Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 151
Offentligt
2417446_0001.png
Til Folketingets boligudvalg, bedes omdelt.
Retten til aktindsigt er formentlig det billigste middel til forebyggelse og
afsløring af svindel i den almene boligsektor.
På baggrund at Jyllands Postens artikler om fup og fiduser i den almene boligsektor:
Giv de almennyttige beboere ret til aktindsigt i alt vedrørende deres egne afdelinger
Mere og bedre tilsyn er ønskelig.
Men tilsyn koster penge, hvorimod aktindsigt er gratis
Det koster intet at give beboerne gratis adgang til at læse samtlige bilag vedr. deres egne afdelinger.
Jeg var i 9 år afdelings-formand /-sekretær, og kunne uden besvær bede om adgang til at se og læse
alle bogføringsbilag, (oplæg, dagsordener og referater havde jeg ofte selv skrevet), men nu hvor jeg
er uden for afd. bestyrelsen er jeg, som alle andre, afskåret fra at kunne kræve nogen form for
aktindsigt og dokumentation for hvad, der sker af beslutninger og økonomiske transaktioner.
Beboerdemokrati må nødvendigvis forudsætte at beboerne kan træffe beslutningerne på et
retvisende og fuldt oplyst grundlag.
Nå alt kan hemmeligholdes, kan ansatte og bestyrelser lyve og bedrage risikofrit over for beboerne.
Det forekommer for ofte, selv om det ikke betyder at alle og enhver snyder og bedrager, men
risikoen er stor, når den demokratiske kontrol er udelukket.
Rent juridisk er problemet en formulering i Normalvedtægten, der fortolkes, som en tilladelse til
alle de valgte til at have indsigt i hvad som helst, men samtidig fortolkes, som et forbud mod indsigt
for alle andre, uanset at beboerne betaler regningerne og skal leve med konsekvenserne, for tossede,
fejlagtige eller direkte bedrageriske beslutninger.
Fri aktindsigt koster af erfaring intet, hvorimod tilsyn og revision koster penge.
En tilføjelse til normalvedtægten om obligatorisk valg af beboere til kritisk revisor i afdelingerne
ville stadig være gratis, og måske have en forbyggende virkning.
Boligselskabernes modstand mod beboernes fri aktindsigt, må skyldes frygten for afsløringer, når
fremlæggelse af bilag er omkostningsfri og interessen vil være begrænset.
Retten til aktindsigt er formentlig det billigste middel til forebyggelse og afsløring af svindel.
Mvh Lars Vestergaard, 2200 N.