Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 131
Offentligt
Til indenrigs- og boligministeren
København den 26. maj 2021
Kære indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad
Vi henvender os til dig for at give udtryk for vores fælles bekymring over, at der fortsat ikke er fundet en
løsning på de store problemer, der følger af udligningsreformens afskaffelse af betalingskommunefolketallet.
Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet giver den enkelte kommune et uhensigtsmæssigt økonomisk
incitament til at anvende tilbud inden for egen kommunegrænse frem for at give borgerne det måske rette
tilbud uden for kommunen. Denne uhensigtsmæssighed opstår, fordi kommunerne efter reformen modtager
udligning på baggrund af, hvilken kommune borgeren bor i, frem for hvilken kommune, der har
betalingsforpligtelsen for borgeren. Dermed får den enkelte kommune et økonomisk incitament til at holde
for eksempel borgere med handicap i et tilbud inden for egen kommunegrænse.
Forligspartierne blev derfor enige om, at der inden udgangen af 2020 skulle udarbejdes en dybdegående
analyse af afskaffelsen af betalingskommunefolketallets betydning for kommunernes økonomiske incitament
til at vælge det rigtige tilbud for borgerne. Fem måneder efter deadline foreligger analysen fortsat ikke,
selvom det kan have voldsomt negative konsekvenser for den enkelt borger, når en kommune vælger at
anvende tilbud beliggende i egen kommune frem for at give borgeren det rette tilbud uden for
kommunegrænsen. Vi er bekymrede for, at de skæve incitamenter, der er skabt med reformen, vil sætte sig i
kommunernes planlægning og visitationspraksis, hvis ikke der snart findes en løsning
og gerne inden
budgetlægningen for 2022.
Samtidig har regeringen gentagende gange fremført, ikke mindst i forhold til evalueringen af det
specialiserede socialområde, at regeringen vil kæmpe for, at borgerne får den rette specialiserede indsats.
Det er vanskeligt at se, hvordan de to forhold hænger sammen. Ikke mindst når:
Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet er unødvendig
Det er fra flere sider blevet påpeget at afskaffelsen af betalingskommunefolketallet er unødvendig og
uden væsentlig betydning for den samlede udligning. En af kritikkerne er professor på Institut for
Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj Buch, som i Information udtaler om
afskaffelsen: »Jeg kan faktisk ikke se nogen argumenter, der retfærdiggør den ændring
«
.
Afskaffelsen rammer tusindvis af mennesker med handicap
Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet giver, som nævnt, kommunerne incitament til at
anvende tilbud beliggende i egen kommune. Og er der noget vi har set over de senere år, så er det at
kommunerne også på socialområdet agerer efter økonomiske incitamenter. Vi er derfor dybt
bekymrede, både for de tusindvis af borgere, som aktuelt bor på for eksempel specialiserede botilbud
uden for egen kommunegrænse, og for de borgere, der fremover vil opleve, at det rigtige tilbud
fravælges til fordel for det lokale. Begge grupper vil blive ramt af denne ændring.
Afskaffelsen vil lukke specialiserede tilbud og skabe afspecialisering
Samtidig vil de højtspecialiserede handicaptilbud, som modtager borgere fra en række forskellige
kommuner, få betydeligt færre borgere at hjælpe og risikerer i et betydeligt omfang at skulle lukke.
Det gælder både kommunale, regionale, private og selvejende institutioner, som modtager borgere
fra flere kommuner. En lukning af de specialiserede tilbud vil medføre en afspecialisering på sigt.
Det daværende Social- og Indenrigsministerium synes slet ikke at være opmærksomme på denne
1
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 131: Kopi af brev til indenrigs- og boligministeren om udligningsreformens afskaffelse af betalingskommunefolketallet, fra Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, FADD - Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge og Selveje Danmark
problematik, idet ministeriet i bemærkningerne til lovforslaget om udligningssystemet (L196, 2020)
angiver,
at ”Lovforslaget har i ge øko o iske og ad i istrative ko sekve ser for erhvervslivet.”
Ovenstående forhold er af så alvorlig karakter, at der ikke tid til at vente længere på ministeriets analyse. Vi vil
derfor opfordre Indenrigs- og boligministeren til at genindføre betalingskommunefolketallet snarest eller
finde en anden løsning, der modvirker de negative konsekvenser af afskaffelsen af
betalingskommunefolketallet.
Med venlig hilsen
Betina Hagerup
Direktør for markeder
Dansk Erhverv
Thorkild Olesen
Formand
Danske Handicaporganisationer
Charlotte Møller Pedersen
Formand
FADD
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge
Jon Krog
Direktør
Selveje Danmark
2