BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: 2. udkast til beretning om kommunernes og regionernes overheadomkostninger

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 100
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2020-21

Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 00. april 2021

2. udkast

til

Beretning

kommunernes og regionernes overheadomkostninger

1. Indledning

Når der afsættes bevillinger til flere ansatte i kommuner‐

ne og regionerne er det generelt afgørende, at der opnås

mest mulig borgernær velfærd for pengene. Det betyder, at

en så stor andel af bevillingerne som muligt skal anvendes

til at ansætte medarbejdere.

Ved ansættelse af flere medarbejdere vil der dog også

være en række tilknyttede løbende omkostninger – såkaldt

overhead – herunder eksempelvis til kontorarbejdsplad‐

ser. De indirekte omkostninger ved et årsværk (overhead)

er ifølge Finansministeriets vejledning om det udvidede to‐

talbalanceprincip (DUT): »kendetegnet ved ikke direkte at

kunne henføres til udførelsen af den konkrete opgave. Det

kan fx være udgifter til ejendomsdrift, kontorhold, it og

kontorarbejdspladser.« (2007: 4).

Indførslen af minimumsnormeringer med den tilhørende

bevilling til flere ansatte i kommunerne viser et behov for

at drøfte processen for fastlæggelse af overheadomkostnin‐

ger nærmere. Det illustreres bl.a. ved, at KL fastholder, at

overheadomkostningerne skal være 20 pct. med henvisning

til, at dette er sædvanlig praksis, mens flere kommuner har

valgt at anvende en væsentligt lavere andel af de tildelte

bevillinger til netop minimumsnormeringer på overheadom‐

kostninger (f.eks. »360 millioner kroner til vuggestuer og

børnehaver kan gå til alt andet end flere voksne« bragt på

dr.dk den 12. marts 2021).

2. Baggrund

Overheadomkostninger dækker over en række omkost‐

ninger, som er forbundet med at have flere medarbejdere an‐

sat. Sådanne omkostninger – til efteruddannelse m.v. – skal

naturligvis dækkes. Omkostningerne varierer imidlertid fra

sag til sag. En række af omkostningerne kan være helt eller

delvist faste omkostninger, som ikke stiger ved flere ansatte

eller som stiger i mindre grad end forudsat ud fra en gen‐

nemsnitsbetragtning grundet eksempelvis stordriftsfordele.

Typisk vil der være forskel mellem på den ene side sager,

hvor kommuner eller regioner pålægges nye opgaver, og på

den anden side sager, hvor der tilføres midler til flere ansatte

til at løse eksisterende og kendte opgaver. Nye opgaver kan

eksempelvis være i form af krav om større aktivitet eller

flere registreringskrav. Det afledte behov for flere ansatte vil

indebære overheadomkostninger, herunder til ledelse, even‐

tuel husleje m.v.

Ved en række andre bevillinger – f.eks. i tilfældet med

de afsatte midler til minimumsnormeringer – er der omvendt

ingen krav om at udføre nye opgaver, registreringer eller

andet. Her skal de nye ansatte bidrage til at løse de eksi‐

sterende opgaver. Det vil i et vist omfang også medføre

overheadomkostninger, idet der eksempelvis vil være behov

for ekstra ressourcer til pc�½er, arbejdsstationer etc., men dis‐

se omkostninger vil være lavere end overheadomkostninger

ved nye opgaver. Kravet om minimumsnormeringer betyder

ikke, at lokaler skal udbygges eller at ledelsen skal udvi‐

des. Tværtimod vil mere pædagogisk personale i daginstitu‐

tionerne, som i denne konkrete sag, alt andet lige bidrage til

at reducere stress og sygefravær, fordi der er flere hænder

til at løfte opgaverne, og derved også gøre det muligt at fast‐

holde personale i længere tid, hvilket vil gøre organiseringen

af arbejdet lettere.

Når der anvendes en fast overheadsats på eksempelvis 20

pct. er det udtryk for en gennemsnitsbetragtning på tværs

af overheadsager, herunder både sager hvor kommuner og

regioner pålægges nye opgaver, og sager hvor der tilføres

midler til at løse eksisterende og kendte opgaver. Det kan

være nødvendigt med en gennemsnitsbetragtning, hvis man

ikke kender opgaven og behovene så detaljeret, at der kan

laves en bedre vurdering. Det kunne endvidere fremføres, at

der hvert år forhandles overhead på en lang række sager, og

DokumentId

Journalnummer

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: 2. udkast til beretning om kommunernes og regionernes overheadomkostninger

at en standardsats på 20 pct. således dækker omkostninger‐

ne, når man ser på tværs af disse. I det perspektiv vil 20 pct.

overhead være for lavt i nogle sager og tilsvarende for højt i

andre, hvorved afvigelserne i henholdsvis positiv og negativ

retning udligner hinanden over tid.

Det forholder sig imidlertid anderledes ved større bevil‐

linger. Ved større bevillinger vil det være relevant at analy‐

sere behovet nærmere, så der kan foretages en konkret og

mere detaljeret beregning. Både med henblik på at sikre,

at aftalte bevillinger i de konkrete tilfælde i videst muligt

omfang rent faktisk går direkte til de tiltænkte formål med

henblik på at realisere de politiske målsætninger på et gi‐

vent område. Konkret i sagen om minimumsnormeringer

til flest muligt voksne i vuggestuer og børnehaver. Men

også ud fra en betragtning om, at en gennemsnitssats ikke

er meningsfuld at anvende, når der er tale om ekstra store

bevillinger. Såfremt kompensationen på 20 pct. overhead

for minimumsnormeringer eksempelvis er for høj, kan man

ikke hævde, at en så stor overkompensation vil blive udlig‐

net »automatisk« gennem tilsvarende underkompensation i

efterfølgende overheadsager af samme bevillingsmæssige

størrelse.

En sådan konkret beregning burde allerede i dag være

udgangspunktet, idet følgende fremgår af Finansministeri‐

ets vejledning om det udvidede totalbalanceprincip (DUT):

»Princippet om, at det er de faktiske kommunale mer- eller

mindreudgifter, der indgår i kompensationen, indebærer, at

overheadudgifterne opgøres, så de i videst muligt omfang

afspejler de faktiske udgifter. Det må således i hver enkelt

sag bedømmes, hvilke udgiftselementer der skal inddrages i

beregningen af kompensationen.« (2007: 4).

Ved mindre bevillinger bør der ikke være et princip om

konkrete beregninger, men der bør så vidt muligt laves et

konkret skøn for overheadomkostningerne, som ikke nød‐

vendigvis skal udgøre 20 pct.

3. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, RV og EL) konstate‐

rer, at det i den gældende DUT-vejledning fremgår, at det

er de faktiske kommunale mer- eller mindreudgifter, der

indgår i kompensationen, og at dette indebærer, at overhea‐

dudgifterne opgøres, så de i videst muligt omfang afspejler

de faktiske udgifter. Der er praksis for at indregne overhea‐

dudgifter på 20 pct. i DUT-sager, der medfører behov for

yderligere årsværk i kommunerne. Partierne noterer, at rege‐

ringen i de kommende økonomiforhandlinger med KL og

Danske Regioner vil drøfte den fremadrettede beregning af

overheadomkostninger i DUT-sager med henblik på at sikre,

at vejledningens intention om at afspejle de faktiske udgifter

i højere grad følges.

4. Udvalgsarbejdet

Udvalget har drøftet udkast til beretning på <2> møder.

P.u.v.

Søren Egge Rasmussen

formand