Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
28. maj 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 494
Beskæftigelsesministeren har i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg præciseret,
at fleksjob i ægtefælles virksomhed kun skal være tilladt, hvis selskabet er personligt ejet
(svar på BEU alm. del spørgsmål 431, folketingsåret 2019-20). Det sker for at forhindre
snyd, argumenterer ministeren i et svar til Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere.
Ministeren kan dog ikke kan dokumentere snyd på området. I stedet kalder ministeren det
for en såkaldt værnsregel.
Med skærpelsen gør beskæftigelsesministeren det endnu sværere for de næsten
100.000 borgere med fleksjob at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvor tæt på 20 procent
er ledige. Med skærpelsen bliver yderligere mindst 400 borgere ledige. Sådan lyder det
forsigtige bud fra Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere. Skærpelsen er i strid med
hidtil praksis i STAR samt hovedparten af landets 25 største kommuner.
Det ligner diskrimination af borgere med handicap på arbejdsmarkedet, da alle andre
borgere gerne må ansættes i ægtefælles virksomhed. Vil ministeren på den baggrund
redegøre for, hvorvidt den skærpede værnsregel samt argumentation om mulig snyd er i
strid med »Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap«?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Liselott Blixt (DF).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1