BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering vedr. legitimationskort, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2019 - 2872

Doknr.

411437

Dato

11-05-2021

Orientering om legitimationskortet

Fra den 1. november 2017 har det været muligt for borgere med bopæl i Danmark,

der er fyldt 15 år, at ansøge om et legitimationskort. Reglerne om legitimationskortet

er fastsat i lov om udstedelse af legitimationskort (lov nr. 236 af 15. marts 2017)

bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort (bekendtgørelse nr. 1220 af 21. no-

vember 2017).

Hovedformålet med kortet er at kunne fungere som generel legitimation i en række

hverdagssituationer som et billigere alternativ til pas eller kørekort. Kommunalbesty-

relsen opkræver et gebyr på højst 150 kr. for udstedelsen af legitimationskortet. Kortet

har ikke til formål at fungere som generel rejselegitimation, men det blev ved indførel-

sen af kortet vurderet, at kortet også ville kunne anvendes som tilstrækkelig legitima-

tion ved indrejse til og igennem Sverige.

På baggrund af nogle henvendelser fra borgere, der kunne tyde på, at legitimationskor-

tet alligevel ikke i alle tilfælde ansås for tilstrækkelig legitimation ved indrejse til og

igennem Sverige, tog det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium og senere det

daværende Social- og Indenrigsministerium den 16. februar 2018 og igen den 10. juli

2019 kontakt til de svenske myndigheder for at afklare mulighederne for at bruge legi-

timationskortet i den henseende.

De svenske myndigheder tilkendegav den 9. september 2019 over for det daværende

Social- og Indenrigsministerium, at legitimationskortet ikke kan benyttes til at doku-

mentere nordisk nationalitet og dermed pasfrihed ved indrejse til og igennem Sverige.

Den daværende social- og indenrigsminister orienterede Folketingets Social- og In-

denrigsudvalg herom ved brev med bilag af 12. september 2019.

De svenske myndigheder meddelte videre den 17. januar 2020 det daværende Social-

og Indenrigsministerium, at de svenske myndigheder anbefaler, at legitimationskortet,

såfremt det skal kunne anvendes ved indrejse til og igennem Sverige, udformes, så det

indeholder den samme høje dokumenttekniske kvalitet som det danske kørekort. En

kopi af de svenske myndigheders meddelelse vedhæftes.

Se også det lovforslag, der lå til grund for loven om udstedelse af legitimationskort, FT 2016-17, A, L 55.

FT 2018-19, 2. samling, SOU alm. del bilag 62.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering vedr. legitimationskort, fra indenrigs- og boligministeren

Herudover har det daværende Social- og Indenrigsministerium modtaget et mindre

antal henvendelser fra borgere, som i konkrete situationer har oplevet, at legitimati-

onskortet ikke har været anset som tilstrækkelig dokumentation for borgernes identi-

tet i hverdagssituationer såsom ved forevisning i banker og på diskoteker. Ministeriet

har endvidere efter drøftelse med Finans Danmark fået oplyst, at det er det enkelte

pengeinstitut, som foretager en konkret risikovurdering af, om legitimationskortet ac-

cepteres som tilstrækkelig legitimation. Det bemærkes i den forbindelse, at det gene-

relt er ministeriets opfattelse, at det er op til modtageren af kortet, hvorvidt legitimati-

onskortet er tilstrækkelig legitimation i den konkrete situation.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium, nu Indenrigs- og Boligministe-

rium, har på ovenstående baggrund foretaget en række undersøgelser med henblik på

en vurdering af, om der skal ske ændringer i det nuværende legitimationskort.

Som opfølgning på tilkendegivelsen fra de svenske myndigheder den 9. september

2019, henvendte det daværende Social- og Indenrigsministerium sig bl.a. i efteråret

2019 til kommunerne med henblik på at indhente nærmere oplysninger om legitimati-

onskortets udbredelse og anvendelse, herunder oplysning om, hvor mange legitimati-

onskort kommunerne har udstedt til borgerne siden 1. januar 2018 til oktober 2019. 77

kommuner besvarede undersøgelsen.

Ministeriet estimerer på grundlag af undersøgelsen, at kommunerne frem til efteråret

2019 havde udstedt i alt mellem 10.000-15.000 kort. Et mindre antal kommuner har

oplyst at have kendskab til, at legitimationskortet ikke har udgjort tilstrækkelig doku-

mentation i konkrete situationer, f.eks. ved køb af ny mobiltelefon hos nogle telesel-

skaber.

Indenrigs- og Boligministeriet har videre undersøgt de økonomiske omkostninger ved

at forbedre legitimationskortets sikkerhed til et niveau, der svarer til det danske køre-

kort.

Det er på den baggrund Indenrigs- og Boligministeriets skøn, at omkostningerne ved

at etablere den fornødne tekniske løsning, samt at udstede kort for en 5-årig periode,

samlet vil udgøre ca. 35 mio. kr. Ved en fuld gebyrfinansiering må udgifterne for den

enkelte ansøger dermed forventes at stige betragteligt til et anslået niveau på omkring

550 kr. pr. kort.

Det er min vurdering, at omkostningerne ved at udvikle et legitimationskort, der

kan anvendes ved indrejse til og igennem Sverige

–

og som vil indebære et prisniveau,

der er væsentligt højere end i dag

–

vanskeligere lader sig forene med legitimations-

kortets oprindelige formål, at være et billigere alternativ til pas eller kørekort. Omkost-

ningerne står endvidere ikke mål med det antal borgere, der generelt får udstedt et le-

gitimationskort.

Jeg lægger i den forbindelse også vægt på, at hovedformålet med kortet er at kunne

fungere som generel legitimation i en række hverdagssituationer som et billigere alter-

nativ til pas eller kørekort, og at kortet ikke har til formål at fungere som generel rejse-

legitimation.

Det er videre min opfattelse, at legitimationskortets anvendelighed som legitimation i

hverdagssituationer er tilstrækkelig i kortets nuværende udformning

–

særligt henset

til, at kortet bør vedblive med at være et væsentligt billigere alternativ til pas og køre-

kort.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering vedr. legitimationskort, fra indenrigs- og boligministeren

Det er på ovenstående baggrund samlet set min konklusion, at der ikke er tilstrække-

ligt grundlag for at ændre det nuværende legitimationskort.

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek

Bilag

Bilag 1

–

Brev fra de svenske myndigheder af 17. januar 2020