Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2386022_0001.png
UDVIKLINGEN I LEJELOVGIVNINGEN
OVER TID OG VANSKELIGHEDER
FORBUNDET MED AT FORENKLE OG
MODERNISERE LEJELOVGIVNINGEN
3. MAJ 2021
JURIDISK INSTITUT
AARHUS UNIVERSITET
HANS HENRIK EDLUND
3. MAJ 2021
PROFESSOR
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: PowerPoint præsentationer fra ekspertmødet d. 3/5-21 om sammenskrivningen af lejelovgivningen
2386022_0002.png
EMNER FOR INDLÆG
•
Historikken i lejelovgivningen
•
Grundlæggende problemstillinger i relation til at foretage lovændringer
•
Forslaget til sammenskrivning
•
Fremtidige lovændringer og målet om en forenklet og moderniseret
lejelovgivning
JURIDISK INSTITUT
AARHUS UNIVERSITET
HANS HENRIK EDLUND
3. MAJ 2021
PROFESSOR
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: PowerPoint præsentationer fra ekspertmødet d. 3/5-21 om sammenskrivningen af lejelovgivningen
2386022_0003.png
LEJELOVGIVNINGENS HISTORIK
•
1937
- første almindelige lejelov
•
1939
- huslejestop
•
1951
- spredte reguleringsbestemmelser samles i en lov, der gøres
permanent i 1955
•
1959
- opdeling, så ekstraordinære bestemmelser samles i særligt afsnit
•
1967
- opdeling i lejelov og midlertidig boligreguleringslov
•
1975
- væsentlige ændringer og nydannelser
•
1980
- flere væsentlige ændringer og nydannelser
•
Siden
1980 er boligreguleringsloven ændret ca. 73 gange og lejeloven
ca. 90 gange
JURIDISK INSTITUT
AARHUS UNIVERSITET
HANS HENRIK EDLUND
3. MAJ 2021
PROFESSOR
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: PowerPoint præsentationer fra ekspertmødet d. 3/5-21 om sammenskrivningen af lejelovgivningen
2386022_0004.png
ÆNDRINGER AF LEJELOVGIVNINGEN
•
Et grundlæggende vilkår, at lejelovsændringer griber ind i eksisterende kontrakter,
medmindre ændringerne alene skal gælde for lejeaftaler indgået efter
lovændringens ikrafttræden
•
Konsekvens heraf er, at man i praksis meget ofte skal have for øje, hvad der gjaldt på
tidspunktet for indgåelse af lejeaftalen, og ikke hvad der følger af nugældende lov
•
Ofte nødvendigt at vedtage meget komplicerede overgangsregler med angivelse af,
hvilke dele af ændringerne der skal gælde for allerede indgåede aftaler, og hvilke
der ikke skal
•
Lovændringer medfører endvidere, at lejelovgivningen er kommet til at indeholde en
del afgørende, ”fastfrosne”
datoer, som bliver vanskeligere og vanskeligere at
håndhæve med årene
•
Herudover kompliceres forståelsen af retsstillingen af, at mange regler er ufravigelige,
således at parterne ikke altid kan gå ud fra, at det, der står i lejekontrakterne, er det,
der gælder
JURIDISK INSTITUT
AARHUS UNIVERSITET
HANS HENRIK EDLUND
3. MAJ 2021
PROFESSOR
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: PowerPoint præsentationer fra ekspertmødet d. 3/5-21 om sammenskrivningen af lejelovgivningen
2386022_0005.png
FORSLAGET TIL SAMMENSKRIVNING
•
Arbejdet med sammenskrivningen har været teknisk vanskeligt, da
sammenhængen mellem lejeloven og boligreguleringsloven er ganske
kompliceret (og det ændres reelt ikke)
•
Sammenskrivningen gør lovgivningen en hel del mere brugervenlig
•
En del steder tilføjet en kodificering af retspraksis, så brugerne kan udlede
retsstillingen af loven uden tillige at skulle kende til domme mv.
•
Sammenskrivningen indeholder nogle få begrænsede og velbegrundede
ændringer af gældende ret, der løser praktiske tvivlsspørgsmål/lakuner
•
Ændrer efter min vurdering ikke noget i relation til forholdet mellem
parterne
•
Ændringerne kræver, at der gives tid til tilpasning af systemer og koncepter
JURIDISK INSTITUT
AARHUS UNIVERSITET
HANS HENRIK EDLUND
3. MAJ 2021
PROFESSOR
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: PowerPoint præsentationer fra ekspertmødet d. 3/5-21 om sammenskrivningen af lejelovgivningen
2386022_0006.png
FREMTIDIGE ÆNDRINGER
•
”Prisen” for regelforenkling er, at der gives køb på ”millimeterretfærdighed”
•
Næsten enhver ændring vil enten være til fordel eller ulempe for en af
lejeaftalens parter og ændre den gældende ”balance”
•
En vis politisk berøringsangst er forståelig, da der næsten altid vil kunne
påvises forskellige uheldige og ofte utilsigtede konsekvenser af ændringer
•
Hvilke regler er der størst behov for ændring af? (i prioriteret orden)
1. Lejefastsættelsesreglerne
2. Forbrugsregnskabsreglerne
3. Tilbudspligtreglerne
4. Reglerne om istandsættelse ved fraflytning
JURIDISK INSTITUT
AARHUS UNIVERSITET
HANS HENRIK EDLUND
3. MAJ 2021
PROFESSOR