BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II), fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 172
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

§1

I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018,

som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27.

december 2019 og § 12 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Forsøg efter §§ 9, 9 d, 10, 14, 14 b, 14 c, 14 e, 14 f, 25, 26 e, 27,

27 a, 27 b, 29 og 30 a kan uanset stk. 1 gennemføres indtil den 31. december

2022.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II), fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forlængelse af udvalgte forsøg i Frikommuneforsøg II

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Frikommuneforsøg II blev etableret ved lov nr. 658 af 8. juni 2017 om

frikommunenetværk, der trådte i kraft den 1. juli 2017. Loven hjemlede en

UDKAST

række forsøg, og frikommunenetværkenes forsøgsmuligheder blev

efterfølgende udvidet ved lov nr. 1570 af 19. december 2017 om ændring af

lov om frikommunenetværk (Yderligere forsøgsmuligheder for

frikommunenetværkene), der trådte i kraft den 1. januar 2018, og ved lov

nr. 749 af 8. juni 2018 om ændring af lov om frikommunenetværk

(Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde), der trådte i kraft 1. juli

2018.

Formålet med Frikommuneforsøg II er at give kommuner, der er organiseret

i frikommunenetværk, jf. lovens § 2, mulighed for at gennemføre forsøg

indtil den 31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage til en bedre

opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer,

regelforenklinger og bedre styring i kommunerne.

Med dette lovforslag ønsker indenrigs- og boligministeren at forlænge

forsøgshjemlerne for udvalgte forsøg indtil den 31. december 2022. Det

gælder forsøg, som regeringen umiddelbart finder har et potentiale for at

blive helt eller delvist udbredt, men hvor det i givet fald hensigtsmæssigt

kan ske i forbindelse med evt. andre ændringer af lovgivningen på de

relevante områder. Formålet med at forlænge udvalgte forsøgshjemler er at

give frikommunenetværkene mulighed for at fortsætte lovende forsøg, mens

den endelige opfølgning afklares.

2. Lovforslagets baggrund

I forbindelse med afslutningen af Frikommuneforsøg II er forsøgene blevet

vurderet af fagministerierne på baggrund af frikommunenetværkenes

evalueringer, som det daværende Social- og Indenrigsministerium modtog

ved årsskiftet 2020/2021. Regeringen har besluttet, at endelig stillingtagen

til opfølgningen på en række forsøg vil ske i forbindelse med, at der på de

relevante lovområder pågår forskellige overvejelser om ændringer i øvrigt.

Herudover har regeringen besluttet, at en række forsøg ikke foreslås udbredt

til generel lovgivning.

Hvis det på et senere tidspunkt besluttes at omsætte forsøgshjemlerne til

generel lovgivning, vil der med den nuværende lov være en periode, hvor

frikommunerne skal omlægge deres praksis til den gældende lovgivning for

senere igen at ændre praksis ved evt. ændringer som følge af

frikommuneforsøget. For at sikre, at frikommunerne kan fortsætte forsøg,

som muligvis vil blive omsat til generel lovgivning på et senere tidspunkt,

foreslås det, at forsøgshjemlerne for udvalgte forsøg, hvor opfølgningen

endnu ikke er afklaret, forlænges til udgangen af 2022.

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forlængelse af udvalgte forsøg i Frikommuneforsøg II

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk, at formålet med loven er

at give kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, mulighed for at

gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med henblik på at kunne

bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem

effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne.

Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse om offentliggørelse, evaluering og

indberetning af forsøg, at evalueringer af forsøg, som har været iværksat i

en frikommune, skal offentliggøres senest den 31. december 2020.

Forsøgshjemlerne udløber således et år efter, at forsøgene er evalueret.

3.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Udløbsdatoen for forsøgshjemlerne i Frikommuneforsøg II er fastsat til et

år efter evalueringerne af forsøgene offentliggøres. Ved at lade forsøgene

fortsætte efter evalueringerne er offentliggjort, er det muligt for

kommunerne at fortsætte forsøgene, mens der tages stilling til opfølgningen

på forsøgene. På den måde undgår frikommunerne at afbryde deres

forsøgspraksis for senere at genoptage samme praksis, hvis forsøget

udbredes til generel lovgivning.

Det har ikke været muligt at forberede og vedtage lovgivning om udbredelse

af forsøg til generel lovgivning, som kan træde i kraft 1. januar 2022.

En af årsagerne hertil er, at erfaringerne fra en række forsøg vil indgå i andet

arbejde med nye initiativer eller lovændringer, som allerede er i gang eller

er planlagt. De processer, som frikommuneerfaringerne indgår i, ventes ikke

at resultere i ny lovgivning, der kan træde i kraft, inden forsøgsperioden

udløber.

Dertil har regeringen besluttet, at nogle forsøg skal helt eller delvist

udbredes på et senere tidspunkt. Ministeriet vurderer det derfor

hensigtsmæssigt at forlænge forsøgshjemlerne for disse forsøg.

Det foreslås, at de pågældende forsøgshjemler forlænges med et år. Meget

af det arbejde, som frikommuneerfaringerne skal indgå i, er allerede i gang,

og ministeriet vurderer, at evt. ny lovgivning på baggrund af erfaringerne

UDKAST

fra frikommuneforsøgene kan nå at blive vedtaget og træde i kraft inden for

denne tidsramme.

En række forsøg har ikke hjemmel i lov om frikommunenetværk, men i

bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og

sygedagpengeområdet og i forsøgsbestemmelsen i § 184 i lov om social

service. Forlængelse af disse forsøg sker ved henholdsvis

ændringsbekendtgørelser og efter godkendelse af Social- og

Ældreministeriet.

Ud over de forsøg, som med dette lovforslag foreslås forlænget, er en række

forsøg i løbet af forsøgsperioden allerede blevet helt eller delvist udbredt til

generel lovgivning. Den foreslåede forlængelse omfatter ikke disse forsøg.

Hvad angår de forsøg, som regeringen ikke ønsker at udbrede, finder

ministeriet, at der ikke er grundlag for at forlænge forsøgshjemlerne.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udvalgte forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II forlænges

med et år, så de kan gennemføres indtil den 31. december 2022. Indenrigs-

og boligministeren ønsker at forlænge forsøg, som indgår i andet arbejde

eller foreslås helt eller delvist udbredt på et senere tidspunkt som beskrevet

i afsnit 3.1.2. Den foreslåede forlængelse af forsøgshjemler vil således ikke

omfatte forsøg, som regeringen ikke finder har potentiale til at blive omsat

til generel lovgivning. Forlængelsen vil heller ikke omfatte forsøg, som

allerede er helt eller delvist udbredt til generel lovgivning gennem

lovændringer i forsøgsperioden.

Den foreslåede ændring af frikommunelovens § 1 vil medføre, at

kommunerne i frikommunenetværkene kan fortsætte forsøg, som har

hjemmel i lov om frikommunenetværk §§ 9, 9 d, 10, 14, 14 b, 14 c, 14 e, 14

f, 25, 26 e, 27, 27 a, 27 b, 29 og 30 a, indtil den 31. december 2022.

Forslaget om forlængelse omfatter i alt 15 forsøgshjemler i lov om

frikommunenetværk

på

beskæftigelsesministerens

område,

sundhedsministerens område, indenrigs- og boligministerens område og

social- og ældreministerens område.

Dertil vil Beskæftigelsesministeriet forlænge seks forsøgshjemler i

bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og

sygedagpengeområdet, som har hjemmel i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

UDKAST

beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik og lov om

sygedagpenge.

3.1.3.1. Forsøg efter § 9: Mikrolån

Det foreslås at forlænge et forsøg, hvor frikommunerne har mulighed for at

tilbyde rentefrie lån (mikrolån) til opstart af virksomhed til personer med en

realistisk forretningside og evner for iværksætteri. Målgruppen for forsøget

jobparate

kontanthjælpsmodtagere,

uddannelsesparate

uddannelsesmodtagere og selvforsørgende personer, der ikke er i

beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig

hjælp til forsørgelse. Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om en

mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af

integrationsområdet.

Forsøget foreslås forlænget med et år med henblik på at undersøge, om

forsøget skal permanentgøres.

3.1.3.2. Forsøg efter § 9 d: Ledighedsydelse

–

fritagelse for revurdering

efter at have modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for

18 måneder

Det foreslås at forlænge et forsøg, hvor frikommunerne fritages for at lave

en revurdering, når en fleksjobvisiteret person har modtaget ledighedsydelse

i sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder, således at vurderingen af,

om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse

med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb i

beskæftigelsesindsatsen. Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om

en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af

integrationsområdet.

Erfaringer fra forsøget kan indgå i arbejdet med en kritisk gennemgang af

reformen af førtidspension og fleksjob, som finder sted i 2021. Indenrigs-

og boligministeren ønsker derfor at forlænge forsøgshjemlen, mens det

afklares om forsøget udbredes helt eller delvist til generel lovgivning som

følge af den kritiske gennemgang.

3.1.3.3. Forsøg efter § 10: Fritagelse for en række administrative

procedurer i sager om udsatte børn

Det foreslås at forlænge frikommunernes hele eller delvise fritagelser for en

række administrative procedurer i det socialfaglige arbejde med udsatte

UDKAST

børn og unge og deres familier. Forsøget gennemføres i frikommunenetværk

om børn som vores vigtigste ressource.

Med forsøget fritages frikommunerne for procesreglerne omkring

afholdelse af børnesamtaler forud for, at der træffes afgørelser omkring

barnet (jf. § 48 i serviceloven), procesreglerne om en børnefaglig

undersøgelse, der indebærer en række procedurekrav til indhold, form og

tidsplan (jf. § 50 i serviceloven), en række procedurer vedr.

forældrehandleplan (jf. § 54, stk. 2, pkt. 3 i serviceloven), beskrivelse af

formålet med støtten (jf. § 140, stk. 1 og 3-7 i serviceloven) og procesregler

omkring tilbagemelding til underretter (jf. § 155 b, stk. 2 i serviceloven).

Erfaringerne fra forsøget skal i henhold til aftale om Børnene Først indgå i

regeringens arbejde med Barnets Lov. Indenrigs- og boligministeren ønsker

derfor at forlænge forsøgshjemlen, mens det afklares om elementer fra

forsøget udbredes helt eller delvist til generel lovgivning med Barnets Lov.

3.1.3.4. Forsøg efter § 14: Situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning

Det foreslås at forlænge et forsøg, hvor frikommunerne har mulighed for at

anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over

for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Forsøget

gennemføres i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde.

Indenrigs- og boligministeren ønsker at forlænge forsøget, mens det

afsøges, om der kan findes politisk opbakning til at udbrede forsøget til

generel lovgivning.

3.1.3.5. Forsøg efter § 14 b: Særlige døråbnere på yderdøre, der afgrænser

boenheder eller afdelinger

Det foreslås at forlænge et forsøg, hvor frikommunerne har mulighed for at

anvende særlige døråbnere på døre, der afgrænser enheder eller afdelinger i

et botilbud eller lignende, for personer med betydelig og varigt nedsat

funktionsevne. Med forsøgshjemlen er muligheden for at anvende særlige

døråbnere udvidet i forhold til mulighederne i serviceloven, hvorefter

særlige døråbnere kun må anvendes på yderdøre til botilbud og lignende.

Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om bedre styring af

udgifterne på det specialiserede socialområde.

UDKAST

Indenrigs- og boligministeren ønsker at forlænge forsøget, mens det

afsøges, om der kan findes politisk opbakning til at udbrede forsøget til

generel lovgivning.

3.1.3.6. Forsøg efter § 14 c: Udvidelse af teknologiforsøg til børn og unge

med betydelig og varigt nedsat funktionsevne

Det foreslås at forlænge frikommunernes hjemmel til at udvide forsøg med

personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning til børn og unge med betydelig og varigt nedsat

funktionsevne, som er i aflastning eller anbragt på opholdssted eller

døgninstitution. Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om bedre

styring af udgifterne på det specialiserede socialområde.

Indenrigs- og boligministeren ønsker at forlænge forsøget, mens det

afsøges, om der kan findes politisk opbakning til at udbrede forsøget til

generel lovgivning.

3.1.3.7. Forsøg efter § 14 e: Udvidelse af teknologiforsøg til borgere, som

er i målgruppen for, men ikke har ophold i et botilbud eller en plejebolig

Det foreslås at forlænge frikommunernes hjemmel til at udvide forsøg med

situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, til borgere, der

er i målgruppen for, men ikke har ophold i et botilbud eller en plejebolig.

Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om bedre styring af

udgifterne på det specialiserede socialområde.

Indenrigs- og boligministeren ønsker at forlænge forsøget, mens det

afsøges, om der kan findes politisk opbakning til at udbrede forsøget til

generel lovgivning.

3.1.3.8. Forsøg efter § 14 f: Søvnforbedrende velfærdsteknologi

Det foreslås at forlænge et forsøg, hvor frikommunerne har mulighed for at

anvende søvnmonitoreringsteknologi og videobaseret kig-ind for borgere

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Forsøget

gennemføres i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på

tværs af sektorområder og på de samme betingelser som

velfærdsteknologiforsøgene i frikommunenetværket om bedre styring af

udgifterne på det specialiserede socialområde.

Indenrigs- og boligministeren ønsker at forlænge forsøget, mens det

afsøges, om der kan findes politisk opbakning til at udbrede forsøget til

generel lovgivning.

UDKAST

3.1.3.9. Forsøg efter § 25: Mulighed for forlænget anvendelse af

udslusningsboliger og udlejning af almene ældre- og ungdomsboliger som

udslusningsboliger

Det foreslås at forlænge frikommunernes mulighed for at udvide brugen af

udslusningsboliger, hvor der er mulighed for huslejetilskud, til at omfatte

flere målgrupper og boligtyper. Dertil foreslås det at forlænge

frikommunernes mulighed for at forlænge støtteperioden i

udslusningsboliger fra to til fem år for udsatte borgere eller borgere med et

handicap, der inden for den længere tidshorisont forventes at kunne opnå en

indtægtsmæssig

forbedring.

Forsøgene

gennemføres

frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og

frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde.

Erfaringerne fra forsøget ventes at indgå i regeringens arbejde med

omlægning af hjemløseindsatsen. Indenrigs- og boligministeren ønsker

derfor at forlænge forsøgshjemlen, mens det afklares om arbejdet med

omlægning af hjemløseindsatsen vil føre til, at forsøgene udbredes helt eller

delvist til generel lovgivning.

3.1.3.10. Forsøg efter § 26 e: Etablering af midlertidige boliger

Det foreslås at forlænge et forsøg, hvor kommunalbestyrelserne i

frikommunerne kan give tilladelse til etablering af midlertidige boliger i en

periode på indtil 30 år, selvom der sker fornyet opstilling af boligen inden

for denne periode. Forsøget skal medvirke til at løse boligmangel for socialt

udsatte unge, som skal anvises til en bolig, som led i kommunernes

recovery-orienterede arbejde med borgere, der har behov for sikre

boligforhold for at kunne opnå en bedre udvikling ved at modtage relevant

faglig og rehabiliterende støtte i egen bolig. Forsøget gennemføres i

frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger.

Hjemlen har endnu ikke været anvendt.

Det overvejes, om kommunerne i forbindelse med en kommende revision af

planloven skal have mulighed for at lokalplanlægge for midlertidig

anvendelse af et område til bl.a. boliger til socialt udsatte. Indenrigs- og

boligministeren ønsker derfor at forlænge forsøgshjemlen, mens det afklares

om en eventuel revision af planloven giver kommunerne den nævnte

mulighed.

3.1.3.11. Forsøg efter § 27: Øget fleksibilitet i deleboligordning

UDKAST

Det foreslås at forlænge muligheden for, at frikommunerne kan betale for

indretning af deleboliger i almene familieboliger, herunder inventar, samt

for varmeudgifter, så den ene lejer ikke er ansvarlig, hvis den anden flytter.

Forsøget gennemføres i frikommunenetværket om billige boliger og

fleksible boligløsninger.

Indenrigs- og boligministeren ønsker derfor at forlænge forsøgshjemlen,

mens et forslag til lovændring på området, der gør muligheden permanent,

udarbejdes.

3.1.3.12. Forsøg efter § 27 a: Tværkommunal akutfunktion

Det foreslås at forlænge frikommunernes mulighed for at delegere

myndighedsopgaven i forbindelse med tildeling af hjemmesygepleje til

borgere, der henvises til den fælles kommunale akutfunktion, til de øvrige

kommuner i netværket. Frikommunerne i frikommunenetværket om nye

samarbejdsformer på det somatiske akutområde har med forsøget etableret

en fælles organisatorisk enhed, hvor alt personale kan varetage

behandlingen for alle borgere, der modtager behandling i akutfunktionen

uanset personalets ansættelseskommune og borgerens bopælskommune.

Indenrigs- og boligministeren ønsker at forlænge forsøgshjemlen, indtil det

er afklaret, om forsøget udbredes helt eller delvist til generel lovgivning.

3.1.3.13. Forsøg efter § 27 b: Opbevaring og udlevering af medicin i den

tværkommunale akutfunktion

Det foreslås at forlænge muligheden for, at frikommunerne i

frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det somatiske

akutområde kan fravige regler i sundhedsloven om oplagring og udlevering

af lægemidler. Forsøget giver mulighed for, at sygeplejersker i

frikommunerne kan opbevare og fordele/udlevere lægemidler, der ikke er

udstedt recept på til en bestemt person, i den fælles kommunale

akutfunktion.

Indenrigs- og boligministeren ønsker at forlænge forsøgshjemlen, indtil det

er afklaret, om forsøget udbredes helt eller delvist til generel lovgivning.

3.1.3.14. Forsøg efter § 29: Anmeldt tilsyn på plejehjem

Det foreslås at forlænge frikommunernes mulighed for at gennemføre

anmeldte frem for uanmeldte tilsyn med plejehjem (jf. servicelovens § 151,

stk. 2). Formålet med forsøget er at understøtte kvalitetsudviklingen på

UDKAST

plejehjem. Forsøget gennemføres i frikommunenetværket

sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder.

Erfaringer fra forsøget vil indgå i et kommende udviklingsarbejde vedr.

tilsyn på ældreområdet som led i den planlagte opfølgning på

Ældretopmødet i efteråret 2020. Indenrigs- og boligministeren ønsker derfor

at forlænge forsøgshjemlen, indtil det er afklaret, om forsøget udbredes helt

eller delvist til generel lovgivning som følge af udviklingsarbejdet vedr.

tilsyn på ældreområdet.

3.1.3.15. Forsøg efter § 30 a: Psykologbehandling i jobcenterregi

Det foreslås at forlænge et forsøg, hvor frikommunerne har mulighed for at

tilbyde psykologbehandling i jobcenterregi til visse målgrupper af

sygedagpengemodtagere. Forsøget gennemføres i frikommunenetværket

om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder

nytænkning af integrationsområdet.

Det er endnu ikke endeligt afklaret, om kommunerne generelt separat fra

frikommunelovgivningen har mulighed for at tilbyde psykologbehandling i

jobcenterregi, eller om udbredelse af forsøget kræver en selvstændig

hjemmel. Indenrigs- og boligministeren ønsker derfor at forlænge forsøget,

mens de lovgivningsmæssige muligheder afklares.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget indebærer, at 29 kommuner i frikommunenetværk fortsat vil

have muligheder som følge af forsøgene, som andre kommuner ikke har. De

berørte kommuner har selv ansøgt om at gennemføre forsøgene, og det er

frivilligt, om de ønsker at gøre brug af forsøgshjemlerne.

Da hensigten med lovforslaget er at lade frikommunerne fortsætte forsøg,

som kommunerne har gode erfaringer med og som for nogle forsøgs

vedkommende kan bidrage til forenklinger, besparelser og administrative

lettelser, vurderes konsekvenserne at være positive for de berørte

kommuner. Evalueringerne af forsøgene antyder, at konsekvenserne af de

fritagelser og forsøg, som er gennemført i frikommunerne, ikke er

væsentligt forskellige for de deltagende land- og bykommuner eller for

deltagende kommuner i forskellige regioner. Dette lovforslags

konsekvenser for de 29 berørte frikommuner vil være midlertidige og

ophører ved udløb af forsøgshjemlerne den 31. december 2022. Derefter vil

UDKAST

mulighederne i forsøgshjemlerne enten bortfalde eller overgå til generel

lovgivning.

Frikommunerne tilhører forskellige geografiske regioner og omfatter både

land- og bykommuner. Der er således ikke systematisk bestemte regioner

eller typer af kommuner, der tilgodeses ved forlængelse af forsøgshjemler.

Dog er netværket, der gennemfører forsøg efter lovens §§ 9, 9 d og 30 a,

sammensat af alle kommuner i Region Nordjylland, mens netværket, der

gennemfører forsøg efter lovens §§ 27 a og 27 b er sammensat af tre

hovedstadskommuner. Netværket, der gennemfører forsøg efter lovens §§

14 f og 29, er sammensat af fem større byer. De øvrige netværk, der berøres

af forlængelsen, er sammensat af kommuner fra forskellige regioner og af

både land- og bykommuner.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for de omfattede frikommuner beror på frikommunernes anvendelse af

lovforslagets muligheder for forsøg.

Idet visse forsøgshjemler bl.a. har til formål at hjemle forsøg, der

understøtter en bedre ressourceudnyttelse og mere effektiv opgaveløsning i

kommunerne, antages lovforslaget ikke i væsentligt omfang at indebære

negative økonomiske konsekvenser for kommunerne. Eventuelle

omkostninger som følge af forsøget afholdes af den enkelte frikommune.

Nogle forsøgshjemler kan indebære en administrativ lettelse for de

frikommuner, der gør brug af disse muligheder for forsøg.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for regioner eller stat.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

UDKAST

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag [har i perioden fra den 31. august til den 28.

september 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:]

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød Kommune,

Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Ankestyrelsen, ASE, Ballerup Kommune, BDO Kommunernes Revision

A/S, Beskæftigelsesrådet BER, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, BL -

Danmarks Almene Boliger, Brønderslev Kommune, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening

(BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

Sund Aldring, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Metal,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske

A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske

Seniorer, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De anbragtes

vilkår, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, Det

Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Diakonissestiftelsen, DJØF, EGV,

EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, FABU, Fagligt

Fælles Forbund (3F), Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Familieretshuset, Favrskov Kommune, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA

–

Fag og Arbejde, Folketingets

Ombudsmand, Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge,

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, ForældreLANDSforeningen

(FBU), Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund

Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommunalforening, Gentofte

Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund

Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herning Kommune,

Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK Danmark, HK Kommunal,

Holstebro Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune,

Institut for Menneskerettigheder, Jammerbugt Kommune, Jobrådgivernes

UDKAST

Brancheforening, Justitia, KL, Kommunaldirektørforeningen,

Kommunernes Lønningsnævn, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen Bopam,

Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for

Socialpædagoger, Landsforeningen Ligeværd, Landssamråd for PPR-

chefer, Lederforum, Livsværk, LO´s Faglige Seniorer, LOS,

Lægeforeningen, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø

Kommune, Nationalt Videnscenter for Demens, Odense Kommune,

Offentligt ansattes organisationer, OK-Fonden, Plejefamiliernes

Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers Organisation),

Pårørendegruppen for svage ældre, Randers Kommune, Rebild Kommune,

Red Barnet, Rigsrevisionen, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune,

Røde Kors, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte,

Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune,

Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum, Socialtilsyn

Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd,

Socialtilsyn Øst, SUFO (Landsforeningen for ansatte i

sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), TABUKA, Thisted

Kommune, Ungdommens Røde Kors, Vesthimmerlands Kommune, Ældre

Sagen, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

12. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Afhænger

af,

hvorvidt Afhænger

af,

hvorvidt

stat, kommuner og regioner frikommunerne gør brug af frikommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

forsøgsmulighederne. Evt.

økonomiske omkostninger

Ingen for stat og regioner.

afholdes af frikommunerne.

Ingen for stat og regioner.

Implementeringskonsekvenser Afhænger

af,

hvorvidt Ingen.

for stat, kommuner og regioner frikommunerne gør brug af

forsøgsmulighederne.

Ingen for stat og regioner.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Natur-

konsekvenser

miljømæssige Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej X

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk, at lovens formål er at give

kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, mulighed for at

gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021. De pågældende

kommuner og frikommunenetværk er beskrevet i lovens § 2.

Det følger af den foreslåede § 1,

stk. 3,

at forsøg efter lovens §§ 9, 9 d, 10,

14, 14 b, 14 c, 14 e, 14 f, 25, 26 e, 27, 27 a, 27 b, 29 og 30 a, uanset § 1, stk.

1, kan gennemføres indtil den 31. december 2022.

Formålet med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3 i § 1 er, at

kommuner i frikommunenetværkene, som gennemfører forsøg efter de

nævnte bestemmelser, herved vil kunne fortsætte disse udvalgte forsøg,

mens øvrige forsøg, som ikke har hjemmel i anden lovgivning, fortsat vil

skulle indstilles den 31. december 2021.

Frikommunerne vil ikke være forpligtet til at udføre forsøgene i hele

perioden. Kommunalbestyrelserne i frikommunerne vil således

–

som det

også er tilfældet efter de gældende regler

–

frit kunne træffe beslutning om

at afslutte godkendte og igangsatte forsøg inden den 31. december 2022.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at eksisterende aftaler m.v.

med borgere, foreninger m.v. som led i et frikommuneforsøg bortfalder eller

automatisk forlænges. Det forudsættes således, at eksisterende aftaler m.v.

om nødvendigt opsiges eller genforhandles i forbindelse med, at

frikommunerne træffer beslutning om at videreføre forsøg ud over den

oprindelige udløbsdato for frikommuneforsøget den 31. december 2021.

Forsøg efter § 9

Efter lovens § 9 kan frikommuner i frikommunenetværket om en mere

fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af

integrationsområdet, give støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at

etablere selvstændig virksomhed og tilskud til forsørgelse. Det sker ved at

reglerne i §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik finder

tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af målgrupperne i § 6,

UDKAST

nr. 2, bortset fra modtagere af overgangsydelse, § 6, nr. 4, bortset fra

modtagere af overgangsydelse, og § 6, nr. 12, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Efter § 147, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen

give en person, der er i revalidering, støtte i form af tilskud eller rentefrit lån

til at etablere selvstændig virksomhed, når personen har faglige og

forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne

støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe personen i stand

til at forsørge sig selv og sin familie.

Efter § 147, stk. 2, giver kommunen støtten som rentefrit lån, når kommunen

skønner, at dette er rimeligt under hensyn til personens fremtidige

beskæftigelsesmuligheder.

Kommunen kan give tilskud til forsørgelse til en

revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere

selvstændig virksomhed, jf.

§§

147 og 148 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan normalt ikke ydes i mere end

6 måneder,

jf. § 73 j, i lov om en aktiv socialpolitik.

Efter § 147, stk. 4, kan kommunen eftergive et lån, hvis personen ikke har

økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

Efter § 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats påser kommunen, at der

foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige

virksomheds etablering.

Kommunerne i netværket har med § 9 i lov om frikommunenetværk

mulighed for at tilbyde rentefrie lån (mikrolån) til etablering af selvstændig

virksomhed til andre målgrupper end revalidender. Det drejer sig om

jobparate kontanthjælpsmodtagere bortset fra overgangsydelsesmodtagere,

efter § 6, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere efter § 6, nr. 4, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, bortset fra overgangsydelsesmodtagere, samt

selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder

betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, jf. § 6, nr. 12, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget vil forsøget blive forlænget i et år med henblik på at

undersøge, om det skal permanentgøres.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for § 9 henvises til

bemærkninger til forslag til lov om frikommunenetværk, jf.

Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat, side 16-17.

UDKAST

Forsøg efter § 9 d

Efter lovens § 9 d kan kommuner i frikommunenetværket om en mere

fleksibel om effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af

integrationsområdet, fravige § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder,

at frikommunerne fritages for at lave en revurdering, når en fleksjobvisiteret

person har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18

måneder, således at vurderingen af om betingelserne for fleksjob fortsat er

opfyldt gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det

individuelle kontaktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er fastsat, at den løbende vurdering foretages, hver gang personen har

modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 3 måneder.

I forbindelse med den løbende vurdering skal kommunerne vurdere, hvilke

indsatser en person på ledighedsydelse eventuelt skal deltage i, for at

personen får bedre mulighed for at blive ansat i et fleksjob. Kommunen skal

endvidere ved de løbende vurderinger følge op på, om den

fleksjobvisiteredes arbejdsevne har ændret sig, og om den pågældendes

ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem er ændret i

samarbejde med den pågældende. Dette svarer til de krav, der stilles efter §

73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 74 c, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik.

Med den foreslåede tilføjelse til § 1 vil kommunerne i netværket fortsat

kunne fravige § 74 c i lov om aktiv socialpolitik som beskrevet indtil 31.

december 2022. Erfaringer fra forsøget kan indgå i indenrigs- og

boligministerens arbejde med en kritisk gennemgang af reformen af

førtidspension og fleksjob i 2021, som kan medføre lovgivning, der helt eller

delvist udbreder elementer i forsøget til generel lovgivning.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 9 d henvises til bemærkninger til forslag til lov om ændring

af lov om frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 220 som

fremsat, side 15-16.

Forsøg efter § 10

Efter lovens § 10, stk. 1, kan social- og ældreministeren godkende

frikommuneforsøg i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste

ressource inden for de rammer, der fremgår af bestemmelsens § 10, stk. 2-

16. Bestemmelsen fritager kommunerne i frikommunenetværket om børn

som vores vigtigste ressource for en række administrative procedurer i det

UDKAST

socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge og deres familier.

Frikommunerne gives dermed adgang til at afprøve andre måder end

servicelovens proceskrav i reglerne om særlig støtte til udsatte børn.

Med henblik på at sikre frikommunerne hjemmel til at fravige regler i

servicelovens kapitel 11 fremgår det af stk. 2, at social- og ældreministeren

efter en konkret vurdering helt eller delvist kan dispensere fra servicelovens

§ 48 om afholdelse af en børnesamtale inden iværksættelsen af en afgørelse

efter servicelovens kapitel 11, fra kravet i servicelovens § 50 om en

børnefaglig undersøgelse, fra kravet i servicelovens § 54, stk. 2, 3. pkt., om

en plan for støtten til forældre, hvis barn er anbragt, fra servicelovens § 140,

stk. 1, 3, 4, 5, 6 og 7, om handleplaner og fra servicelovens § 155 b, stk. 2,

om orientering til den fagperson, der har foretaget en underretning.

Med bestemmelsen gives der ikke dispensation fra servicelovens § 46.

Frikommunerne skal ligeledes efter servicelovens § 47 overveje, hvordan

der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Endelig er

afgørelser om foranstaltninger om særlig støtte ikke omfattet af adgangen til

dispensation.

Med den foreslåede tilføjelse til § 1 vil kommunerne i netværket fortsat være

fritaget fra de pågældende proceskrav i servicelovens kapitel 11 i deres

behandling af sager om udsatte børn indtil 31. december 2022. Erfaringer

fra forsøget indgår i regeringens arbejde med den kommende Barnets Lov,

som kan medføre hel eller delvis udbredelse af elementer i forsøget til

generel lovgivning.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 10 henvises til bemærkninger til forslag til lov om

frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat,

side 17-23.

Forsøg efter § 14

Efter lovens § 14 kan frikommuner i frikommunenetværket om bedre

styring af udgifterne på det specialiserede socialområde gennemføre forsøg,

hvor kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode

at anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for

en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a

i lov om social service, der har ophold i en boform efter lov om social service

eller en plejebolig efter lov om almene boliger eller en friplejebolig efter lov

om friplejeboliger el.lign. Det er en forudsætning, at den pågældende ikke

modsætter sig dette og det samlet set vurderes som det mest

UDKAST

hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder

hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at

drage omsorg for borgeren. Det er desuden en forudsætning, at der indhentes

samtykke fra borgerens nærmeste pårørende eller fra en værge, jf.

værgemålslovens § 5.

Efter stk. 2 skal de processuelle krav i bestemmelserne i servicelovens §§

124 og 124 a i serviceloven om anvendelsesområde, § 130 i serviceloven

om sagsbehandling, administration m.v., § 133 i serviceloven om klage til

Ankestyrelsen, § 136 i serviceloven om registrering, indberetning og

handleplaner samt bemyndigelsesbestemmelsen i § 137, stk. 1, i

serviceloven finde tilsvarende anvendelse i forsøg med anvendelse af

situationsbestemt video-, audio- eller bevægelsesovervågning.

Situationsbestemt overvågning indebærer, at overvågningen ikke må være

kontinuerlig eller foregå over længere stræk, med mindre tungtvejende

faglige grunde taler for dette, samt at kommunalbestyrelsen har truffet

beslutning herom.

Afgørelser om situationsbestemt audio-, video- og bevægelsesovervågning

kan kun træffes for personer, der har ophold i en frikommune i det

pågældende frikommunenetværk. Det betyder, at muligheden ikke kan

anvendes for borgere med ophold i en anden kommune, selv om

handlekommunen er en kommune i frikommunenetværket om bedre styring

af udgifterne på det specialiserede socialområde.

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de enkelte

bestemmelser i § 14 henvises til bemærkninger til forslag til lov om

frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat,

side 30-32.

Forsøg efter § 14 b

Efter lovens § 14 b kan frikommuner i frikommunenetværket om bedre

styring af udgifterne på det specialiserede socialområde træffe afgørelse om

i en afgrænset periode at anvende særlige døråbnere på yderdøre, der tilhører

og afgrænser konkrete afdelinger og boenheder, for en eller flere personer

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der har ophold i en

boform eller døgnophold efter lov om social service eller en plejebolig efter

lov om almene boliger m.v. eller i en friplejebolig efter lov om

friplejeboliger eller lignende.

UDKAST

Det er en forudsætning for afgørelsen, at der er nærliggende risiko for, at en

eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet, døgnopholdet eller

fri- og plejeboligen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig

personskade, at forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet

for at afværge denne risiko, og at de øvrige muligheder i lov om social

service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge forgæves har

været søgt anvendt. Det er også en forudsætning, at anvendelse af særlige

døråbnere samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at

tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed

og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren.

Borgerens nærmeste pårørende eller værge skal give samtykke hertil, jf.

værgemålslovens § 5.

Efter § 14 b, stk. 2 skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en

døralarm som sikrer, at beboere, der ikke kan betjene den særlige døråbner,

får den nødvendige hjælp hertil.

Efter § 14 b, stk. 4, gælder samme regler for handle- og opholdskommune

som for forsøg efter lovens § 14.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 14 b henvises til bemærkninger til forslag til lov om

ændring af lov om frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L

220 som fremsat, side 19-22.

Forsøg efter § 14 c

Lovens § 14 c indebærer, at kommunalbestyrelsen i en frikommune i

frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende

personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning over for børn og unge med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevn, jf. § 17 i lov om voksenansvar for anbragte

børn og unge, som er i aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84, eller §

52, stk. 3, nr. 5. I lighed med afgørelser efter § 14 er det en forudsætning, at

barnet eller den unge ikke modsætter sig. Forældermynighedsindehaveren

skal give samtykke hertil, og den påtænkte løsning skal samlet set vurderes

som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til barnet

eller den unge, herunder hensynet til barnet eller den unges værdighed og

selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for barnet eller den unge.

UDKAST

Efter § 14 c, stk. 2, finder bestemmelserne i §§ 3, 7, 21, 22, 23 og 24 i lov

om voksenansvar for anbragte børn og unge og § 140 i lov om social service

tilsvarende anvendelse ved forsøg efter stk. 1.

Med § 14 c udvides målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-,

audio- og bevægelsesovervågning som beskrevet i lovens § 14.

Betingelserne for anvendelsen af velfærdsteknologi følger i øvrigt det

beskrevne i bemærkningerne til forsøg efter § 14.

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de enkelte

bestemmelser i § 14 e henvises til bemærkninger til forslag til lov om

ændring af lov om frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L

220 som fremsat, side 22-25.

Forsøg efter § 14 e

Lovens § 14 e indebærer, at kommunalbestyrelsen i en frikommune i

frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende

situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for en person

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne omfattet af § 124 a i

lov om social service, der er i målgruppen for, men ikke har ophold i, en

boform efter lov om social service eller en plejebolig efter lov om almene

boliger eller lignende. I lighed med afgørelser efter § 14 er det en

forudsætning, at den pågældende ikke modsætter sig, at borgerens nærmeste

pårørende eller en værge, jf. værgemålslovens § 5, har givet samtykke hertil,

og at den påtænkte løsning samlet set vurderes som det mest

hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder

hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at

drage omsorg for borgeren.

Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer på kommunalbestyrelsens

forpligtelse til at tilbyde botilbud, der er egnede til henholdsvis midlertidige

og længerevarende ophold, efter servicelovens §§ 107 og 108 til borgere

med behov herfor.

Med § 14 e udvides målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-,

audio- og bevægelsesovervågning som beskrevet i lovens § 14.

Betingelserne for anvendelsen af muligheden for situationsbestemt video-,

audio- og bevægelsesovervågning følger derfor i øvrigt det beskrevne i

bemærkningerne til forsøg efter § 14.

UDKAST

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de enkelte

bestemmelser i § 14 e henvises til bemærkninger til forslag til lov om

ændring af lov om frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L

220 som fremsat, side 29-32.

Forsøg efter § 14 f

Efter § 14 f kan kommunalbestyrelsen i en frikommune i

frikommunenetværket om

”Sammenhængende indsatser på tværs af

sektorområder” træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende

sensorbaseret søvnmonitoreringsteknologi som alarmredskab og

situationsbestemt videobaseret kig-ind for en person med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne omfattet af § 124 a i lov om social

service, der er optaget i en boform efter lov om social service eller har

ophold i en plejebolig efter lov om almene boliger eller i en friplejebolig

efter lov om friplejeboliger eller lignende. Det er en forudsætning, at

borgeren ikke modsætter sig, borgerens nærmeste pårørende eller en værge,

jf. værgemålslovens § 5, har givet samtykke hertil, og den påtænkte løsning

samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese

hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og

selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren.

Definitionen af situationsbestemt videobaseret kig-ind samt betingelserne

for anvendelse heraf følger overordnet det beskrevne i bemærkningerne til

forsøg efter § 14.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 14 f henvises til bemærkninger til forslag til lov om

ændring af lov om frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L

220 som fremsat, side 32-36.

Forsøg efter § 25

Efter § 25 kan frikommuner i frikommunenetværket om billige boliger og

fleksible boligløsninger udvide brugen af udslusningsboliger, hvor der er

mulighed for huslejetilskud, til at omfatte flere målgrupper og boligtyper.

Dertil har frikommunerne mulighed for at forlænge støtteperioden i

udslusningsboliger.

Det fremgår af § 25, stk. 1, at frikommuner i firkommunenetværket om

billige boliger og fleksible boligløsninger har adgang til i forsøgsperioden

at indgå aftaler med almene boligorganisationer om at stille ledige almene

ældre- og ungdomsboliger til rådighed som udslusningsboliger.

UDKAST

Kommunerne har jf. stk. 2 endvidere mulighed for at anvise

udslusningsboliger, herunder udslusningsboliger efter stk. 1, til borgere med

væsentlige psykiske og sociale problemer, som ikke kommer fra et

midlertidigt botilbud efter §§ 107 eller 110 i serviceloven.

Endvidere fremgår det af stk. 3, at der kan indgås aftaler om udlejning af

udslusningsboliger i op til 2 år med mulighed for forlængelse i op til 6

måneder, hvis udlejer og lejer indgår en aftale herom med

kommunalbestyrelsens godkendelse. Bestemmelsen indebærer således, at

de særlige betingelser, som gælder for udslusningsboliger, kan forlænges i

op til 6 måneder ud over de 2 år, som er tidsbegrænsningen efter gældende

regler, jf. § 4, stk. 3, 4. pkt., i lov om leje af almene boliger.

Stk. 4 indebærer, at kommunerne har adgang til at anvende egne

ældreboliger som udslusningsboliger i forsøgsperioden, som jf. § 1 løber

indtil 31. december 2021.

Med den foreslåede tilføjelse til § 1 vil det være muligt for kommunerne at

godkende lejeaftaler om udslusningsboliger eller forlængelser heraf efter §

25, der har en varighed ud over den 31. december 2021. Kommunerne vil

ikke kunne godkende lejeaftaler om udslusningsboliger eller forlængelser

heraf efter § 25, der har en varighed ud over den 31. december 2022.

Kommunerne i frikommunenetværket vil desuden kunne anvende egne

ældreboliger som udslusningsboliger indtil den 31. december 2022.

Erfaringer fra forsøget kan indgå i regeringens arbejde med omlægning af

hjemløseindsatsen, som kan medføre ny lovgivning, der helt eller delvist

udbreder elementer i forsøget til generel lovgivning.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 25 henvises til bemærkninger til forslag til lov om

frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat,

side 40-41.

Forsøg efter § 26 e

Efter § 26 e kan frikommuner i frikommunenetværket for billige boliger og

fleksible boligløsninger meddele byggetilladelse til boliger, der opstilles

midlertidigt i en periode på indtil 30 år, selvom der sker fornyet opstilling

af boligen inden for denne periode. Byggetilladelsen er gældende for hele

perioden, uanset om boligen flyttes til en anden adresse efter f.eks. 10 år.

UDKAST

Formålet er at afprøve midlertidige boliger som en boligform for socialt

udsatte unge. En midlertidig bolig kan f.eks. være en container, der indrettes

som bolig i overensstemmelse med bygningsreglementet.

Det fremgår af stk. 2, at betingelserne i byggetilladelsen skal være gældende

i hele perioden, som boligen er godkendt til, også hvor der sker fornyet

opstilling af boligen.

Det fremgår af stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal behandle

bebyggelsesregulerende forhold ved fornyet opstilling af boligen.

Det fremgår af stk. 4, at der kan meddeles tilsagn om støtte efter lov om

almene boliger m.v. til opførelse af boligerne. Boligerne kan også opføres

af private bygherrer under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen har

anvisningsret til mindst hver fjerde ledige bolig.

Stk. 5 indebærer, at de midlertidige boliger anvises til socialt udsatte unge.

Formålet er at etablere et stabilt grundlag for udsatte unge med akut

boligbehov, som har svært ved at få og fastholde en bolig, med henblik på,

at de kan komme i arbejde eller uddannelse.

Stk. 6 indebærer, at lejeforholdet i boligerne reguleres af reglerne i lov om

leje af almene boliger eller af reglerne i lov om leje. Bestemmelsen

indebærer blandt andet, at lejeren er beskyttet af lejelovgivningens

almindelige opsigelsesregler.

Med den foreslåede tilføjelse til § 1 vil kommunerne i frikommunenetværket

kunne meddele byggetilladelse til byggeri efter § 26 e indtil den 31.

december 2022.

Erfaringer fra forsøget kan indgå i regeringens arbejde med en eventuel

kommende revision af planloven, som kan medføre hel eller delvis

udbredelse af elementer af forsøget til generel lovgivning.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 26 e henvises til bemærkninger til forslag til lov om

ændring af lov om frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L

61 som fremsat, side 22-23.

Forsøg efter § 27

Med § 27 har frikommunerne i frikommunenetværket om billige boliger og

fleksible boligløsninger hjemmel til at afholde de udgifter, som er

nødvendige for at få indrettet en almindelig familiebolig til et bofællesskab

UDKAST

(delebolig), herunder nødvendigt inventar, således at én lejer ikke er

ansvarlig, hvis en anden lejer flytter.

Det beror på de helt konkrete forhold, herunder størrelsen på bofællesskabet,

hvad der vil være behov for i det enkelte bofællesskab. Det er kommunen,

som bestemmer, hvad der skal foretages i boligen, og om det er nødvendigt

at købe inventar fx i form af møbler og køkkengrej, dertil. Der er dog intet

til hinder for, at kommunen både inddrager boligorganisationen og de

kommende lejere, hvis de er udpeget på dette tidspunkt, i

beslutningsprocessen.

Ordningen

giver

kommunerne

frikommunenetværket forbedrede muligheder for at sikre større økonomisk

stabilitet ved lejeres ind- og udflytning i kollektive bofællesskaber.

Det fremgår endvidere af stk. 2, at kommunen, når den har anvisningsret til

værelserne i et bofællesskab, får hjemmel til at dække den udgift til varme,

som lejeren af det pågældende værelse ellers skulle have betalt. Der er tale

både om den varme, som vedrører selve værelset, og den varme, som

vedrører værelsets andel af varmen i fælleslokalerne. Hvis en kommune

beslutter at udnytte hjemlen, har kommunen pligt til at vedligeholde og

forny de installationer/ting, som kommunen oprindeligt sørgede for.

Med den foreslåede tilføjelse til § 1 kan kommunerne i

frikommunenetværket gennemføre forsøget indtil den 31. december 2022.

En kommune vil ikke kunne afholde udgifter til indretning af bofællesskaber

efter denne dato. Det samme gælder for udgifter til fornyelse og

vedligeholdelse af de installationer og ting, som kommunen oprindelig

sørgede for samt dækning af udgifter til varme.

Indenrigs- og boligministeren vil i 2022 præsentere forslag til lovændring,

som udbreder forsøgshjemlen til generel lovgivning.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for § 27 henvises til

bemærkninger til forslag til lov om frikommunenetværk jf.

Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat, side 42-43.

Forsøg efter § 27 a

Det fremgår af § 27 a at en kommunalbestyrelse i netværket om nye

samarbejdsformer på det somatiske akutområde kan delegere ansvaret for

tildeling af hjemmesygepleje efter lægehenvisning, jf. sundhedslovens §

138, som udføres i den fælles kommunale akutfunktion for de tre kommuner

i frikommunenetværket, til de øvrige kommunalbestyrelser i netværket.

UDKAST

Tildeling af hjemmesygepleje til borgere, der henvises til sygeplejefaglig

behandling i den fælles kommunale akutfunktion, kan foretages af den

relevante medarbejder i den fælles kommunale akutfunktion, uanset i

hvilken af de deltagende kommuner den pågældende medarbejder er ansat,

og uanset i hvilken af de deltagende kommuner borgeren har bopæl.

Med bestemmelsen bevarer den enkelte kommunalbestyrelse

myndighedsansvaret for hjemmesygeplejen som helhed og bevarer dermed

også myndighedsansvaret for den del af den kommunale hjemmesygepleje,

der henlægges til den fælles kommunale akutfunktion. Borgerens

bopælskommune bevarer således det endelige myndighedsansvar i forhold

til løsning af opgaver i akutfunktionen, uanset at den konkrete tildeling af

ydelser er foretaget af en medarbejder ansat i en af de øvrige kommuner i

netværket.

Med den foreslåede tilføjelse til § 1 kan kommunerne i

frikommunenetværket fortsætte deres praksis i akutteamet med at delegere

myndighedsopgaven til de øvrige kommuner i netværket indtil den 31.

december 2022.

Erfaringer fra forsøget vil indgå i regeringens videre arbejde, som kan føre

til ny lovgivning, der helt eller delvist udbreder elementer af forsøget til

generel lovgivning. For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser

vedr. § 27 a henvises til bemærkninger til forslag til lov om

frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 61 som fremsat,

side 24-25.

Forsøg efter § 27 b

§ 27 b giver frikommunerne i frikommunenetværket om nye

samarbejdsformer på det somatiske akutområde mulighed for at fravige

reglerne om oplagring og udlevering af lægemidler i § 39, stk. 1, i lov om

lægemidler.

Hermed kan sygeplejersker i den fælles kommunale akutfunktion i

frikommunenetværket medbringe udvalgte lægemidler ved besøg hos

borgeren samt opbevare disse i den fælles kommunale akutfunktion uden at

det er udstedt på recept til en bestemt person. Formålet er at kunne

iværksætte nødvendig behandling hurtigere og mere smidigt. Lægemidlerne

må dog alene anvendes efter ordination af en behandlingsansvarlig læge.

UDKAST

Med den foreslåede tilføjelse til § 1 vil sygeplejerskerne have mulighed for

at opbevare og udlevere udvalgte lægemidler i den tværkommunale

akutfunktion i frikommunenetværket indtil den 31. december 2022.

Erfaringer fra forsøget vil kunne indgå i regeringens videre arbejde, som kan

føre til ny lovgivning, der helt eller delvist udbreder elementer af forsøget

til generel lovgivning.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 27 b henvises til bemærkninger til forslag til lov om

frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 61 som fremsat,

side 25.

Forsøg efter § 29

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen i en

frikommune i netværket om mere sammenhængende indsatser på tværs af

sektorområder, træffe beslutning om, at servicelovens § 151, stk. 2, 1. pkt.,

og servicelovens § 151 a, stk. 2, 1. pkt., fraviges, således at et anmeldt tilsyn

kan træde i stedet for et uanmeldt tilsyn. Der gælder de samme krav til de

anmeldte tilsyn, som gælder for de uanmeldte tilsyn efter gældende ret.

Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at et anmeldt tilsyn kan

træde i stedet for det årlige uanmeldte tilsyn, betyder det, at

kommunalbestyrelsen kan vælge at foretage årlige anmeldte tilsyn frem for

årlige uanmeldte tilsyn på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende

boligenheder i kommunen, og i friplejeboliger.

Med den foreslåede tilføjelse til § 1 kan kommunerne i

frikommunenetværket beslutte at lade anmeldte tilsyn træde i stedet for

uanmeldte tilsyn indtil den 31. december 2022.

Erfaringer fra forsøget indgår i opfølgningen på Ældretopmødet 2020 vedr.

tilsyn og læring, som kan føre til ny lovgivning, der kan udbrede elementer

af forsøget helt eller delvist til generel lovgivning.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 27 henvises til bemærkninger til forslag til lov om

frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat,

side 46.

Forsøg efter § 30 a

UDKAST

Efter § 30 a kan frikommuner i frikommunenetværket om en mere fleksibel

effektiv

beskæftigelsesindsats,

herunder

nytænkning

integrationsområdet,

fra

konkret

vurdering

tilbyde

psykologbehandling til personer, der modtager sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge, hvis sygedagpengemodtageren har vanskeligt ved at få

dækket sit behandlingsbehov gennem eksisterende behandlingstilbud.

Tilbuddet om psykologbehandling til sygedagpengemodtagerne er et

supplement til de gældende muligheder for psykologbehandling i

praksissektoren under regionen.

Det følger af § 30 a, stk. 2, at tilbud om psykologbehandling er betinget af,

at en autoriseret psykolog ansat i jobcenteret eller en alment praktiserende

læge har vurderet, at sygedagpengemodtageren opfylder kriterierne for en

eller flere af diagnoserne belastnings- eller tilpasningsreaktion (ICD-10

F43), let til moderat angst (ICD-10 F40-F42) eller let til moderat depression

(ICD-10 F32, F33).

Efter § 30 a, stk. 3 er psykologbehandlingen frivillig for

sygedagpengemodtageren. Det betyder, at det f.eks. ikke vil have betydning

for retten til sygedagpenge, hvis sygedagpengemodtageren ikke ønsker at

deltage i eller fuldføre psykologbehandlingen. Behandlingen udføres af

autoriserede psykologer ansat i jobcenteret.

Det fremgår af stk. 4, at kommunens sagsbehandler i forvaltningen kun kan

indhente

helbredsoplysninger

fra

behandlingsforløbet,

hvis

sygedagpengemodtageren giver samtykke hertil.

Det fremgår af stk. 5, at psykologen, som har udført psykologbehandlingen,

kan indgå i flere behandlingsforløb med samme sygedagpengemodtager,

men ikke kan deltage i behandlingen af andre sager inden for den offentlige

forvaltning vedrørende samme sygedagpengemodtager eller dennes familie.

Forsøget foreslås forlænget med et år med henblik på at afklare hjemmel i

forhold til kommunernes varetagelse af ordningen.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte

bestemmelser i § 30 a henvises til bemærkninger til forslag til lov om

frikommunenetværk jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 61 som fremsat,

side 28-30.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi lov om

frikommunenetværk ikke gælder for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om frikommunenetværk, jf.

lovbekendtgørelse nr. 831 af 25.

juni 2018, som ændret ved § 16 i

lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 15 i

lov nr. 1558 af 27. december 2019

og § 12 i lov nr. 1559 af 27.

december 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

…

Stk. 2.

…

§ 1

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Forsøg efter §§ 9, 9 d, 10,

14, 14 b, 14 c, 14 e, 14 f, 25, 26 e,

26 k, 27, 27 a, 27 b, 29 og 30 a kan

uanset stk. 1 gennemføres indtil den

31. december 2022«.