BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Talepapir fra foretrædet d. 11/5-21 v/ Vesthimmerlands Kommune, Aalborg Kommune og Jammerbugt Kommune vedr. planlovgivning og planprocesser i forhold til placering af energianlæg

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 123
Offentligt

Oplæg ved Borgmester Mogens Christen Gade, Jammerbugt Kommune

Foretræde for Indenrigs- og Boligudvalget 11. maj 2021

Tak fordi, at udvalget og I folketingsmedlemmer har sat tid af til at lytte til os.

Vi er tre politikere, som repræsenterer tre kommuner, som lige aktuelt har fået

underkendt Vindmølleplaner.

Nemlig Borgmester Per Bach Laursen Vesthimmerland

–

Rådmand Hans Henrik

Henriksen fra Aalborg og undertegnede Mogens Christen Gade, Borgmester i

Jammerbugt Kommune.

Vi har jo egentlig et overordnet spørgsmål

–

hvem er det, der sætter klimapolitikken i

Danmark

–

er det Klagenævnene, eller er det Folketinget

–

der via deres ambitiøse

klimaplan sætter dagsordenen?

Baggrund for vores henvendelse er helt konkret

Planklagenævnets hhv. Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af plangrundlag,

miljørapport, og VVM-tilladelser for vindmøller på hhv. Thorup-Sletten mellem

Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommuner og Nørrekær Enge mellem

Vesthimmerlands og Aalborg Kommuner.

Men udover det konkrete er der også det generelle perspektiv i det.

Vi vil gerne fremhæve

tre vigtige pointer:



Alle tre kommuner bidrager via lokale processer til at sikre den grønne

omstilling ved at tillade vindmølleprojekter på land. Alene de to projekter på

Thorup-Sletten og ved Nørrekær Enge har en samlet effekt, der forsyner ca.

150.000 husstande med grøn strøm. Og vi har flere større projekter på vej i

alle tre kommuner. Bl.a. projekter der allerede ligger til behandling i

klagenævnene.

Vi forudser, at også udfaldet af disse sager bliver afgjort med lignende

ophævelser af alle kommunale afgørelser. Og det er et problem, der skal

adresseres, og som I/vi må forholde os til.



I de nu ophævede sager var sagsbehandlingstiden i klagenævnene på plus

minus to år, og det er jo helt unødigt.

Kommunernes planlægning er i forvejen tidskrævende og omfattende

processer, som i høj grad påvirker de omfattede borgere og lokalsamfund,

mens de pågår. Dertil kommer, at det i højere grad er reglen end undtagelsen,

at denne type større anlægsprojekter er genstand for massive klager, og at

afklaringen for kommunen, investorer, lodsejere og borgere trækker urimeligt

langt ud.

Men at planerne efterfølgende underkendes grundet mangler i

miljøundersøgelserne, og på trods af nævnsafgørelser om, at klagerne ikke vil

få opsættende virkning - dét er et problem, I bør forholde jer til, da det hurtigt

lægger flere år til den fornyede sagsbehandling.

Side 1 af 3



BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Talepapir fra foretrædet d. 11/5-21 v/ Vesthimmerlands Kommune, Aalborg Kommune og Jammerbugt Kommune vedr. planlovgivning og planprocesser i forhold til placering af energianlæg



Et forslag til forbedring kunne være, at nævnene i disse situationer alene bør

ophæve kommunernes VVM-tilladelser, når der ikke konstateres retslige

mangler i vedtagelsen af plangrundlag. Planprocesser for vindmølleprojekter

løber over mange år, og det øger sandsynligheden for, at praksis ændres i løbet

af processen

–

særligt når projekterne er i nærheden af Natura2000-områder.

Det virker helt ude af proportioner at ophæve hele plangrundlaget, når det

alene er mangler i miljørapportens undersøgelsesgrundlag.

F.eks Thorupsletten, som falder på en manglende fugleundersøgelse på to

høgearter

–

og deres liv

–

var det så ikke nok at bede kommunerne om at

undersøge dette, fremfor at alt skal gå om

–

jeg spørger bare.

En pointe er også, at nævnene i deres afgørelser i højere grad bør forholde sig

til større samfundsmæssige hensyn, eksempelvis den grønne omstilling,

borgere og investorer, når det gælder vedvarende energiprojekter. Et

synspunkt som KL også har fremhævet som forslag til forbedring af

klagesagsbehandlingen.

Det er netop denne balance mellem forskellige hensyn, som den kommunale

planlægning tager afsæt i. De naturmæssige hensyn er f.eks. meget fremhævet

i nævnsafgørelser, mens det samfundsmæssige hensyn næsten ikke ses

inddraget.

Vi vil gerne slå et slag for, at vi får en proces sammen, både stat og kommune

–

hvis vi ellers har en fælles sag med at realisere Folketingets ambitiøse

klimaplan.

Staten har målsætningen - ambitionen, kommunerne har delvist værktøjerne.

Vi har brug for øget statslig opbakning og ikke mindst positiv medvirken. Et

forslag til en mere smidig planproces kunne f.eks. være, at de høringsberettige

statslige styrelser går mere aktivt ind og tager stilling til eventuelle mangler i

høringsfasen, så disse ikke først opdages, når nævnene behandler eventuelle

klagesager. Lad os tage hinanden under armen - hvis ellers vi har et fælles

projekt.

Dette gælder særligt for projekter i nærheden af Natura2000-områder, som jo

også er udpeget som et emne af statslig interesse i forbindelse med

kommuneplanlægningen.

Dette er endnu mere vigtigt, da udpegningsgrundlaget, som nævnt, kan

ændres under processen. Vi har derfor brug for, at de statslige styrelser

kommer mere på banen, inden der træffes afgørelse i sagerne.

Vi skal have

en planproces sammen

–

stat og kommune. Vi skal være stifindere

sammen og ikke fejlfindere hver for sig.

Vi skal jo også have en politisk DEAL

–

for skal der være landbaserede

vindmøller eller ej? Skal der være solcelleparker eller ej? Skal der være

biogasanlæg eller ej?

Det er jo afgørende, om vi ved, om vi har en fælles sag, eller vi bare som

kommuner arbejder på noget helt forkert

–

det er jo ligesom jer i Folketinget,

der må bestille, og så udfører og medvirker vi gerne i et fælles projekt.

Side 2 af 3



De tre kommuner, som er repræsenteret her i dag, håber at Udvalget vil bidrage til,

at vi får skabt en mere smidig proces for at få fremmet de kommunale landvindmølle-

og solcelleprojekter

–

hvis de skal etableres.

Vi har brug for et stærkere og tættere samarbejde, og det tror vi egentligt også, at I

har.

Vi vil gerne opfordre udvalget til at gå i dialog med kommunerne om dette. Vi har

behov for stærkere dialog og øget samarbejde, og vi deltager gerne i denne proces,

men uden ændringer er vi bange for at sol-

og vindprojekter i kommunerne ”sander

til”

og stopper i kommunalt

regi.

Realiseringen af folketingets klimaplan er en god anledning til at begynde det fælles

samarbejde. De mange ressourcer politisk og administrativt, som udfoldes i disse

planlægningssager i strid modvind og ofte i konflikt

–

for derefter at blive underkendt

på noget, som man nogen gange godt kan karakterisere som formelle fejl fremfor

reelle fejl

–

er ved at fjerne motivationen i kommunerne.

Så selvom jeg om nogen går ind for det kommunale selvstyre. Ja, så kan man godt få

lyst til at sige:

”Lad

staten overtage planlægningen af vindmøller og solcelleparker

–

så vil vi bistå med hjælp og dialog og med lokalkendskab”.

Frustrationerne er store, og jeg håber, at I forstår, hvad der er på spil og håber I

tager imod invitationen til et tættere samarbejde.

Tak for ordet.

Side 3 af 3