Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
29. april 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 410
Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at sænke grænsen for antal timer i
rådighedsforpligtigelsen, så ledige, der kan arbejde ned til 26 timer om ugen kan få dag-
penge som deltidsforsikrede, mod den nugældende grænse på 30 timers rådighed om
ugen? Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og skat,
og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i
varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes
eksplicitere hvilke adfærdseffekter, der indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår,
bedes ministeren dekomponere adfærdsvirkningen, således, at de enkelte adfærdseffek-
ters bidrag til provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens bedes også oplyse arbejds-
udbudsvirkningen ved ændringen. For samtlige adfærdseffekter bedes ministeren oplyse,
hvilken empiri antagelserne om adfærd bygger på. Ministeren bedes endvidere oplyse
fordelingsvirkningen ved ændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kro-
ner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt
bedes ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-koefficienten.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1