Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
19. marts 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 310
Vil ministeren give sit skøn over udgiften, såfremt det gøres valgfrit, om man vil have
fleksjob eller førtidspension ved en effektiv arbejdsindsats på under 12 timer om ugen?
I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den umiddelbare pro-
venuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirkningen efter tilbageløb og
provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. I besvarelsen bedes
ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Ministeren bedes
i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes i besvarelsen
eksplicitere, hvilke adfærdseffekter der indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår,
bedes ministeren dekomponere adfærdsvirkningen, således at de enkelte adfærdseffek-
ters bidrag til provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministeren bedes også skønne over,
hvor mange der vil vælge førtidspension frem for fleksjob, såfremt det gøres valgfrit.
Ministeren bedes ligeledes i besvarelsen oplyse effekten på arbejdsudbuddet. For samt-
lige adfærdseffekter bedes ministeren oplyse, hvilken empiri disse effekter er baseret
på. Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved forslaget opgjort som
virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i pct. af disponibel indkomst opdelt
for 10 indkomstdeciler. Endelig bedes ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-ko-
efficienten.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1