BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Notat fra AAB og Brabrand Boligforening: Udfordringer med at påvirke beboersammensætninger

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Arbejdernes Andels Boligforening

NOTAT

Udfordringer med at påvirke

beboersammensætninger

Dato

25. november 2020

Mette Larsen

E-mail

[email protected]

Et udsat boligområde

er et område, som opfylder mindst to ud af følgende fire kriterier:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-

bejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40% opgjort som et gennem-

snit over de seneste to år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven

eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgen-

nemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleud-

dannelse, overstiger 60%.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64

år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55% af

den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Et ghettoområde

er et ”udsat boligområde”,

jf. ovenstående, hvor andelen af indvandrere og

efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50%.

Et hårdt ghettoområde

et område, som har haft stemplet ”ghetto” i

fire år. For årene 2018, 2019 og

2020 skal området have været en ”ghetto” i

fem år.

Ad 2

”Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov

om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort

som gennemsnit over de seneste to

år.”

Alle domme for straffelovsovertrædelser eller domme for overtrædelse af lov

om euforiserende stoffer eller våbenloven tæller med i statistikken, uanset om

kriminaliteten er begået i boligområdet eller ej, og uanset om der er tale om

utryghedsskabende kriminalitet eller ej.

Fx tæller det med i statistikken, hvis en 17-årig bliver taget med en joint i

midtbyen, får en bøde, som han ikke betaler og derfor får en dom.

Side 1 af 7

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Notat fra AAB og Brabrand Boligforening: Udfordringer med at påvirke beboersammensætninger

Boligforeningerne har derfor en væsentlig interesse i at sørge for, at kun bebo-

ere med ”rene straffeattester” flytter ind i boligafdelingerne.

Men der er en

række begrænsninger i boligforeningernes mulighed for at få indflydelse herpå.

I det følgende redegøres for begrænsningerne i boligforeningernes mulighed for

at påvirke beboersammensætningen i boligområdet ved henholdsvis:

Udlejning fra ventelisten

Kommunal anvisningsret

Fremleje og udvidelse af husstanden

Mulighed for at udsætte beboere, der begår kriminalitet

Videregivelse af oplysninger, jf. almenboliglovens § 63 e.

Udlejning fra ventelisten

Der er i bekendtgørelse om udlejning af almene boliger § 29 givet boligforenin-

gen mulighed for at afvise kriminelle, som ønsker at bosætte sig i udsatte bo-

ligområder. Hensigten med bestemmelsen, der var en del af den nyeste ”Ghet-

tolovgivning” fra 2018, var at give boligforeningen værktøjer

til at imødegå

dannelsen og fastholdelsen af boligafdelinger som udsatte boligområder/ghet-

toer/hårde ghettoer.

Boligorganisationen kan forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt

om en bolig i et udsat boligområde fremlægger straffeattest for sig selv og

medlemmer af husstanden.

Indeholder straffeattesten tilførsler om kriminalitet, der vurderes at have be-

tydning for trygheden i det pågældende boligområde, kan boligorganisationen

afvise udlejning til den boligsøgende.

Det er en forudsætning, at der er tale om kriminalitet, der vurderes at have

betydning for trygheden i det pågældende boligområde.

Som en vejledning til,

hvad der kan ”vurderes at have betydning for tryghe-

den”,

kan der skeles til,

hvilke straffelovsovertrædelser der giver ”dobbeltstraf”,

hvis de er begået inden for en skærpet strafzone

Alle former for kriminalitet tæller altså med i ghettostatistikken, men det er kun

noget kriminalitet, som giver boligforeningerne ret til at afvise boligsøgende.

Boligforeningerne er tvunget til at lade den kriminelle boligsøgende komme ind

i afdelingen, hvis der ikke er tale om utryghedsskabende kriminalitet

–

på trods

af, at

den pågældendes kriminalitet vil blive medregnet i ”Ghettostatistikken”

hvor det er marginalerne, der afgør, om hundredvis af boliger skal rives ned.

bekendtgørelse om udlejning af almene boliger § 29

Straffelovens §§ 119, 123, 132 a, 132 b, 134 a, 181 og 244, stk. 1, 247, § 245, 247, 266, 285,

stk. 1, 276, 276 a, 281, 286, stk. 1, 287, stk. 1, 288, 291, 293 og 293 a eller lovgivningen om eufo-

riserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller lovgivningen om knive og blankvå-

ben.

Side 2 af 7

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Notat fra AAB og Brabrand Boligforening: Udfordringer med at påvirke beboersammensætninger

Kommunal anvisningsret

Kommunerne har krav på hver fjerde ledige bolig i en boligafdeling til kommu-

nal boligsocial anvisning. Boligafdelinger, der er beliggende i et udsat boligom-

råde, må ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden er:

dømt for et strafbart forhold

inden for de seneste seks måneder er blevet løsladt fra institutioner

under kriminalforsorgen,

for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social

service.

Der er altså intet til hinder for, at kommunerne anviser borgere, som er dømt

for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer

–

hvis borgeren er blevet løsladt for mere end seks måneder siden, eller ikke

har fået udarbejdet en handleplan

– selvom denne beboer vil ”tælle negativt”

på ”Ghettolisten”.

Kommunens anvisning skal ske på baggrund af en vurdering af den boligsøgen-

des behov for en bolig og beboersammensætningen i den afdeling, den bolig-

søgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. I forbindelse med en

anvisning kan kommunen tage hensyn til ”boligområdets behov”,

men vægt-

ningen af borgerens behov contra boligafdelingens behov er op til kommunen.

(Aarhus Kommune har dog ved skrivelse af 12. april 2019 meddelt, at de boli-

ger, som er beliggende i boligafdelinger, der anvender reglerne i kombineret

udlejning ikke skal være omfattet af kommunal anvisning.

–

så i Aarhus er det

mere et teoretisk end et reelt problem.)

Fremleje eller udvidelse af husstanden

Alle personer, som står tilmeldt på adressen, tæller med i ”Ghettostatistikken”.

Boligforeningerne får ikke besked fra folkeregisteret, når en person tilmelder

sig adressen. Vi opdager derfor kun, at der er flyttet nogen ind, hvis lejer selv

underretter boligforeningen, hvilket sjældent sker, eller hvis lejemålet bliver

overbefolket.

Lejer har ret til at fremleje hele sin bolig i op til to år og ret til at fremleje dele

af sin bolig tidsubegrænset.

Boligforeningen kan modsætte sig fremlejeforholdet, når det samlede antal per-

soner i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum. Ved fremleje af hele bo-

ligen kan boligforeningen også modsætte sig fremlejeforholdet, hvis de har

ri-

melig grund

hertil. Reglen kan muligvis tolkes således, at boligforeningen har

en rimelig grund til at forhindre, at afdelingen påvirkes negativt i forhold til

”ghettolisten”.

Boligforeningen har dog ingen mulighed for at modsætte sig, at beboeren del-

vist fremlejer en del af boligen eller udvider sin husstand, fx ved at flytte

LAB § 59, stk. 6, nr. 1

LLA § 64 og 65

Side 3 af 7

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Notat fra AAB og Brabrand Boligforening: Udfordringer med at påvirke beboersammensætninger

sammen med en kæreste, og har ikke mulighed for at bede om straffeattest

eller undersøge den pågældendes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Husstandsbegrebet er ikke endeligt defineret i lejeloven, men efter

TBB2018.639 og TBB2011.721/2 er ”en vis fælles husholdning” nok til,

at man

udgør en fælles husstand

–

også selvom det blot er en kammerat, der flytter

ind. Dette giver udlejer meget ringe mulighed for at vide eller have indflydelse

på, hvem der reelt bor i boligen.

Konkret i Brabrand Boligforening har vi flere gange oplevet forskellige variatio-

ner af følgende situation:

En kvinde får tilbudt en lejlighed i en afdeling, som står på Ghettolisten.

Hun fremviser ren straffeattest og opfylder kriterierne for kombineret

udlejning. Da det går op for hende, at vi også skal se straffeattest på

hendes samlever, så skal han pludseligt ikke flytte med alligevel.

–

kan ikke kræve at se hans straffeattest, når de en uge, efter at hun er

flyttet ind, er blevet kærester igen, og han derfor skal flytte ind hos

hende.

Mulighed for at udsætte beboere, der begår kriminalitet

Med lovændringen i 2018 blev der tilføjet en udtrykkelig hjemmel for udlejer til

at ophæve lejemålet ved visse former for kriminalitet.

”Når

lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fæng-

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

overtrædelse af §§ 119, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252,

stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller

i medfør af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende

stoffer med henblik på videreoverdragelse, og når overtrædelsen er begået in-

den for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.”

Politiet har mulighed for at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser,

som en beboer har begået inden for eller med virkning i det boligområde, som

den pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, når videregi-

velsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende

indsats i det pågældende boligområde.

Strafferetlige afgørelser omfatter domme og vedtagne bødeforlæg.

Der er to udfordringer ved ovenstående ordning:

1. Der går lang tid, fra kriminaliteten er begået, til der foreligger en dom.

Politiet ”slipper” sagen,

når den overgives til anklagemyndigheden. Der

er derfor ikke nogen ved politiet, som holder øje med, hvornår der fal-

der en dom.

Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10

Almenboliglovens § 63d

Side 4 af 7

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Notat fra AAB og Brabrand Boligforening: Udfordringer med at påvirke beboersammensætninger

Ad 1

Regeringen har på pressemøde den 8. oktober 2020 oplyst, at der i starten af

det nye år vil blive fremsat et lovforslag,

som blandt andet indeholder ”hurti-

gere udsættelse af lejeboliger”.

Lovteksten er endnu ikke kendt, men fra pressemødet fremgik det, at hensigten

er, at spørgsmålet om ophævelse af lejemål skal tilknyttes straffesager, og man

skal kunne udsættes hurtigere fra sin bolig, hvis man er kriminel. Ved straffe-

sagen skal domstolene tage stilling til skyldsspørgsmålet, og hvis vedkom-

mende kendes skyldig, kan domstolene også beslutte, at lejemålet skal ophæ-

ves. Hvis straffesagen ankes, kan ophævelse af lejemålet som udgangspunkt

stadig fuldbyrdes.

Forslaget kan potentielt afkorte perioden fra kriminaliteten er begået, til lejer

kan sættes ud, men selv at afvente straffesagen tager for lang tid.

Konkret i Brabrand Boligforening har man fx netop fået brev fra retten om, at

der er berammet hovedforhandling den 21. december

2021

vedrørende en sag

om indbrud begået den 12. juni 2018.

I en anden sag, som drejede sig om et voldeligt overfald på ansatte i Brabrand

Boligforening begået i november 2015, faldt der dom i marts 2020.

Det er ikke muligt at udsætte lejere hurtigt, hvis boligforeningerne skal vente

over fire år på, at der falder dom.

En stor udfordring ved straffesagsbehandlingen er, at den sigtede (jf. RPL §

705) har ret til at få sine sager samlet. Dog kun hvis dette kan ske uden væ-

sentlig forhaling eller vanskelighed. Det er op til anklagemyndigheden at vur-

dere, om der er tale om væsentlig forhaling.

Så hvis en person bliver ved med at begå kriminalitet, skal sagerne samles

sammen inde hos anklagemyndigheden, hvilket betyder, at sagerne trækker ud

i det uendelige.

Brabrand Boligforening har som eksempel en anden sag, hvor vi den 29. januar

2020 modtog meddelelse fra Retten om, at der den 19. november 2019 var

afsagt dom i en straffesag. Vi fik dommen, fordi vi havde et erstatningskrav

mod den dømte. Et af tiltalepunkterne vedrørte nemlig, at han i påvirket tilstand

havde kørt sin bil ind i boligforeningens ejendom

–

han havde i øvrigt heller

ikke kørekort.

Der er i dommen

129

tiltaleforhold, hvoraf det første er begået i maj 2017.

Konfiskationer/beslaglæggelse

Brabrand Boligforening har tidligere undersøgt,

om ”konfiskation” eller ”beslag-

læggelse” kan betegnes som en strafferetlig afgørelse. Dette skyldes, at lejer i

lejeretlig sammenhæng kan gøres ansvarlig for opbevaringen af ulovlige gen-

stande i lejemålet.

Side 5 af 7

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Notat fra AAB og Brabrand Boligforening: Udfordringer med at påvirke beboersammensætninger

Hvis der eksempelvis bliver konfiskeret skarpladte våben fra et lejemål, kan det

danne grundlag for ophævelse af lejemålet, jf. almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.

10. Det er i den forbindelse uden betydning, om lejer, lejers søn eller en helt

tredje kan ifalde en dom for overtrædelse af våbenloven. Den blotte tilstede-

værelse af våbnet i lejemålet kan være grundlag for, at der kan ske ophævelse.

Hvis konfiskation eller beslaglæggelse anses for en strafferetlig afgørelse,

kunne boligforeningerne relativt hurtigt få besked fra politiet og undgå at skulle

vente i årevis på straffesagens udfald.

Østjyllands politi har meddelt, at konfiskationer ikke kan anses som en straffe-

retlig afgørelse, jf. almenboliglovens § 63 d.

Ad 2

Der er tilsyneladende ikke noget formelt system, som sørger for, at der sker

underretning til boligforeningerne, når en beboer bliver idømt en fængselsstraf

for utryghedsskabende kriminalitet. Det forlyder, at Rigspolitiet har udsendt en

vejledning til de enkelte politikredse vedrørende politiets mulighed for at vide-

regive oplysninger, jf. almenboliglovens § 63 d. Det er dog ikke en vejledning,

som er blevet delt med boligforeningerne, og proceduren for politiets videregi-

velse af oplysninger er derfor ukendt for boligforeningerne.

Selvom der er et godt og tillidsfuldt samarbejde og en stor velvilje fra både

Politi og anklagemyndighed til inden for lovens rammer at underrette boligfor-

eningerne, jf. almenboliglovens § 63 d, så kan vi konstatere, at vi ikke modta-

ger oplysninger om strafferetlige afgørelser, uden at vi har anmodet om akt-

indsigt.

Politiet ”slipper” sagen,

når den overgives til anklagemyndigheden, og politiet

får ikke efterfølgende besked, når der falder en dom.

Boligforeningerne er derfor nødt til selv at opstøve sagerne og derefter søge

om aktindsigt.

Når vi bliver bekendt med, at der er begået kriminalitet, enten fra døgnrappor-

ten eller fra henvendelser fra naboer, så søger vi om aktindsigt ved politiet.

Her får vi afslag, så længe straffesagen ikke er afsluttet. Det er derefter op til

boligforeningerne selv at gætte på, hvornår straffesagen er afsluttet, og så søge

om aktindsigt igen. Det er ikke muligt at få noteret på en sag, at når der fore-

ligger en afgørelse, så vil boligforeningen gerne have besked.

Boligforeningerne skal selv aktivt søge om aktindsigt løbende. Når der kan gå

over fire år, før en straffesag er færdigbehandlet, så bruges der utroligt mange

ressourcer hos både boligforeninger og politi på at indsende og behandle an-

modninger om aktindsigt, som blot afvises. Dertil kommer, at mange sager

tabes på gulvet, fordi der ikke er et system til automatisk underretning af bo-

ligforeningerne.

Side 6 af 7

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Notat fra AAB og Brabrand Boligforening: Udfordringer med at påvirke beboersammensætninger

Videregivelse af oplysninger jf. almenboliglovens § 63 e

En boligforening kan videregive oplysninger om, at boligforeningen har ophæ-

vet et lejemål beliggende i en bestemt afdeling efter § 90, stk. 1, nr. 10, i

almenlejeloven til en anden boligforening m.v. i samme boligområde, når det

er nødvendigt for at styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at en beboer, som har begået

utryghedsskabende kriminalitet i området og som konsekvens heraf er blevet

ophævet fra den ene boligforening, blot kan flytte over på den anden side af

gaden til en anden boligforening og derved blive boende i området.

Som en del af indsatsen mod ghettoområder, kommer der i stigende grad pri-

vate udlejere til områderne.

Der er imidlertid ikke lovhjemmel til, at boligforeningerne må dele oplysninger

om ophævelse af lejemål med private udlejere. Det har konsekvens, at når en

beboer er blevet ophævet, fx på grund af salg af euforiserende stoffer, så flytter

beboeren og handlen med stoffer over på den anden side af gaden til den in-

tetanende private udlejer. Derved bliver den utryghedsskabende kriminalitet i

området.

Almenboliglovens § 63 e

Side 7 af 7