Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 34
Offentligt
2300969_0001.png
Lovtidende A
2020
Udgivet den 9. december 2020
Nr. 1847.
7. december 2020.
Bekendtgørelse om fravigelse af regler på boligområdet som følge af covid-19
I medfør af § 44, stk. 1 og 2, i lov om almene boliger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020 og §
75, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr.
903 af 18. august 2011, fastsættes:
Formål
§ 1.
Formålet med denne bekendtgørelse er at tage højde
for følgerne af foranstaltninger iværksat i forbindelse med
håndtering af covid-19.
Anvendelsesområde
§ 2.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på boliger, som er
reguleret i lov om almene boliger m.v. og lov om boligbyg‐
geri.
Stk. 2.
Bestemmelser fastsat i denne bekendtgørelse går
forud for bestemmelser fastsat i reguleringen efter love og
tilhørende bekendtgørelse nævnt i stk. 1.
Lov om almene boliger m.v.
§ 3.
En boligorganisation med eller uden almene bolig‐
afdelinger kan udskyde et ordinært repræsentantskabsmøde
eller en ordinær generalforsamling uanset fristen fastsat i
vedtægten for boligorganisationen, når forbud mod større
forsamlinger udstedt af sundheds- og ældreministeren for‐
hindrer afholdelse af mødet. Ordinært repræsentantskabsmø‐
de eller ordinær generalforsamling skal uden unødigt ophold
indkaldes med den frist, der fremgår af vedtægten for bolig‐
organisationen, når forsamlingsforbuddet ikke længere er en
forhindring.
Stk. 2.
Det godkendte årsregnskab skal sammen med
bestyrelsens årsberetning, revisors beretning og udskrift af
revisionsprotokol uden unødigt ophold indsendes til kom‐
munalbestyrelsen til gennemgang efter afholdelse af ordi‐
nært repræsentantskabsmøde eller ordinær generalforsam‐
ling, jf. stk. 1. Regnskabsmateriale skal ligeledes indsendes
til Landsbyggefonden.
Stk. 3.
Medlemmer af bestyrelsen, som er på valg, kan
fortsætte deres hverv, indtil ordinært repræsentantskabsmø‐
de eller ordinær generalforsamling, jf. stk. 1, er afholdt. 25
pct. eller flere af medlemmerne af repræsentantskabet eller
boligorganisationen kan forlange, at der afholdes valg.
Stk. 4.
En boligorganisation kan forlange forhåndstilmel‐
ding til et repræsentantskabsmøde eller en generalforsam‐
ling. Fristen for tilmelding kan ikke være længere end 2
uger før afholdelse af mødet.
Stk. 5.
En boligorganisation kan beslutte urafstemning
i henholdsvis repræsentantskabet eller blandt de stemmebe‐
rettigede medlemmer af generalforsamlingen om forhold,
som efter vedtægten besluttes af repræsentantskabet hen‐
holdsvis generalforsamlingen. Beslutninger om vedtægtsæn‐
dringer og opløsning af boligorganisationen skal opfylde
kravene i boligorganisationens vedtægt med hensyn til fler‐
tal og afgivne stemmer.
§ 4.
En boligorganisation med almene boligafdelinger kan
udskyde eller aflyse et ordinært afdelingsmøde, når forbud
mod større forsamlinger udstedt af sundheds- og ældremini‐
steren forhindrer afholdelse af mødet. Hvis det ordinære af‐
delingsmøde udskydes, skal det afholdes, når det er muligt,
og forsamlingsforbuddet ikke længere er en forhindring.
Stk. 2.
Medlemmer af afdelingsbestyrelsen og repræsen‐
tanter til repræsentantskabet, som er på valg, kan fortsætte
deres hverv, indtil næste afdelingsmøde er afholdt. 25 pct.
eller flere af lejerne i afdelingen kan forlange, at der afhol‐
des valg.
Stk. 3.
En boligorganisation kan forlange forhåndstilmel‐
ding til et afdelingsmøde. Fristen for tilmelding kan ikke
være længere end 2 uger før afholdelse af mødet.
Stk. 4.
En boligorganisation skal acceptere stemmer afgi‐
vet ved fuldmagt på et afdelingsmøde, så længe sundheds-
og ældreministeren har udstedt forbud mod større forsamlin‐
ger. Boligorganisationen kan begrænse antallet af fuldmag‐
ter ned til, at en husstand kun kan have fuldmagt fra en
anden husstand.
Stk. 5.
Boligorganisationen kan beslutte et driftsbudget
for det kommende budgetår, uden det godkendes på et afde‐
lingsmøde, jf. § 36, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,
når sundheds- og ældreministeren har udstedt forbud mod
større forsamlinger. Det er en betingelse, at driftsbudgettet
ikke overstiger det foregående års budget med mere end 2
pct. Dog kan der ved opgørelsen af de 2 pct. ses bort fra
budgetforhøjelser, som skyldes en beslutning, som tidligere
er truffet på et afdelingsmøde.
Stk. 6.
Boligorganisationen kan beslutte, at afdelingens
driftsbudget skal godkendes ved en urafstemning blandt af‐
delingens boliglejere. Boligorganisationen kan ligeledes be‐
slutte urafstemning i afdelingen om emner, som efter kapitel
CZ000407
Transport- og Boligmin., j.nr. 2020 - 9292
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Orientering om forlængelse af midlertidige regler på boligområdet som følge af covid-19, fra boligministeren
7. december 2020.
2
Nr. 1847.
2 i lov om almene boliger m.v. skal besluttes på et afdelings‐
møde.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for en kom‐
mune, en region eller en selvejende institution, som ejer
almene boligafdelinger.
§ 5.
Boligorganisationen indsender regnskaber m.v. i
overensstemmelse med de frister, der fremgår af § 74 i
bekendtgørelse nr. 70 af 26. januar 2018 om drift af almene
boliger m.v. med forbehold for efterfølgende godkendelse
på henholdsvis generalforsamling, repræsentantskabsmøde
eller afdelingsmøde.
Stk. 2.
Stk. 1 anvendes tilsvarende på afdelingsregnskaber
for almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger ejet af
selvejende institutioner.
Lov om boligbyggeri
§ 6.
En selvejende institution, som ejer ungdomsboliger,
der er omfattet af § 67, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990, kan udskyde
et ordinært beboermøde uanset fristerne fastsat i § 12 i be‐
kendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation
af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, når
forbud mod større forsamlinger udstedt af sundheds- og
ældreministeren forhindrer afholdelse af mødet. Ordinært
beboermøde indkaldes med de frister, der fremgår af § 11
i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisa‐
tion af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte,
når forsamlingsforbuddet ikke længere er en forhindring.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmer udpeget efter indstilling fra
beboerne og medlemmer af beboerrådet, som er på valg,
kan fortsætte deres hverv, indtil næste ordinære beboermøde
er afholdt, jf. stk. 1. 25 pct. eller flere af beboerne kan
forlange, at der afholdes valg.
Stk. 3.
Beboerrådet kan forlange forhåndstilmelding til et
beboermøde. Fristen for tilmelding kan ikke være længere
end 2 dage før afholdelse af mødet.
Stk. 4.
Beboerrådet skal acceptere stemmer afgivet ved
fuldmagt på et beboermøde, så længe sundheds- og ældre‐
ministeren har udstedt forbud mod større forsamlinger. Be‐
boerrådet kan begrænse antallet af fuldmagter ned til, at en
beboer kun kan have fuldmagt fra en anden beboer.
Stk. 5.
Bestyrelsen indsender årsregnskaber m.v. i over‐
ensstemmelse med § 6 i bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni
1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført
med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision og til‐
syn) med forbehold for efterfølgende godkendelse på bebo‐
ermøde.
Afskæring af klageadgang
§ 7.
Beslutninger og afgørelser truffet efter bestemmelser
i denne bekendtgørelse kan ikke påklages.
Ikrafttræden
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. december
2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 361 af 4. april 2020 om fravi‐
gelse af regler på boligområdet som følge af coronavirus‐
sygdom 2019 (COVID-19) ophæves.
Transport- og Boligministeriet, den 7. december 2020
Kaare Dybvad Bek
/ Stine Klingenberg Madsen