Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
16. marts 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 305
Med henvisning til Femern A/S' redegørelse til TRU og BEU for forløbet omkring anhol-
delsen af 28 russiske søfolk den 9. marts 2021 bedes ministeren besvare følgende:
– Vil ministeren bedes kommentere på redegørelsen for så vidt angår dele, der om-
handler, at Kammeradvokaten finder, at der består en ”ikke-uvæsentlig fortolknings-
tvivl” i forhold til hvornår arbejder til søs er omfattet af reglerne om opholds- og
arbejdstilladelser i udlændingelovgivningen?
– Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen mener, at retstilstanden vedrørende
søfolk og opholds- og arbejdstilladelser er tilstrækkelig klar?
– Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at sikre at
retstilstanden for så vidt angår søfolk og opholds- og arbejdstilladelser er tilstrækkelig
klar, således at det i fremtiden vil være utvetydigt, hvilke regler der gælder og hvilken
praksis, der kræves?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1