Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 1
Offentligt
Boligministeren
Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om almene boliger m.v.
(Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygnings-
fornyelse, og ophør af fremtidig skadesdækning ved bygningsfornyelse m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at sammenlægge Byggeskadefonden på det almene område og
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse. Med lovforslaget vil den lovpligtige bygge-
skadeforsikring for bygningsfornyelser endvidere ophøre. Lovforslaget udmønter aftalen om
sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse,
samt ophør af fremtidige sager til Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse mellem alle
Folketingets partier fra september 2019. Desuden indeholder lovforslaget en ophævelse af reg-
lerne om aftalt grøn byfornyelse.
Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger,
der lejes ud) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at give kommunerne mulighed for at indføre krav om, at udlejere
af ejendomme, der er opført for mere end 40 år siden, og som ikke har været udlejet i ét år, skal
anmelde udlejningen til kommunen, før der kan indgås lejekontrakt. Forslaget vil give kommu-
nen systematisk viden om udlejning af ældre boliger med henblik på at modvirke udlejning af
boliger, som ikke er egnet til beboelse. Lovforslaget udmønter aftalen om modvirkning af ud-
lejning af ubeboelige boliger mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra december 2018.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 119 (folketingsåret 2019-20).
Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om midlertidig regulering af boligforhol-
dene og lov om friplejeboliger (Landsbyggefondens rammer 2021-26, sammenlæg-
ning af boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger
m.v.) (Okt I)
Med forslaget vil Landsbyggefondens rammer til renovering m.v. fastsættes for perioden 2021-
2026. Desuden vil den kommunale grundkapital ved nybyggeri forlænges og reglerne om sam-
menlægning af almene boliger ændres. Lovforslaget udmønter boligaftalen mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG) om Lands-
byggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020 fra maj 2020.
Ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Støtte til
etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende, den almene boligsek-
tors overgang til Digital Post og forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og ple-
jeboliger) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at en kommune kan etablere og finansiere en
ordning, som tilbyder midlertidigt husly til uddannelsessøgende. Endvidere muliggøres, at den
almene boligsektor kan overgå til Digital Post fra 2021, således at alle meddelelser kan sendes
digitalt. Endelig indføres to forsøgsbestemmelser, der giver mulighed for at opsige lejere af hen-
holdsvis almene ældreboliger og almene plejeboliger.
1
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21
Ændring af byggeloven (Hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge kompe-
tencen til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne ved brandsyn m.v.)
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er, at kommunerne får mulighed for at delegere deres kompetence
til at udstede påbud og forbud i forbindelse med brandsyn til redningsberedskaberne, så red-
ningsberedskaberne kan udstede påbud og forbud på stedet under brandsynet uden kommunal
afgørelse. Derudover skal forslaget præcisere hjemlen til at fastsætte regler om driftsmæssige
forhold i bestående bebyggelse.
Ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Bopælspligt i ny-etable-
rede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger) (Okt I)
Lovforslaget vil ændre reglerne om benyttelse af boliger med henblik på at udvide reglernes
anvendelsesområde. I stedet for tidspunktet, hvor boligen for første gang benyttes til helårsbe-
boelse, dvs. ejeren/lejeren flytter ind, vil reglens anvendelse blive udvidet med henblik på at
omfatte boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger.
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum) (Nov II)
Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at undlade at stille krav om betaling
af tillægskøbesummen, når der skal bygges nye almene boliger, private boliger og erhverv i ek-
sisterende almene boligafdelinger. Hermed bidrages til opfyldning af regeringens mål om
110.000 nye boliger i de fire største kommuner.
Lov om leje (Feb II)
Lovforslaget indeholder en sammenskrivning af de bestemmelser i gældende lov om leje og lov
om midlertidig regulering af boligforholdene, som regulerer forholdet mellem lejeren og udleje-
ren. Lovforslaget har til formål at gøre lejeloven mere tidssvarende og overskuelig, samt fjerne
overflødige bestemmelser. Lovforslaget er en udmøntning af dele af lejelovsforliget mellem den
daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Soci-
alistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2014.
Lov om boligforhold (Feb II)
Lovforslaget erstatter lov om midlertidig regulering af boligforholdene og indeholder en sam-
menskrivning af de bestemmelser i gældende lov om leje og lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, som er af offentlig retlig karakter, og som ikke direkte vedrører forholdet mel-
lem lejeren og udlejeren. Lovforslaget har til formål at gøre denne del af lejelovgivningen mere
tidssvarende og overskuelig. Lovforslaget er en udmøntning af dele af lejelovsforliget mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2014.
Ændring af almenlejeloven, almenboligloven og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse
af lejere på grund af kriminalitet) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at reducere tiden fra sigtelse i straffesagen til eventuel afgørelse af
spørgsmålet om ophævelse af den pågældendes husstands lejemål. Der etableres en ordning,
2
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2020-21
hvorefter spørgsmålet om ophævelse af lejemålet afgøres i umiddelbar forlængelse af straffesa-
gen.
3