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.5.2.3. Generelle bestemmelser om tvangsadministration
De generelle bestemmelser om tvangsadministration foreslås videreført uden indholdsmæssige
ændringer.
2.5.2.4. Dækning af udgifter
Reglerne om dækning af udgifter foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.5.2.5. Ophævelse af den tvungne administration
Reglerne, der vedrører ophævelse af den tvungne administration, foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.5.2.6. Indbringelse af huslejenævnets afgørelse og klageadgang
Reglerne om indbringelse af huslejenævnets afgørelse om tvangsadministration og om
klageadgang foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.6. Genhusning m.v. ved ekspropriation (private udlejningsboliger)
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Krav på erstatningsbolig
I den gældende lejelovs §§ 85 a
–
85 e er fastsat regler om lejeres retsstilling ved
ekspropriation, herunder regler som indebærer, at lejere af beboelseslejligheder kan få et krav
på en erstatningsbolig og på flyttegodtgørelse, når de siges op, fordi ejendommen
eksproprieres.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 a, stk. 1, at opsiges en lejer af en
beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til en
erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning
eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages
ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har samme
ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
73
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen sikrer, at lejeren kan forlange en erstatningsbolig, hvis lejeren opsiges som
følge af, at ejendommen eksproprieres. Bestemmelsen sikrer endvidere, at hvis den ejendom,
hvor lejeren bor til leje, rives ned eller bygges om til fyldestgørelse af et formål, til hvis
gennemførelse der kan foretages ekspropriation, har lejeren de samme rettigheder, som hvis
ejendommen rent faktisk var blevet eksproprieret. Lejerne i sådanne ejendomme er således
ikke ringere stillet end lejerne i eksproprierede ejendomme.
Retten til erstatningsbolig gælder, uanset hvem der eksproprierer, og uanset efter hvilken
lovgivning der eksproprieres. Dette gælder således, uanset om det er staten, en region eller en
kommunalbestyrelse, som eksproprierer.
Lejere af klubværelser har efter bestemmelsen samme ret til erstatningsbolig, som lejere af
beboelseslejligheder har.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen anviser
erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed,
kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end
antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.
Kommunen råder blandt andet via anvisningsretten til almene boliger i et vist omfang over
lejligheder, som kommunen kan tilbyde som erstatningsbolig.
Erstatningsboligen skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr.
Kommunalbestyrelsen må bestræbe sig på at anvise en bolig i samme område som den
fraflyttede bolig eller i samme type område. Derimod er der ikke krav om, at
erstatningsboligen skal være af samme type bolig som den fraflyttede. En lejer i et parcelhus
kan således genhuses i en etageejendom.
2.6.1.2. Flyttegodtgørelse
Efter den gældende lejelovs § 85 b, stk. 1, har lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at
anvise en erstatningsbolig, jf. § 85 a, ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede
flytteudgifter.
Efter den gældende lejelovs § 85 b, stk. 2, indgives ansøgning om flyttegodtgørelse til
kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler godtgørelsen.
Flyttegodtgørelsen kan ydes til de faktiske udgifter, som er forbundet med en flytning, fx
udgifter til flytning af møbler og telefon. Udgifterne skal efter kommunens skøn være rimelige,
og de skal tillige være veldokumenterede.
Det er kommunalbestyrelsen, som udbetaler godtgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan
efterfølgende få refunderet udgifterne af anlægsmyndigheden.
2.6.1.3. Undtagelser fra reglerne om erstatningsbolig m.v.
74
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende lejelovs § 85 c, stk. 1, er lejere i ejendomme omfattet af en
ekspropriationsbeslutning efter § 38 i beredskabsloven ikke omfattet af lejelovens §§ 85 a og
85 b. Det samme gælder lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med,
at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen
først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 c, stk. 2, at en udlejer, som ved offentlig
indvarsling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden måde er blevet gjort
bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, inden
lejeaftalen indgås, skriftligt skal gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder
udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren
for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.
Beredskabslovens § 38 indeholder hjemmel til, at der i krisesituationer såsom krig, ulykke og
andre katastrofer kan iværksættes ekspropriation af privat ejendom. Hvis beboelseslejemålet
eksproprieres i en sådan situation, vil der blive draget omsorg for, at lejeren vil blive
indkvarteret et andet sted.
Lejere, der inden lejeaftalens indgåelse er gjort bekendt med, at lejemålet skal eksproprieres,
er også undtaget fra reglerne om erstatningsbolig og flyttegodtgørelse. Dette gælder dog ikke,
hvis lejeren har boet i lejemålet i mere end 5 år, eller hvis udlejeren ikke har opfyldt sin
oplysningspligt ved at oplyse lejeren om, at ejendommen skal anvendes til et
ekspropriationsberettiget formål.
2.6.1.4. Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 1, at opsiges en lejer, der driver erhverv fra
lokaler i ejendommen, efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til
godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning
til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. Lejeren
har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres, og det dokumenteres,
at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 2, at godtgørelse efter stk. 1 ydes til
dækning af
a) tab på inventar og installationer,
b) driftstab i flytteperioden,
c) flytteudgifter og
d) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Det fremgår videre af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 3, at godtgørelsen efter stk. 1
nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation eller efter §§ 88-90.
75
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 4, at såfremt en lejer som omtalt i stk. 1
selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan
kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige
lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan
tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet
sig andre lokaler.
Ved opsigelse af en lejer, der driver erhvervsvirksomhed, kan der ydes lejeren godtgørelse i
forbindelse med opsigelse som følge af ekspropriation.
De enkelte poster, der kan ydes godtgørelse for, er præciseret i loven. Der kan kun ydes
godtgørelse for tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået. Godtgørelsen nedsættes
eller bortfalder, hvis lejeren fx har ret til erstatning efter lejelovens regler om
erhvervsbeskyttede lejemål.
Hvis lejeren selv finder et andet lejemål, og lejeren fraflytter det lejede inden
opsigelsesperiodens udløb, har lejeren mulighed for at få lejen i perioden fra den faktiske
flytning og indtil opsigelsesperiodens udløb godtgjort af kommunen.
Det følger af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 5, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter
stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.
Klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Hvis lejeren ikke er enig i kommunens afgørelse, herunder om ret til erstatningsbolig og ret til
godtgørelse, skal lejeren inden 4 uger efter, at lejeren har fået meddelelse om afgørelsen,
indbringe spørgsmålet for taksationsmyndigheden efter vejloven.
2.6.1.5. Refusion af kommunens udgifter
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 e, stk. 1, at anlægsmyndigheden refunderer
kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt
kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og godtgørelse efter § 85 d.
Efter bestemmelsen er det anlægsmyndigheden, som afholder de udgifter, der er forbundet
med ekspropriation, og som følger af reglerne i dette kapitel.
Når kommunalbestyrelsen har afholdt udgifter, som følger af reglerne om ekspropriation m.v.,
kan den kræve udgifterne refunderet af anlægsmyndigheden.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 e, stk. 2, at boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om
fastsættelsen af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at
anvise erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale flyttegodtgørelsen efter § 85
b og godtgørelse efter § 85 d.
76
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler som anført i bestemmelsen er aldrig blevet
udnyttet.
2.6.1.6. Fravigelighed
Det fremgår af den gældende lejelovs § 92, stk. 1, at reglerne i §§ 83-90, for så vidt angår
opsigelse fra udlejerens side, ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren, så længe
udlejeren ikke har opsagt ham.
Ufravigeligheden gælder kun indtil eventuel opsigelse er afgivet af udlejeren. Der kan således
ikke indgås aftaler, hvorefter lejeren på forhånd afskriver sig de rettigheder, lejeren har efter
de enkelte bestemmelser i kapitlet.
2.6.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2.1. Genhusning ved ekspropriation
Reglerne om, hvornår lejeren har ret til en erstatningsbolig, foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.6.2.2. Flyttegodtgørelse
Reglerne om flyttegodtgørelse foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.6.2.3. Undtagelser
Reglerne, som blandt andet undtager lejere, som er omfattet af en ekspropriationsbeslutning
efter beredskabsloven, fra reglerne i kapitel 6, foreslås videreført uden indholdsmæssige
ændringer.
2.6.2.4. Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne
Reglerne om en særlig godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne, foreslås
videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.6.2.5. Refusion af kommunens udgifter
Reglerne om, at anlægsmyndigheden betaler kommunalbestyrelsens udgifter foreslås
videreført uden indholdsmæssige ændringer.
Bemyndigelsen i den gældende lejelovs § 85 e, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om
godtgørelser m.v. er som nævnt under afsnit 2.6.1.5., aldrig blevet udnyttet.
77
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det fremgik af bemærkningerne til det lovforslag, hvorved bestemmelsen blev indsat i loven,
at bemyndigelsen kun tænkes anvendt, hvis det mod forventning skulle vise sig, at der opstår
mange tvister mellem anlægsmyndighed og kommune om størrelsen af flyttegodtgørelsen og
godtgørelsen til erhvervslejere. Hvis behovet viser sig, vil der kunne fastsættes regler for,
præcis hvilke flytteudgifter lejerne vil kunne kræve godtgjort.
Det var i bemærkningerne endvidere anført, at bemyndigelsen vedrørende de administrative
merudgifter, som kommunerne får ved at skulle anvise erstatningsboliger m.v., tænkes
anvendt til at fastsætte retningslinjer for størrelsen af disse administrationsudgifter, idet der
dog herved vil blive taget hensyn til kommunernes forskellighed for så vidt angår muligheden
for at tilvejebringe erstatningsboliger.
Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås på den baggrund ikke videreført, da der ikke har vist sig
at være behov for at udnytte de nævnte bemyndigelser.
2.6.2.6. Fravigelighed
Den gældende bestemmelse om fravigelighed omfatter alle regler om opsigelse i den gældende
lejelovs kapitel XIII og omhandler opsigelse fra udlejerens side.
Bestemmelsen i § 49 foreslås sprogligt omformuleret, da det set i lyset af bestemmelserne i
det foreslåede kapitel 6 ikke giver mening at indlægge den forudsætning, at der skal være tale
om opsigelse fra udlejerens side. Reglerne finder efter deres indhold ikke anvendelse i
situationer, hvor lejeren opsiger lejeaftalen.
Der er med den ændrede formulering ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende
retstilstand.
2.7. Kommunal anvisningsret til lejligheder i private udlejningsejendomme
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Reglernes anvendelsesområde
I lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november 2009, er
fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelserne til løsning af boligsociale problemer i de
kommuner, som anvender kombineret udlejning, kan indgå aftale med private udlejere om
overdragelse af en del af udlejerens anvisningsret til kommunen. Reglerne indeholder hjemmel
til, at kommunen kan betaler ejeren en vis godtgørelse herfor og har samtidig krav på en vis
refusion af denne godtgørelse fra staten.
Efter den gældende lov om kommunal anvisningsret § 1, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i
kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise
boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., eller at anvisning skal
foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., kan indgå aftale efter reglerne i
denne lov om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private
udlejningsejendomme i kommunen mod at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 4. Aftale efter 1.
pkt. kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere
afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejendomme.
78
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Som det fremgår, kan reglerne om kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger ikke
anvendes i alle kommuner, men kun i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet
udlejning efter almenboliglovens § 51 b, stk. 1.
Det følger af almenboliglovens § 51 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
boligorganisationen ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder
med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på
ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes
eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at boligorganisationen ud over de boligsøgende,
der er nævnt i 1. pkt., også skal afvise en boligsøgende og dennes ægtefælle, som modtager
førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., eller som i 6 sammenhængende kalendermåneder har
modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om
aktiv socialpolitik. Afvisning efter 1. og 2. pkt. kan ske, når den boligsøgende og dennes
ægtefælle modtager en af de i 1. eller 2. pkt. nævnte ydelser.
Kommunen kan således med det formål at styrke tilflytningen af ressourcestærke borgere til
udsatte boligområder beslutte, at almene boligorganisationer i visse boligområder skal afvise
at udleje boliger til borgere uden for arbejdsmarkedet, som har modtaget sociale ydelser i 6
sammenhængende måneder.
Kommunen er til gengæld forpligtet til at anvise den boligsøgende borger en anden passende
bolig i kommunen, hvis borgeren er skrevet på ventelisten på det tidspunkt, hvor kommunen
beslutter at anvende reglerne.
Kommunalbestyrelsen kan på den baggrund have et behov for flere anvisningsmuligheder.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at
boligorganisationen skal stille ledige familieboliger i afdelinger i områder med en høj andel af
personer uden for arbejdsmarkedet til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på
styrkelse af beboersammensætningen i området.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen for at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i visse boligområder, kan beslutte, at udlejning skal ske efter særlige
kriterier (fleksibel udlejning). Det kan fx være at give fortrinsret til personer med
beskæftigelse i kommunen eller til unge studerende. Boligsøgende, der opfylder de aftalte
særlige kriterier, får fortrinsret frem for andre på ventelisten.
Dette kan rejse et behov for at kunne anvise boligsøgende med en svag tilknytning til
arbejdsmarkedet en bolig.
Med reglerne om mulighed for kommunen for at erhverve anvisningsret til private lejeboliger
kan kommunen mod betaling af en godtgørelse til udlejeren erhverve anvisningsret til hver
fjerde ledige lejlighed i ejendommen. Det er frivilligt for den enkelte udlejer at indgå aftale om
kommunal anvisningsret.
Som led i ordningen sikres udlejeren, der indgår en sådan aftale med kommunen, mod
eventuelle lejetab og tab i forbindelse med fraflytning af de boliger, kommunen anviser lejere
til.
2.7.1.2. Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
79
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende § 1, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret kan der erhverves
anvisningsret til 1) højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 3, eller 2) et antal
bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige, jf. stk. 4.
Det fremgår af den gældende § 1, stk. 3, i lov om kommunal anvisningsret, at hvis
anvisningsretten vedrører højst hver fjerde lejlighed, skal den først ledige lejlighed stilles til
kommunalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvisningsretten kan højst udnyttes det antal
gange, der svarer til den andel af ejendommens beboelseslejligheder, der er aftalt.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i den gældende lov om kommunal anvisningsret, at hvis
anvisningsretten vedrører et antal bestemte lejligheder, skal anvisningsretten omfatte mindst
to lejligheder, og samtlige lejligheder, der er omfattet af aftalen, skal stilles til rådighed til
anvisning, når de bliver ledige. Anvisningsretten kan højst aftales til 25 pct. af ejendommens
lejligheder.
Efter den gældende § 1, stk. 5, i lov om kommunal anvisningsret giver udnyttelse af
anvisningsret til en lejlighed, kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lejlighed,
hver gang den bliver ledig i 5-års-perioden efter § 3, stk. 1. Udlejer kan dog stille en anden
lejlighed til samme pris og af samme kvalitet med hensyn til størrelse, udstyr og beliggenhed
til rådighed for kommunalbestyrelsen, såfremt der ikke herved sker en udskydelse af det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen ellers kunne have anvist en lejer.
Efter den gældende § 1, stk. 6, i lov om kommunal anvisningsret betragtes en efterfølgende
udnyttelse af anvisningsretten som nævnt i stk. 5 ikke særskilt som udnyttelse af
anvisningsret efter denne lov og giver således ikke ret til godtgørelse ved udnyttelsen, jf. § 4,
stk. 2. Ved første manglende udnyttelse af en efterfølgende anvisningsret bortfalder retten til
senere anvisning af lejligheden efter stk. 5, 1. pkt.
Formålet med de nævnte bestemmelser, hvorefter der højst kan erhverves anvisningsret til
hver fjerde lejlighed, er at modvirke, at der i de private udlejningsejendomme skabes tendens
til koncentration af sociale problemer. Det er muligt at aftale en lavere andel end en fjerdedel,
fx anvisningsret til hver tiende ledigblevne lejlighed.
Der kan således højst aftales anvisningsret til hver fjerde lejlighed, der bliver ledig i en
ejendom. Reglerne åbner også mulighed for, at kommunen kan aftale, hvilke lejligheder
kommunen har mest brug for til løsning af boligsociale opgaver. Tilsvarende har den private
udlejer mulighed for at bestemme, hvilke konkrete lejligheder, der i givet fald skal være
omfattet af aftalen. Udlejeren kan hermed tilpasse aftalen til de lejlighedstyper, som mest
hensigtsmæssigt vil kunne indgå i aftalen.
2.7.1.3. Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, at inden der indgås aftale om
erhvervelse af anvisningsret, opfordres samtlige ejere af private udlejningsejendomme i
kommunen til inden samme bestemte tidspunkt og på samme grundlag at give skriftlig og
bindende meddelelse om, hvor mange lejligheder eller hvilke bestemte lejligheder de vil
overdrage anvisningsret til og til hvilken pris.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i den gældende lov om kommunal anvisningsret, at
kommunalbestyrelsen er berettiget til blandt de indkomne tilbud at vælge det eller de efter
kommunalbestyrelsens skøn mest hensigtsmæssige med hensyn til kvalitet, beliggenhed, antal
og pris. Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige indkomne tilbud.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan få refusion fra staten efter den gældende § 4,
stk. 4, i lov om kommunal anvisningsret, at kommunalbestyrelsen, inden der indgås aftale
80
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
med en ejer af en privat udlejningsejendom, har fået tilsagn om refusion fra Udbetaling
Danmark.
Når kommunen har fået tilsagn om refusion fra Udbetaling Danmark, kan
kommunalbestyrelsen indhente tilbud fra private udlejere om overdragelse af dele af ejerens
anvisningsret til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal opfordre samtlige ejere af private udlejningsejendomme til inden
for samme bestemte tidspunkt og på samme grundlag at give skriftlig og bindende meddelelse
om, hvor mange lejligheder, de vil overdrage anvisningsret til. Som anført ovenfor kan det
højst være hver fjerde lejlighed.
Det er op til kommunen at vurdere, i hvilken form opfordringen til ejere af private
udlejningsejendomme gives. Det skal dog tydeligt fremgå af denne, at kommunalbestyrelsen
opfordrer samtlige udlejere af ejendomme med 4 eller flere lejligheder til at afgive tilbud om
overdragelse af anvisningsret.
Kommunalbestyrelsen er berettiget til blandt de indkomne tilbud at vælge det eller de, som
kommunalbestyrelsen finder mest hensigtsmæssige med hensyn til kvalitet, beliggenhed, antal
og pris.
Hvis kommunalbestyrelsen eksempelvis ikke finder, at nogen af de indkomne tilbud er
velegnede til løsning af boligsociale opgaver, eller hvis de relevante tilbud kun indkommer med
et krav om godtgørelse, der overstiger det, kommunalbestyrelsen har valgt at bruge på
etablering af ordningen, kan kommunalbestyrelsen afstå fra at indgå aftale med udlejere i
kommunen.
2.7.1.4. Krav til og virkning af aftale
Efter § 3, stk. 1, i den gældende lov om kommunal anvisningsret indgås aftalen om
erhvervelse af anvisningsret for en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke indgås ny
aftale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er indgået en aftale.
Efter § 3, stk. 2, i den gældende lov om kommunal anvisningsret skal kommunalbestyrelsen
lade aftalen tinglyse på ejendommen.
Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, i den gældende lov om kommunal anvisningsret, at aftalen
ikke berører ejendommens lejeres rettigheder, herunder retten efter lov om leje til at fremleje
og bytte.
Aftale om kommunens erhvervelse af anvisningsret indgås således for en tidsbegrænset
periode på 6 år. Kravet til længden af perioden er begrundet i et ønske om at sikre, at der
indgås aftaler af en vis varighed, således at etablering af ordningen kan forventes at have en
væsentlig effekt på løsningen af boligsociale opgaver. At aftalen skal være tidsbegrænset
betyder, at den ophører uden opsigelse ved periodens udløb.
Kommunalbestyrelsen bør inden aftale indgås sikre sig, at udlejeren ikke har eller har haft
aktuelle planer om at overdrage ejendommen i den 6-års periode, hvor aftalen om
kommunens anvisningsret løber, idet et sådant salg kan udløse lejelovens regler om
tilbudspligt, hvorved der kan ske overdragelse af ejendommen til en privat
andelsboligforening. Sker der overdragelse af ejendommen til en privat andelsboligforening vil
værdien af anvisningsretten alt andet lige være mindre, idet der formentlig vil være færre
lejligheder, der fortsat er udlejet.
Så snart aftale mellem kommunen og ejeren af en privat udlejningsejendom er indgået, skal
kommunalbestyrelsen sørge for, at aftalen tinglyses på ejendommen. En tinglyst aftale er
81
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
således en betingelse for, at der kan udbetales statsrefusion til en aftalt godtgørelse i
forbindelse med aftalens indgåelse. Det bør fremgå af aftalen, at der ikke kan udbetales
engangsgodtgørelse, før aftalen er tinglyst.
En lejer har efter lejelovens regler i visse tilfælde ret til fremleje og bytte af bolig. Disse
rettigheder berøres ikke af en eventuel aftale om overdragelse af anvisningsret til kommunen.
2.7.1.5. Godtgørelse for anvisningsret
Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret fastsættes godtgørelsen for
anvisningsretten på baggrund af det samlede antal lejligheder, kommunalbestyrelsen kan råde
over, dvs. antallet af lejligheder i den pågældende ejendom gange den aftalte
anvisningsfrekvens, jf. § 1, stk. 2.
Det er hensigten, at godtgørelsen for overdragelse af privat anvisningsret skal give
ejendommens ejer et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at give afkald på retten til at
disponere over den aftalte andel af ledigblevne lejligheder.
Godtgørelsen fastsættes på baggrund af det samlede antal lejligheder, kommunen kan anvise
til. Kommunalbestyrelsen er herudover frit stillet med hensyn til, hvilke kriterier der skal
lægges vægt på ved fastlæggelse af godtgørelsen for anvisningsretten. Der kan fx lægges
vægt på antallet af henholdsvis små og store lejligheder, lejlighedernes kvalitet m.v.
Efter den gældende § 4, stk. 2, udbetales godtgørelsen som et engangsbeløb ved aftalens
indgåelse og en godtgørelse for hver gang, anvisningsretten udnyttes. Godtgørelse for
anvisningsrettens udnyttelse betales, når kommunalbestyrelsen inden den i § 5, stk. 1,
fastsatte frist har givet meddelelse om at ville udnytte anvisningsretten. Godtgørelsen for
anvisningsrettens udnyttelse betales desuden, når kommunalbestyrelsen ikke inden den
nævnte frist har reageret på en meddelelse fra udlejer om en ledig lejlighed, eller såfremt
kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel ikke ønsker at råde over den ledigblevne
lejlighed.
For at medvirke til den størst mulige udnyttelse af anvisningsretten, det vil sige mindske
udlejerens incitament til at undgå optimal udnyttelse af aftalen ved ekstraordinær fremleje,
bytning eller lignende, skal godtgørelsen for anvisningsretten udbetales dels som et
engangsbeløb ved aftalens indgåelse og dels som en godtgørelse, hver gang kommunen
udnytter anvisningsretten til en ledigbleven lejlighed.
Kommunen betragtes som havende udnyttet anvisningsretten, når den har accepteret at
overtage anvisningsretten til den pågældende lejlighed, eller hvis kommunen ikke reagerer på
en meddelelse fra udlejer om en ledig lejlighed inden for en frist på 7 dage, jf. den gældende
lovs § 5, stk. 1.
Efter § 4, stk. 3, i den gældende lov om kommunal anvisningsret kan engangsbeløbet
maksimalt udgøre 20 pct. af godtgørelsen fastsat efter stk. 1. Den godtgørelse, der udbetales,
hver gang anvisningsretten udnyttes, udgør restgodtgørelsen pr. anvisningsret i den
pågældende ejendom. Ejeren kan afsætte godtgørelsen for anvisningsretten på
vedligeholdelseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond efter § 18 a eller §
18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Ved afsætning af beløb efter 3. pkt. er
ejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-perioden efter § 3, stk. 1, udbetalte
godtgørelsesbeløb på den nævnte konto i Grundejernes Investeringsfond. Reglerne i kapitel III
A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse.
Engangsbeløbet kan maksimalt udgøre 20 pct. af godtgørelsen for det samlede antal
lejligheder, kommunen kan anvise til. Den godtgørelse, der udbetales hver gang
82
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
anvisningsretten udnyttes, skal udgøre den gennemsnitlige restgodtgørelse pr. anvisningsret i
den pågældende ejendom.
Engangsbeløbet skal udbetales i forbindelse med kontraktens indgåelse. Det bør af aftalen
fremgå, at engangsgodtgørelsen først forfalder til betaling, når aftalen er tinglyst.
En ejer af en udlejningsejendom, der har indgået aftale med kommunalbestyrelsen om
overdragelse af anvisningsret, har mulighed for at afsætte den godtgørelse, der ydes i henhold
til aftalen, på ejendommens bundne vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond.
Ejerens beslutning herom indebærer, at beløbene i alle henseender, herunder i skattemæssig
henseende behandles som øvrige beløb, der indsættes på denne vedligeholdelseskonto. Det
betyder blandt andet, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ses bort fra
godtgørelser, som afsættes på kontoen i Grundejernes Investeringsfond, og at renter af
bundne midler ikke beskattes.
Ejere af udlejningsejendomme i kommuner, hvor reglerne om hensættelser til vedligeholdelse
ikke gælder, har ikke tilsvarende mulighed for at afsætte den udbetalte godtgørelse.
Efter § 4, stk. 3, sidste punktum, fastsætter boligministeren nærmere regler om disse
indbetalinger til og udbetalinger fra Grundejernes Investeringsfond.
Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om binding af godtgørelser efter § 4 i lov om
kommunal anvisningsret i Grundejernes Investeringsfond, jf. bekendtgørelse nr. 359 af 11.
maj 1994. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet regler om ejerens pligt til at give
meddelelse til Grundejernes Investeringsfond og kommunalbestyrelsen om beslutningen om,
at godtgørelsesbeløbene skal afsættes på ejendommens konto i Grundejernes
Investeringsfond. Når kommunalbestyrelsen har modtaget en sådan meddelelse, skal den
underrette Grundejernes Investeringsfond om størrelsen af det udbetalte godtgørelsesbeløb
omfattet af beslutningen.
2.7.1.6. Refusion fra staten
Efter den gældende § 4, stk. 4, i lov om kommunal anvisningsret refunderer staten inden for
et beløb, som fastsættes på de årlige bevillingslove, kommunens udgifter til godtgørelse ved
erhvervelse af anvisningsret op til det i stk. 6 fastsatte maksimale refusionsbeløb, hvis
kommunalbestyrelsen, inden aftale indgås, har fået tilsagn om refusion fra Udbetaling
Danmark. Staten refunderer dog ikke kommunens udgifter til godtgørelse som nævnt i stk. 2,
sidste pkt. Udgifter ud over den maksimale refusion afholdes af kommunen.
Efter den gældende § 4, stk. 5, i lov om kommunal anvisningsret udbetales refusionen
kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter, idet det for
udgifter til godtgørelse, der udbetales som et engangsbeløb ved aftalens indgåelse, tillige er en
betingelse, at der foreligger dokumentation for, at aftalen er tinglyst, jf. § 3, stk. 2.
Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Efter den gældende § 4, stk. 6, i lov om kommunal anvisningsret udgør det maksimale
statslige refusionsbeløb 30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde over.
Endelig følger det af den gældende § 4, stk. 7, i lov om kommunal anvisningsret, at refusionen
for kommunens udgifter til engangsbeløbet beregnes på grundlag af den efter stk. 6 fastsatte
maksimale refusion med samme procentsats som den i aftalen med udlejer fastsatte.
De midler, som staten har afsat til refusion af kommunernes udgifter til godtgørelse
administreres af Udbetaling Danmark. Ansøgning om reservation af midler til refusion af
udgifter til godtgørelse sker ved indsendelse af ansøgning til Udbetaling Danmark.
83
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Den statslige refusion pr. lejlighed kan maksimalt udgøre 30.000 kr. Afholdte udgifter til
godtgørelse herudover afholdes af kommunen. Det er således op til den enkelte
kommunalbestyrelse at vurdere, hvorvidt man vil aftale en godtgørelse, der ligger under, over
eller på niveau med den forventede statsrefusion. Der kan være forhold omkring kommunens
behov for anvisning til private udlejningsboliger, der kan tale for at aftale en godtgørelse, der
afviger fra den i loven fastsatte statslige refusion.
Der ydes ikke refusion i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har måttet betale godtgørelse
for en tilbudt anvisningsret, fordi kommunen enten ikke har reageret på tilbuddet inden for
den fastsatte frist, eller hvis kommunen efter først at have accepteret tilbuddet alligevel ikke
har anvist en lejer til lejligheden.
Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om kommunal anvisningsret fastsætter boligministeren
nærmere regler om kommunernes opgørelse til Udbetaling Danmark samt om Udbetaling
Danmarks administration af refusionsmidlerne. Boligministeren fastsætter desuden nærmere
bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.
Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om udbetaling af statsrefusion af udgifter til
kommunalt erhvervet anvisningsret i private udlejningsejendomme, jf. bekendtgørelse nr. 358
af 11. maj 1994. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet nærmere regler om Udbetaling
Danmarks administration af refusionsmidlerne, herunder nærmere om hvordan kommunerne
ansøger om at få del i midlerne og om kommunens pligt til at aflægge regnskab m.v. for de
midler, der er udbetalt som godtgørelse i henhold til aftaler om anvisningsret.
2.7.1.7. Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
Efter § 5, stk. 1, i den gældende lov om kommunal anvisningsret skal kommunalbestyrelsen
inden 7 hverdage efter modtagelsen af udlejers meddelelse om en ledig lejlighed meddele
udlejer, om anvisningsretten til lejligheden ønskes udnyttet.
Det fremgår af § 5, stk. 2, i den gældende lov om kommunal anvisningsret, at ønsker
kommunalbestyrelsen at anvise en lejer, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt,
fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.
Kommunalbestyrelsen garanterer desuden for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige
forpligtelser over for udlejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Det fremgår af § 5, stk. 3, i den gældende lov om kommunal anvisningsret, at såfremt
kommunalbestyrelsen undlader at give udlejer meddelelse inden den i stk. 1 angivne frist, eller
såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel ikke ønsker at råde over den
ledigblevne lejlighed, betaler kommunalbestyrelsen lejen som anført i stk. 2, dog ikke ud over
det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.
Endelig fremgår det af § 5, stk. 4, i den gældende lov om kommunal anvisningsret, at stk. 1-3
også finder anvendelse ved efterfølgende udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed som
nævnt i § 1, stk. 5.
Kommunen har således 7 hverdage efter, at kommunen har modtaget udlejerens meddelelse
om en ledig lejlighed, til at give udlejeren besked om, hvorvidt man ønsker at udnytte sin
anvisningsret eller ej. Fristen på 7 dage har betydning for, om kommunen skal betale
godtgørelse for anvisningstilbuddet, om der ydes statsrefusion hertil, og for i hvilket omfang
kommunen hæfter for eventuelt lejetab i den forbindelse.
2.7.1.8. Statens refusion ved udlejning til flygtninge
Efter § 6, stk. 1, i den gældende lov om kommunal anvisningsret refunderes kommunens
udgifter i medfør af § 5, stk. 2, ved udlejning til flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel
84
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
boligstøtte, af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en
opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Efter § 6, stk. 2, i den gældende lov om kommunal anvisningsret tilbagebetaler flygtningen
skyldige beløb i medfør af § 5, stk. 2, 2. pkt., til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år,
idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.
Bestemmelserne sikrer, at når kommunen anviser flygtninge til private udlejningsboliger og
derved påtager sig forpligtelser, som svarer til dem, som kommunen har i forhold til almene
boligorganisationer, så refunderer staten alle kommunens udgifter til lejetab og garanti for
istandsættelsesudgifter.
2.7.1.9. Kommunernes adgang til ved udlejning af indeksfinansieret privat udlejningsbyggeri
og for udlejere omfattet af lov om realrenteafgift at kræve visse boliger stillet til rådighed for
anvisning
Efter den gældende § 53 e i lejeloven kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ejere af
ejendomme, hvor lejefastsættelse sker efter reglerne om lejefastsættelse for indeksfinansieret
boligbyggeri og for udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.
Det fremgår af § 53 e, stk. 2, i den gældende lejelov, at § 65, stk. 1-3, og § 66 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende § 63 a, stk. 1, i boligreguleringsloven kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at ejere af ejendomme, hvor afkastning beregnes efter denne lovs § 9, stk. 3, eller
§ 9, stk. 4, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af boligsociale opgaver.
Det fremgår af § 63 a, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65,
stk. 1-3, § 66 og § 74, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende
anvendelse.
Med disse bestemmelser har man villet sikre, at de af bestemmelserne omfattede kategorier af
forholdsvis nyt, privat udlejningsbyggeri bidrager til løsning af boligsociale opgaver.
Grunden til, at man har fundet dette rimeligt, er, er der ved udlejning af lejligheder i de
omhandlede ejendomme er åbnet mulighed for, at der kan oppebæres en leje, som kan
overstige den leje, der ellers ville kunne fastsættes.
Byfornyelseslovens bestemmelser om fremskaffelse af boliger til kommunal anvisning finder i
et vist omfang tilsvarende anvendelse ved anvisning af boliger efter de to bestemmelser,
herunder reglerne om, hvornår udlejers pligt anses for opfyldt, og om anmeldelse af ledige
boliger.
2.7.1.10. Undtaget fra reglerne
Efter den gældende § 7 i lov om kommunal anvisningsret finder reglerne i loven ikke
anvendelse på ejendomme, der ejes af staten, regioner eller kommuner.
2.7.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Bestemmelsen om, hvor reglerne om kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger
gælder, foreslås uden indholdsmæssige ændringer videreført. Den gældende § 1 i lov om
85
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
kommunal anvisningsret omfatter 6 stk., hvorfor bestemmelsen foreslås opdelt i to
paragraffer. Der er ikke dermed tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.
2.7.2.2. Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
Reglerne om, hvor mange lejligheder i ejendommen, der kan erhverves anvisningsret til,
foreslås med en mindre indholdsmæssig ændring videreført.
Der foreslås således den korrektion af reglerne, at den i den gældende § 1, stk. 5, i lov om
kommunal anvisningsret nævnte 5-års-periode ændres til en 6-års periode. Herved bringes
bestemmelsen i overensstemmelse med § 53 stk. 1, som der henvises til i bestemmelsen. Der
er alene tale om en ændring, som burde have været foretaget i forbindelse med en ændring af
§ 3, stk. 1, i 1998, hvorved 5 år blev ændret til 6 år i denne bestemmelse.
2.7.2.3. Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
Reglerne om kommunalbestyrelsens opfordring til private udlejere i kommunen om at stille
lejligheder til rådighed for kommunens anvisning af lejere videreføres uden indholdsmæssige
ændringer.
2.7.2.4. Krav til og virkning af aftale
Reglerne om krav til og virkningen af en aftale om kommunens erhvervelse af anvisningsret
videreføres uden indholdsmæssige ændringer.
2.7.2.5. Godtgørelse for anvisningsret
Reglerne om godtgørelse for anvisningsret foreslås videreført uden indholdsmæssige
ændringer.
Det foreslås dog som en redaktionel ændring, at henvisningen til § 18 a i boligreguleringsloven
udelades, da denne bestemmelse er ophævet. Der er ikke med ændringen tilsigtet nogen
ændring i den gældende retstilstand.
Det bemærkes, at boligministeren som hidtil bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
den nærmere fremgangsmåde ved binding af godtgørelser for overdragelse af anvisningsret i
Grundejernes Investeringsfond.
2.7.2.6. Refusion fra staten
Reglerne om statens refusion af kommunens udgifter til godtgørelse foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes, at boligministeren som hidtil bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
Udbetaling Danmarks administration af refusionsmidlerne, herunder nærmere om hvordan
kommunerne ansøger om at få del i midlerne og om kommunens pligt til at aflægge regnskab
m.v. for de midler, der er udbetalt som godtgørelse i henhold til aftaler om anvisningsret.
2.7.2.7. Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
Reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at reagere på udlejerens meddelelse om en
ledigbleven lejlighed m.v. videreføres uden indholdsmæssige ændringer.
2.7.2.8. Statens refusion ved udlejning til flygtninge
Reglerne om statens refusion af kommunens udgifter til godtgørelse ved udlejning til
flygtninge, foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
86
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.7.2.9. Kommunernes adgang til ved udlejning af indeksfinansieret privat udlejningsbyggeri
og for udlejere omfattet af lov om realrenteafgift at kræve visse boliger stillet til rådighed for
anvisning
Reglerne om kommunalbestyrelsens mulighed for at anvise lejere til privat indeksfinansieret
udlejningsbyggeri samt til boliger udlejet af realrenteafgiftspligtige udlejere videreføres uden
indholdsmæssige ændringer.
2.7.2.10. Undtaget fra reglerne
Bestemmelsen om, at reglerne om kommunal anvisningsret til privat udlejningsbyggeri ikke
finder anvendelse på ejendomme ejet af staten, regioner eller kommuner videreføres uden
indholdsmæssige ændringer.
Med bestemmelsens henvisning til alle regler i kapitlet kommer bestemmelsen også til at
omfatte kommunalbestyrelsens ret til at forlange anvisningsret i indeksfinansieret privat
udlejningsbyggeri, samt privat udlejningsbyggeri udlejet af realrenteafgiftspligtige investorer.
Dette vurderes imidlertid ikke at indebære nogen materiel ændring, idet også den gældende
regel efter sit indhold ikke kan fraviges.
2.8. Grundejernes Investeringsfond
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Indbetaling til den bindingspligtige konto
Den gældende boligreguleringslovs § 22 a fastslår hvorledes, der skal indbetales til den
bindingspligtige konto efter lovens § 18 b. Reglerne omhandler endvidere Grundejernes
Investeringsfonds kontrol med, at pligtig indbetaling finder sted.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 1, at det i § 18 b nævnte beløb
indbetales årligt bagud. Boligministeren fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.
Det er en pligt for udlejeren af en ejendom, som omfattes af den gældende
boligreguleringslovs § 18 b, at indbetale beløb på en bindingspligtig konto for ejendommen i
Grundejernes Investeringsfond. Beløbets størrelse følger af boligreguleringslovens § 18 b, stk.
1.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 2, at såfremt der inden den årlige
indbetaling er afholdt beløb til vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring eller
energibesparende foranstaltninger efter § 18 b, stk. 3, eller § 19, som ikke kan dækkes af
beløbet efter § 18, kan beløbet fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses fra den del af
udgiften, hvortil tilskud er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af
dokumentation for fradraget. Bestemmelsen omhandler udlejerens mulighed for at fradrage
afholdte udgifter, som fastsat i den gældende boligreguleringslovs § 19, i endnu ikke
indbetalte hensættelser til § 18 b-kontoen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 3, at Grundejernes
Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen, svarer til
udlejerens forpligtelse efter § 18 b med fradrag af beløb, som ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og
beløb, som er frigivet i medfør af § 22 b. Udlejeren skal til brug herfor udarbejde et særskilt
årsregnskab for vedligeholdelsesudgifterne fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige
kategorier af arbejder. En positiv eller negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.
87
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af bestemmelsen, at udlejeren skal udarbejde og indsende
vedligeholdelsesregnskaber til Grundejernes Investeringsfond, idet Grundejernes
Investeringsfond kontrollerer, at indbetalingerne samt indeståendet på kontoen efter § 18 b er
korrekt.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 4, at såfremt det på kontoen
indestående beløb er mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan frigivelse efter § 22 b
først ske, når det manglende beløb er indbetalt. Bestemmelsen indebærer, at såfremt saldoen
på kontoen efter den gældende boligreguleringslovs § 18 b er mindre end forudsat, kan der
først udbetales midler fra kontoen til dækning af afholdte udgifter, når det manglende beløb er
blevet indbetalt af udlejeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 5, at såfremt det på kontoen
indestående beløb er større end forudsat, udbetales differencen snarest til udlejeren, som ikke
kan oppebære renter for den overskydende del for den tid, beløbet har været bundet.
Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid står på den
bindingspligtige konto, er korrekt i forhold til udlejerens forpligtelse. Fonden sørger for, at et
evt. overskydende beløb udbetales til udlejeren snarest muligt efter, at fonden er blevet
bekendt med, at der indestår et større beløb på kontoen, end hvad der skal.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 6, at Grundejernes
Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har
fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter. Bestemmelsen
indebærer, at efter ejendomsskatter har Grundejernes Investeringsfond en lovbestemt pante-
og fortrinsret i ejendommen for forfaldne beløb, som skal indbetales af udlejeren efter den
gældende boligreguleringslovs § 18 b.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 7, at boligministeren fastsætter
regler for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal kontrollere indbetalinger, jf. § 18 b,
og udbetalinger, jf. §§ 22 b og 22 e. Boligministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne
overholdes. Der er i henhold til bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar
2016 om binding af afsætningsbeløb i Grundejernes Investeringsfond, om indberetning af
vedligeholdelsesregnskab og om administrationsgebyr (bindingsbekendtgørelsen).
2.8.1.2. Ejerskifte
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 20, at den nye udlejer overtager
vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen ved ejerskifte. En bunden konto
efter § 18 b følger ved ejerskifte ejendommen.
Bestemmelsen indebærer, at den nye ejer ved ejerskifte overtager rettigheder og pligter i
forbindelse med ejendommens vedligeholdelse og vedligeholdelseskonti.
2.8.1.3. Bindingspligtens ophør mv.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 d, at Grundejernes Investeringsfond på
begæring af huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen er beliggende, skal give
oplysning om binding og frigivelse af beløb samt størrelsen af indestående beløb på
ejendommens konto efter § 18 b.
Indbetalingerne til kontoen efter boligreguleringslovens § 18 b sker til Grundejernes
Investeringsfond, som kontrollerer, at indbetalingerne, samt kontoens udvisende, til enhver tid
er korrekt. Ved uenighed om udbetalinger eller indestående på den bindingspligtige konto efter
88
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
§ 18 b, må huslejenævnet derfor indhente de nødvendige oplysninger til afgørelse af tvisten
fra Grundejernes Investeringsfond
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 1, at såfremt ejendommen
nedrives, udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående beløb til ejeren. Bestemmelsen
fastslår, at kontoen efter § 18 b ophæves i tilfælde af, at ejendommen nedrives. I så fald vil
udlejeren uden yderligere betingelser få et evt. indestående beløb på kontoen udbetalt.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 2, at såfremt ejendommen
overgår til sådan anden anvendelse, at den ikke er omfattet af kap. II-V i samme
lov, udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående beløb til ejeren. Ved udbetaling af
erstatning fra det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jf. lov om byfornyelse, lov
om byfornyelse og udvikling af byer og lov om sanering) fragår resterende beløb i den udmålte
erstatning.
Udlejeren har pligt til at give Grundejernes Investeringsfond meddelelse om ændringer for
ejendommen, som har betydning for det beløb, som efter § 18 b skal afsættes for
ejendommen. Overgår ejendommen til andre formål end udlejning til beboelse, eller er
ejendommen af anden grund ikke længere omfattet af reglerne i boligreguleringslovens kap.
II-IV, bortfalder bindingspligten for ejendommen, og der skal derfor ikke længere indbetales
beløb efter § 18 b.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 3, at såfremt en
kommunalbestyrelse beslutter, at reglerne i kap. II-V ikke længere skal gælde i kommunen,
overføres saldoen på kontoen efter § 18 b til den i § 63 a i lov om leje nævnte
konto. Lejelovens § 63 a er nu ophævet ved lov nr. 310 af 30 marts 2015.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 4, at udbetaling efter stk. 1 og 2
skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalingspligten er
ophørt.
2.8.1.4. Fondens formål og ledelse
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk. 1, at Grundejernes Investeringsfond
forvalter de midler, der er bundet i medfør af § 18 b og § 63 a i lov om leje. Fondens
vedtægter skal godkendes af boligministeren. Vedtægterne skal indeholde fornødne
bestemmelser til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision af en statsautoriseret
revisor, der udpeges af boligministeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk. 2, at fonden ledes af en bestyrelse
på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af
landsomfattende sammenslutninger af ejere af udlejningsejendomme. Boligministeren afgør i
tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret. De øvrige medlemmer udpeges af
boligministeren efter indstilling af landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Efter
samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker
for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Bestemmelsen indebærer, at medlemmerne af bestyrelsen i Grundejernes Investeringsfond til
dels vælges af udlejerne gennem landsomfattende sammenslutninger af ejere af
udlejningsejendomme. De øvrige medlemmer indstilles af lejerne gennem landsomfattende
sammenslutninger af lejerforeninger og udpeges herefter af boligministeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk. 3, at bestyrelsen til varetagelse af
den daglige administration af fondens anliggender ansætter direktør og andet ledende
89
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
personale og fastsætter retningslinjer for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og
vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.
Grundejernes Investeringsfond kan bl.a. udsende forskrifter og vejledninger vedrørende
bindingsreglerne og om investeringsfondens udførelse af vedligeholdelsesarbejder. Herudover
kan fonden orientere om vilkårene for de lån, som ydes af fonden samt til hvilke formål,
fonden kan yde lån.
2.8.1.5. Forrentning og administration af indbetalte beløb
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 56, at indbetalte beløb forrentes med en
rente, hvis størrelse fastsættes af fonden under hensyn til det almindelige renteniveau og
instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige 9 pct. p.a. Renten af beløb, der er
bundet efter § 18 b i denne lov og § 63 a i lov om leje, tilskrives kontoen én gang årligt.
Renteniveauet af de bundne beløb kan ikke fikseres på forhånd. Dens størrelse afhænger,
foruden af det almindelige renteniveau, også af fondens udgifter og indtægter ved sin øvrige
virksomhed, herunder udgifterne ved ordningens administration.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 57, at de indbetalte beløb, der ikke er udlånt
til forbedring eller istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder lån til
brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af ejendomme med henblik på sanering, til
enhver tid skal være anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter, der er
godkendt i henhold til lov om realkredit.
Kravet om, at ikke-udlånte beløb skal være anbragt i obligationer skal sikre, at der opnås et
passende afkast og er et led i bestræbelserne for at få nedbragt renten i nybyggeriet.
2.8.1.6. Udlån
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 58, stk. 1, nr. 1-7, at udlån til
beboelsesejendomme kan ydes til installation af centralvarme eller anden forbedring af en
ejendoms varmeinstallation, varmeisoleringsarbejder, forbedring af sanitære installationer,
forbedring af køkkener, brandsikringsforanstaltninger. Udlån kan endvidere ydes til andre
forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i væsentlig grad, herunder fx til
omlægning af gårdspladser, fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved der tilvejebringes
opholdsarealer for beboerne, samt til fjernelse af bygninger, som ved deres beliggenhed,
omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører en
varig forbedring af forholdene og til opretning.
Grundejernes Investeringsfond kan yde lån til nærmere bestemte forbedrings- og
vedligeholdelsesarbejder i beboelsesejendomme. Vilkårene er for det meste fastsat i loven,
mens enkelte vilkår er overladt til fondens bestyrelse at fastsætte.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 58, stk. 2, at lån kun kan ydes, hvis
forbedringen og udgiften ved dens gennemførelse er rimelig.
Lånet kan højst udgøre 90 pct. af den godkendte udgift, og lånet skal samtidig have sikkerhed
inden for 85 pct. af pantets værdi efter fondens vurdering.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk. 1, at de af fonden i medfør af § 58
ydede lån sikres ved pant i vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed inden for
85 pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets værdi. Lånet må ikke overstige 90 pct. af
den udgift, der er nævnt i § 58, stk. 2.
90
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Størrelsen af lånet ydet af Grundejernes Investeringsfonds kan ikke overstige 90 pct. af den
udgift, som af fonden skønnes at være rimelig. Lånet påvirkes ikke af, om ejeren af
ejendommen har optaget tillægslån med sikkerhed i ejendommen i tilknytning til fondens
ydelse af lån.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk. 2, at lånene udbetales kontant og
forrentes med en rente, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende til den
rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ved lånets
udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.
Det følger af § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at regler for beregning af renten
fastsættes af Finanstilsynet. Der er i henhold til bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr.
1664 af 21. december 2010 om en referencerente. Referencerenten tager ifølge
bekendtgørelsen udgangspunkt i relevante obligationsrenter.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk. 3, at afdragstiden for lånene skal
fastsættes således, at fonden har sikkerhed for til enhver tid at kunne udbetale de bundne
beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det kan bestemmes, at låntagerne i lånets
løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter i fondens vedtægter
nærmere fastsatte regler.
Bestemmelsen indebærer, at afdragstiden for de lån, som Grundejernes Investeringsfond yder,
skal fastsættes således, at de udlånte midler er tilbagebetalt i det omfang, investeringsfonden
skal betale de bundne beløb til indskyderne.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk. 4, at lån ydet til etablering af et
gård- og haveanlæg i forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken der er
givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres ved ydelse af kommunal garanti for lånet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 a, stk. 1, at fonden kan yde lån til
istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring, for så vidt angår
bevaringsværdige ejendomme.
Lånene ydes på vilkår, som følger af den gældende boligreguleringslovs § 59. Lånene forrentes
herefter med en rente, der fastsættes af investeringsfondens bestyrelse, dog mindst svarende
til den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har udstedt bekendtgørelse nr. 1664 af 21. december 2010 om en
referencerente.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 a, stk. 2, at vilkårene for lån til
ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.
Bestemmelsen giver Grundejernes Investeringsfond en hvis adgang til selv at fastsætte
vilkårene, herunder renten, på sine udlån til bevaringsværdige ejendomme. Det er begrænset
til ejendomme, hvor der typisk er behov for mere favorable vilkår.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 b, stk. 1, at fonden kan yde lån til
finansiering af arbejder, der gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 5 i lov om
byfornyelse i private udlejningsejendomme.
Bestemmelsen giver Grundejernes Investeringsfond mulighed for at foretage udlån til aftalte
forbedringer efter kapitel 5 i byfornyelsesloven til en forholdsvis lav rente.
91
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 b, stk. 2, at vilkårene for lån til
ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.
På samme måde som ved udlån til bevaringsværdige ejendomme har Grundejernes
Investeringsfond en hvis frihed til selv at fastsætte vilkårene, herunder renten, på sine udlån
til arbejder, der gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 5 i lov om byfornyelse i private
udlejningsejendomme.
2.8.1.7. Fondens udførelse af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 1, at såfremt en udlejer ikke har
udført renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en af
huslejenævnet fastsat frist, jf. § 27, stk. 6, og § 27 a, stk. 2, og § 19, stk. 3, i lov om leje, kan
investeringsfonden på begæring af en lejer lade de nævnte arbejder udføre for udlejerens
regning, uanset om udlejeren har indbragt huslejenævnets afgørelse for
domstolene. Investeringsfonden kan tinglyse meddelelse herom på ejendommen og lade den
aflyse, når arbejderne er udført, og fonden har fået dækning for sine udlæg.
Efter den gældende boligreguleringslovs §§ 27, stk. 6, og 27 a, stk. 2, samt den gældende
lejelovs § 19, stk. 3, kan huslejenævnet fastsætte frister for udførelsen af renholdelses-,
vedligeholdelses- samt forbedringsarbejder. Overholdes en fastsat frist ikke af udlejeren, vil
Grundejernes Investeringsfond på en lejers begæring kunne lade arbejderne udføre for
udlejerens regning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 2, at bestrider udlejeren, at
investeringsfonden har været berettiget til at udføre arbejderne, eller udgifternes rimelighed,
kan udlejeren deponere beløbet eller efter aftale med fonden stille sikkerhed for beløbets
betaling.
Bestemmelsen giver udlejeren mulighed for at deponere beløbet for derved at undgå, at
investeringsfonden tinglyser meddelelse om kravet på ejendommen. Udlejeren og
Grundejernes Investeringsfond kan aftale, at udlejeren på anden måde stiller tilfredsstillende
sikkerhed for betalingen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 3, at forrentning af beløb, som
fonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, der svarer til den effektive rente for et
30-årigt kontantlån uden afdrag i et godkendt realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens
adgang til at kræve gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse
fastsættes af boligministeren.
Grundejernes Investeringsfond kan som gebyr for administration ved investeringsfondens
udførelse af arbejder efter bestemmelsen opkræve et beløb. Det er med hjemmel i
bestemmelsen fastsat, at fonden som gebyr for administrationen kan opkræve et beløb, der
udgør en angivet procentdel af det beløb, som investeringsfonden har lagt ud til arbejdernes
udførelse. Uanset det udlagte beløbs størrelse, kan fonden opkræve et minimumsgebyr.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 4, at såfremt udlejeren ikke
deponerer eller stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne ved
arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i
ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet
udbetales kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes af fonden, og som ved lånets
optagelse svarer til forrentningen efter stk. 3. Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette
gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og lignende, som er nødvendige for
92
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
fondens beslutning efter stk. 1. Fonden kan opkræve et administrationsbidrag, svarende til
hvad der opkræves for realkredit som nævnt i stk. 3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond
skal på begæring af en ejendoms administrator efter lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan
kræve betaling til dækning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af
dette materiale.
Bestemmelsen angår det lån, som investeringsfonden kan yde udlejeren, såfremt denne ikke
deponerer eller stiller sikkerhed for beløb, som fonden har lagt ud. Lånet svarer til et
almindeligt realkreditlån, og Grundejernes Investeringsfond kan opkræve et
administrationsbidrag svarende til, hvad der opkræves for et realkreditlån.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 5, at investeringsfonden i øvrigt kan
bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået
dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden skal lade
beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.
Bestemmelsen indebærer, at investeringsfonden får sikkerhed for, at krav på beløb, der for
ejerens regning er anvendt af fonden på ejendommen, ikke udslettes ved en tvangsauktion,
idet kravet ikke indgår i prioritetsrækken efter tinglysningstidspunktet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 6, at såfremt investeringsfonden
efter stk. 5 kan oppebære en del af lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav herom betale
lejen til investeringsfonden, som refunderer udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til
investeringsfonden har frigørende virkning for lejerne.
Grundejernes Investeringsfond kan i henhold til den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
4, gøre krav på op til 50 pct. af ejendommens lejeindtægter. Det overskydende beløb fra
lejernes indbetalinger refunderes til udlejeren.
2.8.1.8. Anvendelse af egenkapital
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60 a, at boligministeren efter indstilling fra
fondens bestyrelse kan godkende, at fonden kan anvende sine renteindtægter og sin
egenkapital til andre aktiviteter vedrørende den private udlejningsboligsektor end den, der er
nævnt i §§ 59 a, 59 b og 61.
Efter bestemmelsen kan Grundejernes Investeringsfond med ministerens godkendelse anvende
såvel sine kapitalindtægter som sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende den private
udlejningsboligsektor. Fonden kan fx give tilskud til forbedring og istandsættelse af private
udlejningsejendomme, hvor fonden i tilknytning hertil tilbyder administrativ bistand,
rådgivning og vejledning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 1, at fonden af sine finansindtægter
kan foretage kapitalindskud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber, samt yde tilskud
til fornyelse af ældre bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer
eller inventar med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden kan tillige yde tilskud til
initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller
boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse. Fonden kan endvidere inden for en
årlig ramme på 5 mio. kr. yde tilskud til oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere
og lejere. Tilskud ydes efter retningslinjer fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan herudover
inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes
Investeringsfond og boligministeren, finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste med
henblik på at øge indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt
93
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Fonden kan inden for en årlig
beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og
boligministeren, finansiere en rådgivningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for aftalt
grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Boligministeren
fastsætter de nærmere retningslinjer for konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed.
Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af fondens finansindtægter for det
pågældende år. Beløbet efter 3. pkt. reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bestemmelsen fastlægger det centrale område for Grundejernes Investeringsfonds
dispositioner over egenkapitalen. For så vidt angår udlån på favorable vilkår, følger reglerne
herom af den gældende boligreguleringslovs §§ 59 a og 59 b.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 2, at uanset bestemmelsen i stk. 1,
sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og
boligforbedring. Bestemmelsen sikrer lovgrundlaget for Grundejernes Investeringsfonds
udbetaling af tilskud i henhold til § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 3, at uanset bestemmelsen i stk. 1,
sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i § 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov om
byfornyelse. Bestemmelsen giver Grundejernes Investeringsfond mulighed for at godtgøre
bestemte udgifter ved aftalt boligforbedring i henhold til byfornyelseslovens kapitel 5.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 4, at de udgifter, som staten har
afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, kan staten uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt.,
forlange refunderet af Grundejernes Investeringsfond, i et omfang der nærmere fastlægges i
en aftale mellem staten og Grundejernes Investeringsfond. For 2004-2007 udgør refusionen
fra Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. årligt.
Bestemmelsen giver Grundejernes Investeringsfond mulighed for efter aftale at medfinansiere
støtte til vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter byfornyelseslovens § 19, stk.
2.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61 a, at Grundejernes Investeringsfond kan
afkræve offentlige myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for administration af
bestemmelserne i denne lovs § 18 b, jf. kapitel III A, og § 60 samt bestemmelserne i § 63 a,
jf. kapitel X A, og §§ 113 a og 113 b i lov om leje.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61 b, stk. 1, at Grundejernes
Investeringsfond skal indhente oplysninger fra huslejenævnet, når fonden behandler sager,
som omhandler fordeling af arbejderne mellem vedligeholdelse og forbedring.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61 b, stk. 2, at når Grundejernes
Investeringsfond foretager kontrol i en ejendom, skal fonden orientere huslejenævnet herom,
senest 2 uger efter at kontrollen er afsluttet.
Efter reglerne i den gældende boligreguleringslovs § 18 b og kapitel III A administrerer
Grundejernes Investeringsfond de vedligeholdelseshensættelser, der skal bindes i fonden.
Endvidere gennemfører Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 60 for
ejerens regning påbudte arbejder på udlejningsejendomme, som ejeren ikke har udført inden
for den frist, huslejenævnet har sat for arbejdernes gennemførelse. Endelig påhviler det
fonden efter lejelovens §§ 113 a og 113 b at registrere ejere, der ikke har efterlevet endelige
94
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
huslejenævnsafgørelser eller har fået gennemført arbejder på ejendommen af Grundejernes
Investeringsfond.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 62, stk. 1, at såfremt der ved fondens
virksomhed opstår tab, der ikke kan dækkes af de af fonden opsamlede reserver, dækkes
tabet ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved vedkommende regnskabsårs udløb indbetalte
beløb efter § 18 b og § 63 a i lov om leje.
Bestemmelsen angår den situation, hvor Grundejernes Investeringsfond lider tab ved sin
virksomhed. Det kan fx være som følge af, at et lån ydet af investeringsfonden ikke fuldt ud
kan inddrives.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 62, stk. 2, at fondens bestyrelse med
tilslutning fra boligministeren og Finansudvalget ved fondens ophør træffer beslutning om,
hvorledes et eventuelt overskud skal fordeles.
Bestemmelsen indebærer, at et eventuelt overskud skal fordeles efter en model, der foreslås
af bestyrelsen for fonden, og som kan godkendes af boligministeren og Finansudvalget. Staten
får herved indflydelse på, hvorledes overskuddet ved fondens ophør kan fordeles på en
hensigtsmæssig måde.
2.8.1.9. Huslejenævnets kompetence og straf
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 f, at tvister mellem ejeren og lejerne
samt ejeren og Grundejernes Investeringsfond i henhold til reglerne i boligreguleringslovens
kapitel III A afgøres af huslejenævnet.
Bestemmelsen indebærer, at huslejenævnet afgør tvister mellem såvel ejeren og lejerne, som
ejeren og Grundejernes Investeringsfond, i henhold til reglerne om hensættelse samt
udbetaling fra den bundne konto efter den gældende boligreguleringslovs § 18 b.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 g, at den, der med henblik på indbetaling
til eller udbetaling fra en konto efter § 18 b over for Grundejernes Investeringsfond afgiver
urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom han ingen kundskab har,
straffes efter § 163 i borgerlig straffelov.
Bestemmelsen kan b.la. anvendes, hvor udlejeren afgiver urigtige oplysninger i forbindelse
med det særskilte årsregnskab eller den årlige opgørelse, som skal indsendes til fonden.
Bestemmelsen kan tillige anvendes, hvor udlejeren indsender urigtig dokumentation i
forbindelse med et krav om udbetaling fra den bindingspligtige konto.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 63, stk. 1, at den, der i strid med reglerne i
§ 60, stk. 5, undlader at give investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om lejerne og
lejens størrelse, straffes med bøde.
Bestemmelsen angår den sanktion, som kan pålægges udlejeren, hvis der ikke gives
Grundejernes Investeringsfond nødvendige og korrekte oplysninger vedrørende lejerne eller
lejens størrelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 63, stk. 2, at der kan pålægges selskaber
mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
2.8.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.2.1. Indbetaling til den bindingspligtige konto
95
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Reglerne om indbetaling til den bindingspligtige konto foreslås videreført med sproglige
ændringer samt en materiel ændring.
For at bringe den foreslåede § 60, stk. 2, i overensstemmelse med den foreslåede § 122 i
lejeloven udgår brandsikring, opretning og energibesparende foranstaltninger af
bestemmelsen.
Adgangen for udlejeren til efter den gældende boligreguleringslovs § 19, stk. 1, at fradrage
beløb på kontoen efter § 18, som er anvendt til brandsikring, videreføres ikke, idet udlejeren
er berettiget til at udføre brandsikringsarbejder som forbedringer med deraf følgende adgang
til forbedringsforhøjelse.
2.8.2.2. Ejerskifte
Reglerne om ejerskifte viderefører med materielle ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 20.
Grundejernes Investeringsfond registrerer i dag ejerforholdene i de private
udlejningsejendomme, som har en konto i fonden. Efter de gældende regler er det op til den
enkelte ejer at indberette oplysninger om ejerskifte til fonden.
Af hensyn til at sikre en korrekt registrering af ejerforhold vurderes det, at den gældende
boligreguleringslovs § 20 med fordel kan ændres således, at Grundejernes Investeringsfond
fremover registrerer ejerskifte for ejendomme ud fra tingbogens oplysninger. Forslaget
indebærer derfor en mindre indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende retstilstand.
2.8.2.3. Bindingspligtens ophør m.v.
Reglerne om bindingspligtens ophør m.v. foreslås videreført med en materiel ændring.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 3, at såfremt en
kommunalbestyrelse beslutter, at reglerne i kap. II-V ikke længere skal gælde i kommunen,
overføres saldoen på kontoen efter § 18 b til den i § 63 a i lov om leje nævnte konto.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at saldoen på den bindingspligtige konto ikke
overføres til den i lejelovens § 63 a nævnte konto, men udbetales til udlejeren. Ændringen
skyldes, at lejelovens § 63 a, og den deraf følgende konto for forbedringer i Grundejernes
Investeringsfond, er ophævet.
Som følge af ovennævnte ændring af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 3,
foreslås § 22 e, stk. 4, ændret således, at bestemmelsen også finder anvendelse ved
udbetaling efter stk. 3. Ændringen indebærer, at udbetaling efter stk. 3 skal ske i løbet af det
kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalingspligten er ophørt.
2.8.2.4. Fondens formål og ledelse
Reglerne om fondens formål og ledelse foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.8.2.5. Forrentning og administration af indbetalte beløb
Reglerne om forrentning og administration af indbetalte beløb foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.8.2.6. Udlån
Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds udlån, herunder hvilke formål, fonden kan yde
lån til, viderefører den gældende boligreguleringslovs §§ 58-59 a.
96
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Den gældende boligreguleringslovs § 59 b, om at fonden kan yde lån til finansiering af
arbejder, der gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 5 i lov om byfornyelse i private
udlejningsejendomme, foreslås ikke videreført, idet lov om byfornyelse er ophævet, og
bestemmelsen derfor har mistet sin praktiske betydning.
Der foreslås ikke herudover ændringer af den gældende retstilstand.2.8.2.7.
Fondens udførelse
af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds udførelse af vedligeholdelses- og
forbedringsarbejder foreslås videreført med indholdsmæssige ændringer.
Reglerne om deponering foreslås præciseret i bemærkningerne, således at det af tydeligere
fremgår, hvordan deponering skal foretages.
Det foreslås endvidere fastsat, at udlejeren efter at have foretaget deponering eller stillet
sikkerhed, jf. stk. 2, har pligt til at anlægge sag ved retten med henblik på afklaring af
spørgsmålet om, hvorvidt Grundejernes Investeringsfond har været berettiget til at udføre de
omtvistede arbejder, jf. stk. 1. Har udlejeren ikke anlagt sag inden for 12 måneder fra
deponeringstidspunktet eller tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, skal de deponerede midler
eller den stillede sikkerhed frigives til Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen foreslås på baggrund af, at der har været usikkerhed om, hvilken af parterne,
som skal anlægge sag med henblik på at afklare, hvorvidt Grundejernes Investeringsfond har
været berettiget til at udføre arbejderne på ejendommen. Idet udlejeren ikke har efterlevet
huslejenævnets afgørelser, findes det rimeligt, at pligten til at anlægge sag påhviler udlejeren.
Endelig foreslås bestemmelsen i den gældende boligreguleringslovs § § 60, stk. 3, om
forrentning af beløb, som fonden har lagt ud, ændret, idet der ikke udbydes 30-årige
kontantlån uden afdrag. Det foreslås derfor, at forrentning af beløb, som fonden har lagt ud,
fastsættes af fonden med en rente, der svarer til den effektive rente for et 30-årigt kontant
annuitetslån i et godkendt realkreditinstitut.
Det vurderes, at der er tale om en mindre ændring af rentefastsættelsen.
2.8.2.8. Anvendelse af egenkapital
Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds anvendelse af sin egenkapital viderefører med en
materiel ændring den gældende boligreguleringslovs §§ 60 a-62.
Den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 3, fastslår, at uanset bestemmelsen i stk. 1,
sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i § 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov om
byfornyelse. Byfornyelsesloven er ophævet pr. 1. januar 2004 og afløst af lov om byfornyelse
og udvikling af byer, som efter lovens § 109 viderefører visse beslutninger efter de tidligere
regler. Det vurderes, at bestemmelsen har mistet sin praktiske betydning, idet der er forløbet
mere end 10 år fra indførelsen af lov om byfornyelse og udvikling af byer, og da støtteperioden
udgør 10 år. Som følge heraf foreslås den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 3, ikke
videreført.
2.8.2.9. Huslejenævnets kompetence og straf
Reglerne om huslejenævnets kompetence og straf foreslås videreført uden indholdsmæssige
ændringer.
2.9. Huslejenævn
97
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2.9.1. Gældende ret
2.9.1.1. Reglernes anvendelsesområde
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 4, stk. 2, at reglerne i kapitel II-VI, VIII og
VIII A ikke gælder for lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af
1. en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger mv.,
2. en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den
tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv., eller
3. en kommune eller en region, når boligerne er almene ældreboliger.
Bestemmelsen i den gældende boligreguleringslovs § 4, stk. 2, indebærer, at bl.a. reglerne i
kap. VI om huslejenævn ikke gælder for lejeforhold i ejendomme, som ejes af almene
boligorganisationer, selvejende institutioner og kommuner eller regioner, når boligerne er
almene ældreboliger.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 4, stk. 6, at reglerne i kapitel II-VI ikke
gælder for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
2.9.1.2. Nedsættelse af huslejenævn
Der er nedsat huslejenævn i alle kommuner i lighed med det system, som findes på det
almene område, hvor der i kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere
beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter almenlejeloven.
Nærværende kapitel vedrører huslejenævnenes sammensætning, organisation samt
arbejdsmåde. Kapitlet indeholder samtidig regler om, hvorledes sager indbringes for nævnene,
samt om nævnenes behandling heraf. Reglerne gælder for samtlige huslejenævn i landet.
Den gældende boligreguleringslovs §§ 35-38 indeholder reglerne om nedsættelse af
huslejenævn og om valg af nævnets medlemmer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 35, stk. 1, at der nedsættes et eller flere
huslejenævn i alle kommuner til afgørelse af tvister efter denne lov og efter lov om leje. Flere
kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 35, stk. 2, at i kommuner, hvori der er
nedsat mere end et nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbejde at tilrettelægge
deres behandling af sagerne efter ensartede retningslinjer. Bestemmelsen skal sikre, at flere
nævn i samme kommune har ensartet praksis.
Der er huslejenævn i hele landet i lighed med det system, som er indført på det almene
område med etablering af beboerklagenævn for denne sektor. En kommune kan vælge at
nedsætte flere nævn, såfremt antallet af sager overstiger, hvad et nævn må formodes at
kunne håndtere på tilfredsstillende vis.
Huslejenævnet er indført som generel tvisteinstans på lejelovens område i hele landet.
Parterne kan ikke aftale, at tvister ikke skal kunne indbringes for huslejenævnet, henholdsvis
boligretten, hvilket følger af den gældende lejelovs § 112 a.
98
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Der vil således være adgang til at indbringe sager for huslejenævnet i alle kommuner. At der
etableres huslejenævn for kommunen bevirker ikke, at de foreslåede regler, som viderefører
reglerne i den gældende boligreguleringslov, dermed også nødvendigvis vil gælde i
kommunen. Det er fortsat den enkelte kommunalbestyrelses beslutning.
Med henblik på at tilvejebringe et rationelt arbejdsgrundlag for huslejenævnene foreslås, at
der gives mulighed for at etablere huslejenævn på fælleskommunalt niveau. Kommuner, som
typisk ikke forventer et større antal sager ved nævnet, kan således oprette fælleskommunale
huslejenævn enten med andre kommuner, som heller ikke forventer en større sagsmængde,
eller med større kommuner, som allerede har eller vil få nævn med en større sagsmængde.
Etablering af fælleskommunale huslejenævn må dog ikke ske på en sådan måde, at
nærhedsprincippet, som er et væsentligt element i huslejenævnsordningen, sættes ud af kraft.
Ud over, at de enkelte nævn hermed sikres et vist minimum af sager, der gør det muligt at
oparbejde en praksis og rutine for behandling og afgørelse af huslejenævnssager, ligger der
ligeledes en økonomiske besparelse i denne konstruktion.
Såfremt der etableres fælleskommunale huslejenævn, bør kommunerne afklare, hvorledes
udgifter og indtægter skal fordeles imellem kommunerne. Ligeledes bør det afklares, hvorledes
udpegningsproceduren skal fastlægges.
Det er i overensstemmelse med de foreslåede regler, at etablere fælleskommunale
huslejenævn på tværs af regionsgrænserne. I sådanne tilfælde er det vigtigt at afklare forhold,
som påvirkes af denne omstændighed, så som beskikkelse af nævnsformanden
Huslejenævn, samt ankenævnet i Københavns Kommune, udgør en del af den offentlige
forvaltning og er dermed administrative myndigheder eller forvaltningsorganer. Dette betyder,
at nævnene er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 1, at et huslejenævn skal bestå af
en formand og to andre medlemmer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 2, at formanden beskikkes af
Transport- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have
bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller
lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Formanden skal således være uvildig og hverken repræsentere lejer eller udlejers interesser.
Det afgøres konkret, om den pågældende kandidat til formandsposten er generelt egnet til at
varetage hvervet. Der ses i den forbindelse på, om personen er inhabil i forhold til, om der
foreligger en særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer. Ved vurderingen vil det
afgørende være, om der kan være tvivl om formandens upartiskhed.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 3, at de to andre medlemmer
vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og
de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Etablerer
flere kommuner efter § 35, stk. 1, et fælleskommunalt huslejenævn, foretages indstilling efter
1. pkt. af de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i de omfattede kommuner.
De to andre medlemmer af indstilles af henholdsvis udlejer- og lejerforeningerne i kommunen.
Bestemmelsen skal sikre, at parternes synspunkter og position er repræsenteret i nævnet. Der
ses ikke på de menige medlemmers uddannelse og erhverv, idet de blot skal være kendte med
huslejeforhold. Hvis der indstilles flere til posterne vælger kommunalbestyrelsen de mest
kvalificerede.
99
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 4, findes der ikke større
udlejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet som nævnt i
stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal
være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er
udlejer.
Kommunalbestyrelsen kan kun gå uden om de indstillede kandidater, hvis de utvivlsomt er
uegnede til hvervet. I tilfælde af at der ikke indstilles kandidater af udlejer og lejerforeninger i
kommunen, vælger kommunalbestyrelsen selv kandidaterne uden indstilling. Der stilles i så
fald alene krav om, at det medlem, der repræsenterer udlejerne være en grundejer, der tillige
er udlejer, og at det medlem, der vælges til at repræsentere lejerforeningerne skal være en
lejer, der ikke tillige er udlejer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 5, at i sager om tvister efter §§ 79
a-79 c i lov om leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale
forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har
ikke stemmeret, jf. § 42, stk. 3, i nævnet.
Bestemmelsen sikrer, at nævnet i sager om husordensovertrædelser opnår et bedre kendskab
til de sociale forhold, som kan lægge til grund for tvisten. Den sagkyndige har ikke stemmeret
og er således alene rådgivende. Den sagkyndige kan skabe forbindelse til sociale myndigheder,
som derved kan bistå lejeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 6, at der vælges en suppleant for
hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.
Hvert medlem i nævnet har således en suppleant, der træder til, hvis det valgte medlem er
fraværende, således at nævnet altid er beslutningsdygtigt. Suppleanterne må, ligesom
nævnets faste medlemmer, ikke være inhabile og skal i øvrigt være kendte med
huslejeforhold. Suppleanterne vælges efter samme regler som nævnets faste medlemmer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 7, at udnævnelsen af formand,
medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde af
huslejenævnet efter at være fyldt 67 år. Nævnets medlemmer kan dermed ikke udnævnes for
mere end 4 år ad gangen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at medlemmer genudnævnes.
Hvis et medlem udtræder af nævnet i den valgte periode, indtræder vedkommendes suppleant
i stedet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 1, at formand, medlem eller
suppleant skal opfylde betingelserne i § 109, stk. 2, i lov om leje, bortset fra betingelsen om
dansk indfødsret.
Den gældende lejelovs § 109, stk. 2, fastslår en række krav til boligrettens lægdommere. Det
følger af bestemmelsen, at de skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De
må ikke være under værgemål eller under samværgemål, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes
beskikkelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 2, at bestemmelserne i § 109, stk.
3, i lov om leje finder tilsvarende anvendelse. Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 3, kan
personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har
været beskikket for mindre end 4 år siden, begære sig fritaget for at blive beskikket.
100
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 3, at nævnsmedlem eller suppleant
er pligtig at møde i nævnet efter behørig indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald
oplyses, straffes med bøde. Huslejenævnet er kun i stand til at træffe afgørelse, når samtlige
af nævnets medlemmer er til stede, og det er derfor vigtigt, at medlemmerne ikke udebliver.
Bestemmelsen skal medvirke til at undgå, at sagsbehandlingstiden bliver unødig lang.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 4, at bestemmelserne i
retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
Retsplejelovens §§ 60, stk. 1, og 61 fastslår en række habilitetskrav til dommere, som tillige
gælder for huslejenævnets medlemmer. De pågældende regler i retsplejeloven vedrører
tilfælde, hvor rettens medlemmer skal eller kan vige deres sæde og angår den specielle
inhabilitet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 38, at kommunalbestyrelsen skal stille de
fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette.
Kommunen afholder udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.
v., og formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan
tillægge formanden, øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter og
mediatorer efter § 42, stk. 1 vederlag for deres virksomhed.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for, at huslejenævnet har de fornødne lokaler og
faciliteter. Udgifterne til drift af huslejenævnet afholdes af kommunen. Det er op til den
enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvorledes forholdene for nævnet i kommunen skal
være.
2.9.1.3. Huslejenævnets sagsbehandling
Med undtagelse af de særlige regler om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelser samt
lejens størrelse ved første udlejning, tager huslejenævnene alene stilling til tvister, som
indbringes for nævnene.
Karakteristisk for lejelovgivningens afgørelsessystem er, at der som altovervejende hovedregel
er tale om partstvister, som i første omgang behandles af huslejenævnet, der er et
administrativt organ. Dette sker efter officialprincippet, idet der påhviler nævnet en pligt til
selv at oplyse sagen.
I Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelser yderligere prøves ved indbringelse for
ankenævnet jf. den foreslåede BRL § 44. Sager, der er afgjort af huslejenævnet og
ankenævnet, kan indbringes for boligretten efter den foreslåede BRL § § 43
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 1, at indbringelse af sager for
huslejenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved
indbringelse af sager for huslejenævnet skal der betales et beløb på 314 kr. for hver sag. Ved
indbringelse af sager efter § 59 a, stk. 4, i lov om leje betales et beløb på 524 kr. Ved
indbringelse af sager efter § 5, stk. 3, betales et beløb på 4.000 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er
fastsat i 2020-niveau. Beløbene reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 2, at udlejeren skal betale et beløb
på 6.000 kr. til huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Beløbet er fastsat i
2020-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
101
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Når en part vælger at indbringe en sag for huslejenævnet, skal der betales et fastsat gebyr.
Gebyret for indbringelse af sag for nævnet udgør i 2020 314 kr., mens gebyret for indbringelse
af sag om forhåndsgodkendelse i 2020 er på 524 kr. Begge beløb reguleres årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Gebyret betales for hver sag, der indbringes, uanset hvor mange lejere sagen vedrører. Det
gælder uanset om sagen indbringes af en lejer eller af udlejeren. Det afgørende ved
vurderingen af, om der er tale om en eller flere sager, når spørgsmålet indbringes for nævnet
af flere lejere, vil være, om der er tale om en samlet sagsbehandling for nævnet, eller om der
kræves individuel sagsbehandling for hver af lejernes klager. Hvorvidt der er tale om en eller
flere sager afhænger således ikke af, hvor mange lejere sagen vedrører. Udlejeren kan
indbringe én sag for nævnet, som angår mange lejere. Det er ligeledes ikke afgørende, om
klagepunkterne indbringes ved én eller flere skrivelser.
Huslejenævnet kan pålægge udlejeren et gebyr, hvis lejeren får fuldt medhold i en klage ved
nævnet. Gebyret udgør i 2020 2.180 kr. og går til de udgifter, der er forbundet med sagens
behandling. Gebyret pålægges udlejeren, når sagsbehandlingen i huslejenævnet fører til en
afgørelse, som indebærer, at udlejeren har tabt sagen.
Lejeren har alene fået fuldt medhold, hvis alle lejerens klagepunkter imødekommes. Det er i
den forbindelse uden betydning, om sagen er indbragt af lejeren eller af udlejeren. Hvis lejeren
får fuldt medhold i en sag, som er indbragt af udlejeren, vil udlejeren derfor blive pålagt et
gebyr på 2.180 kr. Det er op til nævnet at vurdere, om lejeren har fået fuldt medhold eller ej.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 3, at senest 1 uge efter sagens
indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med
angivelse af, at han må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan
forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
Bestemmelsen indebærer, at når en sag er indbragt for nævnet, skal nævnet høre modparten,
herunder om de påstande, der er fremført. Modparten kan anmode nævnet om fristforlængelse
til at fremsætte sine kommentarer til sagen. Nævnet må i den forbindelse foretage en
vurdering af, om der konkret er omstændigheder, der taler for at efterkomme partens
anmodning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 1, at nævnet træffer afgørelse om
afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 2, at nævnet selv afgør, hvilke
nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af den
enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle
offentlige myndigheder og private.
Huslejenævnets kompetence er hovedsageligt fastsat i lejelovens § 106, stk. 1. Sager, der
indebærer, at der må foretages en bevismæssig vurdering, vil nævnet efter
omstændighederne skulle afvise med henvisning til, at sag anlægges ved boligretten.
Huslejenævnene er undergivet officialprincippet, hvorefter nævnene selv indhenter de
nødvendige oplysninger til behandling af sagen. Nævnet skal sikre, at sagen bliver tilstrækkelig
belyst og korrekt juridisk vurderet til, at der kan træffes en rigtig afgørelse, og nævnet kan
derfor ikke alene henholde sig til de oplysninger, som sagens parter indgiver.
102
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Hvis en part ikke fremsender oplysninger, som nævnet har anmodet om, vil nævnet herefter
kunne fortolke tavsheden på den for modparten mest gunstige måde, medmindre
oplysningerne uden videre besvær kan indhentes andetsteds fra. Det er ikke forbundet med
yderligere sanktioner, hvis en part ikke fremsender oplysninger, som nævnet har anmodet om.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 3, at i sager efter §§ 79 a-79 c i lov
om leje skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 79 b, stk. 1, i
lov om leje, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra
kommunen, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.
Huslejenævnet har pligt til at undersøge mulighederne herfor, forinden nævnet beslutter at
gøre lejeforholdet betinget eller tildele lejeren en advarsel. Nævnet kan indhente mere
generelle oplysninger om sociale tilbud eller oplysninger, der vedrører den pågældende lejers
konkrete muligheder for at gøre brug af tilbud fra den kommunale socialforvaltning. Nævnet
kan også opfordre kommunen til at tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne efter § 81 i lov om social service.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 4, at nævnet fastsætter en frist, der
normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens
parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler
herfor.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40 a, stk. 1, at ved behandling af sager,
hvori spørgsmålet om fordelingen af arbejderne mellem vedligeholdelse og forbedring
indgår, skal huslejenævnet indhente relevante oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond,
når huslejenævnet inden for de seneste 3 år, i henhold til § 61 b, stk. 2, har modtaget
orientering om, at ejendommen har været udtaget til kontrol. Dette gælder dog ikke sager om
forhåndsgodkendelse efter §§ 59 a og 59 b i lov om leje.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40 a, stk. 2, at boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om huslejenævnenes adgang til oplysninger fra Grundejernes
Investeringsfond, herunder at afgørelserne gøres tilgængelige på en digital platform.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 1, at nævnet kan foretage
besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
For at undgå at sagens parter kan forhale sagens behandling, fastsætter nævnet som
udgangspunkt en frist på 2 uger til besvarelse af nævnets spørgsmål og anmodninger. Hvis
fristen ikke overholdes, træffer nævnet afgørelse på det foreliggende grundlag.
Huslejenævnet har pligt til at foretage høring af sagens parter i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler. Nævnet kan ikke træffe afgørelse, før parterne er gjort bekendte
med og har fået lejlighed til at udtale sig om oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som de må antages ikke at vide, at nævnet er i besiddelse af.
En række sager indebærer, at nævnet må foretage besigtigelse forinden, der kan træffes
afgørelse. Det vil bl.a. være i sager, der omhandler vedligeholdelsesmangler. Sagens parter
har krav på at blive indkaldt til besigtigelsen med mindst en uges varsel.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 2, at nævnet kan indkalde parterne
og andre til møde i nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give møde ved en
befuldmægtiget.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 3, at nævnets formand sørger for
sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.
103
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 4, at sagens parter modtager alle
oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens afgørelse.
Parterne får herved mulighed for at kommentere på de oplysninger, som nævnet lægger vægt
på i afgørelsen.
Huslejenævnet kan ikke holde møde med kun én af sagens parter, uden at den øvrige part er
blevet indkaldt til mødet. Muligheden for at indkalde parterne til at afgive forklaring
forudsætter, at begge parter indkaldes. Der er ikke tale om egentlig vidneforklaring efter
retsplejelovens regler.
Sagerne forberedes af formanden inden nævnsmødet, hvor de drøftes til afgørelse mellem
nævnets tre medlemmer. Forberedelsen indebærer, at alle relevante oplysninger og forhold,
som er nødvendige for at kunne træffe den rigtige afgørelse, indhentes og belyses.
Sagens parter skal have udleveret alle de oplysninger, der har betydning for afgørelsen. De
har derved mulighed for at kommentere på oplysningerne under sagens behandling. Samtidig
kan de bedre vurdere, om de er enige i nævnets afgørelse, eller om de derimod ønsker at
indbringe nævnets afgørelse for ankenævnet eller boligretten.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 5, at i sager om tvister efter §§ 79
a-79 c i lov om leje skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter anmodning bistår
sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige
udtalelser.
Lejelovens §§ 79 a-79 c vedrører sager om lejerens tilsidesættelse af god skik og orden.
Nævnet skal vejlede parterne i det omfang, der er brug for det. Tvisterne kan føre til, at
nævnet pålægger lejeren en advarsel eller gør lejeforholdet betinget, hvilket efterfølgende kan
medvirkende til, at lejeforholdet ophæves.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 1, at huslejenævnet skal træffe
afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 39, stk. 3,
eller efter § 40, stk. 4, eller hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet,
eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter §§ 79 a-79 b i lov om leje
kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 2, at i tilfælde, hvor fristen for svar
efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet fortolke
tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til
grund for afgørelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 3, at huslejenævnets afgørelse
træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme
udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 4, at nævnets afgørelse
protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om
stemmeafgivningen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 5, at nævnets afgørelse meddeles
klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje skal
forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret eller er mødt for nævnet.
Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§
104
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
43 og 44 og udlejerens meddelelsespligt efter § 107 a i lov om leje. Hvis afgørelsen ikke er
enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er lejeforholdet
gjort betinget, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje, angives såvel betingelserne som
tidspunktet for disses ophør.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 6, at har nævnet tiltrådt
iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige parterne, at indbringelse af afgørelsen
efter § 43 eller § 44 har opsættende virkning.
Huslejenævnet skal træffe afgørelse inden for en frist på 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet
har modtaget svar på et spørgsmål eller en anmodning. For at sagerne ikke trækker ud og af
hensyn til den anden part skal nævnet dog afgøre sagen, når svarfristen er udløbet. Nævnet
kan i den forbindelse fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde. Nævnet kan
vælge at lægge et for sent indkommet svar til grund, hvis der er undskyldelige
omstændigheder.
Huslejenævnet skal dog altid søge at nå frem til den korrekte afgørelse og kan derfor ikke
lægge en parts fremstilling ukritisk til grund.
Det afgørende for 4-ugers fristens overholdelse er tidspunktet, hvor nævnet træffer afgørelse.
Hvis nævnet overskrider fristen, kan den part, som har indbragt sagen for huslejenævnet,
indbringe sagen for boligretten uden først at afvente nævnets afgørelse.
Hvis et medlem ikke kan deltage i afgørelsen af en sag, træder medlemmets suppleant i
stedet. Medlemmerne og deres suppleanter har pligt til at møde, når de er indkaldt, og
udeblivelse uden lovlig grund straffes med bøde.
Nævnets afgørelser skal føres til protokol. Sagerne behandles på skriftligt grundlag, og
afgørelserne skal ligeledes foreligge skriftligt. Der skal således føres protokol over antal sager,
og sagernes kategorier. Der skal bl.a. også føres protokol over tidspunktet for sagens
indbringelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse og hvem der gives medhold.
Afgørelserne skal begrundes, og begrundelsen skal være tilstrækkelig udførlig til, at parterne
kan se hvilke omstændigheder og forhold, der er lagt vægt på. Afgørelsen skal samtidig
henvise til de relevante retsregler.
Det skal fremgå, hvis en afgørelse ikke er enstemmig, hvilket skal hjælpe parterne med at
tage stilling til, om de er enige i afgørelsen. Hvis en afgørelse er truffet med dissens, viser det
sagens parter, at afgørelsens resultat ikke er entydigt. Afgørelsen skal i overensstemmelse
med de almindelige forvaltningsretlige regler begrundes. En begrundelse kan ligeledes hjælpe
parterne til bedre at forstå afgørelsen og beslutte, om afgørelsen skal påklages til
huslejeankenævnet eller indbringes for domstolene.
I sager, der omhandler lejerens overtrædelse af god skik og orden, hvor nævnet træffer
afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget, skal det angives, hvori betingelserne består og
tidspunktet for betingelsernes ophør. Betingelserne skal ophøre senest 1 år efter afgørelsen.
Parterne kan vælge at indbringe sagen for boligretten eller huslejeankenævnet, hvis de ikke er
enige i afgørelsen.
Når en afgørelse indbringes for boligretten eller ankenævnet, har indbringelsen som
udgangspunkt ikke opsættende virkning. Indbringelse af sager, hvorefter nævnet har tiltrådt
iværksættelsen af en forbedring, tillægges dog opsættende virkning for at undgå, at udlejeren
i tiltro til huslejenævnets afgørelse iværksætter forbedringsarbejder, hvorefter afgørelsen
105
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
omgøres af boligretten eller ankenævnet. Nævnet skal i så fald sørge for at meddele sagens
parter, at indbringelse af afgørelsen for boligretten eller ankenævnet har opsættende virkning.
Den opsættende virkning indebærer, at udlejeren må afvente boligrettens eller ankenævnets
afgørelse, selvom huslejenævnet har tiltrådt iværksættelsen af forbedringen. Udlejeren kan
dermed ikke i tillid til nævnets afgørelse påbegynde forbedringsarbejderne, før boligretten eller
ankenævnet har truffet afgørelse i sagen.
2.9.1.4. Kommunalbestyrelsens tilsyn
Det fremgår af den gældende lejelovs § 106 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på vegne af en
lejer af en bolig kan indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, hvis
boligen på klimaskærmen udefra umiddelbart vurderes at være behæftet med væsentlige og
alvorlige vedligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre egnet til beboelse, uden at boligen
dog kan kondemneres efter reglerne i den gældende byfornyelseslovs § 76. Huslejenævnet
kan i den forbindelse også træffe afgørelse om huslejens størrelse. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for
Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf. den
gældende boligreguleringslovs § 60. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, som sagen
medfører, herunder sagsomkostninger, såfremt sagen indbringes for boligretten.
Det fremgår det af den gældende lejelovs § 106 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen, ud over i
de i stk. 1 nævnte tilfælde, af egen drift kan indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for
huslejenævnet, såfremt en bolig er behæftet med vedligeholdelsesmangler som nævnt i stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten og
fremsætte begæring over for Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte
vedligeholdelsesarbejder, jf. den gældende boligreguleringslovs § 60.
Som led i indsatsen imod den spekulative udlejning af dårlige boliger, som især foregår i
landdistrikterne, fastslår bestemmelsen, at såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom
på, at en udlejet bolig generelt fremstår i en meget dårlig stand, og lejeren efter
kommunalbestyrelsens opfordring ikke ønsker at give kommunalbestyrelsen fuldmagt til at
indbringe en sag om udbedring af vedligeholdelsesmanglerne for huslejenævnet, kan
kommunalbestyrelsen selv indbringe en sådan sag.
Det forekommer således, at ejere udlejer lokaler til beboelse til boligsøgende til en leje, der
ligger langt over det lejedes værdi. Endvidere iagttager udlejer efter lejemålets indgåelse ikke
sin vedligeholdelsespligt. Ofte er der tale om en lejer, som enten ikke har ressourcer til at
rejse en sag omkring lejemålets vedligeholdelsestilstand, eller som ikke har et ønske om at
involvere det offentlige, herunder huslejenævnet. Der bliver derfor ikke rejst sag ved
huslejenævnet, selv om boligens dårlige stand umiddelbart indikerer, at der kan være tale om
et betydeligt misforhold imellem boligens leje- og brugsværdi og huslejens størrelse.
Det har i praksis vist sig, at det kan være en lukrativ forretning at drive denne form for
udlejning. Der er tale om en udlejningsform, som resulterer i, at familier og husstande bor til
leje i boliger, der kan være i så ringe stand, at beboelse kan være eller vil blive forbundet med
sundhedsfare, fx i forbindelse med forekomster af skimmelsvamp.
Den gældende byfornyelseslovgivning giver kommunalbestyrelsen mulighed for, at nedlægge
forbud mod, at en bygning eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for
mennesker (kondemnering) efter byfornyelseslovens § 76. Dette forudsætter, at bygningens
benyttelse skønnes forbundet med sundhedsfare eller brandfare. Hvis dette er tilfældet, kan
kommunalbestyrelsen ikke indbringe sag efter nærværende bestemmelse.
106
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Med bestemmelsen er der således skabt mulighed for, at kommunen på vegne af lejer kan
indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler og om lejens størrelse for huslejenævnet. Der er
tale om en særlig mandatarordning, hvorefter kommunalbestyrelsen afholder eventuelle
omkostninger forbundet med sagen, herunder eventuelle sagsomkostninger, såfremt sagen
indbringes for boligretten.
Såfremt der efterfølgende rejses en sag ved boligretten, finder retsplejelovens almindelige
bestemmelser om rettergangsfuldmægtige anvendelse. Dette indebærer bl.a., at der skal gives
møde ved advokat, medmindre sagen behandles under småsagsprocessen, jf. herved
retsplejelovens § 131 og § 260, stk. 5.
Bestemmelsen kan tænkes anvendt i den situation, hvor kommunalbestyrelsen eksempelvis i
forbindelse med udførelse af sin tilsynspligt efter byfornyelseslovens § 75 bliver opmærksom
på, at en bolig, som lejes ud til beboelsesformål, er behæftet med væsentlige
vedligeholdelsesmangler, der dog ikke kan føre til påbud om kondemnering. I dette tilfælde vil
kommunen med lejerens accept kunne indbringe en sag om lejens størrelse eller om
vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet.
Baggrunden for ordningen er, at de lejere, som oftest bliver ofre for en boligspekulants
udlejning af boliger, der er i meget dårlig vedligeholdelsestilstand, i mange tilfælde ikke har
ressourcer til eller forudsætninger for at rejse en sag for huslejenævnet.
I visse tilfælde forholder det sig imidlertid således, at lejeren - selv med kommunens tilbud om
at føre sagen for dem - ikke ønsker, at spørgsmålet om lejemålets stand eller lejens størrelse
indbringes for huslejenævnet. Det kan fx være i tilfælde, hvor lejeren frygter udlejers reaktion.
I disse tilfælde kan kommunen stå i en situation, hvor der efter de gældende regler ikke kan
rejses en sag over for udlejer, selv om det er tydeligt, at der er tale om spekulativ udlejning af
meget dårlige boliger.
Med bestemmelsens stk. 2 er indført en mulighed for, at kommunalbestyrelsen af egen drift
kan indbringe sager om vedligeholdelsesmangler i en udlejet bolig med væsentlige og alvorlige
vedligeholdelsesmangler på klimaskærmen, og hvor lejeren ikke ønsker at give
kommunalbestyrelsen fuldmagt til at indbringe sagen, for huslejenævnet.
Såfremt boligen er i så dårlig stand, at den kan kondemneres, kan ordningen ikke anvendes,
idet kommunalbestyrelsen i så fald skal træffe afgørelse om, at boligen kondemneres.
Huslejenævnets behandling af sagen sker på grundlag af bestemmelserne i dette kapitel.
2.9.1.5. Ankenævn og boligret
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 1, at uden for Københavns
Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Det
samme gælder i Københavns Kommune for afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44,
stk. 1.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 2, at indbringelse må ske senest 4
uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal
sag dog anlægges inden 4 uger.
107
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Fristen for at indbringe huslejenævnets afgørelse for henholdsvis huslejeankenævnet i
Københavns Kommune eller for boligretten er 4 uger, fra parterne har modtaget nævnets
afgørelse.
Sager om lejerens manglende overholdelse af god skik og orden efter den gældende lejelovs
§§ 79 a-79 c kan ikke indbringes for huslejeankenævnet i Københavns Kommune, men må
indbringes for boligretten.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 3, at i ejendomme med
beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i
lov om leje indbringe afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Beboerrepræsentationen kan, bortset fra afgørelser om lejerens manglende overholdelse af
god skik og orden, indbringe afgørelser for huslejeankenævnet i Københavns Kommune eller
boligretten. Den gældende lejelovs § 49, stk. 5, sidste pkt., fastslår, at såfremt lejen
nedsættes, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af beboerrepræsentanternes
udgifter ved sagen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 4, at huslejenævnet efter
boligrettens nærmere bestemmelse skal redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 5, at ved behandling af sager om
opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet
er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt
en advarsel efter § 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten foretage en fuldstændig
prøvelse af huslejenævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten.
Boligretten kan have behov for, at nævnet redegør for sin afgørelse, med henblik på at kunne
træffe afgørelse om, hvorvidt nævnets afgørelse er korrekt. Særligt i sager om det lejedes
værdi kan boligretten have behov for viden om fx mulige konkrete sammenligningslejemål.
Når en tvist indbringes for boligretten, hvor huslejenævnet eller huslejeankenævnet forinden
har truffet afgørelse, vil nævnet ikke være part i boligretssagen, medmindre der ikke er en
anden modpart, som sagen kan anlægges mod.
I sager om opsigelse eller ophævelse af lejeforholdet, hvor lejeren er blevet givet en advarsel,
eller lejeforholdet er gjort betinget som følge af lejerens overtrædelse af god skik og orden kan
boligretten vælge ikke at lægge huslejenævnets afgørelse i sagen til grund, men i stedet
foretage en fuld prøvelse af nævnets afgørelse. Retten kan dermed også tage stilling til, om
det var berettiget at tildele lejeren en advarsel eller at gøre lejeforholdet betinget.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 6, at har huslejenævnet ikke truffet
afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for
boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
Nævnet skal træffe afgørelse inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar
efter § 39, stk. 3, eller efter § 40, stk. 4. Nævnets afgørelse er stadig gyldig, selv om fristen
overskrides, men klageren har mulighed for at indbringe sagen for boligretten, inden nævnets
afgørelse foreligger, såfremt nævnet ikke overholder fristen. Klageren er den part, som har
indbragt sagen for nævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 1, at i Københavns Kommune kan
huslejenævnets afgørelser bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje af hver af
108
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
parterne indbringes for et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning
om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 43, stk. 3 og stk. 6, finder tilsvarende
anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for ankenævnet
efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets
afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 2, at ankenævnet består af en
formand og 4 andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af
boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af
kommunalbestyrelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 3, formanden skal være sagkyndig i
boligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 36, stk. 2. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2,
hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af
foreninger af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter
indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i § 36,
stk. 6 og 7, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den, der har sæde i et huslejenævn, kan
ikke vælges til formand, medlem eller suppleant i ankenævnet.
Afgørelser truffet af huslejenævnet i Københavns Kommune kan, bortset fra afgørelser om
lejerens overtrædelse af god skik og orden, indbringes for et huslejeankenævn.
Formanden for ankenævnet skal opfylde de samme krav, som stilles til formanden for
huslejenævnet. Det indebærer, at formanden skal være jurist og derudover ikke må have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt
interesseret i ejendomshandler.
Foruden formanden består ankenævnet af 4 medlemmer, som vælges efter indstilling fra
henholdsvis landsdækkende udlejer- og lejerforeninger. Der skal vælges en suppleant for hvert
medlem, og medlemmerne skal opfylde kravene efter den gældende boligreguleringslovs § 37.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 4, at klageren afkræves et beløb på
106 kr. for hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet. Beløbet
tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.
tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det
finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bestemmelsen fastslår det gebyr, som den klagende part betaler for at indbringe
huslejenævnets afgørelse for huslejeankenævnet. Gebyret udgør i 2020 et beløb på 166 kr.,
som skal betales for hver lejlighed eller lokale, som huslejenævnets afgørelse vedrører.
Beløbet tilfalder kommunen.
Gebyret betales af den, som indbringer huslejenævnets afgørelse for ankenævnet. Klageren får
ikke tilbagebetalt beløbet uanset, om klageren får medhold i ankenævnets afgørelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 5, at reglerne i §§ 38-42 finder
anvendelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 6, at ankenævnets afgørelse kan
indbringes for boligretten efter reglerne i § 43. Fristen på 1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes fra
ankenævnets afgørelse.
109
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Reglerne i den gældende boligreguleringslovs §§ 38-42 omhandler bl.a. huslejenævnenes
behandling af sager og gælder ligeledes for huslejeankenævnet.
Det indebærer bl.a., at
ankenævnet selv afgør, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i
forbindelse med behandlingen af den enkelte sag, og hvilke oplysninger der skal indhentes, for
at der kan træffes afgørelse i sagen.
Sager som huslejenævnet har kompetence til at behandle, skal først indbringes for
huslejenævnet. For afgørelser truffet af huslejenævnet i Københavns Kommune kan parterne
herefter indbringe afgørelsen for huslejeankenævnet. Hvis huslejeankenævnet har kompetence
til at behandle sagen, skal afgørelsen indbringes for ankenævnet forinden den kan indbringes
for boligretten.
Ankenævnets afgørelse skal som udgangspunkt indbringes for boligretten senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt parterne.
2.9.1.6.
Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44 a, at boligministeren kan indhente og
videregive oplysninger fra huslejenævnene om de sager, der bliver behandlet i nævnene,
herunder oplysning om antal sager, disses fordeling på forskellige kategorier, tidspunkt for
indbringelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse, hvem der gives medhold og lign.
Der er på nuværende tidspunkt oprettet databasen www.huslejenævn.dk, som indeholder
opgørelser over huslejenævns- samt beboerklagenævnsafgørelser.
Formålet med databasen er at tilbyde brugerne en systematisk adgang til nævnsafgørelser af
generel interesse og dermed øge kendskabet til huslejenævnenes og beboerklagenævnenes
afgørelser, således at brugerne på området kan gøre sig bekendt med nævnspraksis på
forskellige områder af lovgivningen. Hjemmesiden giver tillige nævn, som har et relativt
mindre antal sager, mulighed for at få kendskab til, hvordan andre nævn tidligere har afgjort
bestemte typer af sager. Formålet med ordningen er således at skabe øget gennemsigtighed
på lejelovgivningens område.
2.9.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Reglerne om anvendelsesområdet for bestemmelserne om huslejenævn foreslås fastsat i
kapitel 9 om huslejenævn. Reglerne viderefører med sproglige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 4, stk. 2 og 6, hvorefter reglerne ikke finder anvendelse for lejeforhold i
ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af en selvejende institution, hvor boligerne er
opført efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger mv. og private ustøttede plejeboliger.
2.9.2.2. Nedsættelse af huslejenævn
Reglerne om huslejenævn foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer i kapitel 9.
Reglerne om nedsættelse af huslejenævn foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
Den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 1 og 2, om de betingelser der skal opfyldes af
huslejenævnets medlemmer, henviser til den gældende lejelovs § 109, stk. 1 og 2. De
110
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
foreslåede bestemmelser, der viderefører den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 1 og 2,
foreslås omformuleret således, at betingelserne fremgår af bestemmelserne.
2.9.2.3. Huslejenævnets sagsbehandling
Reglerne om huslejenævnets sagsbehandling foreslås videreført uden indholdsmæssige
ændringer.
2.9.2.4. Kommunalbestyrelsens tilsyn
Reglerne om kommunalbestyrelsens adgang til at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler
for huslejenævnet på vegne af en lejer foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.9.2.5. Ankenævn og boligret
Reglerne om ankenævn og boligret foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.9.2.6.
Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
Reglen om boligministerens adgang til at indhente og videregive oplysninger om de sager, der
bliver behandlet i huslejenævnene, foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.10. Boligretten
2.10.1. Gældende ret
2.10.1.1. Saglig kompetence
Af den gældende § 107, stk. 1, i lejeloven fremgår, at tvister om lejeforhold, der er omfattet af
lejeloven, kan i 1. instans indbringes for byretten, hvis spørgsmålet ikke efter loven kan
indbringes for huslejenævnet eller i Københavns Kommune for ankenævnet. Retten benævnes
boligretten. Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for
boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns Kommune ankenævnet har behandlet
sagen.
Tvister om lejeforhold omfatter også fremlejeforhold.
Sager, som huslejenævnet har kompetence til at træffe afgørelse i, kan således ikke
indbringes for boligretten i 1. instans, medmindre parterne enes herom, efter tvisten er
opstået. Et vilkår i en lejeaftale, der fx lyder, at boligretten er 1. instans for tvister, vil derfor
være ugyldigt.
Uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser indbringes for boligretten. I
Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser indbringes for ankenævnet, og
ankenævnets afgørelser kan herefter indbringes for boligretten.
Det fremgår af den gældende § 111, stk. 3, i lejeloven, at indbringes en sag, der henhører
under de almindelige domstole, for boligretten, eller indbringes en sag, der er omfattet af
denne lov, for en almindelig domstol, henviser dommeren sagen til rette domstol.
111
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Henvisning kan dog ikke ske fra boligret til huslejenævn eller fra huslejenævn til boligret, og
rettens afgørelse om henvisning er genstand for kære til landsretten.
Er der tale om en tvist om, hvorvidt en aftale er omfattet af lejelovgivningens regler, bør sag
anlægges ved byretten.
Endvidere fremgår det af den gældende § 107, stk. 3, i lejeloven, at § 107, stk. 1 og 2, ikke
begrænser fogedrettens adgang til at gennemføre en umiddelbar fogedforretning, jf.
retsplejelovens kapitel 55, om udsættelse af et lejemål, der er ophævet som følge af lejerens
tilsidesættelse af god skik og orden.
Bestemmelsen indebærer, at det forhold at hovedsagen hører under boligrettens kompetence
ikke medfører, at fogedretten er afskåret fra undtagelsesvis at tillade anden bevisførelse end
dokumentbevis og partsforklaring, jf. retsplejelovens § 597, stk. 2. Det gør det ikke i sig selv
betænkeligt at fremme en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.
Fogedretten kan således tillade, at udlejeren fører et begrænset antal vidner med henblik på at
godtgøre eller sandsynliggøre, at lejeren har tilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af
en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven. Det har i praksis
navnlig betydning i oplagte sager, hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj grad af
sandsynlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen.
Fogedretten vil fortsat kunne afvise at fremme forretningen, hvis fogedretten af andre grunde,
end at hovedsagen hører under boligretten under medvirken af lægdommere, finder det
betænkeligt at fremme forretningen. Fogedretten kan ligeledes afvise at fremme forretningen,
hvis sagen er af principiel betydning.
2.10.1.2. Stedlig kompetence
Af den gældende § 111, stk. 1, i lejeloven fremgår, at en sag anlægges på det sted, hvor
ejendommen er beliggende.
Endvidere fremgår af den gældende § 111, stk. 2, at er sag anlagt, kan parterne med rettens
samtykke fravige reglen i stk. 1.
Et vilkår i en lejeaftale, der fastsætter et andet værneting end stedet for ejendommens
beliggenhed, vil derfor være ugyldigt.
Parternes aftale om et andet værneting kan dermed alene opretholdes, når den indgås efter
sagsanlæg, og den forudsætter herudover rettens samtykke.
Er ejendommen beliggende i flere retskredse, må sagen anlægges i den retskreds, hvor
hovedbygningen ligger.
2.10.1.3. Dommere og lægdommere
112
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det fremgår af den gældende § 108, stk. 1, i lejeloven, at dommeren er boligrettens formand.
I retskredse, hvor der er ansat mere end én dommer, fastsættes, hvem af dommerne der skal
være rettens formand, efter retsplejelovens regler.
Efter retsplejelovens § 12, stk. 2, vil formanden beskikkes af præsidenten for byretten, og i
fornødent fald vil den embedsældste af de dommere, af hvilke retten dannes, træde i
formandens sted.
Det fremgår af den gældende § 108, stk. 2, i lejeloven, at for hver retskreds beskikker
præsidenten for vedkommende landsret for et tidsrum af 4 år et antal lægdommere. På en
liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de større foreninger af grundejere i
retskredsen. På en anden liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de større
lejerforeninger i retskredsen.
Præsidenten for landsretten beskikker lægdommere blandt den kreds af personer, der figurerer
på de to lister. Der er ikke krav om, at de personer, der udpeges, skal tilhøre hverken de
udpegende eller nærmere bestemte foreninger.
Af den gældende § 108, stk. 3, i lejeloven fremgår endvidere, at findes der ikke større
grundejer- eller lejerforeninger i retskredsen, udpeges de personer, der opføres på den ene
liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er udlejere, medens de personer, der opføres
på den anden liste, udpeges blandt lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Efter den gældende § 108, stk. 4, i lejeloven bestemmer boligministeren, med hvilke
organisationer og foreninger der skal forhandles.
Det fremgår af den gældende § 109, stk. 1, i lejeloven, at de, der beskikkes, skal være kendt
med bolig- og huslejeforhold.
Herudover fremgår af den gældende § 109, stk. 2, at de skal have dansk indfødsret, være
myndige og uberygtede. De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes
beskikkelsen.
Hvis der opstår forhold, der indikerer, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, må det
konkret vurderes, om beskikkelsen skal tilbagekaldes.
Endvidere fremgår af den gældende § 109, stk. 3, i lejeloven, at personer, der er fyldt 65 år
eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end
4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.
Det følger af den gældende § 109, stk. 4, i lejeloven, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler
om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler om vederlag og rejsegodtgørelse
til lægdommere. Der tilkommer herefter lægdommere 1.100 kr. for hver dag og 120 kr. for
113
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Endvidere kan rettens
formand undtagelsesvis tillægge lægdommere en særlig godtgørelse, såfremt lægdommerens
deltagelse i sagens behandling har påført denne et tab, som væsentligt overstiger de nævnte
vederlag.
Det fremgår af den gældende § 110, stk. 1, i lejeloven, at boligrettens formand efter
forhandling med sagens parter udtager én person fra hver liste som lægdommer. Det skal
tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt kendskab til lejeforhold af den art, sagen
angår. Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
Endvidere fremgår det af den gældende § 110, stk. 2, i lejeloven, at lægdommere ikke
deltager i forberedelsen af hovedforhandlingen, medmindre retshandlingen består i afhøring af
parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Formanden kan dog altid tilkalde lægdommerne under forberedelsen.
Endelig fremgår af den gældende § 107, stk. 2, i lejeloven, at retten tiltrædes af 2
lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer det eller retten bestemmer, at
lægdommere skal medvirke.
Boligretten kan således egenhændigt bestemme, at lægdommere skal medvirke, såfremt
retten finder det hensigtsmæssigt.
Der sondres mellem lægdommere, der kan tiltræde boligretten, og sagkyndige medlemmer,
der efter retsplejelovens regler kan tiltræde byretten.
2.10.1.4.
Sagens behandling
Af den gældende § 112, stk. 1, i lejeloven fremgår, at sagerne behandles af boligretten efter
retsplejelovens regler for byretssager med de ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Endvidere fremgår af § 112, stk. 2, at forligsmægling under forberedelsen af
hovedforhandlingen kan foretages af formanden alene.
Det fremgår af den gældende § 112, stk. 3, i lejeloven, at retten kan foretage besigtigelse af
det lejede.
Det fremgår af den gældende § 112, stk. 4, i lejeloven, at boligrettens afgørelse træffes ved
stemmeflerhed.
Det fremgår af den gældende § 112, stk. 5, i lejeloven at retsplejelovens regler om meddelelse
af fri proces finder tilsvarende anvendelse.
Ud over muligheden for at hjemvise en sag til behandling ved en underordnet domstol, kan
hjemvisning også ske til huslejenævnet.
Reglerne om nødvendigt procesfællesskab finder også anvendelse i boligretssager.
114
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Almindeligvis vil påstande og fremlæggelse af bevismidler, der ikke har været fremsat for
huslejenævnet
–
men som kunne have været fremsat
–
ikke kunne fremsættes for boligretten.
Endvidere gælder de almindelige regler om bevisbedømmelse, og boligretten har desuden fuld
prøvelsesret over for huslejenævnets afgørelser.
2.10.1.5.
Anke og kære
Det fremgår af den gældende § 113, stk. 1, i lejeloven, at anke og kære af boligrettens
afgørelser sker til landsretten i overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og
kære af afgørelser, der er truffet af en byret.
Reglerne om anke af retsafgørelser findes i retsplejelovens kapitel 36.
Efter retsplejelovens regler kan domme afsagt af en byret som hovedregel af parterne ankes til
den landsret, i hvis kreds byretten ligger.
2.10.1.6.
Tvangsfuldbyrdelse
Det fremgår af den gældende § 113, stk. 2, i lejeloven, at boligrettens afgørelser og forlig
indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens bestemmelser om
fuldbyrdelse af domme og forlig.
Retsplejelovens bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse følger af anden bog, fjerde afsnit, og er
dermed direkte anvendelige på boligrettens afgørelser og forlig indgået for boligretten.
2.10.1.7.
Fravigelighed
Af den gældende § 112 a i lejeloven fremgår, at reglerne i lejelovens kapitel XVIII (§§ 106-
113) om huslejenævn og boligret ikke kan fraviges.
Eksempler på betydningen af ufravigeligheden er, at det ikke gyldigt kan aftales, at
indbringelse af en sag for huslejenævnet undlades, før sagen rejses ved boligretten, ligesom
aftaler om voldgift er uden retsvirkning. Ligeledes kan det ikke gyldigt aftales, at sag anlægges
et andet sted end hvor ejendommen er beliggende, før sagen rejses ved boligretten, i hvilket
tilfælde retten desuden skal give sit samtykke til værnetingsreglens fravigelse.
2.10.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10.2.1. Saglig kompetence
Det foreslås, at de gældende regler om boligrettens saglige kompetence, der fremgår af den
gældende lejelovs § 107, stk. 1 og 3, samt § 111, stk. 3, videreføres med enkelte
redaktionelle ændringer.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.
2.10.2.2. Stedlig kompetence
115
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det foreslås, at de gældende regler om boligrettens stedlige kompetence, der fremgår af den
gældende lejelovs § 111, stk. 1 og 2, videreføres.
2.10.2.3. Dommere og lægdommere
Det foreslås, at de gældende regler om dommere og lægdommere ved boligretten, der fremgår
af den gældende lejelovs §§ 108-110 samt § 107, stk. 2, videreføres med enkelte
redaktionelle justeringer.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand.
2.10.2.4. Sagens behandling
Det foreslås, at de gældende regler om sagernes behandling ved boligretten, der fremgår af
den gældende lejelovs § 112, videreføres.
2.10.2.5. Anke og kære
Det foreslås, at de gældende regler om anke og kære, der fremgår af den gældende lejelovs §
113, stk. 1 videreføres.
2.10.2.6. Tvangsfuldbyrdelse
Det foreslås, at de gældende regler om tvangsfuldbyrdelse af forlig samt boligrettens
afgørelser, der fremgår af den gældende lejelovs § 113, stk. 2, videreføres.
2.10.2.7. Fravigelighed
Det foreslås, at de gældende regler om præceptivitet, der fremgår af den gældende lejelovs §
112 a videreføres.
2.11. Regulering
af beløb og beløbsgrænser
2.11.1. Gældende ret
Den gældende lejelov indeholder i § 46 b, stk. 3, og den gældende boligreguleringslov
indeholder i § 39, stk. 1 og 2, § 44, stk. 4, og § 61, stk. 1, 3. pkt., beløb og beløbsgrænser,
som alle én gang årligt reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-månedersperiode. De regulerede beløb afrundes hver især til nærmeste hele kronebeløb.
I de gældende bestemmelser er beløbene og beløbsgrænsen angivet i forskellige niveauer,
herunder i 1994- og i 2014-niveau.
2.11.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de bestemmelser i gældende lejelov og boligreguleringslov, som omhandler
beløb, som én gang om året kan reguleres efter nettoprisindeks, og som videreføres i lov om
boligforhold, alle reguleres på samme måde.
Det vil for det første sige, at alle beløb og beløbsgrænser fastsættes i 2021-niveau i loven.
116
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
For det andet vurderes det ud fra et forenklingssynspunkt hensigtsmæssigt at samle den
nærmere beskrivelse af, hvordan den årlige regulering af beløbene skal foretages, i én
bestemmelse i loven. Der indsættes en henvisning til denne bestemmelse i de respektive
bestemmelser, som indeholder hjemlen for det pågældende beløb eller beløbsgrænsen.
Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Der er ikke dermed tilsigtet nogen ændring af
den gældende retstilstand.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Udgangspunktet for lovforslaget er en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven
uden ændringer i opgaver for huslejenævnet. I forslaget indgår nogle mindre ændringer i
hvilke sager, som huslejenævnene skal behandle. Ændringerne vurderes at medføre
merarbejde i huslejenævnene i ubetydeligt omfang.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med Kommunernes
Landsforening. Lovforslaget vurderes dog ikke at ville udløse krav om kommunal
kompensation.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsen til måling af de administrative byrder ved
lovforslaget.
Det er vurderet, at lovforslaget både medfører administrative byrder og lettelser for
erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser,
som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser vurderes at medføre administrative konsekvenser for under 4
mio. kr.
Endelig vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i lovforslaget.
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, ligesom det
vurderes, at lovforslaget understøtter muligheden for digital administration. I forbindelse med
gennemskrivningen har loven fået en mere logisk opbygning, og reglerne er udformet på en
klar og entydig måde.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
117
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2313397_0118.png
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Der er ingen EU-retlige aspekter forbundet med lovforslaget.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring fra den 19. juni 2020 til den 18. september 2020 hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BL
–
Danmarks
Almene Boliger, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Lejere, Danske
Udlejere, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, EjendomDanmark,
Finans Danmark, Forsikring & Pension, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, P+, SAPU, Slots- og Kulturstyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg
Universitet.
Da der er tale om et meget omfattende lovforslag, blev det for overskuelighedens skyld
sendt i høring i en foreløbig form.
På den baggrund var der flere høringsparter, som gav udtryk for ønske om endnu en offentlig
høring over lovforslaget i en mere færdig form.
Som følge heraf blev lovudkastet på ny sendt i høring i perioden onsdag den 23. december
2020 til tirsdag den 26. januar 2021.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
118
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2313397_0119.png
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
JA
NEJ
[Er i strid med de fem
principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering]/[Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering] (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 1. pkt., gælder reglerne i lovens kapitel VII
om benyttelse af boliger i de kommuner, hvor reglerne i kapitel II-V er gældende.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen i
kommuner, hvor bestemmelserne i kap. II-V ikke finder anvendelse, under hensyn til
boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige regler i kap. VII
skal gælde.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 2, 3. pkt. og 5. pkt., angiver
kommunalbestyrelsen virkningstidspunktet for beslutningen. Beslutning herom kan træffes for
højst 4 år ad gangen.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 3, at såfremt reglerne i kap. II-V
ophører at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne i kapitel VII at gælde efter 1 års
forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2.
Endelig fremgår det af den gældende boligreguleringslovs § 3, at de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen træffer efter §§ 1og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den
måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den
virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
I
§ 1., stk. 1,
foreslås, at reglerne i dette kapitel gælder i regulerede kommuner, jf. lov om leje
§ 4.
Reglen fastsætter, at reglerne om regulering af anvendelsen af boliger gælder umiddelbart i de
kommuner, der har huslejeregulering. Det er således ikke muligt at sætte reglerne om benyttelse
af boliger ud af kraft, hvis reglerne om huslejeregulering er gældende i kommunen.
Det er kommunalbestyrelsen, som administrerer reglerne om benyttelse af boliger.
Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade det til fx huslejenævnet at udøve de beføjelser,
bestemmelserne tillægger kommunalbestyrelsen.
119
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 2
foreslås, at i kommuner, som ikke er regulerede, jf. lov om leje § 4, kan
kommunalbestyrelsen under hensyn til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at
enkelte eller samtlige regler i dette kapitel skal gælde. Kommunalbestyrelsen angiver
virkningstidspunktet for beslutningen. Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad gangen.
For så vidt angår de kommuner, hvor reglerne om huslejeregulering ikke gælder, er der mulighed
for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om benyttelse af boliger skal gælde.
Beslutning om, at reglerne om benyttelse af boliger skal gælde i kommunen, træffes for en
periode på 4 år ad gangen. Derved vil kommunalbestyrelsen i dennes valgperiode skulle
overveje, om hensynet til boligforholdene fortsat tilsiger, at reglerne skal gælde i kommunen.
I
stk. 3
foreslås, at hvis en kommune ophører med at være reguleret, jf. lov om leje § 4, ophører
bestemmelserne i dette kapitel med at gælde efter 1 års forløb, medmindre
kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at reglerne om huslejeregulering ikke længere skal gælde
i kommunen, ophører bestemmelserne om benyttelse af boliger ligeledes. Gyldigheden af disse
regler bortfalder dog først 1 år efter, at reglerne om huslejeregulering er ophørt med at gælde i
kommunen.
Som det fremgår af stk. 2, kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at reglerne om benyttelse
af boliger skal gælde, uanset reglerne om huslejeregulering ikke længere skal gælde i
kommunen.
I
stk. 4
foreslås, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 2 og 3, skal
bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet
ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af
Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
Bestemmelsen fastsætter, hvorledes kommunale beslutninger efter dette kapitel i loven skal
bekendtgøres.
Bekendtgørelse i Statstidende er således en gyldighedsbetingelse. Dette gælder, uanset at
beslutningen i øvrigt bekendtgøres i de lokale blade.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af den gældende
boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 2, 1., 3. og 5. pkt., § 2, stk. 3, og § 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1. og 2.1.2.1.
Til § 2
Efter den gældende boligreguleringslovs § 45, stk. 1, gælder reglerne i dette kapitel for boliger
med køkken, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger eller er eller har været benyttet til
helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner, jf. dog § 46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 4. pkt., §
50, stk. 1, 2. pkt., og § 52 a, stk. 1, 3. pkt.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 45, stk. 2, er kommunalbestyrelsens afgørelser i
medfør af reglerne i dette kapitel endelige.
120
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
§ 2, stk. 1,
foreslås, at reglerne i dette kapitel gælder for boliger med køkken, der i en lokalplan
er fastlagt til helårsboliger eller er eller har været benyttet til helårsbeboelse i de i § 1., stk. 1-
3, anførte kommuner, jf. dog § 3., stk. 1, 3. pkt., § 5, stk. 1, 4. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., og §
13., stk. 1, 3. pkt.
Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i dette kapitel gælder for alle former for
beboelseslejligheder, hvad enten de benyttes af ejeren selv eller af en lejer. For nyetablerede
boliger gælder, at de omfattes af reglerne, når det er fastsat i en lokalplan, at boligerne er
fastlagt til helårsboliger. Nyetablerede boliger og enkeltværelser omfattes af reglerne om
benyttelse af boliger, så snart kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage den pågældende bolig
i brug foreligger. Reglerne gælder endvidere for lejligheder både i etageejendomme og
parcelhuse. Endelig gælder reglerne for alle boligformer, herunder privat og alment
udlejningsbyggeri, andelsboliger og ejerboliger.
Der antages at foreligge en beboelseslejlighed, hvis lejeren har den udelukkende brugsret til
beboelse af lokaler med tilhørende køkken med indlagt vand og afløb.
I
stk. 2
foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i dette kapitel er
endelige.
Afgørelserne er endelige og kan ikke påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes
for domstolene. Dog kan domstolene påkende spørgsmål om kommunalbestyrelsens
kompetence og gyldighed af dens beslutninger efter almindelige forvaltningsretlige regler.
Domstolene vil navnlig kunne efterprøve, om forholdet overhovedet er omfattet af reglerne i
dette kapitel om benyttelse af boliger, og om kommunalbestyrelsen måtte have overskredet sine
beføjelser.
Forslaget er uden indholdsmæssige
boligreguleringslovs § 45.
ændringer
en
videreførelse
af
den
gældende
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1. og 2.1.2.1.
Til § 3
Efter den gældende boligreguleringslovs § 46, stk. 1, er det uden kommunalbestyrelsens
samtykke ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder hvad enten
nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger
eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i 1.
og 2. pkt. gælder tilsvarende for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke
er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren
bebor.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 46, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen bortset fra de i
stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser ikke nægte samtykke efter stk. 1 til
sammenlægning af boliger, når følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m²,
121
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
b) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side, efter lejelovens
§ 82 eller § 83, litra a-b,
c) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under b eller beboet af brugere, der ønsker
at overtage den udvidede bolig.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 46, stk. 3, finder stk. 2 ikke anvendelse på almene
boliger, jf. lov om almene boliger.
I
§ 3, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
foreslås, at uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt
at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved
nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt
eller delvis tages i brug til andet end beboelse.
Ejeren af en bolig må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke opgive at udleje boligen
samlet.
Samtykke til nedrivning kan nægtes dels under hensyn til boligsituationen i kommunen og dels
under hensyn til ejendommens lejere, herunder disses muligheder for at opnå anden passende
bolig.
Hvis en bygning er opført i strid med bygge- eller planlovgivningen, kan nedrivning dog ske uden
særlig tilladelse.
Giver kommunalbestyrelsen samtykke til nedrivning, vil opsigelse af lejerne kunne ske efter
lejelovens § 172, stk. 1, nr. 2.
Sammenlægning af beboelseslejligheder, hvorved der sker fuldstændig nedlæggelse af en eller
flere boliger eller delvis sammenlægning, hvor der alene sker overførsel af et eller flere værelser
fra en lejlighed til en anden kræver efter bestemmelsen som udgangspunkt
kommunalbestyrelsens samtykke.
Hvis der fx sker hel eller delvis sammenlægning ved, at en bestående beboelseslejlighed lægges
sammen med erhvervslokaler, kræves ikke kommunalbestyrelsens samtykke. Omvendt vil
afgivelse af dele af en beboelseslejlighed til et erhvervslejemål kræve kommunalbestyrelsens
samtykke.
Der findes nogle situationer, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at meddele samtykke
til sammenlægning, jf. stk. 2.
I stk. 1,
3. pkt.,
foreslås, at hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende for
enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og enkeltværelser, der
hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Det fremgår af bestemmelsen, at forbuddet mod at nedlægge en bolig helt eller delvis finder
tilsvarende anvendelse på enkeltværelser. Dette gælder enkeltværelser i boliger, der i en
lokalplan er fastlagt til helårsboliger, samt enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til
122
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
beboelse. Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at både enkeltværelser, som hidtil har været
benyttet til beboelse, og enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger,
kun vil kunne nedlægges, hvis kommunalbestyrelsen giver samtykke hertil dels under hensyn til
boligsituationen i kommunen, dels under hensyn til ejendommens lejere, herunder disses
muligheder for at opnå en anden passende bolig.
Bestemmelsen er rettet mod klubværelser og omfatter ikke enkeltværelser, der hidtil har været
benyttet til beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et
en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
I
stk. 2
foreslås, at kommunalbestyrelsen bortset fra de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede
enkeltværelser ikke kan nægte samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende
betingelser er opfyldt:
1) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m²,
2) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side efter § 171 eller
§ 172, stk. 1, nr. 1-2, i lov om leje,
3) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under 2 eller beboet af brugere, der ønsker
at overtage den udvidede bolig.
Sammenlægning af beboelseslejligheder kræver normalt kommunalbestyrelsens samtykke.
Dette gælder både, hvor der sker nedlæggelse af en eller flere boliger, og hvor der alene sker
overførsel af et eller flere værelser fra en lejlighed til en anden.
I bestemmelsen er angivet nogle betingelser, som, hvis de er opfyldt, indebærer, at
kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at meddele samtykke til sammenlægning.
I andre tilfælde kan kommunalbestyrelsen nægte samtykke til sammenlægning af lejligheder.
Der gælder dog den begrænsning, at hvis boligerne er ledige, kan kommunalbestyrelsen kun
nægte samtykke til sammenlægning, hvis boligernes fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er
påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Det fremgår indledningsvist af bestemmelsen, at reglerne om retten til at sammenlægge boliger,
når visse krav er opfyldt, ikke omfatter enkeltværelser.
I
stk. 3
foreslås, at stk. 2 ikke finder anvendelse på almene boliger, jf. lov om almene boliger
m.v.
I almenboligloven er der
lejlighedssammenlægninger.
også
bestemmelser,
som
indeholder
særlige
krav
til
Som følge heraf vil der være modstrid mellem bestemmelserne om sammenlægning i
henholdsvis lov om boligforhold og almenboligloven.
123
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Derfor er det i lov om boligforhold fastsat, at reglerne om sammenlægning af lejligheder ikke
finder anvendelse på almene boliger.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 46.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og 2.1.2.2.
Til § 4
Efter den gældende § 47, stk. 1, i boligreguleringsloven er det uden kommunalbestyrelsens
samtykke ikke tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end en bolig i
samme kommune. Kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt
Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én
kommune.
Efter den gældende § 47, stk. 2, i boligreguleringsloven må en bolig, der i en lokalplan er fastlagt
til helårsbolig eller hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, ikke udlejes som
enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.
I
§ 4, stk. 1,
foreslås, at uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer, der
hører til samme husstand, at benytte mere end en bolig i samme kommune. Kommunerne i
Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød
og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.
Reglen forbyder, at personer, der hører til samme husstand, benytter mere end én bolig i samme
kommune. Hovedstadsområdet anses i denne sammenhæng for at være én kommune.
Det afgørende for, om forbuddet mod at benytte mere end en bolig til helårsbeboelse er
overtrådt, er, om der foreligger en husstand. Afgørelsen heraf tilkommer domstolene.
En husstand kan omfatte både slægtninge og ikke-slægtninge. Voksne børn, forældre,
svigerforældre og samlevere vil almindeligvis være omfattet af husstanden.
Afgørende kan endvidere være, hvilken brugsret den pågældende person har til det lejede, men
dette alene er ikke afgørende. Husstandens medlemmer har normalt samme brugsret til hele
lejligheden, som lejeren selv, lejerens ægtefælle og hjemmeboende børn har. Har en person kun
brugsret til dele af lejligheden, fx et bestemt værelse med eller uden adgang til køkken og bad,
må forholdet anses for at være fremleje.
Ved vurderingen af, om der er tale om gæster eller husstandsmedlemmer, må der lægges vægt
på blandt andet opholdets varighed samt anledning, og om de pågældende personer har ændret
deres folkeregisteradresse.
Det er derimod ikke i sig selv afgørende, om der ydes vederlag for benyttelsen. Et medlem af
husstanden kan således godt betale for sit ophold i lejligheden til lejeren, uden at forholdet af
124
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
den grund må anses for fremleje. Fx kan hjemmeboende børn eller samlevere bidrage til
husholdningen gennem betaling af et beløb.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at 2 personer, som indgår ægteskab, opretholder hver sin
bolig, hvis de ikke i øvrigt etablerer fælles husstand.
I stk.
2
foreslås, at en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig eller hidtil har været
udlejet
som
beboelseslejlighed,
ikke
må
udlejes
som
enkeltværelser
uden
kommunalbestyrelsens samtykke.
Hvis en lejlighed hidtil har været udlejet som én samlet beboelseslejlighed, eller hvis udlejeren
selv har anvendt lejligheden således, må udlejeren ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke
gå over til at leje lejligheden ud som en række enkeltværelser. Det samme gælder boliger, der
i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger.
Reglen er derimod ikke til hinder for, at en beboer udlejer et eller flere enkeltværelser fra en
beboelseslejlighed.
Forslaget er uden indholdsmæssige
boligreguleringslovs § 47.
ændringer
en
videreførelse
af
den
gældende
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2. og 2.1.2.2.
Til § 5
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 1, at ejeren af en bolig, der i en
lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge for, at boligen tages i brug til helårsbeboelse.
Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren
sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet
til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1.-3. pkt., gælder tilsvarende for
enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og enkeltværelser, der
hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed, eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Det fremgår af den gældende boligreguleringsloves § 48, stk. 2, at har en bolig været ledig i
mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til
kommunalbestyrelsen.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 3, at efter udløbet af den angivne
frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at
udleje boligen, jf. dog stk. 6.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 4, er kommunalbestyrelsen berettiget til ved
fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden,
jf. dog stk. 6.
125
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 5, at har ejeren i sin anmeldelse på
en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale
om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af
ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder
anvendelse.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 6, at stk. 3 og 4 ikke gælder for
ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet
afhænde den og for ejere og andelshavere, som har sat deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt
til helårsbolig, til salg.
I
§ 5, stk. 1, 1.-3. pkt.,
foreslås, at ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig,
skal sørge for, at boligen tages i brug til helårsbeboelse. Bliver en bolig, der hidtil har været
benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes
til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse.
Bestemmelsen indebærer en pligt for ejeren af en bolig, som har været benyttet til
helårsbeboelse, også fremover benyttes til helårsbeboelse. Bestemmelsen omfatter endvidere
boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, allerede fra det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage boligen i brug foreligger. Hvis kommunalbestyrelsen
i en lokalplan ikke udtrykkeligt har stillet krav om, at en bolig skal anvendes til helårsbeboelse,
så snart denne tages i brug, vil denne således ikke være omfattet af bopælspligt.
En beboelseslejlighed anses for ledig, når den hverken er udlejet til beboelse eller benyttes til
beboelse. Der må i det enkelte tilfælde foretages en vurdering af, om en bolig kan siges at blive
benyttet til helårsbeboelse.
Afgørelsen af, om en bolig benyttes til helårsbeboelse, vil således bero på en konkret vurdering.
For en nærmere afgrænsning af rækkevidden af bestemmelsen kan blandt andet henvises til
bemærkningerne til lejelovens § 184, stk. 1, nr. 4, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen,
når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.
Der må foretages en vurdering af, om det lejede reelt og permanent må antages at være
fraflyttet. En ændring af adresse i folkeregisteret kan indikere, at lejeren er fraflyttet. Det samme
gælder, hvis lejeren kun opholder sig i lejemålet i begrænset omfang. Hvis lejeren alene
opbevarer sine ejendele i lejemålet, men ikke opholder sig der, vil det også kunne være tegn
på, at lejemålet anvendes til andet end beboelse. Omfattet af bestemmelsen vil også kunne
være tilfælde, hvor lejeren aldrig flytter ind i lejemålet.
I stk. 1,
4. pkt.,
foreslås, at hvad der er fastsat i 1.-3. pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser
i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været
benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed, eller en del
af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, er omfattet af bestemmelsen. Dette
gælder dog ikke, hvis værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en-
eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. På samme vis omfatter bestemmelsen enkeltværelser
126
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
i boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsbeboelse, når værelserne ikke er en del af
udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Rene erhvervslejemål falder uden for bestemmelsen.
I
stk. 2
foreslås, at har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse
af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Ejeren af en lejlighed skal sørge for, at dennes lejligheder til stadighed bliver benyttet til
beboelse, og har pligt til at anmelde ledige lejligheder, når der er gået 6 uger, fra den blev ledig,
uden at lejligheden på ny er taget i brug til beboelse.
Anmeldelse skal ske til kommunalbestyrelsen, som i så fald kan anvise en boligsøgende, med
hvem ejeren er pligtig at indgå lejekontrakt. Det er den anviste lejer og ikke
kommunalbestyrelsen, som bliver lejer.
Sker udlejning ikke, kan kommunalbestyrelsen lade lejeren indsætte i lejligheden med fogedens
bistand ved en umiddelbar fogedforretning, jf. stk. 4.
Hvis udlejeren ved sin anmeldelse af den ledige lejlighed dokumenterer, at denne har indgået
aftale om senere udleje af lejligheden ved fremsendelse af lejekontrakt, eller hvis der er tale om
en ejerlejlighed eller andelsbolig, medsender slutseddel, skøde eller overdragelsesaftale,
hvorefter lejligheden er overdraget til en køber.
I så fald kan kommunalbestyrelsen undlade at anvise en ny lejer ved at give ejeren en ny frist
til at sørge for, at lejligheden bliver beboet.
Undladelse af at overholde anmeldelsespligten er sanktioneret ved bøde, jf. § 11.
I
stk. 3
foreslås, at efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en
lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.
Når anmeldelsesfristen på 6 uger er udløbet, har kommunen ret til at anvise en
lejlighedssøgende.
Når udlejning sker efter disse regler, vil lejen og lejevilkårene skulle fastsættes af udlejeren.
Udlejerens krav skal være fastsat inden for lovens rammer. Det vil blandt andet sige, at
lejeaftalen ikke kan indgås på mere byrdefulde vilkår end de, der i øvrigt er gældende i
ejendommen. Finder lejeren, at de er det, kan lejeren indbringe spørgsmålet for huslejenævnet.
I
stk. 4
foreslås, at kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende,
som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.
Det må som altid ved foretagelse af umiddelbare fogedforretninger være en betingelse for
sagens fremme, at der foreligger den fornødne klarhed med hensyn til grundlaget for
fogedforretningen og om de faktiske forhold i sagen.
127
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 5
foreslås, at har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn
tilfredsstillende måde godtgjort, at ejeren har indgået aftale om senere overdragelse af
brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan
kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.
Fristen på 6 uger kan således forlænges af kommunalbestyrelsen, når ejeren godtgør, at
lejligheden er ubeboelig som følge af ombygning, eller at ejeren har aftalt, at brugsretten
overtages på et senere tidspunkt.
I
stk. 6
foreslås, at stk. 3 og 4 ikke gælder for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres
bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den, og for ejere og andelshavere,
som har sat deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, til salg.
Ejere og andelshavere, der fraflytter deres bolig, skal fortsat foretage anmeldelse til
kommunalbestyrelsen, når boligen har været ledig i mere end 6 uger. Kommunalbestyrelsen vil
dog ikke kunne anvise en bolig efter stk. 3, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at ejerne
eller andelshaveren udfolder rimelige bestræbelser på at få solgt boligen på realistiske vilkår, fx
salgsmetode, pris m.v.
På kommunalbestyrelsens forlangende må ejeren eller andelshaveren dokumentere, at der
udfoldes rimelige bestræbelser for at få solgt boligen på realistiske vilkår.
Ejere og andelshavere, som har købt deres bolig, inden denne er klar til at blive taget i brug,
skal tage den nye bolig i brug inden for 6 uger efter, at boligen er overtaget og klar til at blive
taget i brug. Dette kan ske ved ejerens indflytning eller udlejning til andre.
Ejere og andelshavere, som har købt deres bolig, inden denne er klar til at blive taget i brug,
vælger at sætte boligen til salg, når boligen er klar til at blive taget i brug, vil være omfattet af
bestemmelsen.
Ejere og andelshavere, som køber deres bolig, efter denne er klar til at blive taget i brug, skal
benytte boligen inden for 6 uger efter overtagelsen. Dette kan ske ved indflytning eller udlejning.
Hvis ejere og andelshavere, som har købt deres bolig, efter denne er klar til at blive taget i brug,
efter overtagelsen vælger at sætte boligen til salg, vil de være omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 48.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.3. og 2.1.2.3.
Til § 6
Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ophæve
lejeaftalen, hvis en bolig som omhandlet i § 48 er udlejet, men ubeboet, medmindre den
hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold,
militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.
128
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 2, sker ophævelse efter stk. 1 ved skriftlig
meddelelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse,
jf. stk. 3.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 3, skal lejeren, hvis han ikke vil anerkende
ophævelsen, senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig
indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved
boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 4, at har ejeren ikke en måned
efter, at han fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af
lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er taget i brug til beboelse, finder § 48,
stk. 3 og 4, anvendelse.
I
§ 6, stk. 1,
foreslås, at er en bolig, som omhandlet i § 5. udlejet, men ubeboet, kan
kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige bruger er midlertidigt
fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig
forflyttelse el. lign.
Bestemmelsen omfatter de samme lejligheder som de, der er omfattet af § 5, det vil sige
beboelseslejligheder, der helt eller delvist har været anvendt til helårsbeboelse. Bestemmelsen
vedrører udlejede lejligheder, som rent faktisk står ubenyttede hen ved ikke at være beboede.
En lejlighed må anses for ubeboet, hvis hverken lejeren, lejerens husstand eller lejerens lovlige
fremlejetager bebor lejligheden.
Hvis en lejlighed er udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen hæve lejeaftalen.
Ved bedømmelsen af, om en lejer eller dennes husstand bebor lejligheden, må der foretages en
konkret vurdering på baggrund af lejerens arbejdsforhold, forretningsrejser, ægteskab,
hjemmeboende børn m.v.
Der er ikke tale om en udtømmende angivelse af lovlige fraværsgrunde, men alene en angivelse
af eksempler herpå. Bestemmelsen omhandler midlertidigt fravær og svarer langt hen ad vejen
til anvendelsesområdet for lejelovens § 159, stk. 1, hvor der er sat rammer for lejerens ret til i
en periode på op til 2 år at fremleje boligen. Af andre fraværsårsager, der kan komme på tale,
kan nævnes afsoning af fængselsstraf, rekreationsophold og midlertidigt arbejde andetsteds for
at undgå arbejdsløshed. Der vil herudover kunne findes vejledning for forståelsen af
bestemmelsen i praksis vedrørende lejelovens § 159.
Udlån af en lejlighed ved vederlagsfri overdragelse af brugsretten eller fremleje, hvor
betingelserne for lovlig fremleje ikke er opfyldt, kan ikke anses for beboelse i denne
sammenhæng.
Bevisbyrden for, at en lejlighed, som er udlejet, er ubeboet, påhviler kommunalbestyrelsen, hvis
den vil hæve lejeaftalen.
129
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Henstår en lejlighed ubeboet på grund af, at den er omfattet af bobehandling, vil den som
udgangspunkt ikke være omfattet af reglerne om anmeldelsespligt og pligt til udlejning. Boet
bør således gives en rimelig tid til at tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med lejligheden.
I
stk. 2
foreslås, at ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal
indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har beføjelsen til at hæve lejeaftalen. Ophævelse sker ved skriftlig
meddelelse til lejeren. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen sender en kopi af
ophævelsesskrivelsen til udlejeren, jf. stk. 4, hvoraf fremgår, at ejeren inden en måned efter,
at denne fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelse af lejeaftalen er
gennemført, har sørget for, at boligen på ny er taget i brug til beboelse. Ophævelsesskrivelsen
skal indeholde vejledning til lejeren om lejerens adgang til inden 6 uger at gøre indsigelse.
Har kommunalbestyrelsen ophævet lejeaftalen, men uden at overholde de formelle regler
herom, herunder oplyse lejeren om dennes adgang til at gøre opsigelse, må
kommunalbestyrelsen afgive en ny ophævelsesskrivelse. Ved bedømmelsen af, om kravene til
ophævelsen er opfyldt, er det forholdene på ophævelsestidspunktet, der er afgørende. Hvis
lejeren i mellemtiden flytter tilbage til lejligheden, kan ophævelse ikke gennemføres.
I
stk. 3
foreslås, at vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at
ophævelsen er kommet frem til denne, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må,
hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb.
Hvis lejeren inden 6 uger efter, at kommunalbestyrelsens ophævelsesskrivelse er kommet frem
til lejeren, fremsætter en skriftlig indsigelse imod ophævelsen, skal kommunalbestyrelsen inden
6 uger fra lejerfristens udløb anlægge sag ved boligretten, hvis ophævelseskravet fastholdes.
I
stk. 4
foreslås, at har ejeren ikke en måned efter, at ejeren fra kommunalbestyrelsen har
modtaget meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på
ny er taget i brug til beboelse, finder § 5, stk. 3 og 4, anvendelse.
Kommunalbestyrelsen skal underrette ejeren af ejendommen, det vil sige udlejeren, om
ophævelsen af lejeaftalen. Det må endvidere forventes, at kommunalbestyrelsen underretter
udlejeren om det nærmere indhold af ophævelsen, om lejerens eventuelle indsigelse, sagsanlæg
og om boligretssagens udfald. Hvis kommunalbestyrelsen får medhold i ophævelsen, må en
rømning af lokalerne ske på kommunalbestyrelsens og ikke på udlejerens initiativ.
Ejeren af ejendommen har pligt til at sørge for, at boligen på ny tages i brug til beboelse. Dette
skal være sket inden for en måned efter, at ejeren har modtaget kommunalbestyrelsens
meddelelse om, at ophævelse af lejeaftalen er gennemført. Ophævelsen kan anses for
gennemført, når det kan konstateres, at ophævelsen er sket med rette, og når det kan
konstateres, at lokalerne er tomme, herunder tømt for lejerens eventuelle efterladte effekter.
Kommunen kan anvise en lejer og om fornødent indsætte denne i lejligheden ved fogedens
hjælp, hvis ikke ejeren selv har sørget for genudlejning af lejligheden.
130
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 49.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.4. og 2.1.2.4.
Til § 7
Efter § 50, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov må en bolig, der inden for de sidste 5 år
har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug
til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat
benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste punktum, omhandlede
enkeltværelser.
Det fremgår af § 50, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at hvis der meddeles afslag på
samtykke, finder reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 48, stk. 2, løber fra
kommunalbestyrelsens afslag.
Det fremgår af § 50, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov, at har ejeren i strid med reglerne
i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte
reglerne i § 48. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan
af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 49.
Det fremgår af § 50, stk. 4, i den gældende boligreguleringslov, at udlejning i medfør af § 5 og
§ 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering
m.v., ikke kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter stk. 1.
Det fremgår af § 50, stk. 5, i den gældende boligreguleringslov, at samtykke efter stk. 1 ikke er
påkrævet, hvis en helårsbolig tages i brug til fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør af §
41 a i lov om planlægning.
I
§ 7, stk. 1,
foreslås, at en bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til
helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må tages i brug til sommerbeboelse,
el. lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse.
Tilsvarende gælder de i § 5, stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod uden kommunalbestyrelsens samtykke at tage en bolig
i brug som sommerbeboelse, hvis boligen har været benyttet til helårsbeboelse inden for de
sidste 5 år. Det er ikke kun benyttelse til sommerbeboelse m.v., som kræver
kommunalbestyrelsens samtykke. Efter omstændighederne kan også anden midlertidig
benyttelse, som hindrer helårsbeboelse, kræve kommunalbestyrelsens samtykke.
Det vil bero på en vurdering af den konkrete anvendelse af boligen, om den må anses for
midlertidig eller ej. Det er således ikke alene afgørende, om den pågældende beboer er tilmeldt
folkeregistret i kommunen.
131
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen indebærer mulighed for, at der kan indgives ansøgning om, at en bolig fremover
må anvendes til sommerbeboelse. Ansøgning herom kan kun afslås, hvis lejlighedens fortsatte
anvendelse som helårsbolig er påkrævet af hensyn til boligsøgende.
Har en ejer undladt at indhente fornødent samtykke, kan kommunalbestyrelsen pålægge ejeren
at træffe foranstaltninger til at udleje boligen, jf. stk. 3.
Er der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt til helårsbolig, kan kommunalbestyrelsen
ikke hindre, at den fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign. Såfremt en kommunalbestyrelse
bliver opmærksom på, at en helårsbolig ikke anvendes som sådan, og kommunalbestyrelsen
ønsker boligens status opretholdt, må der reageres over for ejeren inden 5 år fra tidspunktet for
den ændrede benyttelse.
Hvis boligen senere tages i anvendelse til helårsbeboelse, vil den på ny være omfattet af reglerne
om benyttelse til beboelse.
Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en bolig alene anvendes til midlertidigt ophold, må
den reagere over for ejeren inden udløbet af en periode på 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor
den midlertidige benyttelse begyndte, da lokalerne ellers mister status som helårsbolig.
Udlejning af en del af en bolig til feriegæster, hvor udlejeren selv bebor resten af ejendomme,
er ikke omfattet af bestemmelsen. Ligeledes falder udlejerens udleje af egen bolig, mens
udlejeren selv holder ferie andetsteds, uden for bestemmelsen.
Bestemmelsen gælder også for enkeltværelser, som fx klubværelser.
I
stk. 2
foreslås, at meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i § 5, stk. 2-5, anvendelse,
idet fristen i § 5, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag.
Har ejeren fået afslag på ansøgning om midlertidig benyttelse m.v. skal ejeren sørge for, at den
pågældende bolig fortsat bliver benyttet til beboelse, og har pligt til at anmelde boligen, hvis
den er ledig, når der er gået 6 uger, fra kommunalbestyrelsens afslag.
Anmeldelse skal ske til kommunalbestyrelsen, som i så fald kan anvise en boligsøgende, med
hvem ejeren er pligtig at indgå lejekontrakt. Det er den anviste lejer og ikke
kommunalbestyrelsen, som bliver lejer.
Sker udlejning ikke, kan kommunalbestyrelsen lade lejeren indsætte i lejligheden med fogedens
bistand ved en umiddelbar fogedforretning.
I
stk. 3
foreslås, at har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til
sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte reglerne i § 5. En af ejeren
indgået lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen
kræves ophævet efter reglerne i § 6.
Har en ejer undladt at indhente fornødent samtykke, kan kommunalbestyrelsen pålægge ejeren
at træffe foranstaltninger til at udleje boligen.
132
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Hvis ejeren uden kommunalbestyrelsens samtykke har udlejet boligen til sommerbeboelse eller
lignende, kan kommunalbestyrelsen kræve lejeaftalen ophævet.
I
stk. 4
foreslås, at udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., ikke kræver kommunalbestyrelsens
samtykke efter stk. 1.
Det fremgår af stk. 1, at en bolig, der inden for de sidste fem år har været benyttet til
helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må tages i brug til ferie- og
fritidsformål, eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes
til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder for de enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til
helårsbeboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et
én- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.
Efter bestemmelsen i stk. 4 gælder dette ikke ved udlejning efter § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i lov
om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. En sådan
udlejning kræver ikke kommunalbestyrelsens samtykke efter stk. 1. Med forslaget sikres det, at
personer, der udlejer deres helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. i overensstemmelse med
reglerne i § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i ovennævnte lov ikke skal indhente kommunalbestyrelsens
samtykke til denne benyttelse.
I
stk. 5
foreslås, at samtykke efter stk. 1 ikke er påkrævet, hvis en helårsbolig tages i brug til
fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør af § 41 a i lov om planlægning.
Bestemmelsen vedrører flexboliger og indebærer, at anvendelse af en helårsbolig til fritidsformål
i henhold til en tilladelse i medfør af planlovens § 41 a ikke tillige kræver samtykke efter stk. 1.
Af planlovens § 41 a fremgår, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at en
helårsbolig tages i brug til fritidsformål og efterfølgende på ny tages i brug til helårsbolig uden
yderligere tilladelse, medmindre det vil være i strid med en lokalplan for området.
Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndstilsagn om en sådan tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 50.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.5. og 2.1.2.5.
Til § 8
Efter § 51, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov skal kommunalbestyrelsens svar på en
ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 foreligge senest 6 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som
kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
133
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det fremgår af § 51, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov, at er boligen ledig, kan
kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til
helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Det fremgår af § 51, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov, at har kommunalbestyrelsen
nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at
anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen
anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.
I
§ 8, stk. 1,
foreslås, at kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold
til §§ 3, 4 og 7 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget
ansøgningen eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Svar på ansøgninger om samtykke i henhold til §§ 3, 4 og 7 skal foreligge senest 6 uger efter,
at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen. Bestemmelsen omfatter ansøgning om
samtykke til at nedlægge en bolig, at sammenlægge boliger, at benytte mere end én bolig i
Region Hovedstaden m.v. samt til at benytte en helårsbolig til sommerbeboelse m.v.
Hvis kommunalbestyrelsen udbeder sig supplerende oplysninger eller nærmere dokumentation,
regnes svarfristen fra det tidspunkt, hvor dette materiale er modtaget af kommunalbestyrelsen.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen alene at skønne over, om samtykke bør meddeles.
Kommunalbestyrelsens afgørelse må træffes efter en samlet overvejelse af på den ene side de
grunde, der taler for at imødekomme ansøgerens ønske, og på den anden side hensynet til
boligudnyttelsen i kommunen.
Kommunalbestyrelsens afgørelse er for så vidt angår den skønsmæssige del endelig og kan
således ikke indbringes for domstolene eller for højere administrativ myndighed, jf. § 2, stk. 2.
I
stk. 2
foreslås, at er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis
boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i
kommunen.
Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om samtykke til anden anvendelse end
helårsbeboelse skal meddeles, må kommunalbestyrelsen alene lægge vægt på, om boligens
fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er nødvendig af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Det er kun behovet for og efterspørgslen efter boliger, som må indgå i overvejelserne. Hensyn
til fx miljø, byplan, fredning, beskatning og andre samfundsmæssige interesser må ikke indgå i
kommunalbestyrelsens overvejelser, når den skal tage stilling til en ansøgning om samtykke
efter stk. 1.
Det vil sige, at kommunalbestyrelsen, hvis boligen er ledig, kun kan nægte samtykke i de i stk.
1 nævnte situationer, hvis det af hensyn til de boligsøgende i kommunen er nødvendigt at
opretholde boligen som helårsbolig. Ejeren kan i den situation anmode kommunalbestyrelsen
om at anvise en lejer, jf. stk. 3.
134
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 3
foreslås, at har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode
kommunalbestyrelsen om i medfør af § 5, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt
kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses
kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.
Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har givet afslag på samtykke,
og hvor kommunalbestyrelsen efter at være opfordret hertil af ejeren, ikke er i stand til inden 6
uger at anvise en lejer.
Hvis kommunalbestyrelsen således har nægtet samtykke, og ejeren anmoder om at få en lejer
anvist, og dette ikke sker inden 6 uger fra anmodningens modtagelse, anses samtykke for
meddelt.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 51.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.6. og 2.1.2.6.
Til § 9
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 52, stk. 1, at forinden
kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet formål end
helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el. lign. iværksættes med henblik på
sammenlægning eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan
kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 52, stk. 2, at fremgår det af den begrundelse,
der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen er afgivet med det
formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det en betingelse for
opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens afgivelse.
I
§ 9, stk. 1,
foreslås, at forinden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke
tages i brug til andet formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el. lign.
iværksættes med henblik på sammenlægning eller omdannelse til andet brug end beboelse.
Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.
Det følger af bestemmelsen, at indtil kommunalbestyrelsens samtykke er kommet til
modtagerens kundskab, må der ikke tages skridt til vedkommende lejligheds sammenlægning
eller foranstaltning til anden brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan
kommunalbestyrelsen forlange den tidligere tilstand genoprettet. Den, der har gjort sig skyldig
i overtrædelsen, kan straffes, jf. § 12.
I
stk. 2
foreslås, at fremgår det af den begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres
det på anden måde, at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som
angivet i § 3, § 4 eller § 7, er det en betingelse for opsigelsens gyldighed, at
kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens afgivelse.
135
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Der er tale om en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse for en opsigelses gyldighed.
En opsigelse skal også være gyldig efter almindelige regler i lejeloven. Kommunalbestyrelsens
samtykke skal, som det fremgår af bestemmelsen, foreligge ved opsigelsens afgivelse.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 52 i den gældende
boligreguleringslov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.6. og 2.1.2.6.
Til § 10
Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 d kan kommunalbestyrelsen som led i sin
tilsynsforpligtelse samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret
(BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe
oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske
som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
I
§ 10
foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre Det
Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt §§ 4-9 om
pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt
sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
Som led i kommunens håndhævelse af bopælspligten er der i loven en udtrykkelig hjemmel til
samkøring af Det centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det
Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR).
Dette sikrer, at kommunerne har de fornødne instrumenter til at identificere ejere af boliger, der
står tomme eller benyttes til ulovlige formål.
CPR benyttes til at kontrollere, om der er bopælsregistreret en person på en given adresse i
CPR. CPR indeholder imidlertid ikke oplysning om, hvem der er ejer af boligen. I tilfælde, hvor
der ikke er bopælsregistreret personer på en given adresse i CPR, eller hvor der hyppigt sker
ændring af bopælsregistreringen af personer på en adresse i CPR, vil det være formålstjenligt at
kunne holde de pågældende adresser op imod bygningsoplysninger i BBR og ejeroplysninger i
ESR-registret, således at ejeren kan findes og kontaktes med henblik på udredning af sagen.
Er der for tiden ikke bopælsregistreret en person i CPR på en given adresse, vil det tillige kunne
konstateres, om der tidligere har været en person bopælsregistreret i CPR med adresse i denne
bolig, eller om der aldrig har været en person bopælsregisteret i CPR med adresse i boligen.
Den konkrete samkøringsproces vil bestå i, at der genereres en liste fra BBR-registret over
boliger i kommunen. Denne liste holdes op mod CPR-registret, som indeholder oplysninger om
personers bopælsregistrering i CPR med den hensigt at fremfinde de boliger, hvor der ikke er
bopælsregistreret personer i CPR. Med henblik på at kunne kontakte ejeren af de relevante
boliger holdes denne liste op mod oplysninger i ESR-registret, som indeholder navne på ejerne
136
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
af boligerne. De oplysninger, der indgår i processen, er personnummer samt ikke følsomme
personoplysninger i form af ejendomsidentifikation, adresser og navne på ejendomsejere.
Samkøring af Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det
Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) kræver ikke godkendelse fra Datatilsynet, men
er underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning
om databeskyttelse).
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for det register, der dannes ved samkøringen og dermed for
opfyldelsen af forpligtelserne i de databeskyttelsesretlige regler, herunder ansvar for
oplysningernes kvalitet, sletning af forældede og urigtige oplysninger samt regler om
behandlingssikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 52 d i den
gældende boligreguleringslov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.7. og 2.1.2.7.
Til § 11
Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 e kan kommunalbestyrelsen til brug for
undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om
bopælspligt:
1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en
afgrænset periode på mindst 1 måned.
2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til
husstandens dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme
indenfor i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller
beboer betræde et fællesareal.
I
§ 11, nr. 1,
foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet
mistanke om overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, om bopælspligt kan indhente oplysninger
fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode på mindst
1 måned.
Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal
konstateres, om en bolig benyttes til helårsbolig.
Efter bestemmelsen har kommunalbestyrelsen adgang til forbrugsoplysninger på boliger
uafhængigt af, om der er bopælsregistreret en person i CPR med adresse på bopælen.
De oplysninger, der kan indhentes fra forsyningsselskaberne, er ikke-følsomme
personoplysninger i form af navne, adresser og oplysninger om et samlet forbrug af el, vand,
varme og gas i en af kommunalbestyrelsen afgrænset periode, der skal have en længde på
137
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
mindst en måned. Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at følge med i en husstands
aktuelle forbrug ved at anmode om at modtage løbende forbrugsaflæsninger. Det er med
bestemmelsen sikret, at der ikke vil kunne tegnes en direkte adfærdsmæssig profil af
husstandens forbrug og vaner.
Forbrugsoplysninger kan alene indhentes i konkrete sager, hvor der er begrundet mistanke om,
at bopælspligten ikke opfyldes. Der kan fx være tale om anmeldelse fra naboer eller andre.
Herudover er det en betingelse, at de forbrugsoplysninger, der indhentes, er nødvendige for at
opfylde formålet. Det betyder, at oplysningerne alene kan indhentes som led i
kommunalbestyrelsens kontrol med boligens benyttelse til helårsbolig. Oplysningerne kan ikke
videregives til andre dele af den kommunale forvaltning eller anvendes til andet formål.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at betingelserne for at indhente forbrugsoplysninger i
konkrete sager er opfyldt. Forsyningsselskabet har pligt til at udlevere oplysningerne.
Kommunalbestyrelsens indhentning og behandling af forbrugsoplysninger skal leve op til de
almindelige principper og regler om behandling af personoplysninger, der følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Principperne indebærer blandt andet, at databehandlingen skal være både nødvendig og stå i
rimeligt
forhold
til
formålet
om
kontrol
med
overholdelse
af
bopælspligten.
Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig derudover være opmærksom på, at der alene må
indhentes og behandles oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om bopælspligten i
den konkrete sag overholdes. Kommunalbestyrelsen er samtidig forpligtet til at sikre, at
forbrugsoplysningerne er korrekte og ajourførte.
Så snart kommunalbestyrelsen vurderer, at forbrugsoplysningerne ikke længere er relevante,
og opbevaring af oplysningerne ikke tjener et lovligt formål, skal oplysningerne slettes eller
gøres anonyme.
Kommunalbestyrelsen samt den enkelte databehandler skal endvidere iagttage princippet om
behandlingssikkerhed, som følger af forordningens art. 5, stk. 1, litra f. Princippet er videre
uddybet i artikel 32, stk. 1. Der skal etableres et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der
er forbundet med databehandlingen. Risiciene må i den forbindelse afdækkes i en risikoanalyse.
Den enkelte kommune skal herefter kunne påvise og dokumentere, at forbrugsoplysningerne
behandles på en tilstrækkelig sikker måde.
Endelig skal kommunalbestyrelsen som dataansvarlig behandle oplysningerne lovligt, rimeligt
og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Dette indebærer, at
kommunalbestyrelsen ud over at overholde forordningens behandlingsprincipper også skal sikre,
at øvrige regler om databehandling overholdes.
I § 11.,
nr. 2,
foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet
mistanke om overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, om bopælspligt kan opsøge udvalgte
husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til husstandens dør.
Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme indenfor i boligen.
138
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller beboer betræde et
fællesareal.
Adgangen til kontrolbesøg gælder både helårsboliger, som står tomme, det vil sige, hvor der
ikke i CPR er en person, som er bopælsregistreret med adresse i boligen, og boliger, hvor der er
formodning om, at boligen reelt står tom, selv om der faktisk er bopælsregistreret en person i
CPR med adresse i boligen.
Adgangen for kommunalbestyrelsens kontrolbesøg strækker sig alene hen til husstandens dør.
Kommunalbestyrelsen kan ikke som led i kontrolbesøget gå inden for i boligen.
Kontrolmuligheden omfatter tillige udvalgte husstande, hvortil adgang sker gennem en
fællesopgang eller tilsvarende fællesarealer. Kommunalbestyrelsen kan således få adgang til at
kunne betræde et fællesareal, for eksempel en kollegiegang eller en fælles opgang i en ejendom
med flere lejligheder eller værelser, med henblik på at kunne besøge udvalgte husstande. Dette
forudsætter dog, at der foreligger en tilladelse fra ejendommens ejer, lejer eller andelshaver.
Der vil bl.a. foreligge tilladelse, hvis der er uhindret adgang til den udvalgte husstands dør.
Både den borger, som besøget er rettet imod, og andre personer, som har adgang til et
fællesareal i kraft af deres egenskab som ejendommens ejer, lejer eller andelshaver kan give
tilladelse til færden på fællesareal. Hvis adgangen nægtes, skal ejendommen forlades.
Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage kontrolbesøg ved husstande, hvortil der kræves
adgang gennem en fælles opgang eller lignende, må kommunalbestyrelsen således ringe på
dørtelefonen til den pågældende bolig og
–
hvis opkaldet besvares
–
legitimere sig og oplyse om
besøgets formål samt anmode om, at døren til opgangen åbnes. Såfremt den pågældende
beboer ikke ønsker at åbne døren til opgangen, vil kommunalbestyrelsen ikke have mulighed for
at tiltvinge sig adgang.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 52 e i den
gældende boligreguleringslov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.7. og 2.1.2.7.
Til § 12
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 1, straffes den med bøde, som uden
kommunalbestyrelsens samtykke:
a) i strid med reglerne i § 46, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,
b) i strid med reglerne i § 47, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for
personer, der tilhører samme husstand,
c) i strid med reglerne i § 47, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,
d) i strid med reglerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.
midlertidig benyttelse,
e) i strid med reglerne i § 52 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på
sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
139
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 2, straffes den med bøde, som undlader at
indgive den i § 48, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den
angivne frist.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 4, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I
§ 12, stk. 1,
foreslås, at den straffes med bøde, som uden kommunalbestyrelsens samtykke:
a) i strid med reglerne i § 3, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,
b) i strid med reglerne i § 4, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for personer,
der tilhører samme husstand,
c) i strid med reglerne i § 4, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,
d) i strid med reglerne i § 7, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.
midlertidig benyttelse,
e) i strid med reglerne i § 9 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på
sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Overtrædelse af reglerne i kaptitel VII straffes med bøde. Dette gælder, når der uden
kommunalbestyrelsens samtykke sker overtrædelse af reglerne om nedlæggelse og
sammenlægning af boliger, udlejning af boliger som enkelte værelser, anvendelse af helårsbolig
som sommerbolig og benyttelse af flere boliger.
I
stk. 2
foreslås, at med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 5, stk. 2, foreskrevne
anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.
Bødestraf kan også idømmes, hvis en ejer ikke anmelder en lejlighed ledig inden 6 uger efter,
at den er blevet ledig, eller anmeldelsen først kommer efter fristens udløb.
I
stk. 3
foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 53, stk. 1, 2 og 4,
i den gældende boligreguleringslov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.8. og 2.1.2.8.
Til § 13
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., gælder reglerne om
beboermaksimum i den gældende boligreguleringslovs §§ 52 a-c kun,
hvor
140
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal kunne gælde. Endvidere følger af
den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at den gældende
boligreguleringslovs §§ 52 a-c kun kan sættes i kraft samlet.
Det fremgår af den gældende
regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 3. pkt. og § 2, stk. 2, 3. pkt., at
kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen, og efter den gældende
regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 5. pkt., kan beslutningen træffes for højst 4 år ad
gangen.
Endvidere gælder efter
den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., at
reglerne om beboermaksimum kun gælder i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har meddelt
kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme. Det fremgår af
den
gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 5. pkt., at kommunalbestyrelsen
skal lade
udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen. Efter
den gældende regel i
boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 6. pkt., kan udlejeren
med 6 måneders varsel meddele
kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme. Det følger
af
den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 4. pkt., at udlejerens meddelelser
om, at reglerne skal gælde eller ikke længere skal gælde, alene kan gives for
den gældende
boligreguleringslovs §§ 52 a-c samlet.
Det fremgår af den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 3, at såfremt reglerne i
den gældende boligreguleringslovs kap. II-V ophører at gælde i en kommune, ophører
bestemmelserne i den gældende boligreguleringslovs kap. VII at gælde efter 1 års forløb,
medmindre kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter den gældende
boligreguleringslovs § 2, stk. 2.
Endelig følger af den gældende regel i boligreguleringslovens § 3, at de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen træffer efter den gældende boligreguleringslovs §§ 1 og 2, skal
bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet
ikke udtrykkelig fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af
Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 3.2.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås, at reglerne i §§ 14–17 kan bringes i anvendelse i kommuner,
hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at reglerne skal kunne gælde.
Den særlige udskillelse af reglerne om beboermaksimum skyldes, at der formentlig vil være
kommuner, hvor der ikke synes behov for reglerne. Kommunalbestyrelsen vil på grundlag af
de lokale forhold og behov kunne træffe beslutning om, hvorvidt reglerne skal gælde.
Beslutningen omfatter kommunen som helhed. Det vil herefter være op til udlejere at vurdere,
om reglerne i §§ 14-17 skal gælde i deres ejendomme. Det foreslås i stk. 2, at reglerne kun
gælder, hvor udlejeren har givet skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen om, at reglerne
skal gælde i udlejerens ejendomme. Meddelelsen omfatter alle udlejerens ejendomme i
kommunen, hvorfor udlejeren ikke kan vælge kun at lade reglerne gælde i udvalgte
ejendomme i kommunen.
141
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I stk. 1,
2. pkt.,
foreslås, at §§ 14-17 kun kan sættes i kraft samlet.
Bestemmelsen gælder for kommunalbestyrelsens beslutning. Udlejers beslutning kan
tilsvarende kun omfatte §§ 14-17 samlet, hvilket foreslås reguleret i stk. 2.
I stk. 1,
3. pkt.,
foreslås, at kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for
beslutningen.
Kommunalbestyrelsen skal således beslutte, fra hvilket tidspunkt reglerne skal kunne gælde i
kommunen, samt hvornår denne periode udløber.
I stk. 1,
4. pkt.,
foreslås, at beslutning efter 1. pkt. højst kan træffes for 4 år ad gangen, når
kommunen ikke er reguleret, jf. § 4 i lov om leje.
Efter bestemmelsen må kommunalbestyrelsen i uregulerede kommuner dermed med
mellemrum overveje, om hensynet til boligforholdene fortsat tilsiger mulig anvendelse af
reglerne. Når virkningstidspunktet ophører og ikke er afløst af ny beslutning, skal
kommunalbestyrelsen iagttage pligten til at aflyse evt. tinglyste meddelelser på ejendomme i
kommunen, som udlejere har afgivet skriftlig meddelelse for i henhold til stk. 2.
I
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås, at for kommuner, hvor der er truffet beslutning efter stk. 1, gælder
§§ 14-17 kun i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at
reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.
Efter bestemmelsen omfatter meddelelsen alle udlejerens ejendomme i kommunen, hvorfor
udlejeren ikke kan vælge kun at lade reglerne gælde i udvalgte ejendomme i kommunen.
Udlejerens meddelelse får virkning fra det tidspunkt, hvor den er kommet frem til
kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen indebærer, at det er frivilligt for den enkelte udlejer at
træffe beslutning om, hvorvidt reglerne om beboermaksimum skal gælde i udlejerens
ejendomme.
I stk. 2,
2. pkt.,
foreslås, at kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens
meddelelse tinglyse på
ejendommen.
En ret over en fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler og mod
retsforfølgning. Med henblik på at sikre, at en ejendom efter en overdragelse fortsat vil være
omfattet af reglerne om beboermaksimum, er det fastsat, at kommunalbestyrelsen skal
tinglyse udlejerens meddelelse om beboermaksimum til kommunalbestyrelsen på
ejendommen. En erhverver af ejendommen vil dog som nævnt nedenfor med 6 måneders
varsel kunne meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne om beboermaksimum ikke længere
skal gælde i ejendommen.
I stk. 2,
3. pkt.,
foreslås, at udlejeren med 6 måneders varsel kan meddele
kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme.
Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen herefter sørge for aflysning af den tinglyste
meddelelse om, at reglerne gælder for ejendommen, og kommunen afholder udgifterne til
142
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
dette. Endvidere skal kommunalbestyrelsen gennemføre en påbegyndt ophævelsessag som
følge af overskridelse af beboermaksimum, hvis en ophævelse er afgivet inden udløbet af 6-
månedersfristen. Hvis der ikke er afgivet en ophævelse inden dette tidspunkt, bortfalder et
eventuelt påkrav, og kommunen er ikke forpligtet til at foretage sig yderligere.
I stk. 2,
4. pkt.,
foreslås, at udlejerens meddelelse efter 1. og 3. pkt. alene kan gives for §§
14-17 samlet.
Udlejeren kan således alene aktivere og deaktivere det samlede regelsæt for beboermaksimum
for sine ejendomme i kommunen.
I
stk. 3, 1. pkt.,
foreslås, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 1,
skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen.
Efter bestemmelsen anses bekendtgørelsen i Statstidende for at være en gyldighedsbetingelse,
også selvom beslutningen i øvrigt bekendtgøres i fx de lokale blade.
I stk. 3,
2. pkt.,
foreslås, at er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning
fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
En beslutning bør dog fastsætte virkningstidspunktet for denne, jf. stk. 1, 3. pkt., som tidligst
kan være datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort, da virkningen i
mangel af særlig hjemmel ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligreguleringslovs
§§ 2 og 3 uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.1.
Til § 14
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a, stk. 1, må et lejemål ikke udlejes til
eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder dog
ikke ved forøgelse af lejerens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes
lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller kommunalbestyrelsen har givet
tilladelse efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 1. Ved et lejemål
forstås såvel en lejlighed som et enkeltværelse.
Af den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a, stk. 2, fremgår, at lejeren ved
lejeaftalens indgåelse har pligt til at oplyse udlejeren om husstandens størrelse. Lejeren har
endvidere pligt til at meddele udlejeren, når lejerens husstand i lejeperioden forøges, således
at det samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum,
uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, lejerens ægtefælle eller samlever eller
disses børn.
143
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a, stk. 3, skal udlejeren, når denne
bliver bekendt med, at der bor for mange personer i lejemålet, jf. stk. 1, anmelde dette til
kommunalbestyrelsen.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.2.1.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
I
§ 14, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås, at et lejemål ikke må udlejes til eller bebos af flere end 2
personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum).
Ved opgørelse af antallet af beboelsesrum lægges de oplysninger til grund, der fremgår af
Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Begrebet udleje omfatter også fremleje, hvilket vil sige, at
en fremlejegiver tilsvarende er omfattet af forbuddet mod at leje ud i strid med
beboermaksimum og kan straffes for at overtræde forbuddet. Dette gælder såvel ved fremleje
af beboelseslejligheder som enkeltværelser.
Efter bestemmelsen er det i udlejningssituationen uden betydning, hvordan husstandens
sammensætning er; det vil sige, hvilke relationer de kommende husstandsmedlemmer har til
lejeren af boligen, idet reglen om højst 2 personer pr. beboelsesrum altid er den absolutte
overgrænse.
En person anses for at bo på det sted, hvor personen regelmæssigt sover og har sine ejendele,
og personen er i henhold til folkeregisterlovgivningen forpligtet til at tilmelde sig der.
I stk. 1,
2. pkt.,
foreslås, at dette dog ikke gælder ved forøgelse af lejerens husstand i
lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller
disses børn, eller kommunalbestyrelsen har givet tilladelse efter § 15, stk. 1.
Undtagelsen skal sikre, at lejeren ikke forhindres i at forøge husstanden i lejeperioden med
børn, ægtefælle, samlever samt disses børn. Afgrænsningen er udtømmende og betyder fx, at
lejerens børnebørn samt børns ægtefælle/samlever ikke omfattes af undtagelsen. Det
bemærkes, at det med udtrykket samlever er hensigten at ligestille en person, der lever i et
ægteskabslignende forhold med lejeren, med en ægtefælle. Det bemærkes endvidere, at der
ikke er fastsat en aldersgrænse for, hvornår der er tale om børn. Ved børn forstås også
adoptivbørn.
Adgangen til at forøge husstanden gælder kun for den, der er lejer i henhold til lejeaftalen.
I stk. 1,
3. pkt.,
foreslås, at der ved et lejemål forstås såvel en lejlighed som et enkeltværelse.
Ved enkeltværelser forstås i denne sammenhæng både separate enkeltværelser, samt
enkeltværelser, som er en del af udlejerens beboelseslejlighed.
I
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås, at lejeren ved lejeaftalens indgåelse har pligt til at oplyse udlejeren
om husstandens størrelse.
144
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter bestemmelsen skal lejeren
dermed oplyse, hvor mange der skal bo i lejligheden, og
udlejeren kan herved sikre sig, at boligen ikke vil blive beboet af flere end 2 personer pr.
beboelsesrum. Af hensyn til at undgå et eventuelt efterfølgende strafansvar vil det være
hensigtsmæssigt, at udlejeren sikrer sig, at lejerens oplysninger om, hvor mange personer,
der vil bo i lejemålet, fremgår af lejekontrakten.
I stk. 2,
2. pkt.,
foreslås, at lejeren endvidere har pligt til at meddele udlejeren, når lejerens
husstand i lejeperioden forøges, således at det samlede antal personer, der bor i lejemålet,
overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn,
lejerens ægtefælle eller samlever eller disses børn.
Lejeren skal således ikke oplyse om husstandsforøgelse, der skyldes, at lejeren har fået flere
børn, eller at husstanden er blevet forøget med lejerens ægtefælle eller samlever eller disses
børn.
I
stk. 3
foreslås, at bliver udlejeren bekendt med, at der bor for mange personer i lejemålet, jf.
stk. 1, skal udlejeren anmelde dette til kommunalbestyrelsen.
Udlejeren må anses for at være bekendt med overtrædelsen, når udlejeren har en mere sikker
viden herom. Dette kan fx være tilfældet, hvis udlejeren selv bor i ejendommen eller får
besked om overtrædelsen af viceværten. Er der tale om beboerklager, vil det bero på
udlejerens konkrete vurdering, om klagen er tilstrækkeligt underbygget.
Bliver udlejeren bekendt med en overskridelse af beboermaksimum, skal denne anmelde til
kommunalbestyrelsen, at der bor for mange personer i lejemålet. Udlejeren er dog i intet
tilfælde forpligtet til at foretage selvstændige undersøgelser af, om beboermaksimum er
overskredet.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligreguleringslovs
§ 52 a uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.2.
Til § 15
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
tillade, at det samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr.
beboelsesrum, hvis husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende slægtninge,
andre tvingende sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler herfor,
eller at boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et areal på
20 m
2
eller mere pr. person.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen så
vidt muligt træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelse af lejerens ansøgning om tilladelse
efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
145
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.2.1.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
I
§ 15, stk. 1,
foreslås, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal personer, der
bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum.
Der vil kunne være visse situationer, hvor det vil være urimeligt at håndhæve reglen om, at
der maksimalt må bo 2 personer pr. beboelsesrum, og det fastsættes derfor, at
kommunalbestyrelsen skal kunne dispensere fra reglen om beboermaksimum.
Kommunalbestyrelsen skal kunne meddele tilladelse i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen
efter en konkret vurdering finder, at der er tale om et af tre nedenfor beskrevne tilfælde.
I stk. 1,
nr. 1,
foreslås, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse, hvis
husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, plejekrævende slægtninge.
Reglerne om beboermaksimum skal ikke afskære muligheden for, at lejeren lader en
slægtning, der enten er syg eller er gammel og har brug for hjælp eller omsorg, flytte ind hos
sig. Ved vurderingen af, om der skal dispenseres fra beboermaksimum, kan
kommunalbestyrelsen lægge vægt på, om slægtningenes omsorgsbehov bedst tilgodeses hos
lejeren. Kommunalbestyrelsen kan herunder lægge vægt på, om boligforholdene efter
modtagelse af den syge eller gamle, plejekrævende slægtning muliggør, at der, eventuelt med
bistand fra det offentlige, kan ydes bistand på en forsvarlig måde. Derimod kan
kommunalbestyrelsen ikke afslå at dispensere under henvisning til beboersammensætningen i
boligområdet.
I stk. 1,
nr. 2,
foreslås, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse, hvis andre tvingende
sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler herfor.
En sådan situation kan fx forekomme, hvor en dispensation er påkrævet for, at husstanden
kan modtage et barn til en afdød slægtning i pleje. Det bemærkes i den forbindelse, at de
sædvanlige betingelser for modtagelse af børn i døgnpleje, jf. servicelovens bestemmelser
herom, skal være opfyldte.
I stk. 1,
nr. 3,
foreslås, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse, boligen er af en sådan
størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m
2
eller mere pr. person.
Bestemmelsen indebærer, at fx en lejlighed med 2 rum vil kunne blive beboet af flere end 4
personer, hvis lejligheden er så stor, at der vil være mindst 20 m
2
pr. person, selv om der
flytter en ekstra person eller eventuelt flere ind i lejligheden. Det forudsættes, at
kommunalbestyrelsen som udgangspunkt meddeler dispensation, hvis betingelsen er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at dispensere, hvis boligen efter en konkret vurdering
ikke er velegnet for flere personer end det antal, der følger af beboermaksimum. Ved
opgørelse af arealet i boligen lægges de oplysninger til grund, der fremgår af Bygnings- og
Boligregisteret (BBR).
I
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal træffe afgørelse senest 1
uge efter modtagelse af lejerens ansøgning om tilladelse efter stk. 1.
146
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Den korte frist skyldes, at det af hensyn til reglernes håndhævelse er væsentligt hurtigt at få
afklaret, om der er grundlag for iværksættelse af ophævelsesprocedure over for lejeren, når 4-
ugers fristen efter § 16, stk. 3, er udløbet. Det er ikke hensigten, at lejeforholdet skal kunne
ophæves, så længe kommunalbestyrelsen er ved at behandle en dispensationsansøgning fra
lejeren.
I stk. 2,
2. pkt.,
foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Efter bestemmelsen kan spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelse efter
stk. 1 dog søges indbragt for Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand.
Spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 vil være omfattet af
det kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, som fører tilsyn med,
at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf.
lov om kommunernes styrelse § 48, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er
tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse § 48 a.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligreguleringslovs
§ 52 b, stk. 1 og 2, uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.2.
Til § 16
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen, i
ejendomme, hvor reglerne om beboermaksimum i den gældende boligreguleringslovs §§ 52 a-
c er gældende, jf. den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 1, så vidt muligt senest 2 uger
efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse fra udlejer efter den gældende
boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 4. pkt., eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret på den
pågældende ejendoms adresse, meddele lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om
udlejers pligt til at modsætte sig fremleje eller bytte i den gældende lejelovs § 69, stk. 2, § 70,
stk. 3, og § 73, stk. 5, og almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder
for lejemålet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere meddele, at dette indebærer, at
kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det formål at
påse, om beboermaksimum overskrides.
Af den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 3, fremgår endvidere, at
kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange personer der er tilmeldt folkeregisteret på
den pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides, jf. den gældende
boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1. Overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen
sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis overskridelsen af
beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger efter, at påkravet er kommet frem til
lejeren. Indeholder påkravet ikke disse oplysninger samt oplysning om lejerens mulighed for at
søge om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum efter den gældende
boligreguleringslovs § 52 b, stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet lejeren
147
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
meddelelse efter stk. 3, 1. pkt., er det ugyldigt. Skyldes overskridelsen af beboermaksimum i
en lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i henhold til den gældende lejelovs § 69
eller almenlejelovens § 64, kan kommunalbestyrelsen forlænge den i stk. 3, 4. pkt., nævnte
frist.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen,
når overskridelsen ikke bringes til ophør inden den i stk. 3 nævnte frist på 4 uger, ophæve
lejeaftalen uden ugrundet ophold. Ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den
gældende lejelovs §§ 94 og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92 finder tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 5, kan udlejeren i et
fremlejeforhold i henhold til den gældende lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64 hæve
lejeaftalen, når lejerens husstand forøges, således at det samlede antal personer, der bor i
lejligheden, overskrider beboermaksimum, jf. den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk.
1, og lejeren trods udlejerens påkrav undlader at bringe overskridelsen til ophør. Den
gældende lejelovs §§ 94 og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92, finder også her tilsvarende
anvendelse.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.2.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
I
§ 16, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås, at i ejendomme, hvor §§ 14-17 er gældende, jf. § 13, stk. 1 og
2, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har
modtaget meddelelse efter § 13, stk. 2, 1. pkt., eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret på den
pågældende ejendoms adresse, meddele lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om
udlejers pligt til at modsætte sig fremleje eller bytte efter
lejelovens § 158, stk. 2, § 159, stk.
3, og § 162, stk. 5,
og almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder for
lejemålet.
Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt senest 2 uger efter, at udlejerens meddelelse efter §
13, stk. 2, er kommet frem, meddele alle beboelseslejerne i de berørte ejendomme, at
reglerne er gældende i ejendommene. Kommunalbestyrelsens meddelelse skal indeholde
oplysning om indholdet og rækkevidden af såvel reglerne om beboermaksimum i §§ 14-17
som reglerne i lejelovens § 158, stk. 2, § 159, stk. 3, og § 162, stk. 5, eller almenlejelovens §
64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, hvorefter udlejeren skal modsætte sig henholdsvis
fremleje og bytte, som indebærer overskridelse af beboermaksimum. Endvidere skal
kommunalbestyrelsen sende en tilsvarende meddelelse til nye lejere så vidt muligt senest 2
uger efter, at en ny lejer er tilmeldt folkeregisteret på ejendommens adresse.
I stk. 1,
2. pkt.,
foreslås, at kommunalbestyrelsen endvidere skal meddele, at det, at
beboermaksimum gælder for lejemålet, indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i sin
tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det formål at påse, om beboermaksimum
overskrides.
Bestemmelsen udtrykker en iagttagelse af databeskyttelsesreglerne. Hjemlen til samkørsel af
registre er i § 17 og omfatter Det Centrale Personregister (CPR) samt Bygnings- og
Boligregisteret (BBR).
148
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 2
foreslås, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange personer der er
tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides, jf. §
14, stk. 1.
Efter bestemmelsen påhviler det således kommunalbestyrelsen at føre løbende tilsyn med,
hvornår der ifølge folkeregisteret flytter nye lejere ind i de ejendomme, hvor reglerne om
beboermaksimum gælder. Kommunalbestyrelsen skal altså påse, at beboermaksimum hverken
er overskredet i det primære lejeforhold eller i fremlejeforholdet. Denne tilsynsforpligtelse
indebærer, at kommunalbestyrelsen løbende må føre tilsyn med, hvor mange personer der er
tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides.
Kommunalbestyrelsen må endvidere, på det tidspunkt hvor beboermaksimum træder i kraft,
skaffe sig viden om, hvilke husstande som på dette tidspunkt overskrider beboermaksimum.
Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen endelig følge op på anmeldelser fra udlejeren
efter § 14, stk. 3, om overskridelser af beboermaksimum. Ifølge hovedreglen i § 14, stk. 1,
anses beboermaksimum ikke for overskredet, hvis lejeren forøger sin husstand med børn,
ægtefælle eller samlever eller disses børn. Det er med udtrykket samlever hensigten at
ligestille en person, der lever i et ægteskabslignende forhold med lejeren, med en ægtefælle,
men det er i øvrigt ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med karakteren af
dette samliv.
I
stk. 3, 1. pkt.,
foreslås, at overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen sende
et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis overskridelsen af
beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger efter, at påkravet er kommet frem til
lejeren.
Kommunalbestyrelsen har således en pligt til at håndhæve reglen om beboermaksimum over
for lejeren, og det påhviler kommunalbestyrelsen at holde udlejeren løbende orienteret herom.
Er kommunalbestyrelsen ikke bekendt med, hvem der er lejeren, må påkravet sendes til alle
beboere i lejemålet. Hvis en del af en lejlighed er fremlejet, er der tale om to (eller flere)
lejemål, det vil sige såvel det primære oprindelige lejemål, som det lejemål, som er opstået
ved fremlejeaftalen.
I stk. 3,
2. pkt.,
foreslås, at indeholder påkravet ikke disse oplysninger samt oplysning om
lejerens mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum efter § 15,
stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet lejeren meddelelse efter denne bestemmelses
stk. 1, 1. pkt., er det ugyldigt.
Efter bestemmelsen betinges påkravets gyldighed dermed af, at kommunalbestyrelsen
tidligere efter stk. 1, 1. pkt., har meddelt lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om
udlejers pligt til at modsætte sig fremleje eller bytte, gælder for lejemålet. Ligeledes skal
påkravet indeholde oplysning om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis overskridelsen af
beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger efter, at påkravet er kommet frem til
lejeren, samt at lejeren har mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af
beboermaksimum.
149
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I stk. 3,
3. pkt.,
foreslås, at skyldes overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed antallet
af beboere i et fremlejeforhold i henhold til lejelovens § 158 eller almenlejelovens § 64, kan
kommunalbestyrelsen forlænge den i 1. pkt. nævnte frist.
Kommunalbestyrelsen kan i de særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efterfølgende bliver
bekendt med, at overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed ikke skyldes forholdene i det
primære lejeforhold, men forholdene i fremlejeforholdet, forlænge 4-ugers fristen for
lovliggørelse af forholdene. Fristen kan efter kommunalbestyrelsens skøn forlænges, så
udlejeren har mulighed for at lovliggøre forholdene, eventuelt ved at ophæve fremlejeaftalen,
jf. stk. 5.
I
stk. 4, 1. pkt.,
foreslås, at bringes overskridelsen ikke til ophør inden den i stk. 3 nævnte
frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen uden ugrundet ophold.
Efter bestemmelsen er det opfattelsen, at reglerne bør sanktioneres med ophævelse i forhold
til lejeren, hvis de skal kunne håndhæves. Ophævelsen indebærer, at alle personer i det lejede
skal fraflytte lejemålet.
I stk. 4,
2. pkt.,
foreslås, at ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til lejeren.
Hensigten med bestemmelsen er sædvanlige dokumentationshensyn.
I stk. 4,
3. pkt.,
foreslås, at lejelovens §§ 184 og 185 og almenlejelovens §§ 91 og 92
tilsvarende finder anvendelse.
Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen således ikke ophæve lejeforholdet, hvis det
forhold, der lægges lejeren til last, skønnes at være af uvæsentlig betydning. Det bemærkes,
at der ved vurderingen af, om en overskridelse af bestemmelsen om beboermaksimum er
væsentlig, ikke kan lægges vægt på antallet af personer, der bor i lejemålet ud over
beboermaksimum, idet det er hensigten, at enhver overskridelse af den tilladte grænse på 2
personer pr. beboelsesrum i § 14, stk. 1, 1. pkt., skal føre til ophævelse medmindre forholdet
er omfattet af undtagelserne i § 14, stk. 1, 2. pkt., eller kommunalbestyrelsen har meddelt
tilladelse efter § 15.
Ved væsentlighedsvurderingen kan der lægges vægt på andre forhold, såsom hvor længe
overskridelsen af bestemmelsen om beboermaksimum har fundet sted. Såfremt overskridelsen
er af en midlertidig og kortvarig karakter, vil dette efter omstændighederne kunne tale for, at
overskridelsen er af uvæsentlig betydning, og kommunalbestyrelsen dermed ikke kan hæve
lejeaftalen. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke ophæve lejeforholdet, hvis overskridelsen er
bragt til ophør, inden ophævelsen sker. Derimod har det ingen betydning for gennemførelsen
af ophævelsen, om overskridelsen bringes til ophør, efter at lejeforholdet er ophævet. Det er
således hensigten, at en ophævelse skal gennemføres.
Det er heller ikke hensigten, at ophævelse skal kunne ske, hvis lejeren har ansøgt
kommunalbestyrelsen om tilladelse efter § 15, uden at der er truffet afgørelse herom. Der
150
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
henvises til § 15, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal
træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelsen af lejerens ansøgning.
Efter bestemmelsen omfatter kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse også tilsyn med, om
lejeren efter ophævelsen fraflytter det lejede. Sker dette ikke, skal kommunalbestyrelsen
gennemføre en ophævelsessag for fogedret og eventuelt boligret. Kommunalbestyrelsens pligt
til at gennemføre ophævelsessagen for højere retsinstanser forudsætter, at sagen er af
principiel karakter. Kommunalbestyrelsens sager om ophævelse m.v. har karakter af
afgørelsessager i forvaltningslovens forstand i relation til udlejeren. Udlejeren har derfor de
beføjelser, der følger af denne lov, herunder ret til partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.
I
stk. 5, 1. pkt.,
foreslås, at udlejeren i et fremlejeforhold i henhold til lejelovens § 158 eller
almenlejelovens § 64 kan hæve lejeaftalen, når lejerens husstand forøges, således at det
samlede antal personer, der bor i lejligheden, overskrider beboermaksimum, jf. § 14, stk. 1,
og lejeren trods udlejerens påkrav undlader at bringe overskridelsen til ophør.
Efter bestemmelsen er det sådan, at hvis en overskridelse af beboermaksimum i
fremlejeforholdet indebærer, at beboermaksimum bliver overskredet for hele lejligheden, gives
der den lejer, som samtidig er udlejer i fremlejeforholdet, en mulighed for at ophæve
lejeaftalen i fremlejeforholdet, og dermed lovliggøre forholdene i lejligheden.
Udlejeren kan dog ikke ophæve lejeaftalen, hvis det forhold, der lægges lejeren til last,
skønnes at være af uvæsentlig betydning. Sørger udlejeren i fremlejeforholdet ikke for at
lovliggøre forholdene i lejligheden gennem påkrav og eventuel ophævelse inden for den af
kommunalbestyrelsen fastsatte frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve det primære
lejeforhold.
I stk. 5,
2. pkt.,
foreslås, at stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende finder anvendelse.
Se hertil bemærkningerne til stk. 4, 2. og 3. pkt.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligreguleringslovs
§ 52 b, stk. 3-5, uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3.
Til § 17
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 c, kan kommunalbestyrelsen som led i
sin tilsynsforpligtelse, jf. den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b, stk. 3, samkøre
Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at
tilvejebringe oplysning om, hvorvidt den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a, stk.
1, om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en
enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol heraf.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.2.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
151
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
§ 17
foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. § 16, stk. 2, kan
samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det
formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt § 14, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt.
Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel
søgning til brug for kontrol heraf.
Efter bestemmelsen tilgodeses kommunalbestyrelsens behov som led i sin tilsynsforpligtelse
for samkøring af oplysninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælleskommunale
Persondatasystem med henblik på at få oplyst, hvor mange beboelsesrum der er i et lejemål,
hvor mange personer der er tilmeldt den pågældende adresse, og hvilke familiemæssige
relationer disse personer har til hinanden.
De til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler skal iagttages af
kommunalbestyrelsen og evt. øvrige databehandlere eller dataansvarlige, der behandler
personoplysninger som led i samkøringen og tilsynet.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligreguleringslovs
§ 52 c uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.3.
Til § 18
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 53, stk. 3, straffes den udlejer, som i strid
med reglerne i § 52 a, stk. 1, udlejer en bolig, således at lejemålet bliver beboet af flere end 2
personer pr. beboelsesrum, som er bekendt med, at der sker overtrædelse af § 52 a, stk. 1,
uden at anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen, jf. § 52 a, stk. 3.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 53, stk. 4, kan der pålægges selskaber
mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.2.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
I
§ 18, stk. 1,
foreslås, at den udlejer, som i strid med reglerne i § 14, stk. 1, udlejer en bolig,
således at lejemålet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, eller som er
bekendt med, at der sker overtrædelse af § 14, stk. 1, uden at anmelde overtrædelsen til
kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, straffes med bøde.
Den udlejer, der udlejer en bolig i strid med reglerne om beboermaksimum i § 14, stk. 1,
således at lejemålet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, kan straffes med
bøde. Ved udlejer forstås også en lejer, der som fremlejegiver udlejer en beboelseslejlighed
efter lejelovens § 159 eller almenlejelovens § 65 eller en del af lejligheden efter lejelovens §
158 eller almenlejelovens § 64.
152
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter bestemmelsen kan den udlejer, som er bekendt med, at der sker overtrædelse af
beboermaksimum, endvidere straffes med bøde, hvis udlejeren undlader at anmelde
overtrædelsen til kommunalbestyrelsen i henhold til § 14, stk. 3.
Udlejeren kan med fordel sikre sig, at lejeren oplyser i lejekontrakten, hvor mange personer
der skal bo i lejemålet af hensyn til at undgå et eventuelt efterfølgende strafansvar.
Det er en forudsætning for, at udlejeren kan straffes, at udlejeren er bekendt med, at der sker
overtrædelse af beboermaksimum. Udlejeren må anses for at være bekendt med
overtrædelsen, når udlejeren har en mere sikker viden herom. Dette kan fx være tilfældet,
hvis udlejeren selv bor i ejendommen eller får besked om overtrædelsen af viceværten. Er der
tale om beboerklager, vil det bero på en konkret vurdering, om klagen er tilstrækkeligt
underbygget. Udlejeren er dog i intet tilfælde er forpligtet til at foretage selvstændige
undersøgelser af, om beboermaksimum er overskredet.
I
stk. 2
foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Efter bestemmelsen forudsættes bødeudgiften afholdt af arbejdskapitalen, hvis udlejer er en
almen boligorganisation.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 3 og 4, uden
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.4.
Til § 19
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 1, at undlader en udlejer, som skal levere
varme og opvarmning af brugsvand, jf. § 36, at lade ejendommen forsyne med energi til
opvarmning, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1,
skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne
med energi til opvarmning for udlejerens regning, herunder kan kommunen indfri restancer,
der er til hinder for fortsat levering.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 2, at bliver el- eller vandforsyningen til en
ejendom, hvor udlejeren skal levere el eller vand, afbrudt på grund af manglende betaling fra
udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal
kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at el-
og vandforsyningen genoptages.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3, at beløb, som kommunen har lagt ud
efter stk. 1 og 2, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter
ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan
kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2.
pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en
153
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998
og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.1) i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 4, at beløb efter stk. 3 har samme
fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der
gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
I
§ 19., stk. 1,
foreslås, at undlader en privat udlejer, som skal levere varme og opvarmning af
brugsvand, jf. lejelovens § 65, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og
afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. lejelovens § 95, stk. 1, skal
kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med
energi til opvarmning for udlejerens regning, herunder kan kommunen indfri restancer, der er
til hinder for fortsat levering.
Bestemmelsen giver kommunen adgang til efter henvendelse fra en lejer i ejendommen at lade
denne forsyne med varme m.v. for udlejerens regning.
Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at lejeren forud for henvendelse til
kommunen har fremsat påkrav over for udlejeren om udbedring af den manglende forsyning,
og at udlejeren ikke straks har afhjulpet manglen, lejelovens § 95, stk. 1. Udlejeren skal efter
denne bestemmelse straks afhjælpe manglen. Når det drejer sig om forsyning med varme,
betyder dette, at udlejeren omgående skal handle.
Dette indebærer, at reagerer udlejeren ikke, så bør kommunen handle inden for 1-2 dage
efter, at der er reklameret forgæves over for udlejeren.
Lejeren bør sikre sig dokumentation for, at kravet er fremsat over for udlejeren.
Det er endvidere en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at kommunen kun kan
indtræde i det omfang, kommunen af udlejeren får adgang til ejendommens installationer med
henblik på energiforsyningen. Det vil sige, at energiforsyningen lovligt skal kunne ske uden
fogedens bidtand.
Bestemmelsen hjemler således ikke gennemførelse af en umiddelbar fogedforretning, men
forudsætter, at kommunen og varmeforsyningsleverandøren lovligt kan skaffe sig adgang til at
levere, det vil sige med ejerens medvirken, eller uden at denne modsætter sig dette.
Det er forudsat, at sikringen af energiforsyningen skal være en enkeltstående foranstaltning og
dermed ikke af permanent karakter. Det er dog ikke efter bestemmelsen udelukket, at
kommunen kan træde til mere end én gang i den samme ejendom med den samme udlejer.
Begæring kan fremsættes over for kommunen af såvel lejere af rene beboelseslejemål som af
blandede lejemål. Fremlejetagere er også omfattet af bestemmelsen. Dette gælder også lejere
af enkeltværelser, idet de har samme behov for varme m.v. som andre lejere.
154
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Endelig gives der hjemmel til, at kommunen kan indfri en restance for at få genetableret
varmeforsyningen. En restance kan således være til hinder for, at ejendommens forsyning med
energi til opvarmning genoptages.
Hvis ejendommen opvarmes ved oliefyr, kan kommunen sikre genoptagelse af forsyningen
uden at indfri eventuelle restancer blot ved at rette henvendelse til et andet olieselskab. Denne
mulighed foreligger imidlertid ikke i forhold til eksempelvis forsyning fra et fjernvarmeværk,
hvor der ikke er mulighed for at skifte til en anden leverandør. Genoptagelsen af
varmeforsyningen vil derfor i denne situation kræve indfrielse af restancen, hvis leverandøren
ikke vil acceptere at genoptage forsyningen, medmindre dette sker.
I
stk. 2
foreslås, at bliver
el- eller vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere
el eller vand, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren
ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. lejelovens § 95, stk. 1, skal kommunen på
begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at el- og
vandforsyningen genoptages, eventuelt ved at indfri en restance, der er til hinder for fortsat
levering.
Efter bestemmelsen skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for
udlejerens regning sikre, at el- og vandforsyningen genoptages. Det er en betingelse herfor, at
udlejeren leverer el og vand til lejeren, at leverancen bliver afbrudt på grund af manglende
betaling fra udlejeren, og at udlejeren ikke straks har afhjulpet manglen efter lejerens påkrav
herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.
I
stk. 3
foreslås, at beløb, som kommunen har lagt ud efter stk. 1 og 2, forrentes med den
rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra
tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen af udlejeren kræve 157 kr.
med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er
fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 102.
Det fremgår af bestemmelsen, at beløb, som kommunen har lagt ud forrentes efter
rentelovens bestemmelser fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan
kommunen kræve 157 kr. (2021-niveau) med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb over 1.000
kr.
I
stk. 4
foreslås, at beløb efter stk. 3 har samme fortrinsret i ejendommen som
ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af
ejendomsskatter.
Bestemmelsen indebærer, at renter og gebyr efter stk. 3 har samme fortrinsret i ejendommen
som ejendomsskatter og kan inddrives efter samme regler som ejendomsskatter. Sidstnævnte
indebærer, at kommunerne varetager inddrivelsen af kravet, og at kommunale pantefogeder
herefter selv foretager udlæg i den faste ejendom og om nødvendigt begærer ejendommen
solgt på tvangsauktion.
155
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af den gældende lejelovs § 46
b. Der er foretaget et par sproglige ændringer, uden at der dermed er tilsigtet en ændring af
den hidtidige retstilstand, jf. afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Der henvises til afsnit 2.3.1. og 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 20
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 1, kan ejere af udlejede beboelseslejligheder ved dom
frakendes retten til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til at
bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder.
Det gælder dog ikke for ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse kan ske på tid fra 1
til 5 år regnet fra endelig dom.
I
§ 20
foreslås, at ejere af udlejede private beboelseslejligheder ved dom kan frakendes retten
til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til at bestemme, hvem der
skal administrere ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder. Dette gælder dog ikke
for ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra
endelig dom.
Formålet med bestemmelsen er at fratage ejere retten til at administrere deres
udlejningsejendomme i de sjældne og enkeltstående tilfælde, hvor der er brug for at bringe et
så vidtgående indgreb i anvendelse. Frakendelse kan både ske i forhold til fysiske personer og
virksomheder (juridiske personer).
Ejeren mister herefter både retten til at administrere og retten til at bestemme, hvem der skal
administrere ejerens ejendomme. Dette sidste har blandt andet til formål at forhindre, at en ejer
af en udlejningsejendom, som har mistet retten til at administrere denne, ikke indsætter et
familiemedlem som administrator i stedet.
Det er efter bestemmelsen en grundlæggende betingelse, at ejeren ejer mindst 2 udlejede
beboelseslejligheder. Med udlejede beboelseslejligheder menes ud over beboelseslejligheder i
udlejningsejendomme også udlejede parcelhuse og ejerlejligheder. Det er således uden
betydning, om lejlighederne ligger i samme ejendom eller i hver sin ejendom. Det vil sige, at
ordningen også omfatter ejere af mindst 2 ejendomme med et enkelt udlejet enfamilieshus på
hver ejendom. Dette gælder tillige ejere af rækkehuse og lignende, hvor hver enkelt bolig er
beliggende på en selvstændig matrikel. Uden for frakendelsesordningen er herefter alene de
ejere, som alene udlejer 1 beboelseslejlighed.
Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fradømme en administrator retten til fortsat at
administrere udlejningsejendomme.
Den omstændighed, at en ejendom ejes i sameje af flere ejere, har ingen betydning for
frakendelsen, idet alle de ejere, som ejer andele i ejendomme, hvor betingelserne for
frakendelse foreligger, vil kunne rammes af frakendelsen. Frakendelse forudsætter dog, at den
156
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
enkelte medejer, konkret er medejer af alle de ejendomme, som de overtrædelser, der medfører
frakendelsen, vedrører.
En frakendelse er i alle tilfælde tidsbegrænset og kan ikke overstige 5 år.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 113 a,
stk. 1.
Der henvises til afsnit 2.4.1.1. og 2.4.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 21
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 2, kan frakendelse efter stk. 1 ske, såfremt en ejer
gentagne gange groft har tilsidesat reglerne i denne lov eller reglerne i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, kan frakendelse i medfør af stk. 1 i øvrigt ske, hvor
en ejer:
1) to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og boligforbedring, og lov om
byfornyelse og udvikling af byer,
2) to gange er idømt bødestraf i medfør af byggelovens § 30 for at undlade at foretage
vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses
beboere eller andre, eller for i forbindelse med udlejning at benytte lokaler til beboelse, som ikke
efter byggeloven lovligt må anvendes til beboelse,
3) to gange har været under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme,
4) ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på 2
år,
5) tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene, har fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10 år eller
6) inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af § 6 og ikke
har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
I
§ 21, stk. 1,
foreslås, at frakendelse i medfør af § 20 kan ske, såfremt en ejer gentagne gange
groft har tilsidesat reglerne i denne lov eller i lov om leje.
Som bestemmelsen er formuleret, sigtes for de forhold, som det er hensigten, der skal være
omfattet af bestemmelsen, til et relativt højt niveau, således, at det er de groveste og gentagne
forhold, som kan omfattes af bestemmelsen.
I § 21, stk. 2 er fastsat en række tilfælde, hvor der ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan ske
frakendelse efter § 20.
157
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 2, nr. 1,
foreslås, at frakendelse i medfør af § 20. i øvrigt kan ske, hvor en ejer to gange
er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om leje, lov om
byfornyelse og boligforbedring, og lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Der er tale om en situation, hvor ejeren er idømt bøde- eller fængselsstraf to gange.
Bestemmelsen skal forstås således, at der ikke er noget krav om straf to gange efter én af de
nævnte love, men at også to tilfælde af straf efter to forskellige af de nævnte love, opfylder
betingelsen.
Det indebærer, at frakendelse kan ske, hvis en ejer eksempelvis er idømt straf én gang efter
lejeloven og én gang efter lov om boligforhold.
I stk. 2,
nr. 2,
foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer to gange er idømt bødestraf
i medfør af byggelovens § 30 for at undlade at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er
nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, eller for i
forbindelse med udlejning at benytte lokaler til beboelse, som ikke efter byggeloven lovligt må
anvendes til beboelse.
Bestemmelsen omhandler ligesom i nr. 1 en situation, hvor en ejer er idømt bødestraf to gange
efter byggeloven. Byggelovens § 30 vedrører undladelse af at foretage vedligeholdelsesarbejder
med deraf følgende farefremkaldelse.
Bestemmelsen finder desuden anvendelse, hvis en udlejer to eller flere gange er idømt bødestraf
for at udleje lokaler til beboelse, som ikke lovligt må bebos efter byggeloven.
I stk. 2,
nr. 3,
foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer to gange har været under
tvungen administration, jf. kapitel 5.
Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor ejeren har været under tvungen administration to
gange. Det er huslejenævnet, der træffer beslutning om tvungen administration.
I stk. 2,
nr. 4,
foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer ikke har efterlevet tre eller
flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på 2 år.
Ved vurderingen af, om en ejer kan fradømmes administrationsretten efter nr. 4, tages ejerens
handlinger og undladelser over en tidsperiode i betragtning.
Ejeren skal have undladt at efterleve 3 eller flere afgørelser fra huslejenævnet.
Huslejenævnssagerne kan vedrøre alle de forskellige forhold, der er omfattet af nævnenes
kompetence.
I forbindelse med én huslejenævnsafgørelse vil der efter omstændighederne kunne blive taget
stilling til flere forskellige materielle forhold. Der vil således kunne opstå situationer, hvor en
udlejer undlader fuldt ud at efterleve én huslejenævnsafgørelse omfattende flere forskellige
materielle forhold. Den omstændighed, at en udlejer kun delvist efterlever en afgørelse, vil som
udgangspunkt medføre, at afgørelsen ikke anses for efterlevet i sin helhed.
158
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det er blandt andet af denne grund af stor betydning, at huslejenævnene affatter deres
afgørelser så præcist som muligt for derved at skabe det bedst mulige grundlag for udlejeren til
at sikre sig, at denne har efterlevet en afgørelse. Præcise afgørelser medvirker endvidere til, at
afgørelsen af, hvorvidt udlejeren har efterlevet en afgørelse, kan træffes på et sikkert grundlag.
Det er i den forbindelse vigtigt, at huslejenævnene fastsætter frister for udlejerens efterlevelse
af en afgørelse, uanset om der er tale om en tvist om manglende vedligeholdelse, lejens
størrelse, varmeregnskab eller depositum, således at der i videst muligt omfang tilvejebringes
et objektivt grundlag for vurderingen af, om en afgørelse er efterlevet.
Som led i vurderingen af, hvornår der foreligger én afgørelse vil der i praksis kunne opstå
situationer, hvor eventuelt flere lejere i samme ejendom uafhængigt af hinanden indbringer en
sag for huslejenævnet vedrørende det samme materielle indhold, fx mangler ved ejendommens
tag eller opgang. Hvis klagepunkterne i lejernes enkelte sager i det væsentlige vedrører det
samme materielle indhold, og lejerne i realiteten kunne have indbragt forholdet som en fællessag
for nævnet mod kun at betale det påkrævede beløb i § 83, stk. 1, én gang, bør de forskellige
afgørelser kun tælle som én.
Der skal således reelt være tale om 3 forskellige afgørelser og ikke et mindre antal, som af
tekniske årsager fremtræder som flere afgørelser. Den endelige afgørelse af spørgsmålet
henhører under domstolene.
Sager om rettighedsfrakendelse efter denne bestemmelse beror på lejerens aktive medvirken.
Den eller de lejere, der har været part i en endelig huslejenævnssag, kan, hvis ejeren undlader
at efterleve afgørelsen, foretage indberetning til det pågældende huslejenævn. Det er ikke en
betingelse, at indberetningen sker fra en lejer, der har været i den sag, der ikke blev efterlevet.
Kendskab til indholdet af den huslejenævnsafgørelse, der ikke er blevet efterlevet, må dog
almindeligvis forudsættes som grundlag for at kunne vurdere, om der foreligger manglende
efterlevelse fra udlejerens side. Et sådant indholdsmæssigt kendskab må almindeligvis i praksis
forudsættes at være til stede hos sagens parter.
Når et huslejenævn har modtaget underretning om en udlejers manglende efterlevelse af en
sag, som har været ført for det pågældende nævn, skal nævnet indberette dette til Grundejernes
Investeringsfond, jf. § 22., stk. 1.
Udlejerens manglende efterlevelse skal være sket inden for en periode på 2 år. For at en
afgørelse kan medregnes som ikke efterlevet i denne sammenhæng, skal den være endelig. En
afgørelse anses for endelig, når afgørelsen ikke er anket inden for de almindelige frister i
lejelovgivningen og retsplejeloven.
For at en udlejer kan fradømmes administrationsretten efter denne bestemmelse, skal der
endvidere højst være 2 år mellem udløbet af ankefristen for den første afgørelse, der ikke
efterleves, og udløbet af ankefristen for den tredje afgørelse, der ikke efterleves.
Har huslejenævnet givet udlejeren en længere frist end ankefristen til at rette op på det forhold,
som tvisten vedrører, vil udlejeren både skulle have siddet ankefristen og fristen for arbejderne
159
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
overhørig, for at udlejerens adfærd kan medregnes i en sag om rettighedsfrakendelse efter
denne bestemmelse.
Hvis en huslejenævnsafgørelse ankes, er det afgørelsen i ankesagen, som er den endelige
afgørelse. Det vil sige, at det er de vilkår for efterlevelse, som er fastsat heri og ikke vilkårene i
den oprindelige huslejenævnsafgørelse, der bliver afgørende for, om udlejeren har efterlevet
afgørelsen. Allerede fordi huslejenævnsafgørelsen ankes, vil betingelserne heri om frister for
arbejdernes udførelse af tidsmæssige årsager normalt ikke kunne overholdes, og den
omstændighed skal derfor ikke kunne føre til frakendelse.
De 3 eller flere endelige afgørelser, der udløser en frakendelse, kan vedrøre den samme ejendom
eller forskellige ejendomme.
I stk. 2,
nr. 5,
foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer tre eller flere gange af
Grundejernes Investeringsfond, jf. § 70, har fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10
år.
Frakendelse kan ske, hvis Grundejernes Investeringsfond i 3 eller flere tilfælde over en 10-årig
periode har udført arbejder for den samme ejer efter reglerne i § 70. Det vil sige i situationer,
hvor ejeren i 3 eller flere tilfælde har undladt at overholde et påbud fra huslejenævnet om at
udføre bestemte arbejder inden for nærmere fastsatte frister, hvorefter Grundejernes
Investeringsfond på begæring af en lejer har påbegyndt at udføre arbejderne for ejerens
regning.
Ved vurderingen af, om en ejer kan fradømmes administrationsretten efter bestemmelsen, skal
der for det første forholdes til det antal gange Grundejernes Investeringsfond har udført arbejder
for ejeren, og for det andet den tidsperiode, som arbejderne er foretaget i.
De tre gange, hvor Grundejernes Investeringsfond i henhold til § 70 har udført arbejder for
ejeren, og som udløser en frakendelse, kan vedrøre den samme ejendom eller forskellige
ejendomme, der tilhører den samme ejer. Der sondres ikke mellem typen af det arbejde, som
Grundejernes Investeringsfond har udført. Der kan således være tale om arbejde af samme
karakter eller af vidt forskellig karakter.
Grundlaget for rettighedsfrakendelse efter denne bestemmelse kræver desuden, at der ikke må
være mere end 10 år mellem det tidspunkt, hvor Grundejernes Investeringsfond for første gang
påbegyndte arbejder, og det tidspunkt, hvor der påbegyndes arbejder for tredje gang.
I stk. 2,
nr. 6,
foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor en ejer inden for en periode på 2
år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af § 16 i lov om leje og ikke har efterlevet
en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Hensigten med bestemmelsen er at nedbringe antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid
med § 16 i lov om leje. Efter lejelovens § 16, er det ved udlejning til beboelse, ved formidling af
sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder ikke tilladt at modtage eller kræve
vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i
lejeaftalen.
160
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det følger af bestemmelsen, at hvis en ejer inden for en periode på 2 år er dømt for overtrædelse
af § 16, og inden for samme periode ikke har overholdt én eller flere endelige
huslejenævnsafgørelser,
kan
ejeren
frakendes
retten
til
at
administrere
egne
udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere dem.
Én dom for overtrædelse af lejelovens § 6 omfatter efter reglerne i lejelovgivningen ikke i sig
selv sanktioner, der forhindrer den dømte i at udleje til beboelse efterfølgende.
Dommen kan dog medvirke til, at ejeren efter stk. 2, nr. 1, frakendes retten til at administrere
egne udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere dem. Det fremgår
af stk. 2, nr. 1, at frakendelse kan ske, hvor en ejer to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf
i medfør af lejelovgivningen og byfornyelseslovgivningen.
Frakendelsesreglerne er således skærpet i relation til overtrædelser af dusørbestemmelsen i §
16 i lov om leje.
Såfremt en ejer er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af lejelovens § 16, skal
anklagemyndigheden indberette dette til Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 113 a,
stk. 2 og 3.
Der henvises til afsnit 2.4.1.2 og 2.4.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 22
Det fremgår af den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4, at sager om rettighedsfrakendelse efter
stk. 2, stk. 3, og stk. 5, føres i straffeplejens former. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse,
jf. stk. 3, nr. 4 og 6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til
Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som en ejer ikke har
efterlevet. Når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgørelser
inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har fået
indberetning om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf
efter § 6 og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes
Investeringsfond give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn. Det eller de
involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse
er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en
sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse. Til brug for sager om
rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 5, skal Grundejernes Investeringsfond give meddelelse til
de involverede huslejenævn, når fonden tre gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder for
en ejer i henhold til § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Det eller de
involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse
er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en
161
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse. Sag om rettighedsfrakendelse efter
stk. 2 og stk. 3, nr. 3-5, kan alene rejses, hvis huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan
rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf.
I
§ 22, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås, at sager om rettighedsfrakendelse efter § 21, stk. 1 og 2, samt
efter § 23 føres i strafferetsplejens former.
Dette gælder også, selv om der ikke samtidig nedlægges påstand om straf, jf. stk. 3.
I stk. 1,
2. pkt.
foreslås, at til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 21, stk. 2, nr. 4 og
6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til Grundejernes
Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet.
Sager om rettighedsfrakendelse efter § 21, stk. 1, nr. 4 og 6, beror på lejerens aktive medvirken.
Den eller de lejere, der har været part i en endelig huslejenævnssag, kan, hvis udlejeren
undlader at efterleve afgørelsen, foretage indberetning heraf til det pågældende huslejenævn.
Det er ikke en betingelse, at indberetningen sker fra en lejer, der har været part i den sag, der
ikke er blevet efterlevet. Kendskab til indholdet af den huslejenævnsafgørelse, der ikke er blevet
efterlevet, må dog almindeligvis forudsættes som grundlag for at kunne vurdere, om der
foreligger manglende efterlevelse fra udlejerens side. Et sådant indholdsmæssigt kendskab må
almindeligvis forudsættes at være til stede hos sagens parter.
Når et huslejenævn har modtaget underretning om en udlejers manglende efterlevelse af en
sag, som har været ført for det pågældende nævn, skal nævnet indberette dette til Grundejernes
Investeringsfond. Huslejenævnene skal i forbindelse med denne indberetning sikre, at der gives
oplysning, som entydigt kan identificere udlejeren. Grundejernes Investeringsfond undergiver
oplysningerne fra huslejenævnene i denne type sager fornøden behandling med henblik på at
kunne konstatere, om den samme ejer over en to-årig periode enten ikke har efterlevet 3
endelige huslejenævnsafgørelser, eller både er idømt bøde eller fængselsstraf efter lejelovens §
16 og ikke har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Det forudsættes, at såvel Grundejernes Investeringsfond som huslejenævnene indretter deres
virksomhed med henblik på overholdelse af reglerne på databeskyttelsesområdet.
Der må kun indsamles oplysninger, der tjener et sagligt formål i sager om rettighedsfrakendelse.
De indsamlede oplysninger må ikke behandles på en måde, der er uforenelig med formålet. Der
må ikke indsamles flere oplysninger end nødvendigt. Der må ikke behandles urigtige eller
vildledende oplysninger.
Indsamlede oplysninger skal slettes, når de ikke længere er nødvendige. Dette indebærer blandt
andet, at alle registrerede oplysninger om en sag skal slettes, når den på grund af den 2-årige
tidsfrist ikke længere kan indgå i grundlaget for en frakendelse. Når der sker registrering af
personoplysninger, eller når indsamlede oplysninger videregives med henblik på registrering,
skal der gives underretning til den person, som de registrerede oplysninger vedrører.
Grundejernes Investeringsfond skal ikke føre tilsyn med, om de oplysninger, der indberettes af
huslejenævnene i tilknytning til en bestemt ejer, opfylder de formelle og materielle betingelser
for at kunne danne grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse.
162
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I stk. 1,
3. pkt.,
foreslås, at når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om tre
endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller når Grundejernes
Investeringsfond har fået indberetning om, at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt
bøde eller fængselsstraf efter § 16 i lov om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige
huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til de
involverede huslejenævn.
Når Grundejernes Investeringsfond har konstateret, at den samme ejer inden for en 2-årig
periode enten ikke har efterlevet tre endelige huslejenævnsafgørelser eller både er idømt bøde
eller fængselsstraf efter dusørbestemmelsen og ikke har efterlevet en eller flere endelige
huslejenævnsafgørelser, gives der underretning herom til det eller de huslejenævn, der har
indberettet sagerne.
I stk. 1,
4. og 5. pkt.,
foreslås, at det eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering
af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn
enighed om, at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der
politianmeldelse.
Det eller de involverede huslejenævn foretager en undersøgelse af, om hver enkelt af de 3 sager
opfylder betingelserne for rettighedsfrakendelse, herunder om de tre tidspunkter for ejerens
manglende efterlevelse af afgørelserne falder inden for en 2-årig periode. Det eller de
involverede nævn foretager en vurdering af den eller de sager, som nævnet tidligere har
foretaget indberetning om til Grundejernes Investeringsfond. Med henblik på at kunne
konstatere, om de 3 ikke-efterlevede afgørelser giver grundlag for at indgive politianmeldelse,
må der imellem de involverede huslejenævn ske en koordinering af de forhåndenværende
oplysninger.
Huslejenævnene skal iagttage almindelige forvaltningsretlige regler. Hvis det eller de involverede
nævn umiddelbart vurderer, at lovens betingelser for rettighedsfrakendelse er opfyldt, og der er
grundlag for at rette henvendelse til anklagemyndigheden, foretages der forud herfor af de
involverede nævn efter intern koordinering og i overensstemmelse med forvaltningsretlige
sagsbehandlingsregler blandt andet høring af ejeren med henblik på at give denne mulighed for
at gøre sig bekendt med og udtale sig om de oplysninger, der kan give anledning til
politianmeldelse.
Hver enkelt af de involverede nævn skal som udgangspunkt påse de forvaltningsretlige
sagsbehandlingsregler overholdt i forhold til den eller de sager, som nævnet tidligere har
foretaget indberetning om til Grundejernes Investeringsfond.
Hvis et af de involverede nævn vurderer, at en sag, hvorom det pågældende nævn tidligere har
foretaget indberetning til Grundejernes Investeringsfond, ikke opfylder betingelserne for at
kunne indgå i en sag om rettighedsfrakendelse, vil dette skulle lægges til grund som led i andre
involverede huslejenævns vurdering af, om betingelserne for at indgive politianmeldelse er
opfyldt. Et enkelt involveret nævn vil således kunne forhindre, at der indgives politianmeldelse,
hvis nævnet vurderer, at den sag, hvorom nævnet har foretaget indberetning til Grundejernes
163
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Investeringsfond, ikke
rettighedsfrakendelse.
opfylder
betingelserne
for
at
kunne
indgå
i
en
sag
om
En sådan beslutning fra et nævn om, at en tidligere indberettet afgørelse ikke opfylder
betingelserne, skal meddeles til Grundejernes Investeringsfond, således at afgørelsen ikke
senere inddrages i en sag om frakendelse.
Vurderer det eller de involverede huslejenævn, at betingelserne for rettighedsfrakendelse er
opfyldt for samtlige sager, bør der indgås aftale om, at ét huslejenævn indgiver politianmeldelse
på de involverede nævns vegne.
I
stk. 2
foreslås, at til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 21, stk. 2, nr. 5, skal
Grundejernes Investeringsfond give meddelelse til de involverede huslejenævn, når fonden tre
gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder for en ejer i henhold til § 70. Det eller de
involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse
er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en
sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Sager om rettighedsfrakendelse efter § 21., stk. 2, nr. 5, beror ikke på lejerens aktive
medvirken, som det er tilfældet for sager om rettighedsfrakendelse efter § 21, stk. 2, nr. 4 og
6. Grundejernes Investeringsfond råder selv over de fornødne oplysninger om, hvilke ejere af
boligudlejningsejendomme i hele landet, der har fået udført arbejder efter § 70, og på hvilke
tidspunkter dette er sket.
Grundejernes Investeringsfond undergiver oplysningerne om ejerne i denne type sager fornøden
behandling med henblik på at kunne konstatere, om den samme ejer 3 gange over en 10-årig
periode har fået påbegyndt arbejder efter § 70.
Det forudsættes, at Grundejernes Investeringsfond også i denne sammenhæng, jf. ovenfor i
bemærkningerne til stk. 1, indretter sin virksomhed med henblik på overholdelse af
databeskyttelsesreglerne.
Når Grundejernes Investeringsfond har konstateret, at den samme ejer inden for en 10-årig
periode 3 gange har fået påbegyndt arbejder efter § 70, underretter Grundejernes
Investeringsfond det eller de huslejenævn, der har truffet de afgørelser, hvis manglende
overholdelse har givet anledning til arbejdernes udførelse. Herefter vurderer det eller de
involverede huslejenævn, om der er grundlag for at indgive politianmeldelse.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 1.
I
stk. 3
foreslås, at sag om rettighedsfrakendelse efter § 21, stk. 1, og stk. 2, nr. 3-6, alene kan
rejses, hvis huslejenævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig
nedlægges påstand om straf.
Bestemmelsen fastslår, at det i tilfælde, hvor kravet ikke udløses af et strafbart forhold, er
overladt til huslejenævnene at indgive politianmeldelse.
164
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det er imidlertid anklagemyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at
fremsende begæring til retten med påstand om rettighedsfrakendelse. Som led i denne vurdering
må anklagemyndigheden foretage en vurdering af, om det forhold, der foreligger til
pådømmelse, er af en sådan karakter, at retten må forventes at træffe afgørelse i
overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.
Rettighedsfrakendelse efter bestemmelsen forudsætter en individuel vurdering i hver enkelt sag.
Udstrækningen af en eventuel frakendelse bør overvejes, således at frakendelsen ikke er
uforholdsmæssig i forhold til de forseelser, som den pågældende har begået.
Det er op til anklagemyndigheden at vurdere, om der i forbindelse med fremsendelse af
begæring til retten med påstand om rettighedsfrakendelse også skal nedlægges påstand om
egentlig straf, hvor der er mulighed for det.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 113 a,
stk. 4.
Der henvises til afsnit 2.4.1.3. og 2.4.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 23
Det fremgår af den gældende lejelovs § 113 a, stk. 5, at er retten til at administrere
udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere de pågældende
ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere tid end 2 år, skal spørgsmålet om generhvervelse
af retten inden frakendelsestidens udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse
kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er sket
for et bestemt tidsrum, kan retten kun generhverves, når ganske særlige omstændigheder
foreligger.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 6, kan overtrædelse af en kendelse afsagt i medfør af
stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 7, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I
§ 23, stk. 1,
foreslås, at er retten til at administrere udlejningsejendomme og til at bestemme,
hvem der skal administrere de pågældende ejendomme, efter § 20. frakendt for længere tid end
2 år, skal spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb på begæring
indbringes for domstolene. Indbringelse kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af
frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er sket for et bestemt tidsrum, kan retten kun
generhverves, når ganske særlige omstændigheder foreligger.
Hvis retten til at administrere udlejningsejendomme eller til at bestemme, hvem der skal
administrere de pågældende ejendomme, er frakendt for en længere periode end to år, skal
spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb på begæring af ejeren
indbringes for domstolene.
165
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Hvis frakendelse er sket for et bestemt tidsrum kan retten kun generhverves, når der efter
domstolenes skøn foreligger ganske særlige omstændigheder.
Også sager om generhvervelse af retten til at administrere udlejningsejendomme føres i
strafferetsplejens former. Dette betyder blandt andet, at sagerne føres
ved
anklagemyndighedens foranstaltning i overensstemmelse med bestemmelserne i retsplejelovens
fjerde bog med de retssikkerhedsgarantier, dette indebærer.
I
stk. 2
foreslås, at overtrædelse af en kendelse afsagt i medfør af § 20 straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
Bestemmelsen indebærer, at udlejeren kan pålægges en bøde eller straffes med fængsel indtil
4 måneder, hvis udlejeren overtræder en kendelse, hvorefter udlejeren er frataget retten til at
administrere udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere de
pågældende ejendomme.
I
stk. 3
foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
For at undgå, at udlejning gennem selskaber kan give ejerne af ejendommene en mulighed for
at begrænse anvendelsen af lejelovens § 113 a, er det med bestemmelsen sikret, at juridiske
personer kan straffes efter disse regler.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 113 a,
stk. 5-7.
Der henvises til afsnit 2.4.1.4. og 2.4.2.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 24
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 1, skal Grundejernes Investeringsfond, når en ejer er
dømt efter § 113 a, have meddelelse herom ved rettens foranstaltning.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 2, forestår Grundejernes Investeringsfond, for ejerens
regning herefter administrationen af de dommen omfattede ejendomme i den af dommen
omfattede periode. Grundejernes Investeringsfond kan beslutte, at administrationen for ejerens
regning overlades til en efter fondens vurdering egnet administrator.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 3, finder § 60, stk. 3 og 4, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 4, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om
Grundejernes Investeringsfonds administration, jf. stk. 2.
I
§ 24, stk. 1,
foreslås, når en ejer er dømt efter §§ 20-23, skal Grundejernes Investeringsfond
have meddelelse herom ved rettens foranstaltning.
166
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Med bestemmelsen er sikret, at Grundejernes Investeringsfond bliver underrettet, når der
foreligger dom for, at fonden skal overtage administrationen af en eller flere ejendomme.
I
stk. 2
foreslås, for ejers regning forestår Grundejernes Investeringsfond herefter
administrationen af de af dommen omfattede ejendomme i den af dommen omfattede periode.
Grundejernes Investeringsfond kan beslutte, at administrationen for ejerens regning overlades
til en efter fondens vurdering egnet administrator.
Bestemmelsen fastslår, at uanset administrationen af den eller de pågældende ejendomme
overgår til Grundejernes Investeringsfond, skal ejeren fortsat betale de udgifter, der er
forbundet med administrationen af ejendommen eller ejendommene.
Grundejernes Investeringsfond kan beslutte, at administrationen helt eller delvist overlades til
en efter fondens vurdering egnet administrator. Med denne bestemmelse kan Grundejernes
Investeringsfond begrænse omfanget af deres ejendomsadministration. Dette kan være
nødvendigt, hvis fx et større ejendomsfirma frakendes administrationsretten.
Den administrator, som Grundejernes Investeringsfond udpeger, skal være uvildig. Fonden skal
i den sammenhæng være opmærksom på, at formålet med den dom, hvorefter ejeren er
frakendt retten til at administrere udlejningsejendomme, ikke forspildes. Formålet med dommen
kan efter omstændighederne fx tænkes forspildt, hvis der antages en administrator, der er
organiseret i selskabsform, og hvor ejeren af ejendommen selv har en afgørende indflydelse på
driften af selskabet.
I
stk. 3
foreslås, at § 70, stk. 3, og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 70, stk. 3, handler om forrentning af beløb, som Grundejernes Investeringsfond har lagt ud
for udlejeren. Forrentningen fastsættes af fonden med en rente, der svarer til den effektive rente
for et 30-årigt kontantlån uden afdrag i et godkendt realkreditinstitut.
Efter boligreguleringslovens § 60, stk. 4, gælder blandt andet, at Grundejernes Investeringsfond
på begæring af en ejendoms administrator efter lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan
kræve betaling til dækning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af
dette materiale.
Derudover handler bestemmelsen om, at fonden kan yde udlejeren lån, herunder lån til dækning
af udgifter ved arbejders udførelse m.v.
I
stk. 4
foreslås, at boligministeren kan fastsætte nærmere regler om Grundejernes
Investeringsfonds administration, jf. stk. 2.
Boligministeren fastsætter nærmere regler om Grundejernes Investeringsfonds administration.
Bemyndigelsen er udmøntet i gældende bekendtgørelse nr. 682 af 20. juni 2007 om
administration af private udlejningsejendomme efter lejelovens § 113 b.
167
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I bekendtgørelsen er fastsat regler om administrationens grundlag, herunder regler om at
administrator oppebærer ejendommens lejeindtægter m.v., og at administrator i det hele
indtræder i ejerens sted i forhold til lejerne. Administrator kan endvidere eventuelt med fogedens
bistand kræve, at ejeren udleverer dokumenter, der vedrører ejendommen. Administrator skal
underrette lejerne i ejendommen om, at de kun med frigørende virkning kan betale leje og andre
betalinger til administrator. Administrator skal underrette panthavere i ejendommen.
Endvidere indeholder bekendtgørelsen regler om administrators virke, herunder om at
administrator skal administrere ejendommen eller ejendommene i overensstemmelse med
lovgivningen med henblik på at kunne levere de ydelser og stille det lejede til rådighed i den
stand, som lejerne efter retsforholdet har krav på.
Endelig indeholder bekendtgørelsen regler om, at administrator er berettiget til et vederlag for
administrationen, og at administrator skal aflægge årlige regnskaber samt et endeligt regnskab.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den nye lov udstedes en ny bekendtgørelse med samme
indhold, som den gældende.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 113 b.
Der henvises til afsnit 2.4.1.5. og 2.4.2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til § 25
Efter den gældende lejelovs § 113 c kan huslejenævnet efter reglerne i lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens
vegne.
I
§ 25
foreslås, at huslejenævnet efter reglerne i lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme kan beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne.
Der findes regler om indgreb i retten til at administrere udlejningsejendomme både i lejeloven
og i tvangsadministrationsloven. Med henblik på at præcisere, at der findes to regelsæt om
indgreb i udlejerens administrationsret, er der i regelsættet i dette kapitel medtaget en
henvisning til tvangsadministrationslovens bestemmelser.
Efter tvangsadministrationsloven kan huslejenævnet på begæring af beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne i visse tilfælde beslutte, at en udlejningsejendom skal administreres på
ejerens vegne, indtil de arbejder, huslejenævnet har givet påbud om gennemførelse af inden for
en fastsat frist, er gennemført.
Det fremgår ligeledes af tvangsadministrationsloven, at hvis Grundejernes Investeringsfond på
grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig arbejder, skal
investeringsfonden give meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenævnet skal herefter inden
8 dage træffe afgørelse om, at ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
168
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 113 c.
Der henvises til afsnit 2.4.1.6. og 2.4.2.6 i de almindelige bemærkninger.
Til § 26
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs § 1, stk. 1, at loven gælder for
ejendomme, hvor mindst 2 lejligheder er udlejet helt eller delvis til beboelse.
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs § 1, stk. 2, at flere ejerlejligheder, der
henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i denne lov som en
ejendom.
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs § 1, stk. 3, at er flere ejendomme,
der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme
fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes i denne lov som en
ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i
tingbogen
I
§ 26, stk. 1,
foreslås, at
reglerne i dette kapitel gælder for
private udlejningsejendomme,
hvor
mindst 2 lejligheder er udlejet helt eller delvis til beboelse.
Reglerne om tvangsadministration gælder for udlejningsejendomme. Reglerne omfatter dermed
ikke ejerlejligheder. Ejendommen skal indeholde mindst 2 lejligheder, som er udlejet helt eller
delvist til beboelse. Det omfatter dermed også blandede lejemål.
Det bemærkes, at ejerlejligheder dog kan være omfattet af reglerne idet ejendommen
fastlægges ud fra det særlige ejendomsbegreb, jf. stk. 2.
Reglerne om tvangsadministration omfatter ikke ejendomme, der udelukkende udlejes til andet
end beboelse, eller ejendomme, hvor der kun er en enkelt udlejet beboelseslejlighed. Reglerne
omfatter således ikke eksempelvis 2-familiehuse, hvor ejeren bebor den ene lejlighed. Reglerne
omfatter endvidere ikke ejendomme, hvor boligerne udelukkende udlejes som enkeltværelser.
I
stk. 2
foreslås, at flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes
af samme udlejer, anses efter reglerne i dette kapitel som en ejendom.
Ejendomsbegrebet, der anvendes i forhold til reglerne om tvangsadministration, svarer til
ejendomsbegrebet, som fastslået i § 9 i lov om leje.
Efter ejerlejlighedsloven er hver ejerlejlighed en selvstændig ejendom. Efter bestemmelsen skal
flere ejerlejligheder dog anses som én ejendom, hvis de ejes af samme udlejer og henhører
under samme ejerforening (restejendom).
Om flere ejerlejligheder ejes af én eller flere udlejere afgøres på baggrund af det formelle
ejerforhold. Flere ejerlejligheder, der ejes af forskellige koncernforbundne selskaber, betragtes
169
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
således som flere ejendomme. Det samme gælder med hensyn til flere ejerlejligheder, der ejes
af nært beslægtede.
Ved opdeling af en ejendom i ejerlejligheder henhører den opdelte ejendom under én
ejerforening.
I
stk. 3
foreslås, at er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en
samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, anses disse ligeledes efter reglerne i dette kapitel som en ejendom. Det samme
gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
Det følger af bestemmelsen, at flere ejendomme, der opfylder de i bestemmelsen angivne
betingelser, skal anses som og behandles som én ejendom. Sådanne ejendomme vil ofte opfylde
betingelserne for at skulle samvurderes i henhold til ejendomsvurderingslovens § 8, stk. 1.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at ejendommene ejes af samme ejer.
Kravet om at ejendommene skal være opført kontinuerligt indebærer, at der skal være en
tidsmæssig sammenhæng mellem ejendommenes opførelse.
Ejendommene skal være opført som en samlet bebyggelse. Det indebærer, at der lægges vægt
på, om ejendommene udadtil fremstår ensartede og som en naturlig enhed. Der lægges
endvidere vægt på, om de er ensartet indrettet. Det er ikke i sig selv afgørende, at ejendommene
indgår i ét samlet større byggeri, eller at de indgår i en karré. Det er ikke en betingelse, at
ejendommene er tegnet af samme arkitekt eller opført af samme bygherre, men forholdet kan
indgå i vurderingen af, om der er tale om en samlet bebyggelse.
Ejendommene skal enten have fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab.
Driftsfællesskab kan bl.a. opfyldes ved fælles administration, varmeforsyning og vicevært.
Endvidere kan der lægges vægt på, om ejendommene har fælles forsikringspolice eller fælles
vaskekælder.
Hvis ejendommene er enten samvurderet eller samnoteret skal de øvrige kriterier, som fremgår
af bestemmelsens 1. pkt., ikke tillige være opfyldt. Det er således ikke en betingelse, at
ejendommene er opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller at de har fælles friarealer
eller nogen form for driftsfællesskab, for at de skal anses som én ejendom.
Samvurdering af ejendomme vil fremgå af ejendomsskatteopgørelsen. Ejendomme
samvurderes, såfremt vilkårene efter ejendomsvurderingslovens § 8 er opfyldt. Det følger heraf,
at to ejendomme skal samvurderes, hvis de har samme ejer og udgør en driftsenhed.
Ved vurderingen af om ejendommene udgør en driftsenhed, kan der lægges vægt på
ejendommenes beliggenhed, om de har fælles administration, prioritering og varmeanlæg.
Samnotering af ejendomme fremgår af tingbogen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 1 i den gældende lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
170
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Der henvises til afsnit 2.5.1.1 og 2.5.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til § 27
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs § 2, stk. 1, at huslejenævnet kan på
begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samt i de i stk. 3 nævnte tilfælde
beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne.
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs § 2, stk. 2, at det er en betingelse for,
at der kan træffes beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist efter § 19, stk.
3, i lov om leje eller efter § 27, stk. 6, eller § 27 a, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond
to gange tidligere eller én gang tidligere inden for de sidste 2 år har ladet arbejder udføre for
ejernes regning, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, eller at Grundejernes
Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig at
udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs § 2, stk. 3, at såfremt Grundejernes
Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig de i
stk.
2
nævnte
arbejder,
skal
investeringsfonden
give
meddelelse
herom
til
huslejenævnet. Huslejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, at ejendommen
skal administreres på ejerens vegne.
I
§ 27, stk. 1,
foreslås, at huslejenævnet kan på begæring af beboerrepræsentanterne eller et
flertal af lejerne samt i de i
stk. 4
nævnte tilfælde beslutte, at en ejendom skal administreres på
ejerens vegne.
Huslejenævnet har
beføjelse til
at træffe beslutning om administration, når
beboerrepræsentationen eller et flertal af lejerne begærer det, og de af nævnet fastsatte frister
for arbejders udførelse er overskredet.
Beslutningen forudsætter, at ejendommen konsekvent forsømmes af udlejeren, eller at den er i
en sådan forfatning økonomisk og fysisk, at Investeringsfonden intet vil have med den at gøre.
Beslutningen om tvangsadministration skal respekteres ikke blot af ejeren, men også af
kommende erhververe og andre med rettigheder over ejendommen, herunder panthavere. Af
hensyn bl.a. også til eventuelle senere erhververe og långivere skal beslutningen tinglyses på
ejendommen. Administrator indtræder i ejerens ret til at foretage dispositioner, der er
sædvanlige i relation til ejendommens drift, herunder at opsige lejere eller hæve lejeaftaler i
tilfælde af misligholdelse. Administrator vil også kunne inddrive lejerestancer for tiden forud for
administrationsbeslutningen og administrator vil skulle tilbagebetale eventuelle indskud ved
fraflytning.
Huslejenævnets afgørelse træffes under iagttagelse af de sædvanlige regler for
huslejenævnsbehandling. Det gælder dog ikke for de i stk. 4 omfattede tilfælde, hvorefter
nævnet skal træffe afgørelse om tvangsadministration inden 8 dage efter, at Grundejernes
171
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Investeringsfond har givet meddelelse om ikke at kunne påtage sig de pågældende arbejder på
ejendommen.
Som udgangspunkt tager nævnet først stilling til, om ejendommen skal undergives
tvangsadministration, når nævnet modtager en begæring herom fra ejendommens
beboerrepræsentanter eller et flertal af lejerne. Lejerne kan fx begære tvangsadministration af
ejendommen efter, at lejerne er blevet bekendt med, at udlejeren ikke har efterlevet
huslejenævnets afgørelse om, at der skal udføres vedligeholdelsesarbejder på ejendommen.
Huslejenævnet kan træffe afgørelse om tvangsadministration, uanset at nævnet ikke har
modtaget begæring herom, i de tilfælde, hvor Grundejernes Investeringsfond har givet
meddelelse om ikke at kunne påtage sig de pågældende arbejder på ejendommen
I
stk. 2
foreslås, at det er en betingelse for, at der kan træffes beslutning efter stk. 1, at den af
huslejenævnet fastsatte frist efter § 109, stk. 2, § 115, stk. 2, i lov om leje eller § 148, stk. 3, i
lov om leje ikke er overholdt.
For at huslejenævnet kan træffe beslutning om, at ejendommen skal tages under
tvangsadministration, skal frister, som nævnet har fastsat for arbejders udførelse i medfør af de
i bestemmelsen angivne regler, ikke være overholdt af udlejeren.
Efter bestemmelsen i lejelovens § 115, stk. 2, kan huslejenævnet på lejerens begæring pålægge
udlejeren at udføre bestemte arbejder på ejendommen, og nævnet skal fastsætte en tidsfrist for
det enkelte arbejdes fuldførelse. Bestemmelsen i lejelovens § 115, stk. 3, indebærer, at
huslejenævnet har kompetence til at udstede vedligeholdelsespåbud for ejendomme beliggende
i såvel regulerede som uregulerede kommuner, og påbuddet kan tvangsgennemføres via
Grundejernes Investeringsfond.
Nævnet kan efter bestemmelsen nedsætte lejen indtil Grundejernes Investeringsfond udfører
arbejderne på ejeren vegne, eller nævnet beslutter, at ejendommen skal tages under
tvangsadministration.
Lejelovens § 109, stk. 2, vedrører den situation, hvor udlejeren ikke udfører et påbegyndt
forbedringsarbejde med den fornødne hurtighed. Herefter kan huslejenævnet fastsætte en
tidsfrist for arbejdets fuldførelse.
Efter lejelovens § 148, stk. 3, kan nævnet pålægge udlejeren at udføre arbejder omfattet af §
147 i lov om leje, og fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes fuldførelse. § 147 i lov om
leje angår arbejder vedrørende varme og opvarmning af brugsvand, der er angivet i en
energiplan. Bestemmelsen i lejelovens § 148, stk. 3, omfatter alene ejendomme beliggende i
regulerede kommuner.
I
stk. 3
foreslås, at det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond to gange
tidligere eller én gang tidligere inden for de sidste 2 år har ladet arbejder udføre for ejernes
regning, jf. § 70, eller at Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold
ikke finder at kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
172
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det kan forekomme, at Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold
ikke finder at kunne påtage sig de arbejder, der skal udføres på ejendommen. Det kan fx være
begrundet i, at ejendommen er meget slidt og dårligt vedligeholdt, eller at ejendommens
indtægter er meget ringe.
I
stk. 4
foreslås, at såfremt Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige
forhold ikke finder at kunne påtage sig de i stk. 3, nævnte arbejder, skal investeringsfonden
give meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe
afgørelse om, at ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
Investeringsfonden skal give meddelelse herom til huslejenævnet, når fonden finder, at
arbejderne ikke kan udføres.
Bestemmelsen indebærer en forenklet beslutningsproces for at undgå en forsinkende
sagsbehandling
i
forbindelse
med
beslutning
om
tvungen
administration
af
udlejningsejendomme i de tilfælde, hvor Grundejernes Investeringsfond på grund af en
ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af
huslejenævnet.
Spørgsmålet om tvungen administration indbringes i disse tilfælde direkte for huslejenævnet
umiddelbart efter Grundejernes Investeringsfonds afvisning af at påtage sig udførelsen af
arbejdet. Nævnet vil derefter - uden at der er tale om en egentlig nævnsbehandling og afgørelse
efter afstemning i nævnet - træffe afgørelse om tvangsadministration af ejendommen inden for
en kortere frist.
De sædvanlige regler for huslejenævnsbehandling, herunder om partshøring om besigtigelse,
finder dermed ikke anvendelse, når nævnet træffer afgørelse efter bestemmelsen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 2 i den gældende lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.2. og 2.5.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 28
Det følger af den gældende tvungenadministrationslovs § 2 a, stk. 1, at for ejendomme, der er
omfattet af reglerne i kapitel 10 i lov om byfornyelse samt kapitel 7 i lov om byfornyelse og
udvikling af byer, kan huslejenævnet på begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne samt i de i stk. 3 nævnte tilfælde træffe beslutning om, at en ejendom skal administreres
på ejerens vegne.
Det følger af den gældende tvungenadministrationslovs § 2 a, stk. 2, at det er dog en betingelse
for, at der kan træffes beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist i henhold
til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer
ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond to gange
tidligere eller en gang inden for de sidste to år har ladet arbejder udføre for ejerens regning i
173
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling
af byer, eller at Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke
finder at kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Det følger af den gældende tvungenadministrationslovs § 2 a, stk. 3, at såfremt Grundejernes
Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig de i
stk. 2 nævnte arbejder, skal investeringsfonden give meddelelse herom til huslejenævnet.
Huslejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, hvorvidt ejendommen skal
administreres på ejerens vegne.
I
§ 28, stk. 1,
foreslås, at for ejendomme, der er omfattet af reglerne i kapitel 10 i lov om
byfornyelse samt kapitel 7 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan huslejenævnet på
begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samt i de i stk. 4 nævnte tilfælde
træffe beslutning om, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne.
For så vidt angår ejendomme, der er omfattet af reglerne i kapitel 10 i lov om byfornyelse samt
kapitel 7 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan huslejenævnet træffe beslutning om
tvangsadministration, såfremt den af huslejenævnet fastsatte frist efter de i bestemmelsen
nævnte regler ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond
har udført arbejder for ejerens regning eller fundet, at arbejderne ikke kan udføres af fonden.
Bestemmelsen indebærer dermed, at der er samme adgang til at træffe afgørelse om
tvangsadministration af en byfornyet udlejningsejendom, hvor udlejeren ikke overholder sin pligt
efter lov om byfornyelse til at udarbejde og følge drifts- og vedligeholdelsesplaner for
ejendommen i hele støtteperioden, som gælder ved de i § 27 omfattede tilfælde.
I
stk. 2
foreslås, det er dog en betingelse for, at der kan træffes beslutning efter stk. 1, at den
af huslejenævnet fastsatte frist i henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller § 54, stk.
5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke er overholdt.
Efter byfornyelseslovens § 175 skal ejeren af en ejendom, der er ombygget efter
bestemmelserne i lov om byfornyelse, for ejendommen udarbejde drifts- og
vedligeholdelsesplaner. De skal gælder for hele den ombyggede ejendom, og planerne skal
revideres hvert 5. år i den periode, hvor der udbetales offentlig støtte til ejendommen.
Det er i § 175 i byfornyelsesloven bl.a. angivet, at kommunen skal føre tilsyn med ejerens
overholdelse af planerne, og at uenighed om ejerens opfyldelse af disse drifts- og
vedligeholdelsesplaner tillige af 1/4 af lejerne eller af beboerrepræsentanterne kan indbringes
for huslejenævnet.
Tvangsadministrationsreglerne finder også anvendelse på ejerens gentagne undladelse af at
overholde pligten til at udarbejde og følge drifts- og vedligeholdelsesplaner for den ombyggede
ejendom i støtteperioden.
Bestemmelsen indebærer dermed, at der er samme adgang til at træffe afgørelse om
tvangsadministration af en byfornyet udlejningsejendom, hvor udlejeren ikke overholder sin pligt
efter lov om byfornyelse til at udarbejde og følge drifts- og vedligeholdelsesplaner for
174
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
ejendommen i hele støtteperioden,
huslejenævnets frister efter § 27.
som
gælder
ved
en
udlejers
tilsidesættelse
af
I
stk. 3
foreslås, det er tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond to gange tidligere
eller en gang inden for de sidste to år har ladet arbejder udføre for ejerens regning i henhold til
§ 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer,
eller at Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at
kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Bestemmelsen giver samme adgang til at træffe afgørelse om tvangsadministration af en
byfornyet udlejningsejendom, hvor udlejeren ikke overholder sin pligt efter lov om byfornyelse,
som gælder ved en udlejers tilsidesættelse af huslejenævnets frister i henhold til § 27.
I
stk. 4
foreslås, at såfremt Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms særlige
forhold ikke finder at kunne påtage sig de i stk. 3 nævnte arbejder, skal investeringsfonden give
meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse
om, hvorvidt ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
Årsagen til at Grundejernes Investeringsfond ikke vil påtage sig de pågældende arbejder kan
eksempelvis skyldes, at der er tale om en meget forsømt ejendom, eller at ejendommens
økonomi er meget dårlig.
Giver fonden i så fald meddelelse til nævnet om, at arbejderne ikke kan udføres af fonden,
træffer nævnet afgørelse om, at ejendommen tages under tvangsadministration.
De sædvanlige regler for huslejenævnsbehandling finder ikke anvendelse, når nævnet træffer
afgørelse efter bestemmelsen. Nævnet har pligt til at bestemme, at ejendommen tages under
tvangsadministration, og der skal således ikke foretages afstemning.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 2 a i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.2. og 2.5.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 29
Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at huslejenævnets
beslutning om tvungen administration er, uanset hvornår andre rettigheder er stiftet eller
tinglyst, gyldig over for enhver med de retsvirkninger, der følger af bestemmelserne i
tvangsadministrationsloven.
Efter den gældende § 4, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, skal afgørelser om tvungen
administration meddeles by- og boligministeren. Huslejenævnet skal lade afgørelsen tinglyse på
ejendommen.
175
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
§ 29, stk. 1,
foreslås, at et huslejenævns beslutning om tvungen administration er, uanset
hvornår andre rettigheder er stiftet eller tinglyst, gyldig over for enhver med de retsvirkninger,
der følger af bestemmelserne i dette kapitel.
Bestemmelsen indebærer, at beslutningen om tvangsadministration er gyldig over for
rettighedshavere i ejendommen, uanset hvornår deres rettigheder er tinglyst på ejendommen.
Såvel ældre som yngre rettighedshavere skal således respektere beslutningen om
tvangsadministration med de virkninger, der følger af reglerne i nærværende kapitel.
I
stk. 2,
foreslås, at afgørelser om tvungen administration skal meddeles boligministeren.
Huslejenævnet skal lade afgørelsen tinglyse på ejendommen.
Huslejenævnets afgørelser om, at en ejendom tages under tvangsadministration skal meddeleles
boligministeren. Endvidere skal huslejenævnet lade afgørelsen tinglyse på ejendommen.
Afgørelsen om tvangsadministration har gyldighed over for enhver, uanset hvornår øvrige
rettigheder på ejendommen er stiftet eller tinglyst, jf. stk. 1.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 4 i den gældende lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.2. og 2.5.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 30
Efter den gældende § 5, stk. 1, i tvungenadministrationsloven udpeger boligministeren
administrator og fastsætter vederlag for administrationen. Foreligger der for ejendommen en
godkendt saneringsplan efter § 9 i lov om sanering, eller er ejendommen omfattet af en
beslutning efter § 16 i samme lov eller af en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om
byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse
eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, overtager kommunalbestyrelsen eller
ved selskabssanering saneringsselskabet dog de beføjelser, der er tillagt administrator.
Det følger af den gældende § 5, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at hvis ejendommen er
omfattet af en beslutning om kondemnering eller af påbud efter den tidligere gældende lov om
boligtilsyn, overtager kommunalbestyrelsen de beføjelser, der er tillagt administrator
I
§ 30, stk. 1,
foreslås, at boligministeren udpeger administrator og fastsætter vederlag for
administrationen. Foreligger der for ejendommen en godkendt saneringsplan efter § 9 i lov om
sanering, eller er ejendommen omfattet af en beslutning efter § 16 i samme lov eller af en
beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning
efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling
af byer, overtager kommunalbestyrelsen eller ved selskabssanering saneringsselskabet dog de
beføjelser, der er tillagt administrator.
Administrator forudsættes at være en fysisk eller juridisk person, som har et sådant kendskab
til ejendomsforvaltning, at vedkommende kan påtage sig administrationen. Det vil således være
en mulighed at udpege Grundejernes Investeringsfond eller en advokat som administrator.
176
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Er der truffet beslutning om tvungen administration for en ejendom, der er omfattet af en
godkendt saneringsplan eller af en beslutning om forsanering, overtager kommunen eller
saneringsselskabet automatisk de beføjelser, der efter reglerne i dette kapitel er tillagt
administrator. Den sanerende skal herefter udføre de påbudte arbejder, samt de
foranstaltninger, som er påbudt i henhold til anden lovgivning, herunder saneringsloven.
I
stk. 2
foreslås, at hvis ejendommen er omfattet af en beslutning om kondemnering eller af
påbud efter den tidligere gældende lov om boligtilsyn, overtager kommunalbestyrelsen de
beføjelser, der er tillagt administrator.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen bliver administrator i situationer, hvor der er truffet
kondemneringsbeslutning efter boligtilsynsloven.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 5 i den gældende lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.3. og 2.5.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 31
Det følger af den gældende § 6 i tvungenadministrationsloven, at huslejenævnet efter aftale
med administrator fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken de påbudte arbejder skal være
udført, dog højst 10 år. Er ejendommen omfattet af en beslutning efter den tidligere gældende
lov om boligtilsyn, eller vil de påbudte arbejder stride mod eller væsentligt fordyre
gennemførelsen af en godkendt saneringsplan for ejendommen eller en beslutning efter §§ 7,
32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller
167 i lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, skal
administrator alene udføre sådanne arbejder, der er nødvendige af hensyn til beboernes
sikkerhed.
I
§ 31
foreslås, at huslejenævnet fastsætter efter aftale med administrator en rimelig frist, inden
for hvilken de påbudte arbejder skal være udført, dog højst 10 år. Er ejendommen omfattet af
en beslutning efter den tidligere gældende lov om boligtilsyn, eller vil de påbudte arbejder stride
mod eller væsentligt fordyre gennemførelsen af en godkendt saneringsplan for ejendommen
eller en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en
beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse
og udvikling af byer, skal administrator alene udføre sådanne arbejder, der er nødvendige af
hensyn til beboernes sikkerhed.
De påbudte arbejder skal udføres inden for en rimelig tid, dog højst 10 år. De vilkår, som
huslejenævnet skal fastsætte, vedrører alene fristen for arbejdets udførelse, hvilket sker i
samarbejde med administrator.
177
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
For at begrænse overflødig anvendelse af økonomiske midler skal administrator i tidsrummet fra
en saneringsplans vedtagelse og til dens godkendelse alene udføre sådanne arbejder, der er
nødvendige af hensyn til beboernes sikkerhed.
Det er dog en forudsætning, at de påbudte arbejder vil være i modstrid med eller væsentligt
fordyre gennemførelsen af bestemmelser for ejendommen i den endeligt vedtagne
saneringsplan. Bestemmelserne bevirker altså, at de i en huslejenævnskendelse eller en dom
indeholdte påbud om udførelse af vedligeholdelsesarbejder som fx maling m.v. suspenderes.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 6 i den gældende lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.3. og 2.5.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 32
Det følger af den gældende § 7, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at administrator skal
underrette de panthavere i ejendommen, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, om
overtagelsen af administrationen og om de påbudte arbejder. Panthaverne kan vælge at lade
arbejderne udføre for egen regning. Ønsker flere panthavere at udføre arbejderne, har en
efterstående panthaver fortrinsret for en foranstående.
Det følger af den gældende § 7, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at såfremt panthaverne
ikke inden 6 uger fra modtagelsen af administrators underretning efter stk. 1 har erklæret, at
de ønsker at lade arbejdet udføre, skal administrator iværksætte dette på ejerens vegne, så
snart der er økonomisk mulighed herfor, jf. §§ 9, 10 og 12.
I
§ 32, stk. 1,
foreslås, at administrator skal underrette de panthavere i ejendommen, hvis
rettigheder fremgår af tingbogen, om overtagelsen af administrationen og om de påbudte
arbejder. Panthaverne kan vælge at lade arbejderne udføre for egen regning. Ønsker flere
panthavere at udføre arbejderne, har en efterstående panthaver fortrinsret for en foranstående.
Administrator underretter panthaverne i ejendommen om overtagelsen af administrationen samt
hvilke arbejder, der er påbudt. Panthaverne kan beslutte, at en eller flere af dem vil udføre
arbejdet. Når dette er sket, kan administrationen bortfalde. Efter omstændighederne vil
panthaverne, hvis de udfører arbejdet kunne have et krav mod ejeren af ejendommen.
Såfremt ingen af panthaverne ønsker at foretage arbejder på ejendommen, kan administrator
udføre arbejderne og eventuelt optage lån hertil, jf. § 35.
I
stk. 2
foreslås, såfremt panthaverne ikke inden 6 uger fra modtagelsen af administrators
underretning efter stk. 1 har erklæret, at de ønsker at lade arbejdet udføre, skal administrator
iværksætte dette på ejerens vegne, så snart der er økonomisk mulighed herfor, jf. §§ 34, 35 og
37.
178
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen indebærer, at panthaverne vil have 6 uger til at beslutte, om de ønsker selv at
lade de påbudte arbejder udføre. Bestemmelsen tydeliggør, at administrator ikke ifalder
erstatningsansvar for ikke at udføre påbudte arbejder, så længe der ikke er økonomisk mulighed
herfor.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 7 i den gældende lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.3. og 2.5.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 33
Det følger af den gældende § 8, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at administrator kan,
eventuelt med fogedens bistand, kræve udlevering af dokumenter, der vedrører ejendommen.
Det følger endvidere af den gældende § 8, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at
administrator har samme ret som ejeren til at gøre sig bekendt med registrerede oplysninger
vedrørende ejendommen efter lov om bygnings- og boligregistrering.
I
§ 33, stk. 1,
foreslås, at administrator kan, eventuelt med fogedens bistand, kræve udlevering
af dokumenter, der vedrører ejendommen.
Tvangsadministrator har ret til at få udleveret dokumenter, der vedrører ejendommen, med
henblik på at administrere denne. Bistår ejeren ikke med dokumenter, som administrator
anmoder om, kan administrator eventuelt med fogedens bistand kræve dokumenterne
udleveret.
I
stk. 2
foreslås, at administrator har samme ret som ejeren til at gøre sig bekendt med
registrerede oplysninger vedrørende ejendommen efter lov om bygnings- og boligregistrering.
Bestemmelsen indebærer, at administrator i samme omfang som ejeren får mulighed for at
indhente oplysninger fra bygnings- og boligregistret vedrørende ejendommen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 8 i den gældende lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.3. og 2.5.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 34
Det følger af den gældende § 9, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at administrator
oppebærer ejendommens lejeindtægter, eventuelle varmebidrag og lignende. Lejerne kan efter
underretning herom kun betale med frigørende virkning til administrator, medmindre lejerne
betaler lejen til Grundejernes Investeringsfond efter § 60, stk. 6, i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene. I så fald oppebærer administrator efter underretning af investeringsfonden
den overskydende del af lejeindtægten.
179
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende § 9, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at såfremt ejendommen
har en positiv almindelig vedligeholdelseskonto, jf. § 18 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, kan administrator kræve, at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til
administrator inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet frem til udlejeren. Administrator
skal sørge for, at beløb, der ikke betales rettidigt, snarest overdrages til inddrivelse i
restanceinddrivelsesmyndigheden. Ved udpantningen skal det af udlejeren til Grundejernes
Investeringsfond, jf. § 22 a, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, senest
indsendte vedligeholdelsesregnskab lægges til grund.
Det følger af den gældende § 9, stk. 3, i tvungenadministrationsloven, at administrator skal
anvende de oppebårne beløb til dækning af udgifterne i nævnte rækkefølge: varme, vand, el og
gas, administration, renholdelse, vedligeholdelse, opretning, brandsikring, forsikringer,
ejendomsskatter, der forfalder i tvangsadministrationsperioden, og, i det omfang lejeindtægten
giver mulighed herfor, tillige udgifter til ydelser på prioriteter.
Det følger af den gældende § 9, stk. 4, i tvungenadministrationsloven, at administrator
bestemmer, i hvilken rækkefølge de påbudte arbejder vedrørende vedligeholdelse, opretning og
brandsikring skal udføres.
Det følger af den gældende § 9, stk. 5, i tvungenadministrationsloven, at administrator indtræder
i det hele i ejerens sted i forhold til lejerne, herunder med hensyn til retten til ifølge lovgivningen
at kræve lejeforhøjelser samt til at foretage genudlejning af ledige lejligheder og øvrige lokaler.
Administrator kan endvidere kræve udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond i henhold til §
22 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Det følger af den gældende § 9, stk. 6, i tvungenadministrationsloven, at foranstaltninger, som
er påbudt i henhold til lov, kan udføres af administrator.
Det følger af den gældende § 9, stk. 7, i tvungenadministrationsloven, at arbejder, som påbydes
af huslejenævnet efter beslutningen om tvangsadministration, jf. § 2, kan udføres af
administrator.
Det følger af den gældende § 9, stk. 8, i tvungenadministrationsloven, at boligministeren
fastsætter nærmere regler om administrators virke og pligt til at aflægge regnskab.
I
§ 34, stk. 1,
foreslås, at administrator oppebærer ejendommens lejeindtægter, eventuelle
varmebidrag og lignende. Lejerne kan efter underretning herom kun betale med frigørende
virkning til administrator, medmindre lejerne betaler lejen til Grundejernes Investeringsfond
efter § 70, stk. 6. I så fald oppebærer administrator efter underretning af investeringsfonden
den overskydende del af lejeindtægten.
Administrator kan disponere over hele lejeindtægten, varmebidrag og eventuelle andre særlige
bidrag til fx el. Lejerne kan efter underretning herom kun betale med frigørende virkning til
administrator, medmindre der betales til Investeringsfonden.
180
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 2
foreslås, har ejendommen en positiv almindelig vedligeholdelseskonto, jf.
§ 120 i lov om
leje,
kan administrator kræve, at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator
inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet frem til udlejeren. Administrator skal sørge for,
at
beløb,
der
ikke
betales
rettidigt,
snarest
overdrages
til
inddrivelse
i
restanceinddrivelsesmyndigheden. Ved udpantningen skal det af udlejeren til Grundejernes
Investeringsfond, jf. § 60, stk. 3, senest indsendte vedligeholdelsesregnskab lægges til grund.
En positiv saldo på kontoen for udvendig vedligeholdelse vil umiddelbart være udtryk for, at
lejerne har betalt et hertil svarende beløb til udlejer til ejendommens vedligeholdelse, men at
denne på trods heraf ikke har opfyldt sin vedligeholdelsespligt. Tvangsadministrator kan derfor
til vedligeholdelsesarbejder kræve et beløb svarende til saldoen på en positiv
vedligeholdelseskonto betalt af udlejeren. Såfremt beløbet ikke betales inden tre uger, kan det
inddrives ved udpantning.
Administrator skal overdrage de ikke rettidigt betalte beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Efter § 60, stk. 3, skal udlejeren indsende årsregnskaber til Grundejernes Investeringsfond for
vedligeholdelsesudgifterne fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige kategorier af arbejder.
Årsregnskaberne bruges til investeringsfondens kontrol med indestående de udvendige
vedligeholdelseskonti for ejendommen efter
§ 120
og
§ 121 i lov om leje.
Foretages der udpantning for beløbet afsat efter
§ 120 i lov om leje,
lægges det senest indsendte
årsregnskab til investeringsfonden til grund til opgørelse af beløbets størrelse.
I
stk. 3
foreslås, at administrator skal anvende de oppebårne beløb til dækning af udgifterne i
nævnte rækkefølge: varme, vand, el og gas, administration renholdelse, vedligeholdelse,
opretning,
brandsikring,
forsikringer,
ejendomsskatter,
der
forfalder
i
tvangsadministrationsperioden, og, i det omfang lejeindtægten giver mulighed herfor, tillige
udgifter til ydelser på prioriteter.
Administrator sørger for ejendommens daglige drift, mens administrator kun har pligt til at betale
prioritetsydelser i det omfang, der måtte blive noget tilovers, når driftsudgifterne er afholdt.
I
stk. 4
foreslås, at administrator bestemmer, i hvilken rækkefølge de påbudte arbejder
vedrørende vedligeholdelse, opretning og brandsikring skal udføres.
Bestemmelsen fastslår, at administrator har valgfrihed med hensyn til i hvilken rækkefølge
påbudte arbejder, der vedrører vedligeholdelse, opretning og brandsikring skal udføres.
Administrator har således mulighed for at vurdere, hvilke arbejder der forekommer mest
hensigtsmæssige og har største prioritet.
I
stk. 5
foreslås, at administrator indtræder i det hele i ejerens sted i forhold til lejerne, herunder
med hensyn til retten til ifølge lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt til at foretage
genudlejning af ledige lejligheder og øvrige lokaler. Administrator kan endvidere kræve
udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond i henhold til § 123 i lov om leje.
181
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Tvangsadministrator indtræder generelt i ejerens sted i forhold til lejerne, således at lejerne ikke
skiftevis skal henvende sig til tvangsadministrator og udlejer.
Administrator får en ejers beføjelser til at kræve lejeforhøjelse, fx som følge af
driftsudgiftsstigninger, samt til at foretage genudlejning af ledige lejligheder. Administrator kan
endvidere udføre de foranstaltninger, som er påbudt i henhold til lov.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at administrator i henhold til lejelovens § 123 kan kræve
udbetaling fra den bindingspligtige vedligeholdelseskonto for ejendommen, som ejeren
indbetaler til efter
§ 121 i lov om leje.
I
stk. 6
foreslås, at foranstaltninger, som er påbudt i henhold til lov, kan udføres af administrator.
Bestemmelsen fastslår, at administrator kan udføre alle foranstaltninger på ejendommen, som
er påbudt ved lov.
I
stk. 7
foreslås, at arbejder, som påbydes af huslejenævnet efter beslutningen om
tvangsadministration jf. § 27, kan udføres af administrator.
Bestemmelsen giver administrator mulighed for at udføre arbejder pålagt af huslejenævnet
efter, at ejendommen er kommet under tvangsadministration. Indbringer lejerne således sag
om vedligeholdelsesmangler for nævnet efter, at ejendommen er taget under
tvangsadministration, har administrator mulighed for at udføre arbejderne, såfremt de påbydes
af nævnet.
I
stk. 8
foreslås, at boligministeren fastsætter nærmere regler om administrators virke og pligt
til at aflægge regnskab.
Det er hensigten, at der udstedes en bekendtgørelse med nærmere regler administrators virke
og regnskabsaflæggelse.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 9 i den gældende lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 35
Det følger af den gældende § 10, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at såfremt hverken
lejeindtægten eller opfyldelse i henhold til lovens gældende § 9, stk. 2, er tilstrækkelig til at
dække udgifterne ved påbudte arbejder til ejendommens vedligeholdelse og opretning eller
udgifterne til foranstaltninger som nævnt lovens gældende i § 9, stk. 6 og 7, kan administrator
på ejerens vegne optage lån hertil og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen
med fortrinsret efter ejendomsskatter.
182
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende § 10, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, skal pantebrevet for at kunne
tinglyses med fortrinsret, indeholde huslejenævnets eller kommunalbestyrelsens erklæring om,
at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter bestemmelsens gældende stk. 1.
I
§ 35, stk. 1,
foreslås, at såfremt hverken lejeindtægten eller opfyldelse i henhold til § 34, stk.
2, er tilstrækkelig til at dække udgifterne ved påbudte arbejder til ejendommens vedligeholdelse
og opretning eller udgifterne til foranstaltninger som nævnt i § 34, stk. 6 og
7,
kan administrator
på ejerens vegne optage lån hertil og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen
med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Administrator kan som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
I
stk. 2
foreslås, pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde
huslejenævnets eller kommunalbestyrelsens erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for
lån efter
stk. 1.
Lånet tinglyses med pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden
personlig hæftelse for ejeren. Kommunen skal i pantebrevet erklære over for
tinglysningsdommeren, at pantebrevet er til sikkerhed for lån ydet efter stk. 1.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 10 i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 36
Det følger af den gældende § 11 i tvungenadministrationsloven, at hvis administrator ikke opnår
lån, jf. lovens § 10, skal administrator rette henvendelse til kommunalbestyrelsen, med
angivelse af lånebehovet.
I
§ 36
foreslås, at såfremt der ikke opnås lån som nævnt i § 35, skal administrator med angivelse
af lånebehovet rette henvendelse til kommunalbestyrelsen.
I de tilfælde, hvor en ejendom under tvungen administration ikke »kan hænge sammen
økonomisk«, skal administrator rette henvendelse til kommunen med oplysning om lånebehovet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 11 i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 37
183
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende § 12, i tvungenadministrationsloven, at
såfremt der ikke inden 3
måneder efter administrators henvendelse godkendes en saneringsplan efter § 9 i lov om
sanering eller træffes beslutning efter § 16 i samme lov for ejendommen eller beslutning efter
§§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166
eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer yder
kommunalbestyrelsen lån til betaling af de budgetterede udgifter med tillæg af eventuelle senere
forhøjelser i det omfang, udgifterne ikke kan dækkes på anden måde.
I
§ 37
foreslås, at såfremt der ikke inden 3 måneder efter administrators henvendelse godkendes
en saneringsplan efter § 9 i lov om sanering eller træffes beslutning efter § 16 i samme lov for
ejendommen eller beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring
eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, yder kommunalbestyrelsen lån til betaling af de budgetterede
udgifter med tillæg af eventuelle senere forhøjelser i det omfang, udgifterne ikke kan dækkes
på anden måde.
Såfremt der inden 3 måneder efter administrators henvendelse godkendes en saneringsplan for
ejendommen eller træffes beslutning om forsanering af ejendommen (med henblik på
nedrivning), overtager kommunen eller saneringsselskabet administrators beføjelser med
økonomisk støtte efter saneringslovens bestemmelser. Den hidtidige administrator udtræder
herefter af sagen.
Ellers er kommunen forpligtet til at yde rente og afdragsfrit lån i fornødent omfang. Lånet
forrentes med markedsrenten, og det forrentes og afdrages fra det tidspunkt, hvor den tvungne
administration ophæves.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 12 i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 38
Det følger af den gældende § 13 i tvungenadministrationsloven, at lån ydet efter § 12 er rente-
og afdragsfri, indtil den tvungne administration ophæves. Herefter afdrages lånet inden for en
periode af højst 20 år. Renten fastsættes af by- og boligministeren efter forhandling med
finansministeren på grundlag af markedsforholdene for lån af tilsvarende type.
I
§ 38
foreslås, at lån ydet efter § 37 er rente- og afdragsfri, indtil den tvungne administration
ophæves. Herefter afdrages lånet inden for en periode af højst 20 år. Renten fastsættes af
boligministeren efter forhandling med finansministeren på grundlag af markedsforholdene for
lån af tilsvarende type.
Bestemmelsen fastslår, at lån ydet af kommunalbestyrelsen i henhold til § 37 er rente- og
afdragsfrit, så længe tvangsadministrationen er gældende. Når tvangsadministrationen
ophæves, skal lånet afdrages over en periode, der højst kan udgøre 20 år. Renten på lånet
fastsættes ud fra markedsforholdene for den type af lån.
184
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 13 i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 39
Det følger af den gældende § 14, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at som sikkerhed for
lånet lader kommunalbestyrelsen tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Det følger af den gældende § 14, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at pantebrevet skal for
at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde kommunalbestyrelsens erklæring om, at
pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 12.
I
§ 39, stk. 1,
foreslås, at som sikkerhed for lånet lader kommunalbestyrelsen tinglyse pant i
ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Lån ydet af kommunalbestyrelsen tinglyses med sikkerhed i ejendommen, og lånet har
fortrinsret efter ejendomsskatter. Ejendommens ejer hæfter ikke personligt for lånet.
I
stk. 2
foreslås, at pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde
kommunalbestyrelsens erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 37.
Bestemmelsen fastslår, at det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsens lån kan opnå
fortrinsret ved tinglysning, at kommunalbestyrelsen afgiver erklæring i pantebrevet om, at
pantebrevet er til sikkerhed for et lån givet i henhold til § 37.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 14, i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 40
Det følger af den gældende § 15, stk. 1, i tvungenadministrationsloven, at boligministeren yder
rentefri statslån til dækning af halvdelen af kommunens udgifter i medfør af § 12 inden for de
midler, der på de årlige finanslove bevilges i henhold til lov om sanering, lov om byfornyelse og
boligforbedring, lov om byfornyelse samt lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Det følger af den gældende § 15, stk. 2, i tvungenadministrationsloven, at kommunalbestyrelsen
indbetaler halvdelen af modtagne renter og afdrag på lånet til staten.
I
§ 40, stk. 1,
foreslås, at boligministeren yder rentefri statslån til dækning af halvdelen af
kommunens udgifter i medfør af § 37 inden for de midler, der på de årlige finanslove bevilges i
185
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
henhold til lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse samt lov
om byfornyelse og udvikling af byer.
Kommunen og staten afholder hver halvdelen af udgiften til lånet, idet statens udgifter afholdes
inden for de midler, der bevilges i henhold til finansloven. Kommunens udgifter forøges ikke, da
midlerne også her kan tages af de til sanering afsatte midler i og med, at saneringsaktiviteten
indskrænkes, eller af de til byfornyelse afsatte midler.
I
stk. 2
foreslås, at kommunalbestyrelsen indbetaler halvdelen af modtagne renter og afdrag på
lånet til staten.
Halvdelen af de renter og afdrag, som kommunalbestyrelsen modtager for lån, som afgives i
henhold til § 37, indbetales til staten.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 15 i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 41
Det følger af den gældende § 16, i tvungenadministrationsloven, at huslejenævnet skal ophæve
den tvungne administration og sørge for, at tinglysning efter § 4, stk. 2, slettes, når de påbudte
arbejder, jf. dog § 6, er udført og betalt, og administrator erklærer at være fyldestgjort for sit
tilgodehavende. Det samme gælder, når ejendommen ikke længere er omfattet af loven, jf. §
1.
I
§ 41
foreslås, at huslejenævnet skal ophæve den tvungne administration og sørge for, at
tinglysning efter
§ 29, stk. 2,
slettes, når de påbudte arbejder, jf. dog
§ 31,
er udført og betalt
og administrator erklærer at være fyldestgjort for sit tilgodehavende. Det samme gælder, når
ejendommen ikke længere er omfattet af reglerne i dette kapitel, jf.
§ 26.
Huslejenævnet har pligt til at ophæve tvangsadministrationen, når betingelserne er opfyldt.
Nye ejere, må respektere beslutningen om tvangsforvaltning, men såfremt den nye ejer godtgør,
at administration fremtidigt er overflødigt, vil huslejenævnet kunne ophæve og aflyse
beslutningen om tvangsadministrationen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 16 i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.5. og 2.5.2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til § 42
Ifølge den gældende § 17 i tvungenadministrationsloven, kan huslejenævnets afgørelser i
henhold til loven indbringes for boligretten eller i Københavns kommune for et ankenævn efter
186
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
reglerne i §§ 43 og 44 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Indbringelse af
afgørelsen for boligret eller ankenævn har ikke opsættende virkning.
I
§ 42
foreslås, at huslejenævnets afgørelser i henhold til reglerne i dette kapitel kan indbringes
for boligretten eller i Københavns kommune for et ankenævn efter reglerne i §§ 89 og 90.
Indbringelse af afgørelsen for boligret eller ankenævn har ikke opsættende virkning.
Ejeren har mulighed for at indbringe beslutningen om tvangsadministration, samt øvrige
beslutninger truffet af huslejenævnet i henhold til reglerne i dette kapitel, for boligretten. Er
afgørelsen truffet af huslejenævnet i København, kan afgørelsen indbringes for
huslejeankenævnet.
Indbringelse af afgørelsen har ikke opsættende virkning. En eventuel beslutning om
tvangsadministration vil derfor opretholdes uanset indbringelsen.
Søgsmål vedrørende beslutningen om tvangsadministration, fx fordi ejeren mener at have udført
de påbudte arbejder, skal rettes mod huslejenævnet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 17 i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.6. og 2.5.2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 43
Det følger af den gældende § 18 i tvungenadministrationsloven, at såfremt boligministeren
henlægger sine beføjelser efter loven til en styrelse under ministeriet, kan ministeren
fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
I
§ 43
foreslås, at såfremt boligministeren henlægger sine beføjelser efter reglerne i dette kapitel
til en styrelse under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at
klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Baggrunden for at afskære klageadgangen, såfremt boligministerens beføjelser henlægges til
en styrelse under ministeriet, vil umiddelbart være, at i det omfang styrelsen træffer afgørelse
efter reglerne om tvangsadministration, vil der typisk være tale om en faglig vurdering.
Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering vil i så fald ofte findes i den pågældende styrelse
og ikke i ministeriets departement.
Beføjelserne, som kan henlægges til en styrelse, er fx være udpegning af administrator og
fastsættelse af vederlag for administrationen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 18 i den gældende lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.6. og 2.5.2.6. i de almindelige bemærkninger.
187
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Til § 44
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 a, stk. 1, at opsiges en lejer af en
beboelseslejlighed efter lejelovens § 83, stk. 1, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren
ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af
nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan
foretages ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har samme
ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen anviser
erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed,
kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end
antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.
I
§ 44, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
foreslås, at opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter
lejelovens § 172, stk. 1, nr. 2, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til en
erstatningsbolig, jf. dog § 46. Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning
eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages
ekspropriation.
Opsigelse i tilfælde af ekspropriation sker efter lejelovens § 172, stk. 1, nr. 2, hvorefter et
lejeforhold kan opsiges, når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af
ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Bestemmelsen giver lejere af
beboelseslejligheder ret til en erstatningsbolig, når lejemålet opsiges, fordi den pågældende
ejendom eksproprieres.
Retten til erstatningsbolig gælder, uanset hvem der eksproprierer og
–
som udgangspunkt
–
uanset efter hvilken lovgivning, der eksproprieres. Der vil herefter skulle tilbydes
erstatningsbolig til de lejere, som i fremtiden vil blive opsagt forud for etableringen af fx større
vejanlæg, uanset om det er staten, en region eller en kommunalbestyrelse, som eksproprierer.
Også lejere, der bor i ejendomme, som rives ned eller bygges om for at opfylde et
ekspropriationsberettiget formål, kan have krav på en erstatningsbolig, selv om den
pågældende ejendom ikke eksproprieres, fx fordi den er købt i fri handel af den myndighed,
der ellers ville kunne ekspropriere.
I stk.1,
3. pkt.,
foreslås, at en lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har samme
ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Henvisningen til 1. og 2. pkt. indebærer, at det samme gælder for lejere af såkaldte
klubværelser. Det vil sige lejere af enkeltværelser, som ikke er en del af den bolig, udlejeren
bebor, og hvor lejeren er beskyttet mod opsigelse efter lejelovens regler.
188
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 2
foreslås, at kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den anviste
erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har
en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af
husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.
Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den pågældende ejendom er beliggende,
som har pligten til at anvise erstatningsboliger.
Der findes regler om anvisning af boliger i almenboligloven, i denne lovs kapitel 7 samt i
byfornyelseslovgivningen.
Derudover kan kommunalbestyrelsen naturligvis også anvise erstatningsboliger i sine egne
ejendomme.
Der findes således forskellige muligheder for kommunalbestyrelserne for at tilvejebringe
boliger specielt til dette formål.
Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr.
Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af
husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Der er dog
intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen anviser en større bolig, end lejeren har krav på,
hvis lejeren måtte ønske dette.
Med hensyn til beliggenhed må kommunalbestyrelsen bestræbe sig på at anvise en bolig i
samme område som den fraflyttede bolig eller i samme type område. Kommunalbestyrelsen
må ligeledes bestræbe sig på at anvise en bolig af samme standard som den fraflyttede.
Derimod stilles der ikke krav om, at erstatningsboligen skal være samme type bolig som den
fraflyttede. En lejer i et parcelhus vil således kunne genhuses i en etageejendom.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen bestræber sig på at udnytte det udbud af
lejligheder, som står til kommunalbestyrelsens rådighed, på en sådan måde, at
kommunalbestyrelsen kun undtagelsesvis må betale lejen i en kort periode, indtil en lejlighed
overtages af den lejer, som har fået anvist den pågældende lejlighed. I disse tilfælde dækker
anlægsmyndigheden kommunalbestyrelsens udgift til lejen, jf. § 48.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af den gældende lejelovs § 85
a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.1. og 2.6.2.1.
Til § 45
Efter den gældende lejelovs § 85 b, stk. 1, har lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at
anvise en erstatningsbolig, jf. § 85 a, ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede
flytteudgifter.
189
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende lejelovs § 85 b, stk. 2, indgives ansøgning om flyttegodtgørelse til
kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler godtgørelsen.
I
§ 45, stk. 1,
foreslås, at lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en
erstatningsbolig, jf. lejelovens § 44, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede
flytteudgifter.
Efter bestemmelsen er også lejere, der selv skaffer sig en anden bolig, berettiget til
flyttegodtgørelse. Hermed sikres, at lejere, som foretrækker selv at finde en anden bolig, ikke
bliver ringere stillet end de lejere, som vælger at afvente kommunalbestyrelsens tilbud om
erstatningsbolig.
Godtgørelsen fastsættes efter samme retningslinjer som efter lov om byfornyelse og udvikling
af byer. Godtgørelsen ydes således til dækning af flytteudgifter, fx udgifter til flytning af
møbler, telefon, dørskilt, inventar, belysning, herunder stikkontakter, antennestik, tilslutning
af køleskab, vaskemaskine m.v.
Flytteudgifterne godtgøres, hvis de er rimelige og dokumenterede.
I
stk. 2
foreslås, at ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som
beregner og udbetaler godtgørelsen.
Ansøgning indgives til kommunalbestyrelsen, som afgør, om udgifterne er rimelige. Det er
endvidere overladt til kommunalbestyrelsen at udbetale godtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende få refunderet udgifterne af anlægsmyndigheden, jf. §
48.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af den gældende lejelovs § 85
b.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.2. og 2.6.2.2.
Til § 46
Efter den gældende lejelovs § 85 c, stk. 1, er lejere i ejendomme omfattet af en
ekspropriationsbeslutning efter § 38 i beredskabsloven ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det
samme gælder lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at
ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen
først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.
Efter den gældende lejelovs § 85 c, stk. 2, skal en udlejer, som ved offentlig indvarsling til
besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden måde er blevet gjort bekendt med,
at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, inden lejeaftalen indgås,
skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne
190
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som
anlægsmyndigheden påføres herved.
I
§ 46, stk. 1,
foreslås, at lejere i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter §
38 i beredskabsloven ikke er omfattet af §§ 44 og 45. Det samme gælder lejere, som inden
lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et
ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter
lejeforholdets påbegyndelse.
Efter bestemmelsen undtages de lejere, der omfattes af en ekspropriationsbeslutning efter
beredskabsloven fra bestemmelserne om ret til erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.
Efter beredskabslovens § 38 kan forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, til
brug for redningsberedskabet iværksætte ekspropriation af privat ejendom, herunder
befordringsmidler. Efter samme bestemmelses stk. 2 kan vedkommende minister iværksætte
eller for så vidt angår ikke-statslige foranstaltninger tillade, at der iværksættes ekspropriation
af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for beredskabet. Af bestemmelsens
stk. 3 fremgår, at der ved ekspropriation kan erhverves ejendomsret eller brugsret eller
pålægges rådighedsindskrænkninger.
Da ekspropriation efter disse bestemmelser er atypisk i forhold til almindelige ekspropriationer,
og da det kommunale indkvarterings- og forplejningsberedskab/det kommunale civile
beredskab i en beredskabssituation vil drage omsorg for de pågældende lejere i lighed med
den omsorg, der vil blive ydet evakuerede, skal lejere, som siges op i en sådan situation, ikke
have ret til erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.
Endvidere undtages lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at
ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, idet sådanne lejere allerede
ved lejemålets indgåelse vil være indstillet på, at lejeperioden er begrænset til en kortere
periode. Udlejere, som ved, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget
formål, er pålagt pligt til at underrette lejeren om, at lejeren i denne situation ikke har ret til
erstatningsbolig og flyttegodtgørelse. Hvis udlejeren ikke underretter lejeren herom, skal
anlægsmyndigheden kunne forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som myndigheden
påføres herved.
Såfremt iværksættelsen af det pågældende anlægsarbejde trækker ud, således at lejerens
fraflytning ikke kræves førend mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse, kan lejeren dog
få ret til både erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.
I
stk. 2
foreslås, at en udlejer, som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til
åstedsforretning eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal
anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen indgås, skriftligt gøre
lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt,
kan anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som
anlægsmyndigheden påføres herved.
191
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Som anført ovenfor har lejere, der inden lejeaftalens indgåelse er gjort bekendt med, at
lejemålet skal eksproprieres, ikke en beskyttelsesværdig interesse, idet lejeren dermed må
anses for at have accepteret, at lejemålet er af begrænset varighed.
Der ligger i bestemmelsen en oplysningspligt for udlejeren. Når udlejeren er gjort bekendt
med, at ejendommen helt eller delvist skal eksproprieres, får udlejeren en særskilt
oplysningspligt over for de kommende lejere i ejendommen, hvis lejemål bliver berørt. Det
afgørende er, hvornår udlejeren har fået kendskab til, at en ekspropriationsproces er startet.
Afgørende er således ikke, om den endelige formelle meddelelse om ekspropriation er sendt til
udlejeren.
Udlejerens oplysningspligt indebærer, at udlejeren skal orientere lejeren om, at ejendommen
skal bruges til et ekspropriationsberettiget formål, og at lejeren ikke har krav på
erstatningsbolig og flyttegodtgørelse, hvis lejerens fraflytning er nødvendig inden 5 år fra
indflytningen. Udlejerens orientering af lejeren skal ske skriftligt.
Hvis udlejeren ikke opfylder oplysningspligten, vil lejeren have krav på en erstatningsbolig og
flyttegodtgørelse. I så fald vil kommunen kunne få udgiften hertil erstattet af den til enhver tid
værende ejer af ejendommen.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af den gældende lejelovs § 85
c.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.3. og 2.6.2.3.
Til § 47
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 1, at opsiges en lejer, der driver erhverv fra
lokaler i ejendommen, efter lejelovens § 83, stk. 1, litra b, som følge af ekspropriation, har
lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning
eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages
ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden
videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være
undgået.
Efter den gældende lejelovs § 85 d, stk. 2, ydes godtgørelse efter stk. 1 til dækning af
1) tab på inventar og installationer,
2) driftstab i flytteperioden,
3) flytteudgifter og
4) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Efter den gældende lejelovs § 85 d, stk. 3, nedsættes godtgørelse efter stk. 1 i det omfang,
der ydes erstatning for ekspropriation eller efter lejelovens §§ 88-90.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 4, at hvis en lejer som omtalt i stk. 1 selv
skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan
kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige
192
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan
tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet
sig andre lokaler.
Endelig fremgår det af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 5, at kommunalbestyrelsens
afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje m.v. omhandlede
taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
I
§ 47, stk. 1,
foreslås, at opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter
lejelovens § 172, stk. 1, nr. 2, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det
samme gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse
af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. Lejeren har dog kun ret
til godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et
tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.
Bestemmelsens anvendelsesområde er blandede lejemål. Rene erhvervslejemål er omfattet af
tilsvarende regler i erhvervslejeloven.
Efter lejelovens § 172, stk. 1, nr. 2, jf. lejelovens § 176, kan en lejer opsiges med 3 måneders
varsel, når udlejeren kan dokumentere, at nedrivning eller ombygning af ejendommen
medfører, at lejeren må fraflytte.
Det er et krav for lejerens ret til godtgørelse, at virksomheden fortsætter efter opsigelsen. Det
er endvidere et krav, at lejeren ikke er erstatningsberettiget efter lejelovens § 179, som
handler om lejerens erhvervsbeskyttelse. Erhvervsbeskyttelse tilkommer lejemål, hvis stedlige
forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden.
En del lejere vil, hvis et lejemål, hvorfra der drives erhverv, opsiges, herunder ved
ekspropriation, have krav på erstatning efter lejeloven.
Selv om en erhvervslejer ikke er erstatningsberettiget efter lejeloven, kan lejeren være
erstatningsberettiget på grund af lejekontrakten. Dette vil således være tilfældet, hvis
lejelovens opsigelsesregler er fraveget i lejeaftalen
–
og de aftalte opsigelsesvilkår ikke kan
opfyldes i forbindelse med ekspropriationen. Lejeren vil i et sådant tilfælde efter almindelige
erstatningsretlige regler være berettiget til erstatning for det tab, der lides, ved at lejeren må
flytte tidligere end aftalt i lejekontrakten.
Hvis en erhvervslejer, der ikke er omfattet af bestemmelserne om erhvervsbeskyttelse i
lejelovens § 179, opsiges med kontraktmæssigt varsel i forbindelse med ekspropriation af
ejendommen, vil den pågældende lejer derimod ikke være berettiget til erstatning.
For at sikre, at erhvervslejere, som fortsætter deres virksomhed efter opsigelsen, men som
ikke er omfattet af lejelovens § 179, kan få mulighed for at få erstatning ved ekspropriation,
kan der ydes godtgørelse i forbindelse med opsigelse som følge af ekspropriation.
193
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 2
foreslås, at godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af 1) tab på inventar og
installationer, 2) driftstab i flytteperioden, 3) flytteudgifter og 4) rimelige udgifter til sagkyndig
bistand.
Der er tale om godtgørelse og ikke erstatning. Det vil sige, at det ikke er en forudsætning for
kravet, at der foreligger et ansvarsgrundlag. De enkelte poster, der kan ydes godtgørelse for,
er præciseret i loven.
Som det fremgår af stk. 1, er det endvidere kun tab, der ikke med rimelighed kunne være
undgået, som der kan ydes godtgørelse for. Denne begrænsning indebærer en vurdering af,
om fx lejerens forbedringer af lejemålet er foretaget efter lejerens kendskab til en kommende
ekspropriation har været driftsmæssigt uopsætteligt.
Der er efter bestemmelsen ikke hjemmel til at nedsætte lejerens krav på grund af handlinger
foretaget før lejerens kendskab til ekspropriationen.
Ved opgørelsen af tab på inventar og installationer skal der tages udgangspunkt i de
driftsmæssige afskrivninger.
I
stk. 3
foreslås, at godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for
ekspropriation eller efter lejelovens §§ 178-180.
Hvis lejeren ikke har ret til erstatning efter lejelovens §§ 178-180 men har en uopsigelighed af
en eller anden længde, vil lejeren kunne være berettiget til en godtgørelse efter
bestemmelsen. Jo længere tid, der er tilbage af uopsigelighedsperioden, desto højere må
godtgørelsen blive.
I
stk. 4
foreslås, at hvis en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan
overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig
godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden fra
fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og
kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.
Hvis lejeren således inden opsigelsesperiodens udløb finder et andet lejemål, er lejeren som
udgangspunkt stadig forpligtet til at betale udlejeren leje i opsigelsesperioden. Lejen i perioden
fra den faktiske flytning til opsigelsesperiodens udløb, kan godtgøres af kommunen. Udlejeren
har intet med udbetalingen m.v. af godtgørelsen at gøre. Det er alene kommunen, som står
for dette.
I
stk. 5
foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov
om offentlige veje m.v. omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til
taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Hvis lejeren ikke er enig i kommunens afgørelse, skal lejeren inden 4 uger, efter at lejeren har
fået meddelelse om afgørelsen, indbringe spørgsmålet for taksationsmyndigheden efter
vejloven.
194
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Forslaget er med en sproglig og redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende
lejelovs § 85 d. Der er ikke dermed tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.4. og 2.6.2.4.
Til § 48
Efter den gældende lejelovs § 85 e, stk. 1, refunderer anlægsmyndigheden
kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt
kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og godtgørelse efter § 85 d.
Efter den gældende lejelovs § 85 d, stk. 2, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om
fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om fastsættelsen
af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at anvise
erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale flyttegodtgørelsen efter § 85 b og
godtgørelse efter § 85 d.
I
§ 48
foreslås, at anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til
tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til
flyttegodtgørelse og godtgørelse efter § 47.
Det følger af bestemmelsen, at anlægsmyndigheden afholder de udgifter, som følger af
rettighederne for lejere, ligesom anlægsmyndigheden dækker de øvrige omkostninger, som er
forbundet med en ekspropriation. Det drejer sig i denne sammenhæng om udgifter til
tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt udgifter til flyttegodtgørelse samt
godtgørelse til erhvervslejere.
Kommunalbestyrelsen vil således, når den har afholdt sådanne udgifter, kunne kræve, at
anlægsmyndigheden refunderer udgifterne. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne kræve,
at anlægsmyndigheden dækker kommunens udgifter til administration afrettighederne for
lejeren.
Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne opstå udgifter, som kommunen selv må afholde.
Det kan eksempelvis dreje sig om udgifter til istandsættelse, når den anviste lejer fraflytter
boligen.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af den gældende lejelovs § 85
e, stk. 1. Den gældende lejelovs § 85 e, stk. 2, som indeholder en hidtil uudnyttet
bemyndigelse til boligministeren, foreslås ikke videreført.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.5. og 2.6.2.5.
Til § 49
195
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende lejelovs § 92, stk. 1, kan reglerne i §§ 83-90, for så vidt angår opsigelse
fra udlejerens side, ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har
opsagt ham.
I
§ 49
foreslås, at reglerne i §§ 44-48 ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren, så
længe udlejeren ikke har opsagt lejeren.
Ufravigeligheden gælder kun indtil eventuel opsigelse er afgivet af udlejeren. Der kan således
ikke indgås aftaler, hvorved lejeren på forhånd afskriver sig de rettigheder, lejeren har efter de
enkelte bestemmelser i kapitlet. Parterne kan eksempelvis ikke på forhånd aftale, at lejeren
fraskriver sig retten til godtgørelse.
Der kan godt indgås aftaler om fravigelse af bestemmelser i kapitlet, når aftale indgås efter, at
opsigelse er afgivet, da lejeren i denne situation bedre kan overskue retsvirkningerne, når
opsigelse er aktuel og ikke blot er en fjern mulighed.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 92.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1.6. og 2.6.2.6.
Til § 50
Efter den gældende § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret kan kommunalbestyrelsen i
kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise
boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal foretages efter § 59, stk. 4, i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., indgå aftale efter reglerne i denne lov
om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlejningsejendomme i
kommunen mod at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 4. Aftale efter 1. pkt. kan kun indgås
med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i enkelte ejendomme.
I
§ 50
foreslås, at kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har
besluttet, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning
skal foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., kan indgå aftale efter reglerne i
dette kapitel om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private
udlejningsejendomme i kommunen mod at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 54. Aftale efter
1. pkt. kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå en
mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejendomme.
Med det formål at forbedre kommunernes muligheder for at anvise boliger til boligsøgende, der
har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, kan kommuner indgå aftale med private udlejere
om, at kommunen mod betaling af en godtgørelse kan erhverve anvisningsret til lejligheder i
private udlejningsejendomme. Det er frivilligt for såvel kommuner som private udlejere, om
man er interesseret i at indgå aftaler af den art med henblik på løsning af boligsociale opgaver.
Med bestemmelsen målrettes mulighederne for at indgå aftale om kommunal anvisning til
private udlejningsejendomme mod kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at
anvende reglerne om såkaldt kombineret udlejning af almene boliger. Det vil sige kommuner,
hvor der er boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet. Reglerne
kan således ikke anvendes i alle kommuner, men kun i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen
196
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
har besluttet udlejning efter almenboliglovens § 51 b, stk. 1, eller anvisning efter
almenboliglovens § 59, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan på den måde anvende reglerne om kommunal anvisning til at løse
boligsociale opgaver, herunder til at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i
enkelte ejendomme i kommunen. Anvisningsmulighederne kan bruges til enten at anvise
borgere, der afvises fra ventelisten til boliger i almene afdelinger, eller til at løse andre behov
for boligsocial anvisning i kommunen.
Kommunens adgang til at erhverve anvisningsret omfatter private udlejningsejendomme, dog
ikke ejendomme ejet af staten, regioner eller kommuner. Der kan endvidere ikke erhverves
anvisningsret til almene boliger efter disse regler.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af det gældende § 1, stk. 1, i
lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.1. og 2.7.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til § 51
Efter det gældende § 1, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret kan der erhverves
anvisningsret til 1) højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 3, eller 2) et antal
bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige, jf. stk. 4.
Det fremgår af det gældende § 1, stk. 3, i lov om kommunal anvisningsret, at hvis
anvisningsretten vedrører højst hver fjerde lejlighed, skal den først ledige lejlighed stilles til
kommunalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvisningsretten kan højst udnyttes det antal
gange, der svarer til den andel af ejendommens beboelseslejligheder, der er aftalt.
Det fremgår af det gældende § 1, stk. 4, i lov om kommunal anvisningsret, at hvis
anvisningsretten vedrører et antal bestemte lejligheder, skal anvisningsretten omfatte mindst
to lejligheder, og samtlige lejligheder, der er omfattet af aftalen, skal stilles til rådighed til
anvisning, når de bliver ledige. Anvisningsretten kan højst aftales til 25 pct. af ejendommens
lejligheder.
Efter det gældende § 1, stk. 5, i lov om kommunal anvisningsret giver udnyttelse af
anvisningsret til en lejlighed kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lejlighed,
hver gang den bliver ledig i 5-års-perioden efter § 3, stk. 1. Udlejer kan dog stille en anden
lejlighed til samme pris og af samme kvalitet med hensyn til størrelse, udstyr og beliggenhed
til rådighed for kommunalbestyrelsen, såfremt der ikke herved sker en udskydelse af det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen ellers kunne have anvist en lejer.
Endelig fremgår det af det gældende § 1, stk. 6, at en efterfølgende udnyttelse af
anvisningsretten som nævnt i stk. 5 ikke betragtes særskilt som udnyttelse af anvisningsret
efter denne lov og giver således ikke ret til godtgørelse ved udnyttelsen, jf. § 4, stk. 2. Ved
første manglende udnyttelse af en efterfølgende anvisningsret bortfalder retten til senere
anvisning af lejligheden efter stk. 5, 1. pkt.
I
§ 51, stk. 1,
foreslås, at der kan erhverves anvisningsret til
1) højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 2, eller
2) et antal bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige, jf. stk. 3.
Er der aftalt anvisningsret til hver fjerde ledige lejlighed og dermed til en benyttelse på en
fjerdedel af ejendommens lejligheder, følger det heraf, at ejendommen mindst må indeholde
fire lejligheder, for at anvisningsretten kan udnyttes. For en ejendom med 100 lejligheder,
197
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
hvor der aftales en anvisningsret til hver fjerde ledige lejlighed, vil kommunen kunne udnytte
anvisningsretten til i alt 25 boliger. Det indebærer, at i tilfælde, hvor kommunen i
overensstemmelse med aftalens regler herom har sagt nej til et eller flere konkrete tilbud om
anvisning til ledige lejligheder, vil udlejeren skulle give meddelelse om ledige lejligheder mere
end 25 gange.
Der er efter bestemmelsen ikke noget til hinder for, at der kan træffes aftale om en lavere
andel end en fjerdedel af de lejligheder, der bliver ledige, fx anvisningsret til hver tiende
ledigblevne lejlighed.
Efter bestemmelsen kan der endvidere som alternativ indgås aftale om anvisningsret til et
antal bestemte lejligheder i ejendommen, der dog ikke kan udgøre mere end en fjerdedel af
lejlighederne i ejendommen. Dette giver kommunen mulighed for at aftale, hvilke lejligheder
kommunen har mest brug for til løsning af boligsociale opgaver. Tilsvarende får den private
udlejer mulighed for at bestemme, hvilke konkrete lejligheder der i givet fald skal være
omfattet af aftalen. Udlejeren vil hermed kunne tilpasse aftalen til de lejlighedstyper, som
mest hensigtsmæssigt vil kunne indgå i aftalen.
I
stk. 2
foreslås, at hvis anvisningsretten vedrører højst hver fjerde lejlighed, skal den først
ledige lejlighed stilles til kommunalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvisningsretten kan
højst udnyttes det antal gange, der svarer til den andel af ejendommens beboelseslejligheder,
der er aftalt.
For så hurtigt som muligt efter aftalens indgåelse at kunne udnytte anvisningsretten, skal
udlejeren stille den første ledige lejlighed til rådighed for kommunen. Derefter vil udlejerens
pligt til at stille lejligheder til rådighed for kommunen følge den aftalte anvisningsfrekvens.
Som følge af bestemmelsen kan aftalen mellem kommunen og den private udlejer højst
omfatte anvisning til det antal lejligheder, som den aftalte andel af lejlighederne med
anvisningsret udgør. I en ejendom med for eksempel 20 lejligheder, hvor aftalen omfatter hver
4. ledige lejlighed, omfatter aftalen således anvisning til højst 5 lejligheder.
I
stk. 3
foreslås, at hvis anvisningsretten vedrører et antal bestemte lejligheder, skal
anvisningsretten omfatte mindst to lejligheder, og samtlige lejligheder, der er omfattet af
aftalen, skal stilles til rådighed til anvisning, når de bliver ledige. Anvisningsretten kan højst
aftales til 25 pct. af ejendommens lejligheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at hvis anvisningsretten omfatter et antal bestemte lejligheder,
skal lejlighederne stilles til rådighed for anvisning, hver gang de bliver ledige. Baggrunden
herfor er, at anvisningsretten vedrører bestemte lejligheder.
Anvisningsretten skal i denne situation mindst omfatte 2 lejligheder.
Som følge af, at kun hver fjerde lejlighed kan stilles til rådighed for anvisning, jf. stk. 1, kan
anvisningsretten til bestemte lejligheder kun ske i ejendomme med mindst 8 lejligheder.
I
stk. 4
foreslås, at udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver kommunalbestyrelsen ret
til senere anvisning af denne lejlighed, hver gang den bliver ledig i 6-års-perioden efter § 53,
stk. 1. Udlejer kan dog stille en anden lejlighed til samme pris og af samme kvalitet med
hensyn til størrelse, udstyr og beliggenhed til rådighed for kommunalbestyrelsen, såfremt der
ikke herved sker en udskydelse af det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen ellers kunne have
anvist en lejer.
Udlejeren har efter bestemmelsen mulighed for ved efterfølgende anvisninger i 6-års-perioden
at tilbyde en anden lejlighed, hvis denne svarer til den oprindeligt til anvisning anvendte for så
vidt angår pris og kvalitet.
198
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 5
foreslås, at en efterfølgende udnyttelse af anvisningsretten som nævnt i stk. 4 ikke
betragtes særskilt som udnyttelse af anvisningsret efter denne lov og giver således ikke ret til
godtgørelse ved udnyttelsen, jf. § 54, stk. 2. Ved første manglende udnyttelse af en
efterfølgende anvisningsret bortfalder retten til senere anvisning af lejligheden efter stk. 4, 1.
pkt.
En efterfølgende udnyttelse af anvisningsretten betragtes ikke særskilt som udnyttelse af
anvisningsret og giver således ikke ret til godtgørelse ved udnyttelsen, ligesom en sådan
senere anvisning ikke tæller med ved beregningen af, hvor mange gange den aftalte
anvisningsret er udnyttet.
Retten til senere anvisning af lejligheden i 6 års-perioden bortfalder, første gang kommunen
ikke udnytter en efterfølgende anvisningsret.
Den omstændighed, at aftalen om erhvervelse af anvisningsret efter forslaget ikke berører
lejernes ret efter lejeloven til blandt andet at fremleje og bytte, kan bevirke, at kommunen
ikke får mulighed for i 6 års-perioden efterfølgende at anvise en lejer til lejligheden, når en
tidligere anvist lejer flytter, jf. § 53, stk. 3.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af § 1, stk. 2-6, i den
gældende lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.2. og 2.7.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 52
Det fremgår af den gældende § 2, stk. 1, at inden der indgås aftale om erhvervelse af
anvisningsret, opfordres samtlige ejere af private udlejningsejendomme i kommunen til inden
samme bestemte tidspunkt og på samme grundlag at give skriftlig og bindende meddelelse
om, hvor mange lejligheder eller hvilke bestemte lejligheder de vil overdrage anvisningsret til
og til hvilken pris.
Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, at
kommunalbestyrelsen er berettiget til blandt de indkomne tilbud at vælge det eller de efter
kommunalbestyrelsens skøn mest hensigtsmæssige med hensyn til kvalitet, beliggenhed, antal
og pris. Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige indkomne tilbud.
I
§ 52, stk. 1,
foreslås, at inden der indgås aftale om erhvervelse af anvisningsret, opfordres
samtlige ejere af private udlejningsejendomme i kommunen til inden samme bestemte
tidspunkt og på samme grundlag at give skriftlig og bindende meddelelse om, hvor mange
lejligheder eller hvilke bestemte lejligheder de vil overdrage anvisningsret til og til hvilken pris.
I bestemmelsen beskrives den fremgangsmåde, kommunen skal følge, inden der indgås aftale
om erhvervelse af anvisningsret. Kommunalbestyrelsen skal opfordre samtlige ejere af private
udlejningsejendomme i kommunen til at give bindende tilsagn om, på hvilke vilkår og i hvilket
omfang de vil stille lejligheder til rådighed for kommunal anvisning.
Det skal tydeligt fremgå af den henvendelse, som kommunen sender ud, at der er tale om en
opfordring til udlejere af ejendomme med 4 eller flere lejligheder til at afgive tilbud om
overdragelse af anvisningsret og ikke blot en orientering herom. Opfordringen skal
gennemføres, inden der indgås aftale om anvisningsret med den enkelte udlejer.
Opfordringen til ejere af private udlejningsejendomme inden for kommunen kan gives enten
ved annoncering eller ved direkte henvendelse. Kommunalbestyrelsen kan vælge, at der
199
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
samtidig med, at der foretages en bred henvendelse til samtlige ejere af
udlejningsejendomme, foretages en mere direkte henvendelse til de udlejere i kommunen,
som kan forventes at være mest relevante for kommunalbestyrelsen at indgå aftale med. Da
der med forslaget stilles krav om, at opfordring til alle udlejere i kommunen skal gives på
samme grundlag, vil det dog være en forudsætning, at alt materiale, der sendes særskilt til
relevante udlejere, skal være tilgængeligt for samtlige udlejere i kommunen.
Hvis kommunalbestyrelsen får pålæg om at tilbagekalde en beslutning om kombineret
udlejning efter almenboliglovens § 51 b eller § 59, stk. 4, efter at samtlige ejere af
udlejningsejendomme i kommunen er opfordret til at give tilbud om anvisningsret, bevarer
kommunalbestyrelsen sine muligheder for at indgå aftaler med ejere af udlejningsejendomme i
kommunen på grundlag af opfordringen. Ligeledes bevarer allerede indgåede aftaler deres
gyldighed i den resterende del af den aftalte 6 års-periode.
I
stk. 2
foreslås, at kommunalbestyrelsen er berettiget til blandt de indkomne tilbud at vælge
det eller de efter kommunalbestyrelsens skøn mest hensigtsmæssige med hensyn til kvalitet,
beliggenhed, antal og pris. Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige
indkomne tilbud.
Kommunalbestyrelsen er berettiget til at vælge det eller de mest hensigtsmæssige tilbud med
hensyn til kvalitet, beliggenhed, antal og pris.
Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med valg af ejendom være opmærksom på dennes
størrelse, idet et stort antal lejligheder i ejendommen alt andet lige må forventes at give stor
sandsynlighed for, at der udløses konkrete tilbud om anvisning.
Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige indkomne tilbud og er
således ikke forpligtet til at indgå aftale med en eller flere af de udlejere, der måtte have
afgivet tilbud.
Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der ikke indkommer tilbud, der af
kommunalbestyrelsen vurderes som velegnede til løsningen af de boligsociale opgaver, eller
hvis de relevante tilbud kun indkommer med et krav på godtgørelse, der overstiger det beløb,
kommunalbestyrelsen har valgt at afsætte til etablering af anvisningsret m.v.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 2 i den gældende
lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.3. og 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 53
Efter den gældende § 3, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret indgås aftalen om
erhvervelse af anvisningsret for en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke indgås ny
aftale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er indgået en aftale.
Efter den gældende § 3, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret skal kommunalbestyrelsen
lade aftalen tinglyse på ejendommen.
Efter den gældende § 3, stk. 3, i lov om kommunal anvisningsret berører aftalen ikke
ejendommens lejeres rettigheder, herunder retten efter lov om leje til at fremleje og bytte.
I
§ 53, stk. 1,
foreslås, at aftalen om erhvervelse af anvisningsret indgås for en tidsbegrænset
periode på 6 år. Der kan ikke indgås ny aftale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er
indgået en aftale om anvisningsret.
200
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Med en periode på 6 år sikres, at der indgås aftaler af en vis varighed, således at etablering af
ordningen kan forventes at have en mærkbar effekt på løsningen af boligsociale opgaver. Det
forhold, at aftalen skal være tidsbegrænset indebærer, at den ophører uden opsigelse ved
periodens udløb. Anvisningsretten kan dog rent faktisk være opbrugt inden den fastsatte
udløbsdato.
Der kan ikke indgås aftale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er indgået en aftale.
Dette er for at sikre, at antallet af beboere i ejendommen, der har fået lejligheden anvist af
kommunen, ikke overstiger 25 pct.
Kommunalbestyrelsen kan sikre sig mulighed for at kontrollere, om aftalen overholdes fra den
private udlejers side, fx ved krav om løbende at få tilsendt lister over udlejningen af
lejligheder.
I
stk. 2
foreslås, at kommunalbestyrelsen skal lade aftalen tinglyse på ejendommen.
Kravet om, at aftalen skal tinglyses på ejendommen, sikrer, at aftalen skal respekteres af
senere købere af ejendommen.
Aftalen skal tinglyses servitutstiftende med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget.
I
stk. 3
foreslås, at aftalen ikke berører ejendommens lejeres rettigheder, herunder retten
efter lov om leje til at fremleje og bytte.
Den omstændighed, at aftalen om erhvervelse af anvisningsret efter forslaget ikke berører
lejerens ret efter lejeloven til fx at fremleje boligen eller bytte den bort, kan bevirke, at
kommunen ikke får mulighed for i 6 års-perioden efterfølgende at anvise en lejer til
lejligheden, når en tidligere anvist lejer flytter.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 3 i den gældende
lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.4. og 2.7.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 54
Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret fastsættes godtgørelsen for
anvisningsretten på baggrund af det samlede antal lejligheder, kommunalbestyrelsen kan råde
over, dvs. antallet af lejligheder i den pågældende ejendom gange den aftalte
anvisningsfrekvens, jf. § 1, stk. 2.
Efter den gældende § 4, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret udbetales godtgørelsen som
et engangsbeløb ved aftalens indgåelse og en godtgørelse for hver gang, anvisningsretten
udnyttes. Godtgørelse for anvisningsrettens udnyttelse betales, når kommunalbestyrelsen
inden den i § 5, stk. 1, fastsatte frist har givet meddelelse om at ville udnytte
anvisningsretten. Godtgørelsen for anvisningsrettens udnyttelse betales desuden, når
kommunalbestyrelsen ikke inden den nævnte frist har reageret på en meddelelse fra udlejer
om en ledig lejlighed, eller såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel ikke
ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed.
Efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om kommunal anvisningsret kan engangsbeløbet
maksimalt udgøre 20 pct. af godtgørelsen fastsat efter stk. 1. Den godtgørelse, der udbetales,
hver gang anvisningsretten udnyttes, udgør restgodtgørelsen pr. anvisningsret i den
pågældende ejendom. Ejeren kan afsætte godtgørelsen for anvisningsretten på
vedligeholdelseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond efter § 18 a eller §
18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Ved afsætning af beløb efter 3. pkt. er
201
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
ejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-perioden efter § 3, stk. 1, udbetalte
godtgørelsesbeløb på den nævnte konto i Grundejernes Investeringsfond. Reglerne i kapitel III
A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse.
Boligministeren fastsætter nærmere regler om disse indbetalinger til og udbetalinger fra
Grundejernes Investeringsfond.
I
§ 54, stk. 1,
foreslås, at godtgørelsen for anvisningsretten fastsættes på baggrund af det
samlede antal lejligheder, kommunalbestyrelsen kan råde over, dvs. antallet af lejligheder i
den pågældende ejendom gange den aftalte anvisningsfrekvens, jf. § 51, stk. 1.
Det er hensigten, at godtgørelsen for overdragelse af anvisningsret skal give ejendommens
ejer et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at give afkald på retten til at disponere over det
aftalte antal ledigblevne lejligheder og til, at der sker en faktisk udnyttelse af anvisningsretten.
Godtgørelsen forudsættes derfor at være af en vis størrelse.
Kommunerne har mulighed for efter de i loven nærmere fastsatte regler at forhandle
størrelsen af godtgørelsen for anvisningsretten i det konkrete tilfælde ud fra en vurdering af
ejendommens egnethed med hensyn til kvalitet, beliggenhed, antal m.v. Det beløb, som staten
refunderer, jf. § 55, følger lejlighedernes gennemsnitlige størrelse. En eventuelt aftalt større
godtgørelse finansieres derfor af den enkelte kommune.
I
stk. 2, 1. og 2. pkt.,
foreslås, at godtgørelsen udbetales som et engangsbeløb ved aftalens
indgåelse og en godtgørelse for hver gang, anvisningsretten udnyttes. Godtgørelse for
anvisningsrettens udnyttelse betales, når kommunalbestyrelsen inden den i § 56, stk. 1,
fastsatte frist har givet meddelelse om at ville udnytte anvisningsretten.
For at medvirke til den størst mulige udnyttelse af anvisningsretten og dermed mindske
udlejerens incitament til at omgå aftalen ved fx ved ekstraordinær fremleje, bytning eller
lignende, foreslås godtgørelsen for anvisningsretten udbetalt dels som et éngangsbeløb ved
aftalens indgåelse, og dels som en godtgørelse hver gang kommunen udnytter
anvisningsretten til en ledigbleven lejlighed.
Kommunen anses for at have udnyttet anvisningsretten, når den har accepteret at overtage
anvisningsretten til den pågældende lejlighed.
I stk. 2,
3. pkt.,
foreslås, at godtgørelse for anvisningsrettens udnyttelse desuden betales, når
kommunalbestyrelsen ikke inden den nævnte frist har reageret på en meddelelse fra udlejer
om en ledig lejlighed, eller såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel ikke
ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed.
Det vil sige, at der skal betales godtgørelse til udlejeren, hvis kommunen ikke reagerer på en
meddelelse fra udlejeren om en ledig lejlighed inden for den frist på 7 hverdage, der er fastsat
i § 56, stk. 1.
I
stk. 3, 1. og 2. pkt.,
foreslås, at engangsbeløbet maksimalt kan udgøre 20 pct. af
godtgørelsen fastsat efter stk. 1. Den godtgørelse, der udbetales, hver gang anvisningsretten
udnyttes, udgør restgodtgørelsen pr. anvisningsret i den pågældende ejendom.
Engangsbeløbet foreslås at kunne udgøre maksimalt 20 pct. af den samlede godtgørelse,
kommunen skal betale for erhvervelse af anvisningsret til ejendommen. Den godtgørelse, der
udbetales, hver gang anvisningsretten udnyttes, skal udgøre den gennemsnitlige
restgodtgørelse pr. anvisningsret i den pågældende ejendom.
Kommunen kan fx aftale, at hver fjerde ledige lejlighed stilles til kommunens disposition i en
ejendom med 100 lejligheder. Dette giver en maksimal udnyttelse på en fjerdedel af de 100
lejligheder, det vil sige 25 lejligheder. Er der i aftalen fastsat en godtgørelse på 20.000 kr. pr.
202
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
anvist lejlighed, vil godtgørelsen for hele anvisningsretten beløbe sig til 25 x 20.000 kr. =
500.000 kr. Er det yderligere aftalt, at 20 pct. af godtgørelsen udbetales ved aftalens
indgåelse, vil det i det nævnte tilfælde betyde, at ejeren af ejendommen vil få udbetalt
100.000 kr. som et engangsbeløb. De resterende 400.000 kr. vil derefter blive udbetalt i
portioner af 16.000 kr., hver gang anvisningsretten faktisk udnyttes.
I stk. 3,
3.
–
5. pkt.,
foreslås, at ejeren kan afsætte godtgørelsen for anvisningsretten på
vedligeholdelseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond efter § 121 i lov om
leje. Ved afsætning af beløb efter 3. pkt. er ejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-
års-perioden efter § 53, stk. 1, udbetalte godtgørelsesbeløb på
den nævnte konto.
Reglerne i
§§ 60, 62, 63, 76 og § 77, stk. 1, samt lejelovens § 123 finder tilsvarende anvendelse.
Den godtgørelse, der udbetales til udlejeren, er skattepligtig indkomst. Der er som alternativ til
at få godtgørelsen udbetalt åbnet mulighed for, at udlejeren kan vælge at afsætte
godtgørelsen på lejelovens § 121-konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond. I så
fald behandles beløbet i skattemæssig henseende på samme måde som andre beløb, der
afsættes på kontoen. Den del af lejeindtægten, som afsættes på lejelovens § 121-konto,
medregnes efter regler i ligningsloven ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Af administrative grunde er en af en ejer truffet beslutning om at afsætte godtgørelsesbeløbet
på ejendommens vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond bindende, således at
ejeren er forpligtet til også at afsætte de i 6 års-perioden senere udbetalte godtgørelsesbeløb
på kontoen.
Det fremgår af bestemmelsen, at hensættelser, som består i afsætning af godtgørelse for
anvisningsret, er omfattet af de generelle regler om vedligeholdelseskonti i Grundejernes
Investeringsfond.
I
stk. 4
foreslås, at boligministeren fastsætter nærmere regler om disse indbetalinger til og
udbetalinger fra Grundejernes Investeringsfond.
Bemyndigelsen for boligministeren til at fastsætte nærmere regler om indbetalinger til og
udbetalinger fra Grundejernes Investeringsfond er udmøntet i bekendtgørelse om binding af
godtgørelser efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret i Grundejernes Investeringsfond, jf.
bekendtgørelse nr. 359 af 11. maj 1994. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet regler om
ejerens pligt til at give meddelelse til Grundejernes Investeringsfond og kommunalbestyrelsen
om beslutningen om, at godtgørelsesbeløbene skal afsættes på ejendommens konto i
Grundejernes Investeringsfond.
I bekendtgørelsen er endvidere fastsat regler om den nærmere fremgangsmåde ved
indbetaling af godtgørelsen for anvisningsretten til Grundejernes Investeringsfond og
tilsvarende regler om udbetalinger herfra.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 4, stk. 1-3, i den
gældende lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.5. og 2.7.2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til § 55
Efter den gældende § 4, stk. 4, i lov om kommunal anvisningsret refunderer staten inden for
et beløb, som fastsættes på de årlige bevillingslove, kommunens udgifter til godtgørelse ved
erhvervelse af anvisningsret op til det i stk. 6 fastsatte maksimale refusionsbeløb, hvis
kommunalbestyrelsen, inden aftale indgås, har fået tilsagn om refusion fra Udbetaling
Danmark. Staten refunderer dog ikke kommunens udgifter til godtgørelse som nævnt i stk. 2,
sidste pkt. Udgifter ud over den maksimale refusion afholdes af kommunen.
203
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende § 4, stk. 5, i lov om kommunal anvisningsret udbetales refusionen
kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter, idet det for
udgifter til godtgørelse, der udbetales som et engangsbeløb ved aftalens indgåelse, tillige er en
betingelse, at der foreligger dokumentation for, at aftalen er tinglyst, jf. § 3, stk. 2.
Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Efter den gældende § 4, stk. 6, i lov om kommunal anvisningsret udgør det maksimale
statslige refusionsbeløb 30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde over.
Efter den gældende § 4, stk. 7, i lov om kommunal anvisningsret beregnes refusionen for
kommunens udgifter til engangsbeløbet på grundlag af den efter stk. 6 fastsatte maksimale
refusion med samme procentsats som den i aftalen med udlejer fastsatte.
Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om kommunal anvisningsret fastsætter boligministeren
nærmere regler om kommunernes opgørelse til Udbetaling Danmark samt om Udbetaling
Danmarks administration af refusionsmidlerne. Boligministeren fastsætter desuden nærmere
bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.
I
§ 55, stk. 1,
foreslås, at staten inden for et beløb, som fastsættes på de årlige bevillingslove,
refunderer kommunens udgifter til godtgørelse ved erhvervelse af anvisningsret op til det i stk.
3 fastsatte maksimale refusionsbeløb, hvis kommunalbestyrelsen, inden aftale indgås, har fået
tilsagn om refusion fra Udbetaling Danmark. Staten refunderer dog ikke kommunens udgifter
til godtgørelse som nævnt i stk. 2, sidste pkt. Udgifter ud over den maksimale refusion
afholdes af kommunen.
Efter bestemmelsen refunderer staten kommunens udgifter til godtgørelse ved erhvervelse af
anvisningsret op til et fastsat maksimalt beløb pr. lejlighed. Aftalte udgifter til godtgørelse
herudover afholdes af kommunen. Det er en forudsætning for at opnå statsrefusion, at
kommunen inden indgåelse af kontrakt får tilsagn om statstilskud fra Udbetaling Danmark.
Tilsagnene gives inden for en samlet ramme, der fastsættes på de årlige bevillingslove.
Udbetalinger vil for det enkelte tilsagn kunne ske over en periode på 6 år.
Det bemærkes, at der ikke ydes statsrefusion til kommunens udgifter til godtgørelse for
anvisningsretten i de tilfælde, hvor kommunen ikke har reageret inden for 7-dages fristen, jf.
§56, stk. 1. Det fremgår af denne bestemmelse, at kommunalbestyrelsen inden 7 hverdage
efter modtagelsen af udlejerens meddelelse om en ledig lejlighed skal meddele udlejeren, om
anvisningsretten til lejligheden ønskes udnyttet.
Der ydes endvidere ikke statsrefusion i de tilfælde, hvor kommunen efter fristens udløb
alligevel ikke ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed.
I
stk. 2
foreslås, at refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over
kommunens afholdte udgifter, idet det for udgifter til godtgørelse, der udbetales som et
engangsbeløb ved aftalens indgåelse, tillige er en betingelse, at der foreligger dokumentation
for, at aftalen er tinglyst, jf. § 53, stk. 2. Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Statens refusion af den godtgørelse, der udbetales som et engangsbeløb ved aftalens
indgåelse, foreslås således gjort betinget af, at der foreligger dokumentation for, at aftalen er
tinglyst, jf. § 53, stk. 2.
I
stk. 3
foreslås, at det maksimale statslige refusionsbeløb udgør 30.000 kr. pr. lejlighed, som
kommunalbestyrelsen kan råde over.
Bestemmelsen udelukker ikke, at kommunen indgår aftale med private udlejere om en højere
godtgørelse. Gør kommunen det, må kommunen imidlertid selv udrede det beløb, der
overstiger 30.000 kr. pr. lejlighed.
204
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 4
foreslås, at refusionen for kommunens udgifter til engangsbeløbet beregnes på
grundlag af den efter stk. 3 fastsatte maksimale refusion med samme procentsats som den i
aftalen med udlejer fastsatte.
I
stk. 5
foreslås, boligministeren fastsætter nærmere regler om kommunernes opgørelse til
Udbetaling Danmark samt om Udbetaling Danmarks administration af refusionsmidlerne.
Boligministeren fastsætter desuden nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og
revision.
Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om udbetaling af statsrefusion af udgifter til
kommunalt erhvervet anvisningsret i private udlejningsejendomme, jf. bekendtgørelse nr. 358
af 11. maj 1994. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet nærmere regler om Udbetaling
Danmarks administration af refusionsmidlerne, herunder nærmere om hvordan kommunerne
ansøger om at få del i midlerne og om kommunens pligt til at aflægge regnskab m.v. for de
midler, der er udbetalt som godtgørelse i henhold til aftaler om anvisningsret.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 4, stk. 4-8, i den
gældende lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.6. og 2.7.2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 56
Efter den gældende § 5, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret skal kommunalbestyrelsen
inden 7 hverdage efter modtagelsen af udlejers meddelelse om en ledig lejlighed meddele
udlejer, om anvisningsretten til lejligheden ønskes udnyttet.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, at ønsker
kommunalbestyrelsen at anvise en lejer, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt,
fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.
Kommunalbestyrelsen garanterer desuden for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige
forpligtelser over for udlejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, i lov om kommunal anvisningsret, at såfremt
kommunalbestyrelsen undlader at give udlejer meddelelse inden den i stk. 1 angivne frist, eller
såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel ikke ønsker at råde over den
ledigblevne lejlighed, betaler kommunalbestyrelsen lejen som anført i stk. 2, dog ikke ud over
det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.
Efter den gældende § 5, stk. 4, i lov om kommunal anvisningsret finder stk. 1-3 også
anvendelse ved efterfølgende udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed som nævnt i § 1, stk.
5.
I
§ 56, stk. 1,
foreslås, at kommunalbestyrelsen inden 7 hverdage efter modtagelsen af
udlejerens meddelelse om en ledig lejlighed skal meddele udlejeren, om anvisningsretten til
lejligheden ønskes udnyttet.
Kommunen har pligt til at reagere inden 7 hverdage regnet fra det tidspunkt, hvor den får
meddelelse fra udlejeren om, at en lejlighed er blevet ledig.
I
stk. 2
foreslås, at ønsker kommunalbestyrelsen at anvise en lejer, betaler
kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for
kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer desuden for
205
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte
boligen ved fraflytning.
Som et led i ordningen om kommunernes erhvervelse af anvisningsret til privat
udlejningsbyggeri gælder, at kommunen på samme måde som ved anvisning til almene boliger
indestår for eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen samt for eventuelle udækkede
udgifter til istandsættelse i forbindelse med lejerens fraflytning.
Ønsker kommunen at udnytte sin anvisningsret, skal kommunen betale lejen fra det tidspunkt,
hvor lejligheden stilles til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker. Giver kommunen
inden udløbet af 7-dages fristen udlejeren besked om, at kommunen ikke ønsker at benytte sin
anvisningsret, er kommunen ikke forpligtet til at betale nogen form for leje til udlejeren.
Lejere, der af kommunen anvises en bolig i privat udlejningsbyggeri, har mulighed for efter
regler i lov om individuel boligstøtte at opnå lån til dækning af forudbetalt leje og depositum.
I
stk. 3
foreslås, at såfremt kommunalbestyrelsen undlader at give udlejeren meddelelse inden
den i stk. 1 angivne frist, eller såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel ikke
ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed, betaler kommunalbestyrelsen lejen som anført i
stk. 2, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.
Det følger af bestemmelsen, at hvis kommunen undlader at reagere inden for 7 hverdage, eller
beslutter kommunen på et senere tidspunkt ikke at anvise en lejer, skal kommunen betale leje
fra det tidspunkt, hvor lejligheden stilles til rådighed, og indtil en opsigelse ville have haft
virkning.
I
stk. 4
foreslås, at stk. 1-3 også finder anvendelse ved efterfølgende udnyttelse af
anvisningsret til en lejlighed som nævnt i § 51, stk. 4.
Bestemmelsen indebærer, at blandt andet reglerne om 7-dages fristen samt kommunens
betalingsforpligtelser finder tilsvarende anvendelse ved kommunens efterfølgende udnyttelse
af anvisningsret.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 5 i den gældende
lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.7. og 2.7.2.7. i de almindelige bemærkninger.
Til § 57
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, at kommunens
udgifter i medfør af § 5, stk. 2, ved udlejning til flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel
boligstøtte, refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på
grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, at flygtningen
tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af § 5, stk. 2, 2. pkt., til kommunalbestyrelsen i løbet af
højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.
I
§ 57, stk. 1,
foreslås, at kommunens udgifter i medfør af § 56, stk. 2, ved udlejning til
flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, refunderes af staten med 100 pct.
Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte
udgifter. Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Det følger af bestemmelsen, at staten refunderer alle kommunens udgifter til lejetab og
garanti for istandsættelsesudgifter, når anvisning og udlejning efter reglerne i nærværende
206
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
kapitel sker til flygtninge. Denne pligt for kommunen til at dække lejetab og
istandsættelsesudgifter svarer til kommunens forpligtelser i forhold til almene
boligorganisationer efter regler i lov om almene boliger m.v.
For en nærmere afgrænsning af, hvad der skal forstås ved flygtninge i nærværende
sammenhæng, henvises til afgrænsningen i § 65 i lov om individuel boligstøtte
(boligstøtteloven). I § 65 i boligstøtteloven henvises for en nærmere afgrænsning til en række
bestemmelser i udlændingeloven, som handler om, hvem der kan få opholdstilladelse i
Danmark.
I
stk. 2
foreslås, at flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af § 56, stk. 2, 2. pkt., til
kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens
økonomiske forhold.
Tilbagebetalingspligten svarer til den, som gælder for flygtninge efter almenboligloven. Efter
disse regler skal flygtningen tilbagebetale eventuelle skyldige beløb til istandsættelse af
lejemålet ved fraflytning.
Forslaget viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 6 i den gældende lov om kommunal
anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.8. og 2.7.2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til § 58
Efter den gældende § 53 e i lejeloven kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ejere af
ejendomme, hvor lejefastsættelse sker efter reglerne om lejefastsættelse for indeksfinansieret
boligbyggeri og for udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.
Det fremgår af § 53 e, stk. 2, i den gældende lejelov, at § 65, stk. 1-3, og § 66 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende anvendelse.
Efter § 63 a, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov kan kommunalbestyrelsen bestemme,
at ejere af ejendomme, hvor afkastning beregnes efter boligreguleringslovens § 9, stk. 3, eller
§ 9, stk. 4, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af boligsociale opgaver.
Efter § 63 a, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov finder § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65, stk.
1-3, § 66 og § 74, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer tilsvarende anvendelse.
I
§ 58, stk. 1,
foreslås, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor
lejefastsættelse sker efter reglerne i lejelovens §§ 49-51 skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver. § 65, stk. 1-
3, og § 66 i lov om byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen skal sikre, at de af bestemmelsen omfattede kategorier af nyt, privat
udlejningsbyggeri bidrager til løsning af boligsociale opgaver.
Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at hver 10. ledige lejlighed i privat
indeksfinansieret udlejningsbyggeri samt privat udlejningsbyggeri ejet af
realrenteafgiftspligtige udlejere skal stilles til rådighed for kommunen til løsning af boligsociale
opgaver. Baggrunden for bestemmelsen er, at der ved udlejning af lejligheder i de omhandlede
ejendomme er åbnet mulighed for, at der kan oppebæres en leje, der kan overstige den leje,
der ellers ville kunne beregnes efter principperne for omkostningsbestemt leje.
207
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
På den måde er der skabt et incitament til at investere i sådanne ejendomme. I pligten til at
stille boliger til rådighed for kommunal anvisning ligger et element af kompensation for den
højere leje, som udlejeren kan beregne sig ved udlejning af de omhandlede boliger.
I bestemmelsen henvises til bestemmelser i byfornyelsesloven, som omhandler fremskaffelse
af boliger til kommunal anvisning. De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse ved
anvisning af boliger efter stk. 1.Det gælder blandt andet bestemmelser om, hvad der betragtes
som en ledig lejlighed, samt hvilke lejligheder der kan ses bort fra ved opgørelsen af hver 10.
ledige lejlighed.
Det fremgår endvidere af de nævnte regler, at når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
efter stk. 1 om, at der skal stilles ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af boligsociale opgaver, skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på
den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er en ledig lejlighed blevet anmeldt til
kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen senest 2 uger derefter meddele udlejeren,
om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Kommunalbestyrelsen afholder
udgifterne til udlejerens eventuelle lejetab i forbindelse med anvisningen.
Endelig følger det af de nævnte bestemmelser, at udlejeren frit kan udleje en rettidig anmeldt
lejlighed, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den
ønsker at anvise en lejer til lejligheden.
I
stk. 2
foreslås, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor
afkastning beregnes efter lejelovens § 25, stk. 3 eller 4, skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver. § 64, stk. 2,
2. pkt., § 65, stk. 1-3, § 66 og § 74, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer finder
tilsvarende anvendelse.
Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Til forskel fra stk. 1, finder § 64, stk. 2, 2. pkt., og § 74, stk. 1, i byfornyelsesloven tilsvarende
anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen efter stk. 2 beslutter, at der skal stilles lejligheder til
rådighed til løsning af boligsociale opgaver.
Det fremgår af byfornyelseslovens § 64, stk. 2, 2. pkt., at ved opgørelsen af ledige lejligheder
ses der bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af ejeren, samt lejligheder, hvor ejeren i
øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig, at disse stilles til rådighed som erstatningsbolig
efter §§ 61 og 63 i byfornyelsesloven. Herudover fremgår det af § 74, stk. 1, at en eventuel
klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter de omhandlede regler kan indbringes for
byfornyelsesnævnet.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af § 53 e i den gældende
lejelov og § 63 a i den gældende boligreguleringslov.
Der henvises til afsnit 2.7.1.9. og 2.7.2.9. i de almindelige bemærkninger.
Til § 59
Efter den gældende § 7 i lov om kommunal anvisningsret finder reglerne i denne lov ikke
anvendelse på ejendomme, der ejes af staten, regioner eller kommuner.
I
§ 59
foreslås, at reglerne i dette kapitel ikke finder anvendelse på ejendomme, der ejes af
staten, regioner eller kommuner.
Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen ikke erhverve anvisningsret til lejligheder i
ejendomme, der ejes af staten, regioner eller kommuner. Det bemærkes, at ejendomme ejet
208
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
af staten, regionerne eller en kommune i andre sammenhænge betragtes som private lejemål
omfattet af reglerne i lejeloven.
Da bestemmelserne i kapitel 6 handler om kommunal anvisningsret til private
udlejningsboliger, kan der ikke efter disse regler erhverves anvisningsret til almene boliger.
Det fremgår således af § 50, stk. 1, at kommunens adgang til at erhverve anvisningsret efter
reglerne i dette kapitel omfatter private udlejningsejendomme. Herved forstås ejendomme,
hvor udlejningen er omfattet af lejeloven, og dermed ikke udlejning omfattet af
almenlejeloven.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videreførelse af § 7 i den gældende lov om
kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.10. og 2.7.2.10. i de almindelige bemærkninger.
Til § 60
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 1, at det i § 18 b nævnte beløb
indbetales årligt bagud. Boligministeren fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 2, at såfremt der inden den årlige
indbetaling er afholdt beløb til vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring eller
energibesparende foranstaltninger efter § 18 b, stk. 3, eller § 19, som ikke kan dækkes af
beløbet efter § 18, kan beløbet fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses fra den del af
udgiften, hvortil tilskud er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af
dokumentation for fradraget.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 3, at Grundejernes
Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen, svarer til
udlejerens forpligtelse efter § 18 b med fradrag af beløb, som ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og
beløb, som er frigivet i medfør af § 22 b. Udlejeren skal til brug herfor udarbejde et særskilt
årsregnskab for vedligeholdelsesudgifterne fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige
kategorier af arbejder. En positiv eller negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 4, at såfremt det på kontoen
indestående beløb er mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan frigivelse efter § 22 b
først ske, når det manglende beløb er indbetalt.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 5, at såfremt det på kontoen
indestående beløb er større end forudsat, udbetales differencen snarest til udlejeren, som ikke
kan oppebære renter for den overskydende del for den tid, beløbet har været bundet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 6, at Grundejernes
Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har
fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk. 7, at boligministeren fastsætter
regler for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal kontrollere indbetalinger, jf. § 18 b,
og udbetalinger, jf. §§ 22 b og 22 e. Boligministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne
overholdes.
I
§ 60, stk. 1,
foreslås, at det i § 121 i lov om leje nævnte beløb indbetales årligt bagud.
Boligministeren fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.
Bestemmelsen omhandler udlejerens pligt til årligt at indbetale hensættelser til den bundne
konto efter § 121 i lov om leje.
209
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det er en pligt for udlejeren af en ejendom, som omfattes af § 121 i lov om leje, at indbetale
beløb på en bindingspligtig konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond. Beløbets
størrelse følger af § 121, stk. 1, i lov om leje.
Såfremt der inden den årlige indbetaling er afholdt beløb til udvendig vedligeholdelse eller
forbedring efter § 122 i lov om leje, som ikke kan dækkes af indeståendet på kontoen efter §
120 i lov om leje, eller årets hensættelser hertil, kan beløbet dog fradrages i den årlige
indbetaling til den bindingspligtige konto efter § 121 i lov om leje, jf. § stk. 2.
Regnskabsåret følger som udgangspunkt kalenderåret. Grundejernes Investeringsfond kan
imidlertid tillade, at opgørelsen sker for en 12 måneders periode, der afviger fra kalenderåret.
Det forudsættes, at ministeren i medfør af bestemmelsen samt stk. 7, fastsætter nærmere
regler i en bekendtgørelse om, hvorledes de bindingspligtige hensættelser skal indbetales,
samt hvad der skal indberettes til Grundejernes Investeringsfond, og om fondens adgang til at
kræve gebyr for administration i forbindelse med udførelsen af vedligeholdelses- eller
forbedringsarbejder.
Det er hensigten at det fastsættes, at udlejeren skal indsende regnskab og foretage
indbetaling af beløbet efter § 121, stk. 1, i lov om leje, til Grundejernes Investeringsfond inden
6 måneder efter udgangen af det år, som regnskabet samt indbetalingen vedrører.
Indbetalingen skal ske af hele det beløb, der følger af § 121, stk. 1, i lov om leje, og
indbetalingen skal ske samtidig med indberetningen af en opgørelse over hensættelserne efter
§ 120 og § 121 i lov om leje, samt særskilt årsregnskab over vedligeholdelsesudgifterne jf. §
120, stk. 3 i lov om leje og stk. 3.
I
stk. 2
foreslås, at såfremt der inden den årlige indbetaling er afholdt beløb til vedligeholdelse
eller forbedring efter § 122 i lejeloven, som ikke kan dækkes af beløbet efter § 120 i lov om
leje, kan beløbet fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil
tilskud er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen skal ledsages af dokumentation for
fradraget.
Bestemmelsen omhandler udlejerens mulighed for at fradrage afholdte udgifter, som fastsat i
§ 122 i lejeloven, i endnu ikke indbetalte hensættelser til lejelovens § 121-konto.
Ønsker udlejeren at foretage fradrag i den årlige indbetaling til kontoen efter § 121, stk. 1, i
lov om leje, med beløb afholdt til ejendommens udvendige vedligeholdelse eller forbedring,
skal indbetalingen til kontoen ledsages af dokumentation for, at de fradragne beløb er blevet
anvendt i overensstemmelse med de nævnte formål i § 122 i lov om leje.
I modsætning til de tilfælde, hvor der ønskes udbetaling af bundne beløb fra kontoen efter §
121 i lov om leje, er det ikke en betingelse for anvendelse af beløb, der endnu ikke er indbetalt
til Grundejernes Investeringsfond, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne ikke
protesterer herimod efter lejelovens § 123, stk. 3.
Idet beløb på kontoen efter § 120 i lov om leje skal anvendes forud for de bundne beløb på
den bindingspligtige konto efter § 121 i lov om leje, kan Grundejernes Investeringsfond,
såfremt saldoen på kontoen efter § 121 i lov om leje er negativ, modregne en eventuel ikke
anvendt del af årets hensættelser på kontoen efter § 120 i lov om leje i den negative saldo for
§ 121-kontoen.
I
stk. 3
foreslås, at Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid
indestår på kontoen, svarer til udlejerens forpligtelse efter § 121 i lov om leje med fradrag af
beløb, som ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i medfør af § 123 i lov om leje.
210
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Udlejeren skal til brug herfor udarbejde et særskilt årsregnskab for vedligeholdelsesudgifterne
fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En positiv eller negativ
saldo overføres til det følgende regnskabsår.
Bestemmelsen omhandler udlejerens pligt til at udarbejde et særskilt årsregnskab til brug for
Grundejernes Investeringsfonds kontrol med kontoen efter § 121 i lov om leje.
Det følger af bestemmelsen, at udlejeren skal udarbejde og indsende
vedligeholdelsesregnskaber til Grundejernes Investeringsfond, idet Grundejernes
Investeringsfond kontrollerer, at indbetalingerne samt indeståendet på kontoen efter § 121 i
lov om leje er korrekt.
Undlader udlejeren at indsende vedligeholdelsesregnskaber til Grundejernes Investeringsfond
medfører det, at vedligeholdelsesudgifterne sættes til nul. Udbetaling af bundne hensættelser
fra den bindingspligtige konto efter § 121 i lov om leje forudsætter, at der er afholdt
vedligeholdelsesudgifter og at disse dokumenteres. Undlader udlejeren at indsende
vedligeholdelsesregnskaber, medfører det således, at udlejeren ikke kan få frigivet bundne
midler fra Grundejernes Investeringsfond. Huslejenævnet afgør uenighed om
vedligeholdelseskontoens indestående samt uenighed om, hvorvidt beløb kan fradrages på
kontoen. I den forbindelse kan nævnet indhente bilag til vedligeholdelsesregnskabet fra
udlejeren jf. reglen i § 76.
Det er hensigten, at det i en bekendtgørelse i medfør af stk. 1 og 7 fastsættes nærmere,
hvorledes Grundejernes Investeringsfond kontrollerer ind- og udbetalinger i forhold til
lejelovens § 121-konto. Det skal endvidere fastsættes, at ejeren skal fremsende en opgørelse
til Grundejernes Investeringsfond over hensættelserne efter § 120 og § 121 i lov om leje for
hvert regnskabsår, samt et særskilt årsregnskab, som skal indeholde en oversigt over afholdte
vedligeholdelsesudgifter, jf. § 120, stk. 3, i lov om leje og § 60, stk. 3, i det omfang,
udgifterne kan debiteres kontoen, jf. lejelovens § 122.
For ejendomme omfattet af § 121 i lov om leje, skal udlejeren udarbejde og indsende
regnskab for både lejelovens § 120 og § 121-kontoen, jf. henholdsvis stk. 3, samt § 120, stk.
3.
Det særskilte årsregnskab, som skal udarbejdes for kontoen efter § 121 i lov om leje, omfatter
ejendommens udvendige vedligeholdelsesudgifter fordelt på de enkelte arbejder eller
kategorier af arbejder jf. § 120, stk. 3, i det omfang de kan debiteres kontoen, jf. § 122 i
lejeloven. Specifikationskravene for regnskabet for § 121-kontoen svarer til kravene for det
årsregnskab, der skal udarbejdes efter § 120, stk. 3. Specifikation kan fx ske ved, at
udgifterne fordeles på de forskellige håndværkerkategorier (elektriker, tømrer, murer osv.)
eller i stedet på de forskellige kategorier af arbejder (facademaling, tagudskiftning osv.).
I
stk. 4
foreslås, at såfremt det på kontoen indestående beløb er mindre end forudsat efter
reglerne i denne lov, kan frigivelse efter § 123 i lov om leje først ske, når det manglende beløb
er indbetalt.
Bestemmelsen fastslår, at såfremt saldoen på kontoen efter § 121 i lov om leje er mindre end
forudsat, kan der først udbetales midler fra kontoen til dækning af afholdte udgifter, når det
manglende beløb er blevet indbetalt af udlejeren.
Det følger af stk. 3, at Grundejernes Investeringsfond fører kontrol med, at det beløb, der
indestår på den bundne konto efter § 121 i lov om leje, til enhver tid er korrekt. Der tages i
den forbindelse hensyn til evt. fradrag i hensættelserne til kontoen efter stk. 2, samt til beløb,
som er frigivet til udlejeren til dækning af afholdte udgifter.
211
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af bestemmelsen, at Grundejernes Investeringsfond først udbetaler midler fra §
121-kontoen efter reglerne i § 123 i lov om leje, når det manglende beløb er indbetalt af
udlejeren.
Grundejernes Investeringsfond har i den forbindelse tillige mulighed for at inddrive ikke-
rettidigt indbetalte beløb ved udpantning. For forfaldne beløb har Grundejernes
Investeringsfond pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter jf. stk.
6.
Det forudsættes, at boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes der kan ske
inddrivelse af manglende indbetalte beløb jf. stk. 7.
I
stk. 5
foreslås, at er det på kontoen indestående beløb større end forudsat, udbetales
differencen snarest til udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for
den tid, beløbet har været bundet.
Bestemmelsen omhandler den situation, hvor udvisende på den bundne konto efter § 121 i lov
om leje er større end forudsat efter stk. 3.
Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid står på kontoen, er
korrekt i forhold til udlejerens forpligtelse efter § 121, stk. 1, i lov om leje, med fradrag af
beløb, som er frigivet til dækning af afholdte udgifter, samt en ikke-indbetalt andel af
hensættelserne til kontoen jf. stk. 3. Fonden sørger i den forbindelse for, at et evt.
overskydende beløb udbetales til udlejeren snarest muligt efter, at fonden er blevet bekendt
med, at der indestår et større beløb på kontoen, end hvad der skal.
I
stk. 6
foreslås, at Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted
rettidigt. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter
ejendomsskatter.
Bestemmelsen fastslår, at efter ejendomsskatter har Grundejernes Investeringsfond en
lovbestemt pante- og fortrinsret i ejendommen for forfaldne beløb, som skal indbetales til
kontoen efter § 121 i lov om leje. Pante- og fortrinsretten forudsætter, at der består et krav.
Er kravet ikke søgt inddrevet, vil fortrinsretten vil bortfalde.
Har udlejeren ikke rettidigt indbetalt de årlige hensættelser til kontoen, kan der først frigives
midler fra kontoen, når restancerne er indbetalte jf. stk. 4.
Det forudsættes, at ministeren fastsætter nærmere regler om Grundejernes Investeringsfonds
kontrol med den bundne konto efter § 121 i lov om leje og hvorledes restancer fra udlejeren
inddrives jf. stk. 7.
I
stk. 7
foreslås, at boligministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes
Investeringsfond skal kontrollere indbetalinger, jf. § 121 i lov om leje, og udbetalinger, jf. §
123 i lov om leje og § 63. Boligministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.
Det følger af bestemmelsen, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
Grundejernes Investeringsfonds kontrol med den bindingspligtige konto efter § 121 i lov om
leje.
Det forudsættes, at boligministeren fastsætter nærmere regler om, på hvilken måde
Grundejernes Investeringsfond fører kontrol med den bundne konto efter § 121 i lov om leje.
Det er hensigten, at det bl.a. præciseres, hvilke oplysninger udlejeren skal indgive til fonden,
herunder fx om årsregnskab, opgørelser og dokumentation samt fristerne for indgivelse heraf.
212
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Der kan tillige fastsættes nærmere regler om bl.a. stikprøvekontrol, inddrivelse af manglende
indbetalinger samt gebyr for administration ved Grundejernes Investeringsfonds udførelse af
arbejder for ejerens regning.
Reglerne i §§ 60, 62, 63, 76 og 77, stk. 1, samt § 123 i lov om lejeomhandler den
bindingspligtige konto i Grundejernes Investeringsfond, som skal føres for ejendomme
omfattet af reglen i § 121 i lov om leje. Hensættelserne til kontoen indbetales til Grundejernes
Investeringsfond, som fører kontrol med ind- og udbetalingerne fra kontoen, samt kontoens
udvisende.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs
§ 22 a, om indbetaling til og kontrol med indbetalinger til den bindingspligtige konto efter § 18
b.
Der henvises til afsnit 2.8.1.1 og 2.8.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til § 61
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 20, at ved ejerskifte overtager den nye
udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen. En bunden konto efter
§ 18 b følger ved ejerskifte ejendommen.
I
§ 61 stk. 1,
foreslås, at ved tinglyst ejerskifte overtager den nye udlejer
vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen. En bunden konto efter § 121 i
lov om leje følger ved ejerskifte ejendommen.
Vedligeholdelsespligten for ejendommen samt ejendommens bindingspligtige
vedligeholdelseskonto, jf. § 121 i lov om leje, overtages af den nye ejer ved tinglyst ejerskifte.
Ejendommens bindingspligtige vedligeholdelseskonto fortsætter uændret i tilfælde af
ejendommens tinglyste ejerskifte.
Bestemmelsen fastslår, hvem det i relation til Grundejernes Investeringsfond påhviler at
indbetale beløb til den udvendige vedligeholdelseskonto efter § 121 i lov om leje. Det vil
således være den tinglyste ejer, som i forholdet til Grundejernes Investeringsfond er pligtig til
at varetage ejendommens udvendige vedligeholdelse samt indbetale beløb til ejendommens §
121-konto.
I forhold til § 20 i den gældende boligreguleringslov er bestemmelsen ændret, idet det
afgørende for Grundejernes Investeringsfonds registrering af ejerskifte vil være tidspunktet for
ejerskiftets tinglysning. Grundejernes Investeringsfond registrerer således ejerskifte efter
oplysningerne i tingbogen. Bestemmelsen har alene betydning i forholdet mellem
ejendomsejeren og Grundejernes Investeringsfond.
Tinglysningstidspunktet har ikke betydning for førelsen af ejendommens vedligeholdelseskonti,
idet vedligeholdelseskontiene skal føres kontinuerligt og er uafhængig af skæringstidspunktet
for ejendommens overdragelse.
Efter den gældende ordning skal ejeren af en ejendom, som er omfattet af den foreslåede §
121 i lov om leje, give Grundejernes Investeringsfond meddelelse om ejerskifte for
ejendommen samt dokumentation herfor inden for en frist på 3 måneder fra ibrugtagning eller
ejerskifte. Den foreslåede ændring vil i forhold til boligreguleringslovens § 20 lette ejerskiftet
for udlejeren, idet udlejeren ikke fremover skal indberette ejerskiftet. Ændringen forventes
samtidig at sikre en mere korrekt registrering af ejere, da ejerskifte ofte ikke bliver indberettet
til investeringsfonden inden for den gældende 3 måneders frist.
213
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det afgørende for, hvem pligten til at føre en vedligeholdelseskonto for ejendommen, jf. § 121
i lov om leje, påhviler, vil være, hvem der er tinglyst som ejer af ejendommen. Med stk. 2
sikres det, at Grundejernes Investeringsfond indhenter oplysninger om ejerskifte fra
tingbogen.
Efter bestemmelsen overtager en tinglyst køber af ejendommen et evt. indestående beløb på
den bindingspligtige konto efter § 121 i lov om leje. Den nye ejer af ejendommen skal
ligeledes videreføre vedligeholdelseskontoen efter § 120 i lov om leje. Er saldoen på kontoen
negativ, hæfter køberen for restancen.
Køberen kan få oplysninger om den aktuelle bindingspligt for ejendommen, samt eventuelle
restancer på kontoen efter § 121 i lov om leje, fra Grundejernes Investeringsfond.
I
stk. 2
foreslås, at Grundejernes Investeringsfond indhenter oplysninger om ejerskifte fra
tingbogen.
Bestemmelsen fastslår, at Grundejernes Investeringsfond registrer ejerskifte for ejendomme
ud fra tingbogens udvisende. Investeringsfonden vil således indhente oplysninger om
ejerforhold fra tingbogen.
Bestemmelsen fastslår ikke hvordan, oplysningerne skal indhentes, hvilket dermed vil være op
til Grundejernes Investeringsfond at beslutte. Bestemmelsen indebærer ikke, at der pålægges
tinglysningsretten en pligt til at sende oplysninger om ejerskifte.
Bestemmelsen foreslås indført under hensyn til at lette administrationen omkring registrering
af ejerskifte. Efter den gældende ordning skal ejere inden for en frist på 3 måneder fra
ibrugtagning eller ejerskifte give fonden meddelelse om, at ejendommen har skiftet ejer.
Bestemmelsen vil gøre det lettere for udlejere, idet udlejerne ikke fremover skal indberette et
ejerskifte for ejendommen. Bestemmelsen forventes samtidig at sikre en mere korrekt
registrering af ejerforholdene, da ejerskifte ofte ikke bliver indberettet til investeringsfonden
inden for den gældende 3 måneders frist.
Bestemmelsen viderefører med indholdsmæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs
§ 20 om, at den nye udlejer overtager vedligeholdelsespligten og viderefører
vedligeholdelseskontoen ved ejendommens ejerskifte.
Bestemmelsen foreslås ændret i forhold til den gældende boligreguleringslovs § 20 således,
den nye udlejer overtager vedligeholdelsespligten samt pligten til at føre ejendommens
udvendige vedligeholdelseskonti ved tinglyst ejerskifte. Herudover foreslås fastsat, at
Grundejernes Investeringsfond indhenter oplysninger om ejerskifte fra tingbogen.
Der henvises til afsnit 2.8.1.2. og 2.8.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 62
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 d, at Grundejernes Investeringsfond på
begæring af huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen er beliggende, skal give
oplysning om binding og frigivelse af beløb samt størrelsen af indestående beløb på
ejendommens konto efter § 18 b.
I
§ 62.
foreslås, at Grundejernes Investeringsfond på begæring af huslejenævnet i den
kommune, hvor ejendommen er beliggende, skal give oplysning om binding og frigivelse af
beløb samt størrelsen af indestående beløb på ejendommens konto efter § 121 i lov om leje.
214
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen fastslår, at Grundejernes Investeringsfond skal give huslejenævnet de
oplysninger vedrørende den bindingspligtige konto efter § 121 i lov om leje, som er fornødne
til afgørelse af tvister.
Det følger af reglen i § 76, at huslejenævnet afgør tvister mellem ejeren og lejerne, samt
ejeren og Grundejernes Investeringsfond, i henhold til reglerne om hensættelse samt
udbetaling fra den bundne konto efter § 121 i lov om leje.
Indbetalingerne til kontoen efter § 121 i lov om leje sker til Grundejernes Investeringsfond,
som kontrollerer, at indbetalingerne, samt kontoens udvisende, til enhver tid er korrekt.
Grundejernes Investeringsfond skal samtidig sikre, at udlejeren indgiver årsregnskab som
foreskrevet i § 60, stk. 3, samt opgørelse af årets hensættelser til kontiene efter § 120 og §
121 i lov om leje. Som følge heraf, vil Investeringsfonden være i besiddelse af oplysningerne
om de udvendige vedligeholdelseskontis udvisende samt bevægelser. Ved uenighed
vedrørende udbetalinger eller indestående på den bindingspligtige konto efter § 121 i lov om
leje, må huslejenævnet derfor indhente de nødvendige oplysninger til afgørelse af tvisten fra
Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 22 d om pligten for Grundejernes Investeringsfond til at give oplysning
til huslejenævnet om ejendommens bindingspligtige konto.
Der henvises til afsnit 2.8.1.3 og. 2.8.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 63
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 1, at såfremt ejendommen
nedrives, udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående beløb til ejeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 2, at såfremt ejendommen
overgår til sådan anden anvendelse, at den ikke er omfattet af kap. II-V i denne lov, udbetales
de på kontoen efter § 18 b indestående beløb til ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra det
offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jf. lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og
udvikling af byer og lov om sanering) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 3, at såfremt en
kommunalbestyrelse beslutter, at reglerne i kap. II-V ikke længere skal gælde i kommunen,
overføres saldoen på kontoen efter § 18 b til den i § 63 a i lov om leje nævnte konto.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 4, at udbetaling efter stk. 1 og 2
skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalingspligten er
ophørt.
I
§ 63, stk. 1,
foreslås, at såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på kontoen efter § 121
i lov om leje indestående beløb til ejeren.
Bestemmelsen fastslår, at kontoen efter § 121 i lov om leje ophæves i tilfælde af, at
ejendommen nedrives. I så fald vil udlejeren uden yderligere betingelser få et evt. indestående
beløb på kontoen udbetalt.
Ved en delvis nedrivning af ejendommen udbetales en forholdsmæssig andel af kontoens
indestående til udlejeren. Det afgørende i den forbindelse er ændringen i ejendommens
bruttoetageareal, når den forholdsmæssige andel skal beregnes. Nedrives en ejendom delvist,
215
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
således at bruttoetagearealet fx halveres, skal halvdelen af kontoens indestående udbetales til
udlejeren.
I det omfang ejendommens areal forøges, fx ved at der indrettes lejligheder i tagetagen, skal
det medregnes i hensættelserne for ejendommen efter § 121, stk. 1, i lov om leje.
Hensættelsesbeløbet forøges derved tilsvarende bruttoetagearealet.
I
stk. 2
foreslås, at såfremt ejendommen overgår til sådan anden anvendelse, at den ikke er
omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om leje, udbetales de på
kontoen efter § 121 i lov om leje indestående beløb til ejeren.
Ved udbetaling af erstatning fra det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jf. lov
om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om sanering) fragår resterende
beløb i den udmålte erstatning.
Bestemmelsen fastslår, at et indestående på kontoen efter § 121 i lov om leje udbetales til
udlejeren, såfremt ejendommen ikke længere omfattes af reglerne om omkostningsbestemt
leje i kapitel 3 i lov om leje. I tilfælde af ekspropriation eller kondemnering af ejendommen,
fragår en positiv saldo på kontoen i den udmålte erstatning til ejeren.
Udlejeren har pligt til at give Grundejernes Investeringsfond meddelelse om ændringer for
ejendommen, som har betydning for det beløb, som efter § 121 i lov om leje, skal afsættes for
ejendommen.
Overgår en ejendom til andre formål end udlejning til beboelse, eller er ejendommen af anden
grund ikke længere omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om leje,
jf. reglerne i § 6 i lov om leje, bortfalder udlejerens pligt til at afsætte beløb til ejendommens
udvendige vedligeholdelse på en konto efter § 121 i lov om leje. Det vil fx være tilfældet,
såfremt ejendommen overgår til ren erhvervsbrug. Udlejeren får i disse tilfælde det
indestående beløb på kontoen udbetalt af Grundejernes Investeringsfond.
Såfremt en kommune beslutter, at reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om
leje ikke længere skal være gældende, bortfalder pligten for udlejeren til at hensætte beløb for
ejendommen efter § 121 i lov om leje også jf. stk. 3. Et evt. indestående beløb på kontoen
udbetales samtidig til udlejeren.
Frasælges en enkelt ejerlejlighed i ejendommen, eller overgår en udlejet andelslejlighed til
beboelse for en andelshaver, vil der skulle ske en forholdsmæssig frigivelse af et indestående
på lejelovens § 121-konto. Beløbet til frigivelse beregnes ud fra ændringen i ejendommens
bruttoetageareal. Samtidig nedskrives hensættelsesbeløbet til kontoen tilsvarende.
Bindingspligten efter § 121 i lov om leje ophører i tilfælde af, at der bliver færre end 3
beboelseslejligheder i ejendommen. Medfører et frasalg af en lejlighed således, at der alene er
2 udlejningslejligheder tilbage i ejendommen, vil ejendommen ikke længere være omfattet af
§ 121 i lov om leje, og der vil derfor ikke længere skulle hensættes bundne beløb til en konto i
Grundejernes Investeringsfond for ejendommen. I så fald vil kontoen ophøre og et evt.
indestående beløb udbetales til udlejeren.
Overgår en ejendom til ikke længere at være omfattet af § 121 i lov om leje, vil lejen for de
resterende udlejede beboelseslejligheder i ejendommen skulle nedsættes med et beløb
svarende til, hvad der blev indbetalt til kontoen efter § 121, stk. 1, i lov om leje.
Ved ekspropriation eller kondemnering af ejendommen skal et indestående på kontoen efter §
121 i lov om leje, fradrages i den udmålte erstatning til udlejeren. Erstatningsbeløbet
nedsættes således med størrelsen af kontoens indestående. Kontoens indestående udbetales
til udlejeren.
216
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 3
foreslås, at såfremt en kommunalbestyrelse beslutter, at reglerne om
omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om leje ikke længerer skal gælde i kommunen,
udbetales en positiv saldo på kontoen efter § 121 i lov om leje til ejeren.
Af bestemmelsen følger, at en positiv saldo på den bundne konto i Grundejernes
Investeringsfond efter § 121 i lov om leje, skal udbetales til udlejeren såfremt
kommunalbestyrelsen beslutter, at reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om
leje ikke længere skal gælde i kommunen.
Beslutter kommunalbestyrelsen, at reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om
leje ikke længere skal gælde, nedsættes lejen samtidig for ejendommens beboelseslejligheder
med et beløb, svarende til hvad der før blev indbetalt til kontoen.
I
stk. 4
foreslås, at udbetaling efter stk. 1, 2 og 3 skal ske i løbet af det kvartal, der følger
efter det kvartal, i hvilket indbetalingspligten er ophørt.
Af bestemmelsen følger, at udbetaling af et evt. indestående på kontoen efter § 121 i lov om
leje, skal ske til ejeren engang i det kvartal, som kommer efter det kvartal, hvor
indbetalingspligten er ophørt. Ved kommunalbestyrelsens beslutning om, at kommunen skal
være undtaget reglerne i om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om leje, ophører
indbetalingspligten for ejendommen, så snart beslutningen træder i kraft. Såfremt
ejendommen skal nedrives, ophører indbetalingspligten så snart den sidste beboelseslejlighed i
ejendommen fraflyttes. I tilfælde af at ejendommen eksproprieres, ophører
indbetalingspligten, når ejendomsretten til ejendommen overgår til den eksproprierende
myndighed.
Udlejeren indsender dokumentation for de ændrede forhold for ejendommen til Grundejernes
Investeringsfond, som herefter sikrer, at beløbet på lejelovens § 121-konto udbetales.
Bestemmelsen viderefører med enkelte materielle ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 22 e om, hvorledes man skal forholde sig til et evt. indestående på den
bindingspligtige konto efter § 18 b, såfremt kontoen ophører.
Bestemmelsen foreslås ændret i forhold til den gældende boligreguleringslovs § 22 e, stk. 3 og
4, således, at saldoen på kontoen efter § 18 b udbetales til udlejeren, såfremt
kommunalbestyrelsen beslutter, at reglerne i kap. II-V ikke længere skal gælde i kommunen.
Udbetaling skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket
indbetalingspligten er ophørt.
Der henvises til afsnit 2.8.1.3. og 2.8.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 64
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk. 1, at Grundejernes Investeringsfond
forvalter de midler, der er bundet i medfør af § 18 b og § 63 a i lov om leje. Fondens
vedtægter skal godkendes af boligministeren. Vedtægterne skal indeholde fornødne
bestemmelser til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision af en statsautoriseret
revisor, der udpeges af boligministeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk. 2, at fonden ledes af en bestyrelse
på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af
landsomfattende sammenslutninger af ejere af udlejningsejendomme. Boligministeren afgør i
tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret. De øvrige medlemmer udpeges af
boligministeren efter indstilling af landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Efter
217
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker
for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk. 3, at bestyrelsen til varetagelse af
den daglige administration af fondens anliggender ansætter direktør og andet ledende
personale og fastsætter retningslinjer for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og
vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen
I
§ 64, stk. 1,
foreslås, at Grundejernes Investeringsfond forvalter de midler, der er bundet i
medfør af § 121 i lov om leje. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren.
Vedtægterne skal indeholde fornødne bestemmelser til sikring af forsvarlig virksomhed,
herunder om revision af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren.
Bestemmelsen vedrører de overordnede krav til vedtægterne for Grundejernes
investeringsfond. Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution, der har til
opgave at forvalte de vedligeholdelsesmidler, der er bundet i fonden efter § 121 i lov om leje.
Endvidere varetager fonden opgaver i forbindelse med reglerne om frakendelse af retten til at
administrere private udlejningsejendomme.
Bestemmelsen fastslår, at fonden har til formål at forvalte de midler, der bindes i medfør af §
121 i lov om leje.
Til sikkerhed for, at fonden ledes forsvarligt er det fastsat, at vedtægterne skal godkendes af
ministeren, samt at revision skal foretages af en statsautoriseret revisor, der udpeges af
ministeren.
I
stk. 2
foreslås, at fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen
og 4 andre medlemmer af denne vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere af
udlejningsejendomme. Boligministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret.
De øvrige medlemmer udpeges af boligministeren efter indstilling af landsomfattende
sammenslutninger af lejerforeninger. Efter samme regler vælges stedfortrædere for formanden
og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Bestemmelsen vedrører valget af medlemmerne til ledelsen af Grundejernes Investeringsfond.
Flertallet i Grundejernes Investeringsfonds ledelse vælges af landsomfattende
grundejerorganisationer, idet det er grundejerne, som tilvejebringer indbetalingerne til fonden,
og idet midlerne tilhører indskyderne. De landsomfattende grundejerorganisationer vælger
herefter 4 bestyrelsesmedlemmer samt bestyrelsens formand. De øvrige 4
bestyrelsesmedlemmer indstilles af landsomfattende lejersammenslutninger.
Suppleanter for bestyrelsens medlemmer vælges på samme måde som medlemmer af
bestyrelsen.
I
stk. 3
foreslås, at bestyrelsen til varetagelse af den daglige administration af fondens
anliggender ansætter direktør og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for
arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og
låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.
Bestemmelsen vedrører den daglige administration af Grundejernes Investeringsfond.
Investeringsfonden kan bl.a. udsende forskrifter og vejledninger vedrørende bindingsreglerne i
henhold til § 121 i lov om leje samt om investeringsfondens udførelse af
vedligeholdelsesarbejder efter § 70. Fonden kan tillige orientere om vilkårene for de lån, som
ydes af fonden samt til hvilke formål, fonden kan yde lån.
218
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 54 om Grundejernes Investeringsfonds formål og ledelse.
Der henvises til afsnit 2.8.1.4. og 2.8.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 65
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 56, at indbetalte beløb forrentes med en
rente, hvis størrelse fastsættes af fonden under hensyn til det almindelige renteniveau og
instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige 9 pct. p.a. Renten af beløb, der er
bundet efter § 18 b i denne lov og § 63 a i lov om leje, tilskrives kontoen én gang årligt.
I
§ 65
foreslås, at indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse fastsættes af fonden
under hensyn til det almindelige renteniveau og instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke
overstige 9 pct. p.a. Renten af beløb, der er bundet efter § 121 i lov om leje i denne lov,
tilskrives kontoen én gang årligt.
Bestemmelsen omhandler forrentningen af de beløb, som indbetales til Grundejernes
Investeringsfond.
Renten af beløb bundet efter § 121 i lov om leje indsættes på kontoen. Renten tilskrives
kontoen én gang årligt. Dette skyldes, at det indbetalte beløb forrentes bl.a. under hensyn til
fondens driftsresultat, som først kan opgøres efter årets udgang.
Renteniveauet af de bundne beløb kan ikke fikseres på forhånd. Dens størrelse afhænger,
foruden det almindelige renteniveau, også af fondens udgifter og indtægter ved sin øvrige
virksomhed, herunder udgifterne ved ordningens administration.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 56.
Der henvises til afsnit 2.8.1.5. og. 2.8.2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til § 66
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 57, at de indbetalte beløb, der ikke er udlånt
til forbedring eller istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder lån til
brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af ejendomme med henblik på sanering, til
enhver tid skal være anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter, der er
godkendt i henhold til lov om realkredit.
I
§ 66
foreslås, at de indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring eller istandsættelse af
beboelsesejendomme, herunder lån til brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af
ejendomme med henblik på sanering, til enhver tid skal være anbragt i obligationer udstedt af
de finansieringsinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om realkredit.
Bestemmelsen fastslår, at investeringsfonden skal anbringe indbetalte beløb, som ikke er
udlånt til finansiering af forbedringsarbejder eller istandsættelse af beboelsesejendomme, i
obligationer udstedt af godkendte finansieringsinstitutter. Udlån af midler til istandsættelse
eller forbedring af beboelsesejendomme refererer til bestemmelsen i § 70, hvorefter
investeringsfonden kan lade påbudte renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder samt
forbedringsarbejder udføre for udlejerens regning.
I henhold til lov om realkreditinstitutter har alle institutter lige adgang til udstedelse af
obligationer. I den forbindelse foreslås det, at de obligationer, der skal indkøbes for de beløb,
219
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
der er bundet i Grundejernes Investeringsfond, skal være obligationer, der er udstedt af
institutter, der er godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter.
Kravet om, at ikke-udlånte beløb skal være anbragt i obligationer, skal sikre, at der opnås et
passende afkast og er et led i bestræbelserne for at få nedbragt renten i nybyggeriet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 57 om anbringelse af midler, som ikke er udlånt.
Der henvises til afsnit 2.8.1.5. og 2.8.2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til § 67
Efter den gældende boligreguleringslovs § 58, stk. 1, nr. 1-7, kan udlån til
beboelsesejendomme ydes til installation af centralvarme eller anden forbedring af en
ejendoms varmeinstallation, varmeisoleringsarbejder, forbedring af sanitære installationer,
forbedring af køkkener og brandsikringsforanstaltninger. Udlån kan endvidere ydes til andre
forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i væsentlig grad, herunder fx til
omlægning af gårdspladser, fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved der tilvejebringes
opholdsarealer for beboerne, samt til fjernelse af bygninger, som ved deres beliggenhed,
omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører en
varig forbedring af forholdene. Endelig kan lån ydes til opretning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 58, stk. 2, at lån kun kan ydes, hvis
forbedringen og udgiften ved dens gennemførelse er rimelig.
I
§ 67, stk. 1, nr. 1-7,
foreslås, at udlån til beboelsesejendomme kan ydes til installation af
centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms varmeinstallation,
varmeisoleringsarbejder, forbedring af sanitære installationer, forbedring af køkkener og
brandsikringsforanstaltninger. Udlån kan endvidere ydes til andre forbedringer, hvorved
ejendommens brugsværdi forøges i væsentlig grad, herunder fx til omlægning af gårdspladser,
fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved der tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt
til fjernelse af bygninger, som ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er til væsentlig
ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører en varig forbedring af forholdene. Endelig kan
lån ydes til opretning.
Bestemmelsen fastslår hvilke forbedringsarbejder investeringsfonden kan yde lån til. Ved at
give mulighed for at yde støtte til de omhandlede arbejder kommer en del af de indbetalte
midler i fonden kredsen af lejere til gode.
Efter bestemmelsen kan Grundejernes Investeringsfond yde lån til nærmere bestemte
forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder i beboelsesejendomme. Vilkårene er for de flestes
vedkommende fastsat i loven, mens enkelte vilkår er overladt til fondens bestyrelse at
fastsætte. Lån kan herefter ydes til installation af centralvarme m.m., varmeisoleringsarbejder,
forbedringer af sanitære installationer, forbedringer af køkkener, brandsikringsarbejder samt til
andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi i væsentlig grad forøges.
En gradvis frigivelse af bundne midler kan tilpasses af fondens bestyrelse under hensyn til
fondens udlånsvirksomhed og således sikre likviditeten, ligesom man undgår, at den del af
fondens midler, som er bundet i obligationer, udbydes på én gang.
Låneansøgningsskema og oplysning om lånevilkår fås hos Grundejernes Investeringsfond.
Udlejere af private udlejningsejendomme, som har en bindingspligtig konto, kan søge om lån.
220
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 2
foreslås, at lån kun kan ydes, hvis forbedringen og udgiften ved dens gennemførelse er
rimelig.
Lån kan kun ydes, såfremt forbedringerne og udgifterne til gennemførelse heraf er rimelige.
Lånet kan højst udgøre 90 pct. af den godkendte udgift, jf. § 68, stk. 1, og forrentes med en
rente, som fastsættes af fondens bestyrelse.
Renten skal imidlertid som minimum svare til den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Lånet skal samtidig have sikkerhed inden for 85 pct. af
pantets værdi efter fondens vurdering.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 58 om de arbejder, som Grundejernes Investeringsfond kan yde støtte
til.
Der henvises til afsnit 2.8.1.6. og 2.8.2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 68
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk. 1, at de af fonden i medfør af § 58
ydede lån sikres ved pant i vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed inden for
85 pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets værdi. Lånet må ikke overstige 90 pct. af
den udgift, der er nævnt i § 58, stk. 2.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk. 2, at lånene udbetales kontant og
forrentes med en rente, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende til den
rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ved lånets
udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk. 3, at afdragstiden for lånene skal
fastsættes således, at fonden har sikkerhed for til enhver tid at kunne udbetale de bundne
beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det kan bestemmes, at låntagerne i lånets
løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter i fondens vedtægter
nærmere fastsatte regler.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk. 4, at lån ydet til etablering af et
gård- og haveanlæg i forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken der er
givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres ved ydelse af kommunal garanti for lånet.
I
§ 68, stk. 1,
foreslås, at de af fonden i medfør af § 67 ydede lån sikres ved pant i
vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed inden for 85 pct. af, hvad der efter
fondens skøn er pantets værdi. Lånet må ikke overstige 90 pct. af den udgift, der er nævnt i §
67, stk. 2.
Bestemmelsen fastslår, at Grundejernes Investeringsfond skal have sikkerhed i den
pågældende ejendom for de lån, som ydes efter § 67. Lånet skal have sikkerhed inden for 85
pct. af ejendommens værdi efter fondens vurdering.
Størrelsen af lånet ydet af Grundejernes Investeringsfonds kan ikke overstige 90 pct. af den
udgift, som skønnes at være rimelig efter § 67, stk. 2. Lånet påvirkes ikke af, om ejeren af
ejendommen har optaget tillægslån med sikkerhed i ejendommen i tilknytning til fondens
ydelse af lån.
I
stk. 2
foreslås, at lånene udbetales kontant og forrentes med en rente, der fastsættes af
fondens bestyrelse, dog mindst svarende til den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2,
221
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
i lov om finansiel virksomhed. Ved lånets udbetaling kan der opkræves et indskud til
reservefond.
Bestemmelsen angår vilkårene, herunder fastsættelse af renten, for lån ydet af Grundejernes
Investeringsfond.
Investeringsfondens bestyrelse fastsætter renten. Den skal dog mindst svare til den rente, der
beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 213, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed, at regler for beregning af renten
fastsættes af Finanstilsynet. Der er i henhold til bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr.
1664 af 21. december 2010 om en referencerente. Referencerenten tager ifølge
bekendtgørelsen udgangspunkt i relevante obligationsrenter.
I
stk. 3
foreslås, at afdragstiden for lånene skal fastsættes således, at fonden har sikkerhed for
til enhver tid at kunne udbetale de bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske.
Det kan bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og
reservefond efter nærmere i fondens vedtægter fastsatte regler.
Bestemmelsen fastslår, at afdragstiden for de lån, som Grundejernes Investeringsfond yder,
skal fastsættes således, at de udlånte midler er tilbagebetalt i det omfang, investeringsfonden
skal betale de bundne beløb til indskyderne.
I
stk. 4
foreslås, at lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i forbindelse med
gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres
ved ydelse af kommunal garanti for lånet.
Bestemmelsen fastslår, at investeringsfonden kan opnå sikkerhed for lån ydet til etablering af
gård- eller haveanlæg i forbindelse med en saneringsplan i form af kommunal garanti for lånet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 59 og angiver vilkårene for de lån, som Grundejernes Investeringsfond
yder.
Der henvises til afsnit 2.8.1.6. og 2.8.2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 69
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 a, stk. 1, at fonden kan yde lån til
istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring, for så vidt angår
bevaringsværdige ejendomme.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 a, stk. 2, at vilkårene for lån til
ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.
I
§ 69, stk. 1,
foreslås, at fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til anden
anvendelse eller forbedring, for så vidt angår bevaringsværdige ejendomme.
Bestemmelsen fastslår, at Grundejernes Investeringsfond kan yde lån til istandsættelse af
bevaringsværdige ejendomme, samt til ombygning med henblik på anden anvendelse eller
forbedring.
222
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter bestemmelserne kan Grundejernes Investeringsfond yde lån til en række forskellige
formål i beboelsesejendomme, fx til installation af centralvarme og til forbedring af køkkener.
Sådanne lån ydes på vilkår i henhold til § 68.
Lånene forrentes herefter med en rente, der fastsættes af investeringsfondens bestyrelse, dog
mindst svarende til den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed.
I
stk. 2
foreslås, at vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af
fondens bestyrelse og godkendes af boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den
årlige låneramme.
Bestemmelsen angår vilkårene for lån ydet til bevaringsværdige ejendomme.
Med henblik på at give Grundejernes Investeringsfond en vis frihed til selv at fastsætte renten
på sine udlån foreslås det, at der gives fonden mulighed for at yde lån til en lavere rente end
den gældende mindsterente. Muligheden herfor begrænses til ejendomme, hvor der typisk er
behov for mere favorable vilkår.
Bestemmelsen skaber således hjemmel til, at investeringsfonden kan yde lån til
bevaringsværdige ejendomme (både beboelses- og erhvervsejendomme) til istandsættelse,
ombygning til anden anvendelse eller forbedring og til, at investeringsfonden selv kan
fastsætte lånevilkårene.
Både lånevilkårene og den årlige låneramme skal godkendes af boligministeren.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 59 a om lån til bevaringsværdige ejendomme.
Der henvises til afsnit 2.8.1.6. og 2.8.2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 70
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 1, at såfremt en udlejer ikke har
udført renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en af
huslejenævnet fastsat frist, jf. § 27, stk. 6, og § 27 a, stk. 2, og § 19, stk. 3, i lov om leje, kan
investeringsfonden på begæring af en lejer lade de nævnte arbejder udføre for udlejerens
regning, uanset om udlejeren har indbragt huslejenævnets afgørelse for
domstolene. Investeringsfonden kan tinglyse meddelelse herom på ejendommen og lade den
aflyse, når arbejderne er udført, og fonden har fået dækning for sine udlæg.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 2, at såfremt udlejeren bestrider, at
investeringsfonden har været berettiget til at udføre arbejderne, eller udgifternes rimelighed,
kan han deponere beløbet eller efter aftale med fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 3, at forrentning af beløb, som
fonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, der svarer til den effektive rente for et
30-årigt kontantlån uden afdrag i et godkendt realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens
adgang til at kræve gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse
fastsættes af boligministeren.
223
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 4, at såfremt udlejeren ikke
deponerer eller stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne ved
arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i
ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet
udbetales kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes af fonden, og som ved lånets
optagelse svarer til forrentningen efter stk. 3. Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette
gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og lignende, som er nødvendige for
fondens beslutning efter stk. 1. Fonden kan opkræve et administrationsbidrag, svarende til
hvad der opkræves for realkredit som nævnt i stk. 3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond
skal på begæring af en ejendoms administrator efter lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan
kræve betaling til dækning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af
dette materiale.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 5, at investeringsfonden i øvrigt kan
bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået
dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden skal lade
beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk. 6, at såfremt investeringsfonden
efter stk. 5 kan oppebære en del af lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav herom betale
lejen til investeringsfonden, som refunderer udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til
investeringsfonden har frigørende virkning for lejerne.
I
§ 70, stk. 1,
foreslås, at har en udlejer ikke udført vedligeholdelses- samt
forbedringsarbejder inden en af huslejenævnet fastsat frist, jf. § 109, stk. 2, § 115, stk. 2, og
§ 148, stk. 3, i lov om leje, kan investeringsfonden på begæring af en lejer lade de nævnte
arbejder udføre for udlejerens regning, uanset om udlejeren har indbragt huslejenævnets
afgørelse for domstolene. Investeringsfonden kan tinglyse meddelelse herom på ejendommen
og lade den aflyse, når arbejderne er udført, og fonden har fået dækning for sine udlæg.
Bestemmelsen angår Grundejernes Investeringsfonds mulighed for på begæring af en lejer at
lade bestemte vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder udføre på ejendommen.
Kompetencen fordeles mellem Grundejernes Investeringsfond og huslejenævnet således, at
nævnet giver udlejeren en frist for arbejdets udførelse. Overholder udlejeren ikke den fastsatte
frist, har investeringsfonden mulighed for, på en lejers begæring, at lade arbejdet udføre for
udlejerens regning.
Efter bestemmelserne i lejelovens § 109, stk. 2, § 115, stk. 2 samt § 148, stk. 3, kan
huslejenævnet fastsætte frister for udførelsen af vedligeholdelses- samt forbedringsarbejder.
Overholdes en fastsat frist ikke af udlejeren, vil Grundejernes Investeringsfond efter forslaget
på en lejers begæring kunne lade arbejderne udføre for udlejers regning. De nævnte
bestemmelser foreslås indført med henblik på at sikre, at arbejderne gennemføres med den
fornødne hurtighed og størst mulige hensyntagen til lejerne. Lejere, der finder, at et arbejde
ikke gennemføres tilstrækkeligt hurtigt, kan således rette henvendelse til huslejenævnet, der
herefter vil kunne fastsætte en frist for arbejdets udførelse.
Har investeringsfonden ladet arbejderne udføre på udlejerens vegne, kan fonden få dækket sit
udlæg ved, at udlejeren frivilligt deponerer eller stiller sikkerhed for beløbet, indtil det afklares
ved en retssag, hvorvidt fonden var berettiget til at lade arbejderne udføre, jf. stk. 2. En
anden mulighed er, at fonden yder udlejeren et lån mod pant i ejendommen, jf. stk. 4. Er
udlejeren ikke indstillet på at deponere eller stille sikkerhed, kan fonden kræve, at indtil 50
pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil der er opnået dækning for udlægget med
224
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
påløbne omkostninger og renter, jf. stk. 5. Lejetilbageholdelse kan ske uanset, om fonden har
ydet lån til udlejeren.
Bestemmelsen tager sigte på det meget lille antal ejere, der undlader at efterkomme
huslejenævnets påbud om inden en fastsat frist at udføre bestemte vedligeholdelsesarbejder.
Lejeren vil i denne situation være dårligt stillet, idet lejeren alene har mulighed for selv at
udføre arbejdet for udlejerens regning. Bestemmelsen har været forhandlet med Grundejernes
Landsforbund og Lejernes Landsorganisation.
Forslaget giver mulighed for huslejenævnet til at fastsætte frister for forbedringsarbejders
færdiggørelse. Såfremt en fastsat frist ikke overholdes, vil Grundejernes Investeringsfond efter
forslaget på en lejers begæring kunne lade arbejderne udføre for udlejers regning.
For at forhindre, at udlejeren forhaler udførelsen af nødvendige arbejder, foreslås, at
Investeringsfonden kan påbegynde udførelsen af arbejderne, når den af huslejenævnet
fastsatte frist er udløbet. Bestemmelsen afskærer ikke udlejeren fra at anlægge en retssag
mod huslejenævnet med påstand om, at pålæggene ikke er lovmæssige. Vinder udlejeren
sagen, kan der i særlige tilfælde opstå et erstatningskrav mod Investeringsfonden, der har
ladet arbejderne udføre, men antallet af sådanne sager skønnes at blive få, idet ejendommen
er tilført en forbedring
Grundejernes Investeringsfond kan blive anmodet om for ejerens regning at udføre påbudte
arbejder på ejendommen. I en sådan situation søger fonden at tinglyse meddelelse herom,
således at en eventuel køber kan vide, at der verserer en sag om påbudt vedligehold, og
således at pengeinstitutter og realkreditforeninger gøres bekendte med, at sikkerheden for nye
lån med sikkerhed i ejendommen kan blive påvirket heraf.
Der gives direkte hjemmel til Grundejernes Investeringsfonds tinglysning af sådanne
meddelelser. Samtidig skal Grundejernes Investeringsfond sørge for at lade meddelelsen
aflyse, når arbejderne er gennemført, og fonden har fået dækning for sine udlæg.
Hvis en ejer ikke har efterkommet 3 eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for 2 år,
eller hvis Grundejernes Investeringsfond 3 eller flere gange inden for 10 år har påbegyndt
udførelse af arbejder for ejerens regning på ejendommene, kan ejeren frakendes retten til at
administrere ejendomme med udlejede lejligheder og til at bestemme, hvem der skal
administrere dem. Dette gælder alene for ejere af mindst to udlejede beboelseslejligheder. Et
vedligeholdelsespåbud efter § 60 følger ejendommen (og ikke ejeren), og forpligtelsen til at
efterleve påbuddet vil dermed overgå til den nye ejer, hvis ejendommen overdrages.
Frakendelse kan ske fra 1-5 år. De nærmere regler herom findes i kapitel 4.
Grundejernes Investeringsfond registrerer efter indberetning fra huslejenævnene, i hvor
mange tilfælde en ejer ikke har efterlevet en endelig huslejenævnsafgørelse.
Investeringsfonden administrerer ejendomme i den periode, hvor ejeren er frakendt
administrationsretten efter bestemmelserne herom. Fonden kan dog overlade administrationen
til en egnet administrator.
I
stk. 2
foreslås, at bestrider udlejeren, at investeringsfonden har været berettiget til at udføre
arbejderne, eller udgifternes rimelighed, kan udlejeren deponere beløbet eller efter aftale med
fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Bestemmelsen angår de tilfælde, hvor udlejeren stiller sig uenig med Grundejernes
Investeringsfond i, at fonden har været berettiget at udføre arbejderne.
225
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen giver udlejeren mulighed for, såfremt denne er uenig i, at Grundejernes
Investeringsfond har været berettiget til at udføre bestemte arbejder, at deponere et beløb til
dækning af udgifterne hertil. Udlejeren kan herved undgå, at investeringsfonden tinglyser pant
i ejendommen efter stk. 5.
Udlejeren og Grundejernes Investeringsfond kan aftale, at udlejeren på anden måde stiller
tilfredsstillende sikkerhed for beløbets betaling.
Deponering kan gyldigt finde sted i Nationalbanken eller i et pengeinstitut med tilladelse til at
drive pengeinstitutvirksomhed efter lov om finansiel virksomhed, hvis det pågældende
pengeinstitut fungerer som deponeringssted. Pengeinstituttet eller Nationalbanken skal
udfærdige en deponeringsskrivelse, hvoraf fremgår, at de deponerede midler alene kan frigives
ved dom eller ved forlig.
I
stk. 3
foreslås, at udlejeren efter at have foretaget deponering eller stillet sikkerhed, jf. stk.
2, har pligt til at anlægge sag ved retten med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt
Grundejernes Investeringsfond har været berettiget til at udføre de omtvistede arbejder, jf.
stk. 1. Har udlejeren ikke anlagt sag inden for 12 måneder fra deponeringstidspunktet eller
tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, skal de deponerede midler eller den stillede sikkerhed
frigives til Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen indebærer, at udlejeren skal anlægge sag med henblik på at få afklaret,
hvorvidt Grundejernes Investeringsfond har været berettiget til at udføre de arbejder på
ejendommen i medfør af stk. 1, som parterne er uenige om. Det påhviler således ikke
investeringsfonden at anlægge sag med henblik på at få de deponerede midler eller den
stillede sikkerhed frigivet.
Udlejeren skal anlægge sag inden for 12 måneder fra tidspunktet, hvor deponering er sket,
eller sikkerhed er stillet. Bestemmelsen medfører, at investeringsfonden har ret til at kræve
midlerne frigivet, såfremt udlejeren ikke overholder fristen.
I
stk. 4
foreslås, at forrentning af beløb, som fonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en
rente, der svarer til den effektive rente for et 30-årigt kontant annuitetslån i et godkendt
realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang til at kræve gebyr for administration i
forbindelse med arbejdernes udførelse fastsættes af boligministeren.
Bestemmelsen angår forrentningen af det beløb, som investeringsfonden har lagt ud.
Det følger af stk. 5, at såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed efter stk. 2, kan
fonden til dækning af udgifterne ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån.
Bestemmelsen vedrører forrentningen af det pågældende lån. Forslaget sikrer, at
Investeringsfonden, selv om tilbagebetalingstiden bliver lang, får dækning for sine
omkostninger.
Den effektive rente fastsættes ud et 30-årigt kontant annuitetslån i et af finanstilsynet
godkendt realkreditinstitut. Den effektive rente beregnes inklusiv omkostninger.
Beløb, som investeringsfonden har lagt ud, forrentes med samme rentesats, som er gældende
for de af fonden ydede lån.
Boligministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere om fondens adgang til at kræve gebyr
for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse.
226
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det er hensigten, at det fastsættes i en bekendtgørelse, at Grundejernes Investeringsfond som
gebyr for administration ved investeringsfondens udførelse af arbejder efter bestemmelsen kan
opkræve et beløb, der udgør en angivet procentdel af det beløb, som investeringsfonden har
lagt ud til arbejdernes udførelse. Det skal herudover fastsættes, at Grundejernes
Investeringsfond, uanset det udlagte beløbs størrelse, kan opkræve et minimumsgebyr.
I
stk. 5
foreslås, at såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed efter stk. 2, kan
fonden til dækning af udgifterne ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som
sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter,
men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes med en rentesats, der
fastsættes af fonden, og som ved lånets optagelse svarer til forrentningen efter stk. 4.
Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette gælder også for udgifter til dækning af
forundersøgelser og lignende, som er nødvendige for fondens beslutning efter stk. 1. Fonden
kan opkræve et administrationsbidrag, svarende til hvad der opkræves for realkredit som
nævnt i stk. 4, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af en ejendoms
administrator efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme udlevere materiale
vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift, der
med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.
Bestemmelsen angår det lån, som investeringsfonden kan yde udlejeren, såfremt udlejeren
ikke deponerer eller stiller sikkerhed for beløb, som fonden har lagt ud.
Efter bestemmelsens stk. 1, har Grundejernes Investeringsfond mulighed for på begæring af
en lejer at udføre arbejder på ejendommen, som udlejeren ikke selv har fået udført. Hvis
udlejeren er uenig i, at investeringsfonden har været berettiget til at udføre arbejderne, eller
udgifternes rimelighed, kan udlejeren vælge at deponere beløbet eller efter aftale med fonden
stille sikkerhed for beløbets betaling.
Såfremt udlejeren ikke deponerer beløbet eller stiller sikkerhed, kan fonden yde udlejeren et
lån til dækning af udgifterne til de arbejder på ejendommen, som investeringsfonden har
udført. Lånet tinglyses med sikkerhed i ejendommen. Tinglysning af pantet i ejendommen kan
ske uden udlejers medvirken, idet udstedelse og tinglysning af pantebrevet sidestilles med en
offentlig retshandling.
Det er hensigten, at prisen på lånet fra Grundejernes Investeringsfond skal svare til et
almindeligt realkreditlån. Det foreslås derfor at give Grundejernes Investeringsfond hjemmel til
at opkræve et administrationsbidrag svarende til, hvad der opkræves for et realkreditlån.
Prisen på lånet følger af stk. 4. Lånet forrentes svarende til renten på et 30-årigt kontant
annuitetslån i et godkendt realkreditinstitut.
Grundejernes Investeringsfond kan få sikkerhed også for beløb, som afholdes til dækning af
forundersøgelser og lignende, som er nødvendige for fondens afgørelse af, hvorvidt den vil
lade vedligeholdelsesarbejder udføre. Lånet dækker dermed alle fondens udgifter til de udførte
arbejder.
Fonden kan endvidere opkræve administrationsgebyr. De nærmere regler om fondens adgang
til at kræve gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse fastsættes af
boligministeren i en bekendtgørelse, jf. stk. 4.
Fonden vil være pligtig til mod betaling at udlevere forundersøgelsesmateriale til en eventuel
tvangsadministrator, og fonden kan kræve betaling herfor.
I
stk. 6
foreslås, at investeringsfonden i øvrigt kan bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten
skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået dækning for sine udlæg med påløbne
227
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
omkostninger og renter. Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er gyldig mod enhver,
tinglyse på ejendommen.
Bestemmelsen fastslår, at investeringsfonden kan søge dækning for sine udlæg i indtil 50 pct.
af lejeindtægten fra ejendommen.
Investeringsfonden skal lade sin beslutning om at opnå dækning i ejendommens lejeindtægter
tinglyse på ejendommen. Reglen indebærer således, at investeringsfonden får sikkerhed for, at
krav på beløb, der for ejerens regning er anvendt af fonden på ejendommen, ikke udslettes
ved en tvangsauktion, idet kravet ikke indgår i prioritetsrækken efter tinglysningstidspunktet.
I
stk. 7
foreslås, at såfremt investeringsfonden efter stk. 6 kan oppebære en del af
lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav herom betale lejen til investeringsfonden, som
refunderer udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har frigørende
virkning.
Bestemmelsen angår den situation, hvor investeringsfonden efter stk. 6 har besluttet, at en del
af ejendommens lejeindtægter skal indbetales til fonden til dækning af fondens udlæg.
Har investeringsfonden besluttet at oppebære en del af ejendommens lejeindtægter til
dækning for sit udlæg, skal fonden give alle ejendommens lejere påkrav om, at deres leje
fremover skal indbetales til Grundejernes Investeringsfond. Når lejerne har modtaget et sådant
påkrav, kan lejen kun betales med frigørende virkning til fonden.
Investeringsfonden kan i henhold til stk. 6 gøre krav på op til 50 pct. af ejendommens
lejeindtægter. Det overskydende beløb fra lejernes indbetalinger refunderes til udlejeren.
Bestemmelsen viderefører med indholdsmæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs
§ 60. Ændringerne indebærer, at såfremt udlejeren har foretaget deponering eller stillet
sikkerhed, har udlejeren pligt til at anlægge sag ved retten med henblik på afklaring af
spørgsmålet om, hvorvidt Grundejernes Investeringsfond har været berettiget til at udføre de
omtvistede arbejder. Endvidere skal forrentning af beløb, som Grundejernes Investeringsfond
har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, der svarer til den effektive rente for et 30-
årigt kontant annuitetslån i et godkendt realkreditinstitut.
Der henvises til afsnit 2.8.1.7. og 2.8.2.7. i de almindelige bemærkninger.
Til § 71
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60 a, at boligministeren efter indstilling fra
fondens bestyrelse kan godkende, at fonden kan anvende sine renteindtægter og sin
egenkapital til andre aktiviteter vedrørende den private udlejningsboligsektor end den, der er
nævnt i §§ 59 a, 59 b og 61.
I
§ 71, stk. 1,
foreslås, at boligministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse kan godkende,
at fonden kan anvende sine renteindtægter og sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende
den private udlejningsboligsektor end den, der er nævnt i §§ 69 og 72.
Efter bestemmelsen kan Grundejernes Investeringsfond med ministerens godkendelse anvende
såvel sine kapitalindtægter som sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende den private
udlejningsboligsektor end dem, der er nævnt i §§ 69 og 72.
Som eksempel på andre aktiviteter, der kan støttes af fonden, kan nævnes ordninger med
tilskud til forbedring og istandsættelse af private udlejningsejendomme, hvor fonden i
tilknytning hertil tilbyder administrativ bistand, rådgivning og vejledning. Fonden kan i henhold
228
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
til bestemmelsen ligeledes yde støtte til en aktiv indsats i den bypolitiske indsats vedrørende
private udlejningsejendomme, fx ved at yde økonomisk støtte til en ordning med private
boligrådgivere eller til udviklingsopgaver i forbindelse med konvertering af erhverv til beboelse,
hvor der fx ses på nye ejerformer og inddragelse af de fremtidige beboere i planlægnings- og
projekteringsfasen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 60 a om Grundejernes Investeringsfonds mulighed for at anvende sine
renteindtægter og sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende den private
udlejningsboligsektor.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til § 72
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 1, at fonden af sine finansindtægter
kan foretage kapitalindskud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber, samt yde tilskud
til fornyelse af ældre bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer
eller inventar med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden kan tillige yde tilskud til
initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller
boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse. Fonden kan endvidere inden for en
årlig ramme på 5 mio. kr. yde tilskud til oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere
og lejere. Tilskud ydes efter retningslinjer fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan herudover
inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes
Investeringsfond og boligministeren, finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste med
henblik på at øge indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt
boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Fonden kan inden for en årlig
beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og
boligministeren, finansiere en rådgivningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for aftalt
grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Boligministeren
fastsætter de nærmere retningslinjer for konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed.
Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af fondens finansindtægter for det
pågældende år. Beløbet efter 3. pkt. reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 2, at uanset bestemmelsen i stk. 1,
sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 3, at uanset bestemmelsen i stk. 1,
sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i § 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov om
byfornyelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 4, at de udgifter, som staten har
afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, kan staten uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt.,
forlange refunderet af Grundejernes Investeringsfond, i et omfang der nærmere fastlægges i
en aftale mellem staten og Grundejernes Investeringsfond. For 2004-2007 udgør refusionen
fra Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. årligt
I
§ 72, stk. 1, 1-3. pkt.
foreslås, at fonden af sine finansindtægter kan foretage kapitalindskud
i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber, samt yde tilskud til fornyelse af ældre
bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer eller inventar med
229
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden kan tillige yde tilskud til initiativer og
projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller
boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse. Fonden kan endvidere inden for en
årlig ramme på 5.218.789 kr. yde tilskud til oplysning, kurser og informationsvirksomhed for
ejere og lejere.
Grundejernes Investeringsfond er en lovreguleret fond, der ikke kan afholde udgifter af sine
frie midler, uden at der er hjemmel hertil i loven. Bestemmelsen fastlægger det centrale
område for Grundejernes Investeringsfonds dispositioner over egenkapitalen. For så vidt angår
udlån på favorable vilkår, følger reglerne herom af § 69.
Fonden kan ikke påtage sig at yde støtte til aktiviteter, som ikke er omfattet af
bestemmelserne. Den relativt snævre regulering af anvendelsesområdet for fondens
egenkapital er fastsat med henblik på at sikre en offentlig kontrol med anvendelsen af fondens
midler.
Bestemmelsen indebærer, at Grundejernes Investeringsfond kan investere i både godkendte
byfornyelsesselskaber og byfornyelsesselskaber, der har været godkendte, men som har
frasagt sig godkendelsen. Det forudsættes dog, at byfornyelsesselskabet fortsat beskæftiger
sig med ydelser vedrørende byggeri, bygningsfornyelse, udvikling af byer, byøkologi og
lignende. Selskabet kan dog herudover efter eget valg beskæftige sig med virksomhed, som
ikke falder inden for det beskrevne. Dette vil give selskaberne mulighed for at konkurrere på
lige fod med andre selskaber, der bl.a. beskæftiger sig med de nævnte områder.
Bestemmelsen omfatter også initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi,
byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse.
Fonden kan yde tilskud til fornyelse af ældre bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles
fremstilling af elementer eller inventar med henblik på modernisering af ældre boliger.
Grundejernes Investeringsfond får mulighed for at yde udlejere og lejere en udvidet rådgivning
i stil med den rådgivning, fonden har ydet i forbindelse med tidligere tilskudsordninger. Fonden
kan yde gratis rådgivning i forbindelse med forhandlinger mellem lejere og udlejere om aftalt
grøn byfornyelse. Der vil være tale om en uvildig rådgivning, der varetages af fonden selv.
I stk. 1,
4-10. pkt.
foreslås, at tilskud ydes efter retningslinjer fastsat af fondens bestyrelse.
Fonden kan herudover inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhandling
mellem Grundejernes Investeringsfond og boligministeren, finansiere en konsulent- og
oplysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat
byfornyelse og aftalt boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Fonden kan inden for
en årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond
og boligministeren finansiere en rådgivningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for aftalt
grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Boligministeren
fastsætter de nærmere retningslinjer for konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed.
Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af fondens finansindtægter for det
pågældende år. Beløbet efter 3. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. §
102.
Der fastsættes en økonomisk ramme for rådgivningen. Rammen fastlægges ved forhandling
mellem Transport- og Boligministeriet og Grundejernes Investeringsfond, da udgifterne til
rådgivningen afholdes af fondens frie midler. Beløbet reguleres efter udviklingen i
nettoprisindekset.
230
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af fondens finansindtægter for det
pågældende år. Dette gælder dog ikke udgifter til lejerens konsulentbistand efter aftalt
boligforbedring. Baggrunden for dette er, at en stor del af fondens indtægter hidrører fra fx
afkast på aktier. Det er samtidig ikke hensigten, at der sondres mellem forskellige typer af
indtægter.
Efter § 69 kan Grundejernes Investeringsfond yde lån til lav rente til istandsættelse,
ombygning til anden anvendelse eller forbedring af bevaringsværdige ejendomme.
Herudover afholder fonden af sine renteindtægter udgifter til administration af ordningen i §
70 vedrørende gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder og forbedringer på ejerens vegne og
for dennes regning. Fonden afholder ligeledes eventuelle tab i forbindelse med ordningen, der
er forårsaget af, at fonden ikke kan inddrive de beløb, der er lagt ud.
Endelig anvender fonden en del af sine renteindtægter til at tilbyde en lavere rente på sine
udlån efter § 67, end fonden kunne have opnået ved anbringelse af sine midler i obligationer.
For samtidig at give mulighed for, at fonden kan påtage sig nye opgaver inden for den private
udlejningsboligsektors område, er der givet Grundejernes Investeringsfond mulighed for med
godkendelse fra boligministeren at tage nye opgaver op, som ikke udtrykkeligt er nævnt i
bestemmelsen.
Det er formålet med bestemmelsen, at fonden med boligministerens godkendelse skal kunne
medvirke til at sikre en god vedligeholdelse og forbedring af den private udlejningsboligsektor,
samtidig med at fonden får mulighed for aktivt at medvirke til udvikling og implementering af
bypolitiske initiativer, som berører sektoren. Herved opnås der en offentlig indflydelse på,
hvilke nye initiativer fonden kan tage, og dermed indflydelse på, hvad fonden ud over det
allerede fastlagte indsatsområde kan bruge sin egenkapital til.
Det er fonden, der skal tage initiativet til at tage et nyt anvendelsesområde op. Fonden skal i
den forbindelse redegøre for, hvilke konsekvenser for egenkapitalen en opgaveudvidelse
skønnes at ville få, herunder om fonden udelukkende forventer at bruge renteindtægterne fra
egenkapitalen.
Boligministeren kan som led i sin godkendelse af et initiativ vælge at give sin tilladelse inden
for en bestemt tidsperiode eller bestemt økonomisk ramme, således at fonden efter at have
forbrugt rammen på ny må søge godkendelse, hvis der ønskes brugt flere midler til den
pågældende opgave.
Som eksempler på opgaver inden for den private udlejningsboligsektor, som fonden kunne
tænkes at få tilladelse til at gå ind i, kan nævnes en ordning med tilskud til forbedring og
istandsættelse af private udlejningsejendomme, hvor fonden i tilknytning hertil tilbyder
administrativ bistand, rådgivning og vejledning. En bistands-, rådgivnings- og
vejledningsindsats er under opbygning i forbindelse med fondens långivning. Fonden kunne
tillige tænkes at få tilladelse til at gå aktivt ind i den bypolitiske indsats vedrørende private
udlejningsejendomme, fx ved at yde økonomisk støtte til en ordning med private
beboerrådgivere.
Der vil ligeledes være mulighed for, at fonden i begrænset omfang vil kunne få tilladelse til at
anvende en del af sine renteindtægter eller af sin egenkapital til andre aktiviteter som
udviklingsopgaver i forbindelse med konvertering af erhverv til beboelse, hvor der fx ses på
nye ejerformer og inddragelse af de fremtidige beboere i planlægnings- og
projekteringsprocessen.
231
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det er hensigten at skabe hjemmel til, at der kan indgås en aftale mellem Grundejernes
Investeringsfond og boligministeren om det finansielle grundlag for en eventuel videreførelse
af Byfornyelseslinjen. Det samtidig en forudsætning herfor, at der mellem lejere og ejere
opnås enighed om en fortsættelse af Byfornyelseslinjen.
I
stk. 2
foreslås, at uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fonden yde tilskud som nævnt i § 66,
stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.
Bestemmelsen sikrer lovgrundlaget for Grundejernes Investeringsfonds udbetaling af tilskud i
henhold til § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.
§ 66, stk. 5 i lov om byfornyelse og boligforbedring fastslår, at såfremt staten har afholdt
udgifter til ydelsesbidrag, som omfatter et beløb, der vedrører den del af ydelsen på det i § 59
b i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte nominallån, der overstiger 8, men ikke 11
pct. af det kontante låneprovenu, kan staten forlange beløbet refunderet af Grundejernes
Investeringsfond.
I
stk. 3
foreslås, at de udgifter, som staten har afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i
udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan staten
uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., forlange refunderet af Grundejernes
Investeringsfond, i et omfang der nærmere fastlægges i en aftale mellem staten og
Grundejernes Investeringsfond.
Efter bestemmelsen er der mulighed for, at Grundejernes Investeringsfond efter aftale
medfinansierer støtte til vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, i
lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Det følger af § 19, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, at staten refunderer 50
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til bygningsfornyelse af private udlejningsboliger,
såfremt kommunalbestyrelsen har fået tildelt en statslig udgiftsramme til byfornyelse, jf. § 94,
stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Der henvises i øvrigt til §§ 19, stk. 2, og 95, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Bestemmelsen viderefører den gældende boligreguleringslovs § 61 om hvilke arbejder,
Grundejernes Investeringsfond kan yde tilskud til.
Den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 3, hvorefter fonden kan yde tilskud som nævnt i
§ 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov om byfornyelse foreslås ikke videreført, da lov om
byfornyelse blev ophævet pr. 2004, og bestemmelserne har udtømt deres praktiske betydning.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til § 73
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61 a, at Grundejernes Investeringsfond kan
afkræve offentlige myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for administration af
bestemmelserne i denne lovs § 18 b, jf. kapitel III A, og § 60 samt bestemmelserne i § 63 a,
jf. kapitel X A, og §§ 113 a og 113 b i lov om leje.
I
§ 73
foreslås, at Grundejernes Investeringsfond kan afkræve offentlige myndigheder alle
nødvendige oplysninger til brug for administration af bestemmelserne i §§ 20-24 og § 70 samt
§ 121 i lov om leje, jf. reglerne i nærværende kapitel.
232
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter reglerne i §§ 121 og 122 i lov om leje og de hertil knyttede bestemmelser i §§ 60, 62,
63, 76 og 77 samt § 123 i lov om leje administrerer Grundejernes Investeringsfond de
vedligeholdelseshensættelser, der skal bindes i fonden. Endvidere gennemfører Grundejernes
Investeringsfond efter § 70 for ejerens regning påbudte arbejder på udlejningsejendomme,
som ejeren ikke har udført inden for den frist, huslejenævnet har sat for arbejdernes
gennemførelse.
Endelig påhviler der Grundejernes Investeringsfond opgaver efter §§ 20-24 med registrering af
ejere, der ikke har efterlevet endelige huslejenævnsafgørelser eller har fået gennemført
arbejder på ejendommen af Grundejernes Investeringsfond.
Grundejernes Investeringsfond har til brug for administrationen af disse bestemmelser brug for
forskellige oplysninger til entydig identifikation af ejeren. Fremskaffelsen af disse oplysninger
har tidligere i nogle tilfælde været forbundet med vanskeligheder.
Fonden kan afkræve offentlige myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for
administrationen af bestemmelserne om bundne vedligeholdelses- og forbedringshensættelser,
tvangsgennemførelse af påbudsarbejder og registrering af ejere efter lejelovens regler om
frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme.
Bestemmelsen indebærer, at Grundejernes Investeringsfond får mulighed for at kræve
oplysninger om ejerens CPR-nummer eller CVR-nummer til brug for fondens udførelse af
påbudsarbejder og tinglysning af meddelelse om den tvungne gennemførelse og tinglysning af
pantebrev, når fonden har gennemført arbejder for ejerens regning efter § 70
Grundejernes Investeringsfond får ligeledes mulighed for at kræve oplysninger fra
huslejenævnet om ejerens CPR-nummer eller CVR-nummer for at kunne identificere de ejere,
der skal registreres efter § 22 for ikke at have efterlevet endelige huslejenævnsafgørelser.
Endvidere får fonden mulighed for at kræve oplysning om, hvilke ejendomme den pågældende
udlejer ejer på landsbasis. Dette er nødvendigt, når der verserer en sag hos
anklagemyndigheden om frakendelse af ejerens ret til at administrere udlejningsejendomme,
og Grundejernes Investeringsfond skal tilrettelægge den fremtidige administration af ejerens
ejendomme.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 61 a om Grundejernes Investeringsfonds mulighed for at afkræve
offentlige myndigheder oplysninger.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til § 74
Efter den gældende boligreguleringslovs § 61 b, stk. 1, gælder, at Grundejernes
Investeringsfond skal indhente oplysninger fra huslejenævnet, når fonden behandler sager,
som omhandler fordeling af arbejderne mellem vedligeholdelse og forbedring.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 61 b, stk. 2, gælder, at når Grundejernes
Investeringsfond foretager kontrol i en ejendom, skal fonden orientere huslejenævnet herom,
senest 2 uger efter at kontrollen er afsluttet.
I
§ 74, stk. 1,
foreslås, at Grundejernes Investeringsfond skal indhente oplysninger fra
huslejenævnet, når fonden behandler sager, som omhandler fordeling af arbejderne mellem
vedligeholdelse og forbedring.
233
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Grundejernes Investeringsfond ved behandling af
sager, hvor arbejders fordeling mellem vedligeholdelse og forbedring har relevans, altid får
oplysninger fra huslejenævnene om, hvordan fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring
blev delt i sager afgjort hos huslejenævnene.
Med relevante oplysninger menes enhver form for oplysning, som kan belyse, hvordan
arbejdernes fordeling mellem forbedring og vedligeholdelse er sket.
I
stk. 2
foreslås, at når Grundejernes Investeringsfond foretager kontrol i en ejendom, skal
fonden orientere huslejenævnet herom, senest 2 uger efter at kontrollen er afsluttet.
Med bestemmelsen pålægges det Grundejernes Investeringsfond at orientere nævnene, når
der foretages kontrol i en ejendom. Dette har til formål at sikre, at huslejenævnene alene skal
bruge tid og ressourcer på at rette henvendelse til Grundejernes Investeringsfond, når
huslejenævnene behandler sager vedrørende ejendomme, som faktisk har været udtaget til
kontrol hos Grundejernes Investeringsfond.
Orienteringen skal ske senest to uger efter kontrollen er foretaget.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 61 b om Grundejernes Investeringsfonds pligt til at indhente oplysninger
fra huslejenævnet samt give orientering til nævnet.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til § 75
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 62, stk. 1, at såfremt der opstår tab ved
fondens virksomhed, der ikke kan dækkes af de af fonden opsamlede reserver, dækkes tabet
ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved vedkommende regnskabsårs udløb indbetalte
beløb efter § 18 b og § 63 a i lov om leje.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 62, stk. 2, at ved fondens ophør træffer
fondens bestyrelse med tilslutning fra boligministeren og Finansudvalget beslutning om,
hvorledes et eventuelt overskud skal fordeles.
I
§ 75, stk. 1,
foreslås, at såfremt der opstår tab ved fondens virksomhed, der ikke kan
dækkes af de af fonden opsamlede reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig nedskrivning
af de ved vedkommende regnskabsårs udløb indbetalte beløb efter § 121 i lov om leje.
Bestemmelsen angår situationen, hvor Grundejernes Investeringsfond lider tab ved sin
virksomhed. Det kan fx være som følge af, at et lån ydet af investeringsfonden ikke fuldt ud
kan inddrives.
Tabet dækkes ved en forholdsmæssig nedskrivning af de vedligeholdelsesbeløb, der er bundet
i fonden efter § 121 i lov om leje. Nedskrivningen forudsætter, at fondens egenkapital ikke kan
dække tabet.
I
stk. 2
foreslås, at fondens bestyrelse med tilslutning fra boligministeren og Finansudvalget
ved fondens ophør træffer beslutning om, hvorledes et eventuelt overskud skal fordeles.
234
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen angår fordelingen af et evt. overskud i Grundejernes Investeringsfond i tilfælde
af fondens ophør.
Et overskud ved fondens ophør fordeles forholdsmæssigt blandt indskyderne af
normaliseringsforhøjelser. Dette forudsætter dog, at fondens bestyrelse med tilslutning af
boligministeren samt Finansudvalget ikke har truffet anden beslutning om fordelingen.
Et eventuelt overskud skal fordeles efter en model, der foreslås af bestyrelsen for fonden, og
som kan godkendes af såvel boligministeren som Finansudvalget. Staten får herved indflydelse
på, hvorledes overskuddet ved fondens ophør kan fordeles på en hensigtsmæssig måde.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 62 om tab ved Grundejernes Investeringsfonds virksomhed og fondens
ophør.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til § 76
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 f, at tvister mellem ejeren og lejerne
samt ejeren og Grundejernes Investeringsfond i henhold til boligreguleringslovens kapitel III A
afgøres af huslejenævnet.
I
§ 76
foreslås, at tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grundejernes
Investeringsfond i henhold §§ 60, 62, 63 og 77, stk. 1, afgøres af huslejenævnet.
Bestemmelsen indebærer, at huslejenævnet afgør tvister mellem såvel ejeren og lejerne, som
ejeren og Grundejernes Investeringsfond, i henhold til reglerne om hensættelse samt
udbetaling fra den bundne konto efter § 121 i lov om leje.
I forbindelse med afgørelsen af tvister i henhold til bestemmelsen, kan nævnet anmode
Grundejernes Investeringsfond om at give oplysning om binding og frigivelse af beløb samt
størrelsen af indestående beløb på ejendommens konto efter § 121 i lov om leje jf. reglen i §
62.
Ønsker udlejeren beløb udbetalt fra kontoen efter § 121 i lov om leje, må udlejeren indsende
frigivelsesbegæring samt dokumentation for afholdte udgifter til Grundejernes
Investeringsfond, som herefter prøver, om betingelserne for udbetaling fra den bundne konto
er opfyldte, jf. lejelovens § 123, stk. 1. Afslår Investeringsfonden at udbetale beløbet, kan
udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet.
Det er tillige en betingelse for, at beløb kan udbetales fra lejelovens § 121-konto, at udlejeren
underretter beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne om, hvilke udgifter der er
afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt, jf. lejelovens § 123, stk. 2. I den forbindelse kan
beboerrepræsentanterne, henholdsvis et flertal af lejerne, protestere imod udbetalingen. Kan
parterne herefter ikke nå til enighed, må udlejeren indbringe spørgsmålet for huslejenævnet,
såfremt udlejeren ønsker at fastholde udbetalingskravet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 22 f om, at tvister i henhold til boligreguleringslovens kapitel III A
afgøres af huslejenævnet.
Der henvises til afsnit 2.8.1.9. og 2.8.2.9. i de almindelige bemærkninger.
235
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Til § 77
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 g, at den, der med henblik på indbetaling
til eller udbetaling fra en konto efter § 18 b over for Grundejernes Investeringsfond afgiver
urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom han ingen kundskab har,
straffes efter § 163 i borgerlig straffelov.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 63, stk. 1, at den, der i strid med reglerne i
§ 60, stk. 5, undlader at give investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om lejerne og
lejens størrelse, straffes med bøde.
I
§ 77, stk. 1,
foreslås, at den, der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en konto
efter § 121 i lov om leje over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig
erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom denne ingen kundskab har, straffes efter §
163 i straffeloven.
Bestemmelsen fastslår, at udlejeren eller anden, som over for Grundejernes Investeringsfond
afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, som vedkommende ikke har
kendskab til, vedrørende indbetaling til eller udbetaling fra en bunden konto efter § 121 i lov
om leje, kan straffes efter straffelovens § 163.
Det fremgår af den nævnte straffebestemmelse, at den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der
vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring
eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Bestemmelsen kan b.la. anvendes, hvor udlejeren afgiver urigtige oplysninger til Grundejernes
Investeringsfond i forbindelse med det særskilte årsregnskab eller den årlige opgørelse, som
skal indsendes til fonden jf. § 60, stk. 3. Bestemmelsen kan tillige anvendes, hvor udlejeren
indsender urigtig dokumentation i forbindelse med et krav om udbetaling fra lejelovens § 121-
konto jf. § 123, stk. 1, i lov om leje.
I
stk. 2
foreslås, at den, der i strid med reglerne i § 70, stk. 6, undlader at give
investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om lejerne og lejens størrelse, straffes med
bøde. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen angår sanktionen ved ikke at give Grundejernes Investeringsfond korrekte
oplysninger vedrørende lejerne eller lejens størrelse.
Bestemmelsen relaterer sig til § 70, stk. 6, hvorefter fonden kan bestemme, at indtil 50 pct. af
lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået dækning for sine udlæg med
påløbne omkostninger og renter, når fonden i henhold til § 70, stk. 1, har udført renholdelses-,
vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder for udlejerens regning. Alle ejendommens lejere
skal i så fald efter påkrav betale lejen til investeringsfonden, som refunderer udlejeren
overskydende beløb.
For at sikre håndhævelsen af bestemmelsen i § 70, stk. 6, skal Grundejernes Investeringsfond
have korrekte oplysninger om ejendommens lejere og lejens størrelse. Det er derfor fastsat, at
der kan pålægges bødestraf for ikke at afgive behørige indberetninger til fonden, herunder om
lejeforhøjelser.
236
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Juridiske personer kan ligesom enkeltpersoner pålægges strafansvar, såfremt der undlades at
give Grundejernes Investeringsfond alle nødvendige oplysninger om lejerne eller lejens
størrelse.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs §§ 22 g og 63 om straf for afgivelse af urigtige oplysninger til
Grundejernes Investeringsfond.
Der henvises til afsnit 2.8.1.9. og 2.8.2.9. i de almindelige bemærkninger.
Til § 78
Efter den gældende boligreguleringslovs § 4, stk. 2, gælder reglerne i kapitel II-VI, VIII og VIII
A ikke for lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af
1. en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger mv.,
2. en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den
tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv., eller
3. en kommune eller en region, når boligerne er almene ældreboliger.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 4, stk. 6, gælder reglerne i kapitel II-VI ikke for
ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
I
§ 78
foreslås, at reglerne i dette kapitel gælder for private udlejningsejendomme. Reglerne
gælder dog ikke for lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af en
selvejende institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for ældre og
personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger mv. Reglerne i dette kapitel gælder endvidere ikke for ustøttede
private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
Bestemmelsen fastslår, at reglerne i dette kapitel om huslejenævn finder anvendelse for
private udlejningsejendomme.
Reglerne omfatter dog ikke lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af
selvejende institutioner, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for ældre og
personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger.
Det afgørende er i den forbindelse forholdene på tidspunktet for opførelsen af ejendommen, og
ejendommen ændrer ikke status efter indfrielse af lån, som er givet efter den nævnte
lovgivning.
Endelig omfatter reglerne ikke lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af
en kommune eller en region, såfremt boligerne er almene ældreboliger.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at reglerne om huslejenævn ikke omfatter ustøttede
private plejeboliger.
Det følger af § 1, stk. 5, i lov om leje, at ustøttede private plejeboliger, jf. stk. 4, er tidligere
institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, der den 31. december 2002 var omfattet
237
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
af § 140 i lov om social service, og som kommunalbestyrelsen har omdannet til ustøttede
private plejeboliger.
Bestemmelsen viderefører den gældende lejelovs § 4, stk. 2 og 6, hvorefter reglerne om
huslejenævn ikke finder anvendelse for lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse
ejes af en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere
lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger mv. og private ustøttede plejeboliger. Der er ikke
med det foreslåede tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises til afsnit 2.9.1.1. og 2.9.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til § 79
Efter den gældende boligreguleringslovs § 35, stk. 1, nedsættes et eller flere huslejenævn i
alle kommuner til afgørelse af tvister efter denne lov og efter lov om leje. Flere kommuner kan
i fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 35, stk. 2, påhviler det nævnene, i kommuner, hvori
der er nedsat mere end ét nævn, ved indbyrdes samarbejde at tilrettelægge deres behandling
af sagerne efter ensartede retningslinjer.
I
§ 79, stk. 1,
foreslås, at der i alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn til
afgørelse af tvister efter lov om leje. Flere kommuner kan i fællesskab etablere
fælleskommunale huslejenævn.
Bestemmelsen fastslår, at der skal etableres huslejenævn i alle kommuner. Nævnene må
derved forventes at have tilstrækkeligt kendskab til de lokale forhold, idet hvert huslejenævn
som udgangspunkt kun omfatter én kommune. Særligt for så vidt angår sager om lejens
størrelse, hvori der kan inddrages sammenligningslejemål, findes det hensigtsmæssigt, at
huslejenævnene har et godt lokalkendskab.
Med huslejenævn i alle kommuner er der skabt lighed med det system, som findes på det
almene område, hvor der i kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere
beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter almenlejeloven.
En kommune kan vælge at nedsætte flere nævn, såfremt antallet af sager overstiger, hvad et
nævn må formodes at kunne håndtere på tilfredsstillende vis.
Huslejenævnet er generel tvisteinstans på lejelovens område i hele landet. Parterne kan ikke
aftale, at tvister ikke skal kunne indbringes for huslejenævnet henholdsvis boligretten, jf. §
101
Der er således adgang til at indbringe sager for huslejenævnet i alle kommuner. At der
etableres huslejenævn i kommunen, ændrer ikke i anvendelsesområdet for reglerne om
huslejerregulering m.v. i lejeloven. Det er fortsat den enkelte kommunalbestyrelse, som
beslutter, om reglerne skal gælde i kommunen.
Med henblik på at tilvejebringe et rationelt arbejdsgrundlag for huslejenævnene er der givet
mulighed for at etablere huslejenævn på fælleskommunalt niveau. Kommuner, som ikke
forventer et større antal sager ved nævnet, kan således oprette fælleskommunale huslejenævn
enten med andre kommuner, som heller ikke forventer en større sagsmængde, eller med
238
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
større kommuner, som allerede har eller vil få nævn med en større sagsmængde. Etablering af
fælleskommunale huslejenævn må dog ikke ske på en sådan måde, at nærhedsprincippet, som
er et væsentligt element i huslejenævnsordningen, sættes ud af kraft.
Ud over, at de enkelte nævn hermed sikres et vist minimum af sager, der gør det muligt at
oparbejde en praksis og rutine for behandling og afgørelse af huslejenævnssager, ligger der
ligeledes en økonomiske besparelse i denne konstruktion.
Såfremt der etableres fælleskommunale huslejenævn, bør kommunerne afklare, hvorledes
udgifter og indtægter skal fordeles imellem kommunerne. Ligeledes bør det afklares, hvorledes
udpegningsproceduren skal fastlægges.
Der er ikke noget til hinder for, at der etableres fælleskommunale huslejenævn på tværs af
regionsgrænserne. I sådanne tilfælde er det vigtigt at afklare forhold, som påvirkes af denne
omstændighed, så som beskikkelse af nævnsformanden.
Huslejenævn, samt ankenævnet i Københavns Kommune, udgør en del af den offentlige
forvaltning og er dermed administrative myndigheder eller forvaltningsorganer. Dette betyder,
at nævnene er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven.
I
stk. 2
foreslås, at i kommuner, hvori der er nedsat mere end et nævn, påhviler det nævnene
ved indbyrdes samarbejde at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede
retningslinjer.
I kommuner, der har valgt at oprette mere end et huslejenævn, påhviler det nævnene at sørge
for, at deres sagsbehandling sker efter ensartede retningslinjer.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at der ikke blandt de enkelte nævn i kommunen
opstår forskellige opfattelser af gældende ret. Eventuelle tvivlsspørgsmål må tages op og
afklares blandt nævnene. Nævnene må samtidig sikre, at deres sagsbehandling i det
væsentlige foregår på samme måde og efter samme procedure.
Hensigten hermed er at opretholde kvaliteten af nævnenes afgørelser.
Der er på nuværende tidspunkt nedsat mere end et nævn i Københavns Kommune samt
Aarhus Kommune.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 35 og angår nedsættelsen af huslejenævnene.
Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 80
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 1, at et huslejenævn skal bestå af
en formand og to andre medlemmer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 2, at formanden beskikkes af
Transport- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have
239
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller
lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 3, at de to andre medlemmer
vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og
de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Etablerer
flere kommuner efter § 35, stk. 1, et fælleskommunalt huslejenævn, foretages indstilling efter
1. pkt. af de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i de omfattede kommuner.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 4, at såfremt der ikke findes større
udlejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet som nævnt i
stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal
være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er
udlejer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 5, at i sager om tvister efter §§ 79
a-79 c i lov om leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale
forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har
ikke stemmeret, jf. § 42, stk. 3, i nævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 6, at der vælges en suppleant for
hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 7, at udnævnelsen af formand,
medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde af
huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.
I
§ 80, stk. 1,
foreslås, at et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.
Hvert huslejenævn består skal bestå af tre medlemmer, herunder en formand samt to menige
medlemmer.
Formanden udpeges af Transport- og Boligministeriet efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen, mens de øvrige medlemmer indstilles af kommunens større udlejer-,
henholdsvis lejerforeninger. Nævnets menige medlemmer skal således medvirke til at sikre, at
der opnås tilstrækkeligt et kendskab til både udlejer og lejerforhold ved nævnets behandling af
sager.
Nævnets menige medlemmer skal samtidig repræsentere henholdsvis udlejer- og
lejerinteresserne i sagen. Nævnets formand skal derimod være upartisk og uden væsentlig
interesse i lejer- og udlejerforhold.
Der henvises til stk. 2 og 3 for nærmere om udpegning af samt kravene til nævnets formand
og øvrige medlemmer.
Nævnets medlemmer er underlagt de almindelige habilitetsregler i forvaltningslovens kapitel 2.
I
stk. 2
foreslås, at formanden beskikkes af Transport- og Boligministeriet efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Formanden må
ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt
interesseret i ejendomshandler.
240
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen angår beskikkelsen af samt kravene til huslejenævnets formand.
Der gælder ingen særlige regler for, hvordan kommunen skal ansætte formanden. Efter
kommunens indstilling af en person til formandsposten beskikkes den pågældende af
Transport- og Boligministeriet. Ministeriet må i den forbindelse sikre, at den pågældende
kandidat er egnet til posten og i øvrigt opfylder betingelserne til hvervet.
Bestemmelsen fastlægger et generelt habilitetskrav til de personer, som skal fungere som
formænd for huslejenævnene. Formålet hermed at sikre, at der ikke beskikkes personer til
hvervet som formand, som grundet deres erhvervsmæssige aktiviteter kan risikere speciel
inhabilitet i et ikke uvæsentligt antal af nævnets sager.
Reglerne om valget af nævnets formand samt øvrige medlemmer tilsigter at sikre, at valget
sker efter rent saglige, upartiske linjer, således at nævnet kan nyde ubetinget tillid i
befolkningen.
Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om den pågældende generelt er egnet til at
varetage hvervet, herunder en vurdering af, om der foreligger en særlig tilknytning til
grundejer- eller lejerorganisationer eller erhvervsmæssige interesser i ejendomshandel.
Vurderingen må gå på, om tilknytningen har en sådan styrke, at der er risiko for at så tvivl om
formandens upartiskhed. Som følge heraf kan personer, som udøver erhvervsmæssig handel
med ejendomme i et ikke uvæsentlig omfang, ikke beskikkes til formænd. Afgørende vil i den
forbindelse være, om formanden har en personlig økonomisk interesse i lejeniveauet for et
bestemt område.
Kravene er ikke til hinder for, at formanden kan være menigt medlem af udlejer- eller
lejerorganisationer, så længe et sådant medlemskab ikke kan skabe tvivl om formandens
upartiskhed.
I
stk. 3
foreslås, at de to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af
henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal
begge være kendt med huslejeforhold. Etablerer flere kommuner efter § 79, stk. 1, et
fælleskommunalt huslejenævn, foretages indstilling efter 1. pkt. af de større udlejerforeninger
og de større lejerforeninger i de omfattede kommuner.
Til de menige medlemmer af huslejenævnet stilles alene krav om, at de skal være kendt med
huslejeforhold. De pågældendes uddannelse og erhverv er således uden betydning. Kommunen
må vælge de bedst kvalificerede blandt de indstillede kandidater.
Etableres der et fælleskommunalt nævn, vil alle større udlejer- og lejerforeninger i én eller
flere af de kommuner, der indgår som en del af det geografiske område for det
fælleskommunale huslejenævn, være indstillingsberettigede. Det vil således kunne
forekomme, at flere lejer- og udlejerorganisationer vil være indstillingsberettigede.
Valget som medlem af huslejenævnet er personligt. Et medlem kan således ikke kræves
udskiftet af den indstillende forening, såfremt den pågældendes tilknytning til foreningen
ophører.
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at de i bestemmelsen nævnte foreninger indstiller et
passende antal kandidater. Kommunalbestyrelsen må tage udgangspunkt i de indstillede
kandidater til valg af medlemmer af huslejenævnet. Medmindre det står klart, at en af de
indstillede kandidater er uegnet som huslejenævnsmedlem, kan kommunalbestyrelsen ikke gå
uden om de indstillede kandidater.
241
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Menige huslejenævnsmedlemmer indstilles af, men vælges ikke som repræsentanter for
henholdsvis udlejer- og lejerforeningerne. Det forudsættes derfor ikke, at de i hvervet som
nævnsmedlem også har en tilknytning til den indstillende forening. Det ligger til grund for
indstillingen af nævnsmedlemmerne, bortset fra formanden, at de på et generelt plan skal
varetage de interesser, som foreningerne står for. Dette gælder tilsvarende for suppleanterne.
Denne generelle interesse begrunder ikke i sig selv inhabilitet.
På udlejersiden er det foreninger af udlejere, som er indstillingsberettigede, jf. dog stk. 4. I
tilfælde, hvor der er flere foreninger, som ønsker at indstille medlemmer til huslejenævnet,
herunder grundejerforeninger, bør det således vurderes, hvilke af de pågældende foreninger,
der repræsenterer udlejere. I denne forbindelse er det ikke afgørende, om foreningen
benævnes udlejerforening eller grundejerforening, men derimod i hvilket omfang foreningens
medlemmer er udlejere.
På samme måde er det afgørende for, om lejerforeninger er indstillingsberettigede, at
foreningerne består af lejere og repræsenterer lejernes interesser.
Det er samtidig et krav, at foreningen virker i kommunen. For de kandidater, der indstilles af
foreninger, kan der ikke stilles krav om, at udlejerrepræsentanter tillige skal være udlejere,
eller at lejerrepræsentanter ikke kan virke som udlejere. Der kan ligeledes ikke stilles krav om,
at nævnsmedlemmerne skal være bosat i den pågældende kommune.
Uenighed om hvilke af kommunens foreninger, der skal tildeles ret til at indstille kandidater,
kan indbringes for Familieretshuset, som varetager det kommunale tilsyn.
Hvis ingen udlejer- eller lejerforeninger opfylder betingelserne for at være
indstillingsberettigede, finder stk. 4 anvendelse. Kommunalbestyrelsen vælger herefter
nævnsmedlemmerne uden indstilling.
I
stk. 4
foreslås, at såfremt der ikke findes større udlejerforeninger eller lejerforeninger i
kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om
valg af medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af
nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet
medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.
Bestemmelsen fastslår, at kommunen selv udvælger nævnets øvrige to medlemmer, såfremt
kommunens indstillingsberettigede udlejer- og lejerforeninger ikke afgiver indstilling af
kandidater, eller såfremt der ikke findes sådanne foreninger i kommunen.
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger nævnsmedlemmerne uden indstilling, skal det medlem,
der repræsenterer udlejerne være en grundejer, der tillige er udlejer. Det medlem, der vælges
til at repræsentere lejerforeningerne skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.
I
stk. 5
foreslås, at i sager om tvister efter §§ 154-156 i lov om leje tiltrædes nævnet af en
person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af
kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf. § 87, stk. 3, i nævnet.
Bestemmelsen fastslår, at ved tvister om lejeres tilsidesættelse af god skik og orden, skal en
sagkyndig i sociale forhold deltage i behandlingen af sagen.
Idet sociale forhold ofte kan have væsentlig betydning i sager af den type, skal nævnet bistås
af en sagkyndig i sociale forhold, når der behandles tvister om lejerens tilsidesættelse af god
242
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
skik og orden. Formålet hermed er at sikre, at nævnet opnår et bedre kendskab til de sociale
forhold, som kan ligge til grund for tvistens opståen.
Den sagkyndige har ikke stemmeret og er således alene rådgivende. Den sagkyndige kan
skabe forbindelse til sociale myndigheder, som derved kan bistå lejeren.
Sager om lejeres tilsidesættelse af god skik og orden behandles af huslejenævnene, jf.
lejelovens § 156. Huslejenævnene har imidlertid ikke kompetence til at træffe afgørelse om
opsigelse eller ophævelse af et lejemål begrundet i lejerens manglende overholdelse af god
skik og orden. Nævnene har alene mulighed for at træffe afgørelse om, at lejeren tildeles en
advarsel, eller at lejeforholdet gøres betinget efter lejelovens § 155.
Ved behandlingen af sager om god skik og orden, skal huslejenævnet samtidigt undersøge
mulighederne for, at lejeren kan gøre brug af sociale tilbud fra kommunen jf. § 84, stk. 3.
I
stk. 6
foreslås, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt
sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.
Bestemmelsen fastslår, at der vælges en suppleant for hvert af nævnets medlemmer samt for
den socialt sagkyndige.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at nævnet altid er beslutningsdygtigt. Er et
nævnsmedlem således ikke i stand til at deltage i forbindelse med afgørelsen af en sag,
indtræder medlemmets suppleant i stedet for.
Det ligger til grund for indstillingen af nævnsmedlemmerne, bortset fra formanden, at de på et
generelt plan skal varetage de interesser, som foreningerne står for. Dette gælder tilsvarende
for suppleanterne. Denne generelle interesse begrunder ikke i sig selv inhabilitet.
Der kan vælges flere suppleanter for hvert medlem, såfremt det findes hensigtsmæssigt.
I
stk. 7
foreslås, at udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.
Et medlem kan dog vælge at udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.
Bestemmelsen fastslår, at nævnets medlemmer vælges for en periode på indtil 4 år. Dette
gælder for såvel nævnets formand, som de øvrige medlemmer samt suppleanter. Ethvert
medlem af nævnet kan imidlertid vælge at udtræde efter at være fyldt 67 år.
Træder et nævnsmedlem i funktionsperioden ud af huslejenævnet på grund af alder, indtræder
vedkommendes suppleant i nævnet. Der skal herefter vælges en ny suppleant for den
resterende funktionsperiode.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 36 i den gældende
boligreguleringslov og omhandler valget af, samt kravene til huslejenævnets medlemmer.
Der henvises til afsnit 2.9.1.2 og 2.9.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 81
243
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 1, at formand, medlem eller
suppleant skal opfylde betingelserne i § 109, stk. 2, i lov om leje, bortset fra betingelsen om
dansk indfødsret.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 2, at bestemmelserne i § 109, stk.
3, i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 3, at nævnsmedlem eller suppleant
er pligtig at møde i nævnet efter behørig indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald
oplyses, straffes med bøde.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 4, at bestemmelserne
i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
I
§ 81, stk. 1,
foreslås, at formand, medlem eller suppleant skal være myndige og uberygtede.
De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af
de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Bestemmelsen fastslår en række betingelser, som skal være opfyldt af personer, som
beskikkes til at være medlem huslejenævnet.
Betingelserne skal ikke alene være opfyldt ved beskikkelsen, men også under de pågældendes
virke som medlemmer af nævnet. Ophører nogen af de nævnte betingelser med at være
opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
I
stk. 2
foreslås, at personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund,
eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive
beskikket.
Bestemmelsen fastslår, at personer, der er fyldt 65 år, kan begære sig fritaget for at blive
beskikket som medlem af nævnet. Retten til at begære sig fritaget gælder uanset hvilken
medlemspost, personen beskikkes til. Herudover kan personer, der for mindre end 4 år siden
blev beskikket til at være medlem af et huslejenævn, begære sig fritaget for en ny
beskikkelse.
Anden rimelig grund til at begære sig fritaget kan fx være den pågældendes helbred.
I
stk. 3
foreslås, at nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter behørig
indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.
For at sikre, at nævnets medlemmer så vidt muligt giver møde i nævnet efter at være korrekt
indkaldt, kan udeblivelse uden lovligt forfald straffes med bøde.
Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede jf. § 87, stk. 3.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at sagsbehandlingstiden i nævnet bliver unødig lang
som følge af, at der ikke kan træffes afgørelse, fordi et medlem er fraværende.
Oplyser et medlem af nævnet, at vedkommende ikke kan møde i nævnet, indkaldes
vedkommendes suppleant.
Ved lovligt forfald forstås fravær på grund af fx sygdom, sygdomskarantæne eller
varetægtsfængsling.
244
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 4
foreslås, at bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende
anvendelse.
Reglerne i retsplejeloven, som der henvises til, omhandler tilfælde, hvor rettens personer skal
eller kan vige deres sæde. Reglerne angår den specielle inhabilitet.
Er en sag afgjort ved nævnet under medvirken af et inhabilt nævnsmedlem, vil afgørelsen
være ugyldig. Sagen vil derfor skulle behandles på ny. I den forbindelse vil det pågældende
nævnsmedlems suppleant træde i stedet.
Sagens parter kan ikke give afkald på at gøre en indsigelse om inhabilitet gældende.
Fristreglen i § 89, stk. 2, er ikke til hinder for, at retten kan behandle en påstand om
inhabilitet.
Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 60, stk. 1, og 61.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 37 i den gældende
boligreguleringslov og omhandler de generelle krav og betingelser, som skal være opfyldt af
huslejenævnets medlemmer.
Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 82
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 38, at kommunalbestyrelsen skal stille de
fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette.
Kommunen afholder udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold mv.,
og formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan
tillægge formanden, øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter og
mediatorer efter § 42, stk. 1, vederlag for deres virksomhed.
I
§ 82
foreslås, at kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet
og sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets
virksomhed medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens og medlemmernes udlæg i
anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden, øvrige
nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter og mediatorer efter § 87, stk. 1,
vederlag for deres virksomhed.
Bestemmelsen angår kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre, at huslejenævnet har
lokaler til rådighed samt i øvrigt at sikre, at nævnet har de fornødne faciliteter. Kommunen
afholder udgifterne til nævnets virksomhed, herunder til kontorhold, medlemmernes eventuelle
udlæg samt vederlag for medlemmernes virksomhed.
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at sikre, at bestemmelsen opfyldes således, at
nævnet har de fornødne forhold til, at nævnet kan udføre sit arbejde effektivt. Den enkelte
kommunalbestyrelse fastsætter endvidere selv aflønningen af nævnets medlemmer, herunder
vederlagets karakter og størrelse.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 38 om kommunalbestyrelsens pligt til at sikre forholdene vedrørende
huslejenævnets arbejde.
Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige bemærkninger.
245
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Til § 83
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 1, at indbringelse af sager for
huslejenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved
indbringelse af sager for huslejenævnet skal der betales et beløb på 314 kr. for hver sag. Ved
indbringelse af sager efter § 59 a, stk. 4, i lov om leje betales et beløb på 524 kr. Ved
indbringelse af sager efter § 5, stk. 3, betales et beløb på 4.000 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er
fastsat i 2020-niveau. Beløbene reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 2, at udlejeren skal betale et beløb
på 6.000 kr. til huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Beløbet er fastsat i
2020-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 3, at senest 1 uge efter sagens
indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med
angivelse af, at han må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan
forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor
I
§ 83, stk. 1,
foreslås, at indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt. Den
nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal
der betales et beløb på 315 kr. for hver sag. Ved indbringelse af sager efter § 133, stk. 2, i lov
om leje betales et beløb på 526 kr. Ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3, i lov om leje,
betales et beløb på 4.016 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én
gang årligt, jf. § 102.
Bestemmelsen stiller krav om, at ved indbringelse af sag for huslejenævnet, skal den
nødvendige dokumentation vedlægges. Der skal tillige betales et gebyr, når en sag indbringes
for nævnet.
Gebyret for indbringelse af sag for nævnet fastsættes til 315 kr. Ved indbringelse af sag om
forhåndsgodkendelse efter § 133, stk. 2, i lov om leje, skal der indbetales et gebyr på 526 kr.
Begge beløb er fastsat i 2021-niveau og reguleres årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks.
Ved indbringelse af sager om besigtigelse i henhold til § 19, stk. 3, i lov om leje, skal der
indbetales et gebyr på 4.016 kr. (2021-niveau). Beløb afholdt til besigtigelsen vil kunne indgå i
opgørelsen af, hvorvidt investeringskravet i § 19, stk. 2, i lov om leje er overholdt. Der betales
beløb for hvert lejemål, der besigtiges.
Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om en vis brugerbetaling til dækning af de
administrative udgifter, uden at betalingen bliver af en sådan størrelse, at den forhindrer lejere
med almindelige indkomster i at indbringe sager for nævnet.
Sager skal indbringes for nævnet af en af sagens parter. Det i bestemmelsen angivne beløb
betales pr. sag, uanset hvor mange lejere, der i fællesskab indbringer sagen for nævnet. Det
samme gælder, såfremt udlejeren indbringer en sag, der omfatter flere lejere. Flere lejere kan
således samtidigt indbringe enslydende klagepunkter for hver deres lejeforhold med den
virkning, at det betragtes som én sag. Det afgørende vil i den forbindelse være, om der er tale
om en samlet sagsbehandling af spørgsmålet, eller om lejernes klager hver især kræver
individuel sagsbehandling.
246
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Hvorvidt der er tale om en eller flere sager afhænger ikke af, hvor mange lejere sagen
vedrører, og som er parter i sagen. En udlejer kan således indbringe én sag for nævnet, som
angår mange lejere. Det er samtidig ikke afgørende, om klagepunkterne indbringes ved én
eller flere skrivelser.
Indbringer udlejeren fx en varsling af lejeforhøjelse for nævnet, efter at
beboerrepræsentationen eller lejerne har fremsat indsigelse, skal der alene betales ét gebyr på
trods af, at sagen vedrører flere lejemål. Ønsker udlejeren en forhåndsgodkendelse af
lejeforhøjelser i forbindelse med udførelsen af forbedringsarbejder, vil det afgørende for, om
der er tale om en eller flere sager, være, om der er tale om flere forskellige
forbedringsarbejder, som hver især kræver individuel sagsbehandling af nævnet.
I huslejenævnene behandles sagerne på skriftligt grundlag, og ved sagsbehandlingen
forudsættes, at parterne ikke er repræsenteret ved advokat.
Er der ikke indsendt den nødvendige dokumentation, anmoder nævnet den pågældende part
om at indsende de nødvendige oplysninger inden en fastsat frist. Såfremt fristen for
indsendelse af manglende dokumentation ikke overholdes, kan nævnet fortolke tavsheden på
den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for
afgørelsen jf. § 87, stk. 2.
Indbringelse af sager for huslejenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning.
I
stk. 2
foreslås, at udlejeren skal betale et beløb på 6.024 kr. til huslejenævnet, når lejeren
får fuldt medhold i nævnet. Beløbet er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. §
102.
Bestemmelsen fastslår, at såfremt lejeren får fuldt medhold i sin sag ved huslejenævnet,
pålægges udlejeren at betale et beløb på 6.024 kr. til nævnet.
Det vil sige, at såfremt lejeren får fuldt medhold i en klage ved nævnet, skal udlejeren ved at
betale et beløb på 6.024 kr. bidrage til de udgifter, der er forbundet med sagens behandling.
Beløbet udløses, når sagsbehandlingen i huslejenævnet fører til en afgørelse fra nævnet, som
betyder, at udlejeren har tabt sagen.
Der er alene tale om fuldt medhold, hvis alle lejerens klagepunkter imødekommes. Vælger
lejeren at opgive klagepunkter under sagens behandling, kan lejeren ikke få fuldt medhold i
sagen. Det er imidlertid uden betydning, om sagen er indbragt af lejeren eller af udlejeren. Får
lejeren således fuldt medhold i en sag, som er indbragt for nævnet af udlejeren, vil udlejeren
blive pålagt et gebyr på 6.024 kr.
Der er ikke krav om, at lejere hos huslejenævnet skal formulere en egentlig påstand, og det
kan ikke knyttes op på en påstand, hvorvidt lejeren har fået fuldt medhold. Det kræves heller
ikke, at lejerne formulerer påstande af en vis klarhed, for at lejerne kan få fuldt medhold.
Huslejenævnet kan således behandle sagen, selv om lejeren ikke har formuleret en klar
påstand eller et klart krav til sagens udfald. Nævnet kan efter omstændighederne fortage en
præcisering af lejerens krav som led i oplysning af sagen. Har lejeren ikke formuleret en klar
påstand eller et klart krav, vil lejeren som udgangspunkt ikke kunne få fuldstændigt medhold,
medmindre lejerens ønske til sagens udfald klart fremgår på anden måde end i en egentlig
påstand. Nævnet må i så fald konkret afgøre, om lejeren har fået fuldt medhold.
247
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Huslejenævnet må se på tvistens omdrejningspunkt og se, hvor meget medhold lejer og
udlejer har fået ved afgørelsen.
Udlejere vil kunne undgå at ifalde betalingen på 6.024 kr., hvis de under huslejenævnssagen
helt eller delvist imødekommer modpartens synspunkter.
Reglen finder anvendelse for alle sager for huslejenævnet, hvor udlejeren er part. Der kan
således også pålægges udlejeren et gebyr i en sag mellem udlejeren og Grundejernes
Investeringsfond. Udlejeren har mulighed for at prøve selve afgørelsen om gebyret ved
boligretten.
I sager om forhåndsgodkendelser, hvor der ikke er en tvist, vil udlejeren heller ikke kunne
ifalde betaling.
Indgår parterne forlig efter, at lejeren har indbragt sag for nævnet, ophæves sagen. Der
pålægges i så fald ikke udlejeren et gebyr.
Gebyret pålægges udlejeren for hver sag, hvori lejeren får fuldt medhold. Har lejeren anført
flere klagepunkter, må der af nævnet foretages en vurdering af, om der er tale om en eller
flere sager.
Såfremt sagen efterfølgende indbringes for huslejeankenævnet i København, er det udfaldet af
sagen i ankenævnet, der er afgørende for, om udlejeren skal betale gebyr. Udlejeren pålægges
derfor alene et gebyr, såfremt lejeren får fuldt medhold i ankenævnet. Vælger en af parterne
at indbringe sagen for boligretten, vil rettens afgørelse imidlertid ikke have betydning for
huslejenævnsgebyret.
Tilsvarende andre beløb i lejelovgivningen reguleres gebyrets størrelse én gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
I
stk. 3
foreslås, at senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i
lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at denne må fremsætte sine
ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige
omstændigheder taler herfor.
Bestemmelsen fastslår, at efter sag er indbragt for nævnet, underrettes den anden part om
sagen senest en uge efter indbringelsen med henblik på at give parten mulighed for at komme
med sine bemærkninger.
Bestemmelsen har til hensigt, at det undgås, at nævnets sagsbehandlingstid bliver unødig
lang.
Såfremt nævnet ikke overholder bestemmelsens frister, vil afgørelsen efter omstændighederne
være ugyldig. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt manglerne ved afgørelsen er så
væsentlige, at sagen må gå om.
En part kan anmode nævnet om fristforlængelse til at fremsætte sine ytringer. Nævnet må i
den forbindelse foretage en vurdering af, om forholdene indebærer, at der skal gives parten
fristforlængelse til at indgive sine bemærkninger. Som eksempel på omstændigheder, der kan
tale for at indrømme fristforlængelse, kan nævnes den situation, hvor en part er repræsenteret
ved advokat eller lign., som har behov for at indhente oplysninger fra parten. Der kan ligeledes
indrømmes fristforlængelse i særligt komplicerede sager samt i sager, som implicerer mange
lejere.
248
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 39 i den gældende
boligreguleringslov og angår indbringelse af sager for huslejenævnet.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 84
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 1, at nævnet træffer afgørelse om
afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 2, at nævnet selv afgør, hvilke
nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af den
enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle
offentlige myndigheder og private.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 3, at i sager efter §§ 154-156 i lov
om leje skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 155, stk. 1, i
lov om leje, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra
kommunen, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 4, at nævnet fastsætter en frist, der
normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens
parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler
herfor.
I § 84,
stk. 1,
foreslås, at nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes
egnet til behandling ved nævnet.
Bestemmelsen indebærer, at huslejenævnet foretager en vurdering af, om nævnet har
kompetence til at behandle indkomne klager, og om sagerne egner sig til at blive behandlet af
nævnet.
Huslejenævnet skal afvise sager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. Skønnes
en sag at være uegnet til behandling i nævnet, eller har nævnet i øvrigt ikke kompetence til at
behandle spørgsmålet, må sagen i stedet indbringes for boligretten eller eventuelt fogedretten,
jf. § 92, stk. 1.
Der kan, for så vidt angår andre retsområder, som omfatter nævnsbehandling af tvister,
henvises til lov om forbrugerklagenævnet § 7, hvoraf fremgår, at nævnet afviser klager, der
ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. En tilsvarende bestemmelse findes i
ligestillingslovens § 20.
Det almindelige udgangspunkt for huslejenævnssager er, at sagerne kan behandles på
skriftligt grundlag. Nævnet kan således bl.a. ikke foranstalte bevisførelse, herunder afhøring af
parter og vidner. Reglen indebærer således, at nævnet skal afvise klager, hvis behandling
forudsætter en egentlig bevisførelse. Er sagens parter uenige om forhold, som fordrer, at der
fx sker afhøring af vidner eller syn og skøn, må nævnet afvise klagen og henvise til, at sagen
anlægges ved boligretten.
Nævnet må også i øvrigt afvise sager, som skønnes mere egnede til behandling ved
domstolene, eller som det i øvrigt giver anledning til betænkelighed at behandle i nævnet.
249
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Huslejenævnets afvisning af sager efter bestemmelsen er afgørelser i forvaltningslovens
forstand. Sådanne afgørelser kan indbringes for boligretten, der kan tage stilling til
kompetencespørgsmålet som 1. instans, herunder eventuelt hjemvise sagen til fornyet
behandling i huslejenævnet.
I
stk. 2
foreslås, at nævnet selv afgør, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af
nævnet i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve
fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.
Bestemmelsen vedrører officialprincippet, hvorefter nævnet selv vurderer, hvilke
undersøgelser der skal foretages, samt hvilke oplysninger der skal indhentes, for at sagen
oplyses tilstrækkeligt.
Nævnets sagsbehandling foregår efter officialmaksimen. Princippet er ikke lovfæstet, men
følger af almindelige retsgrundsætninger. Det er herefter op til nævnet at sikre, at sagen bliver
tilstrækkelig belyst og korrekt juridisk vurderet. Nævnet kan ikke blot henholde sig til de
oplysninger, som sagens parter indgiver. Nævnet har således pligt til selv at oplyse sagen i
fornødent omfang, både for så vidt angår det retlige som det faktiske grundlag.
Nævnets sagsbehandling er omfattet af forvaltningslovens § 19. Nævnet har derfor pligt til at
foretage høring af en part, såfremt der senere i sagsforløbet fremkommer oplysninger til
ugunst for den pågældende, som er af væsentlig betydning for afgørelsen af sagen.
Det er op til nævnet at vurdere, hvilke oplysninger der skal indhentes, for at den indbragte sag
oplyses tilstrækkeligt til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. I den forbindelse anmoder
nævnet parterne om at indsende relevante oplysninger, som de er i besiddelse af. Såfremt en
part ikke indsender oplysninger, som nævnet har anmodet om, må nævnet anlægge et skøn
ud fra i øvrigt tilgængelige oplysninger. Det kan bl.a. få betydning i sager om lejens størrelse,
hvor lejen fastsættes omkostningsbestemt.
Fremsender en part ikke oplysninger, som nævnet har krævet, vil nævnet kunne fortolke den
pågældendes tavshed på den for modparten mest gunstige måde. Dette gælder dog ikke for så
vidt angår oplysninger, som nævnet uden videre besvær kan indhente andetsteds fra. Det er
ikke forbundet med yderligere sanktioner, såfremt en part ikke efterkommer nævnets krav om
fremsendelse af oplysninger.
Parterne er således forpligtede til selv at bidrage til sagens oplysning, i det omfang det må stå
dem klart, at bestemte oplysninger er relevante for sagens behandling. Har en part fremsendt
oplysninger til nævnet i forbindelse med nævnets behandling af en sag, har parten mulighed
for at fremlægge de pågældende oplysninger i forbindelse med en senere boligretssag, uanset
om nævnet lader oplysningerne indgå i behandlingen af sagen.
Såfremt en part ikke efterkommer huslejenævnets nærmere specificerede krav om oplysning
og dokumentation, der er fornødne for afgørelse af sagen, vil parten som udgangspunkt være
afskåret fra at fremlægge sådanne oplysninger i boligretten, hvis modparten protesterer
herimod.
Nævnet fastlægger sagens genstand ud fra klagens formulering. Nævnet må i den forbindelse
foretage en vurdering af, hvilke nærmere spørgsmål, der skal behandles. Nævnet kan ikke af
egen drift inddrage spørgsmål, som ikke kan anses for indeholdt i klagen, men nævnet er ikke
begrænset af de forhold, som anføres af parterne i relation til klagen.
Gør lejerne således fx indsigelse mod en varslet forbedringsforhøjelse og begrunder
indsigelsen i et konkret forhold, må nævnet af egen drift tillige foretage en undersøgelse af,
250
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
om der er andre mangler ved varslingen, end anført af lejerne. Såfremt en lejer gør indsigelse
mod en eller flere poster i en fraflytningsrapport, må huslejenævnet først undersøge, om
udlejeren har overholdt de formelle regler omkring fraflytningssynet samt
fraflytningsrapporten.
I
stk. 3
foreslås, at i sager efter kapitel 18 i lov om leje skal nævnet dog altid, inden der
pålægges en lejer en retsfølge efter § 155, stk. 1, i lov om leje, undersøge mulighederne for,
at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet vurderer, at der er tale
om en sag af social karakter.
Bestemmelsen henviser til reglerne i kapitel 18 i lejeloven, som angår sager om lejerens
tilsidesættelse af god skik og orden.
Efter bestemmelsen skal nævnet undersøge mulighederne for at gøre brug af tilbud fra den
kommunale socialforvaltning i sager efter lejelovens kapitel 18.
Lejerens sociale forhold har ofte betydning i sager, der angår lejerens manglende overholdelse
af god skik og orden. Bestemmelsen fastslår, at nævnet har pligt til at undersøge, om lejeren
kan gøre brug af tilbud fra kommunen, såfremt der er tale om en sag af social karakter.
Nævnet har pligt til at undersøge mulighederne herfor, forinden nævnet beslutter, at gøre
lejeforholdet betinget eller tildele lejeren en advarsel efter lejelovens § 155, stk. 1.
Nævnet kan indhente mere generelle oplysninger om sociale tilbud eller oplysninger, der
vedrører den pågældende lejers konkrete muligheder for at gøre brug af tilbud fra den
kommunale socialforvaltning. Dette forudsætter imidlertid, at forvaltningslovens betingelser er
opfyldt, og at nævnet i øvrigt finder det af betydning.
Nævnet kan opfordre kommunen til at tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne efter § 81 i lov om social service. Er funktionsevnen betydeligt
nedsat, og kan den pågældende ikke tage vare på sine egne interesser, skal kommunen efter
§ 82 i lov om social service yde hjælpen, uanset om vedkommende har givet samtykke.
I
stk. 4
foreslås, at nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger for
besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges
af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
Bestemmelsen fastslår, at der som udgangspunkt gælder en frist på 2 uger for besvarelse af
nævnets spørgsmål eller anmodninger.
Huslejenævnet har en pligt til at foretage høring af sagens parter i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler herom. Hvis nævnet stiller spørgsmål til sagens parter eller andre,
skal der fastsættes en frist for besvarelse, der ikke bør overstige 2 uger, medmindre der
foreligger særlige forhold.
Reglerne om partshøring suppleres af forvaltningslovens regler om kontradiktion jf.
forvaltningslovens § 19. Afgørelse kan herefter ikke træffes, før en part er gjort bekendt med
eller har fået lejlighed til at udtale sig om oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som parten ikke antages at være bekendt med er i myndighedens
besiddelse. Retten til kontradiktion omfatter dog kun oplysninger, som er til ugunst for parten
og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
251
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Pligten til partshøring skal ses i sammenhæng med det forhold, at huslejenævnssager
behandles efter officialmaksimen jf. § 84, stk. 2. Høringspligten omfatter ikke alene
oplysninger, som fremkommer ved udtalelser fra modparten, men også oplysninger, som
nævnet selv indhenter.
Høringspligten gælder, uanset om parten har kendskab til de pågældende oplysninger eller ej,
idet det afgørende er, om det kan antages, at parten har kendskab til, at myndigheden er i
besiddelse af oplysningerne, og at oplysningerne dermed vil kunne indgå i
beslutningsgrundlaget.
Hvorvidt der er en pligt for nævnet til at foretage partshøring af oplysninger i sager om det
lejedes værdi afhænger af, om der er konkrete oplysninger om lejens størrelse i et
sammenligningslejemål. Konkrete oplysninger om sammenligningslejemål er faktiske
oplysninger i forvaltningslovens forstand. Høringspligten indtræder, hvis sådanne konkrete
oplysninger indgår i nævnets sagsbehandling, medmindre høring kan undlades af andre
årsager. Der henvises til forvaltningslovens § 19, stk. 2, om i hvilke tilfælde, partshøring kan
undlades.
Det gælder endvidere efter forvaltningslovens § 21, at en part på ethvert tidspunkt af sagens
behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til
sagen. Denne ret er dog begrænset af en række undtagelser, herunder at en lovbestemt frist
for sagens afgørelse overskrides på grund af udsættelsen, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2.
Udlejeren og lejeren har pligt til efter anmodning fra huslejenævnet at indsende oplysninger.
For at undgå, at sagens parter kan forhale sagens behandling, fastsætter nævnet som
udgangspunkt en frist på 2 uger til besvarelse af nævnets spørgsmål og anmodninger.
Overholdes fristen ikke, træffer nævnet afgørelse på det foreliggende grundlag. Den part, der
trods nævnets opfordring ikke har fremskaffet de fornødne oplysninger, må da selv bære
eventuelle uheldige følger heraf.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 40 om huslejenævnenes pligt til at indhente oplysninger til brug for
sagens behandling.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 85
Efter den gældende boligreguleringslovs § 40 a, stk. 1, gælder, at ved behandling af sager,
hvori spørgsmålet om fordelingen af arbejderne mellem vedligeholdelse og forbedring indgår,
skal huslejenævnet indhente relevante oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond, når
huslejenævnet inden for de seneste 3 år, i henhold til § 61 b, stk. 2, har modtaget orientering
om, at ejendommen har været udtaget til kontrol. Dette gælder dog ikke sager om
forhåndsgodkendelse efter §§ 59 a og 59 b i lov om leje.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 40 a, stk. 2, gælder, at boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om huslejenævnenes adgang til oplysninger fra Grundejernes
Investeringsfond, herunder at afgørelserne gøres tilgængelige på en digital platform.
I
§ 85, stk. 1,
foreslås, at ved behandling af sager, hvori spørgsmålet om fordelingen af
arbejderne mellem vedligeholdelse og forbedring indgår, skal huslejenævnet indhente
relevante oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond, når huslejenævnet inden for de
seneste 3 år, i henhold til § 74, stk. 2, har modtaget orientering om, at ejendommen har
252
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
været udtaget til kontrol. Dette gælder dog ikke sager om forhåndsgodkendelse efter §§ 133
og 134 i lov om leje.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at huslejenævnet ved behandling af sager, hvor
arbejders fordeling mellem vedligeholdelse og forbedring har relevans, altid får oplysning fra
Grundejernes Investeringsfond om, hvordan fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring
er for arbejderne hos Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen vil omhandle behandling af personoplysninger i form af en adresse.
Med relevante oplysninger menes enhver form for oplysning, som kan belyse, hvordan
arbejdernes fordeling mellem forbedring og vedligeholdelse er sket.
I
stk. 2
foreslås, at boligministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejenævnenes
adgang til oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond, herunder at afgørelserne gøres
tilgængelige på en digital platform.
Det er med bemyndigelsen hensigten, at der fastsættes hjemmel til, at Grundejernes
Investeringsfond kan udarbejde en digital platform, hvorpå kontrolsager kan gøres
tilgængelige for huslejenævnene. Dette skal medvirke til, at informationsudvekslingen mellem
Grundejernes Investeringsfond og huslejenævnene i mindre omfang medfører bureaukrati og
forsinket arbejdsgang.
Det er tillige med bemyndigelsen hensigten at fastsætte regler om tilgængeligheden af
platformen, således at det alene er Grundejernes Investeringsfond og huslejenævnene, som
kan tilgå denne.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 40 a.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 86
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 1, at nævnet kan foretage
besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 2, at nævnet kan indkalde parterne
og andre til møde i nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give møde ved en
befuldmægtiget.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 3, at nævnets formand sørger for
sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 4, at sagens parter modtager alle
oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens afgørelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk. 5, at i sager om tvister efter §§ 79
a-79 c i lov om leje skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter anmodning bistår
sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige
udtalelser
253
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
§ 86, stk. 1,
foreslås, at nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes til
besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
Bestemmelsen vedrører huslejenævnets behandling af sagen og fastslår, at nævnet har
mulighed for at foretage besigtigelse, såfremt nævnet vurderer, at en besigtigelse kan bidrage
til sagens oplysning. Besigtigelse vil særligt være relevant i sager, hvor nævnet skal tage
stilling til lejens størrelse.
Bestemmelsen skaber en udtrykkelig hjemmel til, at nævnet kan foretage besigtigelse.
Bestemmelsen giver huslejenævnet adgang til at besigtige det omtvistede lejemål og mulige
sammenligningslejemål, som nævnet enten selv er bekendt med, eller som parterne påberåber
sig. Bestemmelsen har sammenhæng med nævnets pligt til selv at oplyse sagen jf. § 84, stk.
2.
Besigtigelse kan fx være relevant i sager, hvor nævnet skal besigtige ejendommens
vedligeholdelsesstand eller vurdere værdien af udlejerens forbedringer.
Besigtigelse sidestilles med, at nævnet har stillet spørgsmål til parterne. Besigtigelsen
medfører således fristforlængelse, idet parterne skal have mulighed for at komme med indlæg
efter besigtigelsen. Parterne vil i den forbindelse som udgangspunkt have 2 uger til at indgive
deres svar, jf. § 84, stk. 4. En indkaldelse fra nævnet til besigtigelse eller afholdelse af møde
bevirker derved, at fristen på 4 uger efter § 87, stk. 1, til at træffe afgørelse udskydes, således
at nævnet må vente med at træffe afgørelse, til parterne har haft anledning til at kommentere
på besigtigelsen.
Sagens parter har krav på at blive indkaldt til besigtigelsen med mindst en uges varsel.
Nævnets formand skal ikke nødvendigvis deltage i besigtigelsen. Den kan således foretages af
udlejer- og lejerrepræsentanten uden formandens tilstedeværelse.
I
stk. 2
foreslås, at nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i nævnet. Begge parter
skal tilvarsles. De kan give møde ved en befuldmægtiget.
Når parter indkaldes til at møde i nævnet, er der ikke tale om en indkaldelse til at afgive
egentlig vidneforklaring i retsplejelovens forstand.
Huslejenævnet kan ikke holde møde med kun én af sagens parter, uden at den øvrige part er
blevet indvarslet til mødet. Muligheden for at indkalde parterne til at afgive forklaring for
nævnet forudsætter således, at begge parter indkaldes. Dette hænger sammen med, at der for
nævnsbehandlingen gælder det princip, at enhver af sagens parter har ret til at gøre sig
bekendt med og udtale sig om, hvad den anden part gør gældende.
Dette princip kan indebære en betragtelig afgørelsestid, medmindre nævnet fastsætter en kort
svarfrist efter et indlæg fra hver af parterne.
Parterne kan møde ved en befuldmægtiget.
I
stk. 3
foreslås, at nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til behandling i
nævnsmøde.
254
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det påhviler nævnets formand at sørge for, at sagerne forberedes til behandling i nævnsmøde.
Forberedelse af sagerne indebærer, at alle relevante oplysninger og forhold, som er
nødvendige for at kunne træffe den rigtige afgørelse, indhentes og belyses.
Sagerne forberedes inden nævnsmødet, hvor sagerne drøftes til afgørelse mellem nævnets tre
medlemmer.
I
stk. 4
foreslås, at sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning
for sagens afgørelse.
Bestemmelsen har sammenhæng med reglerne om partshøring og kontradiktion.
Sagens parter skal have udleveret alle oplysninger af betydning for sagens afgørelse, således
at parterne har mulighed for under sagen at kommentere på oplysningerne. Parterne vil
samtidig herved bedre kunne vurdere, hvorvidt de er enige i nævnets afgørelse, eller om de
derimod ønsker at indbringe afgørelsen for ankenævnet eller boligretten.
I
stk. 5
foreslås, at i sager om tvister efter §§ 154-156 i lov om leje skal nævnet give parterne
fornøden vejledning. Efter anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under
sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser.
Bestemmelsen omhandler sager, der vedrører lejerens manglende overholdelse af god skik og
orden jf. lejelovens §§ 154-156.
Bestemmelsen fastslår, at nævnet skal vejlede parterne i sager om lejerens manglende
overholdelse af god skik og orden, såfremt parterne har brug herfor. Nævnet skal samtidig
bistå parterne ved udformning af skriftlige udtalelser og indlæg i sagen.
Tvister om lejerens manglende overholdelse af god skik og orden kan føre til, at nævnet
pålægger lejeren en advarsel eller gør lejeforholdet betinget. Dette kan være medvirkende til,
at lejeforholdet senere ophæves. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at lejeren sikres den
fornødne bistand og hjælp således, at lejeren kan varetage sine interesser på betryggende vis i
forbindelse med sagen.
Der kan særligt være behov for, at lejeren bistås i sager, der angår lejerens sociale forhold.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 41.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige bemærkninger
Til § 87
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 1, at huslejenævnet skal træffe
afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 39, stk. 3,
eller efter § 40, stk. 4, eller hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet,
eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter §§ 79 a-79 b i lov om leje
kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 2, at i tilfælde, hvor fristen for svar
efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet fortolke
tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til
grund for afgørelsen.
255
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 3, at huslejenævnets afgørelse
træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme
udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 4, at nævnets afgørelse
protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om
stemmeafgivningen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 5, at nævnets afgørelse meddeles
klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje skal
forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten har svaret eller er mødt for nævnet.
Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§
43 og 44 og udlejerens meddelelsespligt efter § 107 a i lov om leje. Hvis afgørelsen ikke er
enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er lejeforholdet
gjort betinget, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje, angives såvel betingelserne som
tidspunktet for disses ophør.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk. 6, at såfremt nævnet har tiltrådt
iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige parterne, at indbringelse af afgørelsen
efter § 43 eller § 44 har opsættende virkning
I
§ 87, stk. 1,
foreslås, at huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt,
hvor nævnet har modtaget svar efter § 83, stk. 3, eller efter § 84, stk. 4, eller hvor fristen for
svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. §
86, stk. 2. I sager efter §§ 154-156 i lov om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af
mediation.
Bestemmelsen fastslår, at nævnet skal træffe afgørelse inden for en frist på 4 uger fra det
tidspunkt, hvor nævnet har modtaget modpartens svar efter sagens indbringelse, jf. § 83, stk.
3, eller svar fra en part på et spørgsmål eller en anmodning fra nævnet i henhold til § 84, stk.
4, eller hvor fristen herfor er udløbet. Det samme er tilfældet fra det tidspunkt, hvor parterne
har givet møde i nævnet efter § 86, stk. 2, eller nævnet har foretaget besigtigelse.
Nævnet skal give den anden part i retsforholdet underretning om sagens indbringelse senest 1
uge efter, at sagen er indbragt. Den pågældende har derefter 2 uger til at fremsætte sine
ytringer. Såfremt der ikke foretages yderligere, har nævnet 4 uger til at træffe afgørelse i
sagen, efter partens ytringer er indgivet, eller fristen herfor er udløbet. Det indebærer, at i
sager, hvor kun den anden part i retsforholdet skal høres, vil der være en ekspeditionstid på
højst i alt 7 uger, medmindre nævnet har forlænget svarfristen.
For at sagerne ikke trækker i langdrag og af hensyn til den anden part i retsforholdet, fremgår
det af stk. 2, at nævnet skal afgøre sagen, når svarfristen er udløbet, idet nævnet kan fortolke
tavsheden på den for modparten gunstigste måde. Dette kan medføre, at huslejenævnene vil
afvise krav om lejeforhøjelser, som senere, når oplysningerne fremkommer, viser sig at være
materielt er berettigede. Konsekvensen heraf vil være, at den klager, der på grund af egen
forsinkelse ikke kan få gennemført sit krav om lejeforhøjelse, må begynde forfra med ny
varsling til lejerne etc.
Det afgørende for fristens overholdelse vil være tidspunktet, hvor nævnet træffer afgørelse i
sagen. Fristen regnes indtil afgørelsestidspunktet, det vil sige den dag, hvor der træffes
afgørelse i et nævnsmøde, og afgørelsen protokolleres. Det er således ikke afgørende, hvornår
afgørelsen meddeles til sagens parter. Er fristen overskredet, kan den part, som har indbragt
sagen for huslejenævnet, indbringe sagen for boligretten uden først at afvente nævnets
afgørelse.
256
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Parterne skal hver især gøres bekendt med indlæg, som indsendes af den øvrige part i sagen
samt øvrige oplysninger, som huslejenævnet indhenter, og som får betydning for sagens
udfald. Parterne skal tillige have mulighed for at udtale sig om, hvad den øvrige part gør
gældende, samt de oplysninger, som huslejenævnet lægger til grund i sagen.
Nævnet kan i sager om husordensovertrædelser foreslå afholdelse af konfrontation i form af
mediation. Denne mulighed skal ses i lyset af, at konfrontation ikke er medtaget som retsfølge.
Bestemmelsen giver således huslejenævnet mulighed for at foreslå afholdelse af mediation
med deltagelse af de implicerede parter i tilfælde, hvor nævnet vurderer, at dette vil kunne
afhjælpe de pågældende problemer.
Udgiften til afholdelse af mediation påhviler kommunen i henhold til § 82.
I
stk. 2
foreslås, at i tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet,
uden at svar er afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde
og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.
Bestemmelsen giver nævnet mulighed for at fortolke en parts tavshed til modpartens fordel.
Der er alene tale om en mulighed for nævnet. Bestemmelsen pålægger således ikke nævnet en
pligt hertil.
Bestemmelsen indebærer, at såfremt en part ikke inden for den frist, som nævnet fastsætter
efter § 84, stk. 4, indgiver sit svar, kan nævnet lægge modpartens fremstilling til grund.
Nævnet kan vælge at lægge et for sent indkommet svar til grund, såfremt der findes at være
undskyldelige omstændigheder.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en part ikke kan drage fordel af, ikke at efterkomme
huslejenævnets anmodning om at indsende bestemte oplysninger. Bestemmelsen ændrer
imidlertid samtidig ikke ved, at huslejenævnet skal søge at nå frem til den for sagen korrekte
afgørelse. Nævnet kan således ikke lægge en parts fremstilling ukritisk til grund, såfremt
fremstillingen ikke stemmer overens med sagens øvrige oplysninger.
Udbeder nævnet sig oplysninger om ejendommens driftsudgifter i forbindelse med
udarbejdelsen af et skyggebudget efter § 32 i lov om leje, og indsender udlejeren ikke de
anmodede oplysninger, må huslejenævnet fastsætte lejen ved et skøn ud fra i øvrigt
tilgængelige oplysninger.
I
stk. 3
foreslås, at huslejenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde
af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når
samtlige medlemmer er til stede.
Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed således, at formandens stemme er
udslagsgivende ved stemmelighed.
Da nævnets medlemmer, bortset fra formanden, repræsenterer lejernes henholdsvis
udlejernes interesser, kan nævnet kun træffe afgørelse, når samtlige medlemmer er til stede.
Kan et medlem ikke deltage i afgørelsen af en sag, træder medlemmets suppleant i stedet.
Nævnets medlemmer samt suppleanter er pligtige at møde i nævnet efter behørig indkaldelse.
Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde jf. § 81, stk. 3.
Dissens vil eksempelvis kunne forekomme ved afgørelser om det lejedes værdi eller
fastsættelse af administrationshonorarer.
257
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 4
foreslås, at nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres
tillige oplysning om stemmeafgivningen.
Bestemmelsen fastslår, at nævnets afgørelser føres til protokol. I huslejenævnene behandles
sagerne på skriftligt grundlag. Nævnets afgørelse skal ligeledes foreligge skriftligt.
Der skal således føres protokol over bl.a. antallet af sager, der behandles ved nævnene samt
sagernes kategorier. Herudover skal der føres protokol over tidspunktet for indbringelse og
afgørelse, om der er afholdt besigtigelse, hvem der gives medhold og lign.
Afgørelserne skal begrundes, jf. stk. 5. Begrundelsen skal være tilstrækkelig udførlig til, at
parterne kan se hvilke omstændigheder og forhold, der er lagt vægt på. Afgørelsen skal
samtidig henvise til de relevante retsregler.
Er en afgørelse ikke enstemmig, skal dette fremgå. Formålet hermed er at sikre, at parterne
kan tage stilling til, om de er enige i afgørelsen. Er en afgørelse truffet med dissens, viser det
sagens parter, at afgørelsens resultat ikke er entydigt. Parterne har herefter mulighed for at
indbringe sagen for boligretten henholdsvis ankenævnet, som ligeledes ud fra nævnets
begrundelse kan tage stilling til, om afgørelsen er korrekt.
Bestemmelsen har sammenhæng med § 91, hvorefter boligministeren kan indhente og
videregive oplysninger fra huslejenævnene om de sager, der bliver behandlet i nævnene. Der
føres statistik over nævnenes afgørelser, herunder antallet af sager, deres udfald og hvad
sagerne vedrører, og det er i den forbindelse afgørende, at afgørelserne protokolleres af
nævnene.
I
stk. 5
foreslås, at nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets
afgørelser efter § 155, stk. 1, i lov om leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at
parten har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres
bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 89 og 90 og udlejerens meddelelsespligt efter §
195 i lov om leje. Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige
med begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. §155, stk. 1, nr. 1, i lov om leje,
angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør.
Huslejenævnets samt ankenævnets afgørelser meddeles skriftligt sagens parter.
Bestemmelsen omhandler endvidere nævnets forkyndelse til parterne af sagens afgørelse, når
der træffes afgørelse om, at lejerens lejeforhold gøres betinget efter lejeloven § 155. Dette
gælder, såfremt lejeren ikke har svaret eller er mødt for nævnet. Om de nærmere krav til
forkyndelsen henvises til retsplejelovens § 155.
Huslejenævnets afgørelse skal ledsages af en begrundelse samt angivelse af eventuel dissens.
Nævnet skal gøre sagens parter bekendte med muligheden for at indbringe nævnets afgørelse
for boligretten eller ankenævnet i henhold til §§ 89 og 90, herunder at afgørelsen skal
indbringes senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt sagens parter. Huslejenævnets
afgørelser kan efter de nævnte bestemmelser indbringes for huslejeankenævnet i Københavns
Kommune henholdsvis boligretten i landets øvrige kommuner.
Huslejenævnet skal tillige, hvis afgørelsen er omfattet af § 195 i lov om leje, meddele
udlejeren om dennes forpligtelse til inden for 2 uger fra endelig afgørelse at meddele
beboerrepræsentationen eller, når der for ejendommen ikke er en beboerrepræsentation,
lejerne om afgørelsen i henhold til § 195, stk. 1, i lov om leje.
258
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Nævnets afgørelse skal begrundes. Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at
afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. En
begrundelse kan desuden hjælpe parten til bedre at forstå afgørelsen og kan give denne et
grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages til ankenævnet i København eller
indbringes for domstolene.
Til brug for parternes vurdering af, om afgørelsen skal indbringes for boligretten eller
ankenævnet, skal huslejenævnet gøre opmærksom på, om der er tale om en enstemmig
afgørelse og i tilfælde af uenighed begrunde, hvori uenigheden har bestået.
I tilfælde af en sag om husordensovertrædelser, hvor der træffes afgørelse om at gøre
lejeforholdet betinget, skal angives, hvori betingelserne består samt tidspunktet for disses
ophør. Betingelserne ophører senest 1 år efter afgørelsen.
Reglerne i forvaltningslovens kapitel 6 indeholder en række regler, der supplerer nærværende
bestemmelse. Således fremgår det blandt andet af forvaltningslovens § 24, at en afgørelse
skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, og at de
hovedhensyn, som har været bestemmende for et eventuelt administrativt skøn i henhold til
de anvendte retsregler, skal angives. Yderligere skal afgørelsen om fornødent indeholde en
kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen.
Huslejenævnets afgørelse står som udgangspunkt ved magt, når den ikke inden for fristen
indbringes for ankenævnet eller boligretten, uanset at afgørelsen måtte være behæftet med
mangler. Er afgørelsen imidlertid behæftet med indholdsmæssige mangler, fx ved at være
truffet på et forkert retsgrundlag, kan huslejenævnet være forpligtet til efter opfordring fra en
part at genoptage sagen til fornyet behandling.
Er afgørelsen behæftet med væsentlige sagsbehandlingsfejl, har sagens parter efter
omstændighederne ret til at få sagen genoptaget, ligesom nævnet har pligt til at genoptage
sagen, såfremt nævnet bliver opmærksom på fejlene.
I
stk. 6
foreslås, at har nævnet tiltrådt iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige
parterne, at indbringelse af afgørelsen efter § 89 eller § 90 har opsættende virkning.
Indbringes en afgørelse truffet af huslejenævnet for boligretten eller ankenævnet, tillægges
indbringelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning.
For at undgå, at udlejeren i tiltro til huslejenævnets afgørelse iværksætter
forbedringsarbejder, hvorefter afgørelsen omgøres af boligretten eller ankenævnet, tillægges
sager vedrørende iværksættelse af forbedringsarbejder opsættende virkning. Bestemmelsen
fastslår, at i forbindelse med, at huslejenævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring,
skal nævnet meddele sagens parter, at indbringelse af afgørelsen for boligretten henholdsvis
ankenævnet har opsættende virkning.
Dette indebærer, at på trods af, at udlejeren har fået medhold i huslejenævnet, hvorved
nævnet tiltræder udlejerens iværksættelse af en forbedring, må udlejeren herefter afvente
boligrettens henholdsvis ankenævnets afgørelse, såfremt lejeren indbringer sagen herfor.
Udlejeren kan således ikke i tillid til nævnets afgørelse påbegynde forbedringsarbejderne,
forinden boligretten eller ankenævnet har truffet afgørelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lejelovens § 110, stk. 3, hvorefter indbringelse af
en afgørelse, hvorved nævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring, har opsættende
virkning.
259
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
2313397_0260.png
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 42 om huslejenævnets afgørelse.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 88
Det følger af den gældende lejelovs § 106 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på vegne af en
lejer af en bolig kan indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet,
hvis boligen på klimaskærmen udefra umiddelbart vurderes at være behæftet med væsentlige
og alvorlige vedligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre egnet til beboelse, uden at
boligen dog kan kondemneres efter reglerne i § 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Huslejenævnet kan i den forbindelse også træffe afgørelse om huslejens størrelse.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten og
fremsætte begæring over for Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte
vedligeholdelsesarbejder, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, som sagen medfører, herunder sagsomkostninger,
såfremt sagen indbringes for boligretten.
Det følger af den gældende lejelovs § 106 a, stk. 2, at ud over i de i stk. 1 nævnte tilfælde kan
kommunalbestyrelsen af egen drift indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for
huslejenævnet, såfremt en bolig er behæftet med vedligeholdelsesmangler som nævnt i stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten og
fremsætte begæring over for Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte
vedligeholdelsesarbejder, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
I
§ 88, stk. 1, 1-2. pkt.,
foreslås, at kommunalbestyrelsen på vegne af en lejer af en bolig kan
indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, hvis boligen på
klimaskærmen udefra umiddelbart vurderes at være behæftet med væsentlige og alvorlige
vedligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre egnet til beboelse, uden at boligen dog kan
kondemneres efter reglerne i § 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Huslejenævnet
kan i den forbindelse også træffe afgørelse om huslejens størrelse.
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for på vegne af en lejer i ejendommen at
indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet. Bestemmelsen fastsætter en
mandatarordning, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tage kontakt til lejeren med henblik på
at få lejerens samtykke til, at der indbringes sag for nævnet.
Mandatarordningen stiftes ved lejerens viljeserklæring til kommunen. Bestemmelsen
indebærer ikke, at der er særlige formkrav til lejerens fuldmagtserklæring. Efter almindelige
fuldmagtsregler vil lejeren blive bundet af kommunalbestyrelsens handlinger og undladelser
inden for fuldmagtens grænser. Lejeren kan altid vælge at tilbagekalde bemyndigelsen.
Udlejeren skal i så fald som modpart have meddelelse herom.
Baggrunden for ordningen er, at de lejere, som oftest bliver ofre for en boligspekulants
udlejning af boliger, der er i meget dårlig vedligeholdelsestilstand, i mange tilfælde ikke har
ressourcer til eller forudsætninger for at rejse en sag for huslejenævnet. Med bestemmelsen
gives kommunalbestyrelsen en mulighed for at tilbyde sådanne udsatte lejere at føre sagen for
dem. Det vurderes, at førelsen af en sådan sag også kan være i kommunalbestyrelsens egen
interesse. Bestemmelsen kan således være et redskab til at dæmme op for spekulativ
boligudlejning med de sociale konsekvenser m.v., som dette kan have.
260
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Ordningen omfatter boliger, som udefra umiddelbart synes at være i væsentlig dårlig
vedligeholdelsesstand. Kommunalbestyrelsen vurderer, om der er grundlag for efter
bestemmelsen at indbringe sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet.
Bestemmelsen kan fx anvendes i den situation, hvor kommunalbestyrelsen i forbindelse med
udførelse af sin tilsynspligt efter byfornyelseslovens § 75 bliver opmærksom på, at en bolig,
som lejes ud til beboelsesformål, er behæftet med væsentlige vedligeholdelsesmangler, der
dog ikke kan føre til påbud om kondemnering. Byfornyelseslovens § 75 vedrører
kommunalbestyrelsens tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, og som
vurderes ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold at være sundhedsfarlige eller
brandfarlige.
Bestemmelsen kan dog også finde anvendelse i andre tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen på
anden vis er blevet bekendt med, at den konkrete bolig, der udlejes til beboelsesformål, er i en
mangelfuld vedligeholdelsestilstand. I sådanne tilfælde kan kommunen efter bestemmelsen
med lejerens accept indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet.
Når kommunalbestyrelsen har indbragt en sag for huslejenævnet, skal nævnet vurdere, om
der er tale om vedligeholdelsesmangler af et omfang, som forudsat i bestemmelsen. Hvis dette
er tilfældet, kan huslejenævnet tage stilling til, hvilke vedligeholdelsesmangler det påhviler
udlejeren at udføre.
Huslejenævnet kan i sager indbragt efter stk. 1 - i modsætning til efter stk. 2 - give påbud om
såvel udvendige som indvendige vedligeholdelsesarbejder, da det forudsættes, at lejeren vil
give huslejenævnet adgang til boligen.
Væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler på boligens klimaskærm kan bl.a. være huller
i og andre skader på tag, revner i og andre skader på murværk, herunder sætningsskader,
utætte og revnede vinduer, der gør boligen mindre egnet til beboelse, forudsat at manglen,
såfremt vedligeholdelsen ikke udføres, vil medføre, at bygningsdelens funktion vil svigte med
den virkning, at bygningen nedbrydes.
Ved behandlingen af en sag om vedligeholdelsesmangler kan nævnet tillige træffe afgørelse
om lejens størrelse. Huslejenævnet kan nedsætte huslejen med et beløb, der svarer til den
brugsværdiforringelse, som vedligeholdelsesmanglen udgør. Endvidere kan huslejenævnet
tage stilling til den aftalte husleje, og såfremt den anses at overstige det, som følger af
lejelovgivningen, kan nævnet som i andre sager om huslejens størrelse nedsætte huslejen.
Særligt i forhold til huslejenævnets eventuelle afgørelse om huslejens størrelse bemærkes det,
at en eventuel håndhævelse heraf vil bero på lejeaftalens parter. Kommunalbestyrelsen gives
således ikke med ordningen adgang til at gøre denne del af huslejenævnets afgørelse
gældende i forhold til udlejer.
Huslejenævnets behandling af sagen sker på grundlag af de almindelige bestemmelser om
nævnets sagsbehandling. Huslejenævnet vil således skulle tage stilling til, hvem af parterne
det påhviler at udbedre de pågældende vedligeholdelsesmangler. Endvidere vil huslejenævnet
efter lejelovens § 115, stk. 2, kunne påbyde udlejeren at udføre bestemte
vedligeholdelsesarbejder inden for nærmere fastsatte frister. Overholder udlejeren ikke
huslejenævnets påbud, kan kommunalbestyrelsen efter § 70, stk. 1, anmode Grundejernes
Investeringsfond om at udføre arbejderne for udlejerens regning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til reglerne i § 70, stk. 1, og lejelovens § 115, stk. 2.
261
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I stk. 1,
3-4. pkt.,
foreslås, at kommunalbestyrelsen endvidere kan indbringe huslejenævnets
afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for Grundejernes Investeringsfond om
udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf. § 70. Kommunalbestyrelsen afholder de
udgifter, som sagen medfører, herunder sagsomkostninger, såfremt sagen indbringes for
boligretten.
Ud over adgangen til på en lejers vegne at indbringe sag om vedligeholdelsesmangler for
huslejenævnet, kan kommunalbestyrelsen tillige indbringe nævnets afgørelse for boligretten.
Kommunalbestyrelsen afholder i så fald eventuelle omkostninger forbundet med sagen,
herunder eventuelle sagsomkostninger.
Såfremt der rejses en sag ved boligretten, finder retsplejelovens almindelige bestemmelser om
rettergangsfuldmægtige anvendelse. Dette indebærer bl.a., at der skal gives møde ved
advokat, medmindre sagen behandles under småsagsprocessen, jf. herved retsplejelovens §
131 og § 260, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, som sagen medfører, herunder gebyr for
indbringelse for huslejenævnet og sagsomkostninger, såfremt sagen indbringes for boligretten
enten af kommunalbestyrelsen på lejerens vegne eller af udlejeren. I de tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen har indbragt en sag ved huslejenævnet, og udlejeren efterfølgende
indbringer sagen for boligretten, vil kommunalbestyrelsen således skulle afholde udgifterne
ved sagens førelse.
Såfremt huslejenævnet fastsætter en frist for udlejeren til at udføre de pågældende
vedligeholdelsesarbejder jf. lejelovens § 115, stk. 2, og udlejeren ikke overholder fristen, har
kommunalbestyrelsen herudover mulighed for at gøre nævnet opmærksom herpå. Den
manglende overholdelse af afgørelsen kan af nævnet indberettes til Grundejernes
Investeringsfond, jf. kapitel 4 om frakendelse af retten til at administrere
udlejningsejendomme.
Det bemærkes i den forbindelse, at Grundejernes Investeringsfond administrerer ordningen
med frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme, idet huslejenævnene giver
oplysning til fonden om endelige afgørelser, som ejeren ikke har efterlevet.
Vedrørende sager om rettighedsfrakendelse som skyldes, at fonden har påbegyndt arbejder på
ejendommen på udlejerens vegne, giver fonden meddelelse til de involverede huslejenævn,
når fonden tre gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder i henhold til § 70. Huslejenævnet
foretager herefter en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt.
Samtidig kan kommunen i henhold til § 70 på lejerens vegne anmode Grundejernes
Investeringsfond om at udføre de påbudte vedligeholdelsesarbejder for ejerens regning, når
den af huslejenævnet fastsatte frist er udløbet, og arbejderne ikke er udført. Grundejernes
Investeringsfond kan under henvisning til ejendommens særlige forhold afvise at udføre de
pågældende arbejder. Sådanne særlige forhold vil efter omstændighederne kunne være, at der
ikke er rimelig sammenhæng imellem udgifterne til vedligeholdelsesarbejderne og
ejendommens anslåede værdi i øvrigt. I så fald skal huslejenævnet beslutte, at ejendommen
skal under tvangsadministration i henhold til tvangsadministrationsloven.
I
stk. 2
foreslås, at ud over i de i stk. 1 nævnte tilfælde kan kommunalbestyrelsen af egen drift
indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, såfremt en bolig er behæftet
med vedligeholdelsesmangler som nævnt i stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere
indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for
Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf. § 70.
262
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen fastslår, at såfremt lejeren ikke ønsker, at der indbringes sag om lejemålets
stand eller lejens størrelse, har kommunalbestyrelsen mulighed for af egen drift at indbringe
sag for huslejenævnet.
Lejeren kan fx tænkes at afslå kommunalbestyrelsens tilbud om at føre sagen i tilfælde, hvor
lejeren frygter udlejerens reaktion. Kommunalbestyrelsen kan i så fald stå i en situation, hvor
der efter de gældende regler ikke kan rejses en sag over for udlejeren, selv om det er tydeligt,
at der er tale om udlejning af meget dårlige boliger.
Ordningen, der giver kommunalbestyrelsen en selvstændig adgang til at indbringe spørgsmål
om vedligeholdelsespligt for huslejenævnet, tager som stk. 1 sigte på de boliger, der ikke er i
så dårlig stand, at de er kondemnable, men som dog er i en så dårlig vedligeholdelsesstand, at
det vurderes, at vedligeholdelsesarbejderne bør søges gennemtvunget. Som anført vil der
være tale om vedligeholdelsesmangler, der - såfremt vedligeholdelse ikke udføres - vil
medføre, at bygningsdelens funktion vil svigte med den virkning, at bygningen nedbrydes.
En forudsætning for, at kommunen kan søge sagen rejst ved huslejenævnet, er, at der ligesom
efter stk. 1 er tale om så væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler på boligens
klimaskærm, at boligen umiddelbart vurderes at være i mindre velegnet stand til beboelse på
grund af flere og/eller omfattende synlige mangler. Da kommunalbestyrelsen og
huslejenævnet ikke kan forlange at få adgang til ejendommen, skal der være tale om mangler,
som kan konstateres udefra. Nævnet har således ikke hjemmel til at kræve adgang til
ejendommen. Derfor vil besigtigelsen skulle ske udefra og uden at gå ind på den pågældende
grund, medmindre lejeren giver huslejenævnet adgang til boligen.
Der vil skulle være tale om flere eller omfattende mangler, som kan konstateres udefra,
herunder nedslidt tag med synlige utætheder, mangelfuldt vedligeholdt murværk med revner
og afskalning, herunder sætningsskader, nedslidte vinduer med utætheder og revnede ruder
og træværk med synlige råd- og svampeangreb samt meget ringe vedligeholdte og tilgroede
udenoms- og adgangsarealer.
Det er væsentligt at understrege, at der skal være tale om boliger, der samlet set er i en så
dårlig vedligeholdelsestilstand, at de udefra vurderes at være mindre egnede til beboelse. Der
skal dermed være tale om vedligeholdelsesmangler, der - såfremt de ikke udbedres - vil
medføre, at bygningsdelens funktion vil svigte med den virkning, at bygningen nedbrydes.
Manglerne skal dermed være så væsentlige, at boligen er i risiko for på kortere sigt at blive
kondemnabel, såfremt vedligeholdelsesmanglerne ikke afhjælpes.
Der skal endvidere efter huslejenævnets vurdering være tale om væsentlige og alvorlige
vedligeholdelsesmangler, før nævnet på kommunens foranledning - uden medvirken fra lejeren
- kan påbyde udlejeren at udføre vedligeholdelsesarbejder på boligen.
Bestemmelsens anvendelsesområde er således boliger, der er udlejet til beboelsesformål, og
som vurderes at være i fremskreden eller begyndende ikke uvæsentlig forfald. Ordningen kan
dog ikke anvendes på boliger, der er i så dårlig stand, at de i byfornyelseslovens forstand
udgør en sundhedsfare for beboerne og derfor vil skulle kondemneres efter byfornyelseslovens
regler herom. Det bemærkes dog samtidig, at der kan være tale om vedligeholdelsesmangler
af en karakter, som vil kunne udløse påbud om afhjælpning efter byggelovens bestemmelser
om farefremkaldende vedligeholdelsesmangler. Sådanne påbud vil kunne meddeles
sideløbende med en indbringelse af en sag for huslejenævnet om afhjælpning.
Huslejenævnets behandling af sagen sker på grundlag af de almindelige bestemmelser om
nævnets sagsbehandling.
263
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Hvis huslejenævnet træffer afgørelse om, at der er tale om en bolig i en vedligeholdelsesstand
som nævnt i stk. 1, kan nævnet påbyde udlejeren at udføre nærmere bestemte
vedligeholdelsesarbejder inden for bestemte frister.
Det er kommunalbestyrelsen og ikke lejeren, der er part i såvel nævns- som retssager rejst
efter bestemmelsen. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der kan indbringe huslejenævnets
afgørelse for boligretten, og herefter eventuelt anke boligrettens afgørelse efter de almindelige
regler herom. Indbringer udlejeren huslejenævnets afgørelse for boligretten, er det endvidere
alene kommunalbestyrelsen, der skal indstævnes.
Ligesom efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen også i sager rejst efter nærværende
bestemmelse i henhold til § 70 anmode Grundejernes Investeringsfond om at udføre de
påbudte vedligeholdelsesarbejder for ejerens regning, når den af huslejenævnet fastsatte frist
er udløbet, og arbejderne ikke er udført.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 106 a
om kommunalbestyrelsens adgang til at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler for
huslejenævnet.
Der henvises til afsnit 2.9.1.4. og 2.9.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 89
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 1, at uden for Københavns
Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Det
samme gælder i Københavns Kommune for afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44,
stk. 1.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 2, at indbringelse må ske senest 4
uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal
sag dog anlægges inden 4 uger.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 3, at i ejendomme med
beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne bortset fra afgørelser efter §§ 79a-79c i
lov om leje indbringe afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 4, at huslejenævnet efter
boligrettens nærmere bestemmelse skal redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 5, at ved behandling af sager om
opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet
er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt
en advarsel efter § 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten foretage en fuldstændig
prøvelse af huslejenævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk. 6, at har huslejenævnet ikke truffet
afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for
boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
264
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
§ 89, stk. 1,
foreslås, at uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelse af
hver af parterne indbringes for boligretten. Det samme gælder i Københavns Kommune for
afgørelser efter §§ 154-156 i lov om leje, jf. § 90, stk. 1.
Boligretten er en særlig domstol, dels fordi dens kompetence er begrænset til sager om hus
eller husrum jf. § 92, stk. 1, dels fordi den har en speciel sammensætning. Boligretten
tiltrædes af to lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer det, eller retten
bestemmer, at lægdommere skal medvirke jf. § 97.
Uden for Københavns Kommune skal huslejenævnets afgørelse indbringes for boligretten inden
4 uger efter, at parterne har modtaget afgørelsen jf. stk. 2. Boligretten kan dog vælge at
dispensere fra fristen. Det samme er gældende i Københavns Kommune for afgørelser truffet
af det københavnske huslejeankenævn. Da huslejeankenævnet ikke har kompetence til at tage
stilling til sager vedrørende lejerens manglende overholdelse af god skik og orden, kan
huslejenævnets afgørelser i sådanne sager indbringes direkte for boligretten i Københavns
Kommune.
Parterne har mulighed for at anmode huslejenævnet om at genoptage en sag, hvori nævnet
har truffet afgørelse, til fornyet behandling. Genoptagelse af en sag forudsætter imidlertid, at
der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller at der i øvrigt er væsentlige mangler ved
afgørelsen. En anmodning til nævnet om at genoptage sagen afbryder ikke fristen for
indbringelse af afgørelsen for boligretten.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse sker ved, at der indgives en stævning til retten.
Udlejeren må i den forbindelse angive, at sagsøgte er den enkelte lejer eller lejere, såfremt
sagen angår flere lejere. Uanset at beboerrepræsentationen kan være udlejerens modpart i
huslejenævnssagen, er det ikke beboerrepræsentationen, som er modpart, når nævnets
afgørelse indbringes for boligretten. Dette følger af, at en beboerrepræsentation ikke kan
sagsøges eller i øvrigt optræde som part ved boligretten.
Tilsvarende må lejerne eller den enkelte lejer optræde som sagsøger ved boligretten, såfremt
de ønsker at indbringe nævnets afgørelse for retten.
På samme måde skal en part ikke stævne huslejenævnet, når nævnets afgørelse indbringes for
boligretten. Sagen må anlægges mod den anden part i tvisten. Dette gælder dog ikke for så
vidt angår nævnets kendelser vedrørende fx forhåndsgodkendelse af lejen. Her må sagen
anlægges mod nævnet, såfremt en part ønsker at anfægte kendelsen. Dette følger af, at der
ikke er en anden modpart i tvisten, som sagen kan anlægges imod.
Det er en betingelse, at klageadgangen til huslejenævnet er benyttet, før sagen kan indbringes
for boligretten. Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes
for boligretten, uden at huslejenævnet eller ankenævnet har behandlet sagen jf. § 92, stk. 1.
Huslejenævnets afgørelser angående lejerens overtrædelse af god skik og orden efter
bestemmelserne i lejeloven §§ 154-156, kan i Københavns Kommune ikke indbringes for
ankenævnet. Afgørelserne skal i stedet indbringes for boligretten, jf. § 90, stk. 1.
Der skal foreligge en afgørelse, før sagen kan indbringes for boligretten. Såfremt nævnet
afviser at behandle en klage pga. manglende dokumentation, vil der ikke foreligge en
afgørelse, som kan indbringes for boligretten. Den klagende part må i et sådant tilfælde
indbringe sagen for huslejenævnet igen, når den manglende dokumentation foreligger.
265
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Finder boligretten, at nævnets afgørelse er ugyldig, vil sagen som udgangspunkt blive hjemvist
til fornyet behandling i nævnet.
Boligretten prøver huslejenævnets afgørelse i henhold til de almindelige regler om
domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser. Huslejenævnet er imidlertid ikke part i retssagen.
Det bemærkes, at den huslejenævnsafgørelse, der indbringes for boligretten, ikke i sig selv er
et bevis. Afgørelsen indgår blandt sagens bilag, og den dokumenteres ved domsforhandlingens
påbegyndelse. Huslejenævnets afgørelse kan imidlertid have en bevismæssig vægt, herunder
fordi den er truffet under medvirken af sagkyndige medlemmer. Hvilken bevismæssig vægt,
afgørelsen tillægges i den konkrete sag, afhænger navnlig af, hvor udførligt sagens faktiske
omstændigheder er beskrevet, og hvor velbegrundet afgørelsen er. Det kan også have
betydning, om afgørelsen er enstemmig.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten har som udgangspunkt ikke
opsættende virkning. Sagens parter kan således handle i tillid til nævnets afgørelse på trods
af, at sagen behandles af boligretten.
I
stk. 2
foreslås, at indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets
afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes
for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter
huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.
Bestemmelsen omhandler fristen for indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten.
Huslejenævnets afgørelse skal indbringes inden 4 uger efter, at parterne har modtaget
afgørelsen. Det samme gælder for afgørelser truffet af det københavnske huslejeankenævn.
Boligretten kan dog undtagelsesvist vælge at dispensere fra fristen, hvis der ansøges om
tilladelse hertil. Gives der en sådan tilladelse, skal afgørelsen indbringes senest 4 uger efter, at
tilladelsen er meddelt den pågældende. Huslejenævnets afgørelse skal i alle tilfælde indbringes
for boligretten senest 1 år efter, at afgørelsen er meddelt parterne.
Fristen på 4 uger gælder ikke, såfremt sagen indbringes for boligretten, forinden nævnet har
truffet afgørelse, fordi sagens behandling ved nævnet har overskredet fristen på 4 uger, jf. §
87, stk. 1. Der er i den forbindelse ikke tale om, at nævnets afgørelse indbringes for retten.
Fristen på 4 uger regnes fra tidspunktet, hvor parterne modtager afgørelsen fra nævnet. Det
følger af § 7 i lov om digital post, at offentlige myndigheder, herunder huslejenævn, som
udgangspunkt skal anvende digital post. Af § 10, nr. 1, i lov om digital post fremgår det, at
meddelelser, der sendes under anvendelse af Offentlig Digital Post anses for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.
Nævnets afgørelser om, at lejeren tildeles en advarsel, eller at lejeforholdet gøres betinget
som følge af lejeren manglende overholdelse af god skik og orden, er ikke endelige, uanset at
afgørelserne ikke indbringes for boligretten, jf. stk. 5. Dette vil sige, at boligretten vil kunne
efterprøve huslejenævnets afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget, herunder om der er
givet den fornødne påmindelse, uanset at denne afgørelse ikke blev indbragt inden for fristen
på daværende tidspunkt. Virkningen er dermed, at en sådan afgørelse ikke vil skulle lægges
uprøvet til grund ved en senere sag om ophævelse. Det samme gælder med hensyn til
huslejenævnets meddelelse af advarsel i tilfælde, hvor advarslen danner grundlag for en
senere ophævelse eller ophævelse
Fristen på 4 uger gælder alene for tvister, som huslejenævnet har kompetence til at behandle.
Fristen vil gælde, når sagen angår en tvist, som nævnet har kompetence til at behandle, men
266
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
har afvist. Indbringes huslejenævnets afgørelse ikke rettidigt for boligretten, har nævnets
afgørelse retskraft.
I
stk. 3
foreslås, at i ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne
bortset fra afgørelser efter §§ 154-156 i lov om leje indbringe afgørelsen. Lejelovens § 45, stk.
5, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen fastslår, at beboerrepræsentationen har kompetence til at indbringe
huslejenævnets afgørelse for boligretten, medmindre der er tale om afgørelser, der omhandler
lejerens manglende overholdelse af god skik og orden, jf. lejelovens §§ 154-156.
Bestemmelsen indebærer, at husordenssager er undtaget fra beboerrepræsentanternes
adgang til at indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten. Baggrunden herfor er, at det
bør være op til den enkelte lejer selv at beslutte, om en afgørelse fra huslejenævnet i sådanne
sager skal indbringes for boligretten.
Beboerrepræsentationen kan alene indbringe afgørelser for boligretten, såfremt
beboerrepræsentationen er tillagt kompetencen til at indbringe sag vedrørende den
pågældende tvist for huslejenævnet. Beboerrepræsentationen har fx kompetence til at
indbringe sag om nedsættelse af lejen efter lejelovens § 45, stk. 5.
Uanset at beboerrepræsentationen kan være udlejerens modpart i huslejenævnssagen, er det
ikke beboerrepræsentationen, som er modpart, når nævnets afgørelse indbringes for
boligretten. Dette gælder også for afgørelser, som indbringes for boligretten af
beboerrepræsentationen. En beboerrepræsentation kan ikke sagsøges eller i øvrigt optræde
som part ved boligretten.
Bestemmelsen fastslår, at lejelovens § 45, stk. 5, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Efter lejelovens § 45, stk. 5, sidste pkt., kan beboerrepræsentanterne i sager om nedsættelse
af lejen, anvende tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af beboerrepræsentanternes
udgifter ved sagen.
Når beboerrepræsentationen indbringer sag for boligretten, er det de lejere, som sagen
vedrører, som kan indtræde i sagen. Såfremt lejerne ikke vælger at indtræde, må
beboerrepræsentanterne selv afholde eventuelle udgifter, der er forbundet med sagen. I en
sådan situation kan beboerrepræsentanterne kræve et eventuelt tilbagebetalingsbeløb anvendt
til dækning af deres udgifter i forbindelse med sagens førelse.
I
stk. 4
foreslås, at huslejenævnet efter boligrettens nærmere bestemmelse skal redegøre for
sin afgørelse under boligretssagen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de synspunkter, som nævnet har lagt til grund ved sin
afgørelse, bliver retten bekendt.
Boligretten kan i sager om det lejedes værdi have behov for viden om konkrete forhold, der
kan tillægges vægt ved rettens afgørelse af sagen, herunder viden om mulige konkrete
sammenligningslejemål. I det omfang huslejenævnet ikke fremkommer med konkrete
oplysninger i sin redegørelse i sager om det lejedes værdi, men fx alene henviser til nævnets
almene kendskab til lejeniveauet, har retten ikke mulighed for ad denne vej, at opnå kendskab
til sammenligningslejemål.
Indbringes en tvist for boligretten, hvori huslejenævnet eller huslejeankenævnet forinden har
truffet afgørelse, vil nævnet ikke være part i boligretssagen. Det gælder imidlertid ikke for
267
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
sager, hvor der ikke er en anden modpart, som sagen kan anlægges mod. I sådanne sager må
udlejeren nødvendigvis anlægge sagen mod nævnet. Har huslejenævnet fx forhåndsgodkendt
lejen efter § 133 i lov om leje, vil udlejeren kunne anlægge sag ved boligretten herom med
nævnet som modpart.
I
stk. 5
foreslås, at ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af
overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 155, stk. 1,
nr. 1, i lov om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel efter § 155, stk. 1, nr.
2, i lov om leje, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse,
medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten.
Bestemmelsen omhandler indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten i sager om
lejerens overtrædelse af god skik og orden.
Baggrunden for boligrettens udvidede prøvelsesadgang i disse sager er, at en afgørelse, som i
sidste ende kan føre til, at lejeforholdet opsiges eller ophæves, er særlig alvorlig for lejeren.
Huslejenævnet kan ikke behandle sager om opsigelse eller ophævelse af lejeforhold som følge
af lejerens manglende overholdelse af god skik og orden, men alene afgøre hvorvidt lejeren
skal tildeles en advarsel, eller lejeforholdet skal gøres betinget.
Der gælder som udgangspunkt en frist på 4 uger fra nævnets afgørelse er meddelt parterne,
inden for hvilken afgørelsen skal indbringes for boligretten jf. stk. 2. Indbringes afgørelsen ikke
for boligretten inden fristens udløb, er huslejenævnets afgørelse endelig. Boligretten kan dog
vælge at dispensere fra fristen.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at nævnets afgørelse i en sag om lejerens overtrædelse af
god skik og orden jf. lejelovens § 155, ikke er endelig, uanset at afgørelsen ikke indbringes for
boligretten inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt parterne. Boligretten har således altid
mulighed for at prøve nævnets afgørelse, så længe sagen ikke tidligere er afgjort af
boligretten.
Boligretten kan prøve afgørelsesgrundlaget i fuldt omfang i sager om ophævelse som følge af
en lejers overtrædelse af betingelserne i en tidligere truffet afgørelse om at gøre lejeforholdet
betinget.
Boligretten kan således i forbindelse med prøvelsen af selve opsigelsen eller ophævelsen
foretage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets forudgående afgørelse om, at lejeforholdet
gøres betinget, eller at lejeren gives en advarsel. Boligretten vil i den forbindelse bl.a. kunne
efterprøve, om der er givet den fornødne påmindelse, uanset at huslejenævnets afgørelse ikke
blev indbragt inden for fristen på daværende tidspunkt.
Virkningen er dermed, at en sådan afgørelse ikke vil skulle lægges uprøvet til grund ved en
senere sag om ophævelse. Det samme gælder med hensyn til huslejenævnets meddelelse af
advarsel i tilfælde, hvor advarslen danner grundlag for en senere opsigelse eller ophævelse.
Bestemmelsen tillægger boligretten en ubegrænset adgang til at prøve huslejenævnets
afgørelse, uanset om afgørelsen går på at gøre lejeforholdet betinget eller at give lejeren en
advarsel, da grænsen mellem advarsel og betinget ophævelse er uskarp. En afgørelse om, at
lejeren meddeles en advarsel kan således efter omstændighederne medføre alvorlige
konsekvenser.
268
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 6
foreslås, at har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i §
87 , stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse.
Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af § 87, stk. 1, at nævnet skal træffe afgørelse inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor
nævnet har modtaget svar efter § 83, stk. 3, eller efter § 84, stk. 4. Det samme er gældende
fra det tidspunkt, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet eller fra det
tidspunkt, hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 86, stk. 2.
Overskrides fristen således, at nævnet først træffer afgørelse efter 4 ugers fristens udløb, er
nævnets afgørelse stadig gyldig.
Alene klageren har mulighed for at indbringe sagen for boligretten, inden nævnets afgørelse
foreligger, såfremt nævnet ikke overholder fristen efter § 87, stk. 1. Ved klageren forstås den
part, som har indbragt sagen for nævnet. Udlejeren er klager i sager, som udlejeren efter
loven har pligt til at indbringe for nævnet efter indsigelse fra lejerne.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 43 om indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten.
Der henvises til afsnit 2.9.1.5. og 2.9.2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til § 90
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 1, at i Københavns Kommune kan
huslejenævnets afgørelser bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje af hver af
parterne indbringes for et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning
om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 43, stk. 3 og stk. 6, finder tilsvarende
anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for ankenævnet
efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets
afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 2, at ankenævnet består af en
formand og 4 andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af
boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af
kommunalbestyrelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 3, at formanden skal være
sagkyndig i boligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 36, stk. 2. Af de øvrige medlemmer
beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være
bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger.
Bestemmelserne i § 36, stk. 6 og 7, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den, der har sæde
i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand, medlem eller suppleant i ankenævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 4, at klageren afkræves et beløb på
106 kr. for hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet. Beløbet
tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt med 2,0 pct.
tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks
269
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det
finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 5, at reglerne i §§ 38-42 finder
anvendelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 6, at ankenævnets afgørelse kan
indbringes for boligretten efter reglerne i § 43. Fristen på 1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes fra
ankenævnets afgørelse
I
§ 90, stk. 1,
foreslås, at i Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser bortset fra
afgørelser efter §§ 154-156 i lov om leje af hver af parterne indbringes for et ankenævn.
Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om huslejenævnets afgørelser er
meddelt parterne. § 89, stk. 3 og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal
sagen dog indbringes inden 4 uger.
Bestemmelsen vedrører ankenævnet for huslejenævnene i København. Bestemmelsen fastslår,
at afgørelser truffet af de københavnske huslejenævn kan indbringes for ankenævnet inden for
en frist af 4 uger, fra huslejenævnets afgørelse er meddelt parterne.
Ved indbringelse af huslejenævnets afgørelse for ankenævnet pålægges klageren at betale et
gebyr, jf. stk. 4.
Bortset fra sager vedrørende lejerens manglende overholdelse af god skik og orden, jf.
lejelovens §§ 154-156, har ankenævnet kompetence til at behandle samme sager som
huslejenævnet. Huslejenævnets afgørelser efter §§ 154-156 i lov om leje kan dermed ikke
indbringes for ankenævnet i Københavns Kommune, idet ankenævnsbehandling i
husordenssager findes ufornøden.
Ankenævnets sagsbehandling følger officialmaksimen og er i øvrigt lig sagsbehandlingen i
huslejenævnet. Ankenævnet tager dog alene stilling til huslejenævnets afgørelse, idet det er
nævnets afgørelse, som indbringes for ankenævnet. Ønsker en af sagens parter, at der tages
stilling til øvrige spørgsmål, må disse i første omgang indbringes for huslejenævnet.
Ankenævnet har mulighed for at hjemvise sagen til fornyet behandling i huslejenævnet,
såfremt ankenævnet finder, at huslejenævnets afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt
grundlag.
Der er alene oprettet et ankenævn for de københavnske huslejenævn. Afgørelser fra landets
øvrige huslejenævn må indbringes for boligretten. Såfremt ankenævnet har kompetence til at
behandle en tvist, skal sagen indbringes for ankenævnet, forinden den indbringes for
boligretten. Parterne kan imidlertid aftale, at sagen ikke først skal indbringes for ankenævnet,
men i stedet for boligretten jf. § 92, stk. 2.
Huslejenævnsafgørelser vedrørende lejerens manglende overholdelse af god skik og orden kan
ikke indbringes for ankenævnet, men skal som nævnt ovenfor indbringes direkte for
boligretten.
Har beboerrepræsentationen indbragt sag for huslejenævnet på vegne af samtlige lejere, har
de enkelte lejere efterfølgende mulighed for at indbringe sagen for ankenævnet.
Ankenævnet kan ikke ændre en afgørelse til skade for den ankende part, medmindre den
anden part ligeledes anker.
270
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse for ankenævnet skal ske inden 4 uger, fra parterne
modtager afgørelsen. Indbringelsen er rettidig, såfremt den modtages inden for normal
kontortid på 4-ugersdagen fra modtagelsen af huslejenævnets afgørelse.
Der er adgang til genoprejsningsbevilling i tilfælde, hvor en huslejenævnsafgørelse søges
indbragt for ankenævnet efter fristens udløb efter de samme retningslinjer, som gælder ved
indbringelse af huslejenævnsafgørelser uden for København for boligretten efter 4-
ugersfristens udløb.
Ankenævnet har herefter mulighed for undtagelsesvist at behandle sager, der indbringes efter
fristens udløb. Adgangen hertil svarer til boligrettens mulighed for at dispensere fra fristens
overskridelse efter § 89, stk. 2. Gives der tilladelse til, at sagen indbringes, på trods af at
fristen er overskredet, skal sagen indbringes inden 4 uger fra tilladelsen er kommet frem.
En manglende adgang til genoprejsningsbevilling ville indebære, at der i Københavns
Kommune i modsætning til i resten af landet ingen mulighed var for at indbringe en
huslejenævnsafgørelse hverken for ankenævnet eller for boligretten i tilfælde, hvor fristen er
udløbet.
I
stk. 2
foreslås, at ankenævnet består af en formand og 4 andre medlemmer, heraf 2
bygningskyndige. Formanden beskikkes af boligministeren efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen.
Ankenævnet består af i alt 5 medlemmer, herunder en formand samt 2 bygningskyndige.
Bestemmelsen om, at beskikkelse af formanden for ankenævnet sker efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen, svarer til det, som gælder om beskikkelse af formanden for
huslejenævnene jf. § 80, stk. 2.
I
stk. 3
foreslås, at formanden skal være sagkyndig i boligspørgsmål og opfylde betingelserne i
§ 80, stk. 2. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter
indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af
udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra
landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i § 80, stk. 6 og 7, og
§ 81 finder tilsvarende anvendelse. Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til
formand, medlem eller suppleant i ankenævnet.
Bestemmelsen omhandler de nærmere krav, der stilles til medlemmerne af det københavnske
huslejeankenævn.
Formanden for ankenævnet skal være sagkyndig i boligspørgsmål. Formanden skal i øvrigt
opfylde de samme krav, som stilles til formanden for huslejenævnet. Denne skal herefter have
bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller
lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
De øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling af landsdækkende sammenslutninger af
foreninger af ejere af udlejningsejendomme henholdsvis lejerforeninger. Der beskikkes to
medlemmer indstillet af hver organisation, hvoraf det ene medlem skal være
bygningssagkyndig. Ankenævnet vil således bestå af 2 bygningskyndige medlemmer.
Huslejenævnsmedlemmer kan ikke vælges til formand, medlem eller suppleant i ankenævnet.
Dette begrundes i, at ankenævnet har til opgave at prøve huslejenævnets afgørelser.
271
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Herudover gælder for ankenævnsmedlemmer de samme regler som for
huslejenævnsmedlemmer efter § 80, stk. 6 og 7, samt § 81. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til de nævnte bestemmelser.
I
stk. 4
foreslås, at klageren afkræves et beløb på 166 kr. for hver lejlighed eller lokale,
hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet i 1. pkt. er
opgjort i 2021-niveau og reguleres en gang årligt, jf. § 102.
Bestemmelsen angår beløbet, som skal betales ved indbringelse af sag for ankenævnet.
Ved indbringelse af huslejenævnets afgørelse for ankenævnet, skal der betales et beløb på 166
kr. for hver lejlighed eller lokale, som huslejenævnets afgørelse vedrører. Beløbet tilfalder
kommunen, idet kommunen afholder udgifterne til ankenævnet.
Gebyret adskiller sig derved fra det gebyr, som betales ved indbringelse af sag for
huslejenævnet jf. § 83, stk. 1.
Ved indbringelse af huslejenævnssager, der omhandler ejendommens fællesarealer mv., skal
beløbet betales for hver lejlighed eller lokale, som har brugsret til de pågældende arealer, og
hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet. Beløbet vil således blive pålagt de lejere, som
indbringer sagen, og som har brugsret til de pågældende fællesarealer.
Gebyret pålægges den eller de, der indbringer huslejenævnets afgørelse for ankenævnet.
Klageren får ikke tilbagebetalt beløbet uanset, om der gives klageren medhold.
I
stk. 5
foreslås, at reglerne i §§ 82-87 finder anvendelse.
Bestemmelserne i §§ 82-87 omhandler huslejenævnets forhold.
Bestemmelsen indebærer, at ankenævnets behandling af sagen foregår efter samme regler,
som gælder for huslejenævnets behandling af sagen.
Det indebærer bl.a., at ankenævnets behandling af sagen sker efter officialprincippet således,
at ankenævnet selv afgør, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i
forbindelse med behandlingen af den enkelte sag, og hvilke oplysninger der skal indhentes.
Der henvises til bemærkningerne til §§ 82-87.
I
stk. 6
foreslås, at ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten efter reglerne i § 89.
Fristen på 1 år, jf. § 89, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgørelse.
Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten. Afgørelsen skal indbringes senest 4
uger efter, at ankenævnets afgørelse er meddelt sagens parter.
Sager skal, for så vidt huslejenævnet har kompetence til at behandle sagen, først indbringes
for huslejenævnet. Nævnets afgørelse kan herefter indbringes for huslejeankenævnet i
Københavns Kommune.
Indbringes sagen for huslejeankenævnet, forinden den er behandlet af huslejenævnet, må
ankenævnet afvise sagen. Det samme gør sig gældende, såfremt en sag indbringes
umiddelbart for boligretten uden først at være indbragt for huslejenævnet henholdsvis
huslejeankenævnet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 44 om huslejeankenævnet i Københavns Kommune.
272
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Der henvises til afsnit 2.9.1.5. og 2.9.2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til § 91
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44 a, at boligministeren kan indhente og
videregive oplysninger fra huslejenævnene om de sager, der bliver behandlet i nævnene,
herunder oplysning om antal sager, disses fordeling på forskellige kategorier, tidspunkt for
indbringelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse, hvem der gives medhold og lign.
I
§ 91
foreslås, at boligministeren kan indhente og videregive oplysninger fra huslejenævnene
om de sager, der bliver behandlet i nævnene, herunder oplysning om antal sager, disses
fordeling på forskellige kategorier, tidspunkt for indbringelse og afgørelse, om der er afholdt
besigtigelse, hvem der gives medhold og lign.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der opnås et vist kendskab til huslejenævnenes
praksis.
Der er på nuværende tidspunkt oprettet databasen www.huslejenævn.dk, som indeholder
opgørelser over huslejenævns- samt beboerklagenævnsafgørelser. Hjemmesiden drives af
Transport- og Boligministeriet samt Grundejernes Investeringsfond. Hensigten med databasen
er at give borgere og andre mulighed for at opnå kendskab til huslejenævnenes praksis på
forskellige områder. Databasen giver samtidig de enkelte huslejenævn mulighed for at
orientere sig om praksis fra de øvrige nævn.
Databasen indeholder endvidere huslejenævns- og beboerklagenævnsafgørelser.
Formålet med databasen er at tilbyde brugerne en systematisk adgang til nævnsafgørelser af
generel interesse og dermed øge kendskabet til huslejenævnenes og beboerklagenævnenes
afgørelser, således at brugerne på området kan gøre sig bekendt med nævnspraksis på
forskellige områder af lovgivningen. Hjemmesiden giver tillige nævn, som har et relativt
mindre antal sager, mulighed for at få kendskab til, hvordan andre nævn tidligere har afgjort
bestemte typer af sager. Formålet med ordningen er således at skabe øget gennemsigtighed
på lejelovgivningens område.
Databasen indeholder som nævnt ovenfor også et statistik-modul, hvortil nævnene skal
indberette en række oplysninger om de sager, som indbringes for og afgøres af huslejenævn
og beboerklagenævn. Formålet med statistik-modulet er at sikre et bedre kendskab til
nævnenes behandling af sager, herunder hvor mange og hvilke typer af sager, nævnene
behandler, om der foretages besigtigelse, og hvorledes udfaldet af sagerne er.
I forbindelse med etableringen af databasen blev det besluttet, at der fra databasen skal
leveres relevante data til DIADEM. Der skal derfor leveres oplysning til DIADEM, når en sag er
indbragt for huslejenævnet, idet det vurderes at være af betydelig interesse for en potentiel
køber at få kendskab til verserende sager ved huslejenævnet. Huslejenævnet skal således
indberette oplysning om indbringelsesdato og ejendommens id. Når sagen herefter er afgjort,
skal nævnet tillige indberette dette til databasen. Disse oplysninger vil løbende blive
videregivet til DIADEM.
På den baggrund er i reglerne om huslejenævn og beboerklagenævn indsat bestemmelser om,
at boligministeren kan pålægge nævnene at indberette de omhandlede oplysninger, herunder
indberette oplysninger i digital form.
273
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
boligreguleringslovs § 44 a om boligministerens adgang til at indhente og videregive
oplysninger om de sager, der bliver behandlet i huslejenævnene.
Der henvises til afsnit 2.9.1.6. og 2.9.2.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 92
Efter den gældende regel i lejelovens § 107, stk. 1, kan tvister om lejeforhold, der er omfattet
af lejeloven, hvis spørgsmålet ikke efter loven kan indbringes for huslejenævnet eller i
Københavns Kommune for ankenævnet, i 1. instans indbringes for byretten. Retten benævnes
boligretten. Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for
boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns Kommune ankenævnet har behandlet
sagen.
Efter den gældende regel i lejelovens § 111, stk. 3, henviser dommeren, hvis en sag, der
henhører under de almindelige domstole, indbringes for boligretten, eller hvis en sag, der er
omfattet af lejeloven, indbringes for en almindelig domstol, sagen til rette domstol.
Efter den gældende regel i lejelovens § 107, stk. 3, begrænser stk. 1 og 2 ikke fogedrettens
adgang til at gennemføre en umiddelbar fogedforretning, jf. den gældende retsplejelovs kapitel
55, om udsættelse af et lejemål, der er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god
skik og orden.
I
§ 92, stk. 1,
foreslås, at tvister om lejeforhold, der er omfattet af lejeloven, i 1. instans kan
indbringes for byretten, hvis spørgsmålet ikke efter lejeloven kan indbringes for huslejenævnet
eller i Københavns Kommune for ankenævnet. Retten benævnes boligretten.
Tvister om lejeforhold omfatter også fremlejeforhold.
Huslejenævnets afgørelser uden for Københavns Kommune kan indbringes for boligretten. I
Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser indbringes for ankenævnet, og
ankenævnets afgørelser kan herefter indbringes for boligretten.
Endvidere kan sager, som huslejenævnet har kompetence til at træffe afgørelse i, ikke
indbringes for boligretten i 1. instans, jf. dog nedenfor under stk. 2.
I
stk. 2
foreslås, at parterne, når der er opstået en tvist, kan aftale, at tvisten kan indbringes
for boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns Kommune ankenævnet har behandlet
sagen.
Bestemmelsen medfører, at et vilkår i en lejeaftale, der fx lyder, at boligretten er 1. instans for
tvister, vil være ugyldigt, da parternes tvist, som hører under huslejenævnets kompetence,
skal have manifesteret sig, før end aftalen gyldigt kan indgås.
274
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 3
foreslås, at indbringes en sag, der henhører under de almindelige domstole, for
boligretten, eller indbringes en sag, der er omfattet af lejeloven, for en almindelig domstol,
henviser dommeren sagen til rette domstol.
Bestemmelsen indebærer, at retten, som en sag indbringes for, ex officio påser, at retten
besidder den saglige kompetence, og at retten, hvis det ikke findes at være tilfældet, henviser
sagen til rette domstol. Rettens afgørelse om henvisning er genstand for kære til landsretten.
Bestemmelsen medfører endvidere, at henvisning dog ikke kan ske fra boligret til huslejenævn
eller fra huslejenævn til boligret.
Er der tale om en tvist om, hvorvidt en aftale er omfattet af lejelovgivningens regler, bør sag
anlægges ved byretten.
I
stk. 4
foreslås, at stk. 1 og 2 ikke begrænser fogedrettens adgang til at gennemføre en
umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens kapitel 55, om udsættelse af et lejemål, der er
ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden.
Bestemmelsen indebærer, at det forhold, at hovedsagen hører under boligrettens kompetence,
dermed ikke betyder, at fogedretten er afskåret fra undtagelsesvis at tillade anden bevisførelse
end dokumentbevis og partsforklaring, jf. retsplejelovens § 597, stk. 2, og gør det ikke i sig
selv betænkeligt at fremme en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.
Fogedretten kan tillade, at udlejeren fører et begrænset antal vidner med henblik på at
godtgøre eller sandsynliggøre, at lejeren har tilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af
en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven. Det vil i praksis
navnlig have betydning i oplagte sager, hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj grad
af sandsynlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen.
Fogedretten vil kunne afvise at fremme forretningen, hvis fogedretten af andre grunde, end at
hovedsagen hører under boligretten under medvirken af lægdommere, finder det betænkeligt
at fremme forretningen. Bestemmelsen indebærer tilsvarende, at fogedretten ligeledes kan
afvise at fremme forretningen, hvis sagen er af principiel betydning.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 107, stk. 1 og 3, samt § 111, stk. 3,
uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.1.
Til § 93
Efter den gældende regel i lejelovens § 111, stk. 1, anlægges en sag på det sted, hvor
ejendommen er beliggende.
Efter den gældende regel i lejelovens § 111, stk. 2, kan parterne, efter at en sag er anlagt,
med rettens samtykke fravige reglen i stk. 1 om, at værneting er det sted, hvor ejendommen
er beliggende.
275
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
§ 93, stk. 1,
foreslås, at en sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
Bestemmelsen medfører, at et vilkår i en lejeaftale, der fastsætter et andet værneting end
stedet for ejendommens beliggenhed, vil være ugyldigt.
Hvis ejendommen er beliggende i flere retskredse, må der lægges vægt på bygningernes
placering, og der kan efter omstændighederne indrømmes sagsøgeren valgfrihed mellem
retskredsene.
I
stk. 2
foreslås, at er sag anlagt, kan parterne med rettens samtykke fravige reglen i stk. 1.
Bestemmelsen medfører, at parternes aftale om et andet værneting alene kan opretholdes, når
den indgås efter sagsanlæg, og at den herudover forudsætter rettens samtykke.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 111, stk. 1 og 2, uden
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.2.
Til § 94
Efter den gældende regel i lejelovens § 108, stk. 1, er dommeren boligrettens formand. I
retskredse, hvor der er ansat mere end én dommer, fastsættes efter retsplejelovens regler,
hvem af dommerne der skal være rettens formand.
Efter den gældende regel i lejelovens § 108, stk. 2, beskikker præsidenten for vedkommende
landsret for et tidsrum af 4 år et antal lægdommere for hver retskreds. På en liste opføres
personer, der udpeges efter forhandling med de større foreninger af grundejere i retskredsen.
På en anden liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de større
lejerforeninger i retskredsen.
Efter den gældende regel i lejelovens § 108, stk. 3, udpeges, når der ikke findes større
grundejer- eller lejerforeninger i retskredsen de personer, der opføres på den ene liste, blandt
grundejere i retskredsen, som tillige er udlejere, medens de personer, der opføres på den
anden liste, udpeges blandt lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere, hvor.
Efter den gældende regel i lejelovens § 108, stk. 4, bestemmer boligministeren, med hvilke
organisationer og foreninger der skal forhandles.
I
§ 94, stk. 1,
foreslås, at dommeren er boligrettens formand. Endvidere foreslås, at i
retskredse, hvor der er ansat mere end én dommer, fastsættes efter retsplejelovens regler,
hvem af dommerne der skal være rettens formand.
Bestemmelsen medfører, at formanden efter retsplejelovens § 12, stk. 2, beskikkes af
præsidenten for byretten, og i fornødent fald vil den embedsældste af de dommere, af hvilke
retten dannes, træde i formandens sted.
276
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Der henvises i øvrigt til retsplejelovens regler.
I
stk. 2
foreslås, at for hver retskreds beskikker præsidenten for vedkommende landsret for et
tidsrum af 4 år et antal lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges efter
forhandling med de større foreninger af grundejere i retskredsen. På en anden liste opføres
personer, der udpeges efter forhandling med de større lejerforeninger i retskredsen
Bestemmelsen medfører, at præsidenten for landsretten beskikker lægdommere blandt den
kreds af personer, der figurerer på de to nedenfor beskrevne lister, som indeholder
henholdsvis grundejer- og lejerforeningsudpegede personer.
Der er ikke et krav om, at de personer, der udpeges, skal tilhøre hverken de pågældende eller
nærmere bestemte organisationer.
I
stk. 3
foreslås, at findes der ikke større grundejer- eller lejerforeninger i retskredsen,
udpeges de personer, der opføres på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige
er udlejere, medens de personer, der opføres på den anden liste, udpeges blandt lejere i
retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
I
stk. 4
foreslås, at boligministeren bestemmer, med hvilke organisationer og foreninger der
skal forhandles.
Forhandlingerne har til hensigt at udpege personer på to lister, fra hvilke præsidenten for
landsretten beskikker lægdommere. Ved den ene liste forhandles med de større foreninger af
grundejere i retskredsen. Ved den anden liste forhandles med de større lejerforeninger i
retskredsen.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 108 uden indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.3.
Til § 95
Efter den gældende regel i lejelovens § 109, stk. 1, skal de, der beskikkes som lægdommere,
være kendt med bolig- og huslejeforhold.
Efter den gældende regel i lejelovens § 109, stk. 2, skal de, der beskikkes, have dansk
indfødsret, være myndige og uberygtede. De må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må
ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt,
tilbagekaldes beskikkelsen.
277
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende regel i lejelovens § 109, stk. 3, kan personer, der er fyldt 65 år eller kan
anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år
siden, begære sig fritaget for at blive beskikket.
Efter den gældende regel i lejelovens § 109, stk. 4, fastsætter Domstolsstyrelsen regler om
vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 3.10.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
I
§ 95, stk. 1,
foreslås, at de, der beskikkes, skal være kendt med bolig- og huslejeforhold.
Bestemmelsen medfører, at der kan stilles krav om et vist dokumenteret kendskab til bolig- og
huslejeforhold.
I
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås, at de, der beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og
uberygtede.
Det lader sig hurtigt fastslå, om en person har dansk indfødsret og er myndig. Om den
pågældende er berygtet således, at personen ikke kan beskikkes, må afgøres konkret. Der skal
i så fald foreligge veldokumenterede omstændigheder for, at personen er straffet i et omfang,
der gør, at den pågældende ikke kan beskikkes.
I stk. 2,
2. pkt.,
foreslås, at de ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling.
Bestemmelsen medfører, at det forhold, at en person er erklæret personligt konkurs, ikke i sig
selv afskærer den pågældende fra at kunne beskikkes som lægdommer, da
konkursbehandlingen af boet efter bestemmelsen blot ikke må pågå.
I stk. 2,
3. pkt.,
foreslås, at ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt,
tilbagekaldes beskikkelsen.
Bestemmelsen medfører, at det konkret må vurderes, om beskikkelsen skal tilbagekaldes. En
beskikkelse kan fx tilbagekaldes i tilfælde, hvor den pågældende idømmes straf i et omfang,
der indebærer, at den personen ikke længere kan anses for uberygtet. Endvidere vil
beskikkelse skulle tilbagekaldes såfremt, den beskikkede tages under værgemål efter
værgemålslovens § 5.
I
stk. 3
foreslås, at personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund,
eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive
beskikket.
Bestemmelsen indebærer, at der opereres med en almindelig adgang til at blive fritaget, når
der foreligger rimelig grund.
278
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 4
foreslås, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til
lægdommere.
Der er i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 som ændret ved bekendtgørelse nr. 613
af 7. juli 1997, bekendtgørelse nr. 1180 af 15. december 2000 og bekendtgørelse nr. 1503 af
14. december 2006, fastsat nærmere regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.
Det tilkommer herefter lægdommere 1.100 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i
anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Endvidere kan rettens formand
undtagelsesvis tillægge lægdommere en særlig godtgørelse, såfremt lægdommerens
deltagelse i sagens behandling har påført denne et tab, som væsentligt overstiger de nævnte
vederlag.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 109 uden indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.3.
Til § 96
Efter den gældende regel i lejelovens § 110, stk. 1, udtager boligrettens formand efter
forhandling med sagens parter én person fra hver liste som lægdommer. Det skal tilstræbes,
at der udpeges personer, der har særligt kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår.
Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende regel i lejelovens § 110, stk. 2, deltager lægdommere ikke i forberedelsen
af hovedforhandlingen, medmindre retshandlingen består i afhøring af parter og vidner,
afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan
dog altid tilkalde lægdommerne under forberedelsen.
I
§ 96, stk. 1, 1. pkt.
foreslås, at boligrettens formand, efter forhandling med sagens parter,
udtager én person fra hver liste som lægdommer.
Bestemmelsen medfører, at sagens parter som minimum skal have lejlighed til at udtale sig
om valget af lægdommere.
I stk. 1,
2. pkt.,
foreslås, at det skal tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt
kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår.
Bestemmelsen medfører, at boligrettens formand tilstedes et vist skøn til at vurdere, hvornår
der foreligger særligt kendskab. Herudover er der også alene tale om, at boligrettens formand
skal tilstræbes at udpege personer med et sådant kendskab, hvorfor omstændighederne kan
tilsige, at der vælges en lægdommer, der ikke nødvendigvis besidder et særligt kendskab til
lejeforhold af den art, sagen angår.
I stk. 1,
3. pkt.,
foreslås, at bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder
tilsvarende anvendelse.
279
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen medfører, at de almindelige habilitetsregler, som følger af retsplejeloven, også
finder anvendelse for lægdommere.
I
stk. 2,
foreslås, at lægdommere ikke deltager i forberedelsen af hovedforhandlingen,
medmindre retshandlingen består i afhøring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller
afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Endvidere foreslås, at formanden dog altid kan
tilkalde lægdommerne under forberedelsen.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 110 uden indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.3.
Til § 97
Efter den gældende regel i lejelovens § 107, stk. 2, tiltrædes retten af 2 lægdommere, såfremt
en af parterne i retssagen begærer det, eller retten bestemmer, at lægdommere skal
medvirke.
I
§ 97
foreslås, at retten tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen
begærer det, eller retten bestemmer, at lægdommere skal medvirke.
Bestemmelsen medfører, at den ene part i udgangspunktet ikke kan afskære den anden part
fra at opnå lægdommeres medvirken, når den anden part begærer det. Tilsvarende kan
boligretten egenhændigt bestemme, at lægdommere skal medvirke, hvilket også gælder, hvor
ingen af parterne ønsker det.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 107, stk. 2, uden indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.3.
Til § 98
Efter den gældende regel i lejelovens § 112, stk. 1, behandles sagerne af boligretten efter
retsplejelovens regler for byretssager med de ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Efter den gældende regel i lejelovens § 112, stk. 2, kan forligsmægling under forberedelsen af
hovedforhandlingen foretages af formanden alene.
Efter den gældende regel i lejelovens § 112, stk. 3, kan retten foretage besigtigelse af det
lejede.
Efter den gældende regel i lejelovens § 112, stk. 4, træffes boligrettens afgørelse ved
stemmeflerhed.
280
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Efter den gældende regel i lejelovens § 112, stk. 5, finder retsplejelovens regler om
meddelelse af fri proces tilsvarende anvendelse.
I
§ 98, stk. 1,
foreslås, at sagerne behandles af boligretten efter retsplejelovens regler for
byretssager med de ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Bestemmelsen medfører, at hjemvisning også kan ske til huslejenævnet.
Bestemmelsen medfører endvidere, at reglerne om nødvendigt procesfællesskab finder
tilsvarende anvendelse i boligretssager.
Ligeledes medfører bestemmelsen, at påstande og fremlæggelse af bevismidler, der ikke har
været fremsat for huslejenævnet
–
men som kunne have været fremsat
–
almindeligvis ikke vil
kunne fremsættes for boligretten.
Bestemmelsen medfører ligeledes, at de almindelige regler om bevisbedømmelse gælder, og
boligretten har herudover fuld prøvelsesret over for huslejenævnets afgørelser.
I
stk. 2
foreslås, at under forberedelsen af hovedforhandlingen kan forligsmægling foretages af
formanden alene.
I
stk. 3
foreslås, at retten kan foretage besigtigelse af det lejede.
Boligretten behøver dermed ikke forlade sig på huslejenævnets eller ankenævnets tidligere
besigtigelse.
Bl.a. i sager om det lejedes værdi vil en besigtigelse være relevant for retten at foretage.
I
stk. 4
foreslås, at boligrettens afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
I
stk. 5
foreslås, at retsplejelovens regler om meddelelse af fri proces finder tilsvarende
anvendelse.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 112 uden indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.4.
Til § 99
Efter den gældende regel i lejelovens § 113, stk. 1, sker anke og kære af boligrettens
afgørelser til landsretten i overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og kære af
afgørelser, der er truffet af en byret.
I
§ 99
foreslås, at anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af
en byret.
281
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen medfører, at hvis sagen angår et krav, der efter påstanden har en økonomisk
værdi af højst 20.000 kr., kan dommen kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Dette følger af ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 368, stk. 1, som også finder
anvendelse på boligretssager.
Bestemmelsen medfører endvidere, at kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389, stk.
2, tilsvarende finder anvendelse, hvorefter kendelser og beslutninger om sagsomkostninger og
beslutninger om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 113, stk. 1, uden indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.5.
Til § 100
Efter den gældende regel i lejelovens § 113, stk. 2, kan boligrettens afgørelser og forlig
indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens bestemmelser om
fuldbyrdelse af domme og forlig.
I
§ 100
foreslås, at boligrettens afgørelser og forlig indgået for boligretten kan
tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.
Bestemmelsen medfører således, at domme kan fuldbyrdes, når retsplejelovens
fuldbyrdelsesfrist er udløbet, medmindre dommen forinden er anket. Fuldbyrdelsesfristen er på
14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er bestemt i dommen. Dommen
kan tilsvarende bestemme, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selvom den ankes inden
fuldbyrdelsesfristens udløb.
Bestemmelsen medfører endvidere, at forlig kan fuldbyrdes, når kravet er forfaldet,
medmindre andet er bestemt i forliget.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 113, stk. 2, uden indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.6.
Til § 101
Efter den gældende regel i lejelovens § 112 a kan reglerne i lejelovens kapitel XVIII (§§ 106-
113) om huslejenævn og boligret ikke fraviges.
I
§ 101
foreslås, at reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges.
282
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen medfører eksempelvis, at det ikke gyldigt kan aftales, at indbringelse af en sag
for huslejenævnet undlades, før sagen rejses ved boligretten, ligesom aftaler om voldgift er
uden retsvirkning. Ligeledes kan det ikke gyldigt aftales, at sagen anlægges et andet sted, end
hvor ejendommen er beliggende, før sagen er rejst ved boligretten. I disse tilfælde skal retten
desuden give sit samtykke til, at værnetingsreglen fraviges.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 112 a uden indholdsmæssige
ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.7.
Til § 102
I den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 1 og stk. 2, samt § 61, stk. 1, er fastsat beløb
og en beløbsgrænse, som alle reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3, og i gældende boligreguleringslovs § 44, stk. 4, er
fastsat beløb, som begge er opgjort i 1994-niveau. Beløbene reguleres én gang årligt med 2,0
pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbene i stedet efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før
det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I
§ 102
foreslås, at
de i § 19, stk. 3, § 83, stk. 1 og 2, § 90, stk. 4, og § 72, stk. 1, 3. pkt.,
nævnte beløb er opgjort i 2021-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før
det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bestemmelsen fastslår, dels at de beløb og beløbsgrænser, der er fastsat i de enkelte
bestemmelser, som er opremset i bestemmelsen, er fastsat i 2021-niveau, og dels at de én
gang om året reguleres efter nettoprisindeks.
Alle beløbene i de bestemmelser, der henvises til, reguleres hver d. 1. januar efter udviklingen
i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før.
Ved den årlige beregning af beløbet tages udgangspunkt i det gældende beløb opgjort med 2
decimaler. Efter opregulering af beløbet afrundes beløbet til nærmeste hele kronebeløb.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende
lejelovs § 46 b, stk. 3, 3.-5. pkt., boligreguleringslovens § 39, stk. 1, 6.–8. pkt., og § 39, stk.
2, 2. og 3. pkt., § 44, stk. 4, 3. og 4. pkt., og § 61, stk. 1, 9. og 10. pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.
Til § 103
I
§ 103, stk. 1
foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
283
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
I
stk. 2
foreslås, at lov nr. 610 af 12. december 1984 om tvungen administration af
udlejningsejendomme med senere ændringer ophæves. Bestemmelserne fra denne lov er
indarbejdet i nærværende forslag til lov om boligforhold.
I
stk. 3
foreslås, at lov nr. 281 af 27. april 1994 om kommunal anvisningsret med senere
ændringer ophæves. Bestemmelserne fra denne lov er indarbejdet i nærværende forslag til lov
om boligforhold.
Til 104
I
§ 104, stk. 1
foreslås, at boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Bestemmelsen tillægger boligministeren kompetence til at uddelegere beføjelser, som
tillægges ministeren efter denne lov.
Bestemmelsen viderefører den gældende lejelovs § 116.
Der er i henhold til den gældende lejelovs § 116 udstedt bekendtgørelse nr. 982 af 28. juni
2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på
boligområdet.
Der skal i henhold til nærværende bestemmelse udstedes en tilsvarende bekendtgørelse i
forbindelse med lovens ikrafttræden.
I
stk. 2
foreslås, at boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Bestemmelsen tillægger boligministeren kompetence til at fastlægge om det skal være
mulighed for at påklage afgørelser truffet af styrelser bemyndiget efter stk. 1, og hvordan
dette gøres.
Bestemmelsen viderefører den gældende lejelovs § 116, stk. 2.
Der er i henhold til den gældende lejelovs § 116 udstedt bekendtgørelse nr. 982 af 28. juni
2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på
boligområdet. I bekendtgørelsens kapitel 3 er fastsat regler om klageadgangen til ministeriet.
Der skal i henhold til nærværende bestemmelse udstedes en tilsvarende bekendtgørelse i
forbindelse med lovens ikrafttræden.
Til 105
I §
105, stk. 1,
foreslås, at kommunalbestyrelsen i fjerde kvartal 2021 kan træffe beslutning
efter § 1, stk. 2, om benyttelse af boliger og § 13, stk. 1, om beboermaksimum med virkning
fra lovens ikrafttræden.
284
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
Bestemmelsen gør det muligt for kommunalbestyrelsen inden lovens ikrafttræden at træffe
afgørelse om, hvorvidt reglerne om benyttelse af boliger og beboermaksimum skal finde
anvendelse efter bestemmelsen med virkning fra lovens ikrafttræden.
I
stk. 2
foreslås, at har en kommunalbestyrelse inden udgangen af 2021 truffet beslutning om
benyttelse af boliger som omhandlet i § 2, stk. 1 eller 2, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019, bevarer beslutningen sin
gyldighed, som om den var truffet i medfør af § 1, stk. 2, om benyttelse af boliger i
nærværende lov.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at beslutninger truffet i henhold til den gældende
boligreguleringslovs § 2, stk. 1, bevarer sin gyldighed ved lovens ikrafttræden.
I
stk. 3
foreslås, at har en kommunalbestyrelse truffet beslutning om beboermaksimum i
medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019, bevarer beslutningen sin gyldighed, som om
den var truffet i medfør af § 13, stk. 1, om beboermaksimum i nærværende lov.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at beslutninger truffet i henhold til den gældende
boligreguleringslovs § 2, stk. 1 og 2, bevarer sin gyldighed ved lovens ikrafttræden.
Til § 106
I
§ 106
foreslås, at huslejenævn nedsat i henhold til § 35 i lov nr. 238 af 8. juni 1979 om
midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019,
anses for nedsat i henhold til § 79.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de eksisterende huslejenævn ikke formelt set ophører
for derefter at skulle nedsættes på ny.
Til § 107
I
§ 107, stk. 1,
foreslås, at afgørelser, domme, pålagt tvungen administration og påbegyndte
arbejder, som indgår i vurderingen af, om der er grundlag for frakendelse i henhold til § 113 a,
stk. 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1979 om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september
2019, skal indgå ved vurderingen af, om der er grundlag for frakendelse i henhold til § 21, stk.
2.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ved vurderingen af, om der er grundlag for en
frakendelse i henhold til 21, stk. 2, også medtages afgørelser, domme, pålagt tvungen
administration og påbegyndte arbejder, som er foretaget i henhold til lov nr. 237 af 8. juni
1979 om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019.
I
stk. 2
foreslås, at fastsatte frister og påbegyndte arbejder, som indgår i vurderingen af, om
der er grundlag for at pålægge tvungen administration i henhold til § 2, stk. 2, i lov nr. 610 af
12. december 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, om tvungen
285
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: 2. høring af udkast til lovforslag om lov om leje og lov om boligforhold (lovudkast), fra boligministeren
administration af udlejningsejendomme, skal indgå ved vurderingen af, om der er grundlag for
at pålægge tvungen administration i henhold til § 27, stk. 2.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ved vurderingen af, om der er grundlag for at
pålægge tvungen administration i henhold til § 27, stk. 2, medtages de frister og påbegyndte
arbejder, som indgår i vurderingen efter lov nr. 610 af 12. december 1984, jf.
lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Til § 108
I
§ 108
foreslås, at reglerne i kapitel 1 ikke finder anvendelse på boliger, der er fastlagt til
helårsboliger i en lokalplan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1.
januar 2021. For disse boliger finder de hidtidige regler anvendelse.
Reglen gælder for lokalplaner, som bliver vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1.
januar 2021. Efter denne dato kan investorer og købere efter offentliggørelse af forslag til en
lokalplan ikke kunne have en forventning om, at boligerne kan stå tomme, hvis lokalplanen
indeholder krav om helårsboliger.
Til § 109
I
§ 109
foreslås, at loven i lighed med den gældende lejelov, boligreguleringslov,
tvungenadministrationslov og kommunal anvisningsretslov ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, fordi sagsområderne er overtaget.
286