Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 170
Offentligt
2438304_0001.png
En undersøgelse af
Bæredygtig lokalplanlægning
Juni 2021
Green Building Council
Dansk Byplanlaboratorium
1
Rambøll
Schønherr
Cobe
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0002.png
Indledning
Undersøgelse af vilkår for bæredygtighed i dansk planlægning
STOR TAK
til de mange engagerede og motiverede
planlæggere fra 75 af landets 98 kommuner der har
deltaget i vores undersøgelse om bæredygtighed i
lokalplaner. I har investeret jeres tid, viden og erfar-
ing. Nu finder resultaterne deres vej til den offentlige
og faglige debat, og ikke mindst til den nationale de-
bat om den planlovsevaluering, som Indenrigs- og
Boligministeriet i denne tid gennemfører. Mange tak
for alle jeres svar og bidrag!
HVILKE ÆNDRINGER I PLANLOVENS § 15
skal der
til for, at klimamålene for 2030 og 2050 rent faktisk
kan nås? Vi håber, at du vil læse med, og at du vil
dele resultaterne både i og udenfor dit eget netværk
og deltage konstruktivt i den kommende tids debat.
UNDERSØGELSEN
er ikke støttet af fonde eller pri-
vate interesser. Den er udelukkende blevet til, for-
di vi mener, at den er vigtig. Vi har gennem lang tid
talt om, hvordan planlægningen kan og bør støtte
op om den grønne omstilling, vi alle arbejder med
og for, i vores hverdag. Det udmøntede sig i de-
cember 2020 til et mere formelt samarbejde, der
konkret førte til, at vi iværksatte en undersøgelse af
kommunernes oplevelse med at sikre klima- og mil-
jømæssig bæredygtighed i lokalplaner. At der var et
stort behov for at afdække denne problemstilling er
kun blevet understreget af, at hele 75 kommuners
planafdelinger har deltaget i undersøgelsen.
DET TEAM,
der står bag undersøgelsen, består af
meget forskellige organisationer og virksomheder
på plan- og byggeområdet.
•
Green Building Council Denmark
møder
hver eneste dag aktører på bygge- og planområdet,
der, bl.a. gennem DGNB-certificeringsprocessen,
arbejder med det brede bæredygtighedsbegreb.
Aktører, der på hver deres måde efterlyser en bedre
mulighed for at forankre bæredygtighed i f.eks. loka-
lplaner.
•
Dansk Byplanlaboratorium
har, som en af
de eneste organisationer, en daglig og nær kontakt
til næsten alle landets kommunale planafdelinger
og dermed de byplanlæggere, der i kraft af deres
daglige virke ved, hvordan planlovens paragraffer
virker, og hvad potentialet vil være for at give hjem-
mel til at sikre langt mere klima- og miljømæssig
bæredygtighed, end det er muligt i dag. Og beskeden
er klar: Der skal langt bedre muligheder til!
•
Rambøll A/S
har, udover en meget bred
faglig ekspertviden in house, også en enorm kontak-
tflade til både offentlige og private aktører på hele
det plan- og bygningsmæssige område. Gang på
gang møder de i deres tværfaglige rådgivning bar-
rierer for at sikre og stille de krav til bæredygtighed,
som flere og flere efterlyser.
•
Schønherr
er landskabsarkitekter med
stort fokus på at byen og landskabets kultur -og
naturværdier er redskaber til at løse nogle af tidens
store samfundsudfordringer. Schønherrs primære
ydelsesområder findes indenfor by- og landskab-
sarkitektur, strategisk og fysisk planlægning, infra-
struktur, klima-arkitektur og kulturarv.
•
Cobe Arkitekter
arbejder på tværs af by-
planlægning, landskab og arkitektur og har en stor
berøringsflade fra kommuner og lokalplanlægnings
processer, til både private og offentlige bygherrer,
der står for opførelsen af byggeri og landskabspro-
jekter, der bliver til på baggrund af lokalplanerne.
Bygherrer, som ofte er nysgerrige og engagerede
ift. at bygge langt mere bæredygtigt, men hvis ikke
kravene til bæredygtighed kan stilles, er økonomien
desværre for mange bygherrer stadig ikke god nok
til at alle følger trop.
2
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
Opsummering
Udfordringer for bæredygtighed i dansk planlægning
Undersøgelsen blev igangsat med henblik på at af-
dække kommunernes oplevede udfordringer med
at stille konkrete krav til klima- og miljømæssig
bæredygtighed i lokalplanlægningen i Danmark.
Resultaterne i undersøgelsen bygger på 75 unikke
besvarelser fra 75 forskellige kommuner.
Undersøgelsesresultaterne fremhæver mange in-
teressante pointer og kan danne grundlag for endnu
flere diskussioner og drøftelser af, hvad vores plan-
lov og lokalplankatalog skal rumme og håndtere.
Undersøgelsen fremhæver især tre overordnede
pointer:
-
Klimamål udmøntes sjældent i lokalplaner
-
Planlovens §15 er den primære barriere for
bæredygtighed i lokalplanlægningen
-
Kommunerne efterspørger udvidelse af lo
kalplankataloget med flere bæredygtige
emner
Klimamål udmøntes sjældent i lokalplaner
I undersøgelsen svarer 90% af respondenterne, at
de arbejder med strategier og redskaber, der skal
bidrage til, at de nationale klimamål opnås. Alligev-
el står det med undersøgelsens resultater klart, at
klimamål sjældent udmøntes i lokalplanlægningen.
65% svarer, at der ikke er truffet beslutning om,
hvordan og i hvor vid udstrækning lokalplanlægnin-
gen skal bidrage til at opfylde klimamålene.
Det tyder derfor på, at lokalplaner i øjeblikket ikke
bidrager særligt til opfyldelsen af kommunernes kli-
mamål.
Planlovens §15 er den primære barriere for bæredy-
gtighed i lokalplanlægningen
Flere dele af undersøgelsen fremhæver planlovens
§ 15 som den største hindring for at lave en klima-
og miljømæssig bæredygtig lokalplan.
Undersøgelsen fremhæver især tre barrierer konk-
ret ift. lokalplansprocessen:
1.
2.
3.
Begrænsninger eller mangler i planlovens §
15 (lokalplankataloget)
Mangel på vilje fra bygherres side til at ind
gå frivillige aftaler
Mangel på viden om, hvad der reelt er
bæredygtigt
Livscyklusberegninger
Delebilsordninger
Klimatilpasning og resiliens ift. naturkatastrofer
Solceller
Bedre rammer for bæredygtig planlægning
I første omgang kan undersøgelsesresultaterne
med fordel sammenholdes med regeringens udspil
fra maj 2021; Tættere på – Grønne byer og en hov-
edstad i udvikling.
Undersøgelsen gør det klart, at der ligger et enormt
uudnyttet potentiale i lokalplanlægningen. Nu bliver
det spændende at følge den afgørende fase i æn-
dringen af vores Planlov.
Vi håber, at planafdelingernes besvarelser bliver
hørt og at nærværende resultater giver anledning til
overvejelser hos de lovgivende instanser og politiske
beslutningstagere.
Projektgruppens arbejde stopper ikke her. Vi vil ar-
bejde videre med udgangspunkt i undersøgelsesre-
sultaterne og kæmpe for en planlov og lokalplankat-
alog, der giver bedre rammer for bæredygtig fysisk
planlægning i Danmark.
Kommunerne efterspørger udvidelse af loka-
lplankataloget med flere bæredygtige emner
Følgende emner efterspørges især i lokalplankata-
loget af kommunerne. Emnerne er sorteret efter eft-
erspørgsel. Højeste efterspørgsel øverst.
Genbrugsmaterialer
Genanvendelse af materialer
Bæredygtigt certificerede materialer
Bæredygtighedscertificeringer
Bæredygtighed i lokalplanens formålsparagraf
Klimaforebyggelse
Biodiversitet
Ladestandere til elbiler
Dobbeltudnyttelse af parkeringspladser
Drift af grønne områder
Udnyttelse af regnvand
Varmeforsyning
Biofaktor
3
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0004.png
Den igangværende debat om planloven
Regeringens udspil
Under færdiggørelsen af nærværende udgivelse udkom regeringens udspil ’Tæt-
tere på – Grønne Byer og en hovedstad i udvikling’. Undersøgelsen er dermed et
interessant indspark i en meget aktuel debat. Og nærværende udgivelse giver
interessante input og vinkler ift. regeringens udspil, der indeholder 9 initiativer for
hele Danmark og 10 initiativer for hovedstadsområdet. Alle initiativerne i regerin-
gens udspil er gengivet nedenfor.
De mere konkrete forslag i regeringens udspil, der er særligt relevante ift.
nærværende undersøgelse om Planlovens § 15, relaterer sig til ’Grønne byer i hele
Danmark’ punkt 5, 6, 7 og 8. Disse konkrete forslag fra regeringen er oplistet ned-
enfor. Regeringen foreslår:
Grønne byer i hele Danmark
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Mulighed for forbud mod die
selpersonbiler uden partikelfil
tre i miljøzoner
Mulighed for nulemissionszon
er forbeholdt el-køretøjer m.v.
Mulighed for forbud mod
ældre brændeovne i områder
med kollektiv varmeforsyning
Nationalt partnerskab for ren
luft
Mulighed for øremærkning
af grønne parkeringspladser
til el- og delebiler
Mulighed for krav til ladeinfra-
struktur
Mere bynatur
Flere byhaver
Sprøjteforbud på visse offent-
lige og private arealer
En hovedstad i udvikling – særlige
initiativer for hovedstadsområdet
1.
Markant flere idrætsfaci-
liteter i København og på
Frederiksberg
2.
Modernisering af Køge Bugt
Strandpark
3.
Nye baser for det almene fri
luftsliv
4.
Mindre luftforurening fra
krydstogtskibe i Københavns
Havn
5.
Mere skov tæt på hovedsta-
den
6.
Bæredygtig byudvikling på
Lynetteholm
7.
Samlet plan for byomdan-
nelse og erhvervsudvikling i
hovedstadsområdet
8.
Projekt Holmene – nye
muligheder for produktion
sarbejdspladser
9.
Udvikling af Københavns
Lufthavn i Kastrup
10.
Mere plads til erhverv i Tårn
by og Dragør
4
Vedr. elbiler, delebiler og ladeinfrastruktur (punkt 5 og 6 i regeringens ud-
spil):
>
>
>
Planlovens formål udvides til også at omfatte klima på linje med mijø,
natur samt vækst og udvikling.
Kommunerne får i nye lokalplaner mulighed for at reservere grønne
parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer som el- og
delebiler
Kommunerne får i nye lokalplaner mulighed for at stille krav om
opsætning af ladeinfrastruktur i tilknytning til grønne
parkeringspladser.
Vedr. bynatur og byhaver (punkt 7 og 8 i regeringens udspil)
>
>
>
>
Kommuner får muligheder for i nye lokalplaner at stille krav til
kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning.
Kommuner får mulighed for i kommuneplaner at fastsætte en mini
mumsprocent for begrønning af et område til brug for lokalplan
lægningen.
Kommunerne får mulighed for i en lokalplan at planlægge for
midler tidig anvendelse af områder, der er midlertidigt ubenyttede,
til byhaver i op til 10 år med mulighed for forlængelse.
Kommunerne får mulighed for at dispensere fra en lokalplan til at an
vende områder, der er midlertidigt ubenyttede, til byhaver i op til 10
år med mulighed for forlængelse.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0005.png
Metode
Undersøgelsen udgøres af to informationsindsam-
linger; en kvantitativ og en kvalitativ.
Den kvantitative del består af en spørgeskemaun-
dersøgelse. Den kvalitative del omfatter kvalitative
interviews med udvalgte kommuner.
Spørgeskemaundersøgelsen er den primære infor-
mationsindsamling, der danner grundlaget for un-
dersøgelsen og dens konklusioner. Interviewdelen
har fungeret som et supplement til spørgeskemaun-
dersøgelsen.
For at indsnævre og koncentrere undersøgelsen har
fokus været på klima- og miljømæssig bæredygtighed.
Tilsvarende undersøgelser vedr. social og økonomisk
bæredygtighed i lokalplaner er på tegnebrættet.
Spørgeskemaundersøgelsen og Performance Gap
Analysen
Spørgeskemaet blev sendt ud til alle kommunale pla-
nafdelinger i Danmark d. 7. april 2021. Spørgeskemaet
bestod af 16 spørgsmål omhandlende klimamål, Plan-
lovens § 15 og klima- og miljømæssig bæredygtighed
i lokalplaner. Deadline for besvarelse blev fastsat til
d. 28. april, og i følgemailen opfordrede vi til én bes-
varelse pr. kommunal planafdeling. Efter forlængelse
af deadline til d. 5. maj endte spørgeskemaundersø-
gelsen med besvarelser fra 75 forskellige kommuner.
Det er disse 75 unikke besvarelser, der danner grund-
lag for undersøgelsesresultaterne.
Kommunerne, der har besvaret spørgeskemaet,
repræsenterer et bredt udsnit af danske kommuner.
Dette fremgår af kortet. Undersøgelsens resultater
repræsenterer derfor et generelt øjebliksbillede fra
alle landets kommuner.
Alle spørgsmål i spørgeskemaet er formuleret med
stort fokus på objektivitet, hvor respondenterne har
skulle vælge imellem svarmuligheder eller angive en
vurdering på en skala.
De sidste to spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen
skiller sig lidt ud, fordi de danner grundlag for en
såkaldt ’Performance Gap Analysis’ (PGA). Overord-
net beskrevet kan en PGA belyse forskellen mellem,
hvor man er i dag og hvor man gerne vil være. I de
sidste to spørgsmål er respondenterne derfor blevet
præsenteret for en lang række emner indenfor klima-
og miljømæssig bæredygtighed. Respondenterne har
herefter skullet vurdere alle emnerne på en skala -
både ift. hvor godt de kan regulere dem i lokalplaner i
dag og hvor stor betydning, det har for dem at kunne
regulere dem. På denne måde er PGA blevet benyttet
til at afdække hvilke mangler kommunerne oplever, at
der er i Planlovens §15/Lokalplankataloget ift. klima-
og miljømæssig bæredygtighed.
Interviews
Som et supplement til spørgeskemaundersøgelsen
er der udført 7 interviews med forskellige kommuner.
Kommunerne dækker en bred variation ift. geograf-
isk placering, størrelse, type og politisk spektrum.
Interviewpersonerne har både været planlæggere
og planchefer. Kommunerne, der har deltaget i inter-
views, fremgår af kortet.
De afholdte interviews fremstår ikke særskilt i resul-
taterne i notatet. De har primært fungeret som en
sideløbende afklarings- og forståelsesproces, hvor
dybdegående forklaringer på f.eks. plantekniske og
praksisorienterede spørgsmål, nuancer og lokale er-
faringer er blevet afdækket. De er ikke tilgængelige i
bilagsform.
5
Skanderborg
Rebild
Århus
København &
Frederiksberg
Odense
Næstved
Kommuner der har besvaret undersøgelsen
Kommuner der er blevet interviewet
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0006.png
Der blev vedtaget 7.821 lokalplaner 2010-2020
Det samlede areal udgør 844 km2 svarende til 1,5 gange Bornholm
900
811
800
700
600
Antal lokalplaner
820
824
791
694
620
631
583
617
711
719
Den enkelte lokalplan kan måske nogle gange synes
lille i arealmæssigt omfang– som en dråbe i havet.
Antallet af lokalplaner, der produceres hvert år, er dog
støt stigende. Zoomer man ud, og ser på, hvor stort et
areal, de lokalplaner, der produceres i kommunerne, rent
faktisk dækker – så giver det måske stof til eftertanke,
at de planer, der er vedtaget i Danmark i de sidste 10
år, faktisk dækker et areal på størrelse med halvanden
gange Bornholm.
500
400
300
200
100
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Årstal
Bornholm
588 km2
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Plandata.dk
6
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0007.png
Udfordring
Klimamål udmøntes sjældent i lokalplaner
Klimamål udmønter sig sjældent lokalplanerne
90% af respondenterne svarer, at de arbejder med
strategier og redskaber, der skal bidrage til, at de
nationale klimamål opnås. 65 af landets kommuner
deltager aktivt i DK2020-projektet, hvor de får rådg-
ivning og sparring til at udvikle lokale klimahandling-
splaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger.
Alligevel står det med undersøgelsens resultater
klart, at klimamål ikke særlig ofte udmøntes i loka-
lplanlægningen. Kun 12 % svarer, at der er truffet
beslutning om, hvorvidt klimamål skal udmøntes i
kommunens lokalplanlægning. 65% svarer, at der
ikke er truffet beslutning om, hvordan og i hvor vid
udstrækning lokalplanlægningen skal bidrage til at
opfylde klimamålene. Det tyder derfor på, at der er
usikkerhed om, hvordan lokalplaner skal bidrage til
opfyldelsen af kommunernes klimamål.
I regeringens udspil til planlovsændringer læg-
ger man op til at indføre klimahensyn i Planlovens
formålsparagraf. Hvorvidt og i hvilket omfang der
lægges op til, at klimahensyn også kan skrives ind
som en parameter i lokalplanerne står ikke klart med
regeringens udspil.
Har man i ’din kommune’ truffet beslutning
om, hvordan og i hvor vid udstrækning
lokalplanlægningen skal bidrage til at
opfylde klimamålene?
I hvilke planer og strategier ift.
planlægning, er ‘din kommunes’
klimamål forankret?
Andet
22%
Kommuneplan/
planstrategi
39%
DK2020
klimahandlingsplaner
30%
9%
Lokalplan
lægning
4%
Ved ikke
Andet
19%
Ja
12%
Nej
65%
7
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0008.png
Udfordring
Det er svært at stille krav i lokalplaner indenfor alle tre bæredygtighedssøjler
Det brede bæredygtighedsbegreb i lokalplan-
lægningen
I undersøgelsen viser det sig, at den del af det sam-
lede bæredygtighedsbegreb, man i kommunerne
faktisk oplever at kunne regulere bedst for i dag, er
den klima- og miljømæssige del af begrebet.
Lidt mere end halvdelen mener at kunne stille krav
til miljømæssig bæredygtighed ’i nogen grad’, mens
social og økonomisk bæredygtighed kun ligger på
hhv. 41% og 18% indenfor samme svar-kategori.
Faktisk mener i alt 64% at klima- og miljømæssige
tiltag kan reguleres ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’
i lokalplaner i dag. Det er positivt. En tolkning kan
være, at de værktøjer, man trods alt finder i § 15 i
dag, bliver brugt. Der er altså et stort potentiale i at
give yderligere hjemmel til at sikre bæredygtighed i
Planloven. Planlæggerne gør brug af de tiltag, der er.
Tallene her dækker dog ikke over en redegørelse
for, præcist hvilke tiltag, de mener kan reguleres.
Det kan man til gengæld dykke ned i senere i un-
dersøgelsens GAP-analyse. Resultaterne skal i
øvrigt også holdes op mod den oplevelse af, hvad
der bidrager og ikke bidrager til graden af bæredyg-
tighed i lokalplaner, som kan findes længere fremme
i undersøgelsen.
I hvor høj grad er det muligt
at stille krav om miljø- og
klimamæssige tiltag i en
lokalplan?
I hvor høj grad er det
muligt at stille krav
om sociale tiltag i en
lokalplan?
I hvor høj grad er det
muligt at stille krav om
økonomiske tiltag i en
lokalplan?
Slet ikke
1%
Ved ikke
2%
Ved ikke
7%
Slet ikke
9%
I høj grad
7%
I høj grad
3%
I høj grad
13%
Ved ikke
13 %
I nogen grad
18%
I mindre grad
33%
I nogen grad
41%
I nogen grad
51%
Slet ikke
28 %
I mindre grad
38 %
I mindre grad
51%
kr
at s lle
indenfor alle tre
8
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0009.png
Udfordring
Den kommunale forvaltning driver den bæredygtige dagsorden
Her og Nu: De største bæredygtigheds-drivere lig-
ger udenfor lokalplanernes domæne
Først helt nede på en femteplads over de faktorer,
90,00%
der bidrager til bæredygtighed i lokalplanerne, kom-
mer den planlov, som er rammen om de krav, der
faktisk kan stilles til konkrete, bæredygtige tiltag.
80,00%
Planlæggerne oplever, at det først og fremmest er
den kommunale praksis og politiske vilje, der i lo-
kalplanerne er med til at løfte den bæredygtige
70,00%
dagsorden. Viden om bæredygtige tiltag, som det
efterhånden er en kendt sag, at det som alminde-
lig fagprofessionel, indenfor et hvilket som helst
6
0
,00%
område, er svært at holde sig opdateret på, er den
tredjestørste driver. Frivilligheden fra bygherrernes
side til at tage bæredygtige løsninger i brug er den
50,00%
4. største driver.
Det er altså langt hen ad vejen ikke-målbare og
meget uregulérbare faktorer, der spiller ind på loka-
40,00%
lplanernes grad af bæredygtighed.
Hvilke 3 faktorer bidrog primært til at
øge graden af klima- og miljømæssig
bæredygtighed i din seneste
lokalplan?
83,12%
55,84%
38,96%
30,00%
40,26%
31,17%
20,00%
19,48%
16,88%
10,00%
10,39%
3,90%
0,00%
Certificeringsordninger
Borgere
Andet
Anden lovgivning
Planlovens §15
Vilje fra bygherres side
til at indgå frivillige
aftaler
Viden om bæredygtige
tiltag
Politisk
praksis/ambitionsniveau
Praksis i egen
organisation/ i
embedsværket
9
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0010.png
Udfordring
Planlovens §15 er den største aktuelle udfordring
Lokalplankataloget er den største, aktuelle udfor-
dring
På
70,00%
førstepladsen over benspænd ift. at skabe
bæredygtige lokalplaner, lægger §15 sig som en sik-
ker vinder.
På 2. – 6. pladsen over faktorer, der spænder ben,
ligger til gengæld nogenlunde de samme faktorer,
60,00%
som også bidrager til at øge graden af lokalplaner.
Det er interessant, fordi man f.eks. kan stille spørg-
smålet: hvordan sikrer man, at graden af bæredyg-
tighed i lokalplaner øges, hvis drivere og hindringer
50,00%
er de samme faktorer?
Hvilke 3 faktorer spændte ben for graden af
klima- og miljømæssig bæredygtighed i din
seneste lokalplan?
59,74%
44,16%
40,00%
38,96%
36,36%
30,00%
33,77%
28,57%
35,06%
20,00%
16,88%
10,00%
6,49%
0,00%
Borgere
Begrænsninger ift.
anden lovgivning
Andet
Praksis i egen
organisation/ i
embedsværket
Mangel på vilje fra
bygherres side til at
indgå frivillige aftaler
Politisk
praksis/ambitionsniveau
Mangel på muligheder
for at stille krav til
certificeringsordninger
Mangel på viden om,
hvad der reelt er
bæredygtigt
Begrænsninger eller
mangler i planlovens§15
10
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0011.png
Udfordring
Kommunerne efterspørger viden om bæredygtige tiltag
Viden bidrager til øget bæredygtighed – der er et
enormt behov for et kompetenceløft
I de foregående spørgsmål står det klart, at viden
om, hvad der reelt er bæredygtigt, kan bidrage til
både at mindske og øge graden af bæredygtighed.
Derfor er det også interessant, at mere end 80% af
90,00%
respondenterne ønsker sig mere viden på feltet. Der
er et stort behov for at løfte planlæggernes kompe-
80,00%
tencer på det her felt!
70,00%
Er der værktøjer eller andet du ville ønske
I havde adgang til, som understøttende for
jeres lokalplanarbejde ift. bæredygtige tiltag?
Vælg de 2 mest nødvendige.
82,67%
60,00%
62,67%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
21,33%
10,00%
21,33%
12,00%
0,00%
Andet
Kurser eller faglige oplæg
Mulighed for at sparre i
netværk, fx med andre
kommuner
Viden om andres arbejde:
Eksempelsamlinger,
referenceprojekter
Viden, fx viden om hvad de
mest bæredygtige løsninger på
et givet felt er?
11
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0012.png
Udfordring
§15 og bygherres manglende vilje er afgørende. Tilsammen understreger det
vigtigheden af bedre muligheder for bæredygtige krav i lokalplaner.
De tre største barrierer for bæredygtige lokalplan-
er er helt tydelige:
•
At man ikke kan stille krav om miljø- og kli-
mamæssige tiltag i lokalplanerne.
•
At man bliver nødt til at indgå frivillige
aftaler om bæredygtighed med bygher-
60,00%
rerne, og det er de langt hen ad vejen slet
ikke villige til.
•
At planlæggerne ikke har den nødvendige
viden om, hvad der er reelt bæredygtigt.
50,00%
70,00%
Hvis du generelt oplever hindringer for at
lave en klima- og miljømæssig bæredygtig
lokalplan, hvilke er så de 3 største?
65,33%
53,33%
49,33%
De generelle hindringer for bæredygtighed i lo-
kalplaner adskiller sig altså ikke synderligt fra de
hindringer, planlæggerne oplevede i forbindelse
40,00%
med den seneste lokalplan, de udarbejdede. Det er
altså ikke bare et her-og-nu-bilede, men et meget
mere generelt billede af, hvad der spænder ben for
bæredygtighed i lokalplaner, der tegner sig her.
30,00%
30,67%
25,33%
32,00%
20,00%
17,33%
10,00%
9,33%
6,67%
0,00%
2,67%
Borgere
Jeg oplever ingen
hindringer
Andet
Begrænsninger ift.
anden lovgivning
Praksis i egen
organisation/ i
embedsværket
Politisk
praksis/ambitionsniveau
Mangel på muligheder
for at stille krav til
certificeringsordninger
Mangel på viden om,
hvad der reelt er
bæredygtigt
Mangel på vilje fra
bygherres side til at
indgå frivillige aftaler
Begrænsninger eller
mangler i planlovens
§15
12
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0013.png
GAP analyse
Hvad efterspørger kommunerne?
Certificering?
Natur?
Klima?
Energiforsyning?
Mobilitet?
Byggematerialer
og affald?
13
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0014.png
Performance GAP analyse
Performance Gap Analysen er udarbejdet på
baggrund af 75 besvarelser fra 75 kommuner.
Søjlerne i grafen angiver, hvor mange respondenter,
der har svaret ’høj grad’ og ’meget høj grad’ til
spørgsmålet; I hvilken grad synes du, at følgende
emner kan reguleres i dag?
Kurven i grafen angiver, hvor mange respondenter,
der har svaret ’afgørende’ og ’stor betydning’ til
spørgsmålet; Hvor stor betydning har det for dig at
kunne regulere følgende emner i en lokalplan for at
sikre klima- og miljømæssigt bæredygtige tiltag?
Forskellen mellem søjlerne og kurven udpeger
derfor et behov. Jo større ”gap” mellem søjle og
kurve - jo større behov.
Data er sorteret således, at forskellen mellem søjle
og kurve er størst i den højre side af grafen og
mindst i den venstre side af grafen.
Nærværende graf indeholder alle emnerne,
som respondenterne har skullet forholde sig til i
spørgeskemaundersøgelsen.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
46%
46%
72%
66%
61%
62%
81%
89%
81%
77%
78%
77%
69%
70%
66%
55%
57%
65%
68%
58%
53%
47%
43%
30%
30%
49%
40%
30%
20%
10%
84%
0%
92%
55%
39%
81%
71%
32%
48%
32%
12%
57%
53%
1%
0%
28%
12%
13%
41%
16%
28%
19%
21%
4%
19%
1%
5%
3%
3%
I hvilken grad synes du, at følgende emner kan reguleres i lokalplaner i dag? ('høj grad' og 'meget høj grad')
Hvor stor betydning har det for dig at kunne regulere følgende emner i en lokalplan for at sikre klima- og miljømæssigt bæredyg�½ge
�½ltag?
('afgørende' og 'stor betydning')
14
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0015.png
Klima
GAP analyse
Grafen viser, at der er efterspørgsel på alle fire emner under
temaet klima. Men særligt ’Bæredygtighedscertificeringer’ (f.eks.
DGNB, LEED, BREEAM osv.), ’Bæredygtighed i lokalplanens
formålsparagraf’ og ’Klimaforebyggelse etc.’ skiller sig ud med
gaps på henholdsvis 56, 51 og 51 procentpoint. Men det er også
værd at bemærke efterspørgslen på ’Livscyklusberegninger’.
Livscyklusberegninger i lokalplanbestemmelser er særligt
interessante, når man samtænker det med kravet om netop LCA
og grænserne for maksimal CO2-udledning i forbindelse med
nybyggeri, der indføres som følge af den brede politiske aftale,
80%
der blev indgået i april 2021.
70%
70%
60%
55%
50%
57%
40%
30%
30%
20%
10%
0%
0%
Livscyklusberegninger
Klimaforebyggelse/nedbringelse
Bæredygtighed i lokalplanens
af drivhusgasser, f.eks. CO2-aftryk
formålsparagraf
Bæredygtighedscertificeringer
4%
19%
1%
I hvilken grad synes du, at følgende emner kan reguleres i lokalplaner i dag? ('høj grad' og 'meget høj grad')
Hvor stor betydning har det for dig at kunne regulere følgende emner i en lokalplan for at sikre klima- og
miljømæssigt bæredygtige tiltag? ('afgørende' og 'stor betydning')
15
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0016.png
Natur
GAP analyse
Grafen fremhæver særligt fire emner, som
kommunerne efterspørger bestemmelser om i
planlovens §15. Disse er ’Biodiversitet’, ’Drift af
grønne områder’, ’Udnyttelse af regnvand’ og
’Biofaktor’. Men ’Klimatilpasning etc.’ bør også
nævnes. ’Bevaring af træer og natur’ fremstår med
et relativt lille gap.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
81%
0%
Bevaring af træer og
natur
Klimatilpasning og
resiliens ift.
naturkatastrofer
Biofaktor
Udnyttelse af
regnvand
Drift af grønne
områder
Biodiversitet
53%
12%
41%
16%
21%
43%
53%
89%
78%
77%
69%
I hvilken grad synes du, at følgende emner kan reguleres i lokalplaner i dag? ('høj grad' og 'meget høj grad')
Hvor stor betydning har det for dig at kunne regulere følgende emner i en lokalplan for at sikre klima- og miljømæssigt
bæredygtige tiltag? ('afgørende' og 'stor betydning')
16
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0017.png
Mobilitet
GAP analyse
Svarerne fra spørgeskemaundersøgelsen angiver,
at kommunerne efterspørger bestemmelser
i planlovens §15 vedr. ’Delebilsordninger’,
’Dobbeltudnyttelse af p-pladser’ og ’Ladestandere
til elbiler’. Desuden angiver grafen, at mulighederne
for at stille krav vedr. ’Cykelparkering’ og ’Parkering’
overgår behovet.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
84%
0%
Cykelparkering
Parkering
Delebilsordninger Dobbeltudnyttelse af
parkeringspladser
Ladestandere til
elbiler
92%
1%
28%
19%
30%
72%
81%
66%
58%
I hvilken grad synes du, at følgende emner kan reguleres i lokalplaner i dag? ('høj grad' og
'meget høj grad')
Hvor stor betydning har det for dig at kunne regulere følgende emner i en lokalplan for at sikre
klima- og miljømæssigt bæredygtige tiltag? ('afgørende' og 'stor betydning')
17
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0018.png
Byggematerialer og affald
GAP analyse
Grafen tydeliggør, at kommunerne efterspørger
bestemmelser i planlovens §15 vedr. certificerede
materialer samt genbrug og genanvendelse af
materialer. Emnerne ’Spildevand’, ’Nedrivning’,
’Affaldshåndtering’ samt ’Renovering og bevaring
af bygningsmasse’ er der også efterspørgsel
på, men ikke i lige så høj grad. ’Jordhåndtering’
fremstår med et relativt lille gap.
90%
80%
70%
66%
60%
50%
46%
40%
30%
20%
10%
39%
0%
Jordhåndtering
Renovering og
bevaring af
bygningsmasse
A alds
håndtering
Nedrivning
Spildevand
Bæredygtigt
certificerede
materialer
Genanvendelse
af materialer
Genbrugs
materialer
71%
32%
48%
32%
5%
3%
3%
46%
62%
65%
81%
68%
47%
I hvilken grad synes du, at følgende emner kan reguleres i lokalplaner i dag? ('høj grad' og 'meget høj grad')
Hvor stor betydning har det for dig at kunne regulere følgende emner i en lokalplan for at sikre klima- og miljømæssigt bæredygtige
tiltag? ('afgørende' og 'stor betydning')
18
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0019.png
Energiforsyning
GAP analyse
Data fremhæver især ’Varmeforsyning’ som
det emne, kommunerne mest efterspørger
bestemmelser om i planlovens §15. Det er dog
også værd at fremhæve ’Solceller’.
’Vindmøller’ og ’Elforsyning’ fremstår med relativt
små gaps.
90%
80%
77%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
55%
0%
Vindmøller
Elforsyning
Solceller
Varmeforsyning
I hvilken grad synes du, at følgende emner kan reguleres i lokalplaner i dag? ('høj grad' og 'meget høj
grad')
Hvor stor betydning har det for dig at kunne regulere følgende emner i en lokalplan for at sikre klima- og
miljømæssigt bæredygtige tiltag? ('afgørende' og 'stor betydning')
12%
57%
13%
61%
49%
28%
19
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 170: Henvendelse af 27/8-21 fra Green Building Council Denmark vedr. planlov, lokalplankatalog og foretræde
2438304_0020.png
20