BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 154
Offentligt

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Indholdsfortegnelse

Forord �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 2

Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udviklingsområder

i kystnærhedszonen �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 6

Kapitel 1: Formål 6

Kapitel 2: Anvendelsesområde 6

Kapitel 3: Udpegning som udviklingsområde, generelle vilkår og bortfald 6

Kapitel 4: De udpegede udviklingsområder 7

Bornholms Regionskommune 8

Brønderslev Kommune 24

Esbjerg Kommune 25

Faxe Kommune 26

Frederikssund Kommune 30

Hjørring Kommune 37

Horsens Kommune 41

Kolding Kommune 42

Mariagerfjord Kommune 43

Middelfart Kommune 45

Næstved Kommune 48

Odsherred Kommune 50

Sønderborg Kommune 51

Varde Kommune 70

Vordingborg Kommune 73

Kapitel 5: Ikrafttræden 77

Bemærkninger �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 78

Forhold, der bør indgå i den videre planlægning for udviklingsområder �½ �½ 84

Øvrige bemærkninger – Sagsbehandling af ansøgninger �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 90

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Forord

Med moderniseringen af planloven, der trådte i kraft den 15. juni 2017, er der åbnet

mulighed for, at indenrigs- og boligministeren kan udpege udviklingsområder inden for

kystnærhedszonen.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang

til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og for anlæg i landzone. Kystnær-

hedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den omfatter landzone- og

sommerhusområder men ikke byzone. For planlægning i kystnærhedszonen gælder,

at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone,

såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

lokalisering, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Med udpegningen af udviklingsområder i

landsplandirektivet fraviges denne bestemmelse.

Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen giver landets kommunalbe-

styrelser mulighed for at fremme vækst og udvikling og styrke jobpotentialet blandt

andet inden for kyst- og naturturismen samtidig med, at udviklingen af sammenhæn-

gende naturområder fortsat styrkes. Kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne

er fortsat en planlægningszone, hvor kommunalbestyrelsen kan planlægge for byer,

virksomheder m.m. efter de gældende regler om planlægning og administration i

kystnærhedszonen i planloven.

I perioden 2017–2019 forløb første ansøgningsrunde vedrørende udviklingsområder.

Erhvervsministeren udpegede 91 udviklingsområder i 16 kommuner i september 2019

ved bekendtgørelse nr. 968 af 18. september 2019.

Erhvervsministeren inviterede i februar 2019 landets kystkommuner til at forberede

anden ansøgningsrunde om udviklingsområder, og fristen for ansøgning var den 1.

december 2019.

Udviklingsområder udpeges gennem et landsplandirektiv, der udstedes af indenrigs-

og boligministeren på baggrund af ansøgninger fra kommunalbestyrelserne. Efter

udstedelsen af landsplandirektivet kan kommunalbestyrelsen indarbejde de udpegede

udviklingsområder i kommuneplanen samtidig med udpegningen af Grønt Danmarks-

kort. Hvor det er relevant, forventes kommunalbestyrelsen samlet at afveje interesserne

i Grønt Danmarkskort over for interesserne i udviklingsområdet.

Med dette forslag til landsplandirektiv 2021 for udviklingsområder i kystnærhedszonen

med tilhørende miljøvurderingsrapport inviteres alle interesserede til at sende bemærk-

ninger og forslag.

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Hvad er et udviklingsområde?

Dette forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen følger af

reglerne herom i planlovens § 5 b, stk. 2. Udviklingsområder er områder inden for

kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. I udviklingsom-

råder gives der større adgang til at planlægge for byudvikling og anlæg samt at give

tilladelse til anlæg, svarende til reglerne i øvrig landzone. I områderne gælder de nye

mere fleksible regler for landzoneadministration, herunder de umiddelbare rettigheder

til ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger. Planlægning for udvikling af byer og

byvækst i udviklingsområderne skal følge de almindelige regler herom i planlovens §

11 a.

I udviklingsområderne skal kommunalbestyrelsen sikre og udbygge offentlighedens

adgang, så både borgere og turister fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. I

kystnærhedszonen, herunder i udviklingsområder, skal udlæg af ferie- og fritidsanlæg

lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med

eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Nye sommerhusom-

råder kan alene udlægges i kystnærhedszonen, herunder i udviklingsområderne, efter

landsplandirektiver for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærheds-

zonen, som udstedes af indenrigs- og boligministeren på baggrund af ansøgninger fra

kommunerne. Reglerne herom er fastsat i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 2 – 5 og stk. 4.

Planloven indeholder en række særlige regler om udviklingsområder, herunder fleksible

regler for landzonearealer. En udpegning som udviklingsområde har således betydning

for, om nogle af de såkaldte umiddelbare rettigheder i planlovens §§ 36 og 37 kan finde

anvendelse. Det betyder, at visse tilbygninger og ibrugtagning af visse overflødiggjorte

bygninger kan realiseres uden landzonetilladelser i udviklingsområder.

Grønt Danmarkskort

Kommunernes planlægning for udviklingsområder skal ske parallelt med kommunernes

udpegning af Grønt Danmarkskort, således at udviklingsområder og indsatsen for at

sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret

i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan

friluftslivet kan styrkes.

Hvis kommunerne på baggrund af anbefalingerne fra de lokale naturråd eller anden

kommuneplanlægning finder det hensigtsmæssigt at reducere afgrænsningen af de

foreslåede udviklingsområder, betingelser knyttet til udviklingsområder mm., som de

fremgår i dette forslag til landsplandirektiv, kan forslag herom sendes i høringsperioden.

Områder med natur beskyttet efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, herun-

der klitfredede og strandbeskyttede arealer i §§ 8 og 15 samt fredede områder efter

naturbeskyttelseslovens kapitel 6, vil ikke kunne udpeges som udviklingsområder. Kom-

munernes udpegning af udviklingsområder i kommuneplanen vil ikke kunne indeholde

områder, som indgår i Grønt Danmarkskort, herunder Natura 2000-områder. Reglerne i

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

forslag til landsplandirektiv om udviklingsområder gælder ikke for arealer, der til enhver

tid er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper.

Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk, som kommunerne i fæl-

lesskab udpeger. Netværket omfatter både eksisterende og potentielle naturområder

og eksisterende og potentielle økologiske forbindelser. Kommunerne oprettede i alt 20

lokale naturråd, som afsluttede deres arbejde den 15. juli 2018 med anbefalinger om

Grønt Danmarkskort til kommunerne.

I forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder arbejdes med en betinget udpeg-

ning af udviklingsområder, som aktuelt indgår i Grønt Danmarkskort eller kommunale

landskabsinteresser. Det betyder, at udpegningen af udviklingsområdet er betinget af,

at kommunen ophæver den pågældende udpegning. Det er således en forudsætning

for udpegningen, at kommunen med inddragelse af anbefalinger fra de lokale naturråd

vurderer, at de grønne interesser kan varetages med en ændret udpegning. Der kan

eksempelvis være tale om, at hensyn til sammenhængende natur ønskes varetaget med

en ændret udpegning, eller at et andet område kan fungere som økologisk forbindelse.

Det er i tråd med, at kommuner på baggrund af en samlet afvejning af bl.a. natur- og

anvendelsesinteresser, også uden for kystnærhedszonen, skal kunne ændre udpegnin-

gen af Grønt Danmarkskort. For hvert enkelt udviklingsområde er det vurderet, at det

ikke indeholder særlige naturinteresser, dvs. Natura 2000-områder og andre særligt

beskyttede naturområder.

Kommuneplanrevision 2021

Flere af de kommuner, der er omfattet af dette forslag til landsplandirektiv er i 2021 ved

at udarbejde en ny kommuneplan. Der vil derfor kunne ske ændringer i planlægning

for Grønt Danmarkskort samt udpegning af bevaringsværdigt landskab og større sam-

menhængende landskaber i den enkelte kommuneplan. Sådanne eventuelle ændringer

vil kunne få betydning for de betingede udpegninger.

I bekendtgørelsen, der vil blive udstedt efter høringsperioden, kan der således – i for-

hold til det offentliggjorte forslag til landsplandirektiv – være arealer der ikke længere vil

være betinget, og der kan eventuelt også være nye betingede arealer.

Hvad er et landsplandirektiv?

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte bindende regler for indholdet af plan-

lægningen efter planlovens § 3. Landsplandirektiver kan anvendes til at lokalisere en

konkret samfundsmæssig nødvendig aktivitet og dermed fastsætte bindende regler

for den kommunale planlægning. Forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder

i kystnærhedszonen er ifølge miljøvurderingslovens bestemmelser omfattet af krav

om miljøvurdering. Der er derfor udarbejdet en miljøvurderingsrapport, som sendes i

offentlig høring samtidig med forslag til landsplandirektiv.

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Der er ikke adgang til at klage til Planklagenævnet over indenrigs- og boligministerens

udøvelse af beføjelserne efter planlovens § 3, jf. § 58.

Øvrig lovgivning, herunder andre regler i planloven, gælder uændret. Efter at indenrigs-

og boligministeren har udstedt et endeligt landsplandirektiv, kan kommunalbestyrelsen

planlægge for udviklingsområder i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen er i den

forbindelse ansvarlig for at varetage hensynet til væsentlige nationale interesser. Der

vil fremadrettet kunne fremsættes indsigelse mod planforslag efter planlovens regler

herom i §§ 29, 29a, 29b og 29c.

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Forslag til bekendtgørelse om

landsplandirektiv 2021 for

udviklingsområder i kystnærhedszonen

I medfør af § 3, stk.1, og § 5 b, stk.2, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157

af 1. juli 2020, fastsættes:

ges for inddragelse af nye arealer i byzone

og planlægges for anlæg i landzone, uden

at der foreligger en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for

kystnær placering.

§ 4.

Udpegningen som udviklingsområ-

de gælder ikke for arealer, der er omfattet

af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyt-

tede naturtyper.

§ 5.

En udpegning som udviklingsom-

råde kan helt eller delvist være betinget

af, at kommunalbestyrelsen ophæver en

gældende udpegning i kommuneplanen

af Grønt Danmarkskort, jf. planlovens §

11 a, stk. 1, nr. 14, og § 11 a, stk. 2, eller

af områder med landskabelige værdier,

jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16. Den

betingede del af udpegningen som ud-

viklingsområde, jf. § 8-74, kan kun træde

i kraft, i det omfang kommunalbestyrelsen

endeligt vedtager og offentliggør kom-

muneplanlægning, der helt eller delvist

ophæver den pågældende udpegning, jf.

også § 3, 2. pkt.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen skal ved

kommune- og lokalplanlægning for area-

ler i et udviklingsområde inddrage hensyn

til natur-, landskabs- og miljøinteresser

samt væsentlige nationale interesser i

øvrigt og i relevant omfang redegøre for,

hvorledes der sikres overensstemmelse

Kapitel 1: Formål

§ 1.

Bekendtgørelsens formål er at ud-

pege 67 nærmere angivne udviklingsom-

råder i kystnærhedszonen, jf. planlovens §

5 b, stk. 2.

Kapitel 2: Anvendelsesområde

§ 2.

Bekendtgørelsen gælder for områ-

der beliggende i følgende kommuner, jf.

kortbilag A.1-O.3:

Bornholm Regionskommune samt Brøn-

derslev, Esbjerg, Faxe, Frederikssund,

Hjørring, Horsens, Kolding, Mariagerfjord,

Middelfart, Næstved, Odsherred, Sønder-

borg, Varde og Vordingborg kommuner.

Kapitel 3: Udpegning som

udviklingsområde, generelle vilkår og

bortfald

§ 3.

Der udpeges udviklingsområder,

som fastsat i §§ 8-74, jf. dog §§ 4, 5 og

7. Udpegningen træder i kraft, når der for

kommunen forligger en endeligt vedtaget

og offentliggjort planlægning for Grønt

Danmarkskort, jf. planlovens § 11 a, stk.

1, nr. 14, efter anbefalinger fra det lokale

naturråd, og udpegningen omfatter ikke

arealer, som kommunalbestyrelsen herved

har udpeget til Grønt Danmarkskort, jf.

også § 5.

Stk. 2.

I udviklingsområder kan der uan-

set planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, planlæg-

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Faxe Kommune

tiltag skal derfor indtænkes ved en eventuel udnyttelse af det foreslåede

område.

■

I området findes beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 4.

BOLIG

OG PLANSTYRELSEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Vordingborg Kommune

tjenes via kommuneveje, og at der ikke anlægges nye adgange fra området

til statsvejen eller sker udvidelse af anvendelsen af eventuelt eksisterende

adgange. Det forudsættes endvidere, at det i den videre planlægning sikres,

at områderne prioriteres til transporttunge erhverv med henvisning til punkt

4.2.3 i ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen”.

■

I området findes beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 4.

BOLIG

OG PLANSTYRELSEN

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Kapitel 5: Ikrafttræden

§ 75.

Bekendtgørelsen træder i kraft den

DD.MM.2021

Indenrigs- og Boligministeriet, den DD.MM.2021

Kaare Dybvad Bek / Sigmund Lubanski

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Bemærkninger

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

TIL § 1.

Med forslag til landsplandirektiv

benyttes indenrigs- og boligministerens

mulighed for ved landsplandirektiv at fast-

sætte regler, der fraviger planlovens § 5 b,

stk. 1, nr. 1, om, at der i kystnærhedszonen

kun må inddrages nye arealer i byzone og

planlægges for anlæg i landzone, såfremt

der er en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for kystnær

lokalisering. Det sker ved udpegning af

udviklingsområder efter ansøgning fra

kommunalbestyrelser, jf. planlovens § 5 b,

stk. 2.

Landsplandirektivet fraviger ikke andre

regler. Det betyder, at øvrige regler i

planloven og anden lovgivning gælder

uændret.

For udviklingsområder er der i planloven

fastsat særlige regler, herunder lempeli-

gere regler for landzoneadministrationen,

som fastsat i lovens § 35, stk. 3, § 36 stk. 1,

nr. 16 og 20, jf. § 36, stk. 5 og § 37, stk. 2.

TIL § 2.

Bekendtgørelsen gælder for

områder beliggende i Bornholms Regi-

onskommune samt Brønderslev, Esbjerg,

Faxe, Frederikssund, Hjørring, Horsens,

Kolding, Mariagerfjord, Middelfart, Næst-

ved, Odsherred, Sønderborg, Varde og

Vordingborg kommuner.

For beskrivelse af områderne henvises til

kapitel 4, hvor bestemmelser for hvert

enkelt område fremgår med tilhørende

kortbilag.

TIL § 3.

Efter planloven kan indenrigs- og

boligministeren udpege udviklingsom-

råder inden for kystnærhedszonen efter

ansøgning fra kommunalbestyrelser. I ud-

viklingsområder gives der større adgang

for kommunalbestyrelsen til at planlægge

for byudvikling og landsbyer og for anlæg

i landzone.

Udviklingsområder er områder inden for

kystnærhedszonen uden særlige natur-,

miljø- og landskabsinteresser. Områder

med natur beskyttet efter bestemmel-

serne i naturbeskyttelsesloven, herunder

klitfredede og strandbeskyttede arealer i

§§ 8 og 15 samt fredede områder efter

naturbeskyttelseslovens kapitel 6, kan

ikke udpeges som udviklingsområder.

Udviklingsområderne kan ikke indeholde

områder, som indgår i Grønt Danmarks-

kort, herunder Natura 2000-områder.

Grønt Danmarkskort er et sammenhæn-

gende naturnetværk, som kommunerne

udpeger i kommuneplanlægningen.

Netværket omfatter både eksisterende og

potentielle naturområder og eksisterende

og potentielle økologiske forbindelser.

Netværket skal sikre en forstærket indsats

for større og mere sammenhængende

naturområder, og skal, når det er færdi-

gudpeget, tjene som et strategisk plan-

lægnings- og prioriteringsværktøj, der

kan anvendes af både kommuner, staten,

foreninger og fonde, som grundlag for en

prioritering af kommende naturindsatser.

Der har været oprettet i alt 20 lokale

naturråd, som bidrager til kommunernes

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

udpegning af områder, der skal indgå i

Grønt Danmarkskort. De lokale naturråd

afsluttede inden den 15. juli 2018 deres

arbejde med anbefalinger om Grønt

Danmarkskort til kommunerne. De lokale

naturråd har en rådgivende rolle i relation

til kommunernes arbejde med at udpege

områder, som skal indgå i Grønt Dan-

markskort.

Udpegningen

udviklingsområder

træder i kraft, når kommunerne efter

anbefalingerne fra de lokale naturråd

har planlagt for områder, der skal indgå

i Grønt Danmarkskort, herunder i kyst-

nærhedszonen, således at såvel udvik-

lingsområder som indsatsen for at sikre

flere og større sammenhængende natur-

områder kommer til at indgå integreret i

kommuneplanlægningen, jf. planlovens §

14, stk. 1, nr. 14. Kommuneplanlægningen

i form af kommuneplanrevision eller kom-

muneplantillæg for hele kommunen om

Grønt Danmarkskort skal være endeligt

vedtaget og offentliggjort før end udpe-

gede udviklingsområder i en kommune

kan træde i kraft. Det skal af kommune-

planens retningslinjer fremgå, at arealer

beliggende i Grønt Danmarkskort ikke kan

indgå i kommunens udviklingsområder.

Den præcise afgrænsning af udvik-

lingsområderne i forhold til Grønt

Danmarkskort kan således ske parallelt

med kommunernes udpegning af Grønt

Danmarkskort. Udviklingsområderne vil i

den konkrete planlægning kunne gøres

mindre end afgrænsningen i landsplandi-

rektivet ved at udpege områder, der skal

indgå i Grønt Danmarkskort, men udvik-

lingsområderne kan ikke gøres større end

det fremgår af landsplandirektivet.

Kommuneplanen skal ledsages af en

redegørelse for planens forudsætninger.

Redegørelsen skal indeholde den frem-

tidige udvikling i kystnærhedszonen,

herunder udviklingsområder og større

sammenhængende naturområder (Grønt

Danmarkskort) og de tilgrænsende

vandområder, jf. planlovens § 11 e, stk. 1,

nr. 11. På kortbilag til redegørelsen skal

de eksisterende og planlagte forhold i

kystnærhedszonen og udviklingsområder

vises, herunder hvilke områder der frihol-

des for bebyggelse, jf. planlovens § 11 e,

stk. 2.

I forbindelse med en senere revision af

kommuneplanen vil det være muligt for

kommunen at revidere udpegningen af

Grønt Danmarkskort. Kommunerne kan

ansøge indenrigs- og boligministeren om,

at eksisterende udviklingsområder tilba-

geføres til den almindelige kystnærheds-

zone. En ansøgning om, at eksisterende

udviklingsområder tilbageføres til den

almindelige kystnærhedszone kan bl.a.

begrundes i en ændring af udpegningen

til Grønt Danmarkskort. Ansøgning om

ændring af afgrænsningen af et udvik-

lingsområde vil kunne behandles i forbin-

delse med behandlingen af ansøgninger

om udpegning af nye udviklingsområder.

Indenrigs- og boligministeren vil en gang

hvert fjerde år fastsætte en frist for kom-

munernes indsendelse af ønsker om nye

udviklingsområder eller ændret afgræns-

ning af eksisterende udviklingsområder.

Næste ansøgningsrunde bliver i 2023.

TIL § 3, STK. 2.

Med udpegning af et

udviklingsområde i et landsplandirektiv

fraviges bestemmelsen i planlovens §

5 b, stk. 1, nr. 1, om, at planlægning for

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

inddragelse af nye arealer i byzone og

planlægning for arealer i landzone kræver

en planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse, jf. planlovens § 5 b, stk. 2.

Planlægning for udvikling af byer og

byvækst i udviklingsområderne skal følge

de generelle regler herom i planloven.

I udviklingsområderne gælder § 5 b, stk. 1,

nr. 2-5, uændret. Det betyder blandt an-

det, at kommunalbestyrelsen skal sikre og

udbygge offentlighedens adgang, så både

borgere og turister kan have glæde af de

åbne kyster. Udlæg af ferie- og fritidsan-

læg skal lokaliseres efter sammenhæn-

gende turistpolitiske overvejelser og kun i

forbindelse med eksisterende bysamfund

eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Nye sommerhusområder kan alene

udlægges i kystnærhedszonen, herunder

i udviklingsområderne, efter landsplan-

direktiver for udlæg og omplacering af

sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Reglerne herom er fastsat i planlovens §

5 b, stk. 4.

Øvrige regler i planloven og al anden

lovgivning gælder uændret.

For udviklingsområder er der i planloven

fastsat særlige regler, herunder lempeli-

gere regler for landzoneadministrationen.

Dette gælder fravigelsen fra § 35, stk.

3, om, at det ansøgte skal have helt

underordnet betydning i forhold til den

nationale planlægningsmæssige interesse

i kystområderne. En udpegning som

udviklingsområde har også betydning

for, om nogle af de såkaldt umiddelbare

rettigheder i planlovens §§ 36 og 37

kan finde anvendelse. Det betyder, at

visse tilbygninger og ibrugtagning af visse

overflødiggjorte bygninger kan realiseres

uden landzonetilladelse i udviklingsområ-

der svarende til områder uden for kyst-

nærhedszonen, jf. planlovens § 36, stk. 1,

nr. 16 og 20, jf. § 36, stk. 5, og § 37, stk. 2.

Det handler om tilbygning til en mindre

butik i landzone, der er etableret i en

overflødiggjort bygning, når butikkens

samlede bruttoetageareal efter udvidel-

sen ikke overstiger 250 m², jf. planlovens §

36, stk. 1, nr. 16, samt om tilbygning med

indtil 500 m² på en ejendom til udvidelse

af en erhvervsvirksomhed i landzone, som

lovligt er etableret i en overflødiggjort

bygning, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 20.

Ud over mulighederne for efter planlovens

§ 37, stk. 1, at tage tidligere landbrugs-

bygninger i brug til nye formål (hånd-

værks- og industrivirksomhed, mindre

butikker, liberale erhverv, forenings- og

fritidsformål og en bolig samt lager- og

kontorformål mv.) kan der efter § 37, stk.

2, også i udviklingsområder uden landzo-

netilladelse, tages andre overflødiggjorte

bygninger i brug til sådanne nye formål,

hvis de almindelige betingelser herfor i

øvrigt er opfyldt. Overflødiggjorte byg-

ninger kan eksempelvis være nedlagte

mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og

maskinstationer mv.

TIL § 4. Udviklingsområder

er områder in-

den for kystnærhedszonen uden særlige

natur-, miljø- og landskabsinteresser.

Efter de foreslåede regler i § 5 i forslag til

landsplandirektiv, gælder reglerne om ud-

pegning af udviklingsområder (§ 4 i dette

landsplandirektiv) ikke for arealer, der til

enhver tid er omfattet af naturbeskyttel-

seslovens § 3 om beskyttede naturtyper.

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Det betyder, at områder, der til enhver tid

har karakter af naturtyper beskyttet efter

bestemmelsen i § 3 i naturbeskyttelseslo-

ven, ikke kan betragtes og anvendes som

udviklingsområde.

På kortbilag til de enkelte udpegede ud-

viklingsområder, jf. kapitel 4 i dette lands-

plandirektiv, er indtegnet de nuværende

vejledende registreringer af § 3 områder i

PlandataDK, Danmarks Miljøportal, oplys-

ninger fra Geodatastyrelsen mm.

TIL § 5.

En udpegning af de enkelte ud-

viklingsområder kan være helt eller delvist

betinget af, at en eksisterende udpegning

i kommuneplanen af Grønt Danmarks-

kort, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14,

eller landskabelige bevaringsværdier, jf.

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16, ophæves.

Først i det omfang kommunalbestyrelsen

endeligt vedtager den ændrede ud-

pegning i kommuneplanen, træder den

pågældende del af udpegningen som

udviklingsområde i kraft, jf. § 3.

Med forslag til landsplandirektiv udpeges

således flere udviklingsområder, hvori der

er arealer, som i de gældende kommu-

neplaner er udpeget som naturinteresser,

der indgår i Grønt Danmarkskort eller

bevaringsværdigt eller større sammen-

hængende landskab, som derfor er

betinget af, at kommunen gennemfører

en ændring af udpegningen af de på-

gældende interesser i den kommende

kommuneplan eller i et kommuneplantil-

læg. For den del af et udviklingsområde,

der er omfattet af udpegning til Grønt

Danmarkskort eller landskabelige beva-

ringsværdier, og dermed er omfattet af

en betingelse, gælder, at planlovens be-

stemmelser om udviklingsområder først

træder i kraft efter, at kommunalbestyrel-

sen har vedtaget en kommuneplan eller

et kommuneplantillæg endeligt. Herved

sikres det, at der ikke er overlap mellem

på den ene side udviklingsområdet og på

den anden side arealer, der aktuelt indgår

i Grønt Danmarkskort og landskabelige

bevaringsværdier.

TIL § 6.

Kommunalbestyrelsen skal ved

kommune- og lokalplanlægning for

området inddrage hensyn til natur-, land-

skabs- og miljøinteresser samt væsentlige

nationale interesser og i relevant omfang

fastlægge, hvorledes der sikres overens-

stemmelse mellem planlægningen og

varetagelsen af disse hensyn.

Kommunalbestyrelserne er ved planlæg-

ningen for arealer i udviklingsområder

ansvarlige for at afveje de kommunale

anvendelsesinteresser over for relevante

beskyttelsesinteresser og eventuelle nati-

onale interesser i arealanvendelsen.

TIL § 6, STK. 2.

Grønt Danmarkskort er

et sammenhængende naturnetværk, som

kommunerne i fællesskab udpeger i kom-

muneplanen. Netværket omfatter både

eksisterende og potentielle naturområder

og eksisterende og potentielle økologiske

forbindelser. Kommunerne oprettede i alt

20 lokale naturråd, som afsluttede deres

arbejde den 15. juli 2018 med anbefalinger

om Grønt Danmarkskort til kommunerne.

Udviklingsområder må ikke overlappe

med områder i Grønt Danmarkskort. I

landsplandirektivet for udviklingsområder

arbejdes med en betinget udpegning af

udviklingsområder, som aktuelt indgår

i Grønt Danmarkskort, så udpegningen

er betinget af, at kommunen ophæver

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

den pågældende udpegning. Det er

således en forudsætning for udpegnin-

gen, at kommunen med inddragelse af

lokale naturråd, vurderer, at de grønne

interesser kan varetages med en ændret

udpegning. Der kan eksempelvis være

tale om, at hensyn til sammenhængende

natur ønskes varetaget med en ændret

udpegning, eller at et andet område kan

fungere som økologisk forbindelse. Det er

i tråd med, at kommuner på baggrund af

en samlet afvejning af bl.a. natur- og an-

vendelsesinteresser i området skal kunne

ændre udpegningen af Grønt Danmarks-

kort i sammenhæng med udpegning

af udviklingsområder. For hvert enkelt

udviklingsområde er det vurderet, at det

ikke indeholder særlige naturinteresser,

dvs. Natura 2000-områder og andre

beskyttede naturområder.

Kommuneplanen skal indeholde ret-

ningslinjer for sikring af landskabelige

bevaringsværdier og beliggenheden

af områder med landskabelig værdi,

herunder større sammenhængende

landskaber. Udviklingsområder omfatter

ifølge planloven ikke arealer med særlige

landskabsinteresser. I landsplandirektivet

arbejdes med en betinget udpegning af

udviklingsområder, der aktuelt er udpeget

med landskabelige bevaringsværdier,

så udpegningen til udviklingsområde er

betinget af, at kommunen ophæver den

pågældende udpegning.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse

med kommuneplanlægning, der ændrer

udpegninger af Grønt Danmarkskort

eller landskabelige bevaringsværdier, jf.

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 og 16, i et

betinget udpeget udviklingsområde sikre

en fortsat varetagelse af naturmæssige og

landskabelige interesser i kommunen.

På denne måde skal sikres en fortsat

styrkelse af Grønt Danmarkskort. Ud-

pegningen af naturområder til Grønt

Danmarkskort skal ske efter de gældende

regler herom. Udviklingsområder som er

udpeget af indenrigs- og boligministeren

kan i denne forbindelse søges gjort min-

dre i forbindelse med senere ansøgninger

om udviklingsområder.

TIL § 6, STK. 3.

Landsplandirektivet er

ikke til hinder for, at indenrigs- og bolig-

ministeren for de udpegede områder kan

anvende landsplanbeføjelser efter planlo-

vens § 3 og er ikke til hinder for, at der kan

fremsættes indsigelse mod planforslag for

områderne efter planlovens §§ 29, 29 a,

29 b eller 29 c.

Efter planlovens § 3 har indenrigs- og

boligministeren en række beføjelser – de

såkaldte landsplanbeføjelser. De omfatter

bl.a., at ministeren under visse betingelser

kan udstede landsplandirektiver, kan give

påbud til kommunen om den konkrete

administration af planloven eller om ud-

arbejdelse af en plan eller kan overtage

kommunens beføjelser efter planloven.

Beføjelserne kan anvendes henholdsvis

til varetagelse af landsplanmæssige

interesser og i særlige tilfælde, hvor det

er nødvendigt til sikring af overordnede

interesser. Uanset udpegningen som

udviklingsområdet kan indenrigs- og

boligministeren anvende disse beføjelser

til varetagelse af interesser i det udpege-

de område efter planlovens almindelige

regler. Det kan fx handle om at varetage

bestemte interesser i tilknytning til projek-

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

ter, som der ikke er taget stilling til med

landsplandirektivet.

Kommunernes afgørelser vil kunne på-

klages efter de almindelige regler herom

i den relevante lovgivning. Indenrigs- og

Boligministeriet vil bl.a. kunne fremsætte

indsigelser mod forslag til kommunepla-

ner i udviklingsområderne ud fra de natio-

nale interesser, som fremgår af planloven,

herunder vækst og erhvervsudvikling,

natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og

landskabsbevarelse samt hensyn til nati-

onale og regionale anlæg eller regler og

beslutninger, jf. planlovens § 29, stk. 1.

I henhold til de fastsatte kriterier er der i

forslag til landsplandirektiv medtaget en

række vilkår til sikring af nationale interes-

ser.

For en række nationale interesser i kom-

muneplanlægningen vil det imidlertid

først være muligt at vurdere de nationale

interesser i forhold til den påtænkte

og planlagte arealanvendelse, som vil

fremgå, når der foreligger et konkret

planforslag for det pågældende område.

Som det fremgår af ”Vejledning om ud-

viklingsområder”, udsendt i juni 2017, vil

Indenrigs- og Boligministeriet også kunne

fremsætte indsigelser mod forslag til

kommuneplaner eller kommuneplantillæg

i udviklingsområderne ud fra de nationale

interesser, som fremgår af planloven.

Også en ministers ret til at fremsætte ind-

sigelse mod et lokalplanforslag ud fra de

særlige hensyn, som ministeren varetager,

og stiftsøvrighedens ret til at fremsætte

indsigelse, efter de almindelige regler

i planlovens § 29, stk. 3, gælder fortsat,

uanset udpegningen som udviklingsom-

råde.

De statslige myndigheder gør i forbindel-

se med dette forslag til landsplandirektiv

opmærksom på en række forhold, der bør

indgå ved kommunernes planlægning og

administration af udviklingsområderne, jf.

afsnit nedenfor.

Efter planloven §§ 29 a, 29 b og 29 c,

kan henholdsvis regionsrådet, en kom-

munalbestyrelse i en nabokommune og

en berørt nationalparkfond fremsætte

indsigelse over for en kommunes plan-

forslag for at varetage nærmere bestemte

interesser. Uanset udpegningen som ud-

viklingsområde kan der fortsat fremsættes

indsigelse mod planlægning for arealer i

udviklingsområderne efter de nævnte

bestemmelser.

TIL § 7.

En udpegning af et udviklingsom-

råde vil bortfalde efter 5 år i det omfang

kommunalbestyrelsen ikke har opfyldt de

fastsatte betingelser for udpegningen af

de pågældende udviklingsområder, jf. §

3 og 5 i forslag til landsplandirektiv samt

enkelte konkrete betingelser for en række

af de foreslåede udviklingsområder. Be-

stemmelsen skal sikre, at kommunerne får

rimelig tid til at gennemføre planlægning

for Grønt Danmarkskort og landskabsin-

teresser samt for, at øvrige betingelser kan

være opfyldt. Bestemmelsen vil samtidig

sikre, at der for eventuelle berørte grund-

ejere inden for en overskuelig tidsperiode

skabes sikkerhed om nye anvendelsesmu-

ligheder for deres ejendom.

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Forhold, der bør indgå i den videre

planlægning for udviklingsområder

Natura 2000

Ingen af de udpegede udviklingsområder

ligger inden for et Natura 2000-område,

men enkelte grænser op til eller ligger i

nærheden af et sådant område. Anden

lovgivning gælder uændret i udviklings-

områderne, herunder lovgivning om

Natura 2000. Det bemærkes særligt, at

der i redegørelsen til planforslag, som

kan påvirke et internationalt naturbe-

skyttelsesområde væsentligt, skal indgå

en vurdering af forslagets virkninger

på det internationale naturbeskyttel-

sesområde under hensyn til områdets

bevaringsmålsætninger, jf. bekendtgørel-

se om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter (bekendt-

gørelse nr. 1595 af 6. december 2018)

og bekendtgørelse om administration

af planloven i forbindelse med interna-

tionale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse

nr. 1383 af 26. november 2016). Pligten til

at foretage en vurdering af planforslagets

virkninger gælder således også, selvom

udviklingsområderne er beliggende uden

for Natura 2000-områder. Et planforslag

vil som udgangspunkt ikke kunne vedta-

ges, hvis det vil skade arter og naturtyper

på Natura 2000-områdets udpegnings-

grundlag.

Beskyttelsesbestemmelserne

skal fortolkes restriktivt, hvilket fremgår af

Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis

og EU-domstolens retspraksis.

For udviklingsområder gælder reglerne

for kommunernes landzoneadministrati-

on som i den øvrige landzone uden for

kystnærhedszonen. Der gælder således

samme krav og rettigheder ved brug af

de umiddelbare rettigheder i disse områ-

der som ved andre arealer beliggende i

landzone i nærhed eller grænsende op til

et Natura 2000-område.

Bilag IV-arter

Der gælder en generel beskyttelse af visse

dyre- og plantearter listet på Habitatdi-

rektivets bilag IV (bilag IV-arter), som skal

tilgodeses i den videre planlægning for

udviklingsområderne. Beskyttelsen af bilag

IV-arter består i en levestedsbeskyttelse

og en individbeskyttelse. De danske regler

herom findes i henholdsvis naturbeskyt-

telsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven

og artsfredningsbekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen har vurderet, at der med

stor sandsynlighed forefindes en eller flere

bilag IV-arter eller beskyttede arter inden

for alle de foreslåede udviklingsområder.

Det følger af § 7 i bekendtgørelse om

administration af planloven i forbindelse

med internationale naturbeskyttelses-

områder samt beskyttelse af visse arter

(bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november

2016), at planforslag ikke kan vedtages,

hvis gennemførelse af planen vil indebæ-

re en beskadigelse eller ødelæggelse af

bilag IV-arters yngle- eller rasteområder.

I forbindelse med konkret planlægning

af projekter inden for udviklingsområdet,

skal påvirkningen på bilag IV-arter derfor

vurderes på baggrund af en konkret un-

dersøgelse af arternes tilstedeværelse og

udbredelse, og vurderingen skal fremgå

af redegørelsen til forslaget. Denne for-

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

pligtelse gælder tilsvarende for en række

andre afgørelser.

Såfremt et projekt ikke forudsætter

godkendelse efter ovenstående bekendt-

gørelse eller bekendtgørelse nr. 1595 af 6.

december 2018 om udpegning og admi-

nistration af internationale naturbeskyttel-

sesområder samt beskyttelse af visse arter,

gælder reglerne i naturbeskyttelsesloven,

jagt- og vildtforvaltningslovens samt arts-

fredningsbekendtgørelsen.

Reglerne om forbud mod forsætlige

forstyrrelser samt forsætlig indfangning

og drab af bilag IV- og beskyttede arter

samt forbud mod forsætlig plukning,

indsamling, afskæring, opgravning eller

oprivning med rod eller anden ødelæg-

gelse af vildtvoksende planter omfattet af

habitatdirektivets bilag IV gælder parallelt

med reglerne i de to habitatbekendtgø-

relser og administreres af Miljøstyrelsen.

Disse forbud gælder uanset en statusæn-

dring for området til udviklingsområde.

Bygge- og beskyttelseslinjer

En række af de udpegede udviklingsom-

råder er omfattet af visse af naturbeskyt-

telseslovens bygge- og beskyttelseslinjer,

det vil sige fortidsmindebeskyttelseslinjen,

sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbygge-

linjen og kirkebyggelinjen. Der gælder

forskellige regler ift. de nævnte bygge- og

beskyttelseslinjer, som gælder uændret i

de udpegede udviklingsområder.

Kystbeskyttelse

Ifølge § 3 i kystbeskyttelsesloven gælder

det, at ”På søterritoriet, strandbredder og

andre kyststrækninger, hvor der ikke findes

sammenhængende grønsvær eller anden

sammenhængende landvegetation, og

på arealer, der ligger inden for en afstand

af 1.000 m fra, hvor denne vegetation

begynder, må der kun efter tilladelse

udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger”.

Kommunalbestyrelsen er myndighed for

at meddele tilladelse undtaget i sager,

hvor staten er bygherre. I disse sager er

miljøministeren myndighed. Kystbeskyt-

telsesforanstaltninger gælder alle anlæg,

som kan have en kystbeskyttende effekt

eller funktion.

Risiko for erosion/oversvømmelse

Nogle af de udpegede udviklingsområder

ligger lavt, og kommunerne bør i den

videre planlægning være opmærksomme

på, om områderne kan være i fare for at

blive oversvømmet.

Kommunerne skal udpege områder,

der kan blive udsat for oversvømmelse

og erosion, og sørge for etablering af

afværgeforanstaltninger til sikring mod

oversvømmelse eller erosion i den al-

mindelige planlægning, jf. kapitel 4 om

kommuneplaner og kapitel 5 om lokal-

planer i planloven. Dette gælder også

videre planlægning inden for udpegede

udviklingsområder.

Grundvand

Kommunen skal ved indarbejdelse af

udviklingsområder i kommuneplanlæg-

ningen varetage hensynet til grundvandet

i medfør af bekendtgørelse nr. 1697 af 21.

december 2016 med tilhørende vejledning

nr. 9320 af 31.marts 2017. Bekendtgørel-

sens formål er at bidrage til forebyggelse

af fare for forurening af nuværende og

fremtidige drikkevandsinteresser indenfor

OSD og indvindingsoplande til almene

vandforsyninger uden for disse.

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Kommunen skal ved udlæg af nye arealer

eller ændring af arealanvendelsen i eksi-

sterende arealer i kommuneplanlægnin-

gen konkret vurdere, hvorvidt etablering

eller udvidelse af virksomheder og anlæg

udgør en væsentlig fare for forurening

af grundvandet. Denne vurdering tager

udgangspunkt i, om disse virksomheder

og anlægstyper har oplag, håndtering,

anvendelse eller produktion af mobile

stoffer, dvs. forureningskomponenter,

som på grund af manglende binding,

nedbrydning eller omdannelse kan ud-

vaskes til grundvandet. Kommunen skal

desuden ved udlæg af nye arealer i sin

kommuneplanlægning friholde borings-

nære beskyttelsesområder (BNBO) for en

arealanvendelse, uanset om dette er virk-

somheder og anlægstyper, som medfører

øget fare for forurening af grundvandet.

Den seneste bekendtgørelse om udpeg-

ning af drikkevandsressourcer nr. 1626

af 1. november 2020 trådte i kraft den 1.

januar 2020. Miljø- og fødevareministeren

har med virkning fra 1. januar 2019 (første

bekendtgørelse) udpeget boringsnære

beskyttelsesområder (BNBO) til almene

vandforsyningsboringer.

Lavbundsarealer

Nogle af de udpegede udviklingsom-

råder overlapper med lavbundsarealer,

som er udpeget i henhold til planlovens

regler herom. I de tilfælde, hvor der er

overlap mellem et udviklingsområde og

et lavbundsareal skal kommunen afklare

i hvilket omfang, de to interesser er for-

enelige. Hvis eksisterende lavbundsarealer

reduceres, anbefales det, at kommunen

sikrer nye erstatnings-lavbundsområder,

så det samlede areal med lavbundsområ-

der i kommunen så vidt muligt fastholdes.

Fredskovspligtige arealer

Flere af de udpegede udviklingsområder

overlapper med fredskovspligtige arealer,

hvorfor skovlovens regler i forhold til

fredskovspligtige arealer skal iagttages

i udviklingsområderne. Skovlovens § 11

forbyder bl.a. byggeri og anlæg, som ikke

er nødvendige for skovdriften. Lovens

§ 12 indeholder desuden forbud mod,

at sammenhængende fredskovpligtige

arealer udstykkes eller formindskes ved

arealoverførsel.

Der kan søges om dispensation fra forbud-

det mod byggeri og anlæg, som ikke er

nødvendige for skovdriften og forbuddet

mod udstykning. Der kan også søges om

ophævelse af fredskovpligten efter lovens

§ 6. Praksis vedrørende ophævelse af fred-

skovspligt er restriktiv. Som udgangspunkt

gives kun dispensation eller tilladelse til

ophævelse, hvis den ønskede anvendelse

ikke kan ske uden for fredskovsarealet,

eller hvis de samfundsmæssige interesser

vejer tungere end hensynet til at bevare

fredskoven.

Ved

samfundsmæssige

interesser tænkes bl.a. på etablering af

vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning

med el, gas og vand.

Skovrejsning

Flere af de udpegede udviklingsområder

overlapper med skovrejsningsområder,

som er udpeget i henhold til planlovens

regler herom. I de tilfælde, hvor der er

overlap mellem et udviklingsområde og

et skovrejsningsområde, skal kommunen

afklare i hvilket omfang, de to interesser

er forenelige Hvis eksisterende skovrejs-

ningsområder reduceres, anbefales det, at

kommunen sikrer nye erstatningsskovrejs-

ningsområder, så det samlede areal med

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

skovrejsningsområder i kommunen så vidt

muligt fastholdes.

Produktionsvirksomheder

Kommunerne skal i deres planlægning

tage hensyn til produktionsvirksomheder,

transport- og logistikvirksomheder, her-

under havne, således at virksomhedernes

nuværende drifts- og udviklingsmu-

ligheder sikres bedst muligt. Det skal

dermed sikres, at virksomhedernes vilkår

i forbindelse med deres miljøgodkendelse

ikke skærpes på baggrund af kommunens

planlægning med miljøfølsom anvendel-

se. Dette gælder også for planlægning

inden for et udviklingsområde.

Det er en national interesse, at den

kommunale planlægning forebygger,

at produktionsvirksomheder af national

interesse kan blive mødt af skærpede

krav i deres miljøgodkendelser som en

konsekvens af planlægningen for ny

miljøfølsom arealanvendelse i nærheden

af virksomheden.

Ved udpegningen af udviklingsområder er

der ikke taget højde for, hvilken konkret

planlægning der kan realiseres inden for

områderne, herunder om eventuelle pro-

duktionsvirksomheders drifts- og udvik-

lingsmuligheder kan sikres. Dette vil bero

på konkrete vurderinger i forbindelse med

en eventuel kommune- og lokalplanlæg-

ning inden for et udviklingsområde.

Risikovirksomheder

Det er en national interesse, at risikofor-

holdene omkring eksisterende risikovirk-

somheder indgår eksplicit i kommune- og

lokalplanlægningen, så det sikres, at der

ikke sker uhensigtsmæssig planlægning

omkring risikovirksomheder til fare for

mennesker og miljø. Kommunen skal

sikre, at planlægning i nærhed til en

risikovirksomhed lever op til kravene i

bekendtgørelse om planlægning omkring

risikovirksomheder (bekendtgørelse nr.

371 af 21. april 2016. Bekendtgørelsens

krav gælder også ved planlægning inden

for et udviklingsområde.

Ved udpegningen af udviklingsområder er

der ikke taget højde for, hvilken konkret

kommune- og lokalplanlægning, der kan

realiseres inden for områderne herunder

om der er taget tilstrækkeligt hensyn til

eksisterende virksomheder. Dette vil bero

på konkrete vurderinger i forbindelse med

en eventuel kommune- og lokalplanlæg-

ning inden for et udviklingsområde.

Vejstøj

En række af de udpegede udviklingsom-

råder er belastet af støj fra veje, herunder

støj fra statsvej (motorveje og visse

landeveje). I den videre planlægning for

disse områder skal kommunerne være

opmærksomme ved udlæg af områderne

til støjfølsom anvendelse som f.eks. boli-

ger, institutioner eller rekreative områder.

I henhold til planloven skal kommunepla-

nen indeholder retningslinjer, der sikrer,

at støjbelastede arealer ikke udlægges

til støjfølsom anvendelse, medmindre

den fremtidig anvendelse kan sikres mod

støjgener, jf. planlovens § 15a.

Kulturarv

Det er en national interesse, at de kulturhi-

storiske og bygningsmæssige bevarings-

værdier med deres særlige karakter og

betydning opretholdes, og dermed sikre

dem en hensigtsmæssig rolle i fremtiden.

Det omfatter kulturhistoriske bevarings-

værdier, der afspejler forskellige dele af

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

den samfundsmæssige udvikling som

f.eks. bolig-, arbejds- og produktionsvilkår.

Kommunerne skal i deres planlægning

generelt varetage kulturhistoriske beva-

ringsværdier, herunder beliggenheden

af værdifulde kulturmiljøer og andre væ-

sentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

Kulturarvsarealer

En række af de udpegede udviklingsom-

råder er omfattet af et kulturarsareal, som

kan være af regional eller national interes-

se. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk

og bevaringsværdigt interesseområde

med skjulte eller synlige fortidsminder.

Kulturarvsarealer er en indikator for, at

der er væsentlige kulturarvsinteresser

i et område. Kulturarvsarealer er ikke

i sig selv fredede, men er tænkt som et

incitament til at bevare særlige væsentlige

kulturarvsinteresser i et område. Der gives

ikke tilskud til arkæologiske undersøgelser

inden for et kulturarvsareal.

Læs mere på

Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Sikring af kulturarven i forbindelse

med den fysiske planlægning

(museumslovens kapitel 8)

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at om-

råder med forekomster af arkæologiske

fund og kulturlag friholdes fra udvikling

og anlægsarbejde. Hvis der alligevel skal

foretages anlægsarbejde eller lign., bør

der foretages en arkæologisk forunder-

søgelser i det pågældende område. Det

er de lokale museer med arkæologisk

ansvar, der som udgangspunkt forvalter

de arkæologiske interesser efter muse-

umslovens kapitel 8. De lokale museer bør

altid kontaktes ift. en vurdering af om et

område indeholder væsentlige bevarings-

værdier fra fortiden.

Beskyttede og fredede fortidsminder

(museumslovens kapitel 8a)

Der findes en række beskyttede og frede-

de fortidsminder inden for de udpegede

udviklingsområder. Der må ikke foretages

ændring i tilstanden af et fortidsminde og

inden for fortidsmindets 2 meter beskyt-

telsesbræmme, jf. museumslovens § 29 e

og § 29 f. Erkendte, beskyttede og fredede

fortidsminder har et fredningsnummer og

er tinglyst på den pågældende ejendom.

Oplysninger om de beskyttede og frede-

de fortidsminder fremgår af Miljøportalen

databasen på Kulturarv.dk.

Foruden de registrerede, beskyttede og

fredede fortidsminder, der er registreret

med et fredningsnummer, er en række

udvalgte fortidsminder beskyttet, blot de

er synlige i terrænet i henhold til lovens

§ 29 e, jf. bilag 1, kap. 1. Forvaltningen af

lovens bestemmelser er meget restriktiv.

UNESCO verdensarv

Slots-og Kulturstyrelsen ønsker generelt at

fastholde de nationale interesser, der knyt-

ter sig til allerede udpegede UNESCO ver-

densarv og til de steder, der ansøges om

at blive optaget på UNESCOs tentativliste

som fremtidig Verdensarv. Udpegede ver-

densarvssteder og steder til tentativlisten

er omfattet af en bufferzone, der skal sikre

stedets autenticitet, både selve verdens-

arvsstedet og bufferzone bør respekteres

ved udlæg til udviklingsområder.

Landbrugsejendomme og større

husdyrbrug

Bestemmelser om varetagelse af de

jordbrugsmæssige interesser under kom-

mune- og lokalplanlægningen er fastsat i

Miljø- og Fødevareministeriets cirkulære

nr. 9174 af 19. april 2010. I ”Oversigt over

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

nationale interesser i kommuneplanlæg-

ning” fra marts 2018 er der endvidere

redegjort for de nationale hensyn, der skal

varetages i den kommunale planlægning.

Det fremgår heraf, at kommunalbestyrel-

sen ved kommune- og lokalplanlægning

skal varetage de jordbrugsmæssige

interesser ved en samlet afvejning af de

hensyn, der indgår i planlægningen. Kom-

munerne skal således ved planlægning

bl.a. tage hensyn eksisterende landbrugs-

ejendomme, herunder ejendommenes

udvidelsesmuligheder. Kommunerne skal

endvidere sikre placeringen af større

husdyrbrug i forhold til naboer, natur og

landskab.

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Øvrige bemærkninger

– Sagsbehandling af ansøgninger

I alt søgte 23 kommuner indenfor ansøg-

ningsfristen den 1. december 2019 om

udpegning af 101 udviklingsområder i

anden ansøgningsrunde. En kommune

har efterfølgende trukket ansøgningen til-

bage, og en anden kommune har trukket

ansøgningen tilbage for så vidt angår ét

område. Endelig er et område overgået

til byzone. De modtagne ansøgninger

er behandlet efter de fastsatte kriterier i

planloven for udpegning af udviklingsom-

råder.

Planstrategi

Af lovbemærkningerne fremgår det, at en

ansøgning om udpegning af udviklings-

områder forudsætter, at kommunalbesty-

relsen har udarbejdet en kommuneplan-

strategi, som indeholder en redegørelse

for de ansøgte udviklingsområder og den

foretagne interesseafvejning. De modtag-

ne ansøgninger om udviklingsområder

er vurderet i forhold til, om ansøgningen

indeholder en kommuneplanstrategi

med de ovenfor nævnte oplysninger, og

om ansøgningen derfor indeholder det

nødvendige grundlag for en stillingtagen

til, om områderne kan udpeges som

udviklingsområder. En enkelt planstrategi

er påklaget til Planklagenævnet. Ud-

pegningen af et udviklingsområde i den

pågældende kommune er betinget af

Planklagenævnets afgørelse.

Vurdering af landskabet

Af lovbemærkningerne fremgår det, at

kommunernes ansøgning om udpegning

af udviklingsområder skal være baseret

på en konkret og systematisk vurdering

af kystlandskabet. En metode, der kan an-

vendes, er den såkaldte landskabskarak-

termetode eller en lignende metode, som

kan være med til at kvalificere grundlaget

for kommunernes ansøgning om udpeg-

ning af udviklingsområder. De modtagne

ansøgninger er vurderet i forhold til, om

ansøgningen opfylder kravet om at være

baseret på en konkret og systematisk

vurdering af kystlandskabet.

Beskæring af de ansøgte

udviklingsområder

Områder med natur, der er beskyttet efter

bestemmelserne i lov om naturbeskyttelse

om klitfredning og strandbeskyttelse i §§

8 og 15, fredede områder efter kapitel

6, vil ikke kunne komme i betragtning

som udviklingsområder. Dette gælder

også Natura 2000-områder. I henhold

til de fastsatte kriterier er de foreslåede

udviklingsområder blevet beskåret, så de

nævnte naturbeskyttede områder udgår.

Et udviklingsområde udpeges inden for

kystnærhedszonen, som den er fastlagt

i medfør af planlovens kapitel 2 a. De

foreslåede udviklingsområder er blevet

beskåret, således at områderne ikke inde-

holder arealer beliggende i byzone. En-

kelte udviklingsområder er teknisk justeret

i afgrænsningen i forhold til kriterierne.

En række af de foreslåede udviklings-

områder er beskåret med henblik på at

varetage hensynet til særlige nationale

interesser i landskabet under henvisning

til planlovens bestemmelser herom, jf.

planlovens § 5 b, stk. 2.

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

Ansøgte udviklingsområder, der som føl-

ge af beskæringen falder helt bort, er ikke

medtaget i forslag til landsplandirektiv.

Områder omfattet af § 3 i

naturbeskyttelsesloven

Områder med natur, der er beskyttet efter

bestemmelser i naturbeskyttelsesloven,

herunder beskyttede naturtyper i § 3, vil

ikke kunne komme i betragtning som

udviklingsområder. Med forslaget om

landsplandirektiv udpeges udviklings-

områder med en bestemmelse om, at

udviklingsområdet ikke gælder for arealer

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Særlige natur-, miljø- og

landskabsinteresser

De statslige myndigheder har vurderet

kommunernes ansøgninger om udpeg-

ning af udviklingsområder for bl.a. at sikre

varetagelsen af nationale interesser samt

særlige natur-, miljø- og landskabsinteres-

ser ved udpegningen af udviklingsområ-

der.

I forslag til landsplandirektiv for udvik-

lingsområder arbejdes med en betinget

udpegning af udviklingsområder, som ak-

tuelt indgår i Grønt Danmarkskort eller er

udpeget til landskabelige bevaringsværdi-

er i kommuneplanen, så udpegningen er

betinget af, at kommunen ophæver den

pågældende udpegning i kommunepla-

nen. Det er således en forudsætning for

udpegningen, at kommunen vurderer,

at interesser i landskab og Grønt Dan-

markskort kan varetages med en ændret

udpegning.

Udpegningen af udviklingsområderne

træder i kraft, når der kommunalbestyrel-

sen har endeligt vedtaget og offentliggjort

planlægning for Grønt Danmarkskort og

omfatter ikke arealer, som kommunalbe-

styrelsen herved har udpeget til Grønt

Danmarkskort.

Nationale interesser

De nationale interesser i kommuneplan-

lægningen gælder uændret i udviklings-

områderne, jf. ”Oversigt over nationale

interesser i kommuneplanlægning”, of-

fentliggjort af Erhvervsstyrelsen i februar

2018. I henhold til de fastsatte kriterier er

der derfor i forslag til landsplandirektiv

foreslået en række vilkår til sikring af na-

tionale interesser. For en række nationale

interesser i kommuneplanlægningen vil

det først være muligt at vurdere de natio-

nale interesser i forhold til den påtænkte

og planlagte arealanvendelse, som vil

fremgå, når der foreligger et konkret

planforslag for det pågældende område.

Som det fremgår af ”Vejledning om ud-

viklingsområder”, udsendt i juni 2017, vil

der fremadrettet stadig kunne fremsættes

indsigelser mod forslag til kommunepla-

ner eller kommuneplantillæg i udviklings-

områderne ud fra de nationale interesser,

som fremgår af planloven. Kommunernes

ansøgninger er endvidere gennemgået

i forhold til sammenhæng på tværs af

kommunegrænser.

Videre planlægning

Udviklingsområder kan indgå i kom-

muneplanen, når de er udpeget i et

landsplandirektiv udstedt af indenrigs- og

boligministeren. Herefter kan kommunal-

bestyrelsen indarbejde disse i kommu-

neplanen parallelt med udpegningen af

Grønt Danmarkskort og andre interesser,

herunder landskabelige bevaringsværdier.

Kommunalbestyrelserne er i planlægnin-

gen ansvarlig for at overholde bestemmel-

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOLIG- OG PLANSTYRELSEN

serne fastsat i landsplandirektivet, anden

lovgivning samt for en afvejning i forhold

til natur-, miljø- og landskabsinteresser

samt de væsentlige nationale interesser i

planlægningen.

Næste ansøgningsfrist for udviklingsom-

råder i kystnærhedszonen bliver i 2023.

Titel:

Udgivet:

Udgiver:

Forslag til Landsplandirektiv 2021 for udviklingsområder i kystnærhedszonen

Juni 2021

Bolig- og Planstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: 3330 7010

M: [email protected]

W: bpst.dk

FORSLAG TIL LANDSPLANSDIREKTIV

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 154: Orientering om forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren