Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 98
Offentligt
2301549_0001.png
Til lovforslag nr.
L 000
Folketinget 2020-21
Skriftlig fremsættelse (10. december 2020)
Beskæftigelsesministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19 og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Lovforslag nr. L 000)
Lovforslaget udmønter en række elementer fra Treparts‐
aftale om forlængelse af midlertidig arbejdsfordelingsord‐
ning, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået
i november 2020. Ordningen har til formål at hjælpe virk‐
somheder, der fortsat er udfordret af coronakrisen, til at
undgå afskedigelser.
Lovforslaget udmønter følgende elementer i trepartsafta‐
len om forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelings‐
ordning:
- Forlængelse af ordningen
- Udvidet fleksibilitet ved kollektivt at kunne aftale ned‐
sættelse af arbejdstiden inden for de pågældende organisati‐
oners overenskomstområde med op til 80 pct.
- Opsagte medarbejdere kan pålægges at arbejde i samme
omfang som ansatte, der omfattes af arbejdsfordeling, hvis
opsagte medarbejdere modtager fuld løn
- Håndteringen af tvister i Arbejdsretten
- Forlængelse af perioden med suspension af forbrug af
dagpenge for medlemmer omfattet af en arbejdsfordelings‐
ordning og en midlertidig arbejdsfordelingsordning
- Undtagelse for automatisk genindplacering i en dag‐
pengeperiode for medlemmer omfattet af en midlertidig ar‐
bejdsfordelingsordning
- Ophævelse af beskæftigelseskravet for arbejdsgivers
betaling af fast arbejdsgiverbidrag til ledige omfattet af
en midlertidig arbejdsfordelingsordning samt arbejdsgiver‐
bidrag indgår ikke i opgørelsen af det maksimale antal G-
dage pr. år
- Undtagelse for månedskontrol for medlemmer omfattet
af en midlertidig arbejdsfordelingsordning
På grund af den ekstraordinære situation er der behov
for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at
lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har
været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger
før den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås derfor, at lovforslaget træder i kraft hurtigst
muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
skønnes at medføre offentlige merudgifter efter skat og til‐
bageløb og inklusiv de adfærdsmæssige konsekvenser på 3,2
mio. kr. i 2020, 498,8 mio. kr. i 2021, 7,9 mio. kr. i 2022 og
27,6 mio. kr. i 2023.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
BE008683
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2020-9475