Notat
12. august 2021
Redegørelse vedrørende Digitaliseringsstyrelsens håndtering af
sikkerheden i NemKonto og NemID
Supplerende til redegørelsen
Finansministeren afgav den 22. april 2021 en redegørelse til Folketinget om Digi-
taliseringsstyrelsens håndtering af henvendelser om svindel med NemKonto, samt
styrelsens arbejde med sikkerheden i NemKonto og NemID, jf. Indenrigs- og Bo-
ligudvalget 2020-21, BOU Alm.del - Bilag 101. Redegørelsen blev udarbejdet af
Digitaliseringsstyrelsen.
Der er siden rejst spørgsmål til udvalgte dele af redegørelsen, hvorfor denne revi-
derede redegørelse indeholder forskellige præciseringer, korrektioner, forklaringer
og udbygninger af ovennævnte redegørelse.
Digitaliseringsstyrelsen anerkender, at beskrivelsen af to forløb med keylogger-
svindel i 2017 og 2020 kan give anledning til den misforståelse, at der kun findes
to sager om keyloggersvindel, i henholdsvis 2017 og 2020. Det er ikke tilfældet, da
der har verseret sager hos politi og retsvæsen på andre tidspunkter. De to forløb i
Digitaliseringsstyrelsen, og dermed i redegørelsen, beskriver, hvordan styrelsen
blev bekendt med keyloggermetoder i 2017 og 2020 og agerede herpå i forhold til
sikkerheden i NemID. Dette er præciseret i kapitel 3.
Der er endvidere stillet spørgsmål til, om redegørelsen mangler et antal specifikke
henvendelser om svindel med NemKonto i redegørelsens tabel 1. Baggrunden er,
at der i det aktindsigtsmateriale, som Digitaliseringsstyrelsens har udleveret til DR,
er fundet henvisninger til dialog med interessenter, som ikke i sin originale form
er udleveret i aktindsigtsmaterialet eller er indeholdt i redegørelsen. Dette skyldes
enten, at materialet i første omgang ikke er fremfundet i journalsystemet med de
anvendte søgeord, eller at de specifikke henvendelser er vurderet uden for redegø-
relsens afgrænsning. Generelt gælder det, at fremsøgning af materiale vil være af-
hængig af måden, materialet er gemt på samt de søgeord, der anvendes ifm. frem-
søgning. I forbindelse med opdateringen af redegørelsen, har Digitaliseringsstyrel-
sen fremfundet tre henvendelser inden for redegørelsens afgrænsning, som bekla-
geligvis ikke har været journaliseret. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen opdateret
redegørelsens afsnit 2.3, så det nu også indeholder de fremfundne akter. Endvi-
dere er to indsigtssager fra politiet fremfundet efterfølgende og omtalt i redegørel-
sens afsnit 2.1.