BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Evaluering

af indsatsen

for at gøre

lovgivningen

digitaliseringsklar

Maj 2021

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Indhold

Kapitel 1.

Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar .................

Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning ..........................

Implementeringskonsekvenser ................................................... 10

Kapitel 2.

Hovedkonklusioner...................................................................... 11

Kapitel 3.

Status på indsatsen – godt undervejs, men ikke i mål ................ 17

Kapitel 4.

Status på samarbejdet om at gøre

lovgivningen digitaliseringsklar.................................................... 26

Kapitel 5.

Nøgletal fra lovforslag i høring..................................................... 35

Kapitel 6

Anbefalinger ................................................................................ 45

Bilag A

Metoderedegørelse ..................................................................... 48

Vil du vide mere .......................................................................... 51

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Kapitel 1.

Indsatsen for at gøre lovgivningen

digitaliseringsklar

Samtlige partier i Folketinget indgik i januar 2018 aftale om

digitaliseringsklar lovgivning. Aftalen betyder, at ny lovgivning,

der er fremsat efter den 1. juli 2018, skal være digitaliseringsklar.

Det indebærer, at lovgivningen i videst muligt omfang skal

udformes i overensstemmelse med de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

Det er blandt formålene med aftale om digitaliseringsklar

lovgivning at sikre, at de digitale muligheder i relevant omfang

anvendes som middel til at understøtte en lettere hverdag for

borgere og virksomheder, at sikre en mere effektiv offentlig sektor,

og at den offentlige sektor håndterer data på en tryg og sikker

måde med respekt for borgernes retssikkerhed mv.

Indsatsen understøttes ved, at der indføres krav om, at der

på et tidligt tidspunkt i det lovforberedende arbejde, og tidligt

i den politiske beslutningsproces, skal være fokus på lovforslags

implementeringskonsekvenser, og at disse skal være beskrevet

i lovforslaget.

Det er ligeledes en målsætning i aftale om digitaliseringsklar

lovgivning, at gældende lovgivning løbende gennemgås med

henblik på at vurdere, om den i højere grad kan gøres digitalise

ringsklar.

Ifølge aftalen vil aftaleparterne i løbet af 2020 vurdere, om

lovgivningen i tilstrækkelig grad er digitaliseringsklar og drøfte

eventuelle yderligere initiativer til at understøtte indsatsen.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Evaluering af indsatsen med at sikre

digitaliseringsklar lovgivning

Denne evaluering har fokus på at understøtte vurdering

og drøftelse af, om indsatsen har haft den ønskede effekt.

Evalueringen fokuserer derfor i særlig grad på at afdække

centrale pejlemærker i aftale om digitaliseringsklar lovgivning,

herunder om indsatsen har bidraget til, at digitaliseringen

af den offentlige sektor:

• sker med respekt for borgernes retssikkerhed

• understøtter en mere effektiv offentlig sektor, som håndterer

borgernes data trygt og sikkert

• understøtter en lettere hverdag for borgere og virksomheder.

Herudover har evalueringen fokus på at beskrive fagministeriernes

håndtering af opgaven med at gøre lovgivningen digitaliserings

klar, herunder om samarbejdet med sekretariatet opleves at give

tilstrækkelig værdi.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Evalueringen i hovedtræk

Evalueringen bygger på bidrag fra medarbejdere i fagministerierne med

opgaver i relation til det lovforberedende arbejde. Denne gruppe af med

arbejdere er afgørende for at sikre, at lovgivningen gøres digitaliseringsklar.

Herudover er en bred række af interesseorganisationer og forskere blevet

konsulteret med særlig fokus på, om indsatsen har gjort en forskel set udefra.

Følgende læsevejledning giver overblik over evalueringens indhold.

Kapitel 2

præsenterer et resumé af evalueringens hovedkonklusioner,

som uddybes og underbygges i de efterfølgende kapitler.

Kapitel 3

gør status over indsatsen herunder særligt nøgleinteressenters

vurdering af dens effekt samt særlige udfordringer for at realisere det fulde

potentiale.

Kapitel 4

gør rede for samarbejdet mellem fagministerierne og sekretariat

for digitaliseringsklar lovgivning om at gøre lovgivningen digitaliseringsklar,

og der gøres status på organiseringen af arbejdet i fagministerierne samt

vurderingen af rådgivning og vejledning fra sekretariatet.

Kapitel 5

præsenterer en række nøgletal vedrørende de lovforslag,

som har været i høring hos sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning i

folketingssamlingen 201920.

Kapitel 6

præsenterer en sammenfatning af evalueringens hovedkonklusioner

og anbefalinger i forhold til det fremadrettede arbejde.

Bilag A

indeholder en redegørelse over datagrundlaget for evalueringen.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

EKSEMPEL #1

Erhvervsministeriet:

Kontrolpakken

PROBLEM

Kontrolpakken skærper indsatsen over for selskabs og regnskabssvindel, som visse

virksomheder foretager ved at gøre brug af urigtige eller forfalskede selskabs og

regnskabsoplysninger. De før gældende selskabs og regnskabslove har vist sig ikke

at indeholde tilstrækkelige redskaber til, at Erhvervsstyrelsen har kunne gribe hurtigt og

effektivt ind over for svindlen og sikre retvisende regnskabs og selskabsoplysninger.

LØSNING

Det er nødvendigt, at myndighederne har mulighed for at gribe hurtigt og effektivt

ind over for økonomisk svindel og misbrug.

Erhvervsstyrelsen får eksempelvis mulighed for at udføre en digitalt understøttet

forhåndskontrol af alle indberetninger om regnskabs og selskabsanmeldelser.

Kontrollen udføres på udvalgte områder som ”hård” kontrol, hvor objektive fejl uden

bevistvivl medfører en digital straksafgørelse om afvisning af regnskabsindberetning/

anmeldelse. Samtidig får Erhvervsstyrelsen mulighed for efterfølgende at udføre en

risikobaseret kontrol, hvor virksomheders årsrapporter sammenholdes med oplysninger

og dokumentation fra andre myndigheder (fx fra Skatteforvaltningen).

HVORDAN ER DET SMART?

Hvor en stikprøvekontrol er baseret på tilfældig udvælgelse, gør kontrolpakken det

muligt for Erhvervsstyrelsen at udføre en systematisk digital kontrol, som forebygger

lovovertrædelser allerede ved indsamling af regnskabs og selskabsoplysninger.

Denne forhåndskontrol frigør ressourcer i Erhvervsstyrelsen til at udvælge virksomheder

til yderligere dybdegående kontrol.

HVILKE PRINCIPPER GØR DET MULIGT?

Kontrolpakken demonstrerer, hvordan princip #7 om forebyggelse af fejl og snyd

muliggør digitaliseringsklar lovgivning, hvor det især prioriteres, at kontrollen kan

understøttes digitalt, fx gennem automatiseret kontrol og ved at give mulighed for

at kontrollere oplysningers korrekthed ved hjælp af relevante offentlige registre.

Det følger videre af princippet, at kontrol og tilsyn fokuseres tidligst muligt i myndig

hedernes arbejdsgange, fx allerede ved indberetning af regnskabs og selskabs

oplysninger, sådan at fejl kan rettes, før de får konsekvenser – frem for efterfølgende.

Herved undgås lange og omkostningstunge forløb til bagudrettet genopretning,

hvilket erfaringsmæssigt er mindre administrativt byrdefuldt for myndighederne og

bedre service over for virksomhederne.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning

Med aftale om digitaliseringsklar lovgivning blev der

med virkning fra 1. februar 2018 etableret et sekretariat

i Digitaliseringsstyrelsen, som gennemfører screening af

lovudkast, bistår ministerierne med vejledningsindsatser

og generelt understøtter arbejdet med at gøre lovgivnin

gen digitaliseringsklar.

Sekretariatet screener regeringens lovprogram og afgiver

høringssvar til knap hver andet lovforslag, der fremsættes

for Folketinget.

Sekretariatets arbejde foregår i tæt dialog med fagmini

sterierne, og sekretariatet har således etableret et net

værk blandt lovchefer og lovkoordinatorer, som løbende

involveres i koordinering samt udveksling af erfaringer

fra arbejdet med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.

Der er til finansiering af sekretariatets arbejde afsat 7 mio.

kr. på finansloven i perioden fra 2019 til 2021, heraf

3,6 mio. kr. i lønsum. Den faglige profil for medarbejdere

i sekretariatet befinder sig i krydsfeltet mellem digitali

sering, jura og offentlig administration.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning

Vurdering af principper.

Enkle og klare regler

Lovgivningen skal være enkel og klar, så den er let at forstå

for borgere og virksomheder samt let at administrere.

Digital kommunikation

Lovgivningen skal understøtte, at der kan kommunikeres

digitalt med borgere og virksomheder.

Muliggør automatisk sagsbehandling

Lovgivningen skal understøtte, at administrationen af

lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og under hensyntagen

til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Sammenhæng på tværs

– ensartede begreber og genbrug af data

Begreber og data skal genbruges på tværs af myndigheder. Hvis der

allerede findes data, som understøtter lovens begreber, bør lovgivningen

udformes, så det bliver muligt at anvende disse data.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Tryg og sikker datahåndtering

Tekniske løsninger skal bygges på en måde,

så alle led i administrationen understøtter en sikker

og tryg datahåndtering, og at der sikres transparens

i den offentlige datahåndtering.

Anvendelse af offentlig infrastruktur

Offentlige myndigheder skal anvende eksisterende

offentlig it-infrastruktur, så der sikres størst muligt

genbrug og sammenhæng på tværs.

Forebygger snyd og fejl

Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed

for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Implementeringskonsekvenser

Konsekvenser af ny lovgivning skal vurderes.

Det omfatter følgende fire elementer.

It-styring og risiko

Hvad er konsekvenserne i forhold til eksisterende it-systemer,

kræves der udvikling af nye og indebærer det væsentlige risici

fx i forhold til, hvornår lovgivningen kan træde i kraft?

Organisatoriske forhold

Er der væsentlige ændringer i forhold til organisering og

kompetencedeling mellem myndigheder, og er der risici

forbundet hermed?

Databeskyttelse

Er lovgivningen og den foreslåede administration af loven i overensstemmelse

med databeskyttelseslovgivningen? Er der taget de rette forholdsregler ved

eventuel datadeling og udveksling af data mellem offentlige myndigheder.

Betydning for borgerne

Bidrager lovgivningen til større gennemsigtighed, bedre tilgængelighed for

borgere og virksomheder samt en mere ensartet sagsbehandling? Sikres det,

at digitaliseringen respekterer borgerens rettigheder i national lovgivning?

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Kapitel 2.

Hovedkonklusioner

Evalueringen viser, at indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

særligt er kendetegnet ved fire forhold:

Indsatsen vurderes af relevante parter at have

gjort en forskel, herunder fx i forhold til tryg

og sikker datahåndtering og til at understøtte

en lettere hverdag for borgere og virksomheder.

Der er stigende opmærksomhed og vidensniveau

i ministerierne om digitaliseringsklar lovgivning

blandt andet som følge af høringssvar og dialog

med sekretariatet.

Eksisterende lovgivning er kun i mindre grad

gjort digitaliseringsklar.

Der opleves stadig færre barrierer for at sikre

digitaliseringsklar lovgivning.

I det efterfølgende præsenteres de enkelte hovedkonklusioner nærmere.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Indsatsen vurderes at have gjort en forskel

Aftale om digitaliseringsklar lovgivning understreger, at brug af it og ny teknologi ikke er

et mål i sig selv. Det er et blandt flere midler til at realisere vigtige politiske målsætninger,

der samlet set skal føre til, at borgere og virksomheder oplever en offentlig service af

høj kvalitet.

Det har været et centralt omdrejningspunkt for evalueringen at kortlægge, om centrale

interessenter, herunder fagministerier og relevante interesseorganisationer, vurderer,

at indsatsen har gjort en forskel i forhold til følgende tre delmålsætninger, som der er lagt

særlig vægt på i indgåelsen af aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

Interessenterne er derfor blevet spurgt, i hvilken grad de finder, at indsatsen har gjort

en forskel i forhold til, at:

1. digitaliseringen af den offentlige sektor sker med

respekt for borgernes retssikkerhed

2. sikre en mere effektiv offentlig sektor, som

håndterer borgernes data på

en tryg og sikker måde

3. understøtte

en lettere hverdag

for borgere og virksomheder.

Fagministeriernes lovchefer vurderer generelt, at indsatsen i nogen grad har gjort en

forskel på disse områder, men også at der er udfordringer med at synliggøre resultaterne

af indsatsen. I gruppen af interviewede lovchefer vurderer størstedelen, at indsatsen

i nogen eller høj grad har gjort en forskel for de ovennævnte målsætninger. Interesse-

organisationer giver udtryk for, at billedet ser tilsvarende ud fra deres perspektiv.

Flere af de interviewede lovchefer peger endvidere på, at hvis indsatsen i endnu højere grad

skal bidrage til at opfylde de anførte målsætninger, vil det være relevant at øge indsatsen

på et tidligere stadie i den politiske beslutningsproces.

På tidspunktet for lovforslagets udformning er det ofte begrænset, hvor ambitiøst princip-

perne for digitaliseringsklar lovgivning kan indtænkes i udformningen af lovforslaget, da

mange af de væsentlige beslutninger allerede træffes i forbindelse med den forudgående

politiske behandling af udspil og indgåelsen af politiske aftaler.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Mange lovforslag i høring bidrager til stigende vidensniveau

i ministerierne

Evalueringen indikerer, at processen med at lade fagministerier sende lovforslag i præhøring

hos sekretariatet har bidraget til betydelig opbygning af viden i fagministerierne om, hvordan

lovgivningen gøres digitaliseringsklar.

Evalueringen viser, at der over det seneste år er sket en betydelig positiv udvikling

i ministeriernes opmærksomhed på hensynet til, at lovgivningen skal tænkes digitaliserings-

klart fra begyndelsen. Dette manifesterer sig blandt andet i, at sekretariatets anbefalinger til,

hvordan et lovforslag kan gøres endnu mere digitaliseringsklart i højere grad end tidligere

indarbejdes i det endelige lovforslag.

Evalueringen indikerer, at ministeriernes fremadrettede behov for viden og vejledning om

at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ændrer sig. Særligt medarbejdere med juridiske

kompetencer efterspørger vejledning på et stadigt højere niveau i form af fx konkrete

eksempler og sparring på højt fagligt niveau. Herudover vil der i ministerierne være øvrige

grupper af medarbejdere, herunder nyansatte og medarbejdere med policy-opgaver,

hvor der er behov for generel introduktion til, hvad det indebærer at gøre lovgivningen

digitaliseringsklar.

Eksisterende lovgivning er kun i mindre grad gjort digitaliseringsklar

Mens lovchefer og interesseorganisationer finder, at arbejdet med at gøre lovgivningen

digitaliseringsklar i nogen grad har udmøntet sig i konkrete effekter, peges der samtidig

på, at arbejdet med løbende at revidere

eksisterende

lovgivning generelt endnu ikke

er påbegyndt.

Tilsvarende vurderer lovcheferne i fagministerierne, at implementeringskonsekvenser ofte

først bliver belyst i selve lovforslaget og ikke tidligere i den politiske beslutningsproces.

Evalueringen indikerer, at hvis eksisterende lovgivning generelt skal gøres digitaliseringsklar,

vil det kræve, at ministeriernes løbende revision af lovgivningen suppleres med et mere

målrettet fokus på at kortlægge potentialer og udfordringer ved eksisterende lovgivning.

Dette kan skabe grundlag for en prioritering af områder, der med fordel kan underlægges

en mere grundlæggende revision.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Barrierer er velkendte og færre end tidligere

Fagministerierne vurderer overordnet set, at det med få forbehold har været muligt at

efterleve kravene fra aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

Udfordringerne har særligt handlet om at tage initiativ til, at eksisterende lovgivning løbende

gennemgås samt at tilvejebringe forudsætninger for at sikre, at digitaliseringsklar lovgivning

tænkes ind så tidligt som muligt i den politiske beslutningsproces. Et øget fokus på digita-

liseringsklar lovgivning tidligt i den politiske beslutningsproces vil øge mulighederne for,

at den vedtagne lovgivning vil være mere enkel at implementere, herunder at understøtte

digitalt.

Evalueringen viser, at når lovskriverne i fagministerierne skal redegøre for, hvilke barrierer

der har besværliggjort eller hindret fuld efterlevelse af kravene fra aftale om digitaliserings-

klar lovgivning, fremhæves særligt forhold, som er kendt fra tidligere års undersøgelser.

Barriererne omfatter blandt andet manglende tid til belysning af implementeringskonsekven-

ser eller relativt bundne rammer fra en politisk aftale eller et direktiv. Det er endvidere

kendetegnende, at forholdene i mindre grad vurderes at udgøre en barriere sammenlignet

med det foregående år. Tilsvarende er andelen af lovskrivere, som giver udtryk for, at der

ikke har været nogen oplevede udfordringer steget væsentligt. Der er derfor tale om en

overordnet positiv udvikling.

Evalueringen indikerer således, at en indsats for at sikre, at implementeringskonsekvenser

og efterlevelsen af principperne belyses på et tidligere tidspunkt i den politiske beslutnings-

proces, herunder i EU’s lovgivende institutioner, potentielt vil kunne bidrage til at reducere

resterende barrierer.

Fremadrettede anbefalinger

Evalueringens hovedkonklusioner peger på, at der fremadrettet kan være behov for at

målrette indsatsen mod tre konkrete fokusområder:

• Systematisk kortlægning af potentialet ved revision af eksisterende lovgivning

• Indsats for at styrke fokus på digitaliseringsklar lovgivning på et tidligere stadie

af den politiske beslutningsproces

• Målrettet formidlings- og uddannelsesindsats

I kapitel 6 gennemgås de konkrete anbefalinger nærmere med afsæt i ovenstående

fokusområder.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

EKSEMPEL #2

Miljøministeriet:

Digital håndhævelse af miljøzoneinitiativer

PROBLEM

I Danmark ønskes det at mindske luftforureningen fra dieselbiler yderligere i de

største byer. Luftforurening påvirker hvert år mange danskeres helbred. Derfor har det

i længere tid været en ambition fra politisk side at forbedre luftkvaliteten i byerne.

Det er blandt andet gjort ved at indføre såkaldte miljøzoner i udvalgte byzoner og

sidenhen stramme disse. Miljøzoner stiller krav til køretøjets alder eller montering af

partikelfilter hos dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler.

Ved ikrafttrædelsen af de nye skærpede miljøzonekrav i 2019 blev markant flere tunge

køretøjer omfattet og samtidigt blev varebiler omfattet af reglerne. Det var samtidig et

ønske fra branchen at gå væk fra det fysiske klistermærke i forruden.

Derfor var det fysiske kendetegn for overholdelse af reglerne ikke længere tilstede,

og en manuel – og relativt tilfældig – kontrol af så mange køretøjer ville ikke være mulig

at håndhæve tilfredsstillende, ligesom det ville trække store ressourcer fra politi og

tilsynsmyndighed.

LØSNING

Efter de skærpede krav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler, blev der vedtaget

en ny lov, der gør det muligt at anvende et digitalt system, hvor køretøjer, der kører

inden for miljøzonen, kontrolleres automatisk ved aflæsning af nummerpladen. Der er

både faste og mobile kameraer.

Nummerpladen tjekkes automatisk op mod de registrerede oplysninger om køretøjet

(alder og/eller partikelfilter) i det offentligt tilgængelige motorregister. Således kan

myndigheder på systematisk vis føre automatiseret kontrol med hvilke køretøjer, som

færdes i miljøzonerne, samt om de efterlever miljøzonekravene.

Det var dog forventet, at der ved en digitaliseret/automatiseret kontrol ville blive

opdaget langt flere overtrædelser, end der hidtil har været – både på grund af den

automatiserede kontrol, men også fordi langt flere køretøjer blev omfattet af miljøzone

kravene.

Ved en konstateret overtrædelse i det digitale system blev der derfor i samme lov

indført betinget objektivt ansvar for overtrædelserne af miljøzonereglerne, hvilket

betyder, at ansvaret som udgangspunkt påhviler køretøjets ejer, medmindre føreren

af køretøjet vedkender sig ansvaret. Dermed bliver det en næsten fuld automatiseret/

digital håndhævelse af reglerne.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

HVORDAN ER DET SMART?

Med et betinget objektivt ansvar, på baggrund af nummerpladegenkendelse og

informationerne i motorregistret, kan myndighederne håndhæve kontrollen med miljø

zonerne på automatiseret vis.

På denne måde er det forventningen, at der opnås en langt større efterlevelse af

reglerne og en markant bedre mulighed for at håndhæve reglerne.

Alternativet til denne løsning ville have været at håndhæve kontrollen manuelt, dvs.

ved at alle køretøjsejere skulle anskaffe et fysisk klistermærke til forruden af køretøjet,

som ville være genstand for politiets almindelige kontrol. En sådan løsning vil føre til

større administrative omkostninger, fordi alle køretøjer, der opfylder reglerne, skulle have

et klistermærke. Dette ville med stor sandsynlighed også resultere i, at håndhævelses

graden vil blive markant udfordret.

HVILKE PRINCIPPER GØR DET MULIGT?

Loven demonstrerer efterlevelse af princip #3 om automatisk sagsbehandling, som

betoner, at ny lovgivning så vidt muligt skal anvende objektive kriterier, når det giver

mening, og der ikke er behov for et fagprofessionelt skøn.

Med lovgivningen etableres grundlaget for en kontrol baseret på objektive kriterier,

herunder særligt hvem, der har ansvaret for et køretøjs tilstedeværelse i en miljøzone.

Det bliver ligeledes muligt at indhente oplysningerne om den ansvarlige borger i

køretøjsregisteret og udsende et administrativt bødeforlæg.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Kapitel 3.

Status på indsatsen

– godt undervejs, men ikke i mål

Kapitlet gør status på indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar. Der tages

afsæt i vurderinger givet dels af interesseorganisationer og forskere og dels af lovchefer

i fagministerierne.

Den overordnede vurdering fra disse parter er, at indsatsen er godt undervejs, men

endnu ikke fuldt i mål.

Indsatsen vurderes at have haft en effekt

Der er i forbindelse med denne evaluering gennemført interviews med et udsnit af chefer

med ansvar for det lovforberedende arbejde i centraladministrationen. Lovcheferne er

blandt andet blevet spurgt i hvilken grad, de vurderer, at indsatsen for at gøre lovgivningen

digitaliseringsklar har bidraget til at opnå de målsætninger, der blev opstillet i aftale om

digitaliseringsklar lovgivning, jf. figur 3.1.

Figur 3.1

Er det din erfaring, at indsatsen for at gøre lovgivningen mere

digitaliseringsklar siden 1. juli 2018 har bidraget til, at …

Digitalisering af den

offentlige sektor

sker med respekt for

borgernes retssikkerhed

Slet ikke

I ringe grad

Sikre en mere effektiv

offentlig sektor,

som håndterer

data trygt og sikkert

I nogen grad

I høj grad

Understøtte en lettere

hverdag for borgere

og virksomheder

I meget høj grad

Ved ikke

Kilde: Interview med lovchefer i fagministerier

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Figuren viser, at et flertal af de interviewede lovchefer på mellem 57 og 71 pct. vurderer,

at indsatsen i nogen grad eller mere har bidraget til at realisere målsætningerne i aftale

om digitaliseringsklar lovgivning, som samlet set skal føre til, at borgere og virksomheder

oplever en bedre offentlig service af høj kvalitet.

Blandt de lovchefer, som har vurderet, at det ’slet ikke’ er tilfældet, fremhæves det

eksempelvis, at man i forvejen er opmærksomme på at opfylde ovenstående målsætninger,

blandt andet i kraft af databeskyttelseslovgivningen og det almindelige lovkvalitetsarbejde.

Lovchefernes vurdering af effekten af indsatsen er suppleret ved at stille samme spørgsmål

til en bred række af interesseorganisationer og forskere, som til daglig følger central-

administrationens arbejde med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar inden for deres

område, jf. figur 3.2.

Figur 3.2

Er det din erfaring, at indsatsen for at gøre lovgivningen

mere digitaliseringsklar siden 1. juli 2018 har bidraget til, at …

Digitalisering af den

offentlige sektor

sker med respekt for

borgernes retssikkerhed

Slet ikke

I ringe grad

Sikre en mere effektiv

offentlig sektor,

som håndterer

data trygt og sikkert

I nogen grad

I høj grad

Understøtte en lettere

hverdag for borgere

og virksomheder

I meget høj grad

Ved ikke

Kilde: Survey med interesseorganisationer

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Som det fremgår af figuren, er det også – når der ses bort fra gruppen, der svarer ’ved ikke’

– størstedelen af de adspurgte interesseorganisationer og forskere, der generelt vurderer,

at indsatsen i nogen grad eller mere har haft en effekt på de politiske målsætninger.

50 pct. af de adspurgte interesseorganisationer og forskere vurderer, at indsatsen i nogen

grad eller mere har bidraget til, at digitaliseringen af den offentlige sektor sker med respekt

for borgernes retssikkerhed, mens 33 pct. vurderer, at dette kun i ringe grad eller slet ikke

har været tilfældet.

I forhold til spørgsmålet om indsatsen har bidraget til at sikre en mere effektiv offentlig

sektor, vurderer 47 pct. af respondenterne, at dette i nogen grad eller mere har været

tilfældet, mens 26 pct. vurderer, at det kun i ringe grad eller slet ikke har været tilfældet.

Endelig vurderer 47 pct., at indsatsen i nogen grad eller mere har understøttet en lettere

hverdag for borgere og virksomheder, mens 24 pct. vurderer, at det i ringe grad eller slet

ikke har været tilfældet.

Vurderingen er omfattet af en vis usikkerhed, givet at mellem 17 pct. og 30 pct. af respon-

denterne angiver, at de ikke føler sig i stand til at foretage vurderingen af, om indsatsen

har bidraget til at gøre en forskel på de tre anførte områder. Det kan indikere, at indsatsen

har visse udfordringer med at synliggøre resultaterne over for relevante målgrupper.

Obligatorisk vurdering af implementeringskonsekvenser

Aftalen om digitaliseringsklar lovgivning indebærer, at implementeringskonsekvenser af nye

lovinitiativer vurderes og beskrives så tidligt som muligt i den politiske beslutningsproces.

Det betyder, at ministerierne er forpligtet til at undersøge og beskrive de implementerings-

konsekvenser, som nye love og politiske aftaler forventes at få. Det omfatter fx en beskri-

velse af, om der skal oprettes nye sagsgange eller ske tilretning af it-systemer. Tilsvarende

er det et opmærksomhedspunkt at vurdere lovinitiativets virkning i forhold til borgernes

retssikkerhed samt hvordan data behandles trygt og sikkert. Hensigten er at sikre, at

konsekvenser af ny lovgivning for fx borgeren for den offentlige anvendelse af borgernes

data og i forhold til nye it-systemer er kendte og gennemarbejdede, før lovgivningen bliver

endeligt besluttet i Folketinget

Lovcheferne peger på kravene om at revidere eksisterende lovgivning samt om at sikre

belysning af implementeringskonsekvenser på et tidligt tidspunkt i det lovforberedende

arbejde som særligt udfordrende at leve op til.

Ambitionen om et øget fokus på tidlig belysning af implementeringskonsekvenser af

politiske aftaler er underlagt en række rammebetingelser for ministeriets udarbejdelse

af beslutnings- og forhandlingsoplæg. Disse arbejdsgange er generelt kendetegnet ved

at være prægede af komplekse og tidspressede forløb.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Særlige udfordringer

Lovcheferne giver generelt udtryk for, at det har været muligt at efterleve kravene fra

aftale om digitaliseringsklar lovgivning i det lovforberedende arbejde – om end i varierende

omfang, jf. figur 3.3.

Figur 3.3

I hvilket omfang ﬁnder du, at det har været muligt at efterleve

kravene fra aftale om digitaliseringsklar lovgivning som led i det

almindelige, lovforberedende arbejde (lovchefer i fagministerier)

At kommunikere

gennemførte forenklinger

videre til det

administrative niveau

Løbende at gennemgå

og revidere eksisterende

lovgivning for at sikre,

at den er digitaliseringsklar

At vurdere og beskrive

implementeringskonsekvenser

fyldestgørende i lovforslag

At sikre, at politiske

aftaler følger principperne

for digitaliseringsklar

lovgivning

I meget høj grad

Ved ikke

At kortlægge

implementeringskonsekvenser

tidligst muligt i den

politiske beslutningsproces

Slet ikke

I ringe grad

At følge de syv

principper i udformningen

af ny lovgivning

I nogen grad

I høj grad

Kilde: Interview med lovchefer i fagministerier

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Som det fremgår af figuren, vurderer lovcheferne, at kravet om at ny lovgivning følger

de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning i relativ høj grad har kunnet efterleves.

Samlet vurderer 50 pct. af lovcheferne, at det i høj eller meget høj grad har været muligt.

I næsten tilsvarende grad vurderer lovcheferne, at kravet om at vurdere og beskrive

implementeringskonsekvenser fyldestgørende i lovforslag har kunnet efterleves. 57 pct.

af lovcheferne vurderer således, at det i høj grad har været muligt at kortlægge implemente-

ringskonsekvenserne fyldestgørende.

Omvendt vurderes kravet om at sikre, at politiske aftaler følger principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning af lovcheferne som det, der har været sværest at efterleve i praksis.

Det gælder således, at 51 pct. af lovcheferne vurderer, at det i ringe grad eller slet ikke har

været muligt at sikre, at politiske aftaler følger principperne, mens 75 pct. af lovcheferne

vurderer, at det i ringe grad har været muligt at kortlægge implementeringskonsekvenserne

tidligt.

Når det kommer til kravet om løbende at revidere eksisterende lovgivning og sikre, at den

er digitaliseringsklar, gælder det, at 67 pct. af lovcheferne vurderer, at det i ringe grad eller

slet ikke har været muligt at efterleve.

De adspurgte interesseorganisationer og forskere giver ligeledes udtryk for, at fagministeri-

erne efter deres opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang har revideret eksisterende lovgivning

for at gøre den digitaliseringsklar.

Lovcheferne i fagministerierne er tilsvarende blevet spurgt i hvilket omfang, de systematisk

har foretaget en vurdering af, om deres portefølje af eksisterende lovgivning er digitalise-

ringsklar, jf. figur 3.4.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Figur 3.4

Fagministerierne har kun i ringe omfang foretaget

en systematisk vurdering af, om portefølje af eksisterende

lovgivning er digitaliseringsklar

Har I foretaget en systematisk vurdering af, om ministeriets portefølje

af eksisterende lovgivning efterlever kravene til digitaliseringsklar lovgivning?

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Kilde: Interview med lovchefer i fagministerier

Som det fremgår af figuren, er der et flertal på 63 pct. af lovcheferne, der giver udtryk for,

at der slet ikke er foretaget en sådan systematisk vurdering, mens den resterende gruppe

giver udtryk for, at det kun i ringe eller nogen grad har været tilfældet.

Evalueringen indikerer således, at det har været en væsentlig udfordring for fagministerierne

at leve op til aftale om digitaliseringsklar lovgivnings mål om løbende at revidere eksiste-

rende lovgivning med henblik på at sikre, at den er digitaliseringsklar.

Tilsvarende er tendensen, at implementeringskonsekvenser ofte først belyses i forbindelse

med udarbejdelsen af lovforslaget og ikke i forbindelse med indgåelsen af den politiske

aftale, som var intentionen i aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

Ved ikke

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Færre barrierer for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

De adspurgte lovskrivere giver generelt udtryk for, at de oplever færre barrierer for at gøre

lovgivningen digitaliseringsklar sammenlignet med den foregående samling, jf. figur 3.5.

Figur 3.5

Barrierer for at opfylde kravene til digitaliseringsklar lovgivning

2018 – 2020

Manglende tid

til at afdække

implementerings-

konsekvenser

Manglende viden

til at afdække

implementerings-

konsekvenser

Manglende inddragelse

af relevante interessenter

Manglende

inddragelse af

specialister/fagpersoner

i udarbejdelsen

af lovforslag

Lovforslaget er del

af eksisterende

lovkompleks og dermed

afhængig af dette

Bundne rammer

fra politisk aftale

eller direktiv

Ingen oplevede

udfordringer

2018-2019

2019-2020

Kilde: Survey med lovskrivere i fagministerier

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

Andre relevante

forhold

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Sammenligner man svarafgivelsen i folketingssamlingen 2019-2020 med folketings-

samlingen 2018-2019, er det tydeligt, at der generelt identificeres færre barrierer for at

opfylde kravene til digitaliseringsklar lovgivning. Som det fremgår af tabel 3.6, er der således

61 pct. af de adspurgte lovskrivere, som giver udtryk for, at de ikke har oplevet særlige

udfordringer for at opfylde kravene til digitaliseringsklar lovgivning. Til sammenligning var

det kun 46 pct. af lovskriverne, der gav udtryk for dette for folketingssamlingen 2018-2019.

Andelen af lovskrivere, der giver udtryk for, at bundne rammer fra en forudgående politisk

aftale eller et direktiv har udgjort en barriere i forhold til at opfylde kravene fra aftale om

digitaliseringsklar lovgivning er faldet væsentligt fra folketingssamlingen 2018-2019 til

folketingssamlingen 2019-2020.

Evalueringen synes generelt at indikere, at det er de samme typer af barrierer, der udgør

en udfordring i forhold til at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, men også at disse barrierer

i langt mindre grad udgør en udfordring sammenlignet med sidste år.

En del af grunden synes at være, at folketingssamlingen 2019-2020 var den første samling,

hvor kravene til digitaliseringsklar lovgivning var gældende og dermed kendt på de indle-

dende stadier i den politiske beslutningsproces, hvilket har gjort det lettere for fagministeri-

erne i højere grad at sikre, at oplæg til beslutninger og forhandlinger udformes i overens-

stemmelse hermed.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

EKSEMPEL #3

Skatteministeriet:

Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering

af fordringer med dataproblemer, forældelse mv.

(Datalovpakke I)

PROBLEM

Arbejdet med at sikre, at borgere betaler deres gæld til det offentlige har i Danmark

været besværliggjort af, at data om borgernes gæld af forskellige myndigheder har

været registreret efter divergerende og til tider mangelfuld praksis.

Formålet med Datalovpakke 1 er at understøtte arbejdet med at få ryddet op i data

om borgernes gæld til det offentlige. Reglerne skal blandt andet gøre så mange gælds

poster som muligt konverteringsparate, så de kan overflyttes til og inddrives mere

effektivt via det nye inddrivelsessystem, PSRM. Oprydningsarbejdet er ganske betyde

ligt og omfatter flere millioner af gældsposter til et samlet set større milliardbeløb.

Der pågår således et større arbejde i regi af Skatteministeriet med at foretage denne

oprydning til gavn såvel for de offentlige finanser som for borgernes retsbevidsthed.

Den samlede oprydningsopgave er imidlertid fortsat administrativt byrdefuld, da den

omfatter data om flere millioner af gældsposter af varierende datamæssig kvalitet og

med forskellige forældelsesfrister.

LØSNING

Med loven gives Skatteministeriet hjemmel til at lægge nogle harmoniserede forud

sætninger til grund for inddrivelsen af fordringer i tilfælde, hvor der er berettiget tvivl

om de registrerede oplysninger i restanceinddrivelsesmyndighedens systemer. Samtidig

udskydes fristen for forældelse af disse fordringer, således at myndighederne fortsat

kan nå at gøre kravet gældende.

HVORDAN ER DET SMART?

Ved at lade Folketinget vedtage lovgivning, der tilvejebringer klare rammer for, hvordan

data om gældsposter skal anvendes i tvivlstilfælde, skabes et entydigt retsgrundlag

for håndteringen af borgernes gæld til det offentlige. Det gør det blandt andet muligt

at foretage mere vidtgående inddrivelsesskridt, herunder særligt automatisk løninde

holdelse, som er en administrativt effektiv måde at foretage inddrivelse på. Alternativet

til lovgivning ville have været enten at miste muligheden for at inddrive et betragteligt

beløb af borgernes ubetalte gæld til det offentlige til skade for retsbevidstheden eller

at anvende uforholdsmæssigt mange administrative ressourcer til en manuel gennem

gang af data om flere millioner af gældsposter.

HVILKE PRINCIPPER GØR DET MULIGT?

Loven demonstrerer, hvordan princip #4 om ensartede begreber gør det muligt for

en myndighed under fornøden inddragelse af hensynet til borgernes retssikkerhed

at foretage effektiv datadrevet administration ved at harmonisere anvendelsen af data,

der er fejlbehæftet som følge af uensartet praksis hos forskellige myndigheder.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Kapitel 4.

Status på samarbejdet om at gøre

lovgivningen digitaliseringsklar

Når lovgivningen skal gøres digitaliseringsklar på et givent ministerområde, er det det

enkelte ministerium og myndighederne herunder, der har de bedste forudsætninger for

at foretage de faglige vurderinger og afvejninger, som opgaven kræver. Arbejdet med det

enkelte lovforslag kræver erfaringsmæssigt involvering af en række andre myndigheder

og berørte parter med viden om administrationen af lovforslaget i praksis.

For at sikre en tværgående erfaringsopsamling og videndeling, er der i forbindelse med

indgåelsen af aftale om digitaliseringsklar lovgivning etableret et centralt statsligt sekretariat

for digitaliseringsklar lovgivning, som bistår ministerierne med vejledning og faglig sparring.

Dette omfatter blandt andet screening af relevante lovforslag samt udarbejdelse af hørings-

svar til lovforslag.

Sekretariatet har samlet set udarbejdet høringssvar til 218 af de 519 lovforslag, som er

blevet fremsat for Folketinget i folketingssamlingerne 2018-19 og 2019-20.

Evalueringen har særligt haft fokus på ministeriernes og lovskrivernes opfattelse af, om

de oplever sig i stand til at varetage opgaven med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.

Endvidere har der været fokus på, om den nuværende arbejdsdeling mellem fagministerier

og sekretariatet giver de bedste rammer for samarbejde.

Evalueringen viser overordnet, at der i fagministerierne er opbygget et højt niveau af viden

om, hvordan lovgivningen gøres digitaliseringsklar. Sekretariatet er i hyppig kontakt med

fagministerierne med henblik på at yde vejledning og bistand. Den etablerede procedure

med sekretariatets screening af lovforslag og udarbejdelse af høringssvar sikrer i den

forbindelse en regelmæssig og løbende kontakt mellem sekretariatet og fagministeriernes

lovskrivere. Den hyppige kontakt bidrager endvidere til at øge kendskabet til, hvordan

lovgivningen gøres digitaliseringsklar.

Brug af og tilfredshed med sekretariatets vejledning og rådgivning

Der er gennemført en survey blandt medarbejdere i fagministerierne med lovforberedende

opgaver. I den forbindelse er der blandt andet blevet spurgt ind til, hvilke former for vejled-

ning og sparring fra sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning, der vurderes at være mest

værdifuld. Medarbejderne tilkendegiver generelt, at såvel høringssvar som den tidlige dialog

med sekretariatet om udformningen og beskrivelsen af lovforslag er værdifuld i arbejdet

med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.

Lovcheferne i fagministerierne giver udtryk for, at tidlig dialog om lovforslag kan være et

godt supplement til den mere formelle høringsprocedure, idet den tidlige dialog kan bidrage

til på et tidligt tidspunkt at spore medarbejdere i fagministeriet i retning af vigtige opmærk-

somhedspunkter i et konkret lovforslag.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Lovcheferne i fagministerierne er i øvrigt blevet bedt om at vurdere graden af tilfredshed

med den vejledning og rådgivning, som stilles til rådighed for fagministerierne til under-

støttelse af arbejdet med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar:

Figur 4.1

Fagministeriernes tilfredshed med tilbud om vejledning

og rådgivning fra sekretariatet

Oplever I, at vejledning og rådgivningstilbud fra sekretariat

for digitaliseringsklar lovgivning fungerer tilfredsstillende?

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Kilde: Interview med lovchefer i fagministerier

Som det fremgår af figuren, vurderer et flertal på 76 pct. af de adspurgte, at vejledning

og rådgivning fra sekretariatet i høj grad eller meget høj grad fungerer tilfredsstillende.

Lovcheferne giver udtryk for, at sekretariatet har været gode til at tilpasse indsatsen,

så den giver værdi i forhold til en ofte presset proces for det lovforberedende arbejde.

Det er således ikke alene høringssvarene, men også den forudgående uformelle dialog

med rådgivning og procesmæssig koordination, som lovcheferne finder værdifuld.

Ministeriernes anvendelse af sekretariatets høringssvar

Som supplement til ovenstående er lovskriverne i fagministerierne blevet spurgt i hvilket

omfang, de har foretaget ændringer i et lovforslag på baggrund af tilbagemeldingerne i

sekretariatets høringssvar, jf. figur 4.2. Svaret på det spørgsmål er naturligvis en konkret

pejling på i hvilket omfang, konceptet for digitaliseringsklar lovgivning fører til konkrete

ændringer i de udkast til lovforslag, der fremsættes til behandling i Folketinget.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

Ved ikke

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Figur 4.2

Andel af lovskrivere, som giver udtryk for, at høringssvaret

har givet anledning til ændringer af deres lovforslag

Meget uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Meget enig

Folketingssamling 2018-2019

(118 lovforslag)

Folketingssamling 2019-2020

(100 lovforslag)

Ved ikke

Kilde: Survey med lovskrivere i fagministerier

Som det fremgår af figuren, er der i folketingssamlingen 2019-20 en andel på over halv-

delen af de adspurgte lovskrivere, som giver udtryk for, at de har foretaget konkrete ændrin-

ger i lovforslaget på baggrund af anbefalinger i høringssvaret. Andelen er steget markant

sammenlignet med den foregående samling, hvor andelen var tættere på hver fjerde.

Opfattelsen underbygges, når man ser på de

lovforslag,

som sekretariatet har udarbejdet

høringssvar til.

Sekretariatet har således gennemgået samtlige lovforslag, som har været i høring

i sekretariatet i folketingssamlingerne 2018-19 og 2019-20 og efterfølgende blevet

fremsat for Folketinget.

Ved gennemgangen har sekretariatet sammenlignet det udkast til lovforslag, som

sekretariatet modtog i høring, med den endelige udgave, der efterfølgende er blevet

fremsat for Folketinget.

Formålet med gennemgangen har været at fastslå, om sekretariatets konkrete anbefalinger

fra høringssvaret er afspejlet i det lovforslag, der efterfølgende er fremsat for Folketinget.

Sekretariatets gennemgang viser, at fagministerierne i høj grad indarbejder de konkrete

anbefalinger fra sekretariatets høringssvar i det færdige lovforslag. Gennemgangen viser

desuden, at andelen er stigende over tid, jf. figur 4.3.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Figur 4.3

Sekretariatets vurdering af, om fagministerierne indarbejder

konkrete anbefalinger fra høringssvar i fremsatte lovforslag

Ingen anbefalinger

i høringssvar

Anbefalinger

ikke indarbejdet

Anbefalinger

indarbejdet delvist

Folketingssamling 2018-2019

(111 lovforslag)

Folketingssamling 2019-2020

(78 lovforslag)

Kilde: Egne undersøgelser.

Som det fremgår af figuren, gælder det i mere end hvert tredje tilfælde, hvor sekretariatet

afgiver høringssvar, at fagministerierne indarbejder anbefalingerne i fuldt omfang, mens det

kun i hvert fjerde tilfælde sker, at sekretariatets anbefalinger ikke indarbejdes.

Sammenlignet med den foregående samling er der tale om, at anbefalingerne i sekretaria-

tets høringssvar i stigende grad indarbejdes i de lovforslag, der fremsættes for Folketinget.

I forlængelse af lovskrivernes udsagn om, at høringssvaret ofte giver anledning til ændringer

af lovforslaget, viser ovenstående tal, at ændringerne ofte medfører indarbejdelse af de

konkrete anbefalinger fra høringssvaret. Evalueringen indikerer således, at processen med

afgivelse af høringssvar giver værdi for fagministerierne i deres arbejde med at gøre lov-

givningen digitaliseringsklar.

Organisering og tilrettelæggelse af arbejdet i ministerierne

Et andet væsentligt aspekt i evalueringen har været, hvordan fagministerierne internt

organiserer arbejdet med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, samt i hvilken grad

ministeriernes medarbejdere føler sig fagligt kvalificeret til at varetage indsatsen.

Evalueringen viser, at der i fagministerierne i stigende grad arbejdes med fælles og

centraliserede processer og fremgangsmåder til at sikre, at lovgivningen gøres digitalise-

ringsklar, jf. figur 4.4.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

Anbefalinger

indarbejdet i fuldt

omfang

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Figur 4.4

Ministeriet har i forbindelse med forberedelsen af et lovforslag

konkret anvendt følgende metoder

Projektorganisering

Tjekliste til vurdering

af principefterlevelse

Anvendt fast metode til

vurdering af implementerings-

konsekvenser

Udpeget ansvarlig til

beskrivelse af implementerings-

konsekvenser

Ikke anvendt nogen

af de anførte metoder

Ved ikke

Folketingssamling 2018-2019

(118 lovforslag)

Folketingssamling 2019-2020

(100 lovforslag)

Kilde: Survey med lovskrivere i fagministerier

Som det fremgår af figuren, er der en stigende andel af lovskrivere, som giver udtryk for,

at man i fagministerierne anvender metoder til sikring af, at lovforslaget gøres digitaliserings-

klart. Det er således betegnende, at over halvdelen giver udtryk for, at man har anvendt

en tjekliste til vurdering af lovforslagets efterlevelse af principper for digitaliseringsklar

lovgivning, ligesom flere end hver tredje anvender en fast metode til vurdering af lovforsla-

gets implementeringskonsekvenser.

Det gælder endvidere, at der i fagministerierne i stigende grad arbejdes med en central

forankring af arbejdet med at sikre, at lovgivningen er digitaliseringsklar, ligesom der deles

viden og erfaringer på tværs af ministerierne om effektive virkemidler og organiserings-

former. Samarbejdet har blandt andet ført til udarbejdelse og offentliggørelse af en række

caseeksempler, ligesom der er etableret et erfa-netværk for lovchefer og lovkoordinatorer

i fagministerierne.

Lovcheferne i fagministerierne giver udtryk for, at særligt medarbejdere med juridiske og

lovforberedende arbejdsopgaver generelt føler sig fagligt godt klædt på til at varetage

opgaven med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Figur 4.5

I hvilken grad vurderer lovcheferne, at ministeriets medarbejdere

er fagligt klædt på til at varetage opfyldelsen af delmålene i aftale

om digitaliseringsklar lovgivning

Medarbejdere med

juridiske opgaver

63%

25%

13%

Medarbejdere med

øvrige opgaver

13%

63%

13%

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

Kilde: Interview med lovchefer i fagministerier

Figuren viser, at flere end hver tredje af lovcheferne angiver, at ministeriernes medarbejdere

med juridiske opgaver i høj eller meget høj grad er klædt på til at varetage opfyldelsen

af målene, mens de resterende to tredjedele anfører, at det i nogen grad er tilfældet.

Lovcheferne fremhæver blandt andet det store sammenfald mellem de syv principper

og idealerne for det generelle lovkvalitetsarbejde som årsag til, at det er relativt nemt for

medarbejdere med juridisk fagkompetence at sætte sig ind i og efterleve principperne

for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovcheferne peger generelt på vurderingen og beskrivelsen af lovforslagets implemente-

ringskonsekvenser som det område, der rent fagligt volder de største udfordringer.

Her er det ofte tilfældet, at de juridiske medarbejdere har behov for at involvere kolleger

med andre fagligheder som eksempelvis økonomi, digitalisering eller sagsbehandling.

I forbindelse med evalueringen er lovskriverne i ministerierne blevet bedt om at forholde sig

til en række konkrete udsagn om i hvilken grad, de føler sig fagligt kvalificeret til at varetage

arbejdet med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, jf. figur 4.6.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Figur 4.6

Juridiske medarbejderes kendskab og faglige kvaliﬁcering

til at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

5% 5%

78%

56%

33%

17%

Folketingssamling

2018 - 2019

Folketingssamling

2019 - 2020

Jeg har kendskab til konceptet

26%

23%

57%

47%

21%

13%

Folketingssamling

2018 - 2019

Folketingssamling

2019 - 2020

Jeg er fagligt kvali ceret til at arbejde

med digitaliseringsklar lovgivning

39%

5% 14%

26%

58%

30%

19%

Folketingssamling

2018 - 2019

Folketingssamling

2019 - 2020

Jeg har adgang til tilstrækkelig information

4% 4%

22%

42%

57%

30%

13%

Folketingssamling

2018 - 2019

Folketingssamling

2019 - 2020

2% 19%

Min myndighed har arbejdet aktivt med at tænke muligheder

for digitalisering ind tidligt i forberedelsen af lovforslag

Meget uenig

Uenig

Hverken enig

eller uenig

Enig

Meget enig

Ved ikke

Kilde: Survey med lovskrivere i fagministerier

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Som det fremgår af figuren, er der generelt tale om en positiv udvikling i lovskrivernes

kendskab til og faglige kvalificering for at arbejde med at gøre lovgivningen digitaliserings-

klar.

Det er således betegnende, at andelen af lovskrivere, der erklærer sig meget enige med

de ovenstående udsagn, generelt er stigende. Således er andelen af lovskrivere, som er

meget enige i, at de er fagligt kvalificeret til at arbejde med digitaliseringsklar lovgivning,

steget fra 13 pct. til 21 pct., ligesom andelen, der er meget enige i, at deres myndighed

har arbejdet aktivt med at tænke muligheder for digitalisering ind tidligt i forberedelsen af

lovforsalg, er steget fra 13 pct. til 30 pct.

Undtagelsen til ovennævnte er udsagnet om, hvorvidt lovskriverne har adgang til tilstræk-

kelig information. Her er andelen af lovskrivere, som erklærer sig meget enige, faldet fra

30 pct. til 19 pct. Til gengæld er andelen, som erklærer sig enige, steget fra 26 pct. til

58 pct. i samme periode.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

EKSEMPEL #4

Beskæftigelsesministeriet:

Udbetaling af et engangstilskud til ydelsesmodtagere

PROBLEM

Et flertal i Folketinget besluttede den 17. august 2020 som et led i den økonomiske

genopretning i kølvandet på Covid19krisen, at staten skulle udbetale et engangstilskud

på 1.000 kr. til modtagere af offentlige ydelser som eksempelvis folkepension, førtids

pension, dagpenge, kontanthjælp og SU.

LØSNING

Med loven gives Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at trække på relevante

offentlige registre for på baggrund af objektive kriterier om de berettigede modtagere

at danne en liste over alle borgere, der i april 2020 har modtaget en eller flere af de

omfattede offentlige ydelser. Listen gør det muligt at foretage automatisk udbetaling

af beløbet til de omfattede borgeres NemKonto uden yderligere forudgående sags

behandling.

Loven giver endvidere hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension efter forud

gående ansøgning kan træffe afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den

berettigede personkreds for engangstilskuddet, selvom personen ikke har modtaget

en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder fx i de

situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedrørende

personen, herunder at personen fx ikke fremgår som ydelsesmodtager for april måned.

Det gælder også i de situationer, hvor personen er omfattet af den berettigede person

kreds, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist

en NemKonto.

HVORDAN ER DET SMART?

Ved som udgangspunkt at tilrettelægge udsøgning og udbetaling fuldt automatisk og

uden forudgående sagsbehandling, men samtidig bevare muligheden for, at borgere,

som ikke i første omgang har modtaget tilskuddet, kan ansøge om at få det udbetalt,

sikres det, at en meget omfangsrig arbejdsopgave med at udbetale midler til anslået

2,2 mio. borgere kan gennemføres hurtigt og med et minimum af administrative byrder

uden, at der gås på kompromis med borgernes rettigheder.

HVILKE PRINCIPPER GØR DET MULIGT?

Loven demonstrerer, hvordan princip #3 om brug af objektive kriterier muliggør

lovgivning, der gør det smidigere for offentlige myndigheder at gennemføre meget

omfangsrige administrative opgaver på en for retssikkerheden betryggende måde.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Kapitel 5.

Nøgletal fra lovforslag i høring

Nærværende kapitel gennemgår en række relevante nøgletal vedrørende de lovforslag

fra fagministerierne, som sekretariatet har modtaget i høring i forbindelse med forberedelse

af lovforslag til folketingssamlingen 2019-2020. Nøgletallene vil blive sammenlignet med

de tilsvarende nøgletal for den foregående samling med henblik på at kunne vurdere,

om udviklingen går i den ønskede retning.

Fagministeriernes overholdelse af seks ugers-fristen

Det gælder for folketingssamlingen 2019-2020, at fagministerierne i mindre grad end

tidligere har fulgt anbefalingen om at sende lovforslag i høring hos sekretariatet senest

seks uger før lovforslaget fremsættes i offentlig høring, jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1

Andel af lovforslag i præhøring hos sekretariat for

digitaliseringsklar lovgivning, som er modtaget rettidigt

Samling

2018/19

2019/20

Antal

lovforslag i

præhøring

118

100

Antal rettidigt

fremsendte

lovforslag

Andel i pct.

Anm.: Rettidig afsendelse af lovforslag i præhøring er seks uger før den offentlige høring.

Som det fremgår af tabellen, var det kun hvert tiende lovforslag, som sekretariatet modtog

i høring i folketingssamlingen 2019-2020, som blev modtaget senest seks uger før lovfor-

slaget udsendes i offentlig høring.

Det er vigtigt, at sekretariatet modtager lovforslagene i høring i god tid forud for deres

udsendelse i offentlig høring, da det giver fagministerierne bedre tid til at indarbejde

ændringer i lovforslaget på baggrund af anbefalinger i høringssvaret.

Udviklingen skal dog ses i lyset af, at folketingssamlingen 2019-2020 fristmæssigt var

påvirket af afholdelsen af folketingsvalg i juni 2019.

Sekretariatet har som kompensation for den manglende overholdelse af fristen for

oversendelse af lovforslag i høring intensiveret indsatsen for at indlede en tidlig dialog

med ministerierne med henblik på at give målrettet input til digitaliseringsklar udformning

af udkast til lovforslagene.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Princippernes relevans i forhold til lovforslag i høring

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som er anført i aftale om digitaliserings-

klar lovgivning, vil i varierende grad være relevante for de enkelte lovforslag, som sekretaria-

tet modtager i høring. Det er i høj grad lovforslagets konkrete indhold, der afgør, om det er

relevant at efterleve de enkelte principper.

Det gælder generelt, at såvel principper som implementeringskonsekvenser i stigende

grad har været relevante i forhold til de lovforslag, som sekretariatet har modtaget i høring

i folketingssamlingen 2019-2020, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2

Relevansen af principper for digitaliseringsklar lovgivning og

implementeringskonsekvenser for lovforslag modtaget i høring

Princip

Enkle og klare regler

Digital kommunikation

Muliggøre automatisk sagsbehandling

Sammenhæng på tværs – ensartede

begreber og genbrug af data

Tryg og sikker datahåndtering

Anvendelse af offentlig infrastruktur

Forebygge snyd og fejl

Implementeringskonsekvens

Itunderstøttelse, itstyring og risiko

Organisatoriske og administrative konse

kvenser

Databeskyttelse

Betydning for borgerne

2018/19

42 pct.

26 pct.

46 pct.

32 pct.

38 pct.

19 pct.

18 pct.

2019/20

51 pct.

44 pct.

52 pct.

44 pct.

38 pct.

34 pct.

Ændring

(pct.-point)

+18

+12

+19

+16

71 pct.

50 pct.

6 pct.

3 pct.

62 pct.

50 pct.

35 pct.

30 pct.

+29

+27

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Som det fremgår af tabellen, er der generelt sket en stigning i de andele, hvorefter de

enkelte principper er vurderet til at være relevante i relation til de lovforslag, der er modtaget

i høring. Den største stigning har været i relation til principperne om anvendelse af offentlig

infrastruktur, digital kommunikation og forebyggelse af snyd og fejl.

Udviklingen viser endvidere, at implementeringskonsekvenser i stigende grad bliver italesat

ved lovforslag modtaget i høring. Eneste undtagelse er ”it-understøttelse, it-styring og

risiko”, hvor hyppigheden af forholdets relevans i forhold til mængden af lovforslag modta-

get i høring er faldet med 9 procentpoint.

Til gengæld bliver forhold vedrørende databeskyttelse og betydningen for borgerne påtalt

stadig hyppigere. Som det fremgår af tabellen, har der således været store stigninger på

henholdsvis +29 procentpoint og +27 procentpoint i hyppigheden, hvormed disse forhold

bliver påtalt, mellem folketingssamlingerne i 2018-2019 og 2019-2020. Stigningen skal dog

ses i lyset af et relativt lavt udgangspunkt i folketingssamlingen 2018-2019.

Andelen af lovforslag, som demonstrerer efterlevelse af principper for digitaliseringsklar

lovgivning er tilsvarende steget i folketingssamlingen 2019-2020, jf. tabel 5.3.

Tabel 5.3

Andel af lovforslag modtaget i høring, der demonstrerer

efterlevelse af principper for digitaliseringsklar lovgivning

Princip

Enkle og klare regler

Digital kommunikation

Muliggøre automatisk sagsbehandling

Sammenhæng på tværs – ensartede

begreber og genbrug af data

Tryg og sikker datahåndtering

Anvendelse af offentlig infrastruktur

Forebygge snyd og fejl

2018/19

24 pct.

8 pct.

9 pct.

14 pct.

13 pct.

6 pct.

8 pct.

2019/20

31 pct.

26 pct.

31 pct.

26 pct.

17 pct.

16 pct.

23 pct.

Ændring

+18

+22

+12

+10

+15

Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Tabellen viser, at stadig flere lovforslag efterlever principperne for digitaliseringsklar lov-

givning. Den største stigning er sket i relation til princippet om at muliggøre automatisk

sagsbehandling. Dette handler blandt andet om at vurdere, om der foreligger hensyn,

som taler imod muligheden for at anvende objektive kriterier i lovgivning. Objektive kriterier

bidrager både til, at lovgivningen er entydig og let at forstå for borgeren og lettere at

administrere, men understøtter også muligheden for hel eller delvis automatisering af

sagsbehandlingen på de områder, hvor det giver mening, og der eksempelvis ikke er

behov for et fagprofessionelt skøn.

Andel af lovforslag med implementeringskonsekvenser og anbefalinger

Andelen af fremsatte lovforslag, som sekretariatet har vurderet til at have implementerings-

konsekvenser for offentlige myndigheder, og derfor rekvireret i høring forud for fremsættel-

sen, er på nogenlunde samme niveau i 2019-2020 som i folketingssamlingen 2018-2019,

jf. tabel 5.4.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Tabel 5.4

Andel af fremsatte lovforslag med implementeringskonsekvenser

per ministerium, folketingssamling 2019-2020

Antal som

vurderes

at have

Antal implemente-

fremsatte ringskonse-

lovforslag

kvenser

244

Ministerium

Skatteministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Erhvervsministeriet

Justitsministeriet

Social og Indenrigsministeriet

Transport og Boligministeriet

Miljø og Fødevareministeriet

Udlændinge og Integrations

ministeriet

Sundheds og Ældreministeriet

Klima, Energi og Forsynings

ministeriet

Børne og Undervisningsministeriet

Uddannelses og Forsknings

ministeriet

Finansministeriet

Kulturministeriet

Forsvarsministeriet

Kirkeministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Børne og Socialministeriet

Økonomi og Indenrigsministeriet

I alt

Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.

Andel

i pct.

Andel (samling

i pct. 2018/19)

27 pct.

38 pct.

31 pct.

14 pct.

45 pct.

44 pct.

100 pct.

25 pct.

31 pct.

64 pct.

60 pct.

33 pct.

0 pct.

67 pct.

50 pct.

0 pct.

39 pct.

32 pct.

80 pct.

38 pct.

24 pct.

21 pct.

9 pct.

57 pct.

30 pct.

25 pct.

40 pct.

33 pct.

50 pct.

25 pct.

0 pct.

20 pct.

40 pct.

38 pct.

0 pct.

34 pct.

Som det fremgår af tabellen, har sekretariatet vurderet, at 39 pct. af de fremsatte lovforslag

medførte implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder. Det skal ses i lyset af,

at den tilsvarende andel i folketingssamlingen 2018-2019 var på 34 pct.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Tabel 5.5

Andel af høringssvar med anbefalinger,

folketingssamling 2019-2020

Antal lov-

Antal

forslag med

hørings-

implemente-

svar med

ringskonse-

kvenser anbefalinger

Ministerium

Skatteministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Erhvervsministeriet

Justitsministeriet

Social og Indenrigsministeriet

Transport og Boligministeriet

Miljø og Fødevareministeriet

Udlændinge og Integrations

ministeriet

Sundheds og Ældreministeriet

Klima, Energi og Forsynings

ministeriet

Børne og Undervisningsministeriet

Uddannelses og Forsknings

ministeriet

Finansministeriet

Kulturministeriet

Forsvarsministeriet

Kirkeministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Børne og Socialministeriet

Økonomi og Indenrigsministeriet

I alt

Andel

i pct.

Andel (samling

i pct. 2018/19)

85 pct.

90 pct.

100 pct.

75 pct.

88 pct.

75 pct.

100 pct.

71 pct.

100 pct.

50 pct.

0 pct.

100 pct.

0 pct.

88 pct.

52 pct.

81 pct.

60 pct.

83 pct.

75 pct.

66 pct.

13 pct.

70 pct.

100 pct.

50 pct.

66 pct.

0 pct.

100 pct.

83 pct.

100 pct.

0 pct.

87 pct.

Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.

Endelig gælder det, at fagministerierne med samme hyppighed som i sidste samling

anbefales at justere eller udbygge beskrivelsen af implementeringskonsekvenser for de

lovforslag, som sendes i høring hos sekretariatet, jf. tabel 5.5.

Som det fremgår af tabellen, har sekretariatet afgivet anbefalinger om justering af lovforslag

i 88 pct. af de afgivne høringssvar, mens tallet for den foregående samling var 87 pct.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Statistikken synes således at indikere, at en betydelig andel af lovforslag fra fagministerierne

medfører implementeringskonsekvenser.

Statistikken viser også, at det forhold, at sekretariatet i gennemsnit har haft færre dage til at

gennemgå det enkelte lovforslag, ikke har haft indflydelse på, hvor ofte sekretariatet afgiver

anbefalinger om justeringer til lovforslag i deres høringssvar.

Tilsvarende blev det i kapitel 2 dokumenteret, at ministerierne i betydeligt og stigende

omfang foretager ændringer i udkastet til lovforslag på baggrund af anbefalingerne fra

sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

EKSEMPEL #5

Digitaliseringsklar lovgivning

og tilgængelighed

Det fremgår af aftale om digitaliseringsklar lovgivning, at digitaliseringen af den

offentlige sektor skal ske under hensyntagen til borgernes retssikkerhed.

Digitalisering skal bidrage til større gennemsigtighed, bedre tilgængelighed og

højere retssikkerhed – ikke det modsatte. Derfor skal alle borgere have lige muligheder

for at kommunikere med det offentlige eller opnå indsigt i egen sag.

Når offentlige myndigheder stiller digitale løsninger til rådighed, vil mange borgere

opleve, at myndighederne bliver mere tilgængelige, fordi de kan tilgås uden, at man

behøver at indfinde sig et bestemt sted i åbningstiden.

Det er imidlertid vigtigt, at overgangen til digitale løsninger ikke afskærer borgere med

dårligere forudsætninger for at betjene sig selv digitalt fra adgang til det offentlige.

Det betyder blandt andet, at nye digitale løsninger skal tilrettelægges, så der tages

hensyn til borgere, som på grund af fx funktionsnedsættelse, mangel på digitale færdig

heder mv. ikke kan benytte de tilbudte digitale kommunikationskanaler eller offentlig

infrastruktur. Tilbud om hjælp og vejledning, personlig sagsbehandling samt muligheden

for at benytte alternative, analoge kommunikationskanaler sikrer, at ingen borgere

hægtes af i den digitale udvikling.

Af principperne for digitaliseringsklar lovgivning følger det, at ny lovgivning skal

udformes under hensyntagen til offentlige myndigheders generelle tilgængelighed

for borgerne. Dette skal blandt andet sikres ved, at lovgivningen udformes, så den er

enkel at forstå for borgere og virksomheder, at der tages hånd om borgere, som ikke

er digitale og at digitale løsninger lever op til internationale retningslinjer for web

tilgængelighed.

Det følger således af princip #2 om digital kommunikation, at borgere med særlige

vilkår skal have muligheden for at benytte alternative kommunikationskanaler som

alternativ til obligatoriske digitale løsninger til fx modtagelse af digital post.

At lovgivningen er digitaliseringsklar, indebærer således også, at der aktivt er taget

stilling til konsekvenserne for tilgængeligheden af offentlige myndigheders tjenester

ved en digitalisering.

Med lov om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer blev der eksempelvis

skabt en digital portalløsning, der gør det lettere for borgere selv at afgive en vælger

erklæring for et parti ved hjælp af NemID. Loven sikrer endvidere, at der fastholdes

en papirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæringer for eksempelvis at tilgode

se borgere, der ikke kan anvende Digital Post, men som fortsat skal have mulighed for

at udøve deres demokratiske rettigheder.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

EKSEMPEL #6

Indholdet i sekretariatets høringssvar

Når sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning modtager et lovforslag i høring fra

et ministerium, vil sekretariatet typisk udarbejde et høringssvar med en eller flere

anbefalinger.

Anbefalingerne tager afsæt i en vurdering af lovforslagets efterlevelse af principperne

for digitaliseringsklar lovgivning samt i vurderingen og beskrivelsen af lovforslagets

implementeringskonsekvenser.

Det er fagministeriernes ansvar at sikre, at lovforslaget efterlever principper for

digitaliseringsklar lovgivning, ligesom det er fagministerierne, der træffer afgørelse

i tilfælde, hvor der kan være behov for at afveje efterlevelse af principperne mod

eventuelle andre hensyn.

Sekretariatet vil i et høringssvar typisk påpege, hvordan ministeriet i højere grad

dels kan redegøre for lovforslagets efterlevelse af principperne og dels kan synliggøre

over for Folketinget, hvilke konkrete afvejninger, der måtte være fundet sted under

det lovforberedende arbejde.

Endvidere vil sekretariatet i høringssvaret påpege områder, hvor ministeriets vurdering

og beskrivelse af lovforslagets implementeringskonsekvenser med fordel kan uddybes.

I det nedenstående er anført et par eksempler på konkrete anbefalinger, som kan

fremgå af sekretariatets høringssvar:

Konsekvenser for borgerne

”Sekretariatet noterer sig ministeriets vurdering af, at lovforslaget ikke har offentlige

implementeringskonsekvenser af betydning.

Sekretariatet finder imidlertid, at ministeriet i overensstemmelse med kravet om at

vurdere og beskrive lovforslagets konsekvenser for borgerne kan overveje nærmere

at redegøre for, om borgere hvis ansøgning kendes ugyldig vil blive informeret herom.

En sådan orientering kunne eksempelvis gøre brug af digital post og tjene til at sikre,

at borgere ikke uforvarende forpasser muligheden for at gøre brug af deres ret til at

afgive fornyet ansøgning inden for perioden ud fra en fejlagtig opfattelse af, at deres

ansøgning fortsat er gældende.”

Databeskyttelse

”Sekretariatet finder, at ministeriet kan overveje nærmere at beskrive hvilke tekniske

foranstaltninger, der påtænkes taget i anvendelse for at sikre, at eventuelle person

oplysninger, herunder erklæringer afgivet efter den foreslåede paragraf X, behandles

trygt og sikkert. Dette særligt i forbindelse med nævnets undersøgelse af, om der er

grundlag for at træffe afgørelse om annullering af de afgivne erklæringer.”

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Princip #5 om tryg og sikker datahåndtering

”Sekretariatet finde det positivt, at ministeriet i lovforslagets afsnit X har anført over

vejelser om lovforslagets forenelighed med databeskyttelseslovgivningen. Herunder

findes det positivt, at ministeriet særligt har forholdt sig til proportionaliteten i hjemlen

til behandlingen af følsomme personoplysninger afvejet mod de mål, der forfølges

med lovforslaget.”

Princip #7 om at undgå snyd og fejl

Sekretariatet noterer sig, at ministeriet blandt en række konkrete forhold, der kan give

anledning til begrundet mistanke om retsbrud, anfører uforholdsmæssigt store udsving

for centrale parametre for indsamlingen, idet denne formulering egner sig til at kunne

konstateres automatisk ved opsætning af de rette, digitale kontrolmekanismer.

Et konkret eksempel på sekretariatets høringssvar kan findes på

Folketingets hjemmeside:

Høringsnotat med høringssvar afgivet af sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning

(s. 35) https://www.ft.dk/samling/20182/lovforslag/L1/bilag/1/2065625/index.htm

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Kapitel 6.

Anbefalinger

Evalueringen tegner et billede af en indsats, der er kommet godt fra start med en

positiv udvikling fra år til år. Evalueringen viser imidlertid også, at der på enkelte områder

fortsat udestår betydelige udfordringer med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

Det drejer sig i særlig grad om:

• at sikre en løbende revision af eksisterende lovgivning

• at sikre, at implementeringskonsekvenser og principefterlevelse belyses

på et tidligt tidspunkt i den politiske beslutningsproces

• at supplere ministeriernes erfaringsopbygning med uddannelses- og vejledningstilbud

tilpasset relevante målgrupper.

I det følgende præsenteres en række anbefalinger om konkrete tiltag, som potentielt

kan iværksættes for at følge op på evalueringens hovedkonklusioner. Anbefalingerne

gennemgås under ovenstående fokusområder.

Kortlægning af potentialet ved revision af eksisterende lovgivning

Det fremgår af aftale om digitaliseringsklar lovgivning, at eksisterende lovgivning løbende

skal revideres med henblik på at sikre, at den er digitaliseringsklar.

Evalueringen indikerer, at fagministerierne kun i ringe grad har foretaget en løbende

gennemgang og revision af eksisterende lovgivning med henblik på at sikre, at den

er digitaliseringsklar. Det efterlader et behov for stillingtagen til, om der bør lægges

en ekstra indsats i forhold til at gennemgå eksisterende lovgivning.

Der er flere fordele – både fra borgerperspektiv og fra administrativt perspektiv – forbundet

med en mere systematisk revision af eksisterende lovgivning. På beskæftigelsesområdet

har revisionen af Lov om aktiv beskæftigelse (LAB) fx ført til mere gennemsigtighed i

lovgivningen for borgeren. På det daværende Miljø- og Fødevareministeries område har

arbejdet med Lovkompasset fx reduceret mængden af love på ressortområdet betydeligt.

Ved mere systematisk at revidere eksisterende lovgivning vil det eksempelvis være muligt

at harmonisere anvendelse af begreber og data på tværs af områder, og eksisterende regler

vil kunne forenkles og strømlines, så de bliver nemmere at administrere digitalt.

Eksisterende lovgivning er ofte kendetegnet ved knopskydning og mange komplekse lag.

En systematisk revision kan sikre, at lovgivningen bliver mere enkel og klar og giver

mulighed for at tage stilling til, om der kan frigøres ressourcer til borgernær service ved

at eliminere uklarheder eller overflødige led i sagsbehandlingen. En sådan gennemgang

vil ofte være en ressourcekrævende øvelse og kan derfor fokuseres på områder, hvor der

forventes at være et særligt potentiale.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Styrket fokus på digitaliseringsklar lovgivning på et tidligt stadie

af den politiske beslutningsproces

Det fremgår af aftale om digitaliseringsklar lovgivning, at implementeringskonsekvenser

skal belyses tidligst muligt i den politiske beslutningsproces.

Evalueringen indikerer, at der vil være potentiale for at styrke fokus på digitaliseringsklar

lovgivning på tidligere stadier af beslutningsprocessen, herunder i forbindelse med politiske

forhandlinger. Digitaliseringsklare politiske aftaler vil være ensbetydende med, at konse-

kvenser for enkelte borgergrupper, spørgsmål af databeskyttelsesretlig karakter, organisato-

riske og it-relatererede spørgsmål m.v. er grundigt belyst og beskrevet i aftalen. Det vil øge

gennemsigtigheden i den politiske forhandlingsproces og synliggøre de implementerings-

mæssige konsekvenser af fx at tilgodese enkelte målgrupper, som sjældent harmonerer

med en nem og digital implementering. Det kan derfor overvejes, hvilke tiltag der vil kunne

fremme denne målsætning fra udarbejdelse af tjeklister til mere strukturelle tiltag.

På tilsvarende vis kan det overvejes at udarbejde materiale til sikring af, at der i forbindelse

med fagministeriernes udarbejdelse af grund- og nærhedsnotater om potentielle EU-

retsakter findes retningslinjer og mulighed for vejledning til sikring af, at der inddrages

overvejelser om, i hvilken udstrækning de foreslåede bestemmelser vil kunne udmøntes

i digitaliseringsklar lovgivning i en dansk kontekst.

Målrettet formidlings- og uddannelsesindsats

Det fremgår af aftale om digitaliseringsklar lovgivning, at fagministerierne løbende skal

tilbydes vejledning til understøttelse af arbejdet med digitaliseringsklar lovgivning.

Evalueringen indikerer, at der er tilfredshed i ministerierne med den løbende vejledning.

Evalueringen peger også på områder, hvor der kan være behov for en yderligere indsats.

Konkret kan det overvejes at udarbejde målrettede uddannelsestilbud til udvalgte grupper

i centraladministrationen med henblik på at sikre, at den relevante viden er til stede, når

behovet opstår.

Uddannelsestilbuddene vil kunne udbydes differentieret, dels som et hyppigt tilbage-

vendende tilbud om en generel introduktion til en bred målgruppe samt mere skrædder-

syede tilbud om undervisning og sparring på et højere fagligt niveau for udvalgte

målgrupper.

Fortsat uddannelse og vidensopbygning i ministerierne skal også understøtte, at tanker

om digitaliseringsklar lovgivning også indgår i udfærdigelse af andre regulerende akter,

herunder særligt bekendtgørelser, som ofte regulerer konkrete forhold i grænsefladen

mellem juridiske forhold og tekniske foranstaltninger. Sekretariatet for digitaliseringsklar

lovgivning afgiver ikke høringssvar til udkast til bekendtgørelser.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

EKSEMPEL #7

Flere lande henter inspiration fra Danmark

En række lande og internationale institutioner viser interesse for at lære mere om

de danske erfaringer på området.

Der er afholdt en række oplæg for andre lande om ideerne bag digitaliseringsklar

lovgivning, herunder har fx det tyske formandskab for EU’s ministerråd i andet halvår

2020 inviteret Digitaliseringsstyrelsen til at præsentere de danske erfaringer for de

øvrige medlemslande ved en konference i november

2020.

I OECDregi har der også været interesse for de danske erfaringer: Eksempelvis

åbnede Norge den 21. september 2020 et nationalt ressourcecenter, der minder om

Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning.

Digitaliseringsstyrelsen er endvidere blevet indrapporteret som en ny intern tilsyns

myndighed på det regulatoriske område til brug for OECD’s rapport om regulerings

politik, som udkommer i

2021.

Også i europæisk sammenhæng har de danske erfaringer vakt interesse:

Digitaliseringsstyrelsen deltog eksempelvis i oktober 2020 som oplægsholder

på et webinar i samarbejde med EUKommissionen. På webinaret præsenterede

repræsentanter fra kommissionens generaldirektorat for informatik (DG DIGIT)

et kommende værktøj, som er udviklet med inspiration i de danske erfaringer.

Værktøjet gør det muligt for kommissionen at få et ”digitalt kvalitetstjek” af nye

politiske udspil i regi af kommissionens kommende, opdaterede udgave af hjælpe

midler under deres ”Better Regulation”lovkvalitetsindsats.

Med Berlinerklæringen om det digitale samfund og værdibaseret offentlig

digitalisering fra 8. december 2020 opfordrer EU’s ministerråd kommissionen til

at sikre, at fremtidige forslag til direktiver og forordninger fra kommissionens side

gøres digitaliseringsklare i regi af Better Regulationindsatsen.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Bilag A

Metoderedegørelse

Metode

Evalueringen har overordnet været opdelt i følgende faser:

• Dataindsamling

• Kvalificering

• Analyse

• Produktion

• Validering

I evalueringens indledende fase har der været indsamlet data fra en række kilder, herunder

respondenter med grænseflader til arbejdet for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.

Der har også været foretaget desk research i form af kvantiative deepdives til belysning

af effekten af sekretariatets høringssvar.

Forståelsen af de indsamlede data er herefter søgt kvalificeret ved uformel dialog med

en række informanter.

På baggrund af de indsamlede data og sekretariatets kvalificerede forståelse heraf er

der foretaget en egentlig analyse af data med en række præliminære konklusioner.

I produktionsfasen er de enkelte analytiske konklusioner herefter søgt sammenkædet,

hvilket er dokumenteret i et udkast til en evalueringsrapport.

Udkastet til evalueringsrapporten er herefter blevet forelagt og drøftet af en række

nøgleinteressenter i regi af en række fokusgruppeinterviews, herunder repræsentanter

fra Digitaliseringsstyrelsens Advisory Board om de juridiske rammer for digital forvaltning,

medlemmer af Dataetisk Råd, gruppen af lovchefer i centraladministrationen samt

kommunale myndigheder med henblik på en validering af de præsenterede konklusioner.

På baggrund af tilbagemeldinger i valideringen er evalueringsrapporten blevet tilpasset

og præciseret.

Der er til understøttelse af evalueringen gennemført følgende dataindsamlinger:

• Interview med lovchefer

• Survey med interesseorganisationer og forskere

• Survey med lovskrivere

• Kortlægning af effekten af sekretariatets høringssvar

De enkelte dataindsamlinger er nærmere beskrevet i det efterfølgende:

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Interview med lovchefer

Der er i perioden fra 23. marts til 24. april gennemført interviews med 8 ud af 16 inviterede

lovchefer fra fagministerier i centraladministrationen. Samtlige ministerier med undtagelse af

Statsministeriet og Finansministeriet har modtaget invitation til at deltage i undersøgelsen.

Grundet Covid19-krisen, og det heraf afledte behov for udarbejdelse af hastelovgivning

i en række fagministerier, er deltagerantallet dog blevet mindre end ved gennemførelsen

af en tilsvarende interviewrunde i 2019, som havde 10 deltagere.

Interviewene er gennemført som en blanding af skriftlige og Skype-baserede interviews, da

sekretariatet under hensyntagen til de særlige arbejdsforhold under den Covid19-betingede

hjemmearbejdsordning ønskede at udvise maksimal fleksibilitet i forhold til respondenternes

forudsætninger. Enkelte af besvarelserne er således alene afgivet skriftligt.

De ministerier, der har været repræsenteret i lovchefundersøgelsen fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Oversigt over fagministerier, der har deltaget i interviewrunden

Ministerium

Børne og Undervisningsministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Miljø og Fødevareministeriet (dav.)

Skatteministeriet

Social og Indenrigsministeriet

Sundheds og Ældreministeriet

Transport og Boligministeriet

I alt

Antal lovforslag

i høring

i 2019/20

64 af 100

Antal lovforslag

fremsat for

Folketinget i 2019/20

150 af 244

Som det fremgår af oversigten, har der i undersøgelsen deltaget fagministerier repræsente-

rende knap 2/3 af de lovforslag, som blev sendt i høring hos sekretariat for digitaliserings-

klar lovgivning i den forgangne folketingssamling.

Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ·

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Survey med interesseorganisationer og forskere

Sekretariatet gennemførte i perioden 17. marts til 21. april en online survey blandt

60 interesseorganisationer og forskere med relation til digitaliseringsklar lovgivning.

Deltagerne blev bedt om at vurdere resultaterne af indsatsen på en række parametre

og blev desuden opfordret til at udpege konkrete eksempler på, hvor lovgivningen allerede

i dag er digitaliseringsklar samt områder, hvor der er potentiale for forbedring.

Sekretariatet modtog i alt 30 besvarelser, hvilket er en svarandel på 50 pct.

Survey med lovskrivere

Sekretariatet udsendte i perioden 17. marts til 31. marts 2020 invitation til 87 lovskrivere

om at deltage i surveyen.

Lovskriverne er identificeret ud fra de personer i ministerierne, som sekretariatet har været

i dialog med i forbindelse med afgivelse af høringssvar. Der er derfor også flere lovskrivere

fra hvert ministerium, der har modtaget og besvaret surveyen.

Ud af de 87 modtagere af surveyen, har 36 besvaret spørgeskemaet fuldt ud. Det svarer

til en svarprocent på 41 pct. Flere af surveyspørgsmålene har dog op til 40 respondenter,

og derfor vil svarprocenten for nogle spørgsmål være endnu højere.

Respondenterne fordeler sig på 16 af de i alt 18 ministerier. Af de ministerier, som har haft

lovforslag i høring hos sekretariatet, er det således alene Udenrigsministeriet, som ikke er

repræsenteret i undersøgelsen. Resultaterne af surveyen repræsenterer derfor relevante

ministerier over en bred kam.

Kortlægning af effekten af sekretariatets høringssvar

Sekretariatet har foretaget en analyse af samtlige høringssvar afgivet til lovforslag modtaget

i folketingssamlingerne 2018-19 og 2019-20.

Analysen har haft til formål at fastslå i hvilket omfang, de konkrete anbefalinger i sekretaria-

tets høringssvar efterfølgende er blevet indarbejdet helt eller delvist i det lovforslag, som

efterfølgende er blevet fremsat for Folketinget.

Vurderingen af, om de konkrete anbefalinger i høringssvaret er blevet taget til følge er sket

som en skønsmæssig vurdering foretaget af den enkelte ressortansvarlige sagsbehandler

i sekretariatet ved sammenligning af det modtagne udkast til lovforslag med den efter-

følgende fremsatte udgave.

· Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

Vil du vide mere

Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning står til rådig-

hed for yderligere dialog og vejledning om digitaliserings-

klar lovgivning.

Kontakt Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning på

[email protected]

Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen

Maj

2021

ISBN

9788793073333

Design BGRAPHIC

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Evaluering af indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, fra finansministeren

digst.dk