Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 166
Offentligt
2435821_0001.png
Til Indenrigs- og Boligudvalget¨
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ny undersøgelse understreger behovet for flere boliger til studerende
DSKs Boligundersøgelsen 2021 er netop blevet offentliggjort, og resultaterne understreger det, som
vi desværre har vidst i mange år: Unge under uddannelse har alt for svært ved at finde boliger, der
er til at betale på en SU. Blandt de vigtigste konklusioner i rapporte er:
Hver fjerde studerende betaler mere i boligudgifter end de får udbetalt i SU
Størrelsen af boligudgifterne har en negativ betydning for hver anden studerende, hvilket
betyder at de ofte bekymret for, om de har penge til at dække deres udgifter og arbejder
mere end de ønsker.
Mere end hver femte studerende har mindst 45 minutters transporttid til uddannelsen
Over halvdelen af de studerende med 30 minutter eller mere til deres uddannelse påvirkes
negativt socialt eller fagligt af transporttiden. Undersøgelser fra EVA viser også, at lang
transporttid og bekymringer for boligsituationen giver større risiko frafald.
Knap hver tredje studerende har oplevet snyd og lignende ved indgåelse af lejekontrakt, for
eksempel at udlejer ikke lever op til sine forpligtelser i lejeaftalen.
Rapporten er udarbejdet for DSK af Analyse & Tal i samarbejde med Epinion. DSK har udført
lignende boligundersøgelser i både 2009 og 2016.
Vi håber at Indenrigs- og Boligudvalget finder resultaterne interessante og vil være med til at
drøfte, hvordan vi gør noget ved boligmanglen blandt studerende. Det er højaktuelt lyset af at vi for
andet år i træk ser et større optag på de videregående uddannelser, hvilket presser boligmarkedet
yderligere.
Med venlig hilsen
Louise Frost, formand
Danske Elever og Studerendes Kollegieråd (DSK)
[email protected]
// 28 19 45 02