BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 159
Offentligt

2. juli 2021

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om

kommunal anvisningsret

(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte

og fremleje i udsatte boligområder m.v.)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, som ændret bl.a. ved

lov nr. 2077 af 21. december 2020, lov nr. 430 af 16. marts 2021 og senest ved lov nr. 1167 af 8.

juni 2021, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »ghettoområde« og »ghettoområder« til: »parallelsamfund«,

»ghettoområdet« til: »parallelsamfundet«, »hårdt ghettoområde« til: »omdannelsesområde« og

»hårde ghettoområder« til: »omdannelsesområder«.

§ 28, stk. 3, nr. 3,

indsættes efter »et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1«: », eller et

forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1«.

§ 51, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte« til: »§ 24 a, stk. 1, nr. 1,

i lov om individuel boligstøtte«.

§ 51 b, stk. 1, 1. pkt.,

§ 59, stk. 6, nr. 5,

ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.

§ 59

indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk.

Ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er

beliggende i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1, må ikke anvises til boligsøgende, hvor et

medlem af husstanden opfylder kriterierne i stk. 6, nr. 1-4, eller som i de seneste 6

sammenhængende måneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse

eller i de seneste 2 sammenhængende år har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 8.

Stk. 7, finder kun anvendelse, når andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte

boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, stk. 1, ikke overstiger 30

procent af alle almene familieboliger i kommunen.«

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.), fra indenrigs- og boligministeren

2. juli 2021

§ 59, stk. 7,

der bliver stk. 9, indsættes to steder efter » stk. 6«: »og stk. 7«.

§ 59, stk. 9, 1.-3. pkt.,

der bliver § 59, stk. 1, 1.-3. pkt., og

stk. 10, 1. og 3. pkt.,

der bliver stk.

12, 1. og 3. pkt., ændres fem steder »stk. 8« til: »stk. 10«.

§ 60, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,«: »eller i et

forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1,« og i

4. pkt.

indsættes efter »et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1«: », eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1«.

§ 61 a, stk. 4,

ændres »4 år« til: »5 år« og udgår », jf. dog stk. 5«.

10.

§ 61 a, stk. 5

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

11.

§ 61, a, stk. 6,

der bliver stk. 5, ændres » stk. 1, 2, 4 og 5« til: »stk. 1, 2 og 4 og § 61 b, stk. 1«.

12.

Efter

§ 61 a

indsættes:

»§

61 b.

Ved et forebyggelsesområde forstås

et boligområde, jf. § 61 a, stk. 3, hvor andelen af

indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af

følgende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse,

overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende

stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive

uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme

gruppe i regionen.«

13.

§ 63 e, stk. 1,

ændres »§ 85, stk. 1, nr. 3 eller 4«, til: »85, stk. 1, nr. 4 eller 5«.

14.

§ 64, stk. 4, 1.

2. pkt.,

ændres »§ 59, stk. 3 og 8-12« til: »§ 59, stk. 3 og 10-14«.

15.

§ 80, stk. 2,

ændres »i 2005 21,75 kr. pr. m

« til: »i 2021 29,75 kr. pr. m

«, »i 2005 47,30 kr.

pr. m

« til: »i 2021 66,50 kr. pr. m

«, og »januar 2006« til: »januar 2022«.

16.

§ 91, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026« til: »830 mio. kr. i 2021,

992,7 mio. kr. årligt i 2022-2024, og 830 mio. kr. årligt i 2025-2026«

17.

§ 115 a, stk. 1,

ændres »opfylde krav til energirammen for bygningsklasse 2020 i

bygningsreglementet 2015« til: »kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse i henhold til

bygningsreglementet 2018«.

18.

§ 115 a, stk. 2,

ændres »2010« til: »2018«.

2. juli 2021

19.

§ 165 a,

indsættes efter »udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1,«: »eller i

forebyggelsesområder, jf. § 61 b, stk. 1«.

20.

§ 168 a, stk. 6,

ændres »59, stk. 6 og 7« til: »59, stk. 6 og 9«.

21.

§ 168 b, stk. 10,

ændres »59, stk. 6 og 7« til: »59, stk. 6 og 9«.

§2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019, som senest

ændret ved lov nr. 529 af 27. marts 2021 foretages følgende ændringer:

§ 29

ændres: »§ 75 p« til: »§ 75 h, stk. 2,«.

§ 64

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a,

stk. 1, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som

opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.«

§ 65

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a,

stk. 1, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som

opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

I § 66 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Angår fremlejeaftalen en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens §

61 a, stk. 1, skal lejeren tillige inden fremlejeperiodens begyndelse fremsende fornøden

dokumentation for, at boligen efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfylder

betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 69

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Ved bytning af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a,

stk. 1, skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som opfylder betingelserne for

at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter«

§ 86, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »hårdt ghettoområde« til: »omdannelsesområde«.

§3

I lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 11. juni 2009, som ændret ved

§ 50 i lov nr. 628 af 6. august 2016, foretages følgende ændringer:

2. juli 2021

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »i

kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at

boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal foretages

efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,«.

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »enkelte ejendomme«: »og understøtte indsatser mod

parallelsamfund.«.

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Varigheden

af anvisningsretten aftales af kommunalbestyrelsen og udlejeren.«

§ 4, stk. 3, 4. pkt.,

ændres »6-års-perioden« til: »den aftalte periode«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 30. november 2021.

Stk. 2.

§ 2, nr. 2-5 finder anvendelse på alle fremlejeforhold og aftaler om bytte, som etableres efter

lovens ikrafttræden.

2. juli 2021

Bemærkninger

til lovforslaget

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

................................................................................................................................................ 6

Lovforslagets hovedpunkter

.........................................................................................................................7

2.1. Afgrænsning af forebyggelsesområder

...................................................................................................7

2.1.1. Gældende ret

.................................................................................................................................7

2.1.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............................................. 8

2.2. Ny terminologi

.................................................................................................................................... 9

2.2.1. Gældende ret

................................................................................................................................ 9

2.2.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............................................. 9

2.3. Overgangsordning for hårde ghettoområder gøres permanent

................................................................. 9

2.3.1. Gældende ret

................................................................................................................................ 9

2.4. Skærpelse af anvisnings- og udlejningsredskaber i forebyggelsesområder

..............................................10

2.4.1. Gældende ret

...............................................................................................................................10

2.4.1.1. Kommunal anvisningsret

.......................................................................................................10

2.4.1.2. Fleksibel udlejning

................................................................................................................10

2.4.1.3. Bytte og fremleje.

.................................................................................................................. 11

2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................................... 12

2.5. Øget mulighed for kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme..........................................

2.5.1. Gældende ret

............................................................................................................................... 14

2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................................... 15

2.6.1. Gældende ret

............................................................................................................................... 15

2.6.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............................................... 16

2.7. Udvidelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud til iværksættelse af indsatser efter

almenboliglovens § 165 a

.......................................................................................................................... 16

2.7.1. Gældende ret

............................................................................................................................... 16

2.7.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............................................ 16

2.8. Forhøjelse af investeringsramme til renovering

.................................................................................... 16

2.8.1. Gældende ret

............................................................................................................................... 16

2.8.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............................................ 17

2. juli 2021

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at gennemføre »Aftale om blandede boligområder

–

næste skridt i

kampen mod parallelsamfund«, som den 15. juni 2021 blev indgået mellem regeringen

(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti og Liberal Alliance.

Med aftalen er parterne enige om at igangsætte en række forebyggende indsatser for at bekæmpe

dannelsen af nye parallelsamfund.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Aftalen er en opfølgning på den aftale, som den daværende regering (Venstre, Det Konservative

Folkeparti og Liberal Alliance) indgik med Socialdemokratiet, Socialistiske Folkeparti og Dansk

Folkeparti den 9. maj 2018 om initiativer på boligområdet for at modvirke parallelsamfund, hvor

der blev der taget et grundlæggende opgør med parallelsamfund i Danmark og igangsat en række

initiativer for at omdanne de mest udsatte boligområder.

Indsatsen mod parallelsamfund er en langsigtet proces, som løber frem mod 2030, og med den nye

aftale er parterne blevet enige om at udbrede indsatsen mod dannelse af parallelsamfund til også at

omfatte en forebyggende indsats i boligområder, som er i risiko for at blive udsatte boligområder.

Målet er, at der i 2030 ikke skal være boligområder, som adskiller sig væsentligt fra det omgivende

samfund socialt og økonomisk, og som har en andel af ikkevestlige indvandrere og efterkommere

på over 30 pct.

Det foreslås at indføre en ny kategori af boligområder, som benævnes forebyggelsesområder. Der er

tale om boligområder, som ikke er omfattet af den nuværende indsats mod parallelsamfund, men

hvor der er behov for en forebyggende indsats.

Endvidere foreslås det at opdatere parallelsamfundslovgivningens terminologi således, at

betegnelsen ghetto ikke længere anvendes. Anvendelse af termen kan modvirke hensigten med

parallelsamfundsindsatsen, som er at integrere og udvikle belastede boligområder for at gøre dem

attraktive for en bredere kreds af boligsøgende.

Det foreslås at forlænge den periode, hvor et boligområde skal opfylde kriterierne for et

parallelsamfund - fra 4 år til 5 år

–

for at være et omdannelsesområde. Hermed gøres den

overgangsordning, der har været for 2018, 2019 og 2020, permanent.

2. juli 2021

Desuden udvider nærværende lovforslag anvendelsesområdet for en række redskaber, som efter de

gældende regler er forbeholdt udsatte boligområder, til også at gælde i de nye

forebyggelsesområder. Boligorganisationer og kommuner får med lovforslaget en række nye

redskaber til at forebygge, at almene boligområder udvikler sig til udsatte boligområder.

Det foreslås at skærpe udlejnings-og anvisningskravene i de nye forebyggelsesområder for over tid

at ændre beboersammensætningen. Ved at udbrede de skærpede udlejnings- og anvisningsredskaber

til forebyggelsesområderne er det forventningen, at almene boligområder, som i dag adskiller sig fra

det omkringliggende samfund, i 2030 vil have en mere varieret beboersammensætning og kan

bidrage positivt til den blandede by. Det foreslås derfor at gøre det obligatorisk for

boligorganisationer at anvende fleksibel udlejning i forebyggelsesområder og at forbyde kommuner

at anvise boligsøgende, som opfylder en række betingelser, til forebyggelsesområderne. Der er tale

om at udbrede anvendelse af skærpede udlejnings- og anvisningsbestemmelser, som i dag gælder i

de udsatte boligområder, til også at gælde i de nye forebyggelsesområder.

Desuden foreslås det, at reglerne om fremleje og bytte i lov om leje af almene boliger strammes,

således at de udlejningsregler, der gælder i udsatte boligområder, også skal kunne håndhæves i

tilfælde, hvor udlejning sker i form af fremleje eller bytte.

Det foreslås endvidere at udvide de gældende muligheder for kommunal anvisning til private

udlejningsboliger. Herefter kan alle kommuner indgå frivillige aftaler med private udlejere, som

ønsker at stille en del af deres lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af

boligsociale opgaver samtidig med, at kommuner og private udlejere kan indgå aftaler lige så

længe, der er gensidig interesse herfor.

Det foreslås at give lettere adgang til nedrivning af almene familieboliger i forebyggelsesområder.

Herved får boligorganisationer og kommuner stillet flere redskaber til rådighed til at gennemføre

fysisk tilpasning af boligmassen, der kan understøtte målet om over tid at ændre

beboersammensætningen i forebyggelsesområderne.

Som konsekvens af at kommunerne med lovforslaget får nye redskaber til at forebygge, at almene

boligområder udvikler sig til udsatte boligområder, foreslås en udvidelse af boligorganisationernes

mulighed for at gennemføre indsatser mod parallelsamfund uden boligafdelingens godkendelse.

Endelig foreslås det i lyset af, at der er i 2020 kom to nye boligområder, som er blevet omfattet af

kravet om gennemførelse af en udviklingsplan, at der afsættes yderligere 500 mio. kr. (2021-

prisniveau) fra Landsbyggefonden til at hæve rammen til den fysiske omdannelse i de udsatte

boligområder.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afgrænsning af forebyggelsesområder

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. (herefter almenboligloven), at der ved et

udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af

2. juli 2021

beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40

pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af

straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange

landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen

30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct., 4) den gennemsnitlige

bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør

mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Efter stk. 2, er et ghettoområde et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra

ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.

Efter stk. 4, er et hårdt ghettoområde et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne

for at være et ghettoområde, dog har der efter stk. 5 for årene 2018, 2019 og 2020 været en

overgangsordning, hvorefter et hårdt ghettoområde er et boligområde, der de seneste 5 år har

opfyldt betingelserne for et ghettoområde.

Det fremgår af stk. 3, at ved et boligområde forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i

2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, og at

Indenrigs- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre,

som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.

Efter stk. 6, trækker Indenrigs- og Boligministeriet data fra Danmarks Statistik og offentliggør hvert

år den 1. december, hvilke boligområder der opfylder ovennævnte kriterier for et udsat

boligområde, et ghettoområde og et hårdt ghettoområde.

2.1.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 blev der igangsat en række initiativer med henblik på at

bekæmpe udviklingen af parallelsamfund i boligområder med en høj koncentration af beboere uden

tilknytning til arbejdsmarkedet eller under uddannelse, med dom for overtrædelse af straffeloven

mv., med begrænset uddannelsesbaggrund og med lave indkomster.

Der blev dengang ikke taget højde for, at der er boligområder, som adskiller sig fra det

omkringliggende samfund, og som kan være i risiko for at udvikle sig til udsatte boligområder

som

følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere

med ikkevestlig baggrund.

Disse områder opfylder i dag ikke kriterierne for udsatte boligområder,

men kan over tid udvikle sig til udsatte boligområder, hvis der ikke sættes ind med forebyggende

initiativer.

Det foreslås derfor at afgrænse særlige forebyggelsesområder som en ny kategori af boligområder

ud over kategorierne for udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder. Det foreslås,

at forebyggelsesområder er kendetegnet ved at have mindst 1.000 beboere, hvor andelen af

indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse overstiger 30 pct. Samtidig skal

områderne opfylde to af fire kriterier vedrørende beskæftigelse, uddannelse, indkomst og

kriminalitet.

Kriterierne for forebyggelsesområder foreslås at være identiske med kriterierne for udsatte

boligområder, bortset fra at tre ud af fire kriterier vil blive beregnet ved lavere grænseværdier. Det

2. juli 2021

foreslås således, at

ved et forebyggelsesområde forstås et boligområde,

hvor andelen af indvandrere

og efterkommere med ikkevestlig oprindelse overstiger 30 pct., og

hvor mindst to af følgende

kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til

arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år,

2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende

stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år,

3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.,

4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive

uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme

gruppe i regionen.

Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren hvert år den 1. december vil offentliggøre en liste med

forebyggelsesområder. Det vil ske samtidig med offentliggørelsen af liste over udsatte

boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder.

2.2. Ny terminologi

2.2.1. Gældende ret

Boligområder kategoriseres som udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder efter

almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 og 4.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre terminologien i almenboliglovens § 61 a, således at betegnelserne

”ghettoområde”

”hårdt

ghettoområde” udgår og erstattes af andre og mere præcise termer.

Praksis har vist, at den anvendte terminologi kan stå i vejen for, at udsatte boligområder kan

tiltrække en bredere kreds af boligsøgende. Derfor foreslås termer, der mere præcist afspejler, at der

er tale om boligområder med strukturelle problemer, der adskiller sig fra det omkringliggende

samfund og truer sammenhængskraften i landet. Det foreslås således at anvende termerne

”parallelsamfund”

i stedet for

”ghettoområder”

”omdannelsesområder”

i stedet for

”hårde

ghettoområder”.

2.3. Overgangsordning for hårde ghettoområder gøres permanent

2.3.1. Gældende ret

Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 4, er et hårdt ghettoområde et boligområde, som de seneste 4 år

har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde, dog har der for årene 2018, 2019 og 2020

efter stk. 5, været en overgangsordning, hvorefter et hårdt ghettoområde er et boligområde, der de

seneste 5 år har opfyldt betingelserne for et ghettoområde.

Overgangsordningen blev etableret for at tage hensyn til allerede igangsatte initiativer til

bekæmpelse af parallelsamfund i boligområderne.

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2. juli 2021

Det foreslås, at overgangsordningen, hvorefter et alment boligområde skal være på listen over

parallelsamfund de seneste fem år for at være et omdannelsesområde, bliver gjort permanent.

I praksis har det vist sig, at fire år kan være for kort tid til at vende udviklingen i et udsat

boligområde. Boligorganisationerne og kommunerne vil med forslaget komme under mindre

tidsmæssigt pres for at vende udviklingen og kan afprøve forskellige løsninger for at undgå at blive

et omdannelsesområde.

2.4. Skærpelse af anvisnings- og udlejningsredskaber i forebyggelsesområder

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Kommunal anvisningsret

En almen boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde

ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende

boligsociale opgaver i kommunen, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1.

Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen kan også indgå en aftale om, at boligorganisationen

stiller ledige familieboliger til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale opgaver, jf. stk. 2.

Aftalen kan dække op til 100 pct. af de ledige boliger i en afdeling, og kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen kan i forbindelse hermed aftale kriterier for, hvilke af boligorganisationens

ledige boliger som stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen, f.eks. kriterier vedrørende

boligernes størrelser, beliggenhed og husleje.

Kommunalbestyrelsens anvisning skal i hvert enkelt tilfælde ske på baggrund af en vurdering af den

boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, som den boligsøgende anvises til

eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen skal på baggrund heraf anvise boligen til den

ansøger, som vurderes at have størst behov.

I henhold til stk. 6, må ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen, og som

er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem

af husstanden enten er dømt for overtrædelse af straffeloven m.v., har fået sit lejemål ophævet eller

opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, ikke er statsborger i et land, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, eller i Schweiz mv., i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter

lov om aktiv socialpolitik, modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller i 6 sammenhængende

kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

efter lov om aktiv socialpolitik.

2.4.1.2. Fleksibel udlejning

For almene familieboliger, der ikke er omfattet af reglerne om kommunal anvisningsret, jf.

almenboliglovens § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, om udslusningsboliger, kan kommunalbestyrelsen og

den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes

efter særlige kriterier. Udlejning efter sådanne særlige kriterier kaldes fleksibel udlejning.

2. juli 2021

Kriterierne aftales af kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af

kommunalbestyrelsen, jf. almenboliglovens § 60, stk. 1. Det kan for eksempel aftales, at

boligsøgende i beskæftigelse eller under uddannelse får fortrinsret på ventelisten til de ledige

boliger.

Når ovennævnte boliger er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, skal ledige boliger

anvises efter særlige kriterier, jf. § 60, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte kriterier,

herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, med henblik på at styrke

beboersammensætningen i boligområdet. Kriterierne tages op til revision senest 4 år efter, at de er

fastsat. Kriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde.

2.4.1.3. Bytte og fremleje.

Lejeren har i medfør af almenlejelovens § 64, stk. 1, en ufravigelig ret til at fremleje op til

halvdelen af boligens beboelsesrum. Det følger endvidere af § 64, stk. 1, at det samlede antal

personer, der bor i boligen, i så fald ikke må overstige antallet af beboelsesrum.

Udlejeren skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis reglerne om beboermaksimum, jf.

boligreguleringslovens §§ 52 a-c, finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af flere end 2

personer pr. beboelsesrum, jf. § 64, stk. 2.

I henhold til almenlejelovens § 65, stk. 1, har lejeren ret til at fremleje hele boligen i indtil 2 år, når

lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig

forflyttelse eller lignende.

Udlejeren kan her modsætte sig fremlejeforholdet, når det samlede antal personer vil overstige

antallet af beboelsesrum, eller udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig

fremlejeforholdet, jf. § 65, stk. 2. Sidstnævnte kan formentlig anvendes, hvis f.eks. fremlejetageren

tidligere har misligholdet et lejemål i ejendommen.

Udlejeren skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis reglerne om beboermaksimum, jf.

boligreguleringslovens §§ 52 a-c, finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af flere end 2

personer pr. beboelsesrum, jf. § 65, stk. 3.

I medfør af § 66 skal lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse give udlejeren en kopi af

fremlejeaftalen, når der sker fremleje efter §§ 64 og 65.

Lejere af almene boliger har i henhold til almenlejelovens § 69, stk. 1, en ufravigelig ret til at bytte

med en lejer af en anden bolig, således at denne overtager den almene bolig.

Udlejeren kan modsætte sig bytte, hvis den fraflyttende lejer ikke har beboet boligen i 3 år, hvis

boligen ved bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum, eller udlejeren i øvrigt

har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte, jf. § 69, stk. 2.

Udlejeren skal også her modsætte sig bytte, hvis reglerne om beboermaksimum, jf.

boligreguleringslovens §§ 52 a-c, finder anvendelse, og lejligheden vil blive beboet af flere end 2

personer pr. beboelsesrum, jf. § 69, stk. 3.

2. juli 2021

Både ved fremleje af hele boligen og ved bytning kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn

til efterspørgslen, ved fremleje eller bytning af almene ungdomsboliger, almene ældreboliger og

ustøttede almene plejeboliger stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som

opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, jf. § 65,

stk. 4, og § 69, stk. 5.

Ved fremleje af hele boligen eller ved bytning af en bolig i et bofællesskab skal den pågældende

bolig efter fremlejeforholdets etablering eller bytningens gennemførelse bebos af personer, som

opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, jf. § 65,

stk. 5, og § 69, stk. 6.

Efter gældende ret kan der således ikke ved fremleje af op til halvdelen af eller hele almene boliger

eller bytte af almene boliger stilles krav til, at den eller de lejere, som ved fremleje eller bytte

herefter skal bebo boligen, skal opfylde andre betingelserne, end de i § 65, stk. 4 og 5 samt § 69,

stk. 5 og 6, nævnte.

Det fremgår af almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, at udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt

eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil

og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Parallelsamfundsindsatserne har været under gennemførelse siden ultimo 2018, og der er endnu

ikke gennemført en egentlig evaluering af indsatserne, men der er opnået en vis erfaring med

effekterne af indsatserne i de udsatte boligområder.

Erfaringer fra de udsatte boligområder viser, at udlejnings- og anvisningsredskaberne medvirker til

at ændre beboersammensætningen. Opgørelser udarbejdet af Bolig- og Planstyrelsen på grundlag af

Landsbyggefondens huslejeregister viser, at i de foreslåede forebyggelsesområder blev i 2020 over

7 pct. af de ledige almene familieboliger anvist af kommunen, og 23 pct. af boligerne blev udlejet

ved brug af fleksible udlejningskriterier. Der er således mulighed for i endnu højere grad at styre

indflytningen ved at skærpe anvisningskravene og gøre fleksible udlejningskriterier obligatorisk i

de områder, hvor der er behov for en forebyggende indsats. Hermed vil kommunerne og

boligorganisationerne få flere redskaber stillet til rådighed for at nå målet om en mere varieret

beboersammensætning med en større andel af beboerne, som enten er i beskæftigelse eller under

uddannelse.

Efter de gældende regler skal boligorganisationerne anvise ledige almene familieboliger, der er

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, efter særlige beskæftigelses- og

uddannelseskriterier. Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for reglerne om obligatorisk

fleksibel udlejning, hvorefter reglerne også skal anvendes ved udlejning af ledige almene boliger i

forebyggelsesområder, jf. den foreslåede § 61 b, stk. 1, hvorefter forebyggelsesområder afgrænses

ud fra en række sociale og økonomiske kriterier.

Erfaringen har vist, at redskabet er mest effektfuldt i de større byer, idet effekten afhænger af, at der

er mange boligsøgende, der er opskrevet på boligorganisationens venteliste for at komme i

betragtning til en bolig i området, og dernæst at der på ventelisten er boligsøgende, som opfylder de

fastsatte kriterier.

2. juli 2021

Endvidere foreslås det at udvide de skærpede krav til kommunal anvisning af boligsøgende i udsatte

boligområder til også at gælde ved kommunal anvisning af ledige almene boliger i

forebyggelsesområder, jf. den foreslåede § 61 b, stk. 1. Det foreslås at stramme anvisningsreglerne,

så kommunerne ikke må anvise ledige boliger i et forebyggelsesområde til boligsøgende, hvor et

medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet

løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan

efter § 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de

seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor

husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service, 3) inden

for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove

overtrædelser af god skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i

Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt

uddannelsesinstitution.

Desuden foreslås, at i de nye forebyggelsesområder må kommunalbestyrelsen ikke anvise ledige

boliger til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden i de seneste 6 sammenhængende måneder

har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller i de seneste 2

sammenhængende år har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Sammenlignet med kravene, der gælder for et udsat boligområde, vil de foreslåede anvisningskrav

være mindre restriktive i forebyggelsesområderne. Kommunalbestyrelsen vil således kunne anvise

modtagere af uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller

ressourceforløbsydelse til en ledig bolig i et forebyggelsesområde, hvilket ikke er tilfælde efter de

gældende regler i udsatte boligområder.

Formålet med forslaget er at styrke kommunernes mulighed for at forhindre, at flere ressourcesvage

personer flytter ind i forebyggelsesområderne, samtidig med at ressourcestærke personer gives

fortrinsret til boligerne i disse områder.

Det foreslås at fastsætte en grænse for anvendelse af de skærpede anvisningskrav i de foreslåede

forebyggelsesområder. Grænsen foreslås fastsat ved 30 pct. af det samlede antal almene

familieboliger i kommunen. Forslaget skal sikre, at kommuner med mange almene boliger i udsatte

boligområder og forebyggelsesområder stadig har god mulighed for at anvise boliger til

boligsøgende med et akut boligsocialt behov.

Når det kommer til lejernes ret til at bytte og fremleje deres bolig, er der ikke kontrol af, hvem der

flytter ind i områder i de udsatte boligområder, og det kan udfordre bestræbelserne på at ændre

beboersammensætningen og skabe blandede bydele. Derfor foreslås det, at de kriterier, som

regulerer indflytningen i udsatte boligområder, også skal gælde ved fremleje eller bytte af boliger i

udsatte boligområder.

Forslaget vil således finde anvendelse i forhold til aftaler om fremleje eller bytte, som indgås efter

loven er trådt i kraft, jf. lovforslagets § 4.

Almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller

delvist overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil, og

2. juli 2021

trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, vil også finde anvendelse i de tilfælde,

som er omfattet af forslaget.

2.5. Øget mulighed for kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme

2.5.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november

2009, som ændret ved § 50 i lov nr. 628 af 9. juni 2016, kan kommunalbestyrelserne til løsning af

boligsociale problemer i de kommuner, som anvender kombineret udlejning, indgå aftale med

private udlejere således, at kommunalbestyrelsen opnår anvisningsret til lejligheder i udlejerens

udlejningsejendom.

Kommunalbestyrelsen yder for anvisningsretten en vis godtgørelse til udlejeren og har samtidig

krav på en vis refusion af denne godtgørelse fra staten. Reglerne om godtgørelsens udbetaling og

refusion fra staten følger af § 4 i lov om kommunal anvisningsret.

Det følger endvidere af § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, at ordningen kan anvendes i

kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvise

boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal foretages efter § 59, stk. 4, i

almenboligloven samt støttede private andelsboliger m.v. (kombineret udlejning).

Kombineret udlejning omfatter boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor mindst 40 pct. af

beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet, eller

boligområder med mindst 5.000 beboere, hvor mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i

afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet.

Aftalen om anvisningsret kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder

med for at opnå en mere balanceret beboersammensætning, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om

kommunal anvisningsret.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, at aftalen om erhvervelse af

anvisningsret indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke senere indgås en ny aftale

for samme ejendom.

Efter § 5, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, betaler kommunalbestyrelsen, som ved

anvisning til almene boliger, lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for

kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen indestår herudover for

eventuelle fraflytningsudgifter, som påhviler lejeren.

Kommunalbestyrelsen og udlejeren fastsætter størrelsen af den godtgørelse, som

kommunalbestyrelsen betaler til udlejeren, i aftalen. Det maksimale statslige refusionsbeløb til

kommunalbestyrelsen udgør 30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde over.

Det følger § 4, stk. 2, i lov om kommunal anvisningsret, at godtgørelsen udbetales som et

engangsbeløb ved aftalens indgåelse og en godtgørelse for hver gang, anvisningsretten udnyttes.

Godtgørelse for anvisningsrettens udnyttelse betales, når kommunalbestyrelsen inden den i § 5, stk.

2. juli 2021

1, i lov om kommunal anvisningsret, fastsatte frist har givet meddelelse om at ville udnytte

anvisningsretten.

Det følger endvidere af § 4, stk. 3, i lov om kommunal anvisningsret, at udlejeren kan afsætte

godtgørelsen for anvisningsretten på vedligeholdelseskontoen for ejendommen i Grundejernes

Investeringsfond. Vælger udlejeren dette, er udlejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-

perioden udbetalte godtgørelsesbeløb på den nævnte konto i Grundejernes Investeringsfond.

2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunerne har fortsat behov for at have et antal boliger til rådighed, som kan anvendes til at

anvise boligsøgende med et akut boligsocialt behov samt boligsøgende, som på grund af særlige

udlejningskriterier ikke kan få anvist en bolig i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.

Der er derfor behov for, at kommunalbestyrelserne tillige får mulighed for anvisningsret til private

udlejningsejendomme.

Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at denne adgang sikres gennem frivillige

anvisningsaftaler mellem kommunalbestyrelserne og private udlejere.

Derfor foreslås det, at den gældende ordning udvides således, at muligheden for at indgå frivillig

aftale om anvisningsret med private udlejere, som ønsker at stille lejligheder til rådighed for

kommunen til løsning af boligsociale opgaver, finder anvendelse i alle kommuner.

Aftalens tidsbegrænsning på 6 år foreslås endvidere ophævet således, at det vil være op til

aftaleparterne at aftale varigheden af anvisningsretten.

Der vil ligesom i dag kunne erhverves anvisningsret til højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig,

eller et antal bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige.

Aftale om anvisningsret vil fortsat kun kunne indgås med henblik på løsning af boligsociale

opgaver i kommunen. Det præciseres i den forbindelse, at aftale om anvisningsret kan indgås for at

understøtte kommunens indsatser mod parallelsamfund.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat, ligesom ved anvisning til almene boliger, indestå for eventuelt

lejetab og fraflytningsudgifter.

Den frivillige model vil efter en 3-årig periode blive fulgt op af en evaluering.

2.6. Nedrivning af almene boliger

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at nedrivning af en ejendom, der tilhører en

almen boligorganisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren, hvis ejendommen

omfatter almene boliger. Efter stk. 3, kan boligministeren godkende nedrivning af almene boliger,

når der er 1) dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen, 2)

2. juli 2021

dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder eller 3) væsentlige boligsociale

udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

2.6.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det kan være relevant og nødvendigt at gennemføre fysiske ændringer af et boligområde for at

ændre beboersammensætningen og modvirke dannelsen af parallelsamfund. Derfor foreslås det, at

ministerens adgang til at godkende nedrivning, jf. almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, af almene

boliger i udsatte boligområder udvides til også at gælde i de foreslåede forebyggelsesområder.

Hermed får kommunalbestyrelsen og boligorganisationer flere redskaber stillet til deres rådighed

for at nå målet om en mere varieret beboersammensætning i boligområder, der er i risiko for at

udvikle sig til udsatte boligområder.

2.7. Udvidelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud til iværksættelse af indsatser

efter almenboliglovens § 165 a

2.7.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed, jf. almenboliglovens § 165, om nødvendigt skulle

tage relevante forholdsregler over for boligorganisationen, hvis den ikke af egen drift tager de

skridt, der er nødvendige for at sikre, at de almene boligafdelinger er økonomisk og socialt

velfungerende og fysisk fremstår i god og tidssvarende standard. Der kan f.eks. være tale om påbud

om gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder. I yderste tilfælde kan kommunalbestyrelsen

indsætte en midlertidig forretningsfører, jf. stk. 2 og 3.

Kommunalbestyrelsen kan i henhold til almenboliglovens § 165 a give almene boligorganisationer

påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod

dannelse af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.

2.7.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den foreslåede indførelse af forebyggelsesområder vil kommunalbestyrelsen skærpe fokus på

en gruppe boligområder, som er i risikoen for at blive udsatte boligområder. Derfor er det vigtigt, at

kommunalbestyrelsen får mulighed for at sikre indsatser i disse områder, når dette findes at være

nødvendigt.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at give almene boligorganisationer påbud om at

iværksætte indsatser i udsatte boligområder udvides til også at omfatte de foreslåede

forebyggelsesområder.

Kommunalbestyrelsen vil herefter have hjemmel til at give almene boligorganisationer påbud om at

iværksætte indsatser i forebyggelsesområder, herunder indsatser til at imødegå, at boligområder

udvikler sig til ghettoområder (der nu bliver til parallelsamfund), idet påbuddene kan iværksættes,

når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.

2.8. Forhøjelse af investeringsramme til renovering

2.8.1. Gældende ret

2. juli 2021

Landsbyggefonden yder i dag støtte til initiativer og større arbejder, der fysisk og socialt

gennemføres for at omdanne udsatte boligområder og ghettoområder og åbne boligområderne i

forhold til det omgivende samfund.

Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 4, at Landsbyggefonden af midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. (2018-prisniveua)

årligt i årene 2021-2026 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af en række

arbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af investeringsrammen

kan der anvendes op til 50 mio. kr. årligt til forbedringsarbejder og arbejder med henblik på

afhændelse af boligerne. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år.

2.8.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev med parallelsamfundsaftalen i 2018 afsat ca. 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden frem til

2026 til at understøtte omdannelsen af de udsatte boligområder, herunder til implementeringen af

udviklingsplanerne i hårde ghettoområder.

I lyset af at der er i 2020 er kommet to nye boligområder, som er omfattet af kravet om

udviklingsplaner, foreslås det at afsætte 500 mio. kr. (2021-prisniveau) fra Landsbyggefonden til at

hæve rammen til fysiske ændringer mv. i de udsatte boligområder (de 500 mio. kr. svarer til 488

mio. kr. i 2018-prisniveau, jf. nedenfor). Midlerne tildeles efter behov af Landsbyggefonden efter

de gældende regler.

Det foreslås at hæve rammen i § 91, stk. 4 med 488 mio. kr. (2018-prisniveau) fordelt med 162,7

mio. kr. i årene 2022-2024, således at der i de pågældende år kan anvendes 992,7 mio. kr. (2018-

prisniveau) årligt i 2022-2024. Derefter vil der uændret være afsat 830 mio. kr. (2018-prisniveau)

årligt i 2025 og 2026. Investeringsrammen pristalsreguleres årligt. Det sker fortsat med

henblik på

at give tilsagn om

ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse,

forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene

boligorganisationers byggeri i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.

Den hævede ramme kan ligesom tidligere disponeres fleksibelt over årene med henblik på

gennemførelsen af større renoveringsprojekter. Tilsagn fra senere år vil kunne fremrykkes, hvis det

er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser. En fremrykning

kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra Landsbyggefonden, som godkendes af

indenrigs- og boligministeren. I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på aktiviteten på

byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, ligesom Finansministeriet vil blive inddraget i

vurderingen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det offentlige

Kommunerne vil ikke kunne anvise ledige boliger i forebyggelsesområder til boligsøgende, som

omfattes af de skærpede regler. Forslagene om skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler

(obligatorisk brug af fleksibel udlejning og skærpede regler for kommunal anvisning) vurderes ikke

at have udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne.

Forslaget om udvidede muligheder for kommunerne til at indgå aftaler om anvisningsret i private

udlejningsejendomme, hvor staten yder refusion for et tilskud på maksimalt 30.000 kr. pr. lejlighed,

2. juli 2021

vil ske inden for den allerede afsatte statslige økonomiske ramme på 6,8 mio. kr. til refusion

vedrørende kommunal anvisningsret. Dette vurderes ikke at medføre kommunale merudgifter.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forslaget vedrørende Landsbyggefondens ramme til fysiske ændringer mv. vil forøge

Landsbyggefondens investeringsramme med 500 mio. kr.

(2021-prisniveau)

i perioden 2022-2024

eller med 166,7 mio. kr.

(2021-prisniveau)

om året. De afledte udgifter til driftsstøtte og

ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden vil bliver afholdt efterfølgende over en længere årrække. Det

antages, at disse udgifter kan finansieres af landsdispositionsfondens midler, og at der derfor ikke

vil være behov for optagelse af statslån hertil.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt.

Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler meget enkle og

klare kriterier både for afgrænsning af forebyggelsesområder og anvendelse af særlige udlejnings-

og anvisningsbestemmelser i boligområder, som er kategoriseret som forebyggelsesområder.

I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation vil forslaget understøtte, at der kan

kommunikeres digitalt. Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere er der indført krav om brug

af digital post ved direkte kommunikation med borgere og virksomheder. Der er også fastsat

mulighed for fritagelse for digital kommunikation. Almene boligorganisationer vil blive omfattet af

den nye digitale postløsning for offentlige afsender, som forventes iværksat i 2021. Det betyder, at

de almene boligorganisationer vil have mulighed for at anvende samme digitale kommunikation

som offentlige afsendere og for fritagelse fra digital post. Der har været stor opbakning fra de

almene boligorganisationer til at tilslutte sig den nye digitale postløsning for offentlige udbydere, og

det forventes, at sektoren fremover overvejende vil gøre brug denne digitale kommunikationsform.

Der er i lovforslaget ingen nye krav om brug af digital kommunikation i forhold til boligsøgende,

virksomheder eller almene boligorganisationer.

Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal administrationen af lovgivningen ske helt eller

delvist digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed. Lovforslaget vurderes at være i

overensstemmelse med dette princip. Lovgivningen understøtter, at administrationen af

lovgivningen kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Med lovforslaget fastsættes objektive kriterier for udpegning af de foreslåede

forebyggelsesområder, og kriterierne for afgræsning af boligområder overlader ikke skøn til

sagsbehandlerne. Afgørelsen vil blive truffet efter objektive kriterier således, at det ligger fast,

hvilke faktiske oplysninger, der er relevante, og hvilke retsvirkninger, det indebærer at blive

omfattet af den nye områdekategori.

Lovforslaget fastsætte desuden objektive kriterier for, hvornår kommunalbestyrelsen ikke må anvise

boligsøgende til ledige boliger beliggende i de foreslåede forebyggelsesområder. Reglerne er

udtømmende og rummer ikke mulighed for skøn og fortolkning. Kommunalbestyrelsen kan dog

2. juli 2021

fravige kravene til boligsøgende i tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at anvise en boligsøgende

en bolig uden for forebyggelsesområdet.

Med lovforslaget udvides desuden anvendelsen af obligatorisk udlejningskriterier til de foreslåede

forebyggelsesområder. Det bliver således obligatorisk for kommunalbestyrelsen at fastsætte

udlejningskriterier, hvorved boligorganisationerne i forebyggelsesområder skal udleje ledige

almene familieboliger til boligsøgende, der enten er i arbejde eller under uddannelse. Der er tale om

objektive udlejningskriterier, som giver boligsøgende i arbejde eller under uddannelse fortrinsret til

ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesområder.

I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs af myndigheder af fælles begreber

indføres forebyggelsesområde som betegnelse for almene boligområder, som kan udvikle sig til

udsatte boligområder. Herudover foreslås ghettoområde ændret til parallelsamfund og hårdt

ghettoområde til omdannelsesområde. Det forventes, at ministerier og kommunalbestyrelser vil

anvende begreberne konsekvent, da begreberne er defineret i almenboligloven. Indenrigs- og

Boligministeriet vil sikre, at begreberne anvendes konsekvent i lovgivning om almene boliger.

Forslaget vil ikke indebære indsamling og behandling af håndtering af borgernes og

virksomhedernes data i strid med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering. Indenrigs- og

Boligministeriet vil hvert år trække anonymiserede data fra Danmarks Statistik til at fastsætte,

hvilke almene boligområder der kategoriseres som forebyggelsesområder ud fra de objektive

kriterier.

Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig infrastruktur, idet der er

lagt op til, at administration af reglerne forventes at ske inden for eksisterende IT-løsninger.

Forslaget vil ikke medføre etablering af nye IT-løsninger.

Lovforslaget åbner ikke nye muligheder for snyd og fejl, jf. princip 7 om forebyggelse af snyd og

fejl.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om en forøgelse af Landsbyggefonden ramme til støtte til renovering, nedrivning og

infrastrukturinvesteringer i perioden 2022-2024 skønnes alt andet lige at medføre en samlet

merinvestering på 500 mio. kr. Denne merinvestering forventes isoleret set at resultere i øget

omsætning i de erhverv, der leverer varer og ydelser til det almene byggeri. Det vil sige

entreprenører, rådgivere, byggematerialeproducenter, private grundsælgere, finansielle

virksomheder m.v., og merinvesteringen vil betyde en aktivitetsforøgelse i byggesektoren i bred

forstand.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

2. juli 2021

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. december

2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse

virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,

EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form af kompensation for en

tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter

traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk.

Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjenesteydelser af almindelig økonomisk

interesse, er fritaget for anmeldelsespligten uanset beløbet.

For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen også opfylde de udførlige

betingelser, der er fastsat i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandører ikke

overkompenseres.

Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk

interesse være overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter, der

bl.a. skal angive arten og varigheden af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompensationen og de

foranstaltninger, der er truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilbagebetaling af en

eventuel overkompensation.

I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække

omkostningerne ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn til de hermed

forbundne indtægter samt en rimelig forrentning af den eventuelle egenkapital, der måtte være

nødvendig for, at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere bestemmelser om

beregningen af omkostninger, indtægter og en "rimelig fortjeneste”.

Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne mellemrum skal foretage kontrol for

at sikre, at virksomheder ikke modtager kompensation, som overstiger det beløb, der er fastlagt i

overensstemmelse med artikel 5 (hvis overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den

fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbagebetalt).

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1 er i overensstemmelse med

Kommissionens afgørelse.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

2. juli 2021

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2021 til den 18. august 2021 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-

Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet,

Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,

Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske

Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,

DI, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til

fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og

Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i

Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision - BDO, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Praktiserende

Arkitekters Råd, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg

Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes

Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Ingen

Kommunerne vil ikke kunne

anvise ledige boliger i

forebyggelsesområder til

boligsøgende, som omfattes af de

skærpede regler.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

Isoleret set en vis

aktivitetsforøgelse i

erhvervslivet

byggesektoren.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

2. juli 2021

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af

bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af

kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder,

der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse, EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form

af kompensation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk

interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter

traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være

forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.

Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer

tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for

anmeldelsespligten uanset beløbet.

For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen

også opfylde de udførlige betingelser, der er fastsat i afgørelsens

artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandører ikke

overkompenseres.

Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af

tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse være overdraget

den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter,

der bl.a. skal angive arten og varigheden af forpligtelserne til

levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,

kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompensationen

og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå

overkompensation og for at sikre tilbagebetaling af en eventuel

overkompensation.

I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige,

hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved

opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn til de

hermed forbundne indtægter samt en rimelig forrentning af den

eventuelle egenkapital, der måtte være nødvendig for, at disse

forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere

bestemmelser om beregningen af omkostninger, indtægter og en

"rimelig fortjeneste".

Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne

mellemrum skal foretage kontrol for at sikre, at virksomheder ikke

modtager kompensation, som overstiger det beløb, der er fastlagt i

2. juli 2021

overensstemmelse med artikel 5 (hvis overkompensationen kun er

af begrænset omfang, kan den fremføres til det efterfølgende år i

stedet for at blive tilbagebetalt).

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1 er i

overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 og 4, afgrænses udsatte boligområder, ghettoområder og hårde

ghettoområder. Ved

et udsat boligområde, jf. stk. 1, forstås et område, hvor mindst to af fire

kriterier er opfyldt.

Ved et ghettoområde, jf. stk. 2, forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og

efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er

opfyldt.

Ved et hårdt ghettoområde, jf. stk. 4, forstås et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt

betingelserne for at være et ghettoområde, jf. overstående.

Afgrænsningen af boligområderne anvendes til at målrette lovens forskellige redskaber til at

understøtte en positiv udvikling i boligområder, der har brug for en særlig indsats, der modvirker

dannelse af parallelsamfund.

Det foreslås, at overalt i loven ændres »ghettoområde« og »ghettoområder« til: »parallelsamfund«,

»ghettoområdet« til: »parallelsamfundet«, »hårdt ghettoområde« til: »omdannelsesområde« og

»hårde ghettoområder« til: »omdannelsesområder«.

Ændringen af terminologien har ingen juridiske eller administrative konsekvenser. Ændringerne har

heller ikke konsekvenser i forhold til kriterierne, hvorefter områderne udpeges.

2. juli 2021

Til nr. 2

Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at nedrivning af en ejendom, der tilhører en

almen boligorganisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren, hvis ejendommen

omfatter almene boliger. Efter stk. 3, kan indenrigs- og boligministeren efter ansøgning godkende

nedrivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er dokumenterede alvorlige byggetekniske

problemer ved ejendommen, dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder

eller væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk.

Det foreslås, at almenboliglovens § 28,

stk. 3, nr. 3,

ændres, således at indenrigs- og

boligministeren kan godkende nedrivning af almene boliger i forebyggelsesområder, jf. den

foreslåede § 61 b, stk. 1. Hermed får kommunerne og boligorganisationerne endnu et redskab til

fysisk at omdanne boligområder med strukturelle udfordringer til attraktive boligområder.

Til nr. 3

Ifølge § 51, stk. 2, i almenboligloven kan den almene boligorganisation udleje almene

familieboliger til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere

med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven).

Beboerne i kollektive bofællesskaber, dvs. bofællesskaber, hvor beboerne har hver sit værelse i en

lejlighed, kan som udgangspunkt ikke modtage boligstøtte efter de almindelige regler, da

anvendelse af disse forudsætter, at den enkelte lejer har eget køkken og dermed er lejer af en

lejlighed, jf. boligstøttelovens § 9, stk. 1. § 9, stk. 2, indeholder en række undtagelser fra dette

udgangspunkt, herunder kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.

Formålet med boligstøttelovens kapitel 4 a er at give mulighed for, at deltagerne i disse

bofællesskaber kan modtage boligstøtte efter nærmere bestemte regler. Kapitlet omfatter en række

forskellige typer af kollektive bofællesskaber, hvoraf en enkelt er bofællesskaber for lejere med

særlige social behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1. Det findes derfor uhensigtsmæssigt, at der i

almenboliglovens § 51, stk. 2, henvises til hele boligstøttelovens kapitel 4 a.

Det foreslås at ændre

§ 51, stk. 2, 1. pkt.,

således, at der i stedet for

kapitel 4 a i lov om individuel

boligstøtte henvises til § 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om individuel boligstøtte. Hermed henvises

alene

til den bestemmelse, der vedrører bofællesskaber for personer, der har et socialt betinget behov for

at bo i kollektivt bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en

kommunalbestyrelse, en almen boligorganisation, jf. § 1 i almenboligloven, eller en privat

organisation som udlejer.

Der er ikke tale om nogen realitetsændring, men alene om en præcisering af henvisningen i § 51,

stk. 2.

Til nr. 4

Ifølge § 51 b, stk. 1, og § 59, stk. 6, nr. 5, i almenboligloven skal boligsøgende under nærmere

angivne omstændigheder afvises, når de har modtaget blandt andet integrationsydelse.

2. juli 2021

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,

repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af

indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for

forsørgere m.v.)

blev ”integrationsydelse” ændret til ”selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse” i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at der i

§ 51 b, stk. 1, 1. pkt.,

§ 59, stk. 6, nr. 5,

ændres »integrationsydelse« til:

»selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.

Den foreslåede ændring medfører, at sprogbrugen i almenboligloven bringes i overensstemmelse

med lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Til nr. 5

Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, må ledige familieboliger, som er stillet til rådighed for

kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,

ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og

inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for

hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og

dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner

m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78,

stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57

c, stk. 1, i lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller

er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der

er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en

offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, 5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, 6)

modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller 7) i 6 sammenhængende kalendermåneder har

modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter

lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv

socialpolitik.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 1, 1. 2. pkt., skal den almene boligorganisation efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed

for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning

sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den

afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen betaler lejen

(boligafgiften) fra det tidspunkt, den ledige familiebolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen,

og indtil udlejning sker.

Efter

almenboliglovens

§ 59, stk. 2-5, har kommunalbestyrelsen en række muligheder for, at

boligorganisationerne stiller et øget antal ledige almene familieboliger til rådighed for

kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.

2. juli 2021

Ved et udsat boligområde forstås i henhold til almenboliglovens § 61 a, stk. 1

et område, hvor

mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden

tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de

seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de

seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,

overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i

området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige

bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Det foreslås i

§ 59, stk. 7,

at ledige familieboliger, som er stillet til rådighed for

kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk.

1, ikke må anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden opfylder de betingelser, som

fremgår af stk. 6, nr. 1-4, i 6 sammenhængende måneder har modtaget selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller i de seneste 2 sammenhængende år har modtaget

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med den nye bestemmelse foreslås de skærpede krav til den kommunale anvisning af ledige almene

familieboliger i udsatte boligområder i § 59, stk. 6, nr. 1-4, således udvidet til også at gælde

kommunal anvisning i de foreslåede forebyggelsesområder. Derudover foreslås, at

kommunalbestyrelsen ikke må anvise ledige boliger beliggende i forebyggelsesområder til

boligsøgende, som har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller

kontanthjælp.

Forslaget adskiller sig fra de gældende regler om kommunalbestyrelsens anvisning af ledige boliger

i udsatte boligområder, jf. § 59, stk. 6, nr. 5-7, derved, at boligsøgende, der modtager

uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller

ressourceforløbsydelse, ikke vil blive afskåret fra anvisning af ledige boliger i

forebyggelsesområderne.

Kravet til modtagere af kontanthjælp er lempede i forhold til reglerne i de udsatte boligområder,

således at kommunen ikke kan anvise en ledig familiebolig til en boligsøgende, hvor et medlem af

husstanden de seneste 2 sammenhængende år har modtaget kontanthjælp.

Formålet med forslaget er at styrke kommunernes mulighed for at forhindre, at flere ressourcesvage

personer flytter ind i forebyggelsesområderne, samtidig med at ressourcestærke personer gives

fortrinsret til boligerne i disse områder.

Der findes ikke i almenboligloven bestemmelser, som sætter grænser for anvendelse af de skærpede

krav, for kommunens anvisning af ledige almene familieboliger i udsatte boligområder, jf. § 59, stk.

Det foreslås i

§ 59, stk. 8,

at stk. 7, om skærpede krav til kommunens anvisning af ledige almene

familieboliger i de foreslåede forebyggelsesområder, kun finder anvendelse, når andelen af almene

familieboliger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf.

det foreslåede § 61 b, stk. 1, ikke overstiger 30 procent af alle almene familieboliger i kommunen.

2. juli 2021

Forslaget vil indebære, at der sættes en grænse for, hvor mange almene familieboliger i en

kommune, som kan omfattes af de skærpede anvisningskrav i forebyggelsesområder. Grænsen

foreslås fastsat ved 30 procent af det samlede antal almene familieboliger i kommunen.

Hvis andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder er 30 pct. eller højere

beregnet af alle almene familieboliger i kommunen, vil de skærpede anvisningskrav i

forebyggelsesområder således ikke få betydning for den kommunale anvisning af ledige

familieboliger. I det omfang andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder er

mindre end 30 pct. beregnet af alle almene familieboliger i kommunen, vil de skærpede

anvisningskrav finde anvendelse for det antal almene familieboliger beliggende i

forebyggelsesområder, der udgør forskellen mellem 30 pct. beregnet af alle almene familieboliger i

kommunen og antallet af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder.

Omfatter de udsatte boligområder mere end 30 pct. af familieboligerne i en kommune, gælder de

skærpede anvisningskrav i udsatte boligområder efter stk. 6 uændret.

Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke almene familieboliger i forebyggelsesområderne som skal

være omfattet af de skærpede anvisningskrav. Såfremt der i en kommune er eksempelvis 15 pct.

almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder, og 20 pct. som er beliggende i

forebyggelsesområder, vil det betyde, at de nye anvisningsregler gælder for 15 pct. af de almene

familieboliger i forebyggelsesområderne, og kommunen beslutter, hvilke af de 20 pct. som skal

udvælges hertil. De gældende regler for anvisning i udsatte boligområder ændres ikke.

Forslaget skal sikre, at kommunalbestyrelsen i de kommuner, som har forholdsvis mange almene

boliger i udsatte boligområder og forebyggelsesområder eller kun i forebyggelsesområder,

stadigvæk kan anvise almene familieboliger til de boligsøgende, der har et akut boligsocialt behov.

Til nr. 6

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter § 59, stk.

1-5 i en boligafdeling, der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk. 6, til boligsøgende som

nævnt i stk. 6, skal kommunalbestyrelsen efter almenboliglovens § 59, stk. 7, anvise en ledig bolig i

de nævnte områder.

Det foreslås, at der i almenboliglovens

§ 59, stk. 7,

der bliver stk. 9, to steder indsættes efter

»stk.

6«:

»og stk. 7«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5.

Vurderer

kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i en

boligafdeling, der ikke er beliggende i boligområder, som er nævnt i stk. 6 og det foreslåede stk. 7,

til boligsøgende som nævnt i stk. 6 og det foreslåede stk. 7, skal kommunalbestyrelsen anvise en

ledig bolig i de nævnte boligområder.

Til nr. 7

Efter almenboliglovens § 59, stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter stk. 8

på baggrund af en fælles indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de

almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner. Hvis kommunalbestyrelsen

ikke har truffet beslutning efter stk. 8, eller beslutningen efter proceduren i 1. pkt. omfatter færre

end 10 pct. af de omhandlede ungdomsboliger i kommunen, kan kommunalbestyrelsen desuden

2. juli 2021

træffe beslutning efter stk. 8 på baggrund af en fælles indstilling fra en eller flere af de lokale

uddannelsesinstitutioner og en eller flere af bestyrelserne for de almene boligorganisationer og

selvejende institutioner, jf. almenboliglovens § 59, stk. 9, 2. pkt. Beslutningen efter stk. 8 kan

maksimalt omfatte 10 pct. af de omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen

fastsætter nærmere retningslinjer for anvisningen af boligerne, jf. almenboliglovens § 59, stk. 9, 3.

pkt.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 10, 1. pkt., for boliger som nævnt i stk. 8 betaler

uddannelsesinstitutionerne efter af kommunalbestyrelsen nærmere fastsatte retningslinjer lejen

(boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil

udlejning sker. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 8 kan af

kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel, jf. almenboliglovens § 59, stk.10,

3. pkt.

Det foreslås, at der i

§ 59, stk. 9, 1.-3. pkt.,

der bliver § 59, stk. 11, 1.-3. pkt., og

stk. 10, 1. og 3.

pkt.,

der bliver stk. 12, 1. og 3. pkt., ændres fem steder »stk. 8« til: »stk. 10«.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter det ved

indsættelse af to nye stykker i § 59, jf. de foreslåede § 59, stk. 7 og 8, foreslås at udvide de

skærpede krav til kommunal anvisning af boligsøgende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, til

også at gælde ved kommunal anvisning af ledige almene boliger i forebyggelsesområder, jf. den

foreslåede § 61 b, stk. 1. De gældende stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.

Til nr. 8

Det følger

af almenboliglovens § 60, stk. 4, at for almene familieboliger, der er beliggende i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, og som hverken er omfattet af reglerne om kommunal anvisningsret,

jf. § 59, stk. 1 og 2, eller reglerne om udslusningsboliger, jf. § 63, skal boligorganisationen anvise

ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier.

Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboersammensætningen i

boligområdet og offentliggør dem. Kriterierne tages op til revision senest 4 år efter, at de er fastsat.

Kriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

Det foreslås i

§ 60, stk. 4, 1. pkt.,

at for almene familieboliger, der er beliggende i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, stk. 1, og som hverken er

omfattet af § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal boligorganisationen anvise ledige boliger efter særlige

kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Det betyder, at der kan gives fortrinsret

til f.eks. personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, personer i lærlingeforløb eller personer

under uddannelse.

Forslaget indebærer, at kravet om obligatorisk anvendelse af reglerne om fleksibel udlejning ved

boligorganisationens anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder udvides til også at gælde i

de nye forebyggelsesområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Formålet er over tid at opnå en mere

varieret beboersammensætning i de nye forebyggelsesområder og herved undgå, at områderne

udvikler sig til udsatte boligområder.

I boligområder, der ikke falder ind under definitionen af udsatte boligområder eller de foreslåede

forebyggelsesområder, vil de gældende regler om fleksibel udlejning, jf. almenboliglovens § 60,

2. juli 2021

stk. 1, uændret finde anvendelse. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan

aftale, at der skal ske udlejning efter særlige kriterier.

Almenboliglovens § 60, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres uændret. Som konsekvens af den foreslåede

ændring af § 60, stk. 4, 1. pkt., indebærer 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skal beslutte den

nærmere udformning af de konkrete anvisningskriterier, som boligorganisationerne skal avende i

udsatte boligområder og som noget nyt også i forebyggelsesområder. Der skal således fortsat

fastsættes anvisningskriterier, der nøje afspejler de lokale forhold og behov i et område, og

kriterierne kan variere fra kommune til kommune, ligesom de kan variere inden for en kommune.

Som hidtil bør kommunalbestyrelsen drøfte udformningen af kriterierne med boligorganisationen,

så de bliver administrerbare for boligorganisationen. Efter 3. pkt. skal kriterierne som hidtil tages op

til revision senest 4 år efter, at de er fastsat.

Som konsekvens af ændringen af 1. pkt. foreslås det i

§ 60, stk. 4, 4. pkt.,

at anvisningskriterierne

bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 60 a, stk. 1 eller et

forebyggelsesområde, jf. den foreslåede § 61 b, stk. 1. Med forslaget afgrænses den obligatoriske

anvendelse af reglerne om fleksibel udlejning af ledige almene boliger til boligområder, der

opfylder betingelserne for et udsat boligområde eller betingelserne for et forebyggelsesområde.

Opfylder ingen personer på ventelisten de aftalte anvisningskriterier, vil der ske udlejning af ledige

boliger efter den almindelige venteliste, hvor boligsøgende med længst anciennitet får anvist den

ledige bolig.

Til nr. 9 og 10

Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 2, er et ghettoområde et boligområde, hvor andelen af

indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af

kriterierne 1 efter stk. 1, er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning

til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2

år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de

seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,

overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i

området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige

bruttoindkomst for samme

gruppe i regionen.

Efter stk. 4, forstås et hårdt ghettoområde som et boligområde, som de seneste fire år har opfyldt

betingelserne for et ghettoområde.

Efter § 61 a, stk. 5, gælder en overgangsordning for årene 2018, 2019 og 2020, hvorefter kriterierne

for et ghettoområde skal have været opfyldt de seneste fem år.

Det foreslås at der i

§ 61 a, stk. 4,

ændres 4 år til 5 år, og at henvisningen til stk. 5 udgår, således at

betingelserne for et ghettoområde skal have været opfyldt i fem år. Herved gøres

overgangsordningen permanent.

Det foreslås, at

§ 61 a, stk. 5,

herefter ophæves, idet overgangsordningen er udløbet.

Til nr. 11

2. juli 2021

Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 6, offentliggør indenrigs- og boligministeren den 1. december

hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne for udsatte boligområder, ghettoområder og

hårde ghettoområder, jf. stk. 1, 2, 4 og 5.

Det foreslås, at i

§ 61, a, stk. 6,

der bliver til stk. 5, ændres betingelserne i stk. 1, 2, 4 og 5 til

betingelserne i stk. 1, 2 og 4 og § 61 b, stk. 1 som konsekvens af, at stk. 5 vedrørende en

overgangsordning for hårde ghettoområde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og at der

foreslås en ny kategori af boligområder, jf. den foreslåede § 61 b, stk. 1, om forebyggelsesområder.

Til nr. 12

Der er i den gældende almenboliglov ingen afgrænsning af almene boligområder, som er i risiko for

at udvikle sig til udsatte boligområder.

Der foreslås derfor en ny § 61 b om forebyggelsesområder.

Det foreslås i

§ 61 b, stk. 1,

at der ved et forebyggelsesområde forstås et boligområde, jf. § 61 a, stk.

3, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 30 pct., og hvor

mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden

tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de

seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de

seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,

overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i

området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige

bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Der er tale om de samme kriterier, som anvendes ved afgræsning af udsatte boligområder, men

grænseværdierne for nr. 1, 2 og 4 er tilpasset den aktuelle situation i boligområderne, som har brug

for en forebyggende indsats.

Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 3 forstås et boligområde som fysisk sammenhængende

matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000

beboere. Indenrigs- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre

matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i

boligområdet.

Formålet med at definere forebyggelsesområder er at udbrede brugen af en række redskaber, som i

dag er målrettet de udsatte boligområder, til også at kunne anvendes i forebyggelsesområder.

Hermed får boligorganisationer og kommuner bedre mulighed for over tid at ændre

beboersammensætningen i forebyggelsesområderne og at understøtte den indsats gennem fysiske

tilpasninger af bygningsmassen.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Almenboliglovens § 63 e, stk. 1, giver en boligorganisation ret til at videregive oplysninger til andre

boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger i

samme boligområde om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende i boligområdet er blevet

2. juli 2021

opsagt eller ophævet efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-10 eller

13, hvis videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i

boligområdet. Videregivelsen må alene omfatte oplysninger om navnet og adressen på den

pågældende lejer og oplysning om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1, eller §

90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.

Bestemmelserne i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3 og 4, vedrørte tidligere opsigelse fra udlejers

side på grund af, at lejeren havde tilsidesat god skik og orden, eller på grund af at lejeren havde

tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold.

Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer

til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,

ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny opsigelsesgrund som

§ 85, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven). Samtidig blev § 85, stk. 1, nr. 3

og 4, til § 85, stk. 1, nr. 4 og

Almenboliglovens § 63 e, stk. 1, blev ved en fejl ikke ændret samtidig. Den foreslåede ændring af

almenboliglovens

§ 63 e, stk. 1,

medfører, at henvisningen til § 85 i almenlejeloven opdateres,

sådan at det fortsat er de samme opsigelsesgrunde som tidligere, der er mulighed for at videregive

oplysning om.

Til nr. 14

Efter almenboliglovens § 64, stk. 4 finder bestemmelserne i § 59, stk. 3 og stk. 8-12, om kommunal

anvisning af almene ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer, § 62, om

kommunal anvisning af boliger til flygtninge, § 63 d om, at politiet kan videregive oplysninger om

strafferetlige afgørelser til en boligorganisation, og § 63 e om, at en boligorganisation kan

videregive oplysninger om et lejemål til andre boligorganisationer m.v. tilsvarende anvendelse på

almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution. For universitetsnære almene

ungdomsboliger efter § 115, stk. 6, gælder § 59, stk. 3 og 8-12, dog ikke.

Som konsekvens af at der efter § 59, stk. 6 foreslås indsat to nye stykker, stk. 7 og 8, om skærpede

krav til kommunal anvisning af ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesområder, og de

gældende stk. 7-12 herefter bliver til stk. 9-14, foreslås, at i

§ 64, stk. 4, 1. og 2. pkt.,

ændres stk. 8-

12 til stk. 10-14.

Til nr. 15

Alle almene boligafdelinger skal indbetale til boligorganisationens dispositionsfond.

Almenboliglovens § 80, stk. 2, fastslår størrelsen af bidrag til boligorganisationens

dispositionsfond, som boligafdelinger med boliger taget i brug før den 1. januar 1970, skal betale.

Det fremgår også, at beløbene reguleres efter byggeomkostningsindekset.

Danmarks Statistik har i 2016 taget et nyt byggeomkostningsindeks i brug med 2015 som basisår.

Den foreslåede ændring af

§ 80, stk. 2,

indeholder en opdatering af beløbene på grundlag af det nye

indeks.

Til nr. 16

Efter

91, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven kan Landsbyggefonden

af de midler, der er overført til

2. juli 2021

landsdispositionsfonden, jf. § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til almene boligafdelinger til lån til

finansiering af: 1) ekstraordinære udbedrings- og opretningsarbejder og afhjælpning af

sundhedsskadelige forhold inden for en samlet investeringsramme på 8.096 mio. kr. (2021-

prisniveau) i årene 2021-2026, 2) tilgængelighedsarbejder inden for en samlet investeringsramme

på 1.644 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-2026, 3) ombygning og sammenlægning af

lejligheder inden for en samlet investeringsramme på 304 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-

2026, og 4) forbedring af fællesarealer inden for en samlet investeringsramme på 967 mio. kr.

(2021-prisniveau) i årene 2021-2026.

Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 4, at Landsbyggefonden af midler, der er overført til

landsdispositionsfonden fra boligorganisationerne, jf. § 89, inden for investeringsramme på 830

mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i årene 2021-2026 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til

finansiering af en række arbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af

den investeringsramme kan anvendes op til 50 mio. kr. årligt til forbedringsarbejder og arbejder

med henblik på afhændelse af boligerne. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år.

Det foreslås at hæve rammen i

§ 91, stk. 4,

1. pkt., med 488 mio. kr. (2018-prisniveau) fordelt på

årene 2022-2026, således at der i de pågældende år kan anvendes 992,7 mio. kr. (2018-prisniveau)

årligt i 2022-2024. Derefter vil der uændret være afsat 830 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i 2025

og 2026. Investeringsrammen pristalsreguleres årligt. Opskrevet til 2021-prisniveau vil rammen

udgøre 1.017,2 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 og herefter 850,5 mio. kr. i 2025 og 2026.

Forslaget indebærer, at rammen fortsat kan disponeres fleksibelt over årene med henblik på

gennemførelsen af større renoveringsprojekter. Det vil betyde, at uforbrugt ramme kan overføres til

senere år, og at tilsagn fra senere år vil kunne fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere

konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser.

Det gælder fortsat efter § 91, stk. 7, at tilsagn fra senere år efter indenrigs- og boligministerens

godkendelse kan fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings-

og forbedringsindsatser. En fremrykning kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra

Landsbyggefonden, som godkendes af indenrigs- og boligministeren. I vurderingen af ansøgningen

vil der blive lagt vægt på aktiviteten på byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, ligesom

Finansministeriet vil blive inddraget i vurderingen.

Til nr. 17

Ifølge almenboliglovens § 115 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der foretages de

merinvesteringer, der er nødvendige for som minimum at opfylde krav til energirammen for

bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet 2015, såfremt merinvesteringen er totaløkonomisk

rentabel, selv om merinvesteringerne medfører, at det af ministeren fastsatte maksimumbeløb for

nybyggeri mv. overskrides.

Der er udstedt et ny bygningsreglement i 2018, hvori bestemmelserne om energirammen for

bygningsklasse 2020 er blevet afløst af bestemmelser om lavenergiklasse.

Den foreslåede ændring bringer

§ 115 a, stk. 1,

i overensstemmelse hermed.

2. juli 2021

Til nr. 18

Efter almenboliglovens § 115 a, stk. 2, udgør merinvesteringen forskellen mellem den samlede

anskaffelsessum og den anskaffelsessum, der er nødvendig for at opfylde den gældende

energiramme for bygningen i bygningsreglement 2010.

Med den foreslåede ændring af

§ 115 a, stk. 2,

henvises der til det nugældende bygningsreglement

fra 2018.

Til nr. 19

Det fremgår af almenboliglovens § 165 a, at kommunalbestyrelsen kan give almene

boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1,

herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.

Bestemmelsen i § 165 a skal ses i relation til kommunalbestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed i

forhold til de almene boligorganisationer, jf. § 164. Kommunalbestyrelsen vil som

tilsynsmyndighed kunne meddele boligorganisationerne de påbud, som skønnes nødvendige for at

sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation eller dens afdelinger, jf. § 165.

Med den foreslåede ændring af

§ 165 a,

indsættes efter »udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1,«:

»eller i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, stk. 1«. Dermed udvides kommunalbestyrelsens beføjelse

til at give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder til

også at omfatte de foreslåede forebyggelsesområder.

Kommunalbestyrelsen vil herefter have hjemmel til at give almene boligorganisationer påbud om at

iværksætte indsatser i forebyggelsesområder, herunder indsatser til at imødegå, at boligområder

udvikler sig til ghettoområder (der nu bliver til parallelsamfund), idet påbuddene kan iværksættes,

når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.

Det fremgår af almenboliglovens § 168, at ministeren har samme beføjelser, som er tillagt

kommunalbestyrelsen efter §§ 165 og 165 a.

Med den foreslåede ændring af § 165 a, vil ministerens beføjelser derfor også udvides til at omfatte

forebyggelsesområderne.

Til nr. 20 og 21

Som konsekvens af at der efter § 59, stk. 6 indsættes to nye stykker, stk. 7 og 8, om skærpede krav

til kommunal anvisning af ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesområder, og de gældende stk.

7-12 herefter bliver til stk. 9-14 foreslås, at i

§ 168 a, stk. 6

og i

§ 168 b, stk. 10,

ændres stk. 6 og 7,

til stk. 6 og 9.

Til § 2

Til nr. 1

§ 75 p i almenboligloven regulerede indtil 1. juli 2011 det økonomiske opgør mellem lejeren og

boligorganisationen i tilfælde, hvor en bolig blev solgt til lejeren.

2. juli 2021

Med lov nr. 628 af 14. juni 2011 blev hele kapitlet om salg af almene boliger nyaffattet.

Bestemmelsen svarende til den tidligere § 75 p findes herefter i almenboliglovens § 75 h, stk. 2.

Referencen i almenlejelovens § 29 blev ikke samtidig ændret. Det foreslås derfor, at der i

almenlejelovens

§ 29

henvisningen til § 75 p i lov om almene boliger m.v. ændres til § 75 h, stk. 2, i

lov om almene boliger m.v.

Til nr. 2

Der findes ikke i gældende ret krav om, at fremlejetagere ved delvis fremleje af en bolig beliggende

i et udsat boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den

pågældende karakter.

Det foreslås som en ny bestemmelse i

§ 64, stk. 3,

ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat

boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets

etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af

den pågældende karakter.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsregler, som gælder for udlejning af almene

boliger i området, ligeledes finder anvendelse ved delvis fremleje efter almenlejelovens § 64, stk. 1.

Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet gælder regler om fleksibel udlejning,

således at der f. eks. kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et givet område f. eks.

skal være i fast arbejde eller under uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved delvis

fremleje.

Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejningsbekendtgørelsen, hvorefter

boligorganisationen kan forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et

udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i

bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

(Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 4, vil lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse

skulle dokumentere, at boligen efter fremlejeforholdets etablering vil blive beboet af personer, som

opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Det bemærkes, at almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når

lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er

berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde

anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.

Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden, jf. den

foreslåede § 4, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 3

2. juli 2021

Der findes ikke i gældende ret regler krav om, at fremlejetagere ved fremleje af hele boligen

beliggende i et udsat boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til en bolig

af den pågældende karakter.

Det foreslås som en ny bestemmelse i

§ 65, stk. 6,

ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat

boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets

etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af

den pågældende karakter.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsregler, som kommunen har fastsat for at

forbedre beboersammensætningen i området, ligeledes finder anvendelse ved fremleje af hele

boligen efter almenlejelovens § 65, stk. 1.

Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet gælder regler om fleksibel udlejning,

således at der f. eks. kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et givet område f. eks.

skal være i fast arbejde eller under uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved fuldstændig