BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 154
Offentligt

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDS-

PLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅ-

DER I KYSTNÆRHEDSZONEN

MILJØRAPPORT

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Udarbejdet af:

Kontrolleret af:

Godkendt af:

Dato:

Version:

Projekt nr.:

Kirstine Toxværd

Hans Ohrt

09.06.2021

1015212

MOE A/S

Buddingevej 272

DK-2860 Søborg

+45 4457 6000

CVR: 64 04 56 28

www.moe.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Indholdsfortegnelse

2.1

3.1

5.1

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

7.10

7.11

Ikke-teknisk resumé ........................................................................................................................................ 4

Indledning....................................................................................................................................................... 6

Den anden ansøgningsrunde om udpegning af udviklingsområder ........................................................................6

Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv ............................................................................................. 6

Områder omfattet af forslag til landsplandirektiv ...................................................................................................7

Miljørapportens indhold ................................................................................................................................. 7

Proces for miljøvurdering ................................................................................................................................ 8

Metode for miljøvurdering ......................................................................................................................................8

Alternativer, herunder 0-alternativet .............................................................................................................. 9

Miljøvurdering ................................................................................................................................................ 9

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna .................................................................................................................9

Befolkningen og menneskers sundhed..................................................................................................................10

Jordbund ...............................................................................................................................................................11

Vand ......................................................................................................................................................................12

Luft og klimatiske faktorer ....................................................................................................................................13

Materielle goder ....................................................................................................................................................13

Landskab................................................................................................................................................................14

Kumulative virkninger ...........................................................................................................................................15

Afværgeforanstaltninger og overvågning ..............................................................................................................16

Vurdering af datagrundlaget .................................................................................................................................16

Samlet vurdering ...................................................................................................................................................16

www.moe.dk

Side 3 af 17

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Ikke-teknisk resumé

Bolig- og Planstyrelsen har efter afslutning af 2. ansøgningsrunde om udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen

udarbejdet et forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszo-

nen.

Forslag til landsplandirektiv omfatter 67 udviklingsområder i kystnærhedszonen i 15 kystkommuner. På baggrund af den

gennemførte afgrænsning af miljøvurderingen, herunder høring af berørte myndigheder, omfatter miljørapporten en vur-

dering af landsplandirektivets potentielle indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna, befolkningen og menne-

skers sundhed, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer, materielle goder, landskab og kumulative virkninger.

Forslaget omfatter en marginal del af den samlede kystnærhedszone. Implementering af forslaget vil ikke påvirke den over-

ordnede hensigt med planlægningen inden for kystnærhedszonen. Den vil heller ikke få betydning for regeringens nationale

målsætninger.

Den samlede virkning på nationalt plan er derfor neutral/ingen eller ubetydelig negativ virkning.

Nedenfor sammenfattes miljøpåvirkningerne for de i miljøvurderingen behandlede miljøemner.

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Landsplandirektivets vurderes potentielt at kunne få en mindre negativ indvirkning på den lokale biologiske mangfoldighed,

fordi der kan ske en påvirkning af den lokale flora og fauna som følge af en intensiveret arealanvendelse, selv om udvik-

lingsområderne ikke direkte berører værdifulde naturområder. I forhold til det samlede areal af kystnærhedszonen vil

denne påvirkning være ubetydelig. Samlet set vurderes også påvirkningen af nationale interesser, herunder bilag IV arter, at

være ubetydelig.

Befolkningen og mennesker sundhed

Landsplandirektivets indvirkning på befolkningen og menneskers sundhed vurderes at være neutral på landsplan, da udvik-

lingsområderne omfatter en meget lille del af den samlede kystnærhedszone både i forhold til de 15 kommuner og på

landsplan.

Jordbund

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på jordbund vurderes således at være ubetydelig, da udviklingsområderne om-

fatter en meget lille del af den samlede kystnærhedszone både i forhold til de 15 kommuner og på landsplan.

Vand

Landsplandirektivet kan have en potentiel lokal mindre negativ indvirkning på vand, men vil ikke påvirke nationale interes-

ser eller målsætninger. Den samlede potentielle indvirkning på vand vurderes derfor at være ubetydelig.

Luft og klimatiske faktorer

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på luft og klimatiske faktorer vurderes at være ubetydelig, da udviklingsområ-

derne ikke vurderes at give anledning til overskridelse af grænseværdier for luftkvalitet, og da den samlede effekt af en øget

luftforurening og drivhusgasudledning fra udviklingsområderne ikke vurderes at bidrage væsentligt til den samlede danske

udledning.

Materielle goder

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på materielle goder vurderes at være positiv, da det vil kunne medføre en til-

vækst i materielle værdier, som vil gavne lokalsamfundet i kystområderne omkring byerne. I enkelte områder vil der være

risiko for kysterosion og oversvømmelse fra havet, som skal håndteres ifm. lokale kommunale planlægnings- og miljøvurde-

ringsproces.

Landskab

Side 4 af 17

www.moe.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på landskab vurderes at være lille, da udpegningen er baseret på en analyse af

landskabet, og udviklingsområderne ikke indeholder arealer med særlige landskabsinteresser, og kun få udviklingsområder

ligger helt ud til kysten.

Kumulative effekter

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå kumulative virkninger på miljøet, hvis der sker sammenfald mellem kommunernes

udnyttelse af landsplandirektivet muligheder og øvrige muligheder for arealanvendelse i kystnærhedszonen som følge af

den nye planlov. Mulige påvirkninger skal vurderes nærmere i den fremtidige kommune- og lokalplanlægning efter de al-

mindelige regler om miljøvurdering af planer og programmer i henhold til lov om miljøvurdering.

www.moe.dk

Side 5 af 17

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Indledning

Den moderniserede planlov som trådte i kraft i juni 2017 giver landets kommuner mulighed for at ansøge om udpegning af

udviklingsområder i kystnærhedszonen, med det formål at fremme vækst og udvikling i de kystnære områder.

Muligheden er udmøntet i planlovens § 5 b, stk. 2, jf. lov nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning. Den indebærer, at landets

kystkommuner kan ansøge indenrigs- og boligministeren (erhvervsministeren indtil ressortoverførslen af planloven 21. ja-

nuar 2021) om udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen samt om eventuel ændring af allerede udpegede ud-

viklingsområder, hvis områderne ikke indeholder arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Indenrigs- og

boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom, jf. § 5b stk. 3.

Muligheden for at udpege et udviklingsområde i kystnærhedszonen gives med et landsplandirektiv, der udarbejdes af in-

denrigs- og boligministeren efter planlovens § 3. På baggrund af en vurdering af de indmeldte forslag fra kommunerne, er i

forslag til landsplandirektivet udpeget de områder, som kommunerne kan udpege som udviklingsområder i den efterføl-

gende kommuneplanlægning.

Den daværende erhvervsminister inviterede landets kystkommuner til første ansøgningsrunde i 2017. Dette resulterede i

bekendtgørelse af et landsplandirektiv, som muliggjorde udpegning af 91 udviklingsområder i kystnærhedszonen i 16 kyst-

kommuner, jf. bekendtgørelse nr. 968 af 18. september 2019 om landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszo-

nen.

Indenrigs- og boligministeren har gennemført 2. ansøgningsrunde om udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Bolig- og Planstyrelsen (Erhvervsstyrelsen indtil ressortoverførslen af planloven 21. januar 2021) har herefter udarbejdet et

forslag til landsplandirektiv, der muliggør udpegning af 67 udviklingsområder i kystnærhedszonen i 15 kystkommuner.

I forbindelse med den offentlige høring af forslag til landsplandirektiv og inden den endelige vedtagelse heraf, er der i

denne miljørapport foretaget en miljøvurdering af forslaget i overensstemmelse med lov om miljøvurdering, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

2.1

Den anden ansøgningsrunde om udpegning af udviklingsområder

Erhvervsministeren inviterede landets kystkommuner til anden ansøgningsrunde om udpegning af udviklingsområder i kyst-

nærhedszonen med frist for ansøgninger den 1. december 2019. Samlet set har 23 kystkommuner ansøgt om udpegning af i

alt 101 udviklingsområder. I perioden fra ansøgningsfristen og frem til udstedelse af forslaget til landsplandirektiv er der

sket ændringer, sådan at 22 kommuner nu ansøger om udpegning af 98 udviklingsområder.

Der er foretaget en konkret vurdering af de enkelte områder, herunder hvorvidt planlovens udpegningskriterier er opfyldt,

jf. planlovens § 5 b, stk. 2. Derudover er der i vurderingen lagt vægt på sammenhængen på tværs af kommunegrænser,

hensynet til de nationale interesser og sammenhængen til arealer udpeget til Grønt Danmarkskort.

På den baggrund har Bolig- og Planstyrelsen vurderet, at 67 områder i 15 kommuner samlet set opfylder kriterierne for ud-

pegning til udviklingsområde i kystnærhedszonen.

Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv

Bolig- og Planstyrelsen har, efter modtagelse og behandling af indkomne ansøgninger fra den 2. ansøgningsrunde om ud-

pegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen, udarbejdet et forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv.

Forslag til landsplandirektiv omfatter 67 udviklingsområder i kystnærhedszonen i samlet set 15 kystkommuner. Landsplan-

direktivet muliggør, at kommunerne kan indarbejde direktivets udpegede udviklingsområder i kommuneplanen, idet områ-

derne ikke indeholder arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser, jf. planlovens § 5, stk. 2. Områder med

natur, der er beskyttet efter bestemmelser i naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper, omfattet af klitfredning

og strandbeskyttelseslinje og fredede områder, kan således ikke komme i betragtning som udviklingsområder. Udviklings-

områderne kan ikke indeholde arealer, som indgår i Grønt Danmarkskort, herunder Natura 2000-områder.

Side 6 af 17

www.moe.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Realiseringen af disse arealer som udviklingsområde er således betinget af, at kommunen ophæver udpegningen til Grønt

Danmarkskort eller landskabeligt interesseområder ved en ændring af kommuneplanen.

Udpegning som udviklingsområde medfører, at kommunernes planlægning i områderne fritages for planlovens § 5b, stk. 1

nr. 1, hvor der stilles krav om at planlægning vedrørende inddragelse af nye arealer i byzone eller anlæg i landzone kræver

særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvis dette skal lokaliseres i kystnærhedszonen. I stedet er udvik-

lingsområderne underlagt planlovens almindelige regler for byvækst og landzoneadministration. Dette betyder blandt an-

det, at der med de udvidede umiddelbare rettigheder i landzone er mulighed for øget anvendelse af overflødiggjorte byg-

ninger, etablering af nye driftsbygninger og udvidelse af eksisterende boliger, butikker og virksomheder uden forudgående

landzonetilladelse.

Endvidere skal kommunen ved kommune- og lokalplanlægning for området inddrage hensyn til natur-, landskab- og miljøin-

teresser og i relevant omfang fastlægge, hvorledes der sikres overensstemmelse mellem planlægningen og varetagelsen af

disse hensyn.

Dette indebærer, at kommunen skal følge de øvrige regler som sætter rammerne for den kommunale planlægning. I forbin-

delse med den konkrete planlægning skal kommunen således i relevant omfang redegøre for og inddrage hensyn til bl.a.

naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, bygge- og beskyttelseslinjer, fredskov, fredninger, internationale be-

skyttelsesområder og bilag IV-arter mv. efter de gældende regler herom. Kommunens konkrete planforslag vil tillige skulle

behandles efter reglerne om miljøvurdering af planer og programmer i henhold til lov om miljøvurdering.

3.1

Områder omfattet af forslag til landsplandirektiv

Det aktuelle forslag til landsplandirektiv omfatter 67 udviklingsområder i kystnærhedszonen med et samlet areal på ca. 700

ha fordelt på følgende 15 kystkommuner:

•

Bornholms Regionskom-

•

Hjørring Kommune

•

Odsherred Kommune

mune

•

Horsens Kommune

•

Sønderborg Kommune

•

Brønderslev Kommune

•

Kolding Kommune

•

Varde Kommune

•

Esbjerg Kommune

•

Mariagerfjord Kommune

•

Vordingborg Kommune

•

Faxe Kommune

•

Middelfart Kommune

•

Frederikssund Kommune

•

Næstved Kommune

Områderne ligger fortrinsvist lidt inde i landet, dvs. tilbagetrukket fra kysten, i umiddelbar nærhed til eksisterende bebyg-

gelse i byzone.

Miljørapportens indhold

Forslaget til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen er omfattet af kravet om miljøvurdering i lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25. juni 2020), jf. lovens § 8 stk. 1, nr. 1,

hvorfor der skal udarbejdes en miljørapport.

Bolig- og Planstyrelsen har forud for miljøvurderingen udarbejdet en afgrænsningsrapport, som har været i høring hos be-

rørte myndigheder, og som afgrænser de væsentligste emner i miljørapporten til følgende:

•

Den biologiske mangfoldighed, flora og fauna

•

Befolkningen og menneskers sundhed

•

Jordbund

•

Vand

•

Luft og klimatiske faktorer

•

Materielle gode

•

Landskab

Det fremgår endvidere, at miljøvurderingen af landsplandirektivet skal foretages på et overordnet niveau, som ikke foregri-

ber den kommunale miljøvurdering i forbindelse med implementering af direktivet. Miljøvurderingen af landsplandirektivet

har et overordnet nationalt fokus, som sikrer, at de nationale og internationale interesser er tilgodeset, såfremt direktivet

udnyttes fuldt ud.

www.moe.dk

Side 7 af 17

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Derudover vurderes, hvorvidt planen stemmer overens med de miljømålsætninger, som er fastlagt i forskellige handlings-

planer/strategier på nationalt niveau.

Proces for miljøvurdering

Processen for udarbejdelse af en miljøvurdering består af følgende trin:

1. Udarbejdelse af udkast til afgrænsningsrapport som afgrænser miljørapportens indhold

2. Berørte myndigheder høres om afgrænsningen af miljørapportens indhold

3. Udarbejdelse af endelig afgrænsningsrapport på baggrund af udkastet og de indkomne høringssvar

4. Miljørapport indeholdende miljøvurderingen udarbejdes på baggrund af endelig afgrænsningsrapport

5. Miljørapport sendes i offentlig høring sammen med forslag til landsplandirektiv

6. Ministeren udsteder en bekendtgørelse om det vedtagne landsplandirektiv. Samtidig offentliggøres en sammen-

fattende redegørelse som beskriver, hvordan miljøvurderingen og indkomne høringssvar er taget i betragtning

7. Evt. planlagt overvågning af miljømæssige konsekvenser af planen gennemføres på baggrund af bekendtgørelsen

om landsplandirektivet

5.1

Metode for miljøvurdering

Miljøvurderingen har til formål at belyse de miljømæssige konsekvenser af dels at kommunerne får mulighed for

–

inden for

udviklingsområderne

–

at foretage planlægning uden krav om begrundelse for planlægning i kystnærhedszonen, dels at de

almindelige regler for landzone er gældende så f.eks. overflødige landbrugsbygninger kan anvendes til erhverv uden forud-

gående tilladelse. Miljøvurderingen vil derigennem udgøre en del af beslutningsgrundlaget for indholdet af landsplandirek-

tivet.

Miljøvurderingen gennemføres som en kvalitativ vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang der forventes at være væsentlige

indvirkninger på de miljøfaktorer, som er identificeret i afgræsningsrapporten for miljøvurderingen.

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hen-

syn til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder og til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen

eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt be-

stemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb.

I sagens natur vil konsekvensvurderingen derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere

vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den eventuelle efterfølgende, mere detaljerede planlægning.

For miljøfaktorer, der er omfattet af miljøvurderingen, er den eksisterende viden om den aktuelle status beskrevet inden

for et område, som potentielt vil kunne påvirkes af forslagets gennemførelse. Hvor det er relevant er inddraget gældende

nationale planer og programmer, som fastsætter de fremtidige rammer.

Herefter er foretaget en vurdering af, hvordan de aktuelle eller planlagte forhold potentielt kan blive påvirket af forslagets

gennemførelse. De potentielle påvirkninger er kategoriseret efter følgende skala:

•

Positiv virkning:

Forslaget afstedkommer en sådan virkning for den pågældende miljøfaktor, at der er tale om

forbedrede forhold for dennes tilstand

•

Ubetydelig negativ eller neutral/ingen virkning:

Der forventes ikke at være nogen virkning på miljøet. Påvirknin-

gerne anses som så små, at der ikke skal tages højde for disse ved implementering af planen

•

Mindre negativ virkning:

Virkningen vil kunne erkendes, men i en grad, hvor det ikke vurderes, at afværgende

eller kompenserende foranstaltninger er nødvendige

•

Moderat negativ virkning:

Virkningen vil være mærkbar i en grad, hvor afværgende eller kompenserende foran-

staltninger bør overvejes

•

Væsentlig negativ virkning:

Virkningen anses for så alvorlig, at man bør overveje at ændre planen eller sikre, at

der gennemføres afværgende foranstaltninger for at mindske virkningen

Side 8 af 17

www.moe.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Alternativer, herunder 0-alternativet

I forbindelse med miljøvurderingen af forslaget til landsplandirektiv sammenlignes de miljømæssige virkninger af dette med

en referenceramme, 0-alternativet, for at kunne sammenholde konsekvenserne af en udvikling uden vedtagelse af lands-

plandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Miljøvurderingens 0-alternativ fastlægges som den situation, at de ansøgte områder videreføres uden mulighed for udvik-

ling i kystnærhedszonen.

Udover 0-alternativet inddrages ikke øvrige alternativer til de forskellige områder, der behandles i miljøvurderingen.

7.1

Miljøvurdering

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Miljøstatus

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna omfatter både beskyttede naturtyper og arter, samt de økologiske forbindelser i

landskabet, som har betydning for naturværdierne.

Den danske kystlinje er mere end 8.000 km lang, og kystnærhedszonen, som strækker sig ca. 3 km ind i landet, dækker et

areal på ca. 300.000 ha. De åbne kyster udgør en væsentlig naturværdi, og det er derfor en national interesse, at kystnær-

hedszonen uden for udviklingsområder friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kysten.

I kystområderne findes generelt mange vigtige områder for biodiversitet, plante- og dyreliv. Naturværdierne er især kon-

centreret på strandenge langs kysten og længere inde i landet i forbindelse med søer, enge, moser og skove. Mange af disse

naturtyper er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3 mod tilstandsændringer, eller omfattet af klitfredning eller strand-

beskyttelse. Natura 2000-områderne er nogle af de mest værdifulde naturområder i Danmark, og mange kystområder inde-

holder planter, dyr og naturtyper på udpegningsgrundlaget, herunder raste- og yngleområder for bilag IV arter. Bilag IV-

arterne er beskyttede både i og udenfor Natura 2000-områderne, og har ofte § 3-natur som levested.

Danmarks natur og herunder kystområderne påvirkes bl.a. af landbrug, skovbrug, fiskeri, byudvikling og ny infrastruktur, og

de lysåbne naturtyper

–

dvs. klitter, heder, strandenge, ferske enge, overdrev og moser

–

har arealmæssigt været i tilbage-

gang siden 1800-tallet og dækker i dag ca. 10 % af Danmarks areal. Mange arter, som relaterer sig til den lysåbne natur

samt arter i agerlandet er i tilbagegang. Mere end en fjerdedel af flora og fauna er på den nationale rødliste og er dermed

karakteriseret som forsvundne, truede eller næsten truede.

De nuværende og kommende klimaforandringer giver desuden et øget pres på biodiversiteten, bl.a. fordi mange arter kan

få øget behov for at flytte sig, f.eks. hvis kystnære naturområder og levesteder forsvinder som følge af havstigning. Andre

klimarelaterede problematikker er øget afstrømning, øget næringsstofbelastning af kystvande og søer, øget behov for kyst-

sikring der modvirker dynamikken i kystnaturen samt flere invasive arter, som truer den nuværende flora og fauna.

0-alternativet

Der vurderes ikke at ske væsentlige ændringer i de biologiske værdier biodiversitet, flora og fauna i 0-alternativet ift. i dag,

da der ikke forventes at ske væsentlige ændringer i f.eks. arealanvendelsen i de områder, der er udpeget i landsplandirekti-

vet.

Virkning af landsplandirektivet

Det er af national interesse, at landets kyster friholdes for bebyggelse, som ikke er afhængig af kystnærhed. Det skyldes et

ønske om at bevare de åbne kyster og den naturværdi, de repræsenterer. Udpegning af udviklingsområder i kystnærheds-

zonen mindsker det ubebyggede naturareal ved kysten, hvilket kan få konsekvenser for biodiversitet, flora og fauna.

Udviklingsområderne i de 15 kommuner udgør tilsammen ca. 700 ha. Såfremt alle udviklingsområder realiseres, og lands-

plandirektivet udnyttes fuldt ud, vil der ud fra en konservativ betragtning kunne ske en ændret arealanvendelse fra åbne

kyster til helt eller delvist bebyggede arealer. Udviklingsområderne udgør 0,1 % af kystnærhedszonen på landsplan og 0,3 %

www.moe.dk

Side 9 af 17

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

af kystnærhedszonen i landzone i de 15 kommuner tilsammen, med lokale variationer. Samlet set kan forslaget til lands-

plandirektiv derfor alene medføre en reduktion i naturarealer i en meget lille del af den samlede kystnærhedszone både i

forhold til de 15 kommuner og på landsplan.

Det fremgår af forslaget til landsplandirektiv, at udviklingsområderne er områder uden særlige natur-, miljø- og landskabs-

interesser, hvilket betyder, at der er foretaget en vurdering af, at områderne ikke har en høj biologisk værdi. Der sker såle-

des ikke arealinddragelse af Natura-2000 områder, områder med natur beskyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens be-

stemmelser om § 3 natur, strandbeskyttelse og klitfredning mv., eller særlige lokale naturområder udpeget i kommunepla-

nen.

Udpegningen som udviklingsområde er betinget af, at en evt. udpegning i kommuneplanen som Grønt Danmarkskort (bl.a.

områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser) ophæves. Såfremt kommunalbestyrelsen æn-

drer på udpegninger af Grønt Danmarkskort, er kommunen jf. § 6 i forslag til landsplandirektiv, forpligtet til at sikre en fort-

sat varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne i kommunen. Kommunerne skal således i den videre planlægning foretage

en afvejning af, om de grønne interesser kan varetages med en ændret udpegning af Grønt Danmarkskort. I det forelig-

gende forslag til landsplandirektiv er der overlap mellem arealer udpeget til Grønt Danmarkskort og udviklingsområder i 20

af de udpegede områder, svarende til et areal på ca. 65 ha. Disse områder har derfor fået en betinget udpegning. Det kan

ikke afvises, at arealet med overlap er ændret, når landsplandirektivet udstedes som følge af de samtidige revisioner af

kommuneplaner. Ophævelse af områder udpeget som Grønt Danmarkskort kan således potentielt medføre en større op-

splitning af lokale naturarealer. Problematikken er størst i de kommuner, hvor det er vanskeligere at udpege alternative

arealer til Grønt Danmarkskort.

Det kan ikke udelukkes, at der inden for de arealer der udpeges til udviklingsområder findes arter, som er beskyttet efter

bilag IV i EU’s Habitatdirektiv kaldet bilag IV arter . Arternes tilstedeværelse

og udbredelse skal undersøges ifm. de kon-

krete kommunale planforslag for hvert enkelt udviklingsområde, hvor den potentielle påvirkning på bilag IV arter vurderes.

Et planforslag vil ikke kunne vedtages, hvis det medfører en væsentlig påvirkning på bilag IV arter. Forslaget til landsplandi-

rektiv fritager dermed ikke kommunerne fra almindelig praksis ift. beskyttelse af bilag IV arter.

En mere intensiv arealudnyttelse inden for udviklingsområderne kan få betydning for kvaliteten af de nærliggende natur-

arealer, herunder eventuelle bilag IV arter og kystnære naturinteresser. Der kan f.eks. ske påvirkning pga. tilførsel af forure-

nende eller miljøskadelige stoffer, øget afstrømning af overfladevand eller reduceret modstandskraft af tilbageværende

mindskede naturarealer overfor eksempelvis havvandsstigninger. Kommunerne bør endvidere være opmærksomme på

risikoen for udtørring af fugtige naturtyper og spredning af invasive arter ifm. anlægsarbejder. Det fremgår af forslaget til

landsplandirektiv, at lovgivningen vedr. natur- og artbeskyttelse er uændret i udviklingsområder, hvorfor der i forbindelse

med et planforslag skal foretages en vurdering af planforslagets virkning på området. Et planforslag vil ikke kunne vedtages,

hvis det medfører en væsentlig negativ miljøpåvirkning.

Samlet set vurderes landsplandirektivets potentielt at kunne få en mindre negativ indvirkning på den lokale biologiske

mangfoldighed, fordi der kan ske en påvirkning af den lokale flora og fauna som følge af en intensiveret arealanvendelse,

selv om udviklingsområderne ikke direkte berører værdifulde naturområder. I forhold til det samlede areal af kystnærheds-

zonen vil denne påvirkning være ubetydelig. Samlet set vurderes også påvirkningen af nationale interesser, herunder bilag

IV arter, at være ubetydelig.

7.2

Befolkningen og menneskers sundhed

Miljøstatus

Kystområderne udgør en væsentlig rekreativ værdi for den danske befolkning. Friluftsliv, motion og ophold i naturen har en

positiv påvirkning på menneskers sundhed, og det er derfor væsentligt, at befolkningen har nem adgang til naturen, grønne

områder og rekreative arealer med mulighed for at dyrke friluftslivet og andre udendørs aktiviteter. Omvendt har luftforu-

rening, kemikalier og trafikstøj en negativ påvirkning på menneskers sundhed, og særligt luftforurening og støj fra trafik kan

medføre alvorlige helbredsmæssige effekter.

0-alternativet

Påvirkningen på befolkning og menneskers sundhed i 0-alternativet vurderes at svare til i dag, idet der ikke forventes at ske

væsentlige ændringer i f.eks. arealanvendelsen i de områder, der er udpeget i landsplandirektivet.

Virkning af landsplandirektivet

Side 10 af 17

www.moe.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen giver kommunerne mulighed for at udbygge på arealer i kystnær-

hedszonen, som tidligere er forsøgt friholdt for bebyggelse. Endvidere er der umiddelbart mulighed for en mere intensiv

udvikling af erhverv mv. uden forudgående tilladelse. En mere intensiv arealudnyttelse kan potentielt påvirke de mennesker

som bor i, arbejder i eller besøger udviklingsområderne.

Der kan ske en positiv påvirkning som følge af vækst, udvikling og bedre jobmuligheder, og der kan ske en negativ påvirk-

ning som følge af begrænsningen i befolkningens adgang til rekreative naturarealer og risiko for forurening fra anlæg og

trafik eller naturkatastrofer.

Der kan være risiko for øget forurening fra trafik og anlæg, som etableres i områderne, hvilket kan påvirke menneskers

sundhed negativt. Omfanget af eventuel forurening vil afhænge af, hvad der etableres i de enkelte områder, men grundet

udviklingsområdernes placering uden for byzone vurderes generne herfra at være begrænset. Udviklingsområderne udgør

0,1 % af kystnærhedszonen på landsplan og 0,3 % af kystnærhedszonen i landzone i de 15 kommuner tilsammen, med lo-

kale variationer. Fordi udviklingsområderne omfatter et begrænset areal, vurderes det, at en eventuel øget forurening ikke

vil medføre en væsentlig påvirkning af menneskers sundhed på national plan.

I landsplandirektivet findes 5 udviklingsområder, fordelt på 4 kommuner, som ligger lavt og derfor kan være i fare for at

blive oversvømmet med øget risiko for personskade til følge. Kystdirektoratet har vurderet oversvømmelsesrisikoen til me-

get lav for 3 af områderne og hhv. lav og lav til middel for de resterende 2 områder. Kommunerne skal i den fremtidige

planlægning for disse områder være særlig opmærksomme på risikoen for oversvømmelse. Planloven stiller krav om, at der

etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling. Risikoen vil

derfor blive vurderet nærmere i den fremtidige kommune- og lokalplanlægning, og vurderes derfor at have en ubetydelig

påvirkning på befolkningen.

Arealinddragelse af eksisterende arealer i kystområdet kan begrænse befolkningens adgang til at anvende disse til rekrea-

tive formål, og dermed mindske menneskers livskvalitet. Fordi udviklingsområderne fortrinsvist ligger lidt tilbagetrukket fra

kysten vurderes befolkningens adgang til kystområdet imidlertid at være upåvirket. Der vil ikke blive inddraget arealer i by-

zone og i sommerhusområder.

Endeligt kan der ske en positiv påvirkning af mennesker som bor i, arbejder i eller besøger udviklingsområderne, ved udvik-

ling af byer med flere fritids- og kulturtilbud, grønne frirum og flere rekreative interesser, forbedrede boliger og transport-

muligheder, forbedre vækstmuligheder for virksomheder og flere jobmuligheder. Fordi kystområderne udgør en væsentlig

rekreativ værdi for den danske befolkning, vurderes forbedret adgang til rekreative interesser i kystområdet at have en po-

sitiv påvirkning på landsplan.

Samlet set vurderes, at landsplandirektivet kan få både positive og mindre negative virkninger for menneskers sundhed på

lokalt plan. Landsplandirektivets indvirkning på befolkningen og mennesker sundhed vurderes at være neutral på landsplan,

da udviklingsområderne omfatter en meget lille del af den samlede kystnærhedszone både i forhold til de 15 kommuner og

på landsplan.

7.3

Jordbund

Miljøstatus

Jorden og jordbunden er en naturlig ressource, som har stor betydning for de økosystemer og vores samfund pga. jordens

biologiske funktion og jordens rolle i vandets kredsløb. Flere processer påvirker jordbunden, herunder erosion, forurening

og arealbefæstelse, der skyldes menneskelige aktiviteter som inddragelse af jord, intensiv arealanvendelse og afvanding.

Danmarks arealanvendelse domineres af landbrug, som fylder 66 % af landarealet. By, vej og andre anlæg fylder 10 %, skov

og hede 16 % og eng, sø og mose fylder 7 %. Der ses et fald i andelen af lysåben natur og en stigning i andelen af både skov

og bebyggede arealer.

Kystnærhedszonen som strækker sig ca. 3 km ind i landet dækker et areal på ca. 300.000 ha, der overordnet søges friholdt

for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kysten. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen består fortrinsvist af land-

brug samt mindre områder med lysåben natur

0-alternativet

www.moe.dk

Side 11 af 17

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Påvirkningen på jord i 0-alternativet vurderes at være som i dag, idet der ikke forventes at ske væsentlige ændringer i f.eks.

arealanvendelse i de områder, der er udpeget i landsplandirektivet.

Virkning af landsplandirektivet

Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen vil betyde, at kommunerne får større mulighed for at ændre områder-

nes arealanvendelse, fordi der ikke længere kræves særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

placering. Det indebærer en potentielt mere intensiv udnyttelse af jordarealer, som kan påvirke jordbunden.

I udviklingsområderne gælder fremadrettet de samme regler som i landzone, herunder også de nye mere fleksible regler for

landzoneadministration. Dette betyder blandt andet, at der med de umiddelbare rettigheder i landzone er mulighed for

øget anvendelse af overflødiggjorte bygninger, etablering af nye driftsbygninger og udvidelse af eksisterende boliger, butik-

ker og virksomheder uden forudgående landzonetilladelse.

Arealanvendelser, der kan få betydning for jordbundsforhold omfatter virksomheder, boliger, transport, friluftsliv og kyst-

og naturturisme, øget anvendelse af overflødiggjorte bygninger samt mulighed for udvidelse af eksisterende virksomheder

og helårshuse. De påvirkninger, som landsplandirektivet potentielt kan forårsage på jordbund omfatter arealinddragelse,

komprimering og forurening af jord og ændring i grundvandsstanden.

Samlet set udgør udviklingsområderne 0,1 % af arealet i hele landets kystnærhedszone og 0,3 % af kystnærhedszonen i

landzone i de 15 kommuner tilsammen, med lokale variationer. Samlet set kan forslaget til landsplandirektiv derfor alene

medføre en påvirkning på jordbund i en mindre andel af kystnærhedszonen i kommunerne og på landsplan.

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på jordbund vurderes således at være ubetydelig, da udviklingsområderne om-

fatter en meget lille del af den samlede kystnærhedszone både i forhold til de 15 kommuner og på landsplan.

7.4

Vand

Miljøstatus

De danske vandområdeplaner skal sikre renere vand i Danmarks søer, vandløb, kystvande og grundvand i overensstem-

melse med EU's vandrammedirektiv, så de kan klassificeres som god tilstand. Vandforsyningsloven skal bl.a. sikre tilstræk-

kelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning.

0-alternativet

Påvirkningen på vand i 0-alternativet vurderes at være som i dag, idet der ikke forventes at ske væsentlige ændringer i f.eks.

arealanvendelse og afvanding af landskabet i de områder, der er udpeget i landsplandirektivet.

Virkning af landsplandirektivet

Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen giver kommunerne mulighed for at udbygge på arealer i kystnær-

hedszonen, som tidligere er forsøgt friholdt for bebyggelse. En mere intensiv arealanvendelse med flere boliger, virksomhe-

der og befæstede arealer kan medføre et øget drikkevandsforbrug og spildevandsproduktion og kan øge risikoen for påvirk-

ning af nærliggende grundvandsmagasiner og overfladerecipienter.

Udviklingsområderne udgør 0,1 % af kystnærhedszonen på landsplan og 0,3 % af kystnærhedszonen i landzone de 15 kom-

muner tilsammen, med lokale variationer. Samlet set kan forslaget til landsplandirektiv derfor alene medføre en påvirkning

på vand i en mindre andel af kystnærhedszonen i kommunerne og på landsplan.

Landsplandirektivet indeholder vilkår om, at gældende lovgivning skal overholdes. Det betyder bl.a. at krav til vandindvin-

ding, udledning af spildevand og virksomheders drift skal overholdes, og at kommunerne i kommuneplanlægningen bl.a.

skal friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse

for virksomheder og anlæg, som er til væsentlig fare for grundvandsressourcen. Således vurderes landsplandirektivet ingen

indvirkning at have på opnåelse af målsætninger fremsat i de statslige vandområdeplaner efter vandrammedirektivet eller

målsætninger i ny bekendtgørelse efter vandforsyningsloven om den fysiske planlægningsinddragelse af grundvandsbeskyt-

telsen.

Landsplandirektivet kan have en potentiel lokal mindre negativ indvirkning på vand, men vil ikke påvirke nationale interes-

ser eller målsætninger. Den samlede potentielle indvirkning på vand vurderes derfor at være ubetydelig.

Side 12 af 17

www.moe.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

7.5

Luft og klimatiske faktorer

Miljøstatus

Luftforureningen påvirker helbredet for mennesker og gør skade på naturen. I Danmark stammer luftforureningen blandt

andet fra køretøjer, skibe, fritidsfartøjer brændeovne og -kedler, fra erhvervsvirksomheder og fra energiproduktion. Luftfor-

ureningsstoffer omfatter NO

, SO

, NH

, flygtige kulbrinter, dioxin og partikler. Luftforureningen er faldet de sidste 10 år

og Danmark overholder i dag de internationale forpligtigelser. Luftforurening er især et problem i byerne pga. den lokale

vejtrafik, men her er der også sket en gradvis forbedring af luftkvaliteten.

Drivhusgasserne (især CO

, metan, lattergas) bidrager til den globale opvarmning og udgør et stadig stigende problem i for-

hold til klimaet. Drivhusgasser stammer især fra afbrænding af fossile brændstoffer, samt andre kilder såsom biogas.

Den danske drivhusgasudledning har været nogenlunde konstant frem til midten af 1990'erne, hvorefter der har været en

gradvis reduktion.

0-alternativet

Påvirkningen på luft og klimatiske faktorer i 0-alternativet vurderes at være som i dag, idet der ikke forventes at ske væ-

sentlige ændringer i arealanvendelse i de områder, der er udpeget i landsplandirektivet.

Virkning af landsplandirektivet

Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen giver kommunerne mulighed for byudvikling og erhvervstilvækst i

kystområderne. Udnyttelse af de nye muligheder kan øge bebyggelse med boliger og erhverv samt mængden af vejtrafik.

Alle former for energiproduktion med fossile brændsler giver anledning til luftforurening, der påvirker luftkvaliteten, og

udledning af drivhusgasser, der påvirker det globale klima. Omvendt giver udviklingsområder også bedre mulighed for op-

førsel af f.eks. solcelleanlæg i kystnærhedszonen, hvilket kan bidrage til at fortrænge fossile brændsler i den danske elpro-

duktion.

Luftforurening er hovedsageligt et problem i byerne pga. den lokale vejtrafik med biler, busser, varebiler og lastbiler, som

udsender sundhedsskadelige udstødningsgasser i lav højde. For at mindske luftforurening fra vejtrafikken stilles i dag miljø-

krav til nye køretøjers forbrændingsmotorer. Der er desuden etableret miljøzoner i landets fem største byer, som har været

udfordret ift. at overholde grænseværdierne for luftkvalitet. Idet trafikudviklingen i udviklingsområderne vil være begræn-

set pga. områdernes begrænsede udstrækning, vurderes udpegningen ikke at kunne give anledning til overskridelse af

grænseværdier for luftkvalitet fra vejtrafik.

Udledning af drivhusgasser påvirker det globale klima. Drivhusgasudledning fra transport og fra energi til bygninger bidra-

ger i dag væsentligt til det nationale klimaregnskab. Danmark har et mål om at reducere drivhusgasudledningen med 70 %

inden 2030 og at blive et klimaneutralt samfund inden 2050. Klimamålsætningerne skal bl.a. nås ved grøn omstilling af

transportsektoren og energisektoren, hvor fossile brændsler gradvist udfases.

En øget brændstofeffektivitet for køretøjer samt skærpede energikrav til nybyggeri forventes at bidrage til lavere energiin-

tensitet for udviklingsområderne sammenlignet med resten af landet. Dertil kommer effekten af den grønne omstilling,

også fremadrettet forventes at reducere mængden af drivhusgasudledning per forbrugt energi. Endeligt udgør udviklings-

områderne en ubetydelig andel af det bebyggede areal i Danmark, hvorfor den samlede effekt af et øget energiforbrug og

deraf afledt drivhusgasudledning vil være uden væsentlig betydning for den fortsatte indsats mod at begrænse drivhusgas-

udledningerne fra Danmark.

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på luft og klimatiske faktorer vurderes at være ubetydelig, da udviklingsområ-

derne ikke vurderes at give anledning til overskridelse af grænseværdier for luftkvalitet, og da den samlede effekt af en øget

luftforurening påvirkning af drivhusgasudledning fra udviklingsområderne ikke vurderes at bidrage væsentligt til den sam-

lede danske udledning.

7.6

Materielle goder

Miljøstatus

Materielle goder skal i det følgende forstås som fysiske naturlige eller menneskeskabte elementer, der bidrager med funkti-

oner, som gavner samfundsmæssige forhold.

www.moe.dk

Side 13 af 17

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Kysternes materielle goder omfatter landarealer, bygninger og øvrig infrastruktur, der bidrager med rekreative landskabe-

lige værdier, kulturhistoriske værdier af bygninger og fortidsminder samt den turisme, som de danske kyster tiltrækker fra

udlandet. Det gør sig også gældende inden for de udpegede udviklingsområder.

Idet kystnærhedszonen er søgt friholdt for bygninger og anlæg, som ikke er afhængig af nærhed til kysten, udgør disse sam-

let set i dag en ubetydelig andel af de materielle goder inden for de udpegede udviklingsområder.

0-alternativet

De danske kyster påvirkes af vind, bølger og til tider stormfloder med ekstreme vandstande, som eroderer kysten. Klimaæn-

dringerne forventes fremadrettet at føre til en større erosion af kysterne som følge af højere havvandstand, flere og mere

ekstreme storme og øget nedbør.

Betydningen af de materielle goder i 0-alternativet vurderes at være som i dag, idet det skønnes, at kystområdernes land-

arealer, bygninger og øvrig infrastruktur vil blive opretholdt på samme niveau som i dag, samt at kystbeskyttelsestiltag også

fremadrettet vil minimere effekten af erosion og oversvømmelse.

Virkning af landsplandirektivet

Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen giver kommunerne mulighed for at udbygge på arealer i kystnær-

hedszonen, som tidligere er forsøgt friholdt for bebyggelse. Det kan forbedre vækstmulighederne for virksomheder, boliger,

transport, friluftsliv og kyst- og naturturisme og således gavne lokale samfundsmæssige forhold.

I landsplandirektivet findes 5 udviklingsområder, fordelt på 4 kommuner, som ligger lavt og derfor kan være i fare for at

blive oversvømmet med øget risiko for personskade til følge. Kystdirektoratet har vurderet oversvømmelsesrisikoen til me-

get lav for 3 af områderne og hhv. lav og lav til middel for de resterende 2 områder. Her vil en mere intensiv arealanven-

delse øge behovet for kystbeskyttelse samt risikoen for tab af værdier eller menneskeliv. Kommunerne skal i den fremtidige

planlægning for disse områder være særlig opmærksomme på risikoen for oversvømmelse og kysterosion. Planloven stiller

krav om, at der ved planlægning af byudvikling etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod erosion eller oversvøm-

melse. Risikoen for erosion og oversvømmelse vil derfor blive håndteret og vurderet nærmere i den fremtidige kommune-

og lokalplanlægning.

Da risikoen for kysterosion og oversvømmelse ikke er et problem i alle udviklingsområderne, og dertil skal håndteres ifølge

gældende lovgivning ifm. med de konkrete kommunale planforslag, vurderes påvirkningen af landsplandirektivet herpå at

være ubetydelig.

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på materielle goder vurderes samlet set at være positiv, da det vil medføre en

tilvækst i materielle værdier, som vil gavne lokalsamfundet i kystområderne omkring byerne. I enkelte områder vil der være

risiko for kysterosion og oversvømmelse fra havet, som skal håndteres ifm. lokale kommunale planlægnings- og miljøvurde-

ringsproces.

7.7

Landskab

Miljøstatus

Danmark har over 8.000 km kystlinje, der er en af verdens længste i forhold landets areal, og også kendetegnet ved stor

mangfoldighed af kysttyper. De danske kystlandskaber udgør unikke helheder og de åbne, langstrakte og ubebyggede kyst-

landskaber udgør en vigtig national ressource.

De danske kystområder er beskyttet i medfør at naturbeskyttelseslovens

bestemmelser om strandbeskyttelse og klitfred-

ning, der har til formål at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier.

Alle danske kyster ved hav og fjord er som udgangspunkt omfatter af strandbeskyttelse eller klitfredning, bortset fra kyst-

strækninger ved byer eller havne, som kan være undtaget. Strandbeskyttelse- og klitfredningslinjen omfatter strandbred-

den og arealer op til 300 m herfra, bortset fra i sommerhusområder hvor 100 m eller mindre er omfattet. Landskabet om-

fattet af strandbeskyttelse eller klitfredning er generelt vurderet til at have en høj landskabelig værdi.

Ændring af tilstanden inden for et klitfredet areal og inden for strandbeskyttelseslinjen er som udgangspunkt ikke tilladt,

hvorfor de danske kystlandskaber i dag overordnet fremstår som ubebyggede.

Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 om naturbeskyttelse

Side 14 af 17

www.moe.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Ingen af de udpegede udviklingsområder indeholder arealer omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning. Samtlige 67

områder ligger inden for kystnærhedszonen, men indeholder ikke arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.

0-alternativet

Landskabets betydning i 0-alternativet vurderes stort set at svare til i dag.

I 0-alternativet vurderes arealanvendelsen i kystnærhedszonen og dermed påvirkningen på kystlandskabet overordnet at

svare til i dag, idet de eksisterende områder fortsat vil blive søgt friholdt fra bebyggelse og anlæg, og bestemmelser om

strandbeskyttelse og klitfredning fortsat vil være gældende.

Dog vil der være mulighed for, at de kystområder, der i dag er udlagt som erhvervsområder, vil være bebygget og i drift. Der

kan desuden ifølge kommuneplanen være udlagt flere rekreative stier og andre rekreative faciliteter i kystområdet. Den

øvrige arealanvendelse forventes at svare til situationen i dag.

Virkning af landsplandirektivet

Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen giver kommunerne større mulighed for at etablere bebyggelse i kyst-

områderne. Det kan påvirke landskabet i kystområderne, og dermed den visuelle oplevelse af landskabet.

Udviklingsområderne udgør 0,1 % af kystnærhedszonen på landsplan og 0,3 % af kystnærhedszonen i landzone i de 15 kom-

muner tilsammen, med lokale variationer. Samlet set kan forslaget til landsplandirektiv derfor alene medføre en landskabe-

lig påvirkning i en mindre andel af kystnærhedszonen.

Det fremgår af forslaget til landsplandirektiv, at udviklingsområderne er placeret på arealer uden særlige landskabsinteres-

ser, og at udpegningen er baseret på en konkret analyse af kystlandskabet. Områderne indeholder således ikke arealer, der

er omfattet af fredning, strandbeskyttelse eller klitfredning.

En evt. negativ påvirkning af den visuelle oplevelse af landskabet vil være størst, hvis der etableres markante bygninger el-

ler anlæg på en åben kyststrækning ud til kysten.

12 af udviklingsområderne ligger i nærheden af kysten (dvs. inden for 300 m). Heraf er der 2 områder, som ligger nærmere

end 100 m fra kysten. Områderne ligger uden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen. 56 af de udpegede områder

ligger desuden i tilknytning til byzone (inden for 100 m), dvs. på arealer hvor den visuelle oplevelse af landskabet i forvejen

er påvirket af bygninger og anlæg, og hvor nye bygninger og anlæg i højere grad vil fremstå i sammenhæng med byzonen

end i det åbne, ubebyggede kystlandskab.

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på landskab vurderes samlet set at være lille, da udpegningen er baseret på en

analyse af landskabet, og udviklingsområderne ikke indeholder arealer med særlige landskabsinteresser, og kun få udvik-

lingsområder ligger helt ud til kysten.

7.8

Kumulative virkninger

Med den moderniserede planlov, som trådte i kraft i juni 2017, er der indført nye bestemmelser for kystnærhedszonen.

Bestemmelserne omfatter ud over udpegning af udviklingsområder også omplacering og udlæg af nye sommerhusområder,

overførsel af eksisterende sommerhusområder til byzone, samt oprydning i uaktuelle arealreservationer og en ny forsøgs-

ordning for kyst- og naturturisme med mulighed for mellem 0 og 15 forsøgsprojekter. Samtidig vil der fremadrettet gælde

de samme regler i udviklingsområderne, som er gældende i landzone. Samlet set vil disse nye bestemmelser i planloven

betyde, at en større del af kystnærhedszonen potentiel kan blive bebygget. Hvis der udføres flere planlagte ændringer in-

den for det samme område, kan det medføre en kumulativ påvirkning af miljøet.

Forslaget til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszone muliggør desuden en øget arealudnyttelse i udvik-

lingsområder, som ligger i samme kommune og dermed i lokal forbindelse til hinanden, hvilket også lokalt kan medføre en

kumulativ miljøpåvirkning.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at der kan opstå kumulative virkninger på miljøet, hvis der sker sammen-

fald mellem kommunernes planer for arealanvendelse i kystnærhedszonen som følge af den nye planlov og de planer og

projekter, som landsplandirektivet muliggør. Det er ikke muligt at vurdere omfanget af potentielle kumulative virkninger på

nuværende tidspunkt, dvs. forud for, at landsplansdirektivets muligheder udmøntes i mere detaljerede planer eller ændrin-

ger i arealanvendelse. Det forudsættes, at de sandsynlige fremtidige påvirkninger skal vurderes nærmere i den fremtidige

www.moe.dk

Side 15 af 17

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

kommune- og lokalplanlægning efter reglerne om miljøvurdering af planer og programmer i henhold til lov om miljøvurde-

ring.

7.9

Afværgeforanstaltninger og overvågning

Forslag til Landsplandirektivet vil ikke i sig selv medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og der er således ikke behov for at

etablere afværgeforanstaltninger eller overvågningstiltag.

De planer og projekter, som landsplandirektivet muliggør, kan potentielt påvirke miljøet. Kommunernes konkrete planfor-

slag skal imidlertid behandles efter reglerne om miljøvurdering af planer og programmer i henhold til lov om miljøvurde-

ring, hvor behovet for afværge og overvågning vil blive vurderet.

7.10

Vurdering af datagrundlaget

Nærværende miljøvurdering er baseret på en kvalitativ vurdering af forslag til bekendtgørelse af landplandirektiv for udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen. Vurderingen er foretaget på baggrund af:

•

GIS data vedr. områdernes placering og udstrækning

•

GIS data vedr. natur-, miljø- og landskabsforhold fra MiljøGIS og Plandata.dk

Det anvendte datagrundlag vurderes at være tilstrækkeligt fyldestgørende og detaljeret til at sikre, at miljøvurderingens

konklusioner er robuste.

7.11

Samlet vurdering

Forslaget til bekendtgørelse om landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen vurderes samlet set ikke at

medføre en væsentlig påvirkning på miljøet. Den samlede virkning på nationalt plan er derfor neutral/ingen eller ubetydelig

negativ virkning. Nedenfor sammenfattes miljøpåvirkningerne for de i miljøvurderingen behandlede miljøemner.

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Landsplandirektivets vurderes potentielt at kunne få en mindre negativ indvirkning på den lokale biologiske mangfoldighed,

fordi der kan ske en påvirkning af den lokale flora og fauna som følge af en intensiveret arealanvendelse, selv om udvik-

lingsområderne ikke direkte berører værdifulde naturområder. I forhold til det samlede areal af kystnærhedszonen vil

denne påvirkning være ubetydelig. Samlet set vurderes også påvirkningen af nationale interesser, herunder bilag IV arter, at

være ubetydelig.

Befolkningen og mennesker sundhed

Landsplandirektivets indvirkning på befolkningen og mennesker sundhed vurderes at være neutral på landsplan, da udvik-

lingsområderne omfatter en meget lille del af den samlede kystnærhedszone både i forhold til de 15 kommuner og på

landsplan.

Jordbund

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på jordbund vurderes således at være ubetydelig, da udviklingsområderne om-

fatter en meget lille del af den samlede kystnærhedszone både i forhold til de 15 kommuner og på landsplan.

Vand

Landsplandirektivet kan have en potentiel lokal mindre negativ indvirkning på vand, men vil ikke påvirke nationale interes-

ser eller målsætninger. Den samlede potentielle indvirkning på vand vurderes derfor at være ubetydelig.

Luft og klimatiske faktorer

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på luft og klimatiske faktorer vurderes at være ubetydelig, da udviklingsområ-

derne ikke vurderes at give anledning til overskridelse af grænseværdier for luftkvalitet, og da den samlede effekt af en øget

luftforurening og drivhusgasudledning fra udviklingsområderne ikke vurderes at bidrage væsentligt til den samlede danske

udledning.

Materielle goder

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på materielle goder vurderes at være positiv, da det vil kunne medføre en til-

vækst i materielle værdier, som vil gavne lokalsamfundet i kystområderne omkring byerne. I enkelte områder vil der være

Side 16 af 17

www.moe.dk

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV 2021 FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

risiko for kysterosion og oversvømmelse fra havet, som skal håndteres ifm. lokale kommunale planlægnings- og miljøvurde-

ringsproces.

Landskab

Landsplandirektivets potentielle indvirkning på landskab vurderes at være lille, da udpegningen er baseret på en analyse af

landskabet, og udviklingsområderne ikke indeholder arealer med særlige landskabsinteresser, og kun få udviklingsområder

ligger helt ud til kysten.

Kumulative effekter

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå kumulative virkninger på miljøet, hvis der sker sammenfald mellem kommunernes

udnyttelse af landsplandirektivet muligheder og øvrige muligheder for arealanvendelse i kystnærhedszonen som følge af

den nye planlov. Mulige påvirkninger skal vurderes nærmere i den fremtidige kommune- og lokalplanlægning efter reglerne

om miljøvurdering af planer og programmer i henhold til lov om miljøvurdering.

www.moe.dk

Side 17 af 17