Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
2417355_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3480
Doknr.
410563
Dato
17-06-2021
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 26. april 2021.
Spørgsmål nr. 479:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken proces der har været fra det tidspunkt, hvor Fon-
den Christiania første gang retter henvendelse med anmodning om hjælp og frem til,
at ministeren oversender aktstykke 170 til Folketinget, og hvilken kontrol og efterprø-
velse involverede styrelser og ministeriet har foretaget af de oplysninger, som Fonden
Christiania har afgivet, og de oplysninger, som indgik i aktstykke 170?”
Svar:
ERU alm. del
spm. 478 og 479 besvares samlet. Som nævnt ved besvarelse af ERU
alm. del - samrådsspørgsmål Æ, Ø og Å d. 22. april 2021, havde jeg som boligminister
møder med Fonden Fristaden Christiania i sommeren 2020. Disse fandt sted hhv. d.
8. juni 2020, hvor jeg var på rundvisning på fristaden, og d. 25. september 2020 i det
daværende Transport- og Boligministerium. På disse møder blev udfordringen vedr.
kompensation til virksomheder på Christiania nævnt, men ikke drøftet som sådan.
På baggrund af oplysninger fra bl.a. Bolig- og Planstyrelsen, Bygningsstyrelsen, det
forhenværende Transport- og Boligministerium samt Indenrigs- og Boligministeriets
egne oplysninger, kan følgende oplyses fsva. proces for behandling af Fonden Frista-
den Christianias anmodning:
Fonden Fristaden Christiania anmodede Bygningsstyrelsen om en huslejerefusion d.
23. oktober 2020, hvorefter Bygningsstyrelsen bad fonden uddybe, hvorfor det ikke
var muligt for virksomheder på Christiania at opnå kompensation fra de eksisterende
hjælpepakker. Fondens henvendelse er vedlagt som bilag 1.
Fonden oplyste, at kun ganske få af virksomhederne opfylder kravene for at opnå kom-
pensation, hvilket skyldes, at der betales i fællesskab, bl.a. forbrugsafgifter og fælles
sociale udgifter, som ikke direkte kan henføres til enkelte driftsenheder/kulturaktivite-
ter. Det blev også anført, at Fonden Fristaden Christiania havde svært ved at få lejebe-
talinger, samt at maks. en håndfuld havde fået hjælp. Fondens uddybning er vedlagt
som bilag 2.
Fonden Fristaden Christiania kontaktede Bygningsstyrelsen telefonisk d. 2. november
2o20 og udtrykte behov for økonomisk tilskud til betaling af gadeplansmedarbejdere.
Den 11. november 2020 tilbød Bygningsstyrelsen Fonden Fristaden Christiania en le-
jeudsættelse i 6 måneder for 4. kvartal 2020, som Fonden accepterede. Fonden Frista-
den Christiania anførte samtidigt, at de manglende indtægter fortsat ville være en ud-
fordring for Fonden og Christiania. Korrespondancen er vedlagt som bilag 3.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 150: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 479 om, hvilken proces der har været fra det tidspunkt, hvor Fonden Christiania første gang retter henvendelse med anmodning om hjælp og frem til, at ministeren oversender aktstykke 170 til Folketinget, fra indenrigs- og boligministeren, kopi til erhvervsministeren
2417355_0002.png
Herefter rakte Transport- og Boligministeriet ud til Erhvervsministeriet og Kulturmi-
nisteriet med spørgsmål om adgangen til hjælpepakker. Justitsministeriet blev hørt,
hvorvidt Københavns Politi var enige i, at der var behov for ekstra ressourcer til gade-
plansmedarbejdere på Christiania.
Kulturministeriet og Erhvervsministeriet vurderede, at deres hjælpepakker i hoved-
træk ikke var relevante for Fonden Fristaden Christiania, hvilket blev anført i aktstyk-
ket, samt at der ikke var noget til hinder for, at virksomheder på Christiania kunne an-
vende kompensationsordningerne. Justitsministeriet meddelte, at Københavns Politi
var enige i behovet for ekstra gadeplansmedarbejdere.
På baggrund af en misforståelse indgik virksomhedernes muligheder for at søge om
kompensation ikke i Transport- og Boligministeriets arbejde med aktstykke 170. Se-
nere viste en konkret afdækning foretaget i Erhvervsstyrelsen, at mange virksomheder
beliggende på Christiania har modtaget kompensation jf. nedenfor, og forudsætnin-
gerne for aktstykket var derfor ikke korrekte, hvilket jeg også beklagede på samrådet
om samme sag d. 22. april 2021.
Fonden Fristaden Christiania og Bolig- og Planstyrelsen afholdt d. 18. februar 2021
introduktionsmøde efter at sager vedrørende Christiania ved kgl. resolution af 21. ja-
nuar 2021 blev overført til Indenrigs- og Boligministeriets område. Aktstykke 170 blev
kort vendt på mødet.
Den 24. februar 2021 fremsatte Indenrigs- og Boligministeriet aktstykke 170 om husle-
jerefusion og gadeplansmedarbejdere til Christiania for Folketingets Finansudvalg. På
baggrund af en række folketingsspørgsmål blev grundlaget for huslejerefusion til Fon-
den Fristaden Christiania undersøgt yderligere. Undersøgelsen viste, at mange virk-
somheder beliggende på Christiania allerede havde modtaget kompensation. Bolig- og
Planstyrelsen forelagde den 3. marts 2021 telefonisk disse oplysninger for Fonden Fri-
staden Christiana, som tilkendegav ikke at have kendskab hertil.
På baggrund af de nye oplysninger blev Folketingets Finansudvalg d. 10. marts 2021
meddelt, at Indenrigs- og Boligministeriet ønskede at trække aktstykke 170 tilbage,
med henblik på en nærmere afdækning af forholdene. Fonden Fristaden Christiania
blev orienteret herom ved mail d. 10. marts 2021. Dette fremgår af bilag 4.
På et generelt statusmøde mellem Fonden Fristaden Christiania og Bolig- og Plansty-
relsen, herunder med deltagelse af Indenrigs- og Boligministeriet, d. 17. marts 2021,
blev det aftalt, at Fonden Fristaden Christiania ville undersøge og redegøre for opnåel-
sen af kompensation blandt virksomhederne på Christiania. Fonden oversendte sin re-
degørelse til Bolig- og Planstyrelsen d. 12. april 2021. Dette fremgår af bilag 5
i
. Fonden
Fristaden Christianias redegørelse bekræftede oplysningerne fra Erhvervsstyrelsen og
der blev den 15. april 2021 truffet beslutning om ikke at fremsætte et revideret akt-
stykke. Bolig- og Planstyrelsen orienterede den 19. april 2021 Fonden Fristaden Chri-
stiania herom. Dette fremgår af bilag 6.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 150: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 479 om, hvilken proces der har været fra det tidspunkt, hvor Fonden Christiania første gang retter henvendelse med anmodning om hjælp og frem til, at ministeren oversender aktstykke 170 til Folketinget, fra indenrigs- og boligministeren, kopi til erhvervsministeren
2417355_0003.png
Bilag
Bilag 1. Henvendelse fra Fonden Fristaden Christiania d. 23. oktober 2020
Bilag 2. Fonden Fristaden Christianias uddybning af baggrund for henvendelse d. 30.
oktober 2020
Bilag 3. Korrespondance om lejeudsættelse d. 11. november 2020
Bilag 4. Korrespondance om tilbagetagelse af aktstykke 170 d. 10. marts 2021
Bilag 5. Oversendelse af redegørelse fra Fonden Fristaden Christiania d. 12. april 2021
Bilag 6. Orientering om endelig tilbagetagelse af aktstykke 170 d. 19. april 2021
i
Fsva. bilag 5 bemærkes det, at der i det fremsendte materiale fra Fonden Fristaden Christiania fremgik dels
oplysninger om opnåelse af kompensation blandt virksomhederne på Christiania og dels oplysninger om,
hvor meget hver virksomhed skylder Christiania. Efter høring af Fonden Fristaden Christiania er det beslut-
tet at undtage sidstnævnte efter en afvejning af, på den ene side Folketingets berettigede interesse i den på-
gældende sag og på den anden side hensynet til de pågældende virksomheders berettigede interesse i, at
eventuelle skyldsspørgsmål ikke bliver offentligt kendt. Indenrigs- og Boligministerieret har blandt andet
lagt vægt på, at sidstnævnte oplysninger ikke har indgået i behandlingen af sagen vedr. aktstykke 170 om
huslejerefusion til Christiania.
3