Kort fortalt
Transportministeriets og regionernes
beslutningsgrundlag ved valg af
offentlig-private partnerskaber (OPP)
Konklusion
Transportministeriet og regionerne har ikke haft et tilfredsstillende beslutningsgrundlag ved valg af
OPP-projektformen i perioden 2005-2020. Konsekvensen er, at der er risiko for, at ministeriet og re-
gionerne ikke har taget skyldige økonomiske hensyn.
Statsrevisorerne udtaler
”Transportministeriet og 4 regioner har i flere tilfælde valgt
offentlig-private partnerskaber (OPP) som projektform, når
de har bygget – men valget er truffet på et ufuldstændigt be-
slutningsgrundlag. Det har ikke i tilstrækkelig grad været
godtgjort, at OPP-projekterne er økonomisk fordelagtige,
selv om projektformen ofte er dyrere end andre projektfor-
mer. Det finder Statsrevisorerne utilfredsstillende. I forhold
til regionerne finder Statsrevisorerne det problematisk, at
samspillet mellem anlægsrammen, deponeringsreglerne og
reglerne om OPP tilskynder regionerne til at vælge OPP-pro-
jektformen, selv om den måtte være dyrere”.
OPP-projekter med privat finansiering medfører forøgede
finansieringsomkostninger i forhold til, hvis staten eller re-
gionerne selv finansierede projekterne. Derfor er det væ-
sentligt, at staten og regionerne på beslutningstidspunktet
for valg af OPP kan dokumentere, at OPP-projektformen
medfører andre økonomiske fordele, der kan opveje de
forøgede finansieringsomkostninger.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transport-
ministeriet og regionerne har haft et tilfredsstillende be-
slutningsgrundlag ved valg af OPP-projektformen.
Undersøgelsen omfatter i alt 21 OPP-projekter med privat
finansiering, hvor det samlede kontraktgrundlag ifølge
aktstykker og regionernes opgørelse udgør ca. 11 mia. kr.
Undersøgelsen viser bl.a., at størrelsen på de væsentligste
prissatte variable skifter fra projekt til projekt på baggrund
af Bygningsstyrelsens faglige, men udokumenterede vur-
deringer. Rigsrevisionen har undersøgt, hvad det betyder,
hvis alle variablene antager værdier, der henholdsvis favo-
riserer OPP eller favoriserer totalentreprise. Resultaterne
er vist i tabellen.
Udsvingsanalyse ved forskellig anvendelse af variable
Variabel
Risikotillæg
Optimeringstillæg
A astkrav
Totalentreprise, anlæg
Diskonteringsrente
Resultat af
totaløkonomisk
vurdering
5
%
2
%
5
%
0
%
1,5
%
Totalentreprise er
-
%
billigere
end OPP
10
%
7,5
%
4,25
%
49
%
3,5
%
OPP er
-
%
billigere
end totalentreprise
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Transportministeriet har ikke haft et tilfredsstillende
beslutningsgrundlag, når Bygningsstyrelsen har valgt
at anvende OPP-projektformen.
• De 4 regioner, der har valgt OPP-projektformen, har
ikke haft et tilfredsstillende beslutningsgrundlag, når
regionerne har valgt at anvende OPP-projektformen.
Baggrund og formål med undersøgelsen
Siden 2003 har det været muligt at anvende OPP som pro-
jektform ved offentlige anlægsprojekter. En OPP-kontrakt
indgås mellem en offentlig ordregiver og en privat leveran-
dør. Den private leverandør forpligter sig til at levere opfø-
relse og finansiering af anlæg og sikre efterfølgende drift
og vedligeholdelse i kontraktens løbetid (typisk 20-30 år).
Den offentlige ordregiver betaler løbende leverandøren for,
at leverandøren stiller anlægget til rådighed for den offent-
lige ordregiver. Ved kontraktens udløb tilbagekøber den of-
fentlige ordregiver som oftest anlægget til en på forhånd
aftalt pris.
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/
[email protected] for yderligere information.