Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 137
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af byggeloven
(Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.)
§1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret ved lov nr.
734 af 8. juni 2018, § 35 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 368 af 9. april 2019,
lov nr. 1590 af 27. december 2019, § 3 i lov nr. 2079 af 21. december 2020 og lov nr. 2080 af
21. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
ændres »råstofforbrug i bebyggelser.« til: »råstofforbrug i bebyggelser,«.
2.
I
§ 1
indsættes efter »råstofforbrug i bebyggelser.«: »at fremme foranstaltninger, som kan
reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for byggeriet, og
at
fremme foranstaltninger,
som kan modvirke unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid.«.
3.
I
§ 6, stk. 1, litra j,
udgår »og«.
4.
I
§ 6, stk. 1, litra k,
ændres »energi.« til: »energi,«.
5.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes som
litra l, m, n og o:
»l) krav om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi,
m) krav om totaløkonomisk analyse,
n) krav om ressourceanvendelse på byggepladser og
o) krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Udvidelse af byggelovens formål
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Bemyndigelse til fastsættelse af krav om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Bemyndigelse til fastsættelse af krav om totaløkonomisk analyse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Bemyndigelse til fastsættelse af krav om ressourceanvendelse på byggepladser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5 Bemyndigelse til fastsættelse af krav om dokumentation af problematiske stoffer i
byggematerialer
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljømæssige- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
1. Indledning
Der er den 5. marts 2021 indgået en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet om national strategi for bæredygtigt byggeri, som skal
understøtte en langsigtet og helhedsorienteret bæredygtig omstilling af bygge- og
anlægssektoren. Lovforslaget medvirker til at udmønte dele af den politiske aftale.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel i byggeloven til, at der i
bygningsreglementet kan fastsættes krav til byggeriet om livcyklusvurdering og CO
2
-
grænseværdi, om totaløkonomisk analyse, om ressourceanvendelse på byggepladser og om
dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer. Derudover foreslås det, at
byggelovens formålsbestemmelse udvides, så bemyndigelsesbestemmelserne kan rummes
inden for lovens formål.
Som del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der indføres
regulering i bygningsreglementet med afsæt i erfaringerne fra den frivillige
bæredygtighedsklasse. Den frivillige bæredygtighedsklasse rummer i alt ni krav, hvoraf fem af
kravene allerede er hjemlet i byggeloven, og kan udmøntes i bygningsreglementet.
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel i byggeloven til, at de resterende fire krav
tilsvarende kan udmøntes i bygningsreglementet.
Den frivillige bæredygtighedsklasse udgør et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre
bæredygtigt byggeri efter. I perioden 2020-2022 er klassen underlagt en såkaldt testfase.
Testfasen skal medvirke til at øge erfaringsniveauet i hele byggebranchen. Testfasen skal
endvidere benyttes til at opsamle data fra konkrete byggerier med henblik på en koordineret
dataopsamling, der skal øge vidensgrundlaget, herunder også om de økonomiske konsekvenser.
Udmøntningen af de enkelte krav i bygningsreglementet vil således blive konkretiseret på
baggrund af erfaringerne fra testfasen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af byggelovens formål
2.1.1. Gældende ret
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse, der blandt andet angiver, at loven har til
formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder
tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at fremme
foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet og modvirke unødvendigt
ressourceforbrug.
Byggelovens formål omfatter nogle af de forhold, som indgår i forståelsen af bæredygtigt
byggeri, herunder eksempelvis at modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser.
Formålsbestemmelsen rummer imidlertid ikke hensynene til byggeriets klimapåvirkninger,
3
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
byggeriets ressourceforbrug som helhed, herunder også byggepladsens ressourceforbrug, og
byggeriets økonomiske bæredygtighed.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, jf. lovforslagets nr. 5, om indførelse af hjemmel i
byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav til byggeriet om henholdsvis
livcyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi, om totaløkonomisk analyse, om ressourceanvendelse
på byggepladser og om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer kan ikke
rummes inden for byggelovens nuværende formålsbestemmelse. Det er hensigten, at kravene
skal varetage hensynet til klimapåvirkninger og ressourceforbrug samt hensynet til økonomisk
bæredygtighed.
For at understøtte bygge- og anlægssektorens bæredygtige omstilling og for, at der kan indføres
bemyndigelsesbestemmelser til udmøntning af kravene, er der behov for at udvide byggelovens
formålsbestemmelse, så lovens formål rummer hensynet til klima og ressourcer samt hensynet
til økonomisk bæredygtighed.
Det foreslås derfor, at byggelovens formålsbestemmelse i § 1 udvides til også at indeholde
formål om at fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapåvirkninger og
ressourceforbrug for byggeriet samt at fremme foranstaltninger, som kan modvirke
unødvendige meromkostninger, ikke blot i forbindelse med byggeriets opførelse, men i
byggeriets betragtningsperiode. Byggeriets betragtningsperiode er en nærmere fastsat periode,
som livscyklusberegningerne gennemføres for, og som skal repræsentere bygningens levetid.
Byggeriets betragtningsperiode benævnes i de følgende pkt. i de almindelige bemærkninger
som byggeriets levetid.
Formålet om reducering af klimapåvirkninger og ressourceforbrug vil indebære, at byggeloven
kan rumme regler, som varetager hensynet til den påvirkning, som byggeriet har på klima og
ressourcer. Formålet om modvirkning af unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid vil
indebære, at byggeloven kan rumme regler, som varetager hensynet til økonomisk
bæredygtighed, herunder at der er balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.
2.2. Bemyndigelse til fastsættelse af krav om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi
2.2.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan
fastsættes regler om CO
2
-grænseværdi og livscyklusvurdering.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der fra 2023
og frem udmøntes krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i
kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering samt udmøntes krav
om en CO
2
-grænseværdi.
Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel i byggelovens § 6 til, at der i bygningsreglementet
kan fastsættes krav til bygningers klimaaftryk ved livscyklusvurdering og om CO
2
-
grænseværdi.
4
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
Den foreslåede ændring af byggelovens § 6 er en bemyndigelsesbestemmelse, som for det første
vil medføre, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om en livscyklusvurdering, der
opgør bygningens samlede klimapåvirkning over bygningens livscyklus opgjort i CO
2
-
ækvivalenter. Dette benævnes også som LCA (Life Cycle Assessment).
Udmøntning af krav om LCA i bygningsreglementet skal gælde for nybyggeri. Kravet har til
formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til
udformning, materialevalg og drift. Det fremgår af den politiske aftale om national strategi for
bæredygtigt byggeri, at de omfattede bygninger i denne sammenhæng, er de bygninger, der er
omfattet af energirammen. Dette omfatter de fleste bygninger, der opføres. Dog ikke
eksempelvis jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, sommerhuse, uopvarmede
bygninger og sekundært byggeri (carporte, udhuse og lignende).
For det andet vil den foreslåede ændring af byggelovens § 6 medføre, at der i
bygningsreglementet kan fastsættes krav om en maksimal CO
2
-grænseværdi opgjort over en
bygnings levetid. CO
2
-grænseværdien er en grænse for, hvor mange CO
2
-ækvivalater en
bygning må udlede. CO
2
-ækvivalenter er en samlet opgørelse af en række forskellige
udledninger, som bidrager til klimaforandringerne. Disse andre drivhusgasser omregnes til
CO
2
-ækvivalenter, svarende til en valutaomregning, for at kunne sammenligne udledningerne
og for at kunne lave en samlet opgørelse.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal som følge af den politiske aftale om national
strategi for bæredygtigt byggeri udnyttes, så kravet om LCA og CO
2
-grænseværdi udmøntes i
bygningsreglementet gældende fra 2023.
Det følger af aftalen, at der skal indføres CO
2
-grænseværdi for nybyggeri, der er større end
1.000 kvadratmeter fra 2023 svarende til 12 kg CO
2
-ækv/m
2
/år og for øvrigt nybyggeri under
1.000 kvadratmeter fra 2025. Aftaleparterne mødes løbende med henblik på fastsættelse af
grænseværdi fra 2025, 2027 og 2029, således at disse kan fastsættes ud fra den nyeste viden og
data.
For nærmere om konsekvenser og virkning af den foreslående ændring henvises til
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 5.
2.3. Bemyndigelse til fastsættelse af krav om totaløkonomisk analyse
2.3.1. Gældende ret
Byggeloven indeholder ikke regler om anvendelse af totaløkonomi for byggeriet, og der er på
nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes
regler om totaløkonomisk analyse.
Til sammenligning indeholder lov om offentlig byggevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1712 af 16. december 2010, og lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203
af 3. august 2020, krav om anvendelse af totaløkonomi for henholdsvist offentligt byggeri og
alment boligbyggeri.
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
5
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
Som en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der
opbygges erfaringer med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i
bygningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase. Et af kravene i den frivillige
bæredygtighedsklasse omhandler totaløkonomisk analyse, der har betydning for optimering af
bygningers totaløkonomi, hvilket understøtter øget økonomisk bæredygtighed.
For at muliggøre en optimering af bygningers totaløkonomi og derved understøtte øget
økonomisk bæredygtighed, foreslås det, at der indføres hjemmel i byggelovens § 6 til, at der i
bygningsreglementet fastsættes regler om totaløkonomisk analyse for byggeri.
Den foreslåede ændring af byggelovens § 6 er en bemyndigelsesbestemmelse, som vil medføre,
at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om totaløkonomisk analyse for nybyggeri, der
er en metode til at opgøre eller vurdere de totale omkostninger for et byggeri over bygningens
livscyklus, herunder omkostninger til opførelse, drift og vedligehold. Dette benævnes også
LCC (Life Cycle Costing).
Med en totaløkonomisk tilgang til byggeri ses der ikke kun på omkostningerne til anskaffelse,
men også på en række andre omkostninger, herunder drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Med denne tilgang er det hensigten at opnå en bedre balance mellem de samlede udgifter til
byggeriet og byggeriets kvalitet. Dette sker bl.a. som følge af, at totaløkonomiske beregninger
skaber grundlag for at vælge de over tid økonomisk mest fordelagtige løsninger. Kravet skal
dermed sikre, at totaløkonomi indgår i beslutningsgrundlaget om valg af eksempelvis
byggematerialer eller byggetekniske løsninger.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes, jf. den politiske aftale om national
strategi for bæredygtigt byggeri, at blive udnyttet, så kravet udmøntes i bygningsreglementet
gældende fra 2023.
For nærmere om konsekvenser og virkning af den foreslående ændring henvises til
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 5.
2.4. Bemyndigelse til fastsættelse af krav om ressourceanvendelse på byggepladser
2.4.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan
fastsættes regler om ressourceanvendelse på byggepladser.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der
opbygges erfaringer med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i
bygningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase. Et af kravene i den frivillige
bæredygtighedsklasse omhandler energi- og vandforbrug på byggepladsen. Derudover sættes
der med aftalen fokus på ressourceanvendelse på byggepladser med initiativet
Mindre spild af
materialer på byggepladsen.
Det fremgår af aftalen, at der som følge af initiativet skal ske en
kortlægning, der blandt andet vil måle spildmængder direkte på byggepladsen, så der er
mulighed for at reducere omfanget af materiale- og ressourcespild på byggepladsen.
6
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
Ressourceanvendelse på byggepladser er et område, der hidtil har været begrænset fokus på,
men som kan have væsentlig betydning for en bygnings klimapåvirkning under opførelsen.
For at kortlægge den faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere
dette på byggepladsen, foreslås det, at der indføres hjemmel i byggelovens § 6 til, at der i
bygningsreglementet kan fastsættes krav om ressourceanvendelse på byggepladser.
Den foreslåede ændring af byggelovens § 6 er en bemyndigelsesbestemmelse og vil medføre,
at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om ressourceanvendelse på byggepladser i
forbindelse med nybyggeri. Kravet skal dermed sikre, at der opnås ressource- og
energibesparelser på byggepladsen, hvilket kan medvirke til at reducere klimapåvirkningen og
samtidig understøtte økonomiske besparelser.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes, jf. den politiske aftale om national
strategi for bæredygtigt byggeri, at blive udnyttet, så kravet udmøntes i bygningsreglementet
gældende fra 2023.
For nærmere om konsekvenser og virkning af den foreslående ændring henvises til
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 5.
2.5. Bemyndigelse til fastsættelse af krav om dokumentation af problematiske stoffer i
byggematerialer
2.5.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan
fastsættes regler om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der
opbygges erfaringer med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i
bygningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase. Et af kravene i den frivillige
bæredygtighedsklasse omhandler dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
For at opnå et bedre vidensgrundlag, når bygningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved
endt levetid, foreslås det, at der indføres hjemmel i byggelovens § 6 til, at der i
bygningsreglementet kan fastsættes krav om dokumentation af problematiske stoffer i
byggematerialer.
Den foreslåede ændring af byggelovens § 6 er en bemyndigelsesbestemmelse, som vil medføre,
at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om problematiske stoffer i byggematerialer for
nybyggeri, hvis der ved fremstilling af produkterne skal være et selvstændigt
sikkerhedsdatablade efter kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere.
Udmøntning af krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal sikre et
bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer i forbindelse med
projektering og udførelse af bygningen til gavn for et bedre indeklima samt øget sundhed og
trivsel blandt brugerne.
7
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
På sigt forventes kravet at bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet, da kravet gør det muligt
at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og give et højere
vidensgrundlag om indholdet af stoffer i de materialer, der forefindes i bygninger, hvorefter
muligheden for at vurdere potentialet for genbrug eller genanvendelse af materialerne kan
forbedres.
Den foreslåede bemyndigelseshjemmel forventes, jf. den politiske aftale om national strategi
for bæredygtigt byggeri, at blive udnyttet, så kravet udmøntes i bygningsreglementet gældende
fra 2023.
For nærmere om konsekvenser og virkning af den foreslående ændring henvises til
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have offentlige økonomiske konsekvenser, da der er tale om
bemyndigelseshjemler. Udmøntningen af kravene i bygningsreglementet kan dog medføre
økonomiske konsekvenser.
På nuværende tidspunkt er en vurdering af de økonomiske konsekvenser forbundet med stor
usikkerhed. En igangværende testfase af kravene skal medvirke til at øge vidensgrundlaget.
Implementeringen af kravene i bygningsreglementet kan have økonomiske konsekvenser for
det offentlige som bygherre. Herudover kan udmøntningen have administrative konsekvenser
på den kommunale såvel som den statslige sagsbehandling (se under
implementeringskonsekvenser).
Omkostninger for det offentlige som bygherre vurderes at kunne blive påvirket i to
sammenhænge. Dels kan der være omkostninger forbundet med dokumentation af de krav, som
lovforslaget skaber hjemmel til, og dels i form af øvrige potentielle omkostninger forbundet
med efterlevelse af kravene.
De økonomiske omkostninger kan ikke opgøres præcist på nuværende tidspunkt, men
fastlægges blandt andet på baggrund af en igangværende testfase af den frivillige
bæredygtighedsklasse. Testfasen har til formål at øge erfaringsniveauet i hele byggebranchen
samt øge vidensgrundlaget ved opsamling af data fra konkrete byggerier med henblik på en
koordineret dataopsamling. Et øget erfaringsniveau og et øget vidensgrundlag skal anvendes til
at fastsætte det endelige kravniveau, der vil være bestemmende for omfanget af de økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige. Opgørelsen af konsekvenserne kan således
først opgøres ved testfasens afslutning i 2022, og ved udmøntning af kravene i
bygningsreglementet. Inden fastsættelse af det endelige kravniveau i bygningsreglementet vil
aftaleparterne bag national strategi for bæredygtigt byggeri blive forelagt opdaterede
økonomiske beregninger og forslag til implementering af kravniveau. Eventuelle merudgifter
vil desuden afhænge af de konkrete byggeriers omfang og karakter.
I forbindelse med evalueringen af testfasen skal der ligeledes foretages et opdateret
omkostningsoverslag baseret på testfasens gennemførte projekter. Endelig skal der
gennemføres en vurdering af, hvilke bygningstyper der skal omfattes af kravene ved
8
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
udmøntning. I forbindelse med udmøntningen i bygningsreglementet vil skøn over
omkostningerne således være yderligere kvalificeret.
I henhold til den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri udmøntes krav til
bygningers klimapåvirkning trinvis, hvilket skal understøtte, at hele branchen får mulighed for
at tilpasse sig udviklingen. Når branchen får erfaringer med kravene, og der på den baggrund
kan udvikles standardiserede løsninger, forventes omkostningerne at falde.
De eventuelle kommunale og regionale økonomiske konsekvenser vil skulle forhandles med
kommunerne og regionerne i regi om anlægsrammen, da der er tale om anlægsudgifter.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for stat, regioner eller
kommuner. Udmøntningen af kravene i bygningsreglementet kan dog have
implementeringskonsekvenser for det offentlige, herunder medføre udgifter til en øget statslig
og kommunal administration.
For staten indebærer lovforslaget, at der skal foretages opsamling af data fra den frivillige
bæredygtighedsklasse fra byggerier, videreudvikling af kravene, herunder udvikling af
miljødata fra byggevarematerialer, vidensdeling til byggeriets partnere og bygningsinvestorer.
Der skal endvidere gennemføres en monitorering af de opnåede effekter af indførelsen af
kravene, herunder de fastsatte grænser for maksimumsudledning af CO
2
. Endeligt forventes
lovforslaget og særligt udmøntningen af kravene i bygningsreglementet at medføre, at branchen
efterspørger øget vejledning.
For kommunerne kan lovforslaget medføre øgede udgifter i forbindelse med behandling af
byggesager. Disse udgifter følger dog princippet bag den almindelige byggesagsbehandling og
vil derfor kunne gebyrfinansieres på samme måde, som det allerede er muligt. Der kan dog
være udgifter forbundet med opdatering af Byg & Miljø, som er kommunernes it-platform til
byggesagsbehandling.
Gennemførelsen af lovforslaget vil leve op til principper for digitaliseringsklar lovgivning. De
konkrete implementeringskonsekvenser fastlægges i forbindelse med udmøntningen af kravene
i bygningsreglementet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Udmøntningen
af kravene i bygningsreglementet kan dog give øgede omkostninger.
Det vurderes, at omkostninger for erhvervslivet og private bygherrer kan blive påvirket i to
sammenhænge. Dels kan der være omkostninger forbundet med dokumentation af de krav, som
lovforslaget skaber hjemmel til, og dels i form af øvrige potentielle omkostninger forbundet
med efterlevelse af kravene.
De økonomiske omkostninger kan ikke opgøres præcist på nuværende tidspunkt, men
fastlægges blandt andet på baggrund af en igangværende testfase af den frivillige
bæredygtighedsklasse. Testfasen har til formål at øge erfaringsniveauet i hele byggebranchen
samt øge vidensgrundlaget ved opsamling af data fra konkrete byggerier med henblik på en
9
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
koordineret dataopsamling. Et øget erfaringsniveau og et øget vidensgrundlag skal anvendes til
at fastsætte det endelige kravniveau, der vil være bestemmende for omfanget af de økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Opgørelsen af konsekvenserne kan
således først opgøres ved testfasens afslutning i 2022, og ved udmøntning af kravene i
bygningsreglementet. Inden fastsættelse af det endelige kravniveau i bygningsreglementet vil
aftaleparterne bag national strategi for bæredygtigt byggeri blive forelagt opdaterede
økonomiske beregninger og forslag til implementering af kravniveau. Eventuelle merudgifter
vil desuden afhænge af de konkrete byggeriers omfang og karakter.
I forbindelse med evalueringen af testfasen skal der ligeledes foretages et opdateret
omkostningsoverslag baseret på testfasens gennemførte projekter. Endelig skal der
gennemføres en vurdering af, hvilke bygningstyper der skal omfattes af kravene ved
udmøntning. I forbindelse med udmøntningen i bygningsreglementet vil skøn over
omkostningerne således være yderligere kvalificeret.
I henhold til den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri udmøntes krav til
bygningers klimapåvirkning trinvis, hvilket skal understøtte, at hele branchen får mulighed for
at tilpasse sig udviklingen. Når branchen får erfaringer med kravene, og der på den baggrund
kan udvikles mere standardiserede løsninger, forventes omkostningerne at falde. Derudover
forventes omfanget af myndighedernes øgede vejledningsindsats om kravene i forbindelse med
udmøntningen af kravene i bygningsreglementet at have en afledt effekt på de omkostninger,
som erhvervslivet har i overgangsperioden. Systematisk indsamling af erfaringer forventes
ligeledes at have betydning for, hvor hurtigt overgangsperioden afløses af adgang til
standardiserede løsninger.
Private virksomheder, der kan udarbejde dokumentation af de krav, som lovforslaget skaber
hjemmel til, vil omvendt opleve en meromsætning. I takt med øget erfaring og udvikling af
standardiserede løsninger forventes denne meromsætning at blive mindre, ligesom udgifterne
for bygherrerne forventes at falde.
De konkrete øvrige efterlevelseskonsekvenser fastlægges i forbindelse med udmøntningen af
kravene i bygningsreglementet.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Udmøntningen af kravene i bygningsreglementet kan dog give øgede administrative
konsekvenser.
Sigtet ved udmøntning af kravene vil således være at mindske de administrative konsekvenser
for erhvervslivet mest muligt. Det forventes dog, at der vil være et administrativt merarbejde
for erhvervslivet i form af dokumentation og efterlevelse af kravene.
De konkrete administrative konsekvenser for erhvervslivet fastlægges i forbindelse med
udmøntningen af kravene i bygningsreglementet.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for forslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
10
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere. Udmøntningen af
kravene i bygningsreglementet kan dog medføre administrative konsekvenser i det omfang,
borgere selv forestår et byggeri. I dette tilfælde kan konsekvenserne sidestilles med det
beskrevne vedrørende private bygherrer i pkt. 4 om økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have direkte nationale klimamæssige
konsekvenser. Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale om national strategi for
bæredygtigt byggeri, som er et understøttende tiltag uden direkte nationale CO
2
-effekter.
Udmøntningen af kravet om LCA i bygningsreglementet kan dog have afledte klimamæssige
konsekvenser ved, at bygningsejere vælger andre, mindre CO
2
-udledende materialer eller, at
byggematerialeproducenterne ændrer deres produktion. Et krav om at opgøre byggeriets CO
2
-
udledning vurderes ikke i sig selv have klimamæssige konsekvenser i form af reduktion af
udledning af drivhusgasser på hverken nationalt eller globalt plan, men kravet kan skabe fokus
på bygningers klimaaftryk.
Et krav om en CO
2
-grænseværdi for bygningers klimaaftryk, det vil sige en maksimal grænse
for, hvor meget CO
2
en bygning må udlede over bygningens levetid ud fra en LCA-beregning,
vurderes at være et understøttende tiltag til at reducere CO
2
-udledningen fra byggeriet.
Det følger af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri, at der skal
indføres en grænseværdi til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter fra 2023 svarende
til 12 kg CO
2
-ækv/m
2
/år. Fra 2025 indføres også grænseværdi for nybyggeri under 1.000
kvadratmeter. Aftaleparterne skal løbende mødes med henblik på fastsættelse af grænseværdier
fra 2025, 2027 og 2029, således at disse kan fastsættes ud fra den nyeste viden og data.
Udmøntningen af kravet om ressourceanvendelse på byggepladser vurderes ligeledes at kunne
have afledte klimamæssige konsekvenser ved, at der kommer yderligere fokus på at reducere
ressourceforbruget på byggepladser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Ved udmøntningen af de
konkrete krav vurderes det dog, at der på sigt kan være miljømæssige konsekvenser.
Det gælder særligt kravet om kortlægning af ressourceanvendelsen på byggepladsen og kravet
om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
Kravet om ressourceanvendelse på byggepladsen skal kortlægge den faktiske
ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen. Kravet
skal give bygherre og entreprenør bevidsthed om ressourceanvendelsen og modvirke, at der for
eksempel bestilles for mange byggematerialer, eller at materialerne opbevares
uhensigtsmæssigt, så de bliver beskadiget.
Kravet om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal bidrage til, at der
opnås et bedre vidensgrundlag, når bygningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved endt
11
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2410179_0012.png
levetid. Det gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer
og vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne.
Testfasen frem til 2022 af den frivillige bæredygtighedsklasse skal blandt andet benyttes til at
opsamle data fra konkrete byggerier med henblik på koordineret dataopsamling, der skal øge
vidensgrundlaget, herunder også om de miljømæssige effekter. Det er ikke muligt på nuværende
tidspunkt at vurdere lovforslagets miljømæssige konsekvenser nærmere.
Lovforslaget vurderes ikke at have naturmæssige konsekvenser. Ved udmøntningen af kravene
i bygningsreglementet vurderes strategien dog på sigt at betyde, at der kommer mere fokus på
materialevalg og ressourceforbrug.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dd-mm-åå] til den [dd-mm-åå] været sendt i
offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[Alfabetisk oplistning af de organisationer og myndigheder, der høres over lovforslaget.]
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter (hvis
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej,
nej, anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
12
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
2410179_0013.png
Klima- og
konsekvenser
miljømæssige Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Ikke relevant
Ja
Nej
X
13
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i nr. 1, at der i
§ 1,
indsættes et
komma
i stedet for et punktum efter sætningen
»råstofforbrug i bebyggelser«.
Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ændringen er en konsekvensrettelse
som følge af den foreslåede ændring af § 1, jf. lovforslagets nr. 2.
Til nr. 2
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse, der blandt andet angiver, at loven har til
formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder
tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at fremme
foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet og modvirke unødvendigt
ressourceforbrug.
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, jf. lovforslagets nr. 5, om indførelse af hjemmel i
byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav til byggeriet om henholdsvis
livcyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi, om totaløkonomisk analyse, om ressourceanvendelse
på byggepladser og om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer kan ikke
rummes inden for byggelovens nuværende formålsbestemmelse. Det er hensigten, at kravene
skal varetage hensynet til klimapåvirkninger og ressourceforbrug samt hensynet til økonomisk
bæredygtighed.
Byggelovens formål omfatter nogle af de forhold, som indgår i forståelsen af bæredygtigt
byggeri, herunder eksempelvis at modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser.
Formålsbestemmelsen rummer imidlertid ikke hensynene til byggeriets klimapåvirkninger,
byggeriets ressourceforbrug som helhed, herunder også byggepladsens ressourceforbrug, og
byggeriets økonomiske bæredygtighed.
Kravet om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi har til formål at synliggøre og reducere
bygningers klimapåvirkning. Kravet om totaløkonomisk analyse har til formål at muliggøre en
optimering af bygningens totaløkonomi og understøtte øget økonomisk bæredygtighed. Kravet
om ressourceanvendelse på byggepladser har til formål at kortlægge den faktiske
ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen, som kan
medvirke til at mindske klimapåvirkningen og samtidig understøtte økonomiske besparelser.
Endeligt har kravet om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer til formål at
skabe et bedre vidensgrundlag om byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og
vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne, der på sigt kan bidrage til
øget cirkulær økonomi i byggeriet.
For at understøtte bygge- og anlægssektorens bæredygtige omstilling og for, at der kan indføres
bemyndigelsesbestemmelser til udmøntning af kravene, er der derfor behov for at udvide
byggelovens formålsbestemmelse, så lovens formål rummer hensynet til klimapåvirkninger og
ressourceforbrug samt hensynet til økonomisk bæredygtighed.
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Det foreslås derfor i nr. 2, at
§ 1
ændres, så bestemmelsen udvides til også at have til formål at
fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for
byggeriet samt at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger
i byggeriets levetid.
Formålet om reducering af klimapåvirkninger og ressourceforbrug vil indebære, at byggeloven
kan rumme hensynet til den påvirkning, som byggeriet har på klima og ressourcer. Formålet
om modvirkning af unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid vil indebære, at
byggeloven kan rumme hensynet til økonomisk bæredygtighed, herunder at der opnås en bedre
balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.
Til den forslåede ændring i nr. 2 om udvidelse af formålsbestemmelsen henvises i øvrigt til pkt.
2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås i nr. 3, at »og« udgår af
§ 6, stk. 1, litra j.
Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ændringen er en konsekvensrettelse
som følge af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 5.
Til nr. 4
Det foreslås i nr. 4, at der i
§ 6, stk. 1, litra k,
indsættes et
komma
i stedet for et punktum sidst i
bestemmelsen.
Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ændringen er en konsekvensrettelse
som følge af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 5.
Til nr. 5
Livscyklusvurdering, der opgør bygningers klimapåvirkning, og CO
2
-grænseværdi bliver på
nuværende tidspunkt ikke reguleret i byggeloven.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 1, litra l,
jf. lovforslagets nr. 5, er en
bemyndigelsesbestemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan
fastsættes krav om livscyklusvurdering, der opgør bygningers klimapåvirkning, og CO
2
-
grænseværdi.
Den foreslåede ændring følger den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri.
Fra 2023 og frem skal der udmøntes krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med
udgangspunkt i kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering samt
indfase krav om en CO
2
-grænseværdi.
Ved livscyklusvurdering forstås en vurdering, der vurderer og opgør bygningens samlede
klimapåvirkning, herunder blandt andet CO
2
-udledning, over bygningens livscyklus og
benævnes også LCA (Life Cycle Assessment).
15
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Udmøntning af krav om LCA i bygningsreglementet har til formål at synliggøre bygningens
klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til udformning, materialevalg og drift.
Livscyklusvurderingen, hvorigennem bygningens samlede klimapåvirkning bliver udregnet,
giver bygherren mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske løsninger, som reducerer
CO
2
-udledningen.
En livscyklusvurdering kan bruges tidligt i designfasen for at træffe beslutninger på et oplyst
grundlag. Tidligt i byggeprocessen vil en livscyklusvurdering ofte være baseret på antagelser.
Derfor bør den justeres, når de endelige beslutninger er taget for at sikre den mest korrekte
livscyklusvurdering af den opførte bygning.
De klimapåvirkninger, der indgår i en livscyklusvurdering, vil i hovedtræk omfatte
klimapåvirkninger forbundet med fremstilling af byggematerialer, byggeprocessen, brugen af
bygningen og hvad der sker med bygningen ved endt levetid.
For at sikre konsistens, sammenlignelighed og et fælles referencegrundlag forventes det, at der
i forbindelse med livscyklusberegningerne vil stilles krav om anvendelse af
beregningsværktøjet LCAbyg eller tilsvarende beregningsmetode med tilsvarende
beregningsforudsætninger.
Krav om LCA skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Ved CO
2
-grænseværdi forstås en maksimal grænse foren bygnings CO
2
-udledning i byggeriets
betragtningsperiode. Byggeriets betragtningsperiode er en nærmere fastsat periode, som
livscyklusberegningerne gennemføres for, der skal repræsentere bygningens levetid. Byggeriets
betragtningsperiode benævnes i det følgende som byggeriets levetid.
I henhold til den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der indføres
CO
2
-grænseværdi for nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter fra 2023 svarende til 12
kg CO
2
-ækv/m
2
/år. Øvrigt nybyggeri under 1.000 kvadratmeter vil blive omfattet af krav om
CO
2
-grænseværdi fra 2025. Ved CO
2
-ækv/m
2
/år forstås CO
2
-ækvivalent pr. kvadratmeter pr.
år.
CO
2
-grænseværdien er en grænse for, hvor mange CO
2
-ækvivalater en bygning må udlede.
CO
2
-ækvivalenter er en samlet opgørelse af en række forskellige udledninger, som bidrager til
klimaforandringerne. Disse andre drivhusgasser omregnes til CO
2
-ækvivalenter, svarende til en
valutaomregning for at kunne sammenligne udledningerne og for at kunne lave en samlet
opgørelse. Aftaleparterne mødes løbende med henblik på fastsættelse af grænseværdier fra
2025, 2027 og 2029, således at disse kan fastsættes ud fra den nyeste viden og data.
Ved udmøntning af krav om en CO
2
-grænseværdi i bygningsreglementet vurderes der på sigt
at være potentielle positive klimamæssige konsekvenser ved, at byggeriets CO
2
-udledning
reduceres. Konsekvenserne for de nationale CO
2
-udledninger kan dog ikke kvantificeres, da
der ikke foreligger viden om konsekvenserne for den danske produktion af byggematerialer,
herunder om kravet har indflydelse på import/eksport af byggematerialer. For nærmere om de
klimamæssige konsekvenser ved udmøntning af kravet henvises til pkt. 6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Kravet om CO
2
-grænseværdi og livscyklusvurdering forventes at indføres i
bygningsreglementet i den almindelige byggesagsproces på samme vis som
16
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af
byggeriet skal indsendes dokumentation for, at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 5 om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi henvises i øvrigt
til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Totaløkonomisk analyse bliver på nuværende tidspunkt ikke reguleret i byggeloven.
Til sammenligning indeholder lov om offentlig byggevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1712 af 16. december 2010, og lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203
af 3. august 2020, krav om anvendelse af totaløkonomi for henholdsvist offentligt byggeri og
alment boligbyggeri.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 1, litra m,
jf. forslagets nr. 5, er en
bemyndigelsesbestemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan
fastsættes krav om totaløkonomisk analyse for byggeriet.
Ved totaløkonomisk analyse forstås en metode til at opgøre eller vurdere de totale omkostninger
for et byggeri over livscyklussen, og benævnes også LCC (Life Cycle Costing). I de totale
omkostninger indgår f.eks. design, anlæg, drift, vedligehold, renovering, energi, bortskaffelse
osv. Totaløkonomi vil således hjælpe med at synliggøre hvilke løsninger, som økonomisk bedst
kan betale sig set over byggeriets levetid.
Udmøntning af krav om LCC har til formål at sætte fokus på økonomien ved både anlæg og
drift af bygninger. Ved mange byggerier er der primært fokus på anlægsøkonomi. Et krav om
totaløkonomiske beregninger sikrer, at langsigtede effekter belyses, herunder forskelle i drifts-
og vedligeholdelsesomkostninger samt konsekvensen af materialers eller løsningers eventuelle
forskellige levetider. Med totaløkonomiske beregninger vil der skabes der et bedre
beslutningsgrundlag for at vælge de løsninger, der over tid er de økonomisk mest fordelagtige
løsninger. Kravet kan også skabe grundlag for en mere veldokumenteret prioritering mellem
anlæg og drift.
Totaløkonomi er et blandt mange hensyn, som bygherre kan inddrage i beslutninger om
eksempelvis valg af materiale eller valg af byggeteknisk løsning. Der forventes derfor ikke et
krav om, at løsningen med den bedste totaløkonomi skal vælges, da der kan være andre hensyn,
som taler for en anden løsning. Kravet rummer i denne sammenhæng ikke grænseværdier eller
referenceværdier for bygningers totaløkonomi. Kravet handler om at opgøre totaløkonomien,
hvilket vil medvirke til at sikre, at der er et oplyst grundlag for, at totaløkonomi indgår i
beslutningsgrundlaget.
For at begrænse dokumentationsomkostningerne forventes det, at der vil stilles krav om
beregning af totaløkonomi på et begrænset antal bygningsdele, og at der fokuseres på de
bygningsdele, der er væsentlige i forhold til totaløkonomien for projektet.
For at sikre konsistens, sammenlignelighed og et fælles referencegrundlag forventes det, at der
vil stilles krav om anvendelse af beregningsværktøjet LCCbyg eller tilsvarende
beregningsmetode med tilsvarende beregningsforudsætninger.
Ved udmøntning af krav om totaløkonomisk analyse i bygningsreglementet forventes det, at
der vil stilles krav om, at der foretages totaløkonomiske beregninger for mindst tre
17
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
totaløkonomisk væsentlige bygningsdele i det konkrete byggeri. For hver af de tre bygningsdele
skal der være foretaget sammenligning af mindst to alternative løsninger. I forbindelse med
beregningerne skal der redegøres for, hvorfor netop disse bygningsdele er væsentlige for det
konkrete byggeri, ligesom der skal redegøres for de beregningsforudsætninger, som er anvendt.
De gennemførte beregninger eller overslag på tre betydende valg f.eks. det bærende system i
bygningen, vinduer og facadebeklædning, kan gennemføres på forskellige tidspunkter i
projektforløbet, f.eks. idefase, forslagsfase og hovedprojekteringsfase, og med forskellige mål
for øje.
Kravet skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om totaløkonomisk analyse forventes at blive udmøntet i bygningsreglementet
gældende fra 2023. Kravet forventes at indføres i bygningsreglementet i den almindelige
byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Det vil
medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation for, at kravet er
opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 5 om totaløkonomisk analyse henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ressourceanvendelse på byggepladser bliver på nuværende tidspunkt ikke reguleret i
byggeloven.
Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1, litra a, fastsættes regler i
bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til
varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn. Sådanne regler er blandt andet
udmøntet for byggepladser, hvor der på nuværende tidspunkt er fastsat krav i
bygningsreglementet om sikkerhed for personer og bygninger på og omkring byggepladsen,
brandværnsforanstaltninger og om gener på anden grund.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 1, litra n,
jf. lovforslagets nr. 5, er en
bemyndigelsesbestemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan
fastsættes krav om ressourceanvendelse på byggepladser.
Udmøntning af krav om ressourceanvendelse på byggepladser har til formål at kortlægge den
faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen.
Kravet skal sikre, at der kan opnås konkrete ressource- og energibesparelser, hvilket kan
medvirke til at reducere klimapåvirkningen og samtidig understøtte økonomiske besparelser.
Udmøntning af kravet i bygningsreglementet forventes konkret at vil indebære, at transport,
energi- og vandforbrug samt mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumenteres.
Målingen, registreringen og dokumentationen af ressourceanvendelser på byggepladser vil
endvidere bidrage til den dataindsamling, som anvendes i kravet om livscyklusvurdering, der
opgør bygningens samlede klimapåvirkning.
De primære ressourceanvendelser på byggepladsen er transport af byggematerialer og jord til
og fra byggepladsen, transport på byggepladsen, energi- og vandforbrug og mængden af
18
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
byggeaffald. Ressourcespildet for byggeaffald i udførelsesfasen anslås at ligge på omkring 10
pct. af det samlede materialeforbrug.
Kravet skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om ressourceanvendelse på byggepladser forventes at blive udmøntet i
bygningsreglementet gældende fra 2023. Kravet forventes at indføres i bygningsreglementet i
den almindelige byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske
krav. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation for,
at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 5 om ressourceanvendelse på byggepladser henvises i øvrigt til
pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer bliver på nuværende tidspunkt ikke
reguleret i byggeloven.
Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1, litra a, fastsættes regler i
bygningsreglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til
varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn. Med hjemmel i denne
bestemmelse er der i bygningsreglementet blandt andets fastsat krav, der retter sig mod
forureninger fra byggematerialer, men som dog alene er rettet mod forureninger af indeklimaet.
På nuværende tidspunkt skal sikkerhedsdatablade for byggematerialer efter anden lovgivning
være tilgængelige på byggepladsen ved opførelse af byggeriet. Efter ibrugtagningen af
byggeriet er der dog ofte kun begrænset tilgængelig viden i byggesagen om, hvilke produkter
og materialer der indgår i byggeriet samt deres eventuelle indhold af problematiske stoffer. Det
skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke stilles krav om, at sikkerhedsdateblade skal indgå
i dokumentationen ved afslutning af en byggesag og derfor ikke bliver overleveret til fremtidige
ejere af bygningen.
Regulering vedrørende byggematerialers egenskaber og indhold af problematiske stoffer er
relateret til byggevareforordningen og REACH-forordningen, som er EU’s
kemikalielovgivning. Hvis en byggevare indeholder stoffer, der er omfattet af REACH-
forordningens krav om sikkerhedsdatablade, skal dette fremgå af sikkerhedsdatabladet. Et
sikkerhedsdatablad er et dokument, som ifølge REACH-forordningen skal beskrive forskellige
forhold for det specifikke produkt, herunder bl.a. oplysning om indholdsstoffer,
fareidentifikation og miljøoplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 1, litra o,
jf. lovforslagets nr. 5, er en
bemyndigelsesbestemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan
fastsættes krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
Ved problematiske stoffer forstås stoffer, der kan medføre et eller flere problemer som
eksempelvis arbejdsmiljøproblemer i udførelsesfasen, afgasninger til indeklimaet i driftsfasen
eller risiko for at de problematiske stoffer spredes eller indbygges i nye materialer i forbindelse
med nedrivning af bygningen. Problematiske stoffer er eksempelvis stoffer som formaldehyd,
phtalater og tungmetaller. Der kan indgå problematiske stoffer i mange forskellige materialer,
herunder eksempelvis produkter til overfladebehandling som for eksempel maling, lak eller
fugemateriale.
19
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Konkret forventes udmøntningen af kravet i bygningsreglementet at medføre, at der kan
fastsættes krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer, og at der skal
foreligge en komplet samling sikkerhedsdatablade efter produkterne er indbygget i bygningen,
hvis der ved fremstilling af produkterne skal være et selvstændigt sikkerhedsdatablad efter
kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere.
Ved et sikkerhedsdatablad forstås et dokument, som i overensstemmelse REACH-forordningen
skal beskrive forskellige forhold for det specifikke produkt, herunder bl.a. oplysning om
indholdsstoffer, fareidentifikation og miljøoplysninger. Sikkerhedsdatablade forventes at
kunne indsamles digitalt og forventes at indeholde en entydig reference til, hvor i bygningen
materialerne er anvendt.
Udmøntning af krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal sikre et
bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer i forbindelse med
projektering og udførelse af bygningen til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og
trivsel blandt brugerne. På sigt kan kravet bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet, da
kravet gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og
vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne.
Kravet skal gælde nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer forventes at blive
udmøntet i bygningsreglementet gældende fra 2023. Kravet indføres i bygningsreglementet i
den almindelige byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske
krav. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation for,
at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 5 om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer
henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer,
ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 34, gælder loven heller ikke for Færøerne
og Grønland.
20
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af
23. september 2016, som ændret ved lov nr.
734 af 8. juni 2018, § 35 i lov nr. 1711 af 27.
december 2018, § 3 i lov nr. 368 af 9. april
2019, i lov nr. 1590 af 27. december 2019, § 3
i lov nr. 2079 af 21. december 2020 og lov nr.
2080 af 21. december 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Denne lov har til formål:
at
sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og
bruges
således,
at
den
frembyder
tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds-
og sundhedsmæssig henseende,
at
sikre, at bebyggelse og ejendommens
ubebyggede arealer får en tilfredsstillende
kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og
vedligeholdes forsvarligt,
at
sikre, at byggeskader udbedres,
at
fremme handicaptilgængelig indretning af
bebyggelse,
at
fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,
at
fremme foranstaltninger, der kan øge
byggeriets produktivitet,
at
fremme foranstaltninger, som kan modvirke
unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser,
at
fremme foranstaltninger, som kan modvirke
unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser.
1.
I
§ 1
ændres »råstofforbrug i bebyggelser.«
til: »råstofforbrug i bebyggelser,«.
2.
I §
1
indsættes efter »råstofforbrug i
bebyggelser.«: »at fremme foranstaltninger,
som kan reducere klimapåvirkninger og
ressourceforbrug for byggeriet, og
at
fremme foranstaltninger, som kan modvirke
unødvendige meromkostninger i byggeriets
levetid.«.
21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 137: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.), fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
§ 6.
I bygningsreglementet kan fastsættes
regler om udførelse, indretning og brug af
bebyggelse med hensyn til:
a-i) …
j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan
3.
I
§ 6, stk. 1, litra j,
udgår »og«.
fastholde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau,
og
4.
I
§ 6, stk. 1, litra k,
ændres »energi.« til:
k) krav om installation af bygningsopvarmning »energi,«.
baseret på vedvarende energi.
5.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes som
litra l, m, n og o:
»l) krav om livscyklusvurdering og om CO
2
-
grænseværdi,
m) krav om totaløkonomisk analyse,
n) krav om ressourceanvendelse på
byggepladser og
o) krav om dokumentation af problematiske
stoffer i byggematerialer.«
Stk. 2-3. …
22