Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 102
Offentligt
2380497_0001.png
Beretning nr.
16
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 22. april 2021
Beretning
om
kommunernes og regionernes overheadomkostninger
1. Indledning
Når der afsættes bevillinger til flere ansatte i kommuner‐
ne og regionerne, er det generelt afgørende, at der opnås
mest mulig borgernær velfærd for pengene. Det betyder, at
en så stor andel af bevillingerne som muligt skal anvendes
til at ansætte medarbejdere.
Ved ansættelse af flere medarbejdere vil der dog også
være en række tilknyttede løbende omkostninger – såkaldt
overhead – herunder eksempelvis til kontorarbejdsplad‐
ser. De indirekte omkostninger ved et årsværk (overhead)
er ifølge Finansministeriets vejledning om det udvidede to‐
talbalanceprincip (DUT) fra 2007 »kendetegnet ved ikke
direkte at kunne henføres til udførelsen af den konkrete op‐
gave. Det kan fx være udgifter til ejendomsdrift, kontorhold,
it og kontorarbejdspladser.«
Indførslen af minimumsnormeringer med den tilhørende
bevilling til flere ansatte i kommunerne viser et behov for
at drøfte processen for fastlæggelse af overheadomkostnin‐
ger nærmere. Det illustreres bl.a., ved at KL fastholder, at
overheadomkostningerne skal være 20 pct., med henvisning
til at dette er sædvanlig praksis, mens flere kommuner har
valgt at anvende en væsentlig lavere andel af de tildelte
bevillinger til netop minimumsnormeringer på overheadom‐
kostninger (se f.eks. »360 millioner kroner til vuggestuer og
børnehaver kan gå til alt andet end flere voksne« bragt på
dr.dk den 12. marts 2021).
2. Baggrund
Overheadomkostninger dækker over en række omkost‐
ninger, som er forbundet med at have flere medarbejdere an‐
sat. Sådanne omkostninger – til efteruddannelse m.v. – skal
naturligvis dækkes. Omkostningerne varierer imidlertid fra
sag til sag. En række af omkostningerne kan være helt eller
delvis faste omkostninger, som ikke stiger ved flere ansatte,
eller som stiger i mindre grad end forudsat ud fra en gen‐
nemsnitsbetragtning grundet eksempelvis stordriftsfordele.
Typisk vil der være forskel mellem på den ene side sager,
hvor kommuner eller regioner pålægges nye opgaver, og på
den anden side sager, hvor der tilføres midler til flere ansatte
til at løse eksisterende og kendte opgaver. Nye opgaver kan
eksempelvis være i form af krav om større aktivitet eller
flere registreringskrav. Det afledte behov for flere ansatte vil
indebære overheadomkostninger, herunder til ledelse, even‐
tuel husleje m.v.
Ved en række andre bevillinger – f.eks. i tilfældet med
de afsatte midler til minimumsnormeringer – er der omvendt
ingen krav om at udføre nye opgaver, registreringer eller
andet. Her skal de nye ansatte bidrage til at løse de eksi‐
sterende opgaver. Det vil i et vist omfang også medføre
overheadomkostninger, idet der eksempelvis vil være behov
for ekstra ressourcer til pc�½er, arbejdsstationer etc., men dis‐
se omkostninger vil være lavere end overheadomkostninger
ved nye opgaver. Kravet om minimumsnormeringer betyder
ikke, at lokaler skal udbygges, eller at ledelsen skal udvi‐
des. Tværtimod vil mere pædagogisk personale i daginstitu‐
tionerne som i denne konkrete sag alt andet lige bidrage til
at reducere stress og sygefravær, fordi der er flere hænder
til at løfte opgaverne, og derved også gøre det muligt at fast‐
holde personale i længere tid, hvilket vil gøre organiseringen
af arbejdet lettere.
Når der anvendes en fast overheadsats på eksempelvis 20
pct., er det udtryk for en gennemsnitsbetragtning på tværs
af overheadsager, herunder både sager, hvor kommuner og
regioner pålægges nye opgaver, og sager, hvor der tilføres
midler til at løse eksisterende og kendte opgaver. Det kan
være nødvendigt med en gennemsnitsbetragtning, hvis man
ikke kender opgaven og behovene så detaljeret, at der kan
laves en bedre vurdering. Det kunne endvidere fremføres,
at der hvert år forhandles overhead på en lang række sager,
og at en standardsats på 20 pct. således dækker omkostnin‐
gerne, når man ser på tværs af disse. I det perspektiv vil
en overheadsats på 20 pct. være for lav i nogle sager og til‐
svarende for høj i andre, hvorved afvigelserne i henholdsvis
positiv og negativ retning udligner hinanden over tid.
Det forholder sig imidlertid anderledes ved større bevil‐
linger. Ved større bevillinger vil det være relevant at analy‐
sere behovet nærmere, så der kan foretages en konkret og
AX026237
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 22. april 2021
2380497_0002.png
2
mere detaljeret beregning. Både med henblik på at sikre,
at aftalte bevillinger i de konkrete tilfælde i videst muligt
omfang rent faktisk går direkte til de tiltænkte formål med
henblik på at realisere de politiske målsætninger på et gi‐
vent område. Konkret i sagen om minimumsnormeringer
til flest mulige voksne i vuggestuer og børnehaver. Men
også ud fra en betragtning om, at en gennemsnitssats ikke
er meningsfuld at anvende, når der er tale om ekstra store
bevillinger. Såfremt kompensationen på 20 pct. overhead
for minimumsnormeringer eksempelvis er for høj, kan man
ikke hævde, at en så stor overkompensation vil blive udlig‐
net »automatisk« gennem tilsvarende underkompensation i
efterfølgende overheadsager af samme bevillingsmæssige
størrelse.
En sådan konkret beregning burde allerede i dag være
udgangspunktet, idet følgende fremgår af Finansministeriets
vejledning om det udvidede totalbalanceprincip (DUT) fra
2007: »Princippet om, at det er de faktiske kommunale mer-
eller mindreudgifter, der indgår i kompensationen, indebæ‐
rer, at overheadudgifterne opgøres, så de i videst muligt
omfang afspejler de faktiske udgifter. Det må således i hver
enkelt sag bedømmes, hvilke udgiftselementer der skal ind‐
drages i beregningen af kompensationen.«
Ved mindre bevillinger bør der ikke være et princip om
konkrete beregninger, men der bør så vidt muligt laves et
konkret skøn for overheadomkostningerne, som ikke nød‐
vendigvis skal udgøre 20 pct.
3. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL og KF) kon‐
staterer, at det af den gældende DUT-vejledning fremgår, at
det er de faktiske kommunale mer- eller mindreudgifter, der
indgår i kompensationen, og at dette indebærer, at overhea‐
dudgifterne opgøres, så de i videst muligt omfang afspejler
de faktiske udgifter. Der er praksis for at indregne overhea‐
dudgifter på 20 pct. i DUT-sager, der medfører behov for
yderligere årsværk i kommunerne. Partierne noterer, at rege‐
ringen i de kommende økonomiforhandlinger med KL og
Danske Regioner vil drøfte den fremadrettede beregning af
overheadomkostninger i DUT-sager med henblik på at sikre,
at vejledningens intention om at afspejle de faktiske udgifter
i højere grad følges.
4. Udvalgsarbejde
Udvalget har behandlet beretningen i 2 møder.
P.u.v.
Søren Egge Rasmussen
formand