Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 103
Offentligt
2381147_0001.png
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 474
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2614
Doknr.
409129
Dato
26-04-2021
Svar på spørgsmål fra Erhvervsudvalget stillet den 22. april 2021.
Spørgsmål nr. 474:
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/4-21
om covid19-
hjælpen til Fristaden Christiania, jf. ERU alm. del
samrådsspørgsmål Æ (2. omtryk),
Ø og Å?”
Svar:
Vedlagt findes talepapiret. Som indenrigs- og boligminister har jeg besvaret samråds-
spørgsmål Æ og Å på omtalte samråd. Det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1. Tale til besvarelse af ERU alm. del
samråd Æ og Å
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0002.png
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 474
Offentligt
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beks talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Besvarelse af ERU alm. del
samråd Æ og
Å (besvares samlet)
22. april 2021
Folketinget/Christiansborg lokale 1-133
6 minutter
Besvarelse af ERU alm. del
samråd Æ og
Å.
Folketingets Erhvervsudvalg
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål Æ: "Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor
Christianias erhvervs- og kulturliv gives ekstraordinær COVID-19-
hjælp i form af huslejenedsættelse eller refusion, som andre
erhvervsdrivende ikke har mulighed for at få, jf. Indenrigs- og
Boligministerens tilbagetagne aktstykke nr. 170 af 24. februar
2021."
Samrådsspørgsmål Å: ”Ministeren
bedes gøre rede for, hvordan
ministeriet i deres aftale med Fonden Fristaden Christiania har
sikret sig, at ingen som følge af huslejenedsættelsen på knapt 49
pct. til fonden, vil kunne blive dobbeltkompenseret, jf.
erhvervsministerens besvarelse d. 3. marts 2021 af spørgsmål nr. S
1010."
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0003.png
Besvarelse af ERU alm. del
spm. Æ og Å
[120 ord = ca. 1 min.]
[Introduktion]
Tak for ordet. Og tak til spørger for interessen.
Lad mig starte med at slå fast, at vi befinder os i en usikker
tid.
Coronakrisen udgør en helt særlig situation, hvor der på
kort tid skal findes løsninger på mange komplekse
problemer.
Derfor har regeringen løbende taget en række forskellige
initiativer det seneste års tid.
Og sammen med Folketinget lavet nogle meget omfattende
hjælpepakker, som skal sikre det danske erhvervsliv.
Venstre har i denne sag hæftet sig ved, at regeringen har
foreslået at give Bygningsstyrelsen hjemmel til at eftergive
en del af den husleje, som Fonden Fristaden Christiania
løbende betaler til Staten.
Og på den baggrund har de stillet mig to samrådsspørgsmål.
1
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0004.png
Det første spørgsmål går på, hvorfor regeringen ønsker at
give Christianias erhvervs- og kulturliv ekstraordinær hjælp,
som ikke er andre virksomheder forundt.
Og det andet spørgsmål omhandler, hvordan vi har sikret
os, at ingen som følge af huslejerefusion til Fonden, vil blive
dobbeltkompenseret.
Jeg vil tillade mig at besvare spørgsmålene samlet.
[Besvarelse af spørgsmål Æ om, hvorfor Christiana får
ekstraordinær hjælp, som ikke er forundt andre virksomheder]
Til besvarelse af første spørgsmål, vil jeg anfægte præmissen
en smule.
For det må efterhånden stå klart, at regeringen er endog
meget optaget af at sikre danske virksomheder i denne
krise. Det tror jeg, at min kollega erhvervsministeren vil
bekræfte.
Men denne sag handler jo ikke om, hvorvidt vi under
virksomheder det ene eller det andet.
2
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0005.png
Det handler om, at vi skal forsøge at finde en vej gennem
krisen. Og det gælder også virksomhederne på Christiania.
Christiania har været særligt hårdt ramt af
coronarestriktioner.
Dele af fristaden har været lukket ned løbende.
Og på det seneste har der været indført opholdsforbud på
dele af Christiania.
Det har skabt svære vilkår, da Christiania er et sted, hvor
der sædvanligvis opholder sig mange mennesker til dagligt.
Og det særlige ved Christiania er jo, at Staten udlejer en
række ejendomme og arealer til Fonden Fristaden
Christiana.
Og derfor har Staten en løbende dialog med Fonden om
lejeforholdet, herunder de løbende betalinger af den aftalte
husleje.
Som så mange andre steder i landet, har virksomheder og
institutioner på Christiania haft svært ved at leve op til deres
huslejeforpligtelser på grund af coronakrisen.
3
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0006.png
Derfor har Fonden Fristaden Christiania henvendt sig til
Bygningsstyrelsen for at finde en løsning på udfordringen.
Det har vi i regeringen været grundlæggende positive over
for.
Det ligger i forlængelse af andre initiativer, hvor det er
besluttet at udvise ekstra stor fleksibilitet.
Eksempelvis fremrykkelse af betalinger i statslige
institutioner.
Og jeg finder det helt naturligt, at hvis man som udlejer står
med en lejer, som har svært ved at leve op til sine
huslejeforpligtelser, så prøver man først og fremmest at
finde ud af, om der kan findes en løsning, som er god for
begge parter.
Det håber jeg sådan set også, at andre udlejere i samme
situation vil tænke over.
[Besvarelse af spørgsmål Ø om, hvordan det sikres, at ingen bliver
dobbeltkompenseret, som følge af huslejerefusionen.]
4
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0007.png
Og lad mig understrege, at der ikke har været en risiko for,
at der ville ske dobbeltkompensation.
Dette er sikret meget grundigt i hjælpepakkerne, herunder
ved slutafregning.
Så hvis virksomheder ikke har brugt deres eventuelle
kompensation på, eksempelvis at betale husleje, så er
præmissen for kompensationen ikke længere til stede, og
den vil skulle betales tilbage.
Så simpelt er det.
Og derfor synes jeg også, at det er vigtigt at understrege, at
selvom der er begået fejl i sagen, så har der ikke på noget
tidspunkt været risiko for, at nogen blev
dobbeltkompenseret. Og det er vigtigt at have for øje.
[Om aktstykke 170’s fremtid]
Afslutningsvis vil jeg gerne medgive, at der ikke været godt
nok styr på, hvad der var op og ned i denne sag.
Og det er også derfor, at vi har tilbagetaget aktstykke 170.
Det kan vi blandt andet takke Venstre for. Og det er jo godt,
når Folketingets demokratiske arbejde virker.
5
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0008.png
For det har ved en nærmere afdækning med hjælp fra
Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen vist sig, at der i
hvert fald er nogle virksomheder på Christiania, der har
kunnet opnå kompensation fra de sædvanlige hjælpepakker
også til husleje.
Og derfor har vi også bedt Fonden Fristaden Christiania gå
tilbage og se på, om præmissen for huslejerefusion stadig er
til stede.
Den nærmere afdækning har bekræftet de oplysninger, som
vi har fået fra Erhvervsstyrelsen.
Nemlig at mange virksomheder på Christiania har modtaget
kompensation fra de eksisterende kompensationsordninger.
Derfor er det nu besluttet, at vi ikke vil gå videre med den
konkrete sag om huslejerefusion til Christianiafonden.
Tak for ordet.
6
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0009.png
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 475
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 457 alm. del stillet af udvalget den 22. april
2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/4-21 om
covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, jf. ERU alm. del - samråds-
spørgsmål Æ (2. omtryk), Ø og Å?
Svar:
Hermed fremsendes talepapir fra samrådet den 22. april 2021.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
2381147_0010.png
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 475
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
22. april 2021
* DET TALTE ORD GÆLDER *
Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål Ø 22. april 2021 kl 13.30-15.00
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V), Anni Matthiesen
(V), Preben Bang Henriksen (V), Christoffer Aagaard Melson (V), Heidi
Bank (V), Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål Ø
Ministeren har på tidligere samråd om coronahjælpepakker, jf. besvarelsen
den 12. januar 2021 af ERU alm. del - samrådsspørgsmål P, talt om behovet
for, at Erhvervsstyrelsen bliver bedre til at øge gennemsigtigheden. Mener
ministeren selv, at den hjælpepakke, man her giver Christianias erhvervs- og
kulturliv ad bagdøren uden foregående politisk aftale, er et udtryk for gen-
nemsigtighed og ordentlighed?
EM’en besvarer spm. Ø, mens IM’en
besvarer
spm. Æ og Å
Svar:
Tusind tak
og tak for ordet og muligheden for også at komme i samråd
her i dag.
Jeg skal svare på spørgsmål Ø.
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
Og jeg vil egentlig gerne starte med at slå fast, at jeg ikke anerkender
præmissen om, at der skulle være givet, hverken en hjælpepakke, eller at
den skulle være givet ”ad bagdøren”, sådan som Venstre påstår det.
Jeg opfatter
som indenrigs- og boligministeren
den her sag som ud-
tryk for, at der har været en dialog mellem Indenrigs- og Boligministeriet
og dets lejere. At der er en dialog mellem udlejer og lejer i en krisetid, det
tror jeg er helt almindelig praksis.
Jeg forstår, at Bygningsstyrelsen under Indenrigs- og Boligministeriet jo
også har haft dialog med andre af statens lejere.
Vi ser det også blandt private aktører. Fx har (centeret) Rødovre Centrum
tilbudt alle lejere, som er blevet påbudt at lukke, henstand med huslejen.
Det er ansvarlig praksis i en krisesituation. Det er at udvise samfundssind.
Det går jeg faktisk også ud fra, at spørgerne mener.
Jeg går ud fra, at Venstre ligeledes, hvis de havde siddet i regering i en
krisetid, havde støttet op om, at erhvervslivet finder på gode, ansvarlige
løsninger, som vi har set mange af i det seneste års tid.
Jeg forestiller mig heller ikke, at samrådsstillerne mener, at der bør være
væsentlig forskel i statens dialog med dens lejere sammenlignet med de
gode eksempler på private udlejere, som er kommet deres lejere i møde
2
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
under coronakrisen. En god og ordentlig dialog mellem lejer og udlejer
det er selvfølgelig vejen frem i en tid som denne.
Jeg vil også minde om, at rigtig mange statslige institutioner over hele
landet fx har fremrykket betalinger til private leverandører og har i det
hele taget udvist en særlig fleksibilitet i håndteringen af offentlige kon-
trakter, fordi krisen jo berører rigtig, rigtig mange. Dette sker blandt andet
med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledninger her under coronak-
risen.
Så man kan sige, at tilgangen er jo grundlæggende den rigtige. Der har
med andre ord ikke været ”sneget noget ind via en bagdør”,
sådan som
Venstre ser der, men der har været parter, som har haft en dialog
det er
det der er sket.
I den konkrete sag og dialog viste forudsætningerne sig at være utilstræk-
kelige. Det er der blevet redegjort for, og derfor er aktstykket også trukket
tilbage. Sådan skal det være, det er helt efter bogen.
For det forholder sig sådan, at Christianias virksomheder, så længe de le-
ver op til kriterierne for kompensation, har samme adgang til hjælpepak-
ker som resten af dansk erhvervsliv og kulturliv
hverken mere eller
mindre.
Erhvervsstyrelsen har konkret oplyst mig, at der på nuværende tidspunkt
er 36 virksomheder, selvstændige og kulturinstitutioner på Christiania,
som har modtaget kompensation på tværs af de kompensationsordninger,
som Erhvervsstyrelsen administrerer.
3
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
Og det er som nævnt på samme vilkår som alle andre virksomheder, selv-
stændige og kulturinstitutioner i Danmark, sådan skal det også være.
Af samme grund, er jeg altså også nødt til at sige, at der i denne sammen-
hæng ikke er tale om
nogen ”hjælpepakke” til Christiania.
At der skulle være tale om en ”hjælpepakke” til Christiania, det er noget
Venstre har fundet på
det er en eller anden form for spin, som ikke
fremmer gennemsigtigheden i dialogen om den økonomiske politisk, der
bliver ført under coronakrisen.
Vi har under hele forløbet forhandlet hjælpepakker bredt og i øvrigt i godt
samarbejde her i Folketinget, herunder også med Venstre.
Vi har forhandlet store, generelle hjælpepakker for faste omkostninger og
selvstændige, ligesom vi har forhandlet mindre og målrettede justeringer
af ordningerne til gavn for virksomhederne.
I det her konkrete tilfælde har der været en dialog mellem udlejer og lejer,
om nogle konkrete forhold, der knytter sig til den relation. At kalde det en
hjælpepakke, det synes jeg underminerer det arbejde, som Venstre selv
har været med til at lave
som er stort, og er flot og er god krisehåndte-
ring - og det er jeg glad for, at vi har lavet sammen.
4
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
I spørgsmål Ø bliver det også bemærket, at vi fra regeringens side gene-
relt har talt for, at vi selvfølgelig skal bestræbe os på gennemsigtighed i
relation til hjælpepakkerne.
Det gælder både, når vi drøfter dem politisk, og når vi kommunikerer til
dem, der skal bruge ordningerne, dvs. virksomheder, selvstændige osv.
Og det gælder fortsat.
Under hele coronakrisen har vi konstant været stillet over for nye udfor-
dringer og stor uforudsigelighed.
Derfor har der også løbende været behov for at se på og foretage eftersyn
af hjælpepakkerne, herunder kompensationsordningerne.
Og regeringen har, som sagt, sammen med store dele af Folketinget, in-
klusiv Venstre, indgået mere end 20 politiske aftaler omkring hjælpepak-
ker til erhvervs- og kulturlivet siden corona’en førte til de første restrikti-
oner tilbage i marts sidste år.
Med genåbningen i december af de generelle kompensationsordninger har
vi givet alle virksomheder og selvstændige adgang til kompensationsord-
ningerne, hvis de oplever en omsætningsnedgang på minimum 30 pct.
som følge af COVID-19. De kan søge om kompensation for faste omkost-
ninger og tabt omsætning frem til og med den 30. juni i år.
5
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
Så jeg vil gerne endnu en gang slå fast: Vi har hen over det seneste år
spændt et robust sikkerhedsnet ud under dansk erhvervs- og kulturliv, og
jeg mener at vi har gjort det med en meget stor grad af åbenhed og gen-
nemsigtighed og i et tæt samarbejde med Folketingets partier.
Senest har vi på baggrund af Rammeaftale om plan for genåbning af Dan-
mark af 22. marts 2021, som et bredt flertal af Folketingets partier står
bag, nedsat en økonomisk ekspertgruppe, der skal give deres input til,
hvordan vi på en fornuftig og ordentlig måde kan udfase kompensations-
ordningerne efter den 30. juni 2021, så vi fortsat holder under særligt
hårdt ramte erhverv.
Det er også aftalt, at vi beder en række eksperter se på principper for
kompensation ved eventuelle fremtidige pandemier. Et udtryk for rettidig
omhu.
Og de to ekspertgrupper er begge gode eksempler på, hvordan vi sammen
hele tiden forsøger at tilvejebringe solide beslutningsgrundlag, som kan
være grundlag for de politiske drøftelser, vi løbende har med hinanden.
6
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Kopi af talepapirer fra samrådet den 22/4-21 i Erhvervsudvalget om covid19-hjælpen til Fristaden Christiania, fra indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren
Som afslutning vil jeg sige, at det er vigtigt, at kompensationsordningerne
er til at forstå for virksomhederne, der skal bruge ordningerne.
Erhvervsstyrelsen har derfor også igangsat en række nye initiativer i inde-
værende år for at styrke kommunikationsindsatsen og øge gennemsigtig-
heden.
Med den politiske aftale fra den 17. december sidste år blev der fx afsat 3
mio. kr. til en professionel kommunikationskampagne om kompensati-
onsordninger. Det er midler er delt ligeligt mellem Erhvervsstyrelsen og
Slots- og Kulturstyrelsen.
Indsatsen er sat godt i gang og består bl.a. af en fælles kommunikations-
kampagne målrettet freelancere, selvstændige og de helt små virksomhe-
der.
For at øge gennemsigtigheden med kompensationsordningerne yderligere
har Erhvervsstyrelsen siden januar 2021 hver uge meldt ud, hvor lang den
forventede behandlingstid vil være for den enkelte virksomhed målt ud
fra ansøgningstidspunktet. Det betyder, at man kan se en dato for, hvornår
man kan forvente, at en ansøgning bliver sagsbehandlet.
Og dertil er der bl.a. oprettet et fast dialogforum samt en teknisk arbejds-
gruppe, hvor erhvervs-, branche- og hovedorganisationerne er blevet invi-
teret helt med ind i maskinrummet.
7

8