BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: Udtalelse fra BEU til EUU om Kommissionens forslag om mindsteløn i EU

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 96
Offentligt

Eva Kjer Hansen

Formand for Europaudvalget

Svar på anmodning om behandling af forslag om

mindsteløn

Folketingets udtalelse om Kommissionens forslag om mindsteløn i EU -

KOM (KOM(2020)682)

Europaudvalget anmodede i brev af 2. november 2020 Beskæftigelsesudval-

get om at behandle Europa-Kommissionens direktivforslag om mindsteløn i

EU (KOM(2020) 682), herunder om forslaget skulle indebære nærhedspro-

blemer, og om forslaget skulle give anledning til politiske bemærkninger.

Beskæftigelsesudvalget har behandlet forslaget på 4 møder og har på den

baggrund følgende bemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget har behandlet forslaget og undersøgt, om det over-

holder nærhedsprincippet i TEUF artikel 5, stk. 3. Ifølge nærhedsprincippet

kan EU kun lovgive, i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i til-

strækkeligt omfang kan opfyldes af medlemsstaterne og bedre nås gennem

EU-lovgivning. Yderligere skal Kommissionens forslag ifølge Protokol 2 til

traktaten indeholde en detaljeret analyse, som gør det muligt at vurdere over-

holdelsen af nærhedsprincippet. Begrundelsen bør underbygges af kvalitative

og om muligt kvantitative indikatorer.

Et flertal i Beskæftigelsesudvalget (S, V, DF, SF, EL, KF og NB) finder, at for-

slaget strider mod nærhedsprincippet. Lønforhold fastsættes bedst på natio-

nalt niveau under hensyn til de forskellige nationale traditioner. Samtidig lig-

ger forslag om lønforhold uden for EU’s beføjelser, hvorfor EU af den grund

har begrænsede forudsætninger for effektivt at bidrage til lønninger på natio-

nalt niveau er tilstrækkelige. Direktivets mål kan derfor bedst opnås ved fast-

sættelse af lønforhold på nationalt niveau.

Partierne er ikke uenige i direktivets formål om at skabe fair konkurrence og

bidrage til stigende konvergens i opadgående retning for løn- og ansættel-

9. december 2020

Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

3337 5500

[email protected]

www.ft.dk

Side 1 | 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: Udtalelse fra BEU til EUU om Kommissionens forslag om mindsteløn i EU - KOM (KOM(2020)682)

sesvilkår. Det bør imidlertid ske ved andre midler, såsom kapacitetsopbyg-

ning af parterne gennem samhørighedspolitikken, beskæftigelsesstrategien

mv.

Det er efter flertallets opfattelse væsentligt, at parternes aftalefrihed på løn-

området fuldt ud respekteres og at beslutninger træffes så tæt på borgerne

og de berørte parter som muligt. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter,

som anses for bedst egnede til at træffe beslutninger om lønudvikling.

Afsnittet om social- og arbejdsmarkedspolitikken (afsnit X) i TEUF indeholder

i formålsbestemmelsen en formulering, der fremhæver parternes aftalefrihed

og deres rolle: Ifølge artikel 151 ”iværksætter Unionen og medlemsstaterne

foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, særligt på

overenskomstområdet”. Bestemmelsen kan siges at afspejle nærhedsprincip-

pet. Vurderingen af, om nærhedsprincippet er overholdt, skal derfor også ses

i lyset af, om forslaget fuldt ud respekterer aftalefriheden.

Flertallet er på den baggrund også uenig i Kommissionens vurdering af, at

nærhedsprincippet er overholdt i forhold til at respektere aftalefriheden.

Flertallet påpeger, at de dele af forslaget, der vedrører fremme af kollektive

forhandlinger ved en overenskomstdækning under 70 procent (artikel 4, stk.

2) og håndhævelse (artikel 11 og 12) ikke er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Som Kommissionen selv fremhæver i begrundelsen til forslaget, er der i

lande med høj overenskomstdækning bedre resultater end i andre lande i

form af højere løn, færre lavtlønnede m.v. Efter flertallets opfattelse kan suc-

cesen for en model som den danske tilskrives, at staten overhovedet ikke

blander sig i rammerne for overenskomsterne eller i håndhævelsen heraf, så-

ledes at parterne har det fulde ansvar herfor.

Artikel 4, stk. 2, læst sammen med betragtning 19, indebærer, at rammer til

fremme af kollektive forhandlinger skal ske ved lov eller trepartsaftale. Denne

konstatering står dog tilsyneladende i modsætning til direktivforslagets artikel

13, hvorefter det kan overlades til arbejdsmarkedets parter at gennemføre di-

rektivet.

Efter forslagets artikel 11, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at arbejdsta-

gere har adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og en ret til genoprejs-

ning, herunder til passende kompensation, i tilfælde af krænkelser af deres

Side 2 | 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: Udtalelse fra BEU til EUU om Kommissionens forslag om mindsteløn i EU - KOM (KOM(2020)682)

rettigheder i forbindelse med lovbestemte mindstelønninger eller beskyttelse

af mindstelønninger gennem kollektive overenskomster, uden at dette berø-

rer særlige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til relevante kollek-

tive overenskomster. Endvidere skal medlemsstaterne efter stk. 2 sikre, at ar-

bejdstagerne beskyttes mod ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side og

eventuelle negative følger af en klage, der er indgivet til arbejdsgiveren, eller

af procedurer, der indledes med det formål at sikre overholdelse af de ret-

tigheder, der er forbundet med lovbestemte mindstelønninger eller beskyt-

telse af mindstelønninger gennem kollektive overenskomster.

Det er uklart, om en arbejdstager i et land uden lovbestemt mindsteløn har

mulighed for at håndhæve en mindsteløn i en kollektiv overenskomst, selv

om arbejdstageren ikke er omfattet af overenskomsten, fordi vedkommende

er ansat på en arbejdsplads uden overenskomst. Direktivforslaget er derfor

på dette punkt ikke i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet sikring

af løn ved kollektiv overenskomst fungerer mest effektivt, når arbejdsmarke-

dets parter selv er ansvarlig for håndhævelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at det

i artikel 11, stk. 1, står, at bestemmelsen ikke berører håndhævelsesmeka-

nismer i kollektive overenskomster, idet bestemmelsen kan forstås som ad-

gang til at gå til domstolene parallelt med overenskomsternes egne konflikt-

løsningsmekanismer.

Bestemmelsen om straf i artikel 12 kan også føre til, at der skal idømmes

straf i en situation, hvor man ellers ville løse det ved mægling og forlig.

Samlet set finder et flertal i Beskæftigelsesudvalget flertal, at forslaget ikke

overholder nærhedsprincippet.

Med venlig hilsen

Bjarne Laustsen

Formand for Beskæftigelsesudvalget

Side 3 | 3