BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR m.v.), der i dag er sendt i høring til myndigheder og organisationer, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 156
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR m.v.)

§1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3.

september 2020, som ændret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

§ 12, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til:

»§ 10, stk. 2-5«.

§ 6, stk. 9,

indsættes som

2. pkt.:

»En kommunalbestyrelse, som efter 1. pkt. har overladt opgaver til en

anden kommunalbestyrelse, kan ligeledes til denne kommunalbestyrelse

overlade opgaver vedrørende behandling og registrering i CPR af fremtidig

udrejse, som anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.«

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager ef-

ter kapitel 3-6 om bopælsregistrering i CPR få terminaladgang til oplysnin-

ger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 156: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR m.v.), der i dag er sendt i høring til myndigheder og organisationer, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Stk. 4.

Medfører oplysninger, som kommunalbestyrelsen har adgang til

efter anden lovgivning, eller som kommunalbestyrelsen har indhentet efter

stk. 2 og 3, ikke en afklaring af vedkommendes bopælsforhold, som kan

danne grundlag for en afgørelse herom, kan kommunalbestyrelsen uden

samtykke fra den, hvis bopælsforhold undersøges, indhente oplysninger om

vedkommendes bopælsforhold fra vedkommendes arbejdsgiver henholdsvis

kontoudskrifter fra vedkommendes pengeinstitut, i det omfang sådanne op-

lysninger kan medvirke til at fastlægge den pågældendes bopælsforhold. Er

den registrerede ikke i et aktuelt ansættelsesforhold, kan kommunen ind-

hente oplysningerne fra vedkommendes seneste arbejdsgiver.«

Stk. 3 og 4 bliver stk. 5 og 6.

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Kommunalbestyrelsen varetager den forebyggende og kontrolle-

rende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.«

§ 24

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Personer, der i medfør af § 16, stk. 7, anmelder tilflytning fra

udlandet til en anden kommunalbestyrelse end tilflytningskommunen, kan

samtidigt anmelde en fremtidig udrejse til denne kommune, hvis kommu-

nalbestyrelsen i tilflytningskommunen efter § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har

overladt opgaver vedrørende behandling og registrering i CPR af fremtidig

udrejse til vedkommende kommune.«

§ 57, stk. 1, nr. 5,

ændres

»§

10, stk. 2 og 3« til:

»§

10, stk. 2, 4 og 5«.

bilag 1, nr. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Palæstina,

Gaza, Vestbredden og Østjerusalem kan anføres som fødselsre-

gistreringssted i CPR, såfremt det sted, hvor registrerede oplysninger findes,

kan henføres hertil.«

bilag 1, nr. 7,

indsættes to steder efter »far«: »/medmor«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

UDKAST

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. De æn-

dringer af lov om Det Centrale Personregister, der følger af loven, kan sættes

i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forslag som følge af den foretagne undersøgelse af kvaliteten af bo-

pælsregistreringen i CPR

3.1.1. Adgang for en kommune til at overlade opgaver vedrørende registre-

ring af fremtidig udrejse til en anden kommune i et International Citizen

Service (ICS)

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3.1.1.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.1.1.4. Den foreslåede ordning

3.1.2. Terminaladgang for kommuner til indkomstregisteret til brug for sa-

ger om bopælsregistrering i CPR

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3.1.2.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.1.2.4. Den foreslåede ordning

3.1.3. Kommunernes adgang til at afkræve oplysninger fra arbejdsgivere og

pengeinstitutter til brug for kontrol i sager om bopælsregistrering i CPR

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3.1.3.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.1.3.4. Den foreslåede ordning

3.1.4. Lovfæstelse af kommunernes forpligtelse til en forebyggende og kon-

trollerende indsats med henblik på at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR

UDKAST

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3.1.4.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.1.4.4. Den foreslåede ordning

3.2. Øvrige forslag

3.2.1. Adgang til at registrere Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusa-

lem i CPR som fødselsregistreringssted

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lovforslaget foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at en kommune,

der har delegeret kompetence til, at en anden kommune i et International

Citizen Service (ICS) kan registrere indrejse af borgere i kommunen, tillige

kan delegere kompetence til, at denne anden kommune i et ICS samtidigt

kan behandle og registrere en anmeldelse fra den pågældende person om en

fremtidig udrejse. Forslaget har til formål at medvirke til at sikre, at der sker

registrering af udrejse af f.eks. udlændinge med kortere ophold her i landet.

Med lovforslaget forslås det herudover, at der tilvejebringes yderligere mu-

ligheder for kommunerne til at oplyse en sag om bopælsregistrering i CPR

til brug for kommunernes varetagelse af opgaven med at sikre korrekt bo-

pælsregistrering i CPR. Det foreslås således at tilvejebringe hjemmel til, at

kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret til

brug for sager om bopælsregistrering i CPR. Det foreslås herudover, at kom-

munerne under visse nærmere omstændigheder kan indhente oplysninger

om en persons bopælsforhold fra vedkommendes arbejdsgiver henholdsvis

kontoudskrifter fra vedkommendes pengeinstitut, i det omfang sådanne op-

lysninger kan medvirke til at fastlægge den pågældendes bopælsforhold.

UDKAST

Det foreslås herudover at lovfæste kommunernes forpligtelse til at varetage

den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsre-

gistrering i CPR.

Endelig foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at personer, som er født i

det palæstinensiske selvstyreområde, kan få anført Palæstina, Gaza, Vest-

bredden og Østjerusalem som fødested i CPR. Baggrunden herfor er at ef-

terkomme tilkendegivne ønsker herom sammenholdt med den særlige sta-

tus, som dette område har.

2. Baggrund

Det er et grundlæggende formål med Det Centrale Personregister (CPR), at

enhver bopælsregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende bor el-

ler opholder sig, herunder at personer, som opfylder betingelserne herfor,

registreres som udrejst i CPR. Baggrunden herfor er, at CPR´s oplysninger

om bopæl anvendes i mange sammenhænge som grundlag for den offentlige

administration og herudover kan videregives til private med en berettiget

interesse deri. Det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre korrekt bo-

pælsregistrering i CPR.

Kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR har i de senere år været genstand

for undersøgelse. I en rapport af 20. december 2018 om kommunernes regi-

strering af udrejste udlændinge fra konsulenthuset Implement Consulting

Group afgivet til Udlændinge- og Integrationsministeriet er det bl.a. på bag-

grund af en kortlægning af forholdene i 15 udvalgte kommuner konkluderet,

at der finder en vis overregistrering sted

–

det vil sige tilfælde, hvor en bor-

gers udrejse tidsmæssigt først registreres i CPR efter den faktiske udrejse.

Det fremgår bl.a. af rapporten, at kun et mindretal af de adspurgte kommu-

ner anvender de redskaber, som de efter gældende ret har til at sikre korrekt

bopælsregistrering i CPR, at kommunernes kontrol med bopælsregistrerin-

gen som hovedregel tilgås fra et ydelsesperspektiv, og at validiteten i kom-

munernes registrering har sammenhæng med, hvilket kontroltryk der ledel-

sesmæssigt og politisk er opbakning til at udøve over for borgerne, og hvor

mange ressourcer, der stilles til rådighed for registreringsarbejdet. Rappor-

ten er tilgængelig på

www.cpr.dk,

lovgrundlag, orienteringsbreve til kom-

munerne, som bilag til orienteringsbrev 2019/1 af 15. marts 2019.

Den 3. februar 2020 nedsatte den daværende social- og indenrigsminister en

arbejdsgruppe bestående af det daværende Social- og Indenrigsministerium

(formand for arbejdsgruppen), KL, Danmarks Statistik, Digitaliseringssty-

UDKAST

relsen og ATP, som fik til opgave at undersøge kvaliteten af bopælsregistre-

ringen i CPR. Som led i undersøgelsen anmodede arbejdsgruppen VIVE -

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - om at foretage

en belysning af kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR og af kommuner-

nes indsats i den forbindelse samt om at identificere eventuelle forbedrings-

muligheder, hvis dette skønnes nødvendigt og relevant.

VIVE har i november 2020 afgivet to rapporter vedrørende bopælsregistre-

ringen i CPR i form af en hovedrapport og en registerbaseret tillægsanalyse

Der henvises til

www.vive.dk,

udgivelser.

VIVE´s undersøgelse viser, at langt den største del af bopælsregistrerin-

gerne i CPR er korrekte, at der er en solid kvalitet i CPR, at bopælsregistre-

ringerne i høj grad er rettidige, at hovedparten af kommunerne peger på,

at bopælsregistreringen fungerer godt, og at registreringsarbejdet har til-

strækkelige ressourcer.

VIVE´s undersøgelser viser imidlertid også, at der i visse sammenhænge og

befolkningsgrupper (udlændinge og efterkommere) er udfordringer med

fejlagtige bopælsregistreringer, at registreringer af flytninger, udrejser

og dødsfald sker med en vis forsinkelse, og at visse kommuner har et for-

bedringspotentiale i forhold til kvaliteten af deres bopælsregistreringer.

På baggrund af VIVE´s undersøgelser er arbejdsgruppen den 16. februar

2021 fremkommet med en række anbefalinger til indenrigs- og boligmini-

steren om initiativer, der kan medvirke til at forbedre kvaliteten af bopæls-

registreringen i CPR. En række af disse anbefalinger vedrører iværksættelse

af informations- og vejledningskampagner. Herudover er arbejdsgruppen

fremkommet med en række anbefalinger til ændring af CPR-lovgivningen

med det formål at forbedre kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR.

Med nærværende lovforslag udmøntes arbejdsgruppens anbefalinger om

ændring af CPR-lovgivningen, som indenrigs- og boligministeren umiddel-

bart og uden yderligere undersøgelse har fundet grundlag for at udmønte.

Arbejdsgruppens anbefalinger er gengivet nedenfor under afsnit 3.1. i for-

bindelse med gennemgangen af de enkelte hovedpunkter i lovforslaget.

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forslag som følge af den foretagne undersøgelse af kvaliteten af bo-

pælsregistreringen i CPR

3.1.1. Adgang for en kommune til at overlade opgaver vedrørende regi-

strering af fremtidig udrejse til en anden kommune i et International

Citizen Center (ICS)

3.1.1.1. Gældende ret

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.

1297 af 3. september 2020, som ændret ved lov nr. 1834 af 8. december

2020, fastsætter reglerne for bopælsregistrering i CPR.

Kommunalbestyrelserne varetager opgaven med folkeregistrering (bopæls-

registrering) i CPR, herunder registrering af tilflytning fra udlandet (ind-

rejse) og fraflytning til udlandet (udrejse).

Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i CPR registrere

enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter lovens ka-

pitel 4-6 skal være registreret her i landet. Kommunalbestyrelsen råder alene

over bopælsregistrering af personer i egen kommune.

I CPR-lovens § 16, der regulerer anmeldelse af tilflytning fra udlandet, er

det i bestemmelsens stk. 2, 4. pkt., bestemt, at den tilflyttende skal anmelde

tilflytningen til tilflytningskommunen. Efter CPR-lovens § 21, stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen kræve, at enhver person, der er omfattet af en anmel-

delse om tilflytning, inden registrering møder personligt frem.

I CPR-lovens § 24, der regulerer anmeldelse af fraflytning til udlandet, er

det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., bestemt, at vedkommende skal anmelde

fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen.

Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 5, jf. § 12, stk. 4, 1. pkt., at kommunal-

bestyrelsen kan nægte at modtage en anmeldelse af udrejse tidligere end 4

uger før den anmeldte flyttedato. En kommune kan imidlertid vælge at mod-

tage en anmeldelse af udrejse på et tidligere tidspunkt, hvis kommunen øn-

sker dette.

UDKAST

Det er almindeligt antaget, at kommunalbestyrelsen normalt ikke kan over-

lade myndighedsudøvelse til en anden myndighed, herunder en anden kom-

munalbestyrelse, medmindre der foreligger lovhjemmel. Opgaver, der har

karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, vil således normalt kunne over-

lades til andre, medmindre det fremgår af eller er forudsat i lovgivningen, at

de pågældende opgaver skal udføres af personer, der er ansat i kommunens

forvaltning.

Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den kommunale forvalt-

ning, der består i at regulere borgernes retsforhold. En kommunes beslutning

om bopælsregistrering af en person i CPR betragtes som en afgørelse i for-

valtningslovens forstand og dermed som myndighedsudøvelse.

Ved lov nr. 1251 af 18. december 2012 om ændring af CPR-loven og sund-

hedsloven blev der i CPR-lovens § 6, stk. 9, indført hjemmel til, at en kom-

munalbestyrelse efter aftale helt eller delvist kan overlade opgaver vedrø-

rende registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kommunen fra

udlandet og betjenes i et ICS, til en anden kommunalbestyrelse, som i et ICS

varetager opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR.

Som en afledt følge er det i CPR-lovens § 16, stk. 7, bestemt, at personer,

der fra udlandet flytter til en kommune, hvor kommunalbestyrelsen i medfør

af § 6, stk. 9, har overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse til en

anden kommunalbestyrelse, og som betjenes i et ICS, kan anmelde indrejse

til kommunalbestyrelsen i den kommune, der i medfør af § 6, stk. 9, har fået

overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse i et ICS. Vedkom-

mende person er dog ikke forpligtet til at anmelde indrejsen til denne kom-

munalbestyrelse i et ICS, men kan vælge at anmelde indrejsen til kommu-

nalbestyrelsen i bopælskommunen.

Baggrunden for tilvejebringelsen af adgangen til delegation i CPR-lovens §

6, stk. 9, var etableringen i 2011 af fire International Citizen Service (ICS),

hvor udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familie ved at hen-

vende sig ét sted kan få vejledning og offentlig service på tværs af relevante

myndigheder. I grundlaget for etablering af de fire centre er det forudsat, at

centrene etableres som kontorfællesskaber mellem de relevante myndighe-

der, uden at der sker overførelse af myndighedskompetence. Der var fra de

fire værtskommuner for ICS fremsat ønske om, at der kunne overlades op-

gaver til navnlig værtskommunerne vedrørende registrering af indrejse i

CPR for personer, der fra udlandet tilflytter andre kommuner end værtskom-

munerne, men som betjenes i et ICS.

UDKAST

Efter CPR-lovgivningen foretages identitetskontrol, vurdering af fremlagt

dokumentation for de data, der skal registreres i CPR, samt selve afgørelsen

om at registrere en person som indrejst i CPR, af kommunalbestyrelsen i

den kommune, hvortil den pågældende person indrejser og skal bopælsregi-

streres.

Det er i bemærkningerne til CPR-lovens § 6, stk. 9, jf. Folketingstidende

2011-12, A, L 4, som fremsat, side 5, anført, at identitetskontrol i forbin-

delse med indrejse og vurdering af fremlagt dokumentation for de data, der

i den forbindelse skal registreres i CPR, i sig selv betragtes som myndig-

hedsudøvelse, der hænger så tæt sammen med selve afgørelsen om, hvorvidt

en person kan registreres som indrejst, at overladelse af disse opgaver til en

anden myndighed kræver lovhjemmel.

Det blev således i bemærkningerne til CPR-lovens § 6, stk. 9, antaget, at der

ikke er hjemmel til at overlade opgaver i forbindelse med registrering af

indrejse til andre myndigheder, herunder til andre kommunalbestyrelser end

kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, hvorfor der var behov for tilve-

jebringelse af hjemmel dertil ved en ændring af CPR-loven.

Der er ikke i CPR-loven hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan over-

lade opgaver vedrørende registrering af udrejse til en anden kommunalbe-

styrelse. Behandlingen af en anmeldelse af en fremtidig udrejse kan herud-

over ikke betragtes som en så integreret del af en stillingtagen til registrering

af indrejse, at spørgsmålet herom er omfattet af adgangen til delegation i

CPR-lovens § 6 stk. 9.

En kommunalbestyrelse, som i medfør af CPR-lovens § 6, stk. 9, i et ICS

varetager opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR på vegne af en

kommunalbestyrelse i en anden kommune, kan således ikke uden tilveje-

bringelse af lovhjemmel hertil på vegne af denne anden kommunalbesty-

relse samtidigt behandle og træffe afgørelse om en anmeldelse af fremtidig

udrejse.

Såfremt behandling af en anmeldelse af en fremtidig udrejse skal kunne

overlades til en kommunalbestyrelse i et ICS, vil det

–

i lighed med CPR-

lovens § 16, stk. 7, vedrørende anmeldelse af indrejse - kræve tilvejebrin-

gelse af hjemmel i CPR-lovens § 24 til, at en person, der betjenes i et ICS,

samtidigt med anmeldelsen af indrejse kan vælge at anmelde en fremtidig

udrejse til den kommune, der betjener vedkommende i ICS.

UDKAST

3.1.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Den af den daværende social- og indenrigsminister nedsatte arbejdsgruppe,

der fik til opgave at undersøge kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR, har

anbefalet, at der tilvejebringes hjemmel i CPR-loven til, at hjemlen til dele-

gation efter CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides til, at der samtidigt med en re-

gistrering af indrejse i et ICS kan ske behandling af en anmeldelse af frem-

tidig udrejse i CPR.

Baggrunden for arbejdsgruppens anbefaling er bl.a., at det er anført i

VIVE´s rapport om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR, at nogle kom-

muner har givet udtryk for, at det er et problem, at der ikke samtidigt med

en stillingtagen til registrering af indrejse i et ICS er lagt procedurer ind med

henblik på registrering af mulig fremtidig udrejse.

Det har i arbejdsgruppen været overvejet, om adgangen til delegation i sager

om behandling af anmeldelse af fremtidig udrejse skal begrænses, således

at der f.eks. alene skal kunne delegeres kompetence til at træffe afgørelse

om registrering af udrejse inden for en bestemt tidsgrænse, og således at der

alene vil kunne ske registrering af fremtidig udrejse, hvis det ligger fast, at

der ikke vil være behov for efterfølgende sagsbehandling.

Arbejdsgruppen har på den baggrund anbefalet, at hjemlen til delegation ef-

ter CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides således, at der samtidigt med en registre-

ring af indrejse kan ske behandling af visse opgaver vedrørende registrering

af en fremtidig udrejse i CPR, men dog således, at der alene vil kunne ske

registrering af fremtidig udrejse, hvis det ligger fast, at det kan ske uden

forventet behov for efterfølgende sagsbehandling.

Arbejdsgruppen har herved henvist til, at det daværende Økonomi- og In-

denrigsministerium foranlediget af en henvendelse fra Københavns og Aar-

hus Kommuner i orienteringsbrev nr. 2016/1 af 9. december 2016 til alle

landets kommuner henledte opmærksomheden på, at kommunerne, særligt

for så vidt angår registrering af udrejse i CPR for udlændinge med relativt

korte ophold i Danmark, efter ministeriets opfattelse efter CPR-lovgivnin-

gen kan indrette behandlingen af sager om udrejseregistrering i CPR såle-

des, at kommunen i forbindelse med behandlingen af den pågældendes an-

meldelse af indrejse samtidig behandler og i vidt omfang registrerer oplys-

ning om en forventet fremtidig udrejsedato i CPR for den pågældende. Mi-

nisteriet tilkendegav også, at ligger udrejsedatoen mere end et år ude i frem-

UDKAST

tiden, vil kommunen efter ministeriets opfattelse være forpligtet til at under-

søge sagen inden den endelige registrering i CPR af udrejsen, f.eks. ved at

udsende en påmindelse om den anmeldte udrejse. Den pågældende kan her-

efter oplyse, om vedkommende fortsat agter at udrejse eller meddele even-

tuelle ændringer i forhold til udrejsedatoen. Ministeriets orienteringsbrev

2016/1 kan findes på

www.cpr.dk

under lovgivning, orienteringsbreve til

kommunerne.

3.1.1.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Ministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om tilvejebringelse

af hjemmel til delegation med henblik på, at der samtidigt med en registre-

ring af indrejse i et ICS kan ske behandling af en anmeldelse af fremtidig

udrejse i CPR.

Kommunerne kræver som oftest personligt fremmøde forud for registrering

af indrejse, jf. herved CPR-lovens § 21, stk. 2, der giver mulighed herfor.

Uden tilvejebringelse af hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan dele-

gere opgaver vedrørende registrering af udrejse til en kommune, der i et ICS

på vegne af denne varetager opgaven med registrering af indrejse, vil der

for personer, der i den forbindelse betjenes i et ICS, ikke kunne drages nytte

af muligheden for samtidigt med en registrering af indrejse at kunne be-

handle spørgsmålet om eventuel anmeldelse af fremtidig udrejse. Dette kan

medføre en række forsinkede registreringer af udrejser i CPR.

Tilvejebringelse af hjemmel til delegation vil give mulighed for, at spørgs-

målet om en eventuel anmeldelse af fremtidig udrejse

–

også hvor en borger

betjenes i et ICS

–

kan blive behandlet samtidig med anmeldelsen af indrej-

sen, og dermed kan blive behandlet på et tidspunkt, hvor der er kontakt med

borgeren ved dennes personlige fremmøde. Det kan derved også sikres, at

borgeren både kan få relevant og forståelig information om pligten til udrej-

seregistrering og få mulighed for at anmelde en fremtidig udrejse.

Ministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at hjemlen til dele-

gation efter CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides således, at der samtidigt med en

registrering af indrejse i et ICS kan ske behandling og registrering af en

fremtidig udrejse i CPR, hvis borgeren ønsker at anmelde dette. Det er her-

ved forudsat, at registrering af udrejse ligger inden for de rammer, som mi-

nisteriet har givet udtryk for i det ovenfor nævnte orienteringsbrev af 9. de-

cember 2016, som er gengivet ovenfor under afsnit 3.1.1.2.

UDKAST

En person vil ikke derved være forpligtet til at anmelde en fremtidig udrejse

i forbindelse med en indrejse, men vil fortsat efter CPR-lovens § 24, stk. 1,

2. pkt., alene være forpligtet til at anmelde en fraflytning til bopælskommu-

nen inden udrejsen. I mange tilfælde vil det imidlertid være en fordel for

borgeren, at denne får mulighed for samtidig at anmelde en fremtidig ud-

rejse og dermed udtryk for god borgerservice.

Såfremt en person ikke ønsker at anmelde en fremtidig udrejse i forbindelse

med anmeldelsen af indrejse i et ICS, vil det imidlertid også i en sådan situ-

ation være hensigtsmæssigt, at den pågældende af ICS´et kan modtage rele-

vant og forståelig information om pligten til at anmelde udrejse m.v.

Særligt for så vidt angår arbejdsgruppens anbefaling om, at der alene skal

kunne ske registrering af fremtidig udrejse, hvis det ligger fast, at det kan

ske uden forventet behov for efterfølgende sagsbehandling, finder Inden-

rigs- og Boligministeriet efter nærmere overvejelser ikke, at der er behov

for at fastsætte begrænsninger for den foreslåede lovhjemmel til delegation

vedrørende anmeldelse af fremtidig udrejse.

Ved delegation forbliver det overordnede ansvar for udførelsen af opgaven

hos den delegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede kom-

munalbestyrelse i et ICS udfører opgaverne, handler den på vegne af den

delegerende kommunalbestyrelse. Dette betyder, at den delegerende kom-

munalbestyrelse fortsat er ansvarlig for de afgørelser, der træffes om bo-

pælsregistrering af en anden kommunalbestyrelse i et ICS.

Den delegerende kommunalbestyrelse kan fastsætte retningslinjer for vare-

tagelsen af opgaven. Den delegerende kommunalbestyrelse har herudover

som følge af sit fortsatte ansvar for varetagelsen af opgaven, en pligt

–

dermed også ret

–

til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven med bopælsre-

gistrering i CPR varetages i den bemyndigede kommune. Tilsynspligten

omfatter såvel overholdelsen af lovgivningen for opgaven med bopælsregi-

strering i CPR, som overholdelsen af eventuelle retningslinjer for opgave-

varetagelsen udstedt af kommunalbestyrelsen. Den ansvarlige kommunal-

bestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal føres, herunder hvilke for-

anstaltninger der skal indgå i tilsynet.

En kommunalbestyrelse kan således alene indgå aftale om at delegere kom-

petence til at behandle sager om registrering af udrejse under hensyn til

overholdelse af de retningslinjer for behandling af sager om anmeldelse af

fremtidig udrejse, som er anført ovenfor i ministeriets orienteringsbrev

UDKAST

2016/1 af 9. december 2016. Som anført ovenfor under afsnit 3.1.1.2., er det

ministeriets opfattelse, at ligger den anmeldte udrejsedato mere end et år ude

i fremtiden, vil kommunen være forpligtet til at undersøge sagen inden den

endelige registrering i CPR af udrejsen, f.eks. ved at udsende en påmindelse

om den anmeldte udrejse. Ved delegation har den delegerende kommunal-

bestyrelse således ansvaret for, at der i aftalegrundlaget aftales sagsgange,

der sikrer, at der ikke sker endelig registrering af udrejse i CPR uden forud-

gående kontakt til vedkommende person, hvis udrejsen ligger et år efter ind-

rejsetidspunkt, uanset at denne på indrejsetidspunktet selv har anmeldt ud-

rejsen.

Under hensyn hertil finder ministeriet ikke anledning til at fastsætte be-

grænsninger for den foreslåede adgang til delegation.

3.1.1.4. Den foreslåede ordning

Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til, at en kommunalbestyrelse, som

efter CPR-lovens § 6, stk. 9, har overladt opgaver til en anden kommunal-

bestyrelse, ligeledes til denne kommunalbestyrelse kan overlade opgaver

vedrørende behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse, som an-

meldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse, foreslås gennemført ved

at ændre CPR-lovens § 6, stk. 9.

Den foreslåede ændring af CPR-lovens lovens § 6, stk. 9, vil medføre, at en

kommune som i medfør af § 6, stk. 9, 1. pkt., har overladt opgaver vedrø-

rende registrering af tilflytning fra udlandet til en anden kommunalbesty-

relse, ligeledes til denne kommunalbestyrelse kan overlade opgaver vedrø-

rende behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes

i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.

Derved vil en person, der betjenes i et ICS i forbindelse med anmeldelse af

indrejse, på samme måde, som hvis vedkommende havde anmeldt indrejsen

til bopælskommunen, kunne få behandlet en anmeldelse af fremtidig ud-

rejse, hvis den pågældende ønsker dette.

Den kommune, der i et ICS, samtidigt med behandlingen af en anmeldelse

af indrejse skal behandle en anmeldelse af fremtidig udrejse, skal behandle

anmeldelsen om udrejse efter den indgåede aftale om delegation og under

hensyn til overholdelse af de retningslinjer for behandling af sager om an-

meldelse af fremtidig udrejse, som er anført i ministeriets orienteringsbrev

af 9. december 2016.

UDKAST

Som anført ovenfor, vil kommunen efter ministeriets opfattelse være for-

pligtet til at undersøge sagen inden den endelige registrering i CPR af ud-

rejsen, hvis den anmeldte udrejsedato ligger mere end et år ude i fremtiden

f.eks. ved at udsende en påmindelse om den anmeldte udrejse. Ved delega-

tion har den delegerende kommunalbestyrelse således ansvaret for, at der i

aftalegrundlaget aftales sagsgange, der sikrer, at der ikke sker endelig regi-

strering af udrejse i CPR uden forudgående kontakt til vedkommende per-

son, hvis udrejsen ligger et år efter indrejsetidspunktet, uanset at denne på

indrejsetidspunktet selv har anmeldt udrejsen.

Omfanget af delegationen vil i aftalegrundlaget mellem kommunalbestyrel-

sen og ICS´et

–

ligesom ved delegation af adgangen til registrering af ind-

rejse

–

skulle aftales nærmere. Den delegerende kommunalbestyrelse vil så-

ledes kunne beslutte alene at overlade visse dele af behandlingen af spørgs-

målet om registrering af fremtidig udrejse til en kommunalbestyrelse i en

anden kommune i et ICS, f.eks. således at den kommune, der i et ICS har

fået overladt opgaver, alene skal vejlede om reglerne for anmeldelse af ud-

rejse eller tage imod en anmeldelse af fremtidig udrejse, men videregive

denne til bopælskommunen med henblik på dennes videre behandling heraf.

Forslaget om, at en person, der betjenes i et ICS, samtidigt med anmeldelsen

af indrejse kan vælge at anmelde en fremtidig udrejse til den kommune, der

betjener denne i et ICS, foreslås gennemført ved en ændring af CPR-lovens

§ 24, hvor det i et nyt stk. 10, bestemmes, at personer, der i medfør af § 16,

stk. 7, anmelder tilflytning fra udlandet til en anden kommunalbestyrelse

end tilflytningskommunen, samtidigt kan anmelde en udrejse til denne kom-

mune, hvis kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen efter det foreslå-

ede § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har overladt opgaver vedrørende behandling

og registrering i CPR af fremtidig udrejse til vedkommende kommune.

En person vil således ikke være forpligtet til at anmelde en fremtidig udrejse

i forbindelse med en indrejse, men er fortsat alene efter CPR-lovens § 24,

stk. 1, 2. pkt., forpligtet til at anmelde fraflytningen til bopælskommunen

inden udrejsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og bemærkningerne

hertil.

3.1.2. Terminaladgang for kommuner til indkomstregisteret til brug for

sager om bopælsregistrering i CPR

UDKAST

3.1.2.1. Gældende ret

Kommunerne er efter CPR-loven forpligtede til at sikre korrekt bopælsregi-

strering i CPR, herunder registrering af udrejse.

Kommunerne er i den forbindelse forpligtede til at tilrettelægge en forebyg-

gende og kontrollerende indsats og i den forbindelse have fokus på typer af

sager, der erfaringsmæssigt giver anledning til formodninger om fejlregi-

streringer.

Oplysninger om indkomst, herunder oplysninger om, at en person gennem

længere tid ikke har haft indkomst, kan have stor betydning for, om en per-

son vurderes at være korrekt bopælsregistreret i CPR. Hvis en person gen-

nem længere tid ikke har haft indkomst, kan det således skabe en formod-

ning om, at den pågældende ikke opholder sig her i landet og derfor i CPR

skal registreres som udrejst.

Oplysninger om indkomst findes i dag i indkomstregistret.

For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til indkomstregistret er

det i § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af

12. januar 2015 med senere ændringer bestemt, at kommunale og statslige

myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre uden for de i lo-

vens § 6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til indkomstregisteret, i det

omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.

Bestemmelsen blev indsat i 2006 ved vedtagelsen af selve hovedloven, lov

nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister. Om baggrunden og række-

vidden af bestemmelsen er i de almindelige bemærkninger til det bagved-

liggende lovforslag, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3420-

3422, bl.a. anført, at Skatteministeriet på grund af registrets karakter og me-

get store omfang har fundet det rigtigst, at registret etableres ved lov, og at

spørgsmålet om terminaladgang til registret ligeledes reguleres gennem ud-

trykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgivning. Det er anført,

at lovforslaget derfor ledsages af et følgelovforslag, der blandt andet har til

formål at tilvejebringe sådanne udtrykkelige bestemmelser om terminalad-

gang. Det er anført, at adgangen til indhentelse og videregivelse af oplys-

ninger fra registret i øvrigt derimod alene reguleres af de almindelige regler

herom, herunder navnlig persondatalovens regler. Det er herudover anført,

at indkomstregistret vil forbedre mulighederne for at opdage snyd og socialt

bedrageri væsentligt, at indkomstregistret således vil være en væsentlig

støtte for den fortsatte kampagne om fair play, og at denne konklusion gør

UDKAST

sig gældende for alle ordninger, hvor indkomstregistrets kontrolmuligheder

benyttes.

I de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06,

Tillæg A, side 3452 og 3453, er blandt andet anført, at det foreslås, at kom-

munale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre

kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang de

pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan terminaladgang

til indkomstregistret. Det er anført, at det således er et krav for at få termi-

naladgang til oplysninger i indkomstregistret, at der i anden lovgivning er

udtrykkelig lovhjemmel til, at den pågældende myndighed mv. kan få ter-

minaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Det er også anført, at ter-

minaladgang kun vil kunne opnås i det omfang, de enkelte myndigheder

kan/skal bruge oplysninger fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet

adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige for den enkelte

myndighed. Det er ligeledes anført, at adgang alene vil kunne etableres i

overensstemmelse med persondatalovens regler, og at det således i forbin-

delse med etablering af terminaladgang til indkomstregistret konkret vil

skulle overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og

om der på det enkelte område kan gives en mere begrænset adgang til op-

lysningerne i indkomstregistret. Det er endelig anført, at det er et krav, at

offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgang til oplys-

ninger, som de ikke har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomst-

stret via webservice opslag eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i

lov om et indkomstregister har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvalt-

ningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister.

På baggrund af det i bemærkningerne til lovforslaget anførte lægges det til

grund, at terminaladgang til indkomstregistret kræver udtrykkelig lovhjem-

mel. Kommunerne kan således ikke få terminaladgang til indkomstregisteret

til behandlingen af sager om bopælsregistrering efter CPR-loven uden ud-

trykkelig lovhjemmel dertil i CPR-loven.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykkelig hjemmel i

CPR-loven.

UDKAST

For så vidt angår adgang til oplysninger i indkomstregistret ud over egentlig

terminaladgang fremgår det som anført ovenfor af de almindelige bemærk-

ninger til forslag til lov om et indkomstregister, jf. Folketingstidende 2005-

06, Tillæg A, side 3420, at når bortses fra egentlig terminaladgang, reguleres

kommunernes adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregistret til

brug for sager om bopælsregistrering i CPR af de almindelige regler herom,

herunder navnlig persondatalovens regler (i dag databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven).

På den baggrund har Indenrigs- og Boligministeriet antaget, at en kommune

efter gældende ret f.eks. kan forespørge Skatteforvaltningen, om der for

nærmere bestemte personer har været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller

6 måneder. Ministeriet har ligeledes antaget, at en kommune også efter gæl-

dende ret kan anvende oplysninger fra indkomstregistret, som kommunen

har indhentet til brug for kontrol i f.eks. sociale ydelsessager efter retssik-

kerhedslovens § 11 a, stk. 5, til brug for behandlingen af en bopælssag efter

CPR-loven. I alle tilfælde skal formålsbegrænsningsprincippet i databeskyt-

telsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5 iagt-

tages ved indhentelse og videregivelse af oplysninger fra indkomstregistret.

3.1.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

I VIVE´s rapport er det kommet til udtryk, at kommunerne ønsker adgang

til at kunne indhente oplysninger fra indkomstregisteret i sager om bopæls-

registrering i CPR, dels til brug for opslag ved enkeltsager, hvor kommunen

har en formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret i CPR,

dels til brug for generel kontrol, hvor oplysninger om, at personer ikke har

indtægt, kan pege på, at de ikke længere opholder sig her i landet.

VIVE anfører i rapporten, at der er uklarhed om kommunernes adgang til

opslag i indkomstregisteret til brug for en sag om bopælsregistrering.

Som anført under pkt. 3.1.2.1. lægges det på baggrund af forarbejderne til

lov om et indkomstregister til grund, at kommunerne ikke kan få terminal-

adgang til indkomstregisteret til behandlingen af sager om bopælsregistre-

ring efter CPR-loven uden udtrykkelig lovhjemmel dertil i CPR-loven, hvil-

ket der ikke er på nuværende tidspunkt.

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der tilvejebringes hjemmel

for kommunerne til adgang til indkomstregistret til brug for behandling af

sager efter CPR-loven.

UDKAST

3.1.2.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Oplysning om, at en person gennem længere tid ikke har haft indkomst, er

en oplysning, som kan skabe en formodning om, at en person ikke opholder

sig her i landet og derfor i CPR skal registreres som udrejst. Sådanne oplys-

ninger kan således være af væsentlig betydning i sager om registrering af

udrejse i CPR, både under behandlingen af en konkret sag, men også til brug

for kommunernes generelle kontrol med bopælsregistreringen i CPR.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium udsendte den 15. marts

2019 et orienteringsbrev nr. 2019/1 til landets kommuner vedrørende kom-

munernes registrering af udrejste udlændinge. Baggrunden for orienterings-

brevet var en rapport fra konsulentfirmaet Implement Consulting Group,

som havde gennemført en kortlægning af praksis i 15 kommuner vedrørende

registrering af udrejse i CPR af udlændinge. I rapporten fra Implement Con-

sulting Group er der peget på, at flere kommuner modtager lister fra Skatte-

styrelsen over udenlandske arbejdstagere uden lønindkomst over en længere

periode, at indkomstforhold indgår som en central komponent i alle kom-

muners undersøgelser af, om borgeren har lønindkomst eller offentlig for-

sørgelse, og at visse kommuner har taget robotteknologi i brug til at udsøge

udlændinge uden indkomst. I orienteringsbrev 2019/1 blev det på den bag-

grund som et eksempel på kommunernes kontrolredskaber nævnt, at kom-

munen kan kontrollere, om f.eks. en udlænding har indtægter her i landet

ved opslag i indkomstregisteret, idet det i orienteringsbrevet blev lagt til

grund, at den kommunale opgave med at sikre korrekt bopælsregistrering i

CPR sker på grundlag af lovligt fremsendte og indhentede oplysninger, her-

under fra indkomstregistret.

På baggrund af en række henvendelser om kommunernes adgang til ind-

komstregisteret fandt det tidligere Social- og Indenrigsministerium imidler-

tid anledning til at afklare kommunernes adgang til at anvende oplysninger

fra indkomstregistret til brug for en sag efter CPR-loven.

I VIVE´s rapport om kvaliteten af bopælsregisteringen i CPR anføres det

herudover, at der er uklarhed om det præcise hjemmelsgrundlag for kom-

munernes adgang til oplysninger i indkomstregisteret, og at dette derfor bør

afklares.

Som anført under punkt 3.1.2.1. er det ministeriets opfattelse, at terminalad-

gang til indkomstregistret kræver udtrykkelig lovhjemmel, hvilket der ikke

på nuværende tidspunkt findes i CPR-loven. En kommune kan således ikke

anvende en eventuel adgang til indkomstregisteret efter anden lovgivning til

UDKAST

brug for en sag om bopælsregistrering i CPR. Som ligeledes anført under

punkt 3.1.2.1. kan en kommune

–

når bortses fra terminaladgang

–

efter

gældende ret, navnlig databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven, forespørge Skatteforvaltningen, om der for nærmere bestemte personer

har været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller 6 måneder. Tilsvarende kan

en kommune også efter gældende ret anvende oplysninger fra indkomstre-

gistret, som kommunen har indhentet til brug for kontrol i f.eks. sociale

ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 5, til brug for behandlin-

gen af en bopælssag efter CPR-loven.

På den baggrund udsendte det daværende Social

–

og Indenrigsministerium

den 26. januar 2021 et præciserende orienteringsbrev nr. 2021/1 til kommu-

nerne om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes

kontrol med korrekt bopælsregistrering, og de muligheder der er herfor efter

gældende ret.

Ministeriet orienterede i brevet om, at kommunerne ikke kan få terminalad-

gang til indkomstregistret til brug for kommunens behandling af CPR-sager,

men at en kommune f.eks. kan forespørge Skatteforvaltningen, om der for

nærmere bestemte personer har været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller

6 måneder. Ministeriet orienterede ligeledes om, at en kommune kan an-

vende oplysninger fra indkomstregistret, som kommunen har indhentet til

brug for kontrol i f.eks. sociale ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11

a, stk. 5, i en bopælssag. Ligeledes orienterede ministeriet om, at i alle til-

fælde skal formålsbegrænsningsprincippet i databeskyttelsesforordningens

art. 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5 iagttages ved indhentelse

og videregivelse af oplysninger fra indkomstregistret. Endelig orienterede

ministeriet om, at mulighederne og rammerne for brug af indkomstregistret

vil blive overvejet i arbejdsgruppen om kvaliteten af bopælsregistreringen i

CPR.

På grund af CPR’s funktion som grundregister, hvis oplysninger i vidt om-

fang umiddelbart lægges til grund i den offentlige administration, er det væ-

sentligt, at kommunerne har de nødvendige kontrolredskaber til deres op-

gave med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

Det vil lette kommunernes arbejde i sager om kontrol af bopælsregistrering,

at kommunen selv kan indhente oplysninger fra indkomstregisteret fremfor

at skulle anmode Skatteforvaltningen herom. Det vil herudover lette Skatte-

forvaltningens arbejde, hvis kommunerne selv kan indhente oplysninger fra

indkomstregisteret.

UDKAST

Ministeriet finder på den baggrund, at der bør tilvejebringes lovhjemmel i

CPR-loven til, at kommunerne får terminaladgang til indkomstregisteret til

brug i sager om bopælsregistrering i CPR.

Ministeriet har herved også henset til, at en sådan udvidelse af kommuner-

nes kontrolredskaber

–

der har været efterspurgt af kommunerne

–

vil med-

virke til at understøtte den samtidigt hermed foreslåede lovfæstelse af kom-

munernes pligt til at sikre en forebyggende og kontrollerende indsats og der-

med på flere måder understøtte formålet med at sikre kvaliteten i bopælsre-

gistreringen i CPR.

Kommunerne vil kunne anvende adgangen dertil som led i behandlingen af

en enkelt sag eller som led i en generel kontrol.

3.1.2.4. Den foreslåede ordning

Forslaget om at tilvejebringe adgang for kommunerne til at få terminalad-

gang til indkomstregisteret til brug for kommunernes varetagelse af opgaven

med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR foreslås gennemført ved, at

der indsættes en specifik hjemmel hertil i CPR-lovens § 10.

Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen til brug for be-

handlingen af sager efter kapitel 3-6 om bopælsregistrering i CPR få termi-

naladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomst-

Oplysninger, der vil være relevante at indhente fra indkomstregisteret til

brug for en sag om bopælsregistrering i CPR, vil være oplysninger om ind-

tægtsforhold, som f.eks. kan vise, at en person har været uden indtægt i en

vis periode, hvilket særligt for f.eks. udenlandske arbejdstagere kan give en

formodning om, at den pågældende ikke længere opholder sig her i landet.

Det kan herudover være relevant at indhente oplysninger om vedkommen-

des arbejdsgiver eller sidste aktuelle arbejdsgiver med henblik på at kunne

rette henvendelse til vedkommende i medfør af den i lovforslagets § 1, nr.

3, foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 4.

Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller

som led i en generel søgning til brug for kontrol.

UDKAST

Med forslaget vil der blive behandlet personoplysninger omfattet af lov om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018)

og forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger m.v.

(databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016).

Der vil være tale om oplysninger om navn og kontaktoplysninger på arbejds-

giver og oplysninger om indtægtsforhold, dvs. private økonomiske forhold,

som alle er almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6. Behandlingen heraf vurderes at være omfattet af data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysnin-

ger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig til udførelse af

en opgave i samfundets interesse eller henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Indenrigs- og Boligministeriet finder således, at den foreslåede behandling

kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelses-

forordningen, og at behandlingen er saglig og nødvendig og står i rimeligt

forhold til de mål, der forfølges med lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, med tilhørende bemærknin-

ger.

3.1.3. Kommunernes adgang til at afkræve oplysninger fra private til

brug for kontrol i sager om bopælsregistrering i CPR

3.1.3.1. Gældende ret

Et af formålene med CPR-loven er at sikre, at enhver folkeregistreres på den

adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig, jf. CPR-lovens

§ 1, nr. 3.

Kommunerne varetager efter CPR-lovens kapitel 3 opgaven med at sikre

korrekt bopælsregistrering i CPR.

CPR-lovens § 6 fastlægger principperne for kommunalbestyrelsens bopæls-

registrering. Det er bestemt i CPR-lovens § 6, stk. 3, at kommunalbestyrel-

sen afgør, om en anmeldt flytning opfylder betingelserne for at blive regi-

streret i CPR, jf. kapitel 4-6. Kommunalbestyrelsen må ikke registrere en

UDKAST

person på en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende bor eller

opholder sig der, jf. § 6, stk. 1 og 2, men skal først undersøge sagen, herun-

der ved anvendelse af reglerne i § 10, stk. 2 og 3. Kommunalbestyrelsen kan

anvende bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2, ved enhver anmeldelse af flytning

til en adresse, hvor der i forvejen er registreret andre.

I CPR-lovens § 10, stk. 1, er det bestemt, at en kommunalbestyrelse, der får

en formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal un-

dersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Undersøgelsen foretages af den

kommunalbestyrelse, hvor vedkommende er forkert registreret, medmindre

der kendes en bestemt adresse i en anden kommune, hvor vedkommende

menes at opholde sig. I sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af

denne kommunalbestyrelse.

I CPR-lovens § 10, stk. 2, er det bestemt, at kommunalbestyrelsen til brug

for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de oplysninger, som

den har adgang til efter anden lovgivning, kan afkræve følgende oplysnin-

ger:

1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsfor-

hold.

2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes

ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejen-

dommen eller lejligheden.

3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter post-

loven, private tele- og forsyningsselskaber, private boligselskaber og -for-

eninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med hen-

blik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold.

I CPR-lovens § 10, stk. 3, er det bestemt, at kommunalbestyrelsen til brug

for undersøgelsen af en persons bopælsforhold kan indhente oplysninger i

elektronisk form fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan ind-

hentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel

søgning til brug for kontrol.

Den i CPR-lovens § 10, stk. 2, angivne regulering af, under hvilke omstæn-

digheder kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelsen af en persons bo-

pælsforhold må afkræve bestemte personer og virksomheder bestemte op-

lysninger, gælder således ikke for de oplysninger, kommunalbestyrelsen ef-

ter anden lovgivning har adgang til.

UDKAST

CPR-lovens § 10, stk. 2, fik sin nuværende udformning ved et ændringsfor-

slag til lovforslag L 3 om Det Centrale Personregister (Folketingstidende

1999-2000, Tillæg B, side 861). Ændringsforslaget (Folketingstidende

1999-2000, Tillæg B, side 862-864), var bl.a. baseret på de synspunkter, der

fremkom i forbindelse med en høring den 1. marts 2000 i Folketingets Kom-

munaludvalg om kommunernes adgang til kontrol contra borgernes ret til

beskyttelse af privatlivet. Under høringen anførte den daværende kontorchef

for Københavns Kommunes folkeregister, som af udvalget var inviteret til

at deltage i høringen, bl.a. et ønske om, at kommunerne kunne få adgang til

at kontakte arbejdsgivere med henblik på at få oplyst adressen på en ansat.

Den daværende kontorchef anførte herudover et ønske om at kunne indhente

bankkontoudtog fra pengeinstitutter.

Det er anført i bemærkningerne til ændringsforslaget (Folketingstidende

1999-2000, Tillæg B, side 862), at de foreslåede bestemmelser § 10, stk. 2

og 3, indebærer, at der kun sker en begrænset udvidelse af andre privates

pligt til under strafansvar at bidrage med oplysninger til kommunen til be-

lysning af en persons rette bopæl. Det er anført, at dette sker ved en udtryk-

kelig opregning af, hvilke private der ville blive omfattet af oplysningsplig-

ten i den nye foreslåede § 10, stk. 2, i bemærkningerne betegnet som en

”positivliste”.

Det er herudover anført i bemærkningerne til ændringsforslaget (Folketings-

tidende 1999-2000, Tillæg B, side 862), at ændringsforslaget bl.a. var base-

ret på de synspunkter, der fremkom i forbindelse med høringen i Folketin-

gets Kommunaludvalg. Det er også anført, at ændringsforslaget imødekom

de behov for kontrolmuligheder, der i den forbindelse var afdækket som

nødvendige for, at kommunerne kunne håndtere de daglige problemer med

forkerte adresseangivelser i relation til CPR-loven, samt at ændringsforsla-

get skulle sikre en balance mellem legitime kontrolhensyn på den ene side

og beskyttelsen af den enkelte borgers privatliv og personlige integritet - og

dermed retssikkerheden - på den anden side.

På baggrund af bemærkningerne til ændringsforslaget er det ministeriets op-

fattelse, at en kommune ud over de tilfælde, der er nævnt i CPR-lovens §

10, stk. 2, kan indsamle oplysninger til brug for undersøgelsen af en persons

bopælsforhold i det omfang, offentlige myndigheder efter forvaltningsloven

har pligt til at give kommunen oplysninger, jf. herved navnlig forvaltnings-

lovens § 31 og § 28.

UDKAST

Det er således

ministeriets opfattelse, at der med formuleringen ”ud over de

oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning” i

CPR-lovens

§ 10, stk. 2, dels henvises til den mulighed, som andre forvaltningsmyndig-

heder efter forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 2, har for at videregive oplys-

ninger til kommunen, dels henvises til kommunalbestyrelsens mulighed for

- som en del af den kommunale enhedsforvaltning - at anvende oplysninger,

som andre dele af kommunens enhedsforvaltning allerede er i besiddelse af

efter anden lovgivning, som f.eks. retssikkerhedsloven.

Det er herudover ministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen ikke har

adgang til at indhente oplysninger fra private til brug for behandlingen af en

bopælssag, ud over oplysninger fra de private anført i CPR-lovens § 10, stk.

Ministeriet lægger ved vurderingen heraf vægt på, at formålet med æn-

dringsforslaget i forhold til den oprindeligt foreslåede udformning af § 10,

stk. 2 og 3, ifølge de ovenfor anførte bemærkninger til ændringsforslaget,

var, at der kun skulle ske en begrænset udvidelse af privates pligt til under

strafansvar at bidrage med oplysninger til kommunen i en bopælssag, og at

dette skete ved en udtrykkelig opregning af, hvilke private der ville blive

omfattet af oplysningspligten i den nye foreslåede § 10, stk. 2, der blev be-

tegnet som en

”positivliste”.

Ministeriet lægger ved vurderingen herudover vægt på det i bemærknin-

gerne til ændringsforslaget anførte, hvorefter ændringsforslaget imødekom

de behov for kontrolmuligheder, der i den forbindelse var afdækket som

nødvendige for, at kommunerne kunne håndtere de daglige problemer med

forkerte adresseangivelser i relation til CPR-loven, samt at dette skulle sikre

en balance mellem legitime kontrolhensyn på den ene side og beskyttelsen

af den enkelte borgers privatliv og personlige integritet - og dermed retssik-

kerheden - på den anden side.

Efter vedtagelsen af CPR-loven i 2000 opstod der behov for at afklare,

hvilke redskaber kommunerne kan anvende i forbindelse med fastlæggelse

af borgeres faktiske bopæl. Det daværende Indenrigsministerium udsendte

på den baggrund den 30. august 2001 et orienteringsbrev vedrørende folke-

registrering til samtlige kommunalbestyrelser, hvori det bl.a. er anført, at der

med CPR-lovens § 10, stk. 2, er gjort op med, at der ikke herudover må tages

kontakt til andre private. Det kan bemærkes, at det i orienteringsbrevet i

forlængelse heraf er oplyst, at kommunen således ikke må kontakte borge-

rens arbejdsgiver eller nabo, uanset om det oplyses, at denne ikke har pligt

UDKAST

til at svare. Der henvises til

www.cpr.dk,

lovgivning, orienteringsbreve til

kommunerne.

Denne fortolkning af CPR-lovens § 10, stk. 2, er siden blevet lagt til grund

ved ministeriets administration af CPR-loven.

Det fulgte herudover af § 2 i dagældende lov om behandling af personop-

lysninger (persondataloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 429 af 1. maj 2000

med senere ændringer, at regler om behandling af personoplysninger i anden

lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for

reglerne i denne lov. Forslaget til lov om Det Centrale Personregister blev

behandlet og vedtaget af Folketinget sideløbende med Folketingets behand-

ling og vedtagelse af forslag til lov om behandling af personoplysninger.

Det er også på den baggrund ministeriets opfattelse, at det ikke med vedta-

gelsen af CPR-loven var tilsigtet, at en kommune herudover efter bestem-

melserne i den dagældende persondatalov skulle kunne indhente oplysnin-

ger fra andre private end de i CPR-lovens § 10, stk. 2, anførte. Dette gælder

uanset, om det samtidig oplyses, at vedkommende person ikke har pligt til

at svare.

Der er således efter ministeriets opfattelse ikke i dag hjemmel til, at kom-

munerne kan rette henvendelse til andre private end de i CPR-lovens § 10,

stk. 2, nr. 2 og 3, udtrykkeligt anførte til brug for oplysning af en sag ved-

rørende bopælsregistrering i CPR.

Den daværende økonomi- og indenrigsminister har i besvarelsen den 27.

oktober 2017 af spørgsmål nr. 2 (alm. del) stillet af Folketingets daværende

Social-, Indenrigs- og Børneudvalg efter ønske fra Susanne Eilersen (DF),

samt besvarelsen den 5. december 2017 af spørgsmål nr. 68 (alm. del) stillet

af Folketingets daværende Social-, Indenrigs- og Børneudvalg efter ønske

fra Peter Skaarup (DF) tilkendegivet ovenstående opfattelse af, hvilke mu-

ligheder kommunerne har for at rette henvendelse til private i sager om bo-

pælsregistrering i CPR.

Efter CPR-lovens § 57, stk. 1, er der bl.a. fastsat bødestraf for den, der for-

sætligt eller ved grov uagtsomhed anmelder en flytning for sent, ligesom der

er fastsat bødestraf for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undla-

der at afgive oplysninger efter CPR-lovens § 10, stk. 2 og 3, eller afgiver

urigtige oplysninger efter CPR-lovens § 10, stk. 2, nr. 2.

UDKAST

Efter CPR-lovens § 57, stk. 2, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Efter CPR-lovens § 58, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilkendegive ved-

kommende, at en overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 57, stk.

1, nr. 1-3 og nr. 5, kan afgøres uden retlig forfølgelse, såfremt denne erken-

der sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere

angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivel-

sen angivet bøde til kommunens kasse.

Efter CPR-lovens § 58, stk. 2, finder bestemmelserne i retsplejeloven om

indholdet af et anklageskrift tilsvarende anvendelse på en tilkendegivelse

efter § 58, stk. 1.

3.1.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Det er anført i VIVE’s rapport om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR,

at kommunerne til brug for behandlingen af en sag om bopælsregistrering i

CPR har udtrykt ønske om at kunne rette henvendelse til vedkommendes

arbejdsgiver og få oplyst, hvilken adresse arbejdsgiveren har registreret på

den pågældende. Det er herudover anført, at kommunerne ønsker at kunne

rette henvendelse til et pengeinstitut og få udleveret bankkontooplysninger

på vedkommende person.

Arbejdsgruppen, som fik til opgave at undersøge kvaliteten af bopælsregi-

streringen i CPR, anerkender, at adresseoplysninger fra en arbejdsgiver og

adgang til at indhente bankkontoudtog kan bidrage til oplysningen af en sag

om bopælsregistrering i CPR, og arbejdsgruppen har på den baggrund an-

befalet, at det afklares politisk, om der skal tilvejebringes særskilt hjemmel

dertil i CPR-loven.

3.1.3.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Indenrigs- og Boligministeriet finder, at der bør tilvejebringes hjemmel til,

at kommunerne i et vist omfang får adgang til at afkræve oplysninger fra

arbejdsgivere og pengeinstituttet til brug for kontrol i sager om bopælsregi-

strering i CPR.

CPR’s oplysninger om bopæl

lægges i mange sammenhænge umiddelbart

til grund ved administration på forskellige ydelsesområder, hvor det kan

være relevant, hvor den pågældende person bor, og om vedkommende bor

alene. Det gælder f.eks. udbetaling af børne- og ungeydelse, ordinært bør-

UDKAST

netilskud til forælder som enlig, fastlæggelse af transportfradrag efter skat-

telovgivningen, udebetaling af statens uddannelsesstøtte som udeboende, li-

gesom oplysningerne anvendes ved administration af valglovgivningen,

samt som et element i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Bopælsregistrering i CPR giver herudover efter sundhedslovens § 7 ret til

lovens ydelser. Ved en stillingtagen til, hvilken kommune der efter retssik-

kerhedslovens § 9 er handlekommune for en person, lægges der tillige vægt

på vedkommendes bopælsregistrering i CPR.

Herudover lægges det på andre særlovsområder, hvor det er relevant, om en

person har opholdt sig her i landet, som udgangspunkt til grund, at en person

har opholdt sig her i landet, hvis vedkommende har været bopælsregistreret

i CPR, f.eks. ved beregningen af optjening af pension og ved stillingtagen

til forlængelse af en opholdstilladelse eller opnåelse af dansk statsborger-

skab.

Det er således - uanset om en person er modtager af en social ydelse - væ-

sentligt at sikre, at vedkommende er korrekt bopælsregisteret i CPR.

Baggrunden for kommunernes ønske om at kunne rette henvendelse til en

persons arbejdsgiver er, at det forventes, at en arbejdsgiver ofte vil have

kendskab til den ansattes reelle opholdsadresse. Oplysninger om, hvilken

adresse en arbejdsgiver har registreret på en person, kan f. eks. være relevant

i en sag, hvor en person er registreret som værende uden fast bopæl i CPR,

er registreret på en adresse i en mindre bolig sammen med en række andre

personer eller er registreret i bolig, der ligger langt fra vedkommendes ar-

bejde, men hvor kommunen har en formodning om, at vedkommende reelt

opholder sig på en bestemt anden adresse her i landet, f.eks. på adressen

hvor vedkommendes tidligere samlever og børn er registreret. Det kan også

være sager, hvor kommunen har en formodning om, at en udenlandsk ar-

bejdstager efter et tidligere kortevarende ansættelsesforhold her i landet ikke

længere opholder sig her i landet, f.eks. au-pairs eller sæsonarbejdere, men

hvor kommunen har en forventning om, at den tidligere arbejdsgiver er be-

kendt med, om vedkommende er udrejst.

For så vidt angår ønsket om at kunne indhente bankkontooplysninger kan

disse - også på baggrund af ministeriets erfaring fra ministeriets klagesags-

behandling over kommunernes afgørelser om bopælsregistrering i CPR -

være af væsentlig betydning i sager om registrering af udrejse, hvor en kom-

mune har en formodning om, at en person opholder sig så meget i udlandet,

UDKAST

at vedkommende skal være registreret som udrejst i CPR, men hvor den på-

gældende person overfor kommunen gør gældende, at vedkommende op-

holder sig her i landet. I en sådan situation kan bankkontoudskrifter, der

viser et dagligt forbrug henholdsvis hævninger i udlandet eller et manglende

brug af et kontokort til betaling af daglige fornødenheder her i landet, un-

derstøtte kommunens formodning om, at personen opholder sig i udlandet i

et sådant omfang, at denne skal være registreret som udrejst i CPR. Bank-

kontooplysninger kan på samme måde være relevante ved en sag om regi-

strering af indrejse eller annullation heraf.

Bankkontooplysninger kan endvidere være væsentlige i sager vedrørende

indenlandske flytninger, hvor en person angiver at bo på én adresse, men

hvor oplysningerne om vedkommendes hævninger viser, at vedkommende

løbende anvender sit bankkort i en anden del af landet i nærheden af en

adresse, hvor kommunen har en formodning om, at vedkommende reelt bor,

hvorimod vedkommende ikke anvender sit bankkort i det område, hvor den

pågældende er registreret med bopæl i CPR.

Tilvejebringelse af adgang for kommunerne til at kunne rette henvendelse

til en arbejdsgiver for at få oplyst adressen på en ansat og adgang til at ind-

hente bankkontoudtog fra pengeinstitutter vil således efter ministeriets op-

fattelse kunne bidrage til at belyse en sag om bopælsregistrering i CPR med

henblik på at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

Indenrigs- og Boligministeriet finder på den baggrund, at der i et vist om-

fang bør tilvejebringes hjemmel til at indhente sådanne oplysninger ved en

ændring af CPR-loven.

Blandt andet under hensyn til, at en arbejdsgiver derved vil blive bekendt

med, at kommunen undersøger den ansattes bopælsforhold, og under hensyn

til, at bankkontoudtog ikke er afgørende i alle sager om bopælsregistrering

i CPR, finder ministeriet det hensigtsmæssigt i et vist omfang at begrænse

kommunernes adgang til at indhente disse oplysningerne.

Ministeriet finder således, at den foreslåede adgang til at indhente sådanne

oplysninger alene skal gælde i situationer, hvor oplysninger, som kommu-

nalbestyrelsen har adgang til efter anden lovgivning, eller som kommunal-

bestyrelsen har indhentet efter stk. 2, og det foreslåede nye stk. 3, ikke med-

fører en afklaring af vedkommende persons bopælsforhold, som kan danne

grundlag for en afgørelse herom. Ministeriet finder endvidere, at adgangen

UDKAST

alene skal gælde i de tilfælde, hvor sådanne oplysninger kan medvirke til at

fastlægge den pågældendes bopælsforhold.

Ministeriet finder, at oplysningerne skal kunne indhentes uden samtykke fra

den person, hvis bopælsforhold undersøges. For så vidt angår adgangen til

at kunne kontakte en arbejdsgiver er det ministeriets opfattelse, at det i mod-

sat fald må antages, at formålet

–

at afdække den pågældende borgers bo-

pælsforhold

–

ville forspildes.

Ministeriet finder herudover, at der i bødebestemmelsen i CPR-lovens § 57

bør tilvejebringes hjemmel til, at arbejdsgivere og pengeinstitutter

–

i lighed

med de øvrige private, der efter CPR-lovens § 10, stk. 2, har pligt til at afgive

oplysninger til kommunen

–

kan pålægges en bøde for forsætligt eller ved

grov uagtsomhed at undlade at afgive oplysninger til kommunen.

3.1.3.4. Den foreslåede ordning

Med forslaget foreslås det, at der tilvejebringes hjemmel til, at en kommune

uden samtykke fra den, hvis bopælsforhold undersøges, kan indhente oplys-

ninger om vedkommendes bopælsforhold fra vedkommendes arbejdsgiver

henholdsvis kontoudskrifter fra vedkommendes pengeinstitut, i det omfang

sådanne oplysninger kan medvirke til at fastlægge den pågældendes bopæls-

forhold. Det foreslås, at er den registrerede ikke i et aktuelt ansættelsesfor-

hold, kan kommunen indhente oplysningerne fra vedkommendes seneste ar-

bejdsgiver.

Det foreslås, at den foreslåede adgang til at indhente sådanne oplysninger

gøres betinget af, at de oplysninger, som kommunen har adgang til efter

anden lovgivning, eller som kommunen har indhentet efter CPR-lovens §

10, stk. 2, eller det forslåede nye stk. 3, ikke medfører en afklaring af ved-

kommendes bopælsforhold, som kan danne grundlag for en afgørelse

herom.

Med den foreslåede adgang normeres kommunens sagsbehandling, således

at kommunen skal have udtømt de muligheder, kommunen har for at oplyse

sagen efter CPR-lovens § 10, stk. 2 og det foreslåede nye stk. 3, før kom-

munen kan bringe den foreslåede adgang til at indhente oplysninger efter §

10, stk. 4, i anvendelse.

Kun såfremt kommunen - efter at have oplyst sagen efter CPR-lovens § 10,

stk. 2 og det foreslåede nye stk. 3 - finder, at der fortsat er tvivl om en per-

sons bopælsregistrering i CPR, således at der ikke på det foreliggende

UDKAST

grundlag kan træffes afgørelse herom, kan kommunen benytte adgangen til

at rette henvendelse til den pågældendes arbejdsgiver eller bede den pågæl-

dendes pengeinstitut om at fremsende bankkontoudtog.

Med forslaget foreslås det herudover, at der i bødebestemmelsen i CPR-lo-

vens § 57 tilvejebringes hjemmel til, at arbejdsgivere og pengeinstitutter kan

pålægges en bøde for forsætligt eller ved grov uagtsomhed at undlade at

afgive oplysninger til kommunen. Derved får kommunen tillige mulighed

for at udstede et bødeforlæg efter CPR-lovens § 58.

Med forslaget vil der blive behandlet personoplysninger omfattet af lov om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018)

og forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger m.v.

(databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016).

Der vil være tale om oplysninger om adresse, pengeinstitut og private øko-

nomiske forhold samt oplysninger om arbejdsgiver, som er almindelige per-

sonoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Be-

handlingen heraf vurderes at være omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger lovligt kan behand-

les, hvis behandlingen er nødvendig til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den data-

ansvarlige har fået pålagt.

Indenrigs- og Boligministeriet finder således, at den foreslåede behandling

kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelses-

forordningen, og at behandlingen er saglig og nødvendig og står i rimeligt

forhold til de mål, der forfølges med lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 6, med tilhørende be-

mærkninger.

3.1.4. Lovfæstelse af kommunernes forpligtelse til en forebyggende og

kontrollerende indsats med henblik på at sikre korrekt bopælsregistre-

ring i CPR

3.1.4.1. Gældende ret

UDKAST

Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, varetager kommunerne behandlingen af flytte-

anmeldelser og skal i den forbindelse sikre, at der ikke sker registrering i

CPR af en anmeldt flytning, hvis der er tvivl om, hvorvidt den anmeldte

flytning er korrekt.

Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, skal en kommunalbestyrelse, der får en for-

modning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, undersøge sa-

gen for at rette eventuelle fejl.

Det er herudover fast antaget, at kommunerne på ulovbestemt grundlag er

forpligtede til at varetage både en forebyggende og kontrollerende indsats

for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

For at forebygge ukorrekte bopælsregistreringer skal kommunerne tilrette-

lægge sagsgange og procedurer, der sikrer, at kommunerne i så høj grad som

muligt bliver opmærksomme på, om der er forhold, der generelt giver en

sådan tvivl om, hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt, at denne skal un-

dersøges nærmere før kommunens accept heraf.

Kommunerne anvender i vid udstrækning det kommunale flyttesystem E-

flyt til behandlingen af flytteanmeldelser, og kommunerne kan i E-flyt på

baggrund af generelle erfaringer opsætte kriterier for, hvornår en anmeldt

flytning skal udtages til nærmere sagsbehandling. Som eksempler på for-

hold, der kan give anledning til generel tvivl om, hvorvidt en flytning er

korrekt, kan nævnes en anmeldelse af flytning til en bolig, hvor der i forve-

jen er tilmeldt så mange andre personer, at det skaber tvivl om den anmeldte

flytning, anmeldelse af flytning til en erhvervsejendom eller anmeldelse af

flytning til en bolig, hvor der løbende er hyppige til- og frameldinger.

Som et eksempel på en anden form for forebyggende indsats kan nævnes

information om reglerne for registrering af udrejse og pligten til anmeldelse

heraf inden udrejsen, allerede når kommunen i forbindelse med vedkom-

mendes anmeldelse af indrejse er i kontakt med den pågældende person, og

denne skal opholde sig her i landet i en kortere periode. Herudover kan kom-

munen i forbindelse med registrering af indrejse benytte sig af CPR-lovgiv-

ningens muligheder for at registrere en fremtidig udrejse, som anført under

pkt. 3.1.1.2.

Ud over den forebyggende indsats er en kommune forpligtet til at varetage

en generel kontrollerende indsats på områder, som kommunen erfarings-

UDKAST

mæssigt ved kan give anledning til formodninger om ukorrekte bopælsregi-

streringer i CPR. Som eksempler herpå kan nævnes en generel kontrol med,

at udenlandske studerende og arbejdstagere på kortevarende ophold her i

landet bliver registreret som udrejst i CPR henholdsvis kontrol af, om per-

soner er berettigede til at være registreret med bopæl i deres sommerhus hele

året.

Som en følge af det kommunale selvstyre tilrettelægger kommunerne selv

den forebyggende og kontrollerende indsats med henblik på at sikre korrekt

bopælsregistrering i CPR.

I et brev af 23. april 2019 til alle landets borgmestre fra den daværende øko-

nomi- og indenrigsminister indskærpede ministeren kommunernes forplig-

telse til i tilrettelæggelsen af den forebyggende og kontrollerende indsats i

forhold at sikre korrekte bopælsregistreringer i CPR at have fokus på typer

af sager, der erfaringsmæssigt giver anledning til formodninger om fejlregi-

streringer. Det blev i brevet bl.a. tilkendegivet, at en acceptabel, løbende

kontrolindsats efter det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums op-

fattelse vil indebære, at kommunen som minimum hver 3 måned kontrolle-

rer bopælsregistreringen i CPR

–

herunder særligt for så vidt angår uden-

landske studerende og arbejdstagere, som erfaringsmæssigt ofte giver an-

ledning til fejlregistreringer.

3.1.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

I VIVE’s rapport

om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR er det anført,

at det er indtrykket fra VIVE´s interviewundersøgelse, at oplevelsen af et

politisk mandat til at forfølge bopælsregistreringsopgaven i CPR kan have

en positiv betydning for opgavens udførelse, herunder i hvilket omfang bor-

gernes egne flytteanmeldelser kontrolleres. Det er anført, at dette også blev

påpeget i rapporten fra Implement Consulting Group fra 2018, som er nævnt

under punkt 2. Det er anført i VIVE’s rapport, at det samme rimeligvis gæl-

der de ressourcemæssige tildelinger til opgavens løsning.

Det er i VIVE´s rapport anført, at det i nogle kommunale interview blev

nævnt, at der er stor politisk opmærksomhed på området, og det blev nævnt,

at den daværende økonomi- og indenrigsministers brev til kommunerne af

23. april 2019, samt den større opmærksomhed på området forud for refor-

men af det kommunale udlignings- og tilskudssystem har medført større po-

litisk bevågenhed på området internt i kommunerne. Det er anført, at inter-

viewene dog overordnet set indikerer en politisk og ledelsesmæssig vilje i

UDKAST

mange kommuner til at investere i at have et bopælsregister af høj kvalitet

–

ikke mindst på grund af de mange afledte effekter, som registret har på

kommunens øvrige opgavevaretagelse.

Det er andet steds i VIVE’s rapport anført, at nogle kommuner på kontrol-

området har økonomiske målsætninger for, hvor mange midler der hvert år

skal identificeres i form af bl.a. tilbagebetalingskrav i forbindelse med ydel-

ser, som er modtaget med urette.

I VIVE’s rapport er det herudover anført, at kommunerne i dag har en hand-

lepligt vedrørende afklaring af tvivlsspørgsmål om en persons bopælsoplys-

ninger, men at handlepligten ikke omfatter det mere forebyggende arbejde

med eksempelvis systematisk at udtage en større del eller eventuelt alle flyt-

teanmeldelser til kontrol. Det er anført, at hvis det ud fra en samlet vurdering

findes ønskværdigt og nødvendigt, at kvaliteten i bopælsregistreringen for-

bedres, kan det være en mulighed at indskrive en sådan handlepligt i selve

lovteksten.

Arbejdsgruppen, som fik til opgave at undersøge kvaliteten af bopælsregi-

streringen i CPR, har på baggrund af VIVE’s rapport anbefalet, at det nær-

mere overvejes, om der er behov for at præcisere kommunernes pligt til både

det forebyggede og kontrollerende arbejde i forbindelse med varetagelsen

af opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR. KL, som har væ-

ret repræsenteret i arbejdsgruppen, har bemærket, at KL under hensyn til, at

VIVE’s rapport viser et meget positivt billede af kommunernes varetagelse

af CPR opgaven, vurderer, at der ikke er behov for en sådan præcisering.

3.1.4.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Indenrigs- og Boligministeriet er enigt med KL i, at VIVE’s rapport om

kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR viser et overvejende positivt bil-

lede af kommunernes varetagelse af opgaven med at sikre korrekt bopæls-

registrering i CPR. Ministeriet finder i lyset heraf, at der skal foreligge mere

tungtvejende grunde, der taler for at lovfæste kommunernes pligt til en fo-

rebyggede og kontrollerende indsats for så vidt angår bopælsregistreringen

i CPR.

VIVE peger i rapporten på den betydning, det har for løsningen af bopæls-

registreringsopgaven, at det er både politisk mandat til at føre kontrol og

ledelsesmæssig opmærksomhed på opgaven i kommunerne. Det er i rappor-

ten bl.a. anført, at det i VIVE´s interview med nogle af de hertil udvalgte

kommuner fra kommunal side er peget på, at politisk opmærksomhed, bl.a.

UDKAST

som følge af fokus på korrekte registreringer i bl.a. CPR i forbindelse med

det kommunale tilskuds- og udligningssystem, har betydet, at der er tilført

ressourcer til opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering i kommunen.

Det er dog også anført i rapporten, at interviewene overordnet set indikerer

en politisk og ledelsesmæssige vilje i mange kommuner til at investere i høj

kvalitet i bopælsregistreringen i CPR

–

ikke mindst på grund af de mange

afledte effekter, som registret har på kommunens øvrige opgavevaretagelse.

Det er ydermere anført i VIVE´s rapport, at nogle kommuner på kontrolom-

rådet har økonomiske mål for, hvor mange midler kommunernes kontrol-

indsats skal sikre i form af bl.a. tilbagebetalingskrav i forhold til ydelser,

som er modtaget med urette.

Disse omstændigheder, som er afdækket gennem VIVE´s undersøgelse, har-

monerer i vid udstrækning med de omstændigheder, som blev afdækket i

rapporten af 20. december 2018 fra Implement Consulting Group om kom-

munernes registrering af udrejste udlændinge, som er nævnt under pkt. 2.

Den heri foretagne kortlægning viser, at kommunernes kontrol med bopæls-

registreringen som hovedregel tilgås fra et ydelsesperspektiv, og at validite-

ten i kommunernes registrering har sammenhæng med, hvilket kontroltryk

der ledelsesmæssigt og politisk er opbakning til at udøve over for borgerne,

hvor mange ressourcer, der stilledes til rådighed for registreringsarbejdet,

og hvilke processer og arbejdsgange kommunen har mulighed for at tage i

anvendelse for at sikre korrekt bopælsregistrering. Det er herudover i rap-

porten om forskelligheder vedrørende praksis for kommunernes oprydning

og screening anført, at et mindretal af kommunerne foretager regelmæssig

oprydning i bopælsregistreringer bl.a. ved at gennemgå returnerede valg-

kort, bopælsregistreringer på kollegier, boligforeninger, adresser med

mange bopælsregistrerede, forsvundne personer samt personer med ukendt

adresse.

Rapporterne fra VIVE og Implement Consulting Croup viser således, at der

er forskelle i kommunernes varetagelse af den forebyggende og kontrolle-

rende indsats, og peger på, at kontrolindsatsen kan være afhængig af, om

der er et økonomisk incitament herfor henholdsvis et politisk og ledelses-

mæssigt fokus på kvaliteten af opgavevaretagelsen.

En lovfæstelse af den kommunale forpligtelse til at varetage både den fore-

byggende og kontrollerede indsats for at sikre korrekt bopælsregistrering i

UDKAST

CPR vil efter ministeriets opfattelse understøtte vigtigheden af kommuner-

nes vedvarende fokus på høj kvalitet i bopælsregistreringen, også i situatio-

ner, hvor der ikke er et direkte økonomisk incitament for kommunen.

På den baggrund og henset til den betydning, bopælsregistreringen på

mange offentlige forvaltningsområder i stigende grad tillægges, finder mi-

nisteriet efter en samlet vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at

lovfæste kommunernes forpligtelse til at sikre korrekt bopælsregistrering i

CPR, således at denne forpligtelse udtrykkeligt fremgår af loven. Derved

tydeliggøres forpligtelsen over for kommunerne, og samtidig bliver bor-

gerne bekendt hermed, hvilket samlet set må forventes at have en positiv

effekt på kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at kommunernes pligt til den forebyg-

gende og kontrollerende indsats for at sikre korrekt bopælsregistrering lov-

fæstes.

3.1.4.4. Den foreslåede ordning

Forslaget om at lovfæste kommunernes forpligtelse til at varetage den fore-

byggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering

i CPR foreslås gennemført ved, at der i CPR-lovens kapitel 3 indsættes en

ny bestemmelse § 10 a, hvorefter kommunalbestyrelsen varetager den fore-

byggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering

i CPR.

Forslaget er en lovfæstelse af den allerede

–

på ulovbestemt grundlag - gæl-

dende kommunale forpligtelse til at varetage en forebyggende og kontrolle-

rende indsats. Forslaget er således ikke udtryk for en ændring af gældende

ret, men en lovfæstelse af den allerede gældende retstilstand. Som tilfældet

er i dag, vil kommunerne således også fremover under hensyn til det kom-

munale selvstyre selv skulle tilrettelægge opgaven med at varetage den fo-

rebyggende og kontrollerende indsats.

Som anført i afsnit 3.1.4.1. har den daværende økonomi- og indenrigsmini-

ster i et brev af 23. april 2019 til landet borgmestre bl.a. tilkendegivet nogle

minimumsstandarder for kommunernes tilrettelæggelse af den forebyg-

gende og kontrollerende indsats. Det er i brevet bl.a. tilkendegivet, at en

acceptabel løbende kontrolindsats efter det daværende Økonomi- og Inden-

rigsministeriums opfattelse indebærer, at kommunen som minimum hver 3.

måned kontrollerer bopælsregistreringen i CPR

–

herunder særligt for så

vidt angår udenlandske studerende og arbejdstagere.

UDKAST

Det er således Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at kommunerne

allerede efter gældende ret

–

på ulovbestemt grundlag

–

ikke er fuldstændigt

fritstillet i forhold til tilrettelæggelsen af den forebyggende og kontrolle-

rende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, men er under-

lagt visse minimumsstandarder for tilrettelæggelse af opgaven, som har til

formål at sikre, at CPR vedvarende er korrekt udvisende i forhold til bo-

pælsregistrering af personer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhørende bemærknin-

ger.

3.2. Øvrige forslag

3.2.1. Adgang til at registrere Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østje-

rusalem i CPR som fødselsregistreringssted

3.2.1.1. Gældende ret

Efter CPR-lovens § 4, stk. 1, registreres enhver med et personnummer tildelt

efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af stk. 9, med de

oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

I bilag 1 til CPR-loven, der fastlægger dataindholdet i CPR, er følgende an-

ført om registrering af fødested i CPR, jf. bilag 1, nr. 4:

”Fødselsregistreringsoplysninger: Fødselsregistreringssted, dvs. aktuelle

navn for sogn eller fødeland, eventuel verdensdel, hvor registrerede oplys-

ninger findes, samt fødselsdato og køn. Tidligere fødselsregistreringsoplys-

ninger bevares i CPR (historisk).”

Bilaget til CPR-loven har status af lov.

Efter den gældende affattelse af bilag 1, nr. 4, til CPR-loven forstås således

ved fødselsregistreringssted det ”aktuelle navn for sogn eller fødeland,

eventuel verdensdel, hvor registrerede oplysninger findes”.

Bilag 1 til CPR-loven fik sin nuværende udformning ved CPR-loven fra år

2000. Der er ikke i forarbejderne til CPR-loven, jf. FT 1999-2000, Tillæg

A, L3 som fremsat, oplysninger til belysning af registrering af fødested i

CPR, men det er i de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, anført, at efter

den foreslåede bestemmelse kan der aldrig registreres flere oplysninger i

UDKAST

CPR end dem, der er angivet i bilag 1 til loven, jf. FT 1999-2000, Tillæg A,

L3 som fremsat, s. 41.

I ministeriets gældende vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregi-

strering er om registrering af fødested for personer født i udlandet bl.a. an-

ført, at der for personer født i udlandet som udgangspunkt registreres landet,

hvor fødslen har fundet sted. Hvis der fremsættes ønske om registrering af

en anden betegnelse end landenavnet, kan kommunen tilbyde i stedet at re-

gistrere en større geografisk enhed (verdensdel), der omfatter fødselsstedet,

og for hvilken der findes en myndighedskode. Myndighedskoderne kan ses

i CPR og på CPR-kontorets hjemmeside:

www.cpr.dk.

Det er anført, at stedbetegnelsen for fødsler både i Danmark og i udlandet

altid er den aktuelle betegnelse for det sted, hvor registreringsmyndigheden

befinder sig, og således ikke betegnelsen, der gjaldt på fødselsregistrerings-

tidspunktet.

Det er endvidere anført, at der i et særligt felt i CPR kaldet »fødestedstekst«

kan ske en supplering af oplysningerne om fødselsregistreringssted. Ligele-

des er anført, at en person, der er født i udlandet, hvis vedkommende har

bevaret den aktuelle landebetegnelse for fødselsregistreringsstedet, i føde-

stedsteksten kan få registreret en tidligere geografisk betegnelse for landet,

en nuværende eller tidligere betegnelse for en del af et land, eller en nuvæ-

rende eller tidligere betegnelse for en by. Som eksempler er nævnt, at Stor-

britannien som fødselsregistreringssted kan suppleres med Gibraltar som fø-

destedstekst, Israel suppleres med Palæstina eller med Jerusalem, og Polen

suppleres med Freistadt Danzig.

Det er anført, at registreringen i fødestedsteksten ofte vil blive videregivet

til de myndigheder, der fra CPR modtager oplysninger om fødselsregistre-

ringsstedet, således at myndigheden har mulighed for at anvende fødesteds-

teksten i stedet for fødselsregistreringsstedet, f.eks. på legitimationspapirer,

som udstedes af denne. Det er anført, at registreringen i fødestedsteksten

tidligere blev anvendt ved udstedelse af pas, hvis der blev fremsat ønske

herom, men at Rigspolitiet med virkning fra den 1. januar 2012 har besluttet

at anvende registreringen i feltet for fødselsregistreringssted ved udstedelse

af pas.

Den anførte bemærkning i ministeriets vejledning vedrørende muligheden

for at supplere Israel med Palæstina mv. er ordret gengivet i ministeriets

UDKAST

tidligere vejledninger om folkeregistreringer. Der er ikke oplyst nærmere

om baggrunden herfor eller om rækkevidden af det anførte.

CPR er rent teknisk indrettet således, at kommunernes registrering af fød-

selsregistreringsstedet sker i et særligt felt på grundlag af de koder og lan-

debetegnelser, som Indenrigs- og Boligministeriet har fastsat. Fødesteds-

tekstfeltet er derimod et fritekstfelt.

Efter den praksis, der gælder i dag for angivelse af fødselsregistreringssted

i CPR, skal et land anerkendes som stat af Danmark for at kunne angives

som fødselsregistreringssted. Et land vil derfor først blive tildelt en lande-

kode i CPR-systemet, hvis området anerkendes som en selvstændig stat af

Danmark. Som anført vil der i fødestedstekstfeltet, som er et fritekstfelt,

kunne ske en supplerende registrering vedrørende fødselsregistreringsste-

det, f.eks. en by, et område i en stat m.v.

Indenrigs- og Boligministeriet finder, at det giver anledning til tvivl, hvor-

ledes fødselsregistrering for personer født i Palæstina, dvs. Gaza, Vestbred-

den og Østjerusalem,

skal angives i feltet ”fødselsregistreringssted” i CPR,

idet det ikke ses at være muligt at angive et fødeland i overensstemmelse

med bilag 1 til CPR-loven. CPR-kontoret finder ikke, at det for personer,

som er født i Palæstina mv., i almindelighed kan anses for korrekt at angive

Israel som fødeland.

Omvendt er Palæstina ikke aktuelt folkeretligt anerkendt som en selvstæn-

dig stat af Danmark.

På baggrund af de oplysninger om praksis for angivelse af fødselsregistre-

ringssted i CPR, som er gengivet ovenfor, finder ministeriet det rigtigst ud

fra et forsigtighedsprincip at konkludere, at det vil kræve en ændring af

CPR-lovens bilag 1, såfremt Palæstina mv. skal kunne anføres som fødsels-

registreringssted i CPR med angivelse af en landekode.

3.2.1.2 Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

En række borgere af palæstinensisk herkomst har ved henvendelse til mini-

steriet udtrykt ønske om, at Palæstina kan registreres som fødested navnlig

i pas, men også i CPR, idet oplysninger om fødested rent teknisk hentes fra

CPR til brug for udstedelse af pas.

Fra politisk side har der været udtrykt utilfredshed med den gældende rets-

stilling. Spørgsmål om muligheden for at få Palæstina angivet som fødested

UDKAST

navnlig i pas, men også i CPR, har således været genstand for behandling i

Folketinget i forbindelse med samrådsspørgsmål C stillet den 5. oktober

2017 til

justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) , økonomi- og indenrigs-

minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)

og transport-, bygnings- og

boligminister Ole Birk Olesen

(LA), jf.

Folketinget 2017-2018, REU alm.

del, samrådsspørgsmål C, samt beslutningsforslag B 138, Folketinget 2018-

2019 (1. samling).

Der er endvidere den 21. juli 2020 fremsat et borgerforslag

”Stop diskrimi-

nation af palæstinensiskfødte danskere, så de kan anføre Palæstina som fød-

selsregistreringssted i deres pas og kørekort”. Borgerforslaget havde ved

dets slutdato den 17. januar 2021 4.424 støtter.

På baggrund af ovenstående sammenholdt med den omstændighed, at fød-

selsregistrering for så vidt angår personer, som er født i Palæstina, dvs.

Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, i dag giver anledning til en vis tvivl, jf.

herved oven for afsnit 3.2.1.1, har Indenrigs- og Boligministeriet i samar-

bejde med Rigspolitiet og Justitsministeriet overvejet forskellige løsnings-

modeller, der både tilgodeser borgernes ønske om at få anført et fødested i

passet, som de kan identificere sig med, og som sikrer den nødvendige sik-

kerhed og tillid til det danske passystem.

Det er Rigspolitiets vurdering, at det er uhensigtsmæssigt at hente oplysnin-

gerne fra fritekstfeltet ”Fødestedstekst”

i CPR til brug for udstedelse pas,

som Rigspolitiet gjorde frem til 2012, idet feltet ikke understøtter de system-

tekniske foranstaltninger, der sikrer korrekt og ensartet registrering på tværs

af systemerne. En sådan ordning vil herudover betyde, at pasproducenten

–

som er en privat virksomhed

–

vil skulle foretage opdateringer manuelt med

øget risiko for fejlregistrering.

Det er på den baggrund fundet, at den mest hensigtsmæssige løsning er at

tilvejebringe hjemmel i CPR-loven til, at Palæstina, Gaza, Vestbredden og

Østjerusalem kan registreres i CPR som fødested, såfremt disse områder kan

anses for den aktuelle betegnelse for det sted, hvor registrerede oplysninger

findes. Derved kan Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem anføres

som fødested med en landekode i CPR, så data herfra kan overføres auto-

matisk til pas.

Derved sikres, at de fremsatte ønsker til registrering af disse områder som

fødested i pas, men også i CPR efterkommes, samtidig med at det der sikres

ensartethed på tværs af systemerne i forhold til registrering af fødested.

UDKAST

Oplysninger om fødselsregistrering i CPR vil herudover kunne anvendes i

andre sammenhænge, hvor der aftages oplysninger fra CPR.

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til, at der som fødested i CPR kan

registreres Palæstina, Gaza, Vestbredden eller Østjerusalem foreslås gen-

nemført ved en ændring af CPR-lovens bilag 1, nr. 4, hvorved det anføres i

bilag 1, nr. 4, at Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem kan anføres

som fødselsregistreringssted i CPR, såfremt det sted, hvor registrerede op-

lysninger findes, kan henføres hertil.

Palæstina, dvs. Gaza og Vestbredden inklusiv Østjerusalem, afgrænses af

den våbenstilstandslinje, der blev trukket i 1949 i kølvandet på krigen i 1948

mellem Israel og en række arabiske lande. Definitionen af Palæstina i denne

lov er uden præjudice for andre spørgsmål vedrørende afgrænsningen af Pa-

læstina.

Fødested i udlandet registreres i CPR af kommunen, når en person bopæls-

registreres i CPR ved tilflytning fra udlandet. Fødested registreres herudover

i CPR af en myndighed, der tildeler en person et såkaldt administrativt per-

sonnummer, hvilket i en række tilfælde sker forud for vedkommendes bo-

pælsregistrering i CPR, f.eks. af Udlændingestyrelsen og SIRI ved medde-

lelse af opholdstilladelse.

Registrering af Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødested

i CPR vil på sædvanlig vis forudsætte, at vedkommende person kan godt-

gøre over for den myndighed, der skal registrere oplysninger om vedkom-

mende i CPR, at den pågældende er født i det relevante område.

Personer, der er født i de palæstinensiske selvstyreområder, vil således som

udgangspunkt skulle registreres i CPR med fødested som Palæstina, Gaza,

Vestbredden eller Østjerusalem. Hvis der fremsættes anmodning om regi-

strering af en anden betegnelse, kan kommunen tilbyde i stedet at registrere

en større geografisk enhed (verdensdel), der omfatter fødselsstedet, og for

hvilken der findes en myndighedskode. Det svarer til den gældende ordning

for registrering af fødested, som er gengivet i den gældende vejledning om

folkeregistrering, jf. herved afsnit 3.2.1.1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 med tilhørende bemærknin-

ger.

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget

vurderes samlet set ikke at få

økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser

af betydning for det offentlige. I forhold til de

forslag, der har sammenhæng med

den foretagne undersøgelse af kvaliteten

af bopælsregistreringen i CPR, er der tale om forslag, som først og fremmest

har positive konsekvenser for kommunerne, idet forslagene går ud på at give

kommunerne nogle flere redskaber i forhold til at oplyse sager, hvor der er

en formodning for, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret i CPR. Der

er tale om redskaber, som kommunerne har efterspurgt, og som kommu-

nerne i forvejen kender til gennem det eksisterende samarbejde med andre

kommuner i ICS-centrene, henholdsvis har erfaring med på området med

kontrol af ydelser. I forhold til forslaget om at give kommunerne mulighed

for at overlade opgaver til en anden kommune i et ICS vedrørende registre-

ring i CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes i forbindelse med anmeldelse

af en indrejse, vil dette forslag kunne indebære en administrativ lettelse for

de kommuner, som vælger at gøre brug af denne mulighed, idet forslaget

giver mulighed for at registrere en udrejse umiddelbart i tilfælde, hvor kom-

munerne i dag ofte efterfølgende bruger tid og ressourcer på at undersøge

og behandle udrejsesagen som følge af, at borgere, f.eks. udenlandske stu-

derende og arbejdstagere, glemmer at anmelde udrejsen. I forhold til forsla-

get om at regulere den kommunale pligt til en forebyggende og kontrolle-

rende indsats med henblik på at sikre korrekt bopælsregistrering er der tale

om at lovfæste en allerede eksisterende forpligtelse, hvilket ikke vurderes at

have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for

kommunerne.

I forhold til forslaget om at give mulighed for at få registreret Palæstina,

Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødselsregistreringssted i CPR

vurderes dette forslag ikke at have nævneværdige økonomiske konsekven-

ser eller implementeringskonsekvenser

af betydning for det offentlige. I

for-

hold til en myndigheds sagsbehandling i forbindelse med registrering af fø-

dested i CPR ved tildeling af personnummer bemærkes, at personer, som

f.eks. fremadrettet indrejser her til landet og i den forbindelse vil skulle re-

gistreres med et fødested i CPR, vil skulle registreres med en af de anførte

betegnelser, såfremt den aktuelle betegnelse for fødestedet kan henføres her-

til. Herudover må forventes, at en mindre personkreds vil have ønske om at

ændre deres registrering af fødested til en af de nævnte betegnelser ved hen-

vendelse herom til kommunerne.

UDKAST

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning opfylder forsla-

get princippet om klare og enkle regler, men forslaget opfylder ikke prin-

cippet om automatisk sagsbehandling, idet der i vidt omfang er tale om re-

gulering af processer, som indgår i allerede eksisterende sagsbehandlings-

procedurer i kommunerne, som ikke er baseret på automatiske sagsproces-

ser. I forhold til principperne om digital kommunikation henholdsvis tryg

og sikker datahåndtering giver forslagene ikke anledning til særskilte be-

mærkninger herom, idet det vil være de almindelige regler for sikker digital

kommunikation henholdsvis datahåndtering, som vil være gældende. De øv-

rige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for

forslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget forventes samlet set at medvirke til en forbedring af kvaliteten

i bopælsregistreringen i CPR. Den forbedrede datakvalitet forventes at have

visse mindre positive økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, som i vidt omfang aftager data om bl.a. bopæl fra CPR.

Forslaget om at give kommunerne mulighed for i visse tilfælde at indhente

oplysninger om kontoudtog fra pengeinstitutter henholdsvis oplysninger om

bopæl fra arbejdsgivere har konsekvenser for erhvervslivet, idet pengeinsti-

tutter og arbejdsgivere på kommunernes forespørgsel derved forpligtes til at

afgive sådanne oplysninger til kommunerne til belysning af en bopælssag.

Henset til, at adgangen for kommunerne til at indhente sådanne oplysninger

er begrænset til tilfælde, hvor de eksisterende muligheder i CPR-loven for

sagsoplysning ikke kan medvirke til en afklaring af en persons bopælsfor-

hold, og henset til, at de oplysninger, der er tale om at afgive, er relativt

enkle, og som for så vidt angår pengeinstitutter af en karakter, som er vel-

kendte fra det ydelsesmæssige kontrolområde, er det vurderingen, at forsla-

get ikke har nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser i

forhold til erhvervslivet mv.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforsla-

get medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekven-

ser vurderes [samlet] at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at borgere får mulighed for i et ICS at få behandlet en fremti-

dig udrejse i forbindelse med deres indrejse, forventes at have positive ad-

ministrative konsekvenser for disse borgere, der herved fritages for i forbin-

delse med den senere udrejse at anmelde denne til kommunen. Lovforslaget

er herved udtryk for god borgerservice over for en gruppe af borgere, f.eks.

udenlandske arbejdstagere og studerende, som kan opleve sproglige og for-

ståelsesmæssige barrierer i forhold til kravet om anmeldelse af udrejse i for-

bindelse med, at de pågældende fraflytter landet.

I forhold til forslaget om at give mulighed for at få registreret Palæstina,

Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødselsregistreringssted i CPR

vurderes dette forslag at have positive administrative konsekvenser for bor-

gere, hvis fødested kan henføres til et af disse områder, idet de pågældende

vil skulle registreres med en af de anførte betegnelser som fødested i CPR

og dermed også i deres pas, typisk i forbindelse med indrejse, ligesom det

må forventes, at en mindre personkreds vil have ønske om at ændre deres

registrering af fødested ved henvendelse herom til kommunerne. Forslaget

efterkommer bl.a. et ønske fra borgere, som er født i de pågældende områ-

der.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2021 til den 18. august

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ATP, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL- Danmarks Al-

mene Boliger, Borgerservice Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, FH- Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Finans Danmark, Institut for Menneskerettigheder,

KL og Rigsombudsmanden i Grønland.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Positive konsekvenser for kommu- Ingen af betydning

konsekvenser for nerne ved tilvejebringelse af yderli-

stat, kommuner gere kontrolredskaber i sager om bo-

og regioner

pælsregistrering i CPR, samt adgang

til delegation i visse udrejsesager.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Mindre administrative konsekvenser

i forbindelse med besvarelse af kom-

munernes anmodning om udlevering

af oplysninger arbejdsgivere og pen-

geinstitutter.

Administrative Positive konsekvenser forbundet med Ingen af betydning

konsekvenser for muligheden for anmelde en fremtidig

borgerne

udrejse samtidig med behandlingen i

et ICS af anmeldelse af indrejse. Her-

udover positive konsekvenser ved ad-

gangen til at få registreret Palæstina

m.m. i CPR som fødested.

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Nej

UDKAST

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, afgør kommunalbestyrelsen, om en anmeldt

flytning opfylder betingelserne for at blive registreret, jf. lovens kapitel 4-6.

Kommunalbestyrelsen må ikke registrere en person på en adresse, hvis der

er tvivl om, hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, jf. lovens §

6, stk. 1 og 2, men skal først undersøge sagen, herunder ved anvendelse af

reglerne i § 10, stk. 2 og 3. Kommunalbestyrelsen kan anvende bestemmel-

sen i § 10, stk. 2, nr. 2, ved enhver anmeldelse af flytning til en adresse, hvor

der i forvejen er registreret andre.

I CPR-lovens § 10, stk. 1, er det bestemt, at en kommunalbestyrelse, der får

en formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal un-

dersøge sagen for at rette eventuelle fejl.

I CPR-lovens § 10, stk. 2, er det bestemt, at kommunalbestyrelsen til brug

for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de oplysninger, som

den har adgang til efter anden lovgivning, kan afkræve følgende oplysnin-

ger:

1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsfor-

hold.

2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes

ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejen-

dommen eller lejligheden.

3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter post-

loven, private tele- og forsyningsselskaber, private boligselskaber og -for-

eninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med hen-

blik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold.

I CPR-lovens § 10, stk. 3, er det bestemt, at kommunalbestyrelsen til brug

for undersøgelsen af en persons bopælsforhold kan indhente oplysninger i

UDKAST

elektronisk form fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan ind-

hentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel

søgning til brug for kontrol.

Efter CPR-lovens § 12, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen nægte at modtage

flytteanmeldelser tidligere end 4 uger før den angivne flyttedato. Hvis kom-

munalbestyrelsen har en formodning om, at den anmeldte flytning ikke er

korrekt, kan den til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i § 10, stk. 2

og 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det i CPR-lovens § 10 at indsætte to

nye stykker som stk. 3 og 4, hvorved kommunernes får yderligere kontrol-

redskaber i sager om bopælsregistrering i CPR.

Efter det nye foreslåede stk. 3, vil kommunalbestyrelsen til brug for behand-

lingen af sager efter kapitel 3-6 om bopælsregistrering i CPR kunne få ter-

minaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et ind-

komstregister.

Efter det nye foreslåede stk. 4, vil kommunalbestyrelsen, hvis oplysninger,

som kommunalbestyrelsen har adgang til efter anden lovgivning, eller som

kommunalbestyrelsen har indhentet efter stk. 2 og 3, ikke medfører en af-

klaring af vedkommendes bopælsforhold, som kan danne grundlag for en

afgørelse herom, uden samtykke fra den, hvis bopælsforhold undersøges,

kunne indhente oplysninger om vedkommendes bopælsforhold fra vedkom-

mendes arbejdsgiver henholdsvis kontoudskrifter fra vedkommendes pen-

geinstitut, i det omfang sådanne oplysninger kan medvirke til at fastlægge

den pågældendes bopælsforhold. Er den registrerede ikke i et aktuelt ansæt-

telsesforhold, vil kommunen kunne indhente oplysningerne fra vedkom-

mendes seneste arbejdsgiver.

De gældende bestemmelser i CPR-lovens § 10, stk. 3 og 4, bliver derved til

stk. 5 og 6.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at ændre henvisningen i CPR-lo-

vens

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

§ 12, stk. 4, 2. pkt.,

således at »§ 10, stk. 2 og 3«

ændres til »§ 10, stk. 2-5«.

Derved vil de udvidelser af kommunernes muligheder for kontrol i sager om

bopælsregistrering i CPR, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 2, i over-

ensstemmelse med formålet hermed, ikke alene kunne finde anvendelse i en

UDKAST

sag, som kommunen behandler efter CPR-lovens § 10, stk. 1, men vil tillige

kunne finde anvendelse ved enhver anmeldelse af flytning, hvor kommunen

finder, at der er tvivl om, hvorvidt den anmeldte flytning er korrekt, jf. CPR-

lovens § 6, stk. 3, og CPR-lovens § 12, stk. 4.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, er herudover en konse-

kvensændring som en følge af, at de gældende bestemmelser i CPR-lovens

§ 10, stk. 3 og 4, bliver til stk. 5 og 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. og pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i CPR registrere

enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6

skal være registreret her i landet. Kommunalbestyrelsen råder alene over

bopælsregistrering af personer i egen kommune.

Det er almindeligt antaget, at kommunalbestyrelsen normalt ikke kan over-

lade myndighedsudøvelse til en anden myndighed, herunder en anden kom-

munalbestyrelse, medmindre der foreligger lovhjemmel.