BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Inspirationshæfte

Unge og fritidsjob

Indsats i kommunale ungeenheder

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Fritidsjob styrker unge

Formålet med den kommunale ungeindsats over for unge fra 13 til 17 år, der er

i målgruppen for et fritidsjob, er at sikre, at færre unge ender på offentlig hjælp

efter skolen.

Fritidsjob har positive effekter for unge både på kort og lang sigt. Ud over lønnen,

oplever de unge, at fritidsjob giver dem kompetencer, erfaringer og selvtillid, der

styrker dem i fremtidig uddannelse og job. Særligt unge i udsatte boligområder står

med et fritidsjob bedre rustet til at bryde en negativ social arv, undgå kriminalitet

og komme godt i gang på det danske arbejdsmarked.

Denne pjece er udarbejdet til fagprofessionelle, der arbejder i den kommunale

ungeindsats, men kan bruges af alle, der arbejder med at hjælpe unge i gang med

fritidsjob. En indsats for at få flere unge i fritidsjobs er en god investering, der kan

reducere andelen af unge, der ender på offentlig hjælp.

Pjecen bygger på erfaringer fra 13 projekter støttet af puljen ’Fritidsjob til unge i

udsatte boligområder’, hvor kommunale ungeenheder, boligsociale indsatser og

foreninger har ansat fritidsjobambassadører til at hjælpe unge i lokalområdet med

at få og fastholde fritidsjob. Hæftet bygger på erfaringerne med en fritidsambas-

sadør i perioden 2015-2019, men pointerne kan anvendes i andre organisatioriske

modeller for arbejdet med fritidsjobs for unge.

I pjecen kan du læse om:

Vidtrækkende effekter ved unges fritidsjob

Fritidsjobambassadørens kompetencer

Når du arbejder med unge

Fritidsjobsambassadørens opgaver i forhold til virksomhederne

Regler om unges fritidsjob

Fire gode eksempler

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Vidtrækkende effekter

ved unges fritidsjob

Fritidsjob har en positiv effekt for både den unge og samfundet. Der er gode

argumenter for at støtte unge i at have et fritidsjob.

En række undersøgelser gennem de seneste 10 år peger entydigt på, at fritidsjob har positive effekter for

den unge. Ikke mindst for unge, der er opvokset i socialt udsatte boligområder og/eller har flygtninge-

eller indvandrerbaggrund. Unge, som har fritidsjob, når de er under 18 år:

– har 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i job, når de er 25-29 år

– er mere motiverede for at gå i gang med en uddannelse og har større tro på, at de kan klare

sig godt i uddannelsessystemet

Læs mere:

Fra fritid til job. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres

beskæftigelses- og uddannelsessituation. Rambøll 2009

– har 20-30 % lavere risiko for at have modtaget en fængselsdom som 25-årig

Læs mere:

Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfundet.

Den Sociale Kapitalfond 2017

– kommer med større sandsynlighed i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen

Læs mere:

Fritidsjob for fremtiden. En undersøgelse af effekten af tidlige erhvervserfaringer

på uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet blandt unge. Foreningen Nydansker 2013

– kommer med større sandsynlighed i gang med en uddannelse. Sandsynligheden øges især

for de unge, hvis forældre har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere:

Godt på vej - Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder.

Center for Boligsocial Udvikling 2012

Unge oplever, at indtægten fra fritidsjobbet betyder større økonomisk uafhængighed og indsigt i at for-

valte deres egen økonomi. Men det handler ikke kun om penge. De unge er stolte over at kunne varetage

et arbejde, og når de får ros og anerkendelse for deres præstation i fritidsjobbet, vokser deres selvtillid

og tro på egne evner. Dermed er der større chance for at lykkedes i forhold til senere uddannelse og job.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Fritidsjobambassadørens

kompetencer

En fritidsjobambassadør kan fx være en vejleder fra den kommunale ungeindsats,

der kan stå for en tværfaglig indsats. Fritidsjobambassadøren er en nøgleperson i

forhold til at få den unge i et fritidsjob.

Ambassadøren vejleder, coacher og underviser de unge – og deres forældre – ved at

– Møde de unge i øjenhøjde og være synlig og tilgængelig for de unge – fx på skoler

og i boligområdet - og kan kommunikere via de sociale medier

– Være lydhør over for de unges ønsker, men kan også stille krav og sætte grænser

– fx for, hvad de unge kan få hjælp til, og hvad de selv skal klare

– Have øje for de unges ressourcer – også når de unge ikke selv har – og kan hjælpe

dem med at lave gode CV’er og ansøgninger

– Kunne stå for workshops eller jobcaféer, som klæder de unge på til at finde og pas-

se et fritidsjob – evt. i samarbejde med folkeskoler eller ungdomsklubber

– Indrage de unges forældre, så de støtter deres unge bedst muligt i fritidsjobbet, og

kan tackle bekymrede forældre, som fx frygter, at et fritidsjob vil gå ud over den

unges skolegang

Ambassadøren kender det lokale arbejdsmarked og kan skabe åbninger for de

unge i forhold til virksomhederne ved at

– Kunne kommunikere med virksomhedernes personaleansvarlige

– Være hjemme i de formelle regler på arbejdsmarkedet – særligt for unge i fritidsjob –

og de uskrevne regler og normer på danske arbejdspladser

– Lave gode match mellem unge og virksomheder og have indsigt i virksomhedernes

muligheder og behov

– Stå klar, hvis tingene ikke går som forventet – og samtidig lade den unge og virk-

somheden have æren, når fritidsjobbet går godt

Ambassadøren skaber et lokalt netværk omkring fritidsjobindsatsen ved at

– Indgå i og udbygge samarbejdsrelationer, som skaber synergi for fritidsjobindsat-

sen. Fx med folkeskoler, ungdomsklubber, boligsociale indsatser, virksomheder og

den kommunale ungeindsats.

– Være parat til at blive et ’kendt ansigt’ blandt de unge og samarbejdspartnerne og

kan engagere og motivere alle til at være aktive i indsatsen for fritidsjob.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Når du arbejder

med unge

Ambassadøren hjælper de unge med at blive klar til et fritidsjob, og hjælper med at

finde jobåbninger. De kan også hjælpe forældre i at kunne bakke op om fritidsjobbet.

Nogle unge – og deres forældre – kan have forventninger om, at ambassadørerne har

fritidsjob ’på hylden’, som de unge kan vælge mellem. Men selve jobsøgningsproces-

sen med at afklare egne kompetencer, overholde aftaler med ambassadøren og gå til

jobsamtale, er med til at forberede de unge på den virkelighed, de møder i fritidsjobbet.

Hvis de unge selv har været aktive i at finde deres fritidsjob, øges sandsynligheden for:

– At jobbet holder i længden, fordi den unge har oplevet, at job ikke kommer af sig selv

– At den unge vokser i processen og er forberedt på de krav og forventninger, de vil

møde i fritidsjobbet

– At ambassadøren bruger sine ressourcer på de unge, som reelt er interesserede i

fritidsjob.

Forældresamarbejdet

Forældrenes støtte er en stor hjælp for unge i fritidsjob. Men ikke alle forældre ved, hvad der skal til for

at bakke de unge op. I nogle familier har de unge allerede travlt med fx at passe mindre søskende. Nogle

forældre kan være bekymrede for, at fritidsjobbet får den unge til at forsømme skolearbejdet. Derfor har

ambassadørerne også en opgave med at klæde forældrene på til at støtte deres børn.

– Få taletid på forældremøder eller beboermøder eller invitér forældrene til møde – evt. i samarbejde

med lokale foreninger og med tilbud om fællesspisning, børnepasning og tolkebistand.

– Præsentér indsatsen og afstem forventninger til, hvilke fritidsjob de unge typisk vil få og gevinsten ved

fritidsjob – herunder at det styrker sandsynligheden for, at de unge klarer sig godt i uddannelsessystemet.

– Giv konkrete informationer og råd til, hvordan forældrene kan støtte deres unge.

– Giv plads til spørgsmål og tag hånd om forældrenes evt. bekymringer.

Forældrene støtter de unge ved bl.a.:

– At underskrive ansættelseskontrakter og hjælpe med at oprette bankkonto, når den unge er under 18 år

– At hjælpe den unge med at passe mødetider og aftaler – og sikre at familiens planer tager højde for

den unges arbejdstider

– At rose og anerkende de unges indsats i fritidsjobbet.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Hvad har de unge brug for hjælp til?

De unge har brug for en hel del hjælp. Både til jobsøgningen, men også til at tackle

de udfordringer, de møder i fritidsjobbet og privat, for at sikre, at tilsyneladende

små ting ikke får dem til at opgive fritidsjobbet.

Der vil være forskel på, hvilken hjælp de unge har brug for:

– Nogle af de unge har mest brug for, at en voksen kigger deres CV og jobansøgning

igennem. Derefter kan de selv finde fritidsjob

– Andre er usikre på, om de overhovedet har noget at tilbyde en arbejdsgiver og har

brug for individuelle samtaler med ambassadøren om, hvad de er gode til og hvordan

de kan beskrive det – både mundtligt og på papir

– Atter andre har brug for en oplæring i, hvad det overhovedet vil sige at have et fritids-

job, og håndholdt hjælp til at finde og blive i fritidsjobbet.

Ambassadøren skal kunne dosere indsatsen efter de unges individuelle behov og træde

et skridt tilbage, når de unge kan selv, men også gribe ind, hvis tingene ikke går som

de skal.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Redskaber til jobsøgning

Jobsøgning kan både være en individuel og en social aktivitet. Det er væsentlig at

have tilbud, der matcher de unges forskellige behov og samtidig skaber et fælle-

skab omkring jobsøgningen afhængigt af den unges behov.

Fælles indsats, evt. som temadag

i folkeskole eller forløb på ung-

domsskole

– Undervisning i at lave CV og jobansøgning

– Træning i jobsamtale

– Virksomhedernes forventninger og sociale

spilleregler på arbejdspladsen – fx ved

at invitere en arbejdsgiver eller en ung i

fritidsjob ind

– Sikkerhed og arbejdsmiljø

– Regler for fritidsjob

– Hvor ledige fritidsjobs typisk bliver slået

op, fx på sociale medier, lokalaviser og i

butikker

Individuel indsats

– Samtaler om den unges kompetencer og

jobønsker

– Sparring om CV og ansøgning

– Strategi for jobsøgning – hvad gør den

unge selv, hvad gør ambassadøren

– Finde konkret jobåbning til den unge

– Træne konkret jobsamtale og tage med til

den første jobsamtale

– Hjælpe med at få arbejdskontrakt og

aftale om oplæring i jobbet på plads

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

De vigtigste redskaber til de unges jobsøgning er:

–

Realitetstjek

af den unges forventninger – en del unge har for høje forventninger til,

hvilke job de kan få. Eller forventer ikke, at virksomhederne ikke vil ansætte unge fra

udsatte boligområder

–

Et godt CV

– det styrker de unges selvtillid at få sat ord på egne jobønsker og person-

lige kompetencer og de bliver bevidste om, at de har ressourcer, som en arbejdsgiver

vil betale dem løn for

–

En strategi for jobsøgning

– fordeling af opgaver, som den unge selv kan og opgaver,

ambassadøren skal hjælpe med

–

Træning i jobsamtale

– fx ved rollespil, så den unge får træning i præsentere sig selv.

Formidling af ambassadørens egne oplevelser kan hjælpe den unge til at forstå, at det

er normalt med sommerfugle i maven inden en samtale

–

Viden

om spillereglerne på arbejdsmarkedet. Fx:

– Hvordan er jeg en god kollega/medarbejder?

– Hvorfor er det vigtigt at overholde mødetider og aftaler?

– Hvad er en god omgangstone – til kunder, kolleger, arbejdsgiver?

– Hvordan melder jeg mig syg?

– Hvad gør jeg, hvis jeg kommer for sent?

– Hvad gør jeg, hvis der er noget, jeg ikke forstår?

For unge over 15 år gælder, at ungedatabasen automatisk indsamler informationer om

de unges indkomst, også fra fritidsjob. Denne information kan være med til at give et

afsæt til at drøfte den unges fremtidige uddannelses- og jobønsker, der kan noteres i og

arbejdes videre med i uddannelsesplanen.

Hent inspiration og værktøjer

www.jobhaj.com

Online værktøj med bl.a. skabelon og vejledning til CV og ansøgning til fritidsjob.

www.ungmedjob.dk

Hjemmeside henvendt til både unge, forældre og virksomheder om arbejdsmiljø mv.

Indeholder div. undervisningsmateriale

www.ungarbejde.dk

Jobportal for unge

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Brug lokalsamfundet

Information om fritidsjobindsatsen har et bredt sigte og retter sig mod såvel

samarbejdspartnere som de unge og deres forældre samt virksomheder og

private, der har brug for en hjælpende hånd til fx havearbejde, børnepasning eller

hundeluftning.

Målet:

at få fritidsjobindsaten ’på landkortet’ i lokalsamfundet og åbne døre for henven-

delser fra ambassadøren. Konkret ved at fortælle om projektet i lokalpressen, beboer-

blade og digitale platforme for beboere og virksomheder i et område eller på en vej, på

forældreintra, projektejers websider, ved at få taletid på beboermøder, uddele materialer

ved sociale arrangementer i boligområdet mv.

Indholdet:

informationer om gevinsten ved at få unge i fritidsjob – for den unge selv, for

virksomheden og for lokalsamfundet. Evt. konkrete eksempler på unge i fritidsjob og

virksomheder, der har unge i fritidsjob samt præsentation af ambassadøren.

Information i flere tempi:

Først generel info om projektet og gevinster ved fritidsjob,

senere løbende konkrete eksempler på unge i fritidsjob og projektets resultater

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Når du arbejder med

virksomhederne

Det er vigtigt at etablere en god kontakt til virksomhederne. Bl.a. ved at forstå deres

behov og også forberede virksomhederne på, hvad de særligt skal være opmærk-

somme på i forhold til at etablere fritidsjob for unge.

– Konkret kan ambassadøren opbygge tætte relationer til et begrænset antal virk-

somheder, som løbende ansætter unge i fritidsjob. Også med plads til unge, der har

behov for en håndholdt indsats. Få evt. sparring fra jobcentrets virksomhedskonsu-

lenter til at finde frem til de rummelige virksomheder.

– Spørge ind til virksomhedens behov for arbejdskraft, forventninger til medarbejdere,

omgangstone mv. for at få et godt grundlag til at skabe et godt match

– Koordinere kontakten til virksomheder, hvis der er mere end én ambassadør, så virk-

somhederne oplever at have én kontaktperson i fritidsjobindsatsen.

– Informere bredt om fritidsjobindsatsen i lokale virksomhedsnetværk som fx sponsor-

netværk, Rotary eller lignende

– Inviter personaleansvarlige fra virksomheder med mange fritidsjob til at komme på

fælles arrangementer for de unge for at fortælle om, hvad der skal til for at få et

fritidsjob.

Hvilke typer virksomheder

Mulighederne for fritidsjob findes primært

inden for dagligvarebutikker, servicestationer

og restauranter.

Det er virksomheder, der har ofte allerede har

erfaringer med unge i fritidsjob, hvor arbejds-

opgaverne passer til de unges kompetencer

og arbejdstider og lever op til reglerne om,

hvilke arbejdsopgaver unge må løse.

Ofte er det vigtigt, at fritidsjobbene er i nær-

heden af den unges bopæl eller skole.

Hvad er de typiske arbejdsopgaver

– Omdeling af reklamer

– Rengøring

– Opvask, servering og afrydning på caféer

og restauranter

– Lager- og pakkearbejde

– Flaskesortering

– Opfyldning, prismærkning og ekspedition

af kunder i kiosker og dagligvarebutikker

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Afstem forventninger

Mange virksomheder ser positivt på at ansætte unge i fritidsjob, fordi det giver

dem lejlighed til at tage et socialt ansvar, samtidig med at de får løst opgaver.

Virksomhederne forventer først og fremmest, at de unge er motiverede for et

fritidsjob og lever op til aftaler om mødetider og løsning af opgaverne. I dialogen

med virksomhederne om de unge kandidater til fritidsjob er det er vigtigt at am-

bassadøren

– kan beskrive de unges ressourcer og kompetencer i sammenhæng med virksomhe-

dens behov

– er åben om, hvilke udfordringer den unge eventuelt tumler med og kan rådgive om,

hvordan virksomheden kan tackle dette, så det ikke går ud over fritidsjobbet

– har den unges CV’er med, så det bliver mere konkret, hvad en ung vil kunne bidrage

med på virksomheden.

Godt fra start

En god start i fritidsjobbet styrker jobbets holdbarhed. Det er vigtigt, den unge

bliver godt modtaget af kollegerne, bliver inddraget i det kollegiale fællesskab og

får en god oplæring, så de oplever, at de gør en positiv forskel og har opbakning

fra kollegerne.

– Aftal evt. en følordning med en anden ung, som i forvejen er i fritidsjob i virksomhe-

den. Ung til ung virker godt ift. at lære om sociale spilleregler på arbejdspladsen.

– Følg op efter aftale med arbejdsgiver og den unge. Fx efter et par uger.

– Tilbyd evt. at arbejdsgiver kan kontakte ambassadøren, hvis der opstår problemer,

som den unge og arbejdsgiver ikke selv kan løse.

– Motivér den unge til at stille spørgsmål til kolleger eller arbejdsgiver, hvis der er no-

get, han eller hun ikke forstår. At stille spørgsmål er den unges bedste værktøj til at

tage ansvar og tackle vanskelige situationer.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Regler om unges

fritidsjob

Reglerne for unges fritidsjob skal sikre, at de unge ikke kommer til skade eller

arbejder så meget, at de forsømmer skolegangen. Og det er derfor vigtigt, at fritids-

jobambassadøren kender reglerne og kan rådgive herom.

Hvor mange timer må de unge arbejde i fritidsjobbet?

– Som udgangspunkt må børn under 13 år ikke arbejde i fritidsjob

– Unge under 15 år, som går i skole, må højst arbejde 2 timer dagligt på skoledage

og 7 timer dagligt i weekenden

– Unge mellem 15 og 17 år, som ikke har afsluttet 9. klasse, må højst arbejde 2 timer

på skoledage og 8 timer dagligt i weekenden.

Hvilke opgaver må de unge løse?

13-14-årige unge og unge, som endnu ikke har

afsluttet 9. klasse, må udføre lettere arbejde som fx

– gå med aviser og reklamer

– lettere rengøring, oprydning og borddækning

– modtage, prismærke og pakke varer i butik eller lager

– babysitter

Unge, som er 15-17 år og har afsluttet 9. klasse må udføre flere forskellige arbejds-

opgaver, fx sidde i kassen i supermarkeder og arbejde med maskiner, som ikke er

farlige, fx flaskeautomater og opvaskemaskiner.

Hvad må de unge ikke arbejde med?

Unge under 18 år må ikke

– arbejde efter kl. 20 og før kl. 06

– arbejde med eller i nærheden af farlige ting, som fx store maskiner og giftige stoffer

– løfte ting, der vejer mere end 12 kg

– arbejde alene eller i lokaler, hvor der serveres alkohol. Dvs. der skal være en voksen

til stede, som den unge kan spørge om hjælp og som fører tilsyn.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgivers ansvar?

Ud over at overholde de almindelige arbejdsmiljøregler, skal

arbejdsgiver bl.a.

– give den unge en grundig oplæring

– sørge for, at det nødvendige sikkerhedsudstyr er til rådighed

– sørge for, at der er en voksen til stede, som den unge kan spørge om hjælp

– lave en ansættelseskontrakt, når den unge har været ansat i mere end en måned og

arbejder mere end 8 timer om ugen.

Læs mere

borger.dk

www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Fritidsjob

Links til love og regler om fritidsjob, herunder skat.

www.jobpatruljen.dk

Fagbevægelsens webside om fritidsjob, herunder regler for arbejdstid og lønramme

for en række brancher.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Fire gode eksempler

Godt at tjene og styre egne penge

Ibrahim er 15 år og har to fritidsjob, som han er meget glad for: et piccolojob i en tele-

marketings-virksomhed og et rengøringsjob i en anden virksomhed. Især synes han,

det er fedt at tjene og styre sine egne penge, i stedet for at få lommepenge af sine

forældre.

Han fik jobbet som piccolo via fritidsjobambassadøren i et lokalt projekt. I starten ville

han bare have et job – ligegyldigt hvilket. Men fritidsjobambassadøren hjalp ham med

at spore sig ind på, hvilke job der interesserede ham, og hvad han var god til. Han fik

også hjælp til at lave CV og ansøgning. Rengøringsjobbet fik han via sit eget netværk i

den moske, hans familie kommer i.

Han synes, han har lært meget af sine fritidsjob. Ud over at lære at gøre ordentligt

rent, har han også lært at arbejde selvstændigt, og han føler sig godt tilpas på sit

arbejde.

Han går i 9. klasse og har tænkt sig at tage en EUX-uddannelse. Han kunne godt

tænke sig at blive konditor eller maskiningeniør. Selvom hans fritidsjob ikke har nogen

direkte forbindelse til hans ønskejob, mener han, at han godt kan bruge sine erfaringer

fremover. Bl.a. fordi han har prøvet at være på forskellige arbejdspladser, og fordi han

regner med, at han vil få gode anbefalinger fra sine fritidsjob, når han engang skal

søge andre job.

En fordel at få joberfaring samtidig

med uddannelse

Omar er 17 år og går i 1. g på et handelsgymnasie. Da han gik i 9. klasse, tænkte han,

at det måske ville være en fordel for ham senere, hvis han fik joberfaring nu i stedet

for at blive kastet helt uforberedt ud i det, når han engang blev færdig med en uddan-

nelse.

Han spurgte sin uddannelsesvejleder og fik gennem ham kontakt til en fritidsjobam-

bassadør, som hjalp ham med at finde et fritidsjob i et byggemarked. Han var glad for

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

det, men blev opsagt, fordi byggemarkedet ikke mere ønskede at have ungarbejdere.

Da fritidsjobambassadøren hørte, at han havde mistet jobbet i byggemarkedet, fore-

slog hun ham at søge job hos McDonalds, hvor han nu har arbejdet i 10 måneder.

På arbejde har han mange gode venner – både nye og gamle. Han er siden sin an-

sættelse steget i graderne flere gange og har lært, at det er ok at kommandere med

de medarbejdere, man har ansvaret for, selvom det er ens venner, eller de er ældre

end en selv. Omar føler et ansvar for at vise ambassadøren, at det var rigtigt af hende

at anbefale ham til jobbet. Og han er stolt af, at McDonalds har sagt til ham, at de er

glade for at have ham.

Han har vidst siden 8. klasse, at han gerne vil være finansøkonom eller bankrådgiver

og vil i løbet af 2. g undersøge, hvilken af uddannelserne, der passer ham bedst.

Egen økonomi og social kontakt

Nicklas er 16 år gammel og arbejder i Netto. Efter 9. klasse begyndte han på HHX,

men stoppede, fordi han var skoletræt og hellere ville arbejde. Men det var svært at

komme i gang med at søge job, for han vidste ikke, hvordan han skulle gribe det an.

Han brugte meget af sin tid på at spille, der kom konflikter mellem ham og hans mor,

og han trak sig ind i sig selv. Hans uddannelsesvejleder kontaktede ham og ville vide,

hvad han lavede: Nicklas sagde, at de ikke skulle bekymre sig, for han havde styr på

det, selvom han ikke havde det.

Så fik han kontakt med fritidsjob-ambassadøren og fik fortalt hende, at han ikke vid-

ste, hvad han skulle gøre. Hun viste Nicklas jobportaler med ledige stillinger og for-

talte om forskellen på de forskellige jobs, og at mange unge godt kan lide at arbejde i

supermarkeder.

Nicklas fandt job i Netto. Her arbejder han mindst 18 timer om ugen og bliver nogle

gange spurgt, om han vil blive lidt længere. Han sidder tit i kassen. Han har ADHD, så

for ham handler det meget om udholdenhed. Han skal holde fokus, og sørge for ikke

at blive træt, for han skal huske at hilse pænt på kunderne og spørge, om de vil have

kvitteringen med. Han er blevet oplært af sine kollegaer, der har fortalt om, hvordan

han kan møde kunderne, og hvad han kan gøre, hvis de er sure eller fulde. Kolleger-

ne er alle sammen søde, og han kan også godt lide sin chef. Han er rigtig glad for sit

arbejde. Det giver ham en fin løn, menneskelig kontakt og noget at stå op til.

Næste år ser han sig selv i gang med STX. Han kan godt lide viden om kroppen, så det

er nok den vej, han gerne vil, når han læser videre. Og arbejdet i Netto kan han godt

forestille sig at beholde, mens han går på gymnasiet.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren

Fritidsjob styrker selvtilliden

Nicole er 16 år og går i 9. klasse. Hun har fritidsjob i den lokale sportsklub, hvor der

også kan afholdes private fester. Hun hjælper med at rydde af og vaske op ved arran-

gementerne.

Det er Nicoles første fritidsjob. Hun havde længe tænkt på, at hun gerne ville have et

fritidsjob, for hun ville gerne lære at tjene sine egne penge. Men hun vidste ikke rigtigt,

hvordan eller hvor hun skulle søge. Hun gik med på et hold med andre fra sin klasse

i et lokalt fritidsjobprojekt, fordi hun håbede, hun kunne få hjælp dér. De hørte om

fritidsjob og snakkede om ansøgninger. Det var hyggeligt at møde andre unge, som

også søgte job. Nu er de mange fra klassen, der er har fundet et job.

Da hun først hørte om jobbet i sportsklubben, var hun ikke særlig interesseret. Opvask

og oprydning lød kedeligt. Men da hun prøvede det, kunne hun alligevel godt lide det.

Det betyder meget, at kollegerne er rigtig søde. Hun kan også godt lide, at hun ikke

ved på forhånd præcis, hvad hun skal lave, for når hun prøver nye ting, finder hun ud

at, at hun kan meget mere, end hun troede.

Ud over lønnen, synes Nicole, der er andre gevinster ved jobbet. For eksempel får

man ros, når nogen synes, at de har fået god service, og så kan man klappe sig selv

på skulderen, fordi man har gjort noget, der kan hjælpe andre. Hun synes, at jobbet

styrker hende på en helt anden måde, end hvis hun fx får gode karakterer i skolen eller

klarer sig godt i sport. Det mener hun, at hun kan bruge, når hun på et tidspunkt selv

skal ud og arbejde.

Nicole vil rigtig gerne fortsætte med jobbet mens hun tager 10. klasse. Derefter vil hun

have en uddannelse og lave noget med mennesker. Hun har et råd til arbejdsgivere:

Vær tålmodig og døm ikke en ung alene på førstehåndsindtrykket. For man er måske

lidt nervøs og ikke så god, fordi man ikke har prøvet det før.

Unge og fritidsjob

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om evaluering af satspuljeprojektet Fritidsjob-ambassadører til unge fra udsatte boligområder, fra beskæftigelsesministeren