Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 104
Offentligt
2381471_0001.png
National strategi for
bæredygtigt byggeri
April 2021
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0002.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indhold
Indledning �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 6
Strategien er del af en tværgående indsats �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
7
Det helhedsorienterede fokus er centralt �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
7
Tre dimensioner i bæredygtig udvikling af byggeri �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
Klimapåvirkning fra byggeriet skal nedbringes �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
Det totaløkonomiske perspektiv skal balancere investering og kvalitet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
Sundhed og indeklima i vores bygninger skal forbedres �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
Den frivillige bæredygtighedsklasse er første skridt mod bæredygtig regulering �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
Kommende krav med et helhedsorienteret fokus �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
Klimakrav til byggeriet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
Trinvis indfasning og stramning af CO₂-krav
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
8
8
8
9
10
10
10
12
Den bæredygtige udvikling skal skabes i samspil med udlandet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 14
Nordisk samarbejde om reduktion af klimapåvirkning fra byggeriet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
14
Fælles bæredygtige løsninger i EU �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
14
Strategiens fem indsatsområder �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 18
Tidsplan for gennemførelse af initiativerne �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
20
Indsatsområde 1: Mere klimavenligt byggeri og anlæg �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 24
Initiativ 1 - Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
25
Initiativ 2 - Indfasning af grænseværdi for klimaaftryk fra bygninger
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
25
Initiativ 3 - Videreudvikling
af livscyklusvurdering (LCA) og totaløkonomiske beregninger (LCC) til designværktøjer
�½�½
27
Initiativ 4 - Koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
27
Initiativ 5 - Styrket nordisk samarbejde om bæredygtighed
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
28
Initiativ 6 - Arbejde for bæredygtighed i revisionen af byggevareforordningen
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
28
Initiativ 7 - Fremme fossilfri byggepladser
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
29
Initiativ 8 - Undersøgelse af mulighed for indførelse af CO
2
-reduktionshensyn i udbud
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
29
Indsatsområde 2: Holdbare bygninger af høj kvalitet �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 32
Initiativ 9 - Analyse af potentiale for mere bæredygtige konstruktioner (grønt tjek af eurocodes)
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
33
Initiativ 10 - Sikkert og sundt genbrug i bygninger
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
33
Initiativ 11 - Fremme af klimavenlige byggematerialer
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
34
Initiativ 12 - Udvikling af mere retvisende miljødata for materialer
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
35
Initiativ 13 - Helhedsvurderinger ved renoveringer
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
36
Indsatsområde 3: Ressourceeffektivt byggeri �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 38
Initiativ 14 - Strategisk kortlægning og undersøgelse af fejl og mangler
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
39
Initiativ 15 - Mindre spild af materialer på byggepladsen
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
39
Initiativ 16 - Eksempelsamling for billigt bæredygtigt byggeri
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
40
Initiativ 17 - Forslag til reducerede krav til etablering af parkeringsarealer
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
41
Initiativ 18 - Afklaring af muligheder for udvidelse af særtransport mhp. fremme af modulbyggeri
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
41
Indsatsområde 4: Energieffektive og sunde bygninger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 44
Initiativ 19 - Målrettet energieffektiviseringsindsats
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
45
Initiativ 20 - Tilskud til energibesparelser i husholdninger og erhverv
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
46
Indsatsområde 5: Digitalt understøttet byggeri �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 50
Initiativ: 21 - Den almene boligsektor som frontløber for digitalisering af hele bygningens livscyklus
�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½
51
3
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0004.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0005.png
“Den nationale strategi
for bæredygtigt byggeri
udgør regeringens
sektorhandlingsplan for
bygge- og anlægssektoren
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0006.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Indledning
Regeringen har med bred opbakning blandt
Folketingets partier vedtaget en ambitiøs
klimalov, som lovfæster et mål om, at Danmark
skal reducere sin CO₂-udledning med 70 pct. i
2030 sammenlignet med 1990.
Med klimahandlingsplanen sætter regeringen
yderligere skub på den grønne omstilling af
de største sektorer og opfyldelsen af de høje
ambitioner�½ Som led i dette har regeringen
indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og
Alternativet om national strategi for bæredygtigt�½
Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri
udgør regeringens sektorhandlingsplan for
bygge- og anlægssektoren. Samtidig følger den
op på anbefalingerne fra Klimapartnerskabet
for bygge- og anlægssektoren, der igennem et
større arbejde har præsenteret en række forslag
til reduktion af CO₂-udledninger.
Initiativerne falder inden for i alt fem indsats-
områder:
Indsatsområde 1
Mere
klimavenligt
byggeri og anlæg
Indsatsområde 2
Holdbare bygninger
af høj kvalitet
Indsatsområde 3
Ressourceeffektivt
byggeri
Indsatsområde 4
Energieffektive
og sunde bygninger
Indsatsområde 5
Digitalt understøttet
byggeri
6
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0007.png
Indledning
Strategien er del af en
tværgående indsats
Der opføres årligt et stort antal bygninger
og bygværker, som f�½eks�½ veje og broer, og
endnu flere renoveres og ombygges. I både
opførelse, drift og vedligehold forbruges der
store mængder energi og ressourcer�½
Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri
er et understøttende tiltag med henblik på
at nå 70 procentmålsætningen. Udledninger
fra opvarmning og energiforbrug i bygninger
henføres til energisektoren, mens fremstilling
og transport af byggematerialer henføres
til industri- og transportsektoren. Mindre
energiforbrug og øget brug af klimavenlige
byggematerialer vil derfor bidrage med
reduktioner i andre sektorer og i udlandet�½
Tilsvarende er der en række snitflader mellem
den nationale strategi for bæredygtigt byggeri
og andre dele af klimahandlingsplanen, og
initiativerne er udviklet, så sektorerne kan
understøtte hinanden i den grønne omstilling�½
Strategien har bl.a. snitflader til andre sektorer
inden for energi og industri, affald og cirkulær
økonomi�½
Med Grøn boligaftale 2020 er der iværksat
en omfattende renoveringsindsats i
den almene boligsektor�½ Indsatsen skal
få den almene boligmasse op i niveau
vedligeholdelsesmæssigt, og der vil også være
fokus på energieffektivisering i mange af de
i alt 453 godkendte renoveringsprojekter fra
Landsbyggefondens venteliste, som afvikles
over de næste par år. Det svarer til ca. 72.000
boliger, der nu står til at blive renoveret�½
Derudover har regeringen suspenderet de
kommunale og regionale anlægslofter i 2020
og ekstraordinært løftet dem i 2021, mens
der med Finansloven for 2021 er foretaget en
forøgelse af bygningspuljen og de øvrige puljer
til udfasning af olie- og gasfyr, og etableret
en ny tilskudspulje i 2021 og 2022 målrettet
energirenoveringer i regionale og kommunale
bygninger�½
Strategien er dermed en del af en større indsats,
som regeringen og et flertal af Folketingets
partier står bag�½
Det helhedsorienterede fokus
er centralt
Den grønne omstilling skal gennemføres
sammen med sektorerne på en måde,
som understøtter job, velfærd, eksport og
konkurrenceevne�½ Erhvervslivet og regeringens
arbejde med klimamålene bliver derfor også
skubbet frem af ambitioner om at tage grønt
lederskab og udnytte muligheden for at skabe
morgendagens grønne produkter og løsninger�½
En bæredygtig omstilling af bygge- og
anlægssektoren indeholder ligeledes en social
og økonomisk dimension, som står side om side
med klima- og miljøhensynene.
Op mod 90 pct. af døgnets timer tilbringes
indendørs, og det byggede miljø danner
den fysiske ramme om livet i form af boliger,
arbejdspladser, byrum og veje�½ Kvaliteten af
bygninger er derfor vigtig for trivsel, sundhed
og livskvalitet�½
Samtidig skal byggeriet være til at betale,
og der skal sættes ind for at effektivisere
byggeprocesserne og øge bygge- og
anlægssektorens samlede produktivitet. Her
kan digitalisering f�½eks�½ være medvirkende til
omkostningsreduktioner, der kan dække de
potentielle meromkostninger ved investering og
implementering af nye, bæredygtige løsninger�½
Balancen mellem omkostninger og kvalitet skal
imidlertid findes over hele byggeriets levetid
– fra opførelse, når det anvendes, holdes i
drift, ombygges eller renoveres og til eventuel
nedrivning�½
Derfor er der behov for at tænke langsigtet
og helhedsorienteret, når de mange samtidige
hensyn og processer i bæredygtigt byggeri
skal spille sammen. Visionen for den nationale
strategi for bæredygtigt byggeri er derfor at
bane vejen for bedre byggeri, der rummer
bæredygtighedens tre dimensioner: den
miljømæssige, den sociale og den økonomiske�½
7
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
Tre dimensioner i
bæredygtig udvikling
af byggeri
Bæredygtigt byggeri består af en miljømæssig,
en social og en økonomisk dimension, som
tilsammen er grundkvaliteter, der skal vægtes
afbalanceret ved at se på byggeriet i sin helhed
og i hele levetiden�½
Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri
har derfor en ambition om at understøtte
sunde og sikre bygninger af høj kvalitet, som
begrænser klimapåvirkningen og kan bygges
på en måde, der er holdbar og økonomisk
bæredygtig�½
og drift af bygningen med til at fremme et mere
klimavenligt byggeri�½
Bedre kvalitet i byggeriet, mindre spild og
energiforbrug, færre mangler og længere
levetider for de enkelte materialer og
bygningsdele vil føre til, at byggeriets klimaaftryk
og generelle belastning af miljøet bliver mindre�½
Med strategien tages der afgørende skridt på
vejen mod at nedbringe klimapåvirkning fra
byggeriet ved bl�½a�½ at igangsætte initiativer,
der skal indfase klimakrav til byggeri igennem
den frivillige bæredygtighedsklasse, understøtte
udvikling af værktøj til livscyklusvurdering (LCA),
skabe sikkert og sundt genbrug i byggeriet og
fremme fossilfri byggepladser�½
Klimapåvirkning fra
byggeriet skal nedbringes
Den miljømæssige kvalitet omhandler
påvirkning på natur, miljø og klima. En effektiv
måde at begrænse byggeriets klimapåvirkning
er at minimere forbrug af energi og ressourcer,
f�½eks�½ ved at anvende vedvarende energikilder
til energiforbruget i anlægsfasen, nedbringe
materialeforbruget og indtænke cirkulære
løsninger�½ Jo færre materialer, der skal
produceres, transporteres og bruges i et
byggeri, desto færre drivhusgasser udledes der�½
Ligeledes er et lavt energiforbrug i anlægsfase
Det totaløkonomiske
perspektiv skal balancere
investering og kvalitet
Den økonomiske dimension handler dels om at
effektivisere processerne omkring projektering
og opførelse af byggeri og dels om at agere ud
fra et totaløkonomisk perspektiv, som balancerer
investering og kvalitet igennem hele levetiden�½
8
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0009.png
Tre dimensioner i bæredygtig udvikling af byggeri
Den meromkostning, der kan være forbundet
med introduktion af nye, klimavenlige løsninger
til byggeriet skal finansieres - på den korte
bane igennem øget produktivitet i udførelse
og på den lange bane igennem reduktion af
driftsomkostningerne�½
Der vil ofte være økonomiske fordele forbundet
med at investere i langsigtede løsninger�½ I et
totaløkonomisk perspektiv tages der i design
og indretning højde for driftsvenligheden af
en bygning, så bl�½a�½ installationer er lette at
tilgå, bygningsdele er holdbare, og rengøring
og løbende vedligeholdelse kan gennemføres
effektivt. På den måde kan der være økonomiske
fordele ved at investere i langsigtede og
helhedsorienterede løsninger�½ Desuden kan der
være afledte økonomiske effekter, når der f.eks.
investeres i at sikre et godt indeklima, som kan
øge produktiviteten eller reducere sygefraværet�½
Den økonomiske bæredygtighed understøttes
med initiativer i strategien, der bl�½a�½ sætter fokus
på at integrere værktøjet LCCbyg til beregning
af totaløkonomi med BIM (Building Information
Modeling), teste et krav om totaløkonomisk
beregning i den frivillige bæredygtighedsklasse,
digitalisere og effektivisere den almene sektor
og synliggøre løsninger omkring billigt byggeri,
der omfavner totaløkonomi og klimahensyn�½
Sundhed og indeklima i vores
bygninger skal forbedres
Den sociale dimension handler om at skabe sikre
rammer for brugernes sundhed og trivsel i og
omkring bygninger�½ Det indebærer bl�½a�½ fokus på
funktionalitet, fleksibilitet og et sundt indeklima.
Særligt er det vigtigt med et godt indeklima, da
forhold som temperatur, luftkvalitet og belysning
har stor betydning for brugernes komfort�½ Det
er veldokumenteret, at dårligt indeklima har
negative konsekvenser for indlæringen og kan
føre til træthed og forskellige andre gener�½
Det er derfor centralt, at indeklimaforholdene
understøtter brugernes trivsel og fysiske
velbefindende i brugen af bygningen.
Herudover skal et produktivt byggeerhverv,
der gør bygningerne billigere at opføre, samt
et større fokus på de langsigtede driftsudgifter
understøtte, at alle borgere kan få gode og
sunde boliger til en rimelig husleje�½
Med den nationale strategi for bæredygtigt
byggeri skal sundhed og indeklima under-
støttes af initiativer, der bl�½a�½ skal sætte ind
med en målrettet energieffektiviserings-
indsats, herunder for at forbedre indeklimaet
i eksisterende bygninger, og teste mere
ambitiøse krav til indeklimaet gennem den
frivillige bæredygtighedsklasse�½
De tre dimensioner i
bæredygtigt byggeri:
Den miljømæssige kvalitet,
som har påvirkning på
natur, miljø, klima og
ressourcer.
Den sociale kvalitet,
som i et bredt perspektiv
vedrører menneskers
sundhed og trivsel.
Den økonomiske kvalitet,
som indebærer, at der er
balance mellem de samlede
udgifter og byggeriets kvalitet.
9
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
Den frivillige
bæredygtighedsklasse
er første skridt mod
bæredygtig regulering
Med den frivillige bæredygtighedsklasse,
som blev lanceret i maj 2020, er branchen
inviteret med til at teste nye krav til byggeriet
i en toårig periode. Med det brede fokus på
bæredygtighed er den frivillige klasse en vigtig
brik i den nationale strategi for bæredygtigt
byggeri og i omstilling og modning af byggeriet
i en bæredygtig retning�½
Formålet med testfasen er at kunne indfase
klassens principper i bygningsreglementet
i 2023 på et velafprøvet og dokumenteret
grundlag�½
kan bæredygtighedsklassen give værdi for
bygherre, bygningsejer og bruger ved, at der i
det enkelte byggeri sættes fokus på at minimere
klimapåvirkning fra byggeriet, at sikre et sundt
indeklima i hele byggeriets levetid og samtidig
skabe en holdbar økonomi omkring både
opførelse og drift�½
Indfasning af klimakrav til
byggeriet
Med den nationale strategi for bæredygtigt
byggeri følger regeringen op på anbefalingerne
fra Klimapartnerskabet for bygge- og
anlægssektoren og begynder indfasningen af
konkrete krav til byggeriets klimaaftryk�½
Et centralt element ved bæredygtighedsklassen
er derfor at teste et krav om livscyklusvurdering
(LCA) med henblik på, at dette kan indfases som
krav i bygningsreglementet for alle bygninger
i 2023.
Det er vigtigt for lige konkurrence og innovation,
at de regler og ambitioner der danner ramme
for byggeriets omstilling til øget bæredygtighed
er høje – men også opnåelige for en branche,
Kommende krav med et
helhedsorienteret fokus
Bæredygtighedsklassen har med ni konkrete
krav et bredt fokus på de tre dimensioner
af bæredygtighed og behandler bl�½a�½
byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse,
drift og indeklima samt potentialet for genbrug
og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv�½
Der ses således på alle faser i byggeriets
livscyklus ud fra et samlet hensyn til både de
miljømæssige, sociale og økonomiske forhold�½
Med det helhedsorienterede fokus på byggeriet
10
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Den frivillige bæredygtighedsklasse er første skridt mod bæredygtig regulering
der rækker sig på tå�½ Dette giver virksomhederne
mulighed for at udvikle bedre metoder og
værktøjer for at effektivisere og reducere
udslip fra byggeprocesser og bygningsdrift�½
Det vil derfor være afgørende at finde den
rette balance mellem ambitioner og krav til
byggeriets klimaaftryk de kommende år frem�½
Med strategien indføres en grænseværdi i
bygningsreglementet for klimapåvirkningen
for nybyggeri over 1000 kvadratmeter fra 2023,
dvs. et egentligt krav til den maksimale CO₂-
udledning�½ Kravet kan medvirke til at nedbringe
klimaaftrykket fra byggeriet og modne branchen
og bygherrer til at bygge mere bæredygtigt og
fremme klimavenlige løsninger til byggeriet�½
Indfasningen af krav om maksimal CO₂-
udledning sker gradvist, og i 2025 indføres
en grænseværdi for det øvrige nybyggeri�½
Indfasning af krav om LCA og grænseværdier
forventes at medføre CO₂-reduktioner fra
byggeriet, herunder i andre sektorer og i
udlandet�½
Det skønnes på nuværende tidspunkt, at kravet til
om LCA-beregninger af bygningers klimaaftryk
medfører meromkostninger på 218 mio. kr. En
række af strategiens konkrete initiativer skal
bidrage til at mindske omkostningerne ved
kravet, ligesom der løbende skal identificeres
og gennemføres lettelser af økonomiske byrder
for byggeriet på baggrund af opdaterede
beregninger af de skønnede meromkostninger�½
“Med den nationale strategi for
bæredygtigt byggeri følger
regeringen op på anbefalingerne
fra Klimapartnerskabet for bygge-
og anlægssektoren og begynder
indfasningen af konkrete krav til
byggeriets klimaaftryk.
11
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0012.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Trinvis indfasning og
stramning af CO
2
-krav
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Test og evaluering af den
frivillige bæredygtighedsklasse
Løbende opsamling af
nyeste viden og data
Fastsættelse af
grænseværdi ved
aftaleparterne
(SBB)
Grænseværdi
for 2025
Grænseværdi
for 2027
Nybyggeri under 1000 m
2
Krav om LCA-
beregning uden
grænseværdi
Revideret krav
om grænse-
værdi, f�½eks�½
på
10,5 kg
CO
2
-ækv/m
2
/år
Nybyggeri over 1000 m
2
Grænseværdi
på
12 kg
CO
2
-ækv/m
2
/år
Frivillig CO
2
-klasse
Grænseværdi
på
8 kg
CO
2
-ækv/m
2
/år
Grænseværdi
på
7 kg
CO
2
-ækv/m
2
/år
12
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0013.png
Trinvis indfasning og stramning af CO
2
-krav
2026
2027
2028
2029
2030
2031
Grænseværdi
for 2029
Revideret krav
om grænse-
værdi, f�½eks�½
på
9 kg
CO
2
-ækv/m
2
/år
Revideret krav
om grænse-
værdi, f�½eks�½
på
7,5 kg
CO
2
-ækv/m
2
/år
Grænseværdi
på
6 kg
CO
2
-ækv/m
2
/år
Grænseværdi
på
5 kg
CO
2
-ækv/m
2
/år
13
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0014.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Den bæredygtige
udvikling skal
skabes i samspil
med udlandet
Bæredygtigt byggeri er på dagsordenen i mange
af de andre europæiske lande, og Danmark
har gode muligheder for at videreudvikle
bæredygtige løsninger i samspil med disse�½
Danmark drager derfor nytte af sammenlignelige
landes erfaringer og vægter harmonisering og
samarbejde højt�½
udvikles en fælles nordisk metode for at
vurdere bygningens samlede klimapåvirkning�½
Der skal også ses på mulighederne for en fælles
database med generiske data for byggevarernes
klimapåvirkning�½
Også den cirkulære tankegang for bygninger
står højt på den nordiske dags-orden, hvor
landene samarbejder om at skabe et fælles
netværk, hvor viden og erfaringer deles, og der
sammen arbejdes på et mål om fremme af cirku-
lært byggeri�½
Det nordiske samarbejde skal også fortsat sikre
et stærkt fælles marked�½ Det sker bl�½a�½ med en
fælles tilgang til regulering, hvor Danmark er
aktiv i det nordiske netværk for harmonisering
af regulering om bygningers klimapå-virkning.
Nordisk samarbejde om
reduktion af klimapåvirkning
fra byggeriet
Regeringen samarbejder med de andre nordiske
lande om reduktion af klimapåvirkninger fra
byggeriet�½ De nordiske ministre for byggeri og
bolig er blevet enige om, at der er behov for
i højere grad at udveksle viden og erfaringer
mellem landene�½ Der kan trækkes på erfaringer
fra bl�½a�½ Sverige og Finland, som også arbejder
på at fremme bæredygtigt byggeri ved at
indføre klimakrav for byggeriet�½
Der er en lang række ambitiøse perspektiver
i det nordiske samarbejde, som sikrer dialog
og vidensdeling mellem myndigheder,
byggebranchen og forskningsinstitutioner�½
Det skal bl�½a�½ undersøges, hvordan der kan
Fælles bæredygtige løsninger
i EU
I EU arbejdes der også på at finde fælles
bæredygtige løsninger. EU-kommissionen
har lanceret en frivillig europæisk
dokumentationsmetode, Level(s), for bæredygtigt
byggeri�½ En bred kreds af danske virksomheder
14
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0015.png
Den bæredygtige udvikling skal skabes i samspil med udlandet
og organisationer fra byggebranchen har
bidraget til at afprøve og kvalificere metoden.
Level(s) skal bidrage til at skabe en fælles
europæisk forståelsesramme og metode til
evaluering af bygningers bæredygtighed, som
på sigt kan indgå i nationale initiativer og
internationale certificeringssystemer. Danmark
følger anvendelsen og udviklingen af Level(s),
som er en vigtig inspiration og ramme til at
understøtte den danske regulering af byggeriet�½
Herudover er en kommende revision af
byggevareforordningen på tegnebrættet, hvor
Danmark vil deltage aktivt�½ Forordningen har til
formål at forbedre det europæiske indre marked
for byggevarer ved at fastlægge harmoniserede
betingelser for markedsføring og salg�½ Danmark
vil søge at præge arbejdet, så forordningen
muliggør bedre deklaration af byggevarers
bæredygtighedsegenskaber og understøtter
cirkulær økonomi i byggeriet�½
EU-lande
Nordiske lande
Nordiske lande som
også er medlem af EU
15
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0016.png
“Den nationale strategi for
bæredygtigt byggeri skal
sætte retningen for den
kommende regulering
af bæredygtigt byggeri
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0017.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
Strategiens fem
indsatsområder
Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri
skal sætte retningen for den kommende
regulering af bæredygtigt byggeri og
indeholder en bred vifte af initiativer inden
for fem indsatsområder, der går på tværs af
bæredygtighedens tre dimensioner�½
Initiativerne skal skabe vidensgrundlaget for
fremtidens bæredygtige løsninger, forberede
kommende regulering af bæredygtigt
byggeri og udbrede teknologier og digitale
arbejdsmetoder, der kan gøre det mere effektivt
og enkelt at bygge bæredygtigt�½
De fem indsatsområder repræsenterer en
værktøjskasse for udviklingen mod et mere
bæredygtigt byggeri�½ Udviklingen skal baseres
på et stærkt og evidensbåret vidensgrundlag
og en balanceret regulering�½ Det skal sikre, at
bygge- og anlægssektoren bidrager til den
grønne omstilling samtidig med, at det sker i
et tempo, hvor hele branchen kan følge med�½
18
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0019.png
Stategiens fem indsatsområder
Indsatsområde 1:
Mere klimavenligt byggeri og anlæg
1.
2�½
3.
4�½
5�½
6�½
7.
8.
Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse
Indfasning af grænseværdi for klimaaftryk fra bygninger
Videreudvikling af livscyklusvurdering (LCA) og totaløkonomiske
beregninger (LCC) til designværktøjer
Koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri
Styrket nordisk samarbejde om bæredygtighed
Arbejde for bæredygtighed i revisionen af byggevareforordningen
Fremme fossilfri byggepladser
Undersøgelse af mulighed for indførelse af CO₂-reduktionshensyn i udbud
Indsatsområde 2:
Holdbare bygninger af høj kvalitet
9.
10.
11.
12.
13.
Analyse af potentiale for mere bæredygtige konstruktioner (grønt tjek af eurocodes)
Sikkert og sundt genbrug i byggeriet
Fremme af klimavenlige byggematerialer
Udvikling af mere retvisende miljødata for materialer
Helhedsvurderinger ved renovering
Indsatsområde 3:
Ressourceeffektivt byggeri
14.
15.
16.
17.
18.
Strategisk kortlægning og undersøgelse af fejl og mangler
Mindre spild af materialer på byggepladsen
Eksempelsamling for billigt bæredygtigt byggeri
Forslag til reducerede krav til etablering af parkeringsarealer
Afklaring af muligheder for udvidelse af særtransport
med henblik på fremme af modulbggeri
Indsatsområde 4:
Energieffektive og sunde bygninger
19. Målrettet energieffektiviseringsindsats
20. Tilskud til energibesparelser i husholdninger og erhverv
Indsatsområde 5:
Digitalt understøttet byggeri
21. Den almene boligsektor som frontløber for digitalisering
af hele bygningens livscyklus
19
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0020.png
Indenrigs- og Boligministeriet
1�½
2�½
3�½
4�½
5�½
6�½
7�½
Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse
Indfasning af grænseværdi for klimaaftryk fra bygninger
Videreudvikling af livscyklusvurdering og totaløkonomiske beregninger til designværktøjer
Koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri
Styrket nordisk samarbejde om bæredygtighed
Arbejde for bæredygtighed i revisionen af byggevareforordningen
Fremme fossilfri byggepladser
8�½
9�½
10�½
11�½
12�½
13�½
Undersøgelse af mulighed for indførelse af CO
2
-reduktionshensyn i udbud
Analyse af potentiale for mere bæredygtige konstruktioner (grønt tjek af eurocodes)
Sikkert og sundt genbrug i byggeriet
Fremme af klimavenlige byggematerialer
Udvikling af mere retvisende miljødata for materialer
Helhedsvurderinger ved renoveringer
14�½
15�½
16�½
17�½
18�½
Strategisk kortlægning og undersøgelse af fejl og mangler
Mindre spild af materialer på byggepladsen
Eksempelsamling for billigt bæredygtigt byggeri
Forslag til reducerede krav til etablering af parkeringsarealer
Afklaring af muligheder for udvidelse af særtransport mhp�½ fremme af modulbyggeri
19�½
20�½
Målrettet energieffektiviseringsindsats
Tilskud til energibesparelser i husholdninger og erhverv
21�½
Den almene boligsektor som frontløber for digitalisering af hele bygningens livscyklus
20
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0021.png
Tidsplan for gennemførelse af strategiens initiativer
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
21
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0022.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0023.png
“Udviklingen skal
baseres på et stærkt
og evidensbåret
vidensgrundlag og en
balanceret regulering
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0024.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Indsatsområde 1:
Mere klimavenligt
byggeri og anlæg
Udledningerne fra byggeriet stammer blandt
andet fra energiforbrug fra såvel anlæg og
opførelse som drift og vedligehold og fra de
materialer, der bruges til anlæg, nybyggeri,
renovering og vedligehold�½
I takt med, at udledningerne fra opvarmning
og energiforbrug i bygningerne falder, bliver
byggematerialernes andel af byggeriets
samlede udledninger relativt større�½ Der skal
derfor være større fokus på at reducere de
udledninger, der stammer fra anvendelse af
byggematerialer i nybyggeri�½ Det er i dag muligt
at træffe mere klimavenlige valg ved at vurdere
bygningens samlede klimaaftryk igennem en
livscyklusvurdering (LCA)�½ Løsningerne skal
blandt andet også udspringe af større viden
om CO₂-udledningen fra udvinding, produktion
og transport af byggematerialer�½
Ved mange byggerier er der primært fokus på
anlægsøkonomien, som ikke tager højde for
omkostninger til drift og vedligeholdelse af den
færdige bygning�½ Der skal i højere grad være
fokus på bygningers totaløkonomi for at fremme
bedre balance mellem omkostninger og kvalitet
over hele bygningens levetid�½ Det betyder, at
beslutninger om design- og byggeløsninger
ikke alene træffes ud fra et hensyn til den
lavest mulige opførelsespris, men med et blik
for bygningens langsigtede driftsøkonomi og
klimabelastning�½
Økonomisk bæredygtige valg bør derfor i
samspil med livscyklusvurdering (LCA) være
beslutningsdrivende for byggeløsninger�½
Og byggepladser skal være genstand for en
indsats, så de så vidt muligt bliver fossilfrie�½
Vejdirektoratet fokuserer f.eks. på klima og
bæredygtighed i indkøb bl�½a�½ ved at undersøge
muligheden for at stille krav til ydelser og
produkters maksimale CO
2
-udledning i
udbudsmaterialet�½
24
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indsatsområde 1: Mere klimavenligt byggeri og anlæg
Initiativer
1. Regulering med
afsæt i den frivillige
bæredygtighedsklasse
Problemstilling
Der er behov for at opbygge erfaring med den
frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens
krav kan indføres i bygningsreglementet�½ Der
mangler blandt andet data om både de miljø-
og klimamæssige, de indeklimamæssige og de
økonomiske effekter.
Beskrivelse af initiativ
I en toårig testperiode skal kravene i den
frivillige bæredygtighedsklasse drøftes, testes
og evalueres sammen med byggebranchen�½
I testperioden skal det afklares, hvordan den
frivillige bæredygtighedsklasse skal indarbejdes
i bygningsreglementet fra 2023. Det er
forventningen, at udviklingen af bæredygtige
løsninger, ekspertise, produktudvikling og
teknologi til byggeriet bliver styrket i testfasen
af den frivillige bæredygtighedsklasse, og når
klassens krav indføres i bygningsreglementet
2023.
For at sikre en bredt funderet test igangsættes
en række initiativer og analyser, der skal
understøtte evalueringen og testen af den
frivillige bæredygtighedsklasse samt udviklingen
af krav til bæredygtighed i bygningsreglementet�½
Evaluering af den frivillige bæredygtigheds-
klasse og testpanel
Med afsæt i byggerier, der er tilmeldt
testfasen, gennemføres der en evaluering af
erfaringerne med anvendelsen af den frivillige
bæredygtighedsklasse�½ For at understøtte den
løbende test og evaluering er der nedsat et
testpanel bredt funderet i byggeriets værdikæde�½
Understøttende analyser
Der igangsættes en række analyser om de
enkelte krav og den samlede klasse, som
skal understøtte evalueringen af den frivillige
bæredygtighedsklasse og udviklingen af
kravene. Analyserne skal favne både de miljø- og
klimamæssige, sociale og økonomiske forhold
samt kortlægge de forventede og faktiske
omkostninger ved indførelse af den frivillige
bæredygtighedsklasse�½
Sideløbende skal det undersøges, hvordan
EU-Kommissionens redskab til evaluering
af bygningers bæredygtighed, Level(s), kan
bidrage til regulering om bæredygtigt byggeri
i bygningsreglementet�½ Level(s) tages løbende
med i betragtning i arbejdet med den frivillige
bæredygtighedsklasse for at sikre, at de danske
krav ikke udvikler sig til nationale særkrav�½
Analyserne vil endvidere indgå i det nordiske
samarbejde om byggeriers klimapåvirkninger,
så der i højere grad kan udveksles viden og
erfaringer mellem landene�½
2. Indfasning af grænseværdi
for klimaaftryk fra
bygninger
Problemstilling
Den frivillige bæredygtighedsklasse indeholder
et krav om livscyklusvurdering (LCA), der blandt
andet skal give et billede af byggeriets CO₂-
udledninger over hele dets livscyklus�½ Der er
behov for at indfase en grænseværdi, det vil
sige et egentligt krav til den maksimale CO₂-
udledning fra nybyggeri�½
Beskrivelse af initiativ
Der indfases krav i bygningsreglementet til
bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i
kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse
om livscyklusvurdering (LCA), der beregner
byggeriets CO₂-udledninger. Kravet indføres
i bygningsreglementet på samme vis som
bygningsreglementets øvrige tekniske krav�½
Da byggebranchen er kendetegnet ved
mange små aktører, skal det understøttes, at
hele branchen kan følge med indfasningen af
krav til bygningers klimaaftryk�½ Den frivillige
bæredygtighedsklasse er et lettilgængeligt
25
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
“Da byggebranchen er kendetegnet
ved mange små aktører, skal det
understøttes, at hele branchen kan
følge med indfasningen af krav til
bygningers klimaaftryk.
og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt
byggeri efter, og testfasen af klassen i 2020-
2022 skal medvirke til at øge erfaringsniveauet i
hele branchen�½ Testfasen skal endvidere benyttes
til at opsamle data fra konkrete byggerier med
henblik på koordineret dataopsamling, der
skal øge vidensgrundlaget for kravet om LCA-
beregning og CO₂-grænseværdi, blandt andet
gennemføres analyser af de klimamæssige og
samfundsøkonomiske effekter.
Der indføres et krav om LCA-beregning for
nybyggeri i 2023. For nybyggeri over 1000 m
2
indføres et krav om CO₂-grænseværdi svarende
til 12 kg CO₂-ækv/m²/år.
Ultimo 2023 mødes aftaleparterne med henblik
på fastsættelse af grænseværdi fra 2025, således
at denne kan fastsættes ud fra den nyeste viden
og data. Grænseværdier fra 2025 skal ligeledes
gælde for nybyggeri under 1000 m².
De kommende grænseværdier (se side 12-
13) vil ikke umiddelbart kunne anvendes ved
ombygninger og renoveringer, da der er for
store forskelle i art og omfang til at kunne
rummes i den samme metodik som til nybyggeri�½
Det skal derfor sideløbende analyseres, hvordan
der kan skabes en målestok eller grundlag
for CO₂-grænseværdier for ombygnings- og
renoveringsprojekter�½
Grænseværdier skal løbende evalueres, og
aftaleparterne skal derfor ligeledes mødes
forud for fastsættelse af grænseværdier i 2027
og 2029.
Som en frivillig mulighed for branchen indføres i
2023 en frivillig CO
2
-klasse med en grænseværdi
svarende til 8 kg CO₂-ækv/m²/år, der i årene
fremover skærpes med fastsatte grænseværdier
i 2025, 2027 og 2029.
Initiativet skal bidrage til den løbende
videreudvikling af værktøjet til beregning
af livscyklusvurdering, LCAbyg, og at der
gennemføres vejledning og formidling herom�½
26
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indsatsområde 1: Mere klimavenligt byggeri og anlæg
3. Videreudvikling af
livscyklusvurdering
(LCA) og totaløkonomiske
beregninger (LCC) til
designværktøjer
Problemstilling
Livscyklusvurderinger (LCA) og totaløkonomiske
beregninger (LCC) foretages hovedsageligt
i de sidste designfaser af byggeriet�½
Analyseredskaberne skal forenkles, så de
løbende kan indgå i designbeslutninger,
herunder den tidlige projekteringsfase�½
Beskrivelse af initiativ
I Danmark benyttes beregningsværktøjerne
LCAbyg og LCCbyg, der er udviklet af BUILD,
hvor de relevante informationer om de enkelte
materialer og bygningsdele i relevante datafelter
manuelt indtastes for at beregne miljøprofilen
og ressourceforbruget�½ Det gør det tidskrævende
og dermed dyrt at afprøve forskellige løsninger
eller genberegne ændringer i byggeprojektet�½
Ved at forbedre brugervenlighed og nedbringe
mængden af manuelle indtastninger kan det gøres
lettere at sammenligne materialevalg på et tidligt
tidspunkt i byggeprocessen�½
Stadigt flere rådgivere og entreprenører bruger
digitale bygningsinformationsmodeller (BIM) som
det primære værktøj til at projektere i alle byggeriets
faser�½ Udover at være en tredimensionel, digital
repræsentation af bygninger kan BIM indeholde
standardiserede data om byggematerialernes
mængder og en lang række andre egenskaber�½
Det er derfor oplagt at tage udgangspunkt i BIM
for at gøre LCA og LCC-beregninger lettere og
mere fleksible at foretage, fordi BIM i forvejen
vil indeholde en lang række relevante data�½ Der
arbejdes på at gøre det lettere og mere fleksibelt
at foretage LCA- og LCC-beregninger ved at
nedbringe kompleksiteten af analyserne igennem
blandt andet bedre brugergrænseflader samt
lettere og softwareneutral integration mellem
BIM og beregningsværktøjerne baseret på åbne
datamodeller og fælles standarder�½
Dermed kan miljø- og totaløkonomiske
hensyn blive mere beslutningsdrivende for
byggeløsninger i de tidligere designfaser, hvor der
er bedst mulighed for at ændre de overordnede
beslutninger�½
Initiativet om forbedring af beregnings-
værktøjerne muliggør afprøvning og
sammenligning af forskellige løsninger, så
beslutningsgrundlaget for bæredygtige
og totaløkonomiske byggeløsninger bliver
mere kvalificeret. Herudover vil det motivere
rådgivere og entreprenører at arbejde med
beregningsværktøjerne, når det knyttes op til
deres øvrige arbejdsgange i BIM.
Erhvervet vil opleve administrative gevinster
i kraft af, at det blandt andet bliver lettere
at lave LCA- og LCC-beregning, når de skal
dokumentere kravopfyldelse af den frivillige
bæredygtighedsklasse�½
4. Koordineringsudvalg for
bæredygtigt byggeri
Problemstilling
Der skal arbejdes på at udvikle og implementere
bæredygtige løsninger i byggeriet i en række
netværk samt i klyngen for byggeri og anlæg,
demonstrationsbyggerier og spydspidsprojekter,
forskningsgrupper, udvalg m�½v�½
Hvis ikke der koordineres mellem de forskellige
initiativer i såvel strategien for bæredygtigt
byggeri som i branchen, er der en risiko for, at
viden og effekter går tabt, eller at der udvikles
forskelligrettede løsninger�½
Beskrivelse af initiativ
Bolig- og Planstyrelsen nedsætter et
koordineringsudvalg, som skal understøtte,
at strategiens initiativer og eksisterende
brancheinitiativer trækker på ”samme hammel”�½
Koordineringsudvalget skal sikre, at strategiens
initiativer bliver forankret i de relevante faglige
miljøer, og at medlemmer omvendt kan
kvalificere og bidrage til implementering af
initiativer�½
Da koordineringsudvalget skal besættes med
fokus på faglighed, skal resultater herfra
løbende formidles op til et politisk niveau�½
Derfor kan koordineringsudvalget være et fast
dagsordenpunkt i Branchepanelet for Byggeri,
som er en fast følgegruppe, hvor branchen
og Bolig- og Planstyrelsen ca. tre gange om
året drøfter byggepolitik og –regler�½ Der skal
27
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
endvidere være tæt opkobling til testpanelet for
den frivillige bæredygtighedsklasse�½
5. Styrket nordisk
samarbejde om
bæredygtighed
Problemstilling
Den bæredygtige omstilling af byggeriet er
en udfordring, som alle de nordiske lande
står overfor, og alle landene er ved at udvikle
regulering herfor�½ De nordiske ministre for
byggeri og bolig er blevet enige om, at der
er behov for at øge det nordiske samarbejde,
så der i højere grad kan udveksles viden og
erfaringer på området og i relevant omfang
harmonisere regulering og metoder�½
Forskelle i metoden for udførelse af
livscyklusvurderinger og kravgrundlag for
byggeriets klimapåvirkning udgør en hindring for
virksomheder, der ønsker at levere bæredygtigt
byggeri i hele Norden�½ Forskellene har en negativ
effekt på konkurrencen og på muligheden for at
udvikle bæredygtige løsninger på tværs af det
nordiske marked�½
Beskrivelse af initiativ
Det nordiske samarbejde skal styrkes dels ved
den fortsatte deltagelse i arbejdet for at mindske
klimapåvirkningen fra byggeriet og dels ved
at undersøge mulighederne for yderligere
samarbejdsområder�½
Danmark er aktiv i det nordiske netværk for
harmonisering af regulering af bygningers
klimapåvirkning. Herudover bidrager Danmark
til nordiske undersøgelser, der har til hensigt
at udvikle en harmoniseret nordisk metode for
vurdering af klimapåvirkning, og til en fælles
nordiske database, der med generiske data for
byggevarernes klimapåvirkning kan gøre det
nemmere at udføre livscyklusvurderinger (LCA)
for byggerier�½
Ud over harmonisering omhandler samarbejdet
også vidensdeling og -opbygning mellem
landene. I samarbejde med Nordisk Ministerråd
og de øvrige nordiske myndigheder skal
yderligere undersøgelser igangsættes, herunder
f�½eks�½ samarbejdet om cirkulær økonomi,
genbrug og genanvendelse samt styrket
samarbejde om byggevareforordningen�½
Det nordiske samarbejde skal sideløbende følge
med i de europæiske initiativer om klimavenligt
byggeri, herunder f.eks. EU-Kommissionens
redskab, Level(s), til evaluering af bygningers
bæredygtighed�½
6. Arbejde for bæredygtighed
i revisionen af byggevare-
forordningen
Problemstilling
Byggevareforordningen har til formål at
harmonisere betingelserne for markedsføring af
byggevarer inden for EU og forventes revideret
i de kommende år. Her vil Danmark arbejde for
et styrket fokus på bæredygtighed i revisionen�½
Beskrivelse af initiativ
Europa-kommission har igangsat en
gennemgang af hele det tekniske regelsæt
under byggevareforordningen (Acquis-
arbejdet)�½ Arbejdet skal blandt andet
fokusere på indarbejdelsen af forordningens
bæredygtighedskrav
i
standarderne
under forordningen, hvilket ikke er
lykkedes under den gældende version af
byggevareforordningen�½ Derfor er det aktuelt
ikke muligt at understøtte effektiv genbrug
af byggevarer i bygningsreglementet, og det
er meget besværligt at deklarere ydeevnen
af genbrugsbyggevarer, for så vidt angår
holdbarhed, sikkerhed og sundhed�½
Danmark deltager aktivt i revisionen af
byggevareforordningen for at sikre en
velfungerende regulering af det indre marked
med øget fokus på behovet for at kunne deklarere
bæredygtighedsegenskaber og sikkerheds- og
sundhedsrelaterede ydeevner for byggevarer,
herunder dem der potentielt kan genbruges�½
For at sikre en bred inddragelse af danske
interesser i revisionen af byggevareforordningen
er der nedsat en følgegruppe bestående af
centrale brancheorganisationer�½ Følgegruppen
vil ligeledes blive inddraget i en dialog om,
hvorledes specifik teknisk bistand til revisionen
af de tekniske krav bedst indhentes�½
Nordisk samarbejde
De nordiske ministre ønsker en bedre
harmonisering af regulering mellem de
nordiske lande. Acquis-arbejdet under
byggevareforordningen giver en god mulighed
28
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indsatsområde 1: Mere klimavenligt byggeri og anlæg
for de nordiske lande til at samarbejde om
udviklingen af fælles tekniske specifikationer.
Samarbejdet vil kunne bidrage til at mindske
nordiske grænsehindringer�½
Danmark vil derfor bidrage til en fælles nordisk
undersøgelse af de regulative behov i de
nordiske lande med henblik på at identificere
nordiske fællesinteresser vedr�½ den fremtidige
version af byggevareforordningen�½
Samarbejde og videndeling på tværs med
andre og lignende brancher kan bidrage med
erfaringer�½ Dette kan f�½eks�½ være samarbejder på
tværs om at opstille udbudskrav til drivmidler på
byggepladser. Herudover kan der igangsættes
konkrete analyser af, hvordan den merpris, der
på nuværende tidspunkt er forbundet med
fossilfrie løsninger på byggepladser, mindskes�½
Dette skal ske i samarbejde med relevante
industrier, fabrikanter af udstyr, andre relaterede
brancher m�½m�½
Anvendelse af biodiesel eller eldrevet
maskinel vil også kunne fremme fossilfri
anvendelse i forbindelse med drifts- og
vedligeholdelsesarbejder�½
7. Fremme fossilfri
byggepladser
Problemstilling
I forbindelse med anlæg af veje flyttes
store mængder jord og vejmaterialer�½
Anlægsmaskinerne drives stort set udelukkende
med fossile brændstoffer, og energiforbruget
har således en stor effekt på de samlede CO₂-
udledninger i anlægsbranchen�½
Beskrivelse af initiativ
Ved at fremme fossilfrie byggepladser kan
der opnås CO₂-reduktioner direkte under
anlægsfasen�½ Dette skal ske med fokus på
anvendelse af alternative brændstoffer såsom
biodiesel eller eldrevet maskinel på statslige
anlægsprojekter. Udledningen fra mobile ikke-
vejgående maskiner reduceres i øvrigt med CO₂-
fortrængningskravet, der følger af ’Aftale om
grøn omstilling af vejtransporten’�½
Som et vigtigt led i en samlet LCA, det vil
sige livscyklusvurderinger af de miljø- og
klimamæssige konsekvenser, skal CO₂-
udledningen fra en byggeplads medtages�½ Dette
er også tilfældet med anlæg af veje, der fungerer
som en byggeplads i bevægelse�½ Initiativets
formål er at udfase energiforbrug fra fossile
brændselskilder på selve byggepladsen og
erstatte med energiforbrug i form af særligt el,
som kan produceres af vedvarende energikilder�½
For at arbejde videre med initiativet vedr�½ fossilfrie
byggepladser inden for den eksisterende
økonomiske ramme, kan der fokuseres på
forberedende arbejder, bestående af flere
delindsatser, som skal kortlægge kommende
muligheder for at nå nærmere en decideret
implementering af fossilfrie byggepladser�½ Dette
kan bestå af tiltag i forbindelse med relevante
entrepriser, hvor erfaringer herfra kan bruges på
andre entrepriser�½
8. Undersøgelse af mulighed
for indførelse af CO
2
-
reduktionshensyn i udbud
Problemstilling
For at sikre CO₂-reduktion i forbindelse med
anlægsprocesser skal det være muligt at indføre
bestemmelser om energieffektivitet i forbindelse
med produktionen af materialer samt selve
anlægsfasen�½ Dette kan ske enten ved at opstille
egentlige krav i udbuddet til et bestemt CO₂-
reduktionsniveau, eller ved at tillægge CO₂-
reduktion i tilbud vægt i forbindelse med
tildelingen af opgaven – eller en kombination af
de to. Dette skal ske på baggrund af verificerede
udgangspunkter (baselines), der gives ved de
såkaldte miljøvaredeklarationer på produkter�½
Beskrivelse af initiativ
CO₂-reduktionskrav i udbud af anlægsprojekter
eller tilbud om CO₂-reducerende løsninger, som
tillægges vægt ved tildeling, skal dokumenteres
med udgangspunkt i miljøvaredeklarationer
(EPD’er). Ved at basere dokumentationen
på EPD’er, kan den samlede klimapåvirkning
udregnes ved hjælp af livscyklusvurderinger
(LCA). På den måde sikres det, at den udførende
part anvender materialer og produkter, der
dokumenteret er CO₂-besparende, samt udfører
en energieffektiv anlægsproces, der ligeledes
bidrager til en CO₂-reduktion.
29
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0030.png
“Der skal etableres et
bredt samarbejde med
interessenter fra bygge-
og nedrivningssektoren,
herunder de offentlige
myndigheder, om fremme
af cirkulær økonomi i
byggeriet
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0031.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0032.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Indsatsområde 2:
Holdbare bygninger
af høj kvalitet
En effektiv måde at gøre byggeriet mere
bæredygtigt, både klimamæssigt og økonomisk,
er at bygge, så det er holdbart og har en lang
levetid�½ Når der opføres nye bygninger, er det
derfor vigtigt at sikre, at bygningerne har en høj
kvalitet, og at de er fremtidssikrede�½
Udførelse af de rette bærende konstruktioner er
grundlæggende for at sikre holdbare bygninger�½
For at tilgodese bæredygtighed skal det sikres,
at unødigt materialeforbrug undgås�½
Der skal opbygges erfaring med, hvordan
det afgøres, hvilke materialer der bedst kan
fremme klimamæssige hensyn, samtidig med at
holdbarhed, pris og kvalitet indgår i overvejelser
frem mod at træffe de rette valg i byggeriet.
I den forbindelse er det en udfordring, at der
er mangel på produktspecifikke miljødata fra
producenterne, som kan understøtte en mere
præcis vurdering af en bygnings klimaaftryk�½
I en bæredygtig omstilling af byggerier er der
ligeledes behov for viden om, hvornår det
miljømæssigt og økonomisk giver mening af
genbruge og genanvende materialer i byggeriet
samtidig med, at det sker på en sundhedsmæssig
og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde�½
Holdbare bygninger sikres ikke kun ved kvalitet
i materialer, udførelse og konstruktioner, men
ved rettidig omhu i drift og vedligeholdelse�½ Det
betyder bl�½a�½, at bygningsdelene ikke forfalder,
men at der foretages rettidigt forebyggende
vedligehold og håndtering af bl�½a�½ fugt og slid�½
Drift af bygninger er energikrævende, og
renoveringer af ældre bygninger er derfor
vigtigt for at nedbringe energiforbruget�½ Da en
renovering kan medføre CO₂-udledninger, der
er større end eventuelle CO₂-reduktioner ved
et efterfølgende driftsafledt energiforbrug, skal
der være fokus på de klimamæssige hensyn ved
valg af løsninger og materialer�½
32
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indsatsområde 2: Holdbare bygninger af høj kvalitet
Initiativer
9. Analyse af potentiale
for mere bæredygtige
konstruktioner
(grønt tjek af eurocodes)
Problemstilling
Bygningsreglementet med de dertilhørende
eurocodes (fælles europæiske byggenormer)
angiver krav og beregningsgrundlag for
bærende konstruktioner�½ Eurocodes er fælles
europæiske byggenormer, som skal anvendes
i Danmark til projektering af sikre og holdbare
bærende konstruktioner inden for byggeri
og anlæg. Eurocodes består af ca. 35 dele og
dækker alle traditionelle materialer som f�½eks�½
stål, beton, træ, murværk�½ Eurocodes udarbejdes
af den europæiske standardiseringsorganisation
(CEN), og er pt�½ under en revision, som
forventes afsluttet i 2025. Der er behov for,
at de fælleseuropæiske eurocodes samt de
tilhørende nationale annekser i øget grad in-
kluderer hensynet til bæredygtighed i byggeriet�½
Beskrivelse af initiativ
Bæredygtighed kan tilgodeses gennem
implementering af mere opdaterede
beregningsmetoder og detaljeringsregler,
som understøtter udførelse af konstruktioner,
der både er sikre og ikke medfører unødigt
materialeforbrug�½ Det vil reducere både
omkostninger og CO₂-aftryk.
Formålet med dette initiativ er at sikre, at
anvendelsen af eurocodes og de nationale
annekser ikke medfører et unødigt
materialeforbrug, samt at eurocodes udformes
på en måde, der muliggør implementering
af nye bæredygtige tiltag med fokus på at
fastholde de rette sikkerhedsniveauer�½
Initiativet består af følgende:
1.
Klarlægning af, hvilke tiltag der kan
fremme bæredygtighed i eurocodes og
nationale annekser�½
2�½
Gennemgang af de enkelte dele af
eurocodes, så det sikres, at reglerne både
understøtter og er åbne for bæredygtige
metoder og ikke giver et unødvendigt
materialeforbrug�½
3.
Styrke det nordiske samarbejde både
med hensyn til en øget påvirkning af det
europæiske standardiseringsarbejde og
større koordinering af udarbejdelse af nye
nationale annekser�½
4�½ Øget påvirkning af det europæiske
standardiseringsarbejde, så der på
europæisk plan bliver foretaget et
’Sustainability review’ af alle de enkelte
dele af eurocodes�½ Dette skal sikre, at
de endelige udgaver lever op til de
målsætninger, som EU-Kommissionen har
på bæredygtighedsområdet�½
Bæredygtige bærende konstruktioner
forventes at blive et konkurrenceparameter
for bæredygtigt byggeri både nationalt
og internationalt�½ Udvikling af metoder og
regelgrundlag skal understøtte branchens
konkurrenceevne på området�½
10. Sikkert og sundt genbrug
i bygninger
Problemstilling
Genbrug og genanvendelse kræver viden
om, hvordan materialers egenskaber
kan dokumenteres, særligt hvad angår
dokumentation af problematiske stoffer og
holdbarhed�½ Der er næppe potentiale for
yderligere genanvendelse og nyttiggørelse,
hvis farlige stoffer som pcb, bly, arsen og
asbest fortsat skal ud af cirkulation ved
affaldshåndteringen. Men der kan være
potentiale for mere hensigtsmæssigt genbrug
og genanvendelse i byggeriet�½
Beskrivelse af initiativ
Byggeriet og anlægssektoren står for ca�½ en
tredjedel af den samlede affaldsmængde i
33
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
Danmark, hvoraf ca. 85 pct. bliver genanvendt
og nyttiggjort. De resterende 15 pct. dækker
primært over farlige stoffer (pcb, bly, arsen
og asbest), der skal ud af cirkulation ved
affaldshåndteringen. Men der kan være
potentiale for mere hensigtsmæssigt genbrug
og genanvendelse i byggeriet�½ Der skal skabes
et vidensgrundlag for, hvornår og hvordan det
giver miljømæssig og økonomisk mening at
genbruge og genanvende materialer i byggeriet,
samtidig med at det sker på en sundheds- og
sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, herunder
skabes grundlag for en mere hensigtsmæssig
anvendelse af ikke-fornybare råstoffer som sand
og grus�½
Formidlings- og analyseindsats
Der udarbejdes ’best practice cases’ for
byggerier med genbrugte og genanvendte
byggematerialer, der går i dybden med
anvendelse, fremskaffelse og bearbejdning
af genbrugsmaterialer i byggerier,
dokumentation af genbrugsmaterialer og
myndighedsgodkendelse samt sundhed og
sikkerhed ved anvendelse af byggematerialerne
og forventet holdbarhed�½ Udvikling af
forretningsmodeller indgår i indsatsen�½ Der
udarbejdes i forlængelse heraf vejledninger
om konkrete muligheder for genbrug samt
understøttende analyse af muligheder for øget
genbrug af bestemte materialer og testmetoder
af genbrugsmaterialer�½
Herudover skal der igangsættes en analyse
af fordele ved design for adskillelse�½ Dette
skal opbygge kendskabet til, hvordan der kan
designes langtidsholdbare bygninger, som er
konstrueret til, at det f.eks. bliver nemmere at ud-
skifte slidte dele af bygningen, hvor materialerne
efterfølgende potentielt kan genbruges�½
Udvikling af bygnings- og materialepas
Digitale bygnings- og materialepas skal
indeholde oplysninger om, hvilke byggevarer
der er anvendt i et byggeri og udskiftninger
af byggevarer i bygningens levetid gennem
renoveringer og oplysninger om enkelte
byggevarer�½ Formålet er at øge mulighederne
for genbrug og genanvendelse gennem bedre
dokumentation og kendskab til de byggevarer,
der anvendes i byggeriet fra opførelse til
nedrivning�½
Initiativet skal afdække, hvilken konkret
information passene skal indeholde, og hvordan
de kan anvendes i Danmark�½ Initiativet skal
kobles til nordiske og europæiske initiativer
og gøre det muligt at spille danske interesser
og konkrete erfaringer ind i udviklingen af en
eventuel kommende europæisk standard�½
Branchesamarbejde om barrierer, løsninger
og videndeling
Der skal etableres et bredt samarbejde med
interessenter fra bygge- og nedrivningssektoren,
herunder de offentlige myndigheder, om
fremme af cirkulær økonomi i byggeriet�½
Branchesamarbejdet skal være med til at
afdække, hvilke barrierer de forskellige
led oplever i forbindelse med genbrug og
genanvendelse i byggeriet, og hvordan
barriererne bedst muligt adresseres�½
11. Fremme af klimavenlige
byggematerialer
Problemstilling
Der mangler erfaring med, hvordan det afgøres,
hvilke materialer der i et konkret byggeri bedst
kan fremme klimamæssige hensyn, samtidig
med at det ikke bliver unødig dyrt, og at
byggeriet opnår en høj kvalitet�½
Beskrivelse af initiativ
Der er potentiale for mindskede CO₂-udledninger
fra byggematerialer. FNs Miljøagentur estimerer,
at de i materialerne indlejrede udledninger fra
produktion og transport udgør godt 10 pct. på
verdensplan�½
Der skal arbejdes for at skabe større bevidsthed
om byggematerialers klimapåvirkninger og
indlejrede udledninger�½ Det skal blandt andet
ske gennem analyser om byggematerialer,
herunder f�½eks�½ træ og grøn beton, den frivillige
bæredygtighedsklasse og ved at arbejde for
øget tilgængelighed af retvisende miljødata,
så det bliver lettere at afgøre, hvilke udledninger
der er forbundet med byggevarerne�½
Derudover skal viden om muligheder for
anvendelsen af træ i byggeriet udbredes samt
de positive klimamæssige effekter, det kan
medføre�½
34
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indsatsområde 2: Holdbare bygninger af høj kvalitet
•
Der udvikles præaccepterede løsninger
til bærende konstruktioner i brændbart
materiale, som understøtter opførelsen af
træbyggeri i op til 5 etager. Målet er, at der
skal være tilgængelige præaccepterede
løsninger for træbyggeri på lige fod
med præaccepterede løsninger for ikke
brændbare byggematerialer�½
Der udvikles eksempler på, hvordan der
kan opføres træbyggeri med mere end
5 etager, som beskriver, hvordan det
beregningsmæssigt kan dokumenteres, at
sikkerhedsniveauet i bygningsreglementet
overholdes�½
For træbyggeri kan det være en udfordring
at efterleve bygningsreglementets krav til
støj og akustik. Derfor defineres generiske
konstruktionsløsninger for etagebyggeri
med bærende konstruktioner i træ med
fokus på støj og akustik�½
Der gennemføres en dybdegående analyse
af træs miljøpåvirkning set i et bredere
miljømæssigt perspektiv, der inkluderer
relevante aspekter for træbyggeri f�½eks�½
primærenergi, biodiversitet, ændret areal-
anvendelse og vandforbrug�½ Initiativet
foreslås gennemført som et nordisk projekt�½
Der følges løbende op på erfaringer med
træbyggeri f�½eks�½ opførelsen af et nyt statsligt
kontorknudepunkt i Odense�½ Byggeriet er på
ca. 31.000 m², og de bærende konstruktioner
ønskes udført i træ�½
12. Udvikling af mere
retvisende miljødata for
materialer
Problemstilling
Med kravet om livscyklusvurdering (LCA) i den
frivillige bæredygtighedsklasse og indførelse
af kravet i bygningsreglementet fra 2023, er
der behov for at udvikle retvisende miljødata
for materialer, der skal bidrage til præcise
beregninger af byggeriets klimabelastning�½
For at udføre bedre livscyklusvurderinger er
der behov for at udvikle præcise generiske
data for typisk anvendte byggevarer samt
fremme udvikling af miljøvaredeklarationer for
byggevarer (EPD’er).
Beskrivelse af initiativ
Initiativet består af tre delelementer, der har til
formål 1) at fremme udarbejdelse af EPD’er, 2)
at fremme mere præcise generiske data og 3)
at forbedre tilgængeligheden af EPD’er.
Fremme af EPD’er
Der etableres et branchesamarbejde for at
finde løsninger, der skal sikre forankring og
udarbejdelse af EPD’er i Danmark. Samtidig skal
potentialet for udvikling af en EPD-generator
undersøges. En EPD-generator er et værktøj,
der tillader, at den enkelte virksomhed eller et
branchesamarbejde nemmere og hurtigere selv
kan generere EPD’er for specifikke produkter.
Sideløbende skal det undersøges, om offentlige
bygherrer kan gå forrest og fremme udviklingen
ved at stille krav til materialeleverandører om
•
•
•
•
“Da en renovering kan medføre
CO
2
-udledninger, der er større end
eventuelle CO
2
-reduktioner ved et
efterfølgende energiforbrug, skal der
være fokus på de klimamæssige hensyn
ved valg af løsninger og materialer.
35
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
produktspecifikke EPD’er for de væsentligste
bygningsdele�½
Fremme af mere præcise generiske data
Selvom generisk data ikke er lige så præcise som
EPD’er, kan det stadig levere væsentlig viden
og er særligt brugbart i designfasen, hvor de
specifikke materialer endnu ikke er besluttet.
For typisk anvendte byggevarer i Danmark skal
generisk data udvikles og være tilgængeligt i
LCAbyg eller for andre LCA-værktøjer. Generisk
data skal udvikles i samarbejde med branchen�½
Herudover bidrager Danmark til nordiske
undersøgelser, der har til hensigt at udvikle
en fælles database, som på sigt vil dække
generisk data for de nordiske lande�½ Dette har
sammenhæng med initiativ om ’Styrket nordisk
samarbejde om bæredygtighed’�½
Forbedre tilgængelighed af EPD’er
I sammenhæng med initiativ om ’Videreudvikling
af livscyklusvurdering (LCA) og totaløkonomiske
beregninger (LCC) til designværktøjer’ skal der
sikres nemmere anvendelse af EPD’er i LCAbyg
eller andre LCA-værktøjer, det vil sige,. at EPD’er
på sigt er tilgængelige i databasen eller nemt
kan importeres. Samtidig skal tilgængelighe-
den af EPD’er forbedres ved at undersøge
muligheden for at samle EPD’er for den danske
byggebranche ét sted�½
for også at have fokus på de klimamæssige
hensyn ved renovering�½
Beskrivelse af initiativ
Det skal understøttes, at beslutningen om
eventuelle nedrivninger eller ombygninger og
renoveringer kan afspejle den rette balance
mellem økonomi, kvalitet og klimabelastning
på lang sigt�½ Det vil med andre ord være med
til at belyse, hvornår der skal energirenoveres,
og hvornår der skal fokuseres yderligere på at
nybygge med særligt øje for høj kvalitet�½ Disse
beslutninger skal derudover foretages under
hensyn til EU-direktiv og -forordningskrav. Med
henblik på at udbrede viden om sammenhængen
mellem renovering og de miljømæssige
omkostninger ved f�½eks�½ materialevalg skal
der igangsættes et udviklingsarbejde, der
skal munde ud i en formidlingsindsats med
f�½eks�½ bygningseksempler og sammenlignelige
beregninger for renoveringer, der kan
anvendes til inspiration og vejledning
i fremtidige renoveringssager�½ Der kan
endvidere i samarbejde mellem Bolig- og
Planstyrelsen og Energistyrelsen gennemføres
en formidlingsindsats om indlejret energi og
CO₂-udledning i bygninger inden planlægning
af nye energirenoveringer�½
Indledningsvis igangsættes en analyse, der
skal belyse de mest fordelagtige valg mellem
bygningens energiforbrug, som findes vha.
energifremskrivningen, og bygningens
samlede miljø- og klimapåvirkning, som findes
gennem en livscyklusvurdering, herunder
inkludering af vurdering af indlejret energi�½
Valg, som f.eks. mængden af isolering og
valg af isoleringsmateriale, skal analyseres i
livscyklusvurderingen�½
Med henblik på at opbygge viden om de
miljømæssige og økonomiske udfordringer
og potentialer ved renovering og omdannelse
versus nedrivning og nybyggeri skal der
igangsættes en analyse, der belyser området,
hvor der blandt andet indgår en kortlægning
af årsager til nedrivning af bygninger, der
fortsat har en høj byggeteknisk kvalitet�½ Der
skal indgå forslag til vægtning af resultater
af livscyklusvurdering og totaløkonomi i
renoverings- versus nedrivningssager. Endvidere
kan sammenhæng med værdier som bevaring
af bygningskultur og kulturmiljøer indgå i
initiativets analyser�½
13. Helhedsvurderinger ved
renoveringer
Problemstilling
En bygning kan være nedslidt, indeholde
problematiske stoffer eller ikke opfylde
brugernes behov�½ Bygningsejeren kan vælge
enten at nedrive bygningen og bygge en ny,
eller bevare og renovere bygningen�½
Ca. 40 pct. af det nationale energiforbrug
anvendes til drift af bygninger�½ Det skyldes blandt
andet, at mange ældre bygninger er bygget,
så driften medfører et højt energiforbrug,
hvilket kan ændres ved at energirenovere disse
bygninger�½ Det er derfor ofte hensyn til økonomi,
bygningens kvalitet og indeklimaet, der vægter
tungt ved planlægning af en renovering�½ Da en
renovering kan medføre CO₂-udledninger, der
er større end eventuelle CO₂-reduktioner ved et
efterfølgende lavere energiforbrug, er der behov
36
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0037.png
“Der skal etableres
nye vaner og måder at
samarbejde på, så fejl,
mangler og spild af
materialer på bygge-
pladsen nedbringes
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0038.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Indsatsområde 3:
Ressourceeffektivt
byggeri
Byggeriet står for en stor del af det samlede
ressourceforbrug i Danmark, og samtidig
forekommer der spild af ressourcer, særligt når
byggeriet opføres�½
Undersøgelser af produktiviteten i byggeriet
har vist, at der er et betydeligt tidsspilde på
byggepladser. Ineffektive arbejdsprocesser
på byggepladser og dårlig koordinering kan
derudover føre til andre værditab som f�½eks�½
materialespild. Materialespild kan opstå, når
der bestilles for store mængder af materialer,
når materialer udsættes for vind og vejr, eller
når materialer fejlhåndteres�½
Samtidig gælder det om at have fokus på høj
kvalitet i byggefasen. Ved at undgå fejl og
mangler, som ellers skal udbedres, eller som
kan medføre, at der skal bygges helt om, kan der
spares ressourcer til gavn for både bygherrer,
entreprenører og ikke mindst for klimaet�½
Byggeprocessen skal gennemtænkes og
tilrettelægges bedre, og der skal etableres
nye vaner og måder at samarbejde på, så fejl,
mangler og spild af materialer på byggepladsen
nedbringes�½
Ressourceeffektivt byggeri handler også
om, at hensyn omkring klimapåvirkning og
totaløkonomi tages i betragtning, når målet
er at bygge billigt�½ Der skal derfor skabes
opmærksomhed omkring bæredygtige
valg, hvor materialer og byggetekniske
løsninger, opførelse, drift og vedligehold bør
betragtes samlet ud fra sammenhæng mellem
livscyklusvurdering (LCA) og totaløkonomiske
beregninger (LCC)�½
38
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indsatsområde 3: Ressourceeffektivt byggeri
Initiativer
14. Strategisk kortlægning og
undersøgelse af fejl og
mangler
Problemstilling
Fejl og mangler medfører væsentlige værditab
i byggeriet og har negative konsekvenser
for blandt andet produktiviteten og
ressourceforbruget. Det fører til øget CO₂-
udledning, når fejl og mangler skal udbedres,
og nye byggematerialer forbruges�½ Der er
behov for systematisk viden om årsagerne til
fejl og mangler, som kan kvalificere og målrette
kommende indsatser�½
Beskrivelse af initiativ
Der igangsættes en kortlægning af fejl
og mangler i byggeriet, samt en nærmere
analyse af årsagerne til fejl og mangler og de
klimamæssige og økonomiske konsekvenser
heraf�½ Kortlægningen opdateres med en given
frekvens, så byggeriet kan følge udviklingen og
kontrollere for den forventede effekt af tiltag.
Når kortlægningen foreligger, vil Bolig- og
Planstyrelsen invitere branchen til workshop
med henblik på at udarbejde idékatalog med
indsatser, der kan imødegå de effektivitetstab
og den klimabelastning, som fejl og mangler i
sig selv skaber. Det kan f.eks. være tiltag, Bolig-
og Planstyrelsen og branchen i samarbejde kan
igangsætte, som bygger bro mellem blandt
andet kompetence- og uddannelsesområdet,
standardisering, entrepriseret samt digitali-
sering, samarbejdsmodeller og procesledelse�½
Arbejdet kan ligeledes samtænkes med analysen
af efterlevelse af bygningsreglementet�½
15. Mindre spild af materialer
på byggepladsen
Problemstilling
Byggeaffald udgør omkring 35 pct. af den
samlede affaldsmængde fra nybyggeri,
renovering og nedrivning�½ Det anslås, at
ressourcespildet i udførelsesfasen ligger på
omkring 10 pct. af det samlede materialeforbrug.
For at kunne reducere omfanget af materialespild
på byggepladsen skal der tilvejebringes et
vidensgrundlag for årsager og mulige løsninger�½
Beskrivelse af initiativ
Der er behov for en nærmere analyse af omfanget
af spild for de forskellige byggematerialer for at
kunne sætte ind med afhjælpende tiltag det rette
sted�½ Derfor gennemføres en kortlægning, der
blandt andet vil måle spild-mængder direkte på
byggepladsen�½ Analysen vil afdække relevante
fokusområder i relation til spild såsom digitali-
sering, faseovergange, samarbejdsprocesser,
ansvars- og risikoforhold.
Analysen skal kunne danne afsæt for konkrete
virkemidler, som kan reducere spild ved blandt
andet bedre planlægning, samarbejde og
kommunikation på tværs af byggeriet og dets
faser�½ Fejlbestilte og beskadigede materialer kan
f�½eks�½ nedbringes ved, at der skal redegøres for,
hvordan materialer lagres på byggepladsen�½
Som opfølgning på analysen nedsættes et
branchesamarbejde med det formål at finde
og udbrede effektive virkemidler på tværs af
fagforskelle og gennem byggeriets værdikæde
for at forebygge spild�½ Det er væsentligt at få
aktiveret branchen i dette arbejde, da det i
sidste ende primært kan gøre en forskel, hvis
der kommer mere fokus på problemet ude på
byggepladserne�½
Spild i byggeprocessen indgår også i den
frivillige bæredygtighedsklasse i kravet om
livscyklusvurdering�½ Initiativet vil sætte yderligere
fokus på problemstillingen med henblik på
senere indførelse af krav i bygningsreglement�½
39
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
“Materialer og byggetekniske løsninger,
opførelse, drift og vedligehold bør
betragtes samlet ud fra sammenhæng
mellem livscyklusvurdering og
totaløkonomiske beregninger.
16. Eksempelsamling for
billigt
bæredygtigt byggeri
Problemstilling
Der er behov for større viden om og erfaringer
med billigt bæredygtigt byggeri på tværs
af byggebranchen�½ Tidligere analyser af
klimapåvirkningen fra opførte byggerier har
særligt fokuseret på valg af byggematerialer,
mens der har været mindre fokus på, hvordan der
bygges billige boliger samtidig med, at hensynet
til klimamæssig bæredygtighed varetages�½
Omstillingsprocessen i byggebranchen kan
være en udfordring for bygherrer, særligt
vedr�½ sammenhængen mellem byggeriets
klimapåvirkning (LCA), totaløkonomien (LCC)
ved anskaffelse, drift og vedligehold, valg af
materialer og byggetekniske løsninger, og
hvor hurtigt ny viden og nye kompetencer kan
omsættes til kendte løsninger og processer�½
Beskrivelse af initiativ
Der skal udarbejdes en eksempelsamling, som
kan understøtte omstillingen af branchen
gennem let tilgængelige eksempler på billigt
bæredygtigt byggeri, hvor klimavenlige
løsninger og totaløkonomi præsenteres i en
sammenhæng�½ Samlingen skal være enkel,
let tilgængelig og målrettet bygherrer, de
rådgivende og projekterende parter samt
entreprenører og fabrikanter af byggevarer�½
Eksempelsamlingen skal desuden kunne
benyttes på erhvervsskoler og andre bygge-
tekniske uddannelser�½
Eksempelsamlingen skal:
•
Præsentere både konkrete og teoretiske
eksempler, hvor valg af løsninger er truffet
på baggrund af LCA- og LCC-beregninger.
Illustrere og formidle praktiske og teoretiske
eksempler på byggerier og byggetekniske
løsninger overordnet set og i detaljen med
tilhørende beskrivelser, data og beregninger
af klimapåvirkning og økonomi�½
Bestå af eksempler, som bl.a. kan findes via
konkrete bidrag fra branchen og testen af
den frivillige bæredygtighedsklasse�½
Indbefatte eksempler på renoveringer
og omdannelser af eksisterende byggeri,
evt�½ til nye funktioner, hvor valget mellem
nedrivning og efterfølgende opførsel kontra
renovering indgår med beregninger gennem
livscyklusvurdering (LCA) og totaløkonomisk
beregning (LCC)�½ Yderligere skal der være
eksempler på cirkulær materialeanvendelse
i byggeriet, herunder både genbrug og
genanvendelse af byggematerialer og
konstruktioner�½
Udstilles på en digital platform hos Bolig- og
Planstyrelsen med henblik på en dynamisk
og løbende udbygning�½
•
•
•
•
40
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indsatsområde 3: Ressourceeffektivt byggeri
17. Forslag til reducerede
krav til etablering af
parkeringsarealer
Problemstilling
I de tætte byområder, hvor der kan være et
ønske om f�½eks�½ fortætning af boligmassen, kan
krav om etablering af parkeringsarealer udgøre
væsentlige udfordringer for og fordyrelser af
byggeriet. De nuværende regler tager end-
videre ikke i tilstrækkelig høj grad højde for
fremtidens byer, hvor bilejerskabet kan have
et mindre omfang end nu, ligesom det heller
ikke er muligt at planlægge f�½eks�½ bilfrie bydele
eller lignende�½
Beskrivelse af initiativ
Særligt i de tætte byområder, hvor der kan
være et ønske om fortætning af boligmassen,
kan kravet om udlægning af parkeringsarealer
indebære væsentlige udfordringer, herunder
blandt andet:
•
Medføre betydelige merudgifter og
forøgelse af boligomkostningerne
Øge bilejerskabet og derigennem forværre
trængsel, luftforurening og CO₂-udledning
Udgøre en binding for fremtidens byer
ved ikke i tilstrækkelig grad at tage højde
for, at f�½eks�½ bilejerskabet muligvis har et
mindre omfang end i dag�½
18. Afklaring af muligheder
for udvidelse af
særtransport med
henblik på fremme af
modulbyggeri
Problemstilling
Der er visse barrierer for brugen af
præfabrikerede moduler, der skyldes
udfordringer, når modulerne skal transporteres
fra produktionssted til byggeplads�½
Beskrivelse af initiativ
Modulbyggeri er byggeri opført af
præfabrikerede rumstore moduler af f�½eks�½ træ�½
De præfabrikerede moduler kan leveres stort
set færdigbyggede med vinduer, døre, køkken,
bad, toilet osv. På den måde kan modulerne be-
tragtes som store ’byggeklodser’, der effektivt
kan monteres på byggepladsen og tages i brug
kort tid efter�½
Præfabrikeret modulbyggeri kan være en vej
til hurtig og omkostningseffektiv etablering
af billigt byggeri�½ Nedenfor er skitseret nogle
fordele ved modulbyggeri:
•
Bedre kontrol og styring af bygge- og
fremstillingsprocessen�½
Optimering af forbruget af
byggematerialer�½
Gode muligheder for genbrug og
genanvendelse ved afmontering�½
Forbedrede arbejdsforhold for
håndværkerne
Fleksibilitet og konkurrencedygtighed på
tid og pris�½
•
•
•
•
Det skal være muligt for kommunerne at
reducere deres parkeringskrav over for bygherre,
hvis bygherre omvendt sikrer, at der ikke sker
en øget bilbelastning af området�½ Det foreslås
derfor, at der gives en hjemmel for efter øn-
ske fra bygherre at afskære muligheden for
beboerlicens på offentlig vej for et konkret
byggeri eller lokalplansområde, som kan skabe
grundlag for at reducere eller fritage bygherre
for parkeringspladskravet i lokalplaner og
konkrete byggerier�½
•
•
Der er visse barrierer for modulbyggeriet, fordi
nogle af modulerne er for brede til at kunne
transporteres fra produktionssted til byggeplads�½
Det skal derfor undersøges, om der kan
iværksættes en forsøgsordning eller lignende
for transport af brede moduler for at fremme
af modulbyggeri�½
41
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0042.png
“Energirenoveringer af
eksisterende bygninger er
både godt for indeklimaet
og for at nedbringe
energiforbruget
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0043.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0044.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Indsatsområde 4:
Energieffektive
og
sunde bygninger
Et godt indeklima er vigtigt for brugere og
beboeres velbefindende. Gamle vinduer, dårlig
isolering eller kuldebroer kan være årsagen til,
at en bygning har et dårligt indeklima samtidig
med, at den kan bruge uforholdsmæssigt meget
energi til opvarmning�½ Energirenoveringer af
eksisterende bygninger er derfor både godt for
indeklimaet og for at nedbringe energiforbruget�½
I mange bygninger bliver indeklimaet dårligere
med tiden�½ Det skyldes bl�½a�½ manglende kontrol,
og at der ikke vedligeholdes og renoveres i tide�½
En måde at adressere det på er at lave en samlet
drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet.
Det kan bidrage til større fokus på driften og
vedligeholdelsen af hele bygningen samt skabe
grundlag for, at der løbende bliver fulgt op på
indeklimaet�½ Samtidig indeholder forskellige
byggematerialer problematiske stoffer, som
kan have en negativ effekt på en bygnings
indeklima�½
For at sikre et godt indeklima er der derfor behov
for øget opmærksomhed på at dokumentere
og håndtere eventuelle problematiske stoffer i
byggeriet�½ Derfor er der brug for at teste mere
ambitiøse krav til indeklimaet gennem den
frivillige bæredygtighedsklasse�½
Regeringen har gennem flere aftaler sikret at
øge energieffektiviseringsindsatsen væsentligt.
Der er nu behov for en digital understøttelse
af energirenoveringsindsatsen, som bl�½a�½
skal synliggøre besparelsesmuligheder og
potentialer for bygningsejere ved at samle
data om bygninger og videreudvikle
energimærkningsordningen�½
Der skal også sættes mål for energibesparelse
i statens bygninger, som skal spille en
aktiv rolle i energieffektiviseringsindsatsen.
Samtidig skal der ske en indsats for dialog om
energirenovering af kommuner og regioners
bygninger, herunder med fokus på indeklimaet�½
44
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indsatsområde 4: Energieffektive og sunde bygninger
Initiativer
19. Målrettet energi-
effektiviseringsindsats
Problemstilling
Regeringen og en række af Folketingets
partier har med flere aftaler, i form af Grøn
boligaftale 2020, Aftale om kommunernes og
regionernes økonomi i 2021, klimaaftalen for
energi og industri mv. 2020 samt finansloven
for 2021, øget energieffektiviseringsindsatsen
væsentligt�½ Derfor fortsættes indsatsen med
energibesparelser i staten, og der sættes fokus
på at få energieffektiviseringsindsatsen ind i den
digitale tidsalder�½
ESCO-projekter har væsentligt potentiale for at
tilskynde flere energirenoveringer ved, at ESCO-
leverandøren yder lån til energirenoveringen og
bliver tilbagebetalt igennem energibesparelsen,
som stilles i udsigt af ESCO-leverandøren.
Investeringer i energibesparelser i kommunale
bygninger, der finansieres af en privat ESCO-
partner, er ikke en kommunal anlægsudgift, og
er ikke omfattet af anlægsrammen�½ Kommunal
medfinansiering af ESCO-projekter er omfattet
af anlægsrammen�½
Beskrivelse af initiativ
Der er med udmøntning af klimaaftalen for
energi og industri mv�½ aftalt følgende:
Digital understøttelse af
energirenoveringsindsatsen
Bedre brug af data og digitalisering kan
være et godt redskab til blandt andet at
identificere energieffektiviseringer i bygninger
og gøre bygningsejerne opmærksomme på
besparelsesmuligheder og potentialer�½ Derfor
igangsættes følgende tiltag:
•
Igangsættelse af et arbejde med at
samle, udstille og evt�½ fritstille data om
bygninger, herunder deres energiforbrug,
energimæssige tilstand, BBR-oplysninger
mv�½ gennem udviklingen af en samlet digital
platform�½
•
Videreudvikling af energimærknings-
ordningen, herunder forøget kvalitet
gennem bedre dataanvendelse samt en
udvidelse af ordningen til også at have
fokus på tiltag, der kan forbedre bygningens
indeklima�½
Styrke BedreBolig-ordningen, som giver
boligejere et samlet løsningsforslag til
energirenovering af deres bolig efter one-
stop-shop tankegangen, så ordningen også
kan understøtte den finansielle sektors og
kommunernes rolle som initiator over for
bygningsejerne�½
Test af potentialet ved EU-ordningen
Smart Readiness Indicator, som er en
ordning, der informerer om bygningers
intelligensparathed og muligheder for f�½eks�½
at understøtte fleksibelt energiforbrug.
•
•
Energibesparelser i offentlige bygninger
Der sættes nye mål for energibesparelser i den
statslige bygningsmasse frem mod 2030, da den
nuværende indsats er udløbet med udgangen
af 2020. Det skal sikres, at staten fortsat spiller
en aktiv rolle i energieffektiviseringsind-
satsen, og at Danmark lever op til kravene i
EU’s energieffektivitetsdirektiv. Derudover vil
regeringen gå i dialog med kommunerne og
regionerne om energirenoveringer herunder
ESCO-projekter og indeklima i den øvrige
del af den offentlige bygningsmasse. Med
finanslovsaftalen for 2021 afsættes 150 mio.
kr. årligt i 2021-2022 og 5 mio. kr. årligt fra
2023 til en tilskudspulje til energirenoveringer i
offentlige bygninger (kommuner og regioner).
45
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
20. Tilskud til energi-
besparelser i hus-
holdninger og erhverv
Problemstilling
Der er potentiale for energibesparelser i både
husholdninger og erhverv, der kan nedbringe
energiforbruget samt reducere brugen af fossile
energikilder�½ I visse tilfælde kan der være lang
tilbagebetalingstid for de enkelte projekter,
hvorfor de nødvendige investeringer ikke
foretages�½
Beskrivelse af initiativ
Med henblik på at understøtte den grønne
omstilling af erhvervene er en tilskudsordning
(erhvervspuljen) igangsat pr. 1. oktober
2020, som skal yde et investeringstilskud til
virksomheder, der konverterer væk fra fossil
energi og energieffektiviserer. Det samme
er tilfældet for private husholdninger, hvor
der pr. 15. oktober 2020 er åbnet en pulje
(bygningspuljen), hvor private kan ansøge om
tilskud, når der energirenoveres samt konverteres
fra f.eks. olie- og gasfyr til varmepumper samt
en kombination mellem energirenoveringer og
konverteringer�½
“Der er nu behov for en digital
understøttelse af energirenoverings-
indsatsen, som bl.a. skal synliggøre
besparelsesmuligheder og potentialer
for bygningsejere ved at samle data
om bygninger og videreudvikle
energimærkningsordningen.
46
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0047.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0048.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0049.png
“Kompleksiteten i
den helhedsorienterede
tilgang til byggeri kalder på
digitale løsninger, der kan
håndtere mange samtidige
processer og hensyn
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0050.png
Indenrigs- og Boligministeriet
Indsatsområde 5:
Digitalt understøttet
byggeri
Byggeriet har i de senere år haft stort fokus på
at digitalisere byggeprocesser�½ Udviklingen er
særligt blevet skubbet frem af regulering af
offentligt og alment byggeri, som skal anvende
bl�½a�½ digitale bygningsmodeller og en række
andre digitale værktøjer i udbud og udførelse
af byggeri�½
Byggesektoren er ikke desto mindre stadig
blandt de mindst digitaliserede sektorer i
Danmark�½ Selvom der er udviklet en række
digitale teknologier og værktøjer, som særligt
de større aktører har taget i anvendelse for at
opnå øget effektivitet og bæredygtighed, er der
stadig uindfriede potentialer at hente for den
brede branche�½ Det skal i højere grad sikres, at
erfaringer opsamles, så potentialet for at udnytte
digitalisering til at understøtte bæredygtige
løsninger og effektivitet tydeliggøres.
Et mere bæredygtigt byggeri kræver løsninger,
der mindsker ressourceforbruget og CO₂-
udledningen igennem effektive byggeprocesser
og bygningsdrift, samtidig med, at bygningerne
opføres i en kvalitet, der betyder, at de holder
længe og er behagelige at opholde sig i�½ Derfor
skal den almene sektor, med udgangspunkt i
Grøn boligaftale 2020, gennem udvikling af en
digital infrastruktur i sektoren sikre effektivisering
af nybyggeri og bygningsdrift�½
Kompleksiteten i den helhedsorienterede tilgang
til byggeri kalder på digitale løsninger, der
kan håndtere mange samtidige processer og
hensyn, f�½eks�½ når der skal udarbejdes præcise
livscyklusvurderinger, når byggeløsningers
driftsvenlighed skal kvalificeres, eller når
forskellige fag skal kommunikere sammen�½
50
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Digitalt understøttet byggeri
Initiativer
21. Den almene boligsektor
som frontløber for
digitalisering af hele
bygningens livscyklus
Problemstilling
Bygge- og anlægssektoren er i dag blandt de
mindst digitaliserede sektorer i Danmark�½ Der
er i dag udviklet en række digitale teknologier
og værktøjer, som bygherrer og leverandører
kan bruge til at opnå øget effektivitet og
bæredygtighed�½ Den brede branche tilegner
sig dog relativt langsomt og ukoordineret de
udviklede teknologier�½ Det betyder, at erfaringer
kun opsamles i begrænset omfang, og
potentialet for at høste effektiviseringsgevinster
fortsat er stort�½
Beskrivelse af initiativ
Med udgangspunkt i Grøn boligaftale 2020 skal
der udarbejdes en digitaliseringsstrategi for
den almene boligsektor, som skal udbygge og
tilvejebringe en digital infrastruktur i sektoren,
hvor alle relevante data kan samles og følge
bygninger igennem hele deres livscyklus�½
De projekter, der sættes i gang, skal bidrage til at
effektivisere særligt nybyggeri og bygningsdrift
i den almene boligsektor, og gøre den mere
bæredygtig�½ Almene boliger udgør en stor del
af den danske bygningsmasse, og de almene
byg- og driftsherrers krav til deres leverandører
vil skubbe til den digitale udvikling i den øvrige
byggesektor og understøtte den grønne
omstilling i den almene bygningsmasse�½
Et vigtigt tiltag er, at Landsbyggefonden vil
samle data om vedligeholdelsestilstanden
for hele den almene bygningsmasse�½ Det
vil styrke boligorganisationernes vedlige-
holdelsesplanlægning og fremme mulighederne
for at udføre forebyggende vedligehold, hvilket
kan være op til fem gange billigere end at skulle
udskifte eller genoprette en bygningsdel, der har
lidt skade, fordi den ikke er blevet holdt vedlige�½
Samtidig er forebyggende vedligeholdelse
klimavenligt, idet behovet for at anvende nye
byggematerialer reduceres�½
Herudover kan der igangsættes initiativer
med fokus på effektiv gennemførelse af bl.a.
renoveringsprojekter igennem digitale værktøjer
samt implementering af digitale løsninger til
den efterfølgende drift, f�½eks�½ ved brug af digital
bygningsmodellering (BIM) til økonomistyring,
tids- og stedsplanlægning af byggeproduktion,
simulering af energibehov, livscyklusvurderinger
m�½v�½ Strategiens indsatser skal dokumenteres og
evalueres, så de kan komme hele den almene
boligsektor samt byggesektoren til gavn�½
Herudover vil der som en del af strategien
blive udbygget registre med nye data om bl�½a�½
byggetekniske, økonomiske og driftsmæssige
forhold, som vil kunne nyttiggøres til udvikling
af bæredygtige løsninger samt understøtte
styring og politiske beslutningsprocesser�½
“Selvom der er udviklet en række digitale
teknologier og værktøjer, som særligt de
større aktører har taget i anvendelse for
at opnå øget effektivitet og bæredygtig-
hed, er der stadig uindfriede potentialer
at hente for den brede branche.
51
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0052.png
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0053.png
“Der skal i højere grad
være fokus på bygningers
totaløkonomi for at fremme
bedre balance mellem
omkostninger og kvalitet
over hele bygningens levetid
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
Indenrigs- og Boligministeriet
54
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0055.png
Kolofon
National strategi for
bæredygtigt byggeri
April 2021
Redaktion
Bolig- og Planstyrelsen
BPST.dk
Udgiver
Indenrigs- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
IM.dk
ISBN
978-87-971298-8-3
Der gøres opmærksom på,
at denne publikation er omfattet
af ophavsretsloven�½
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Orientering om National strategi for bæredygtigt byggeri, fra indenrigs- og boligministeren
2381471_0056.png