Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 91
Offentligt
2300058_0001.png
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet
- Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Afrapportering fra Arbejdsmiljørådets
arbejdsgruppe om nanomaterialer og arbejdsmiljø
Maj 2015
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
Indledning
Virksomheders brug af nanomaterialer er i udvikling både internationalt og herhjemme. Der er et stort
udviklings- og vækstpotentiale i forhold til nye produkter baseret på de særlige egenskaber, som
nanomaterialer kan have. Det øger også forekomsten af nanomaterialer på danske arbejdspladser, hvilket
kræver mere opmærksomhed på arbejdsmiljøet. Det skyldes at nanomaterialers særlige egenskaber, set i
forhold til større partikler, ikke kun giver grobund for udvikling og vækst, men også kan være forbundet med
negative helbredsmæssige konsekvenser.
Nanomaterialer
Nano
er en størrelsesbetegnelse, og en nanometer er en milliontedel af en millimeter. Nanomaterialer er
betegnelsen for materialer, der er mindre end 100 nanometer i mindst 1 dimension. Nanomaterialer kan
forekomme naturligt, opstå ved fx en produktions- eller forbrændingsproces eller de kan fremstilles med en
særlig anvendelse for øje. Nanomaterialers størrelse og overflade har stor betydning, fordi stoffer i
nanostørrelse kan have særlige egenskaber. Men de særlige egenskaber kan også have uønskede
helbredsmæssige effekter.
I Danmark fremstilles nanomaterialer indtil videre kun i et begrænset omfang. Derimod anvendes
importerede nanomaterialer inden for mange forskellige brancher. Det vurderes, at både produktionen og
anvendelsen af nanomaterialer er stigende, men den faktiske forekomst kendes ikke.
Nanomaterialer og arbejdsmiljø
De seneste års forskning inden for nanosikkerhed har givet belæg for, at nanomaterialer kan have
sundhedsskadelig effekt ved erhvervsmæssig eksponering. Særligt indånding af nanomaterialer kan udgøre
en helbredsrisiko. Det skyldes hovedsageligt, at nanomaterialer deponeres dybt nede i lungerne ved
indånding og kun fjernes meget langsomt, hvilket giver en langvarig lungeeksponering. Ifølge NFA viser
dyrestudier, at udsættelse for nanomaterialer i doser, der svarer til gældende specifikke grænseværdier
udgør en helbredsrisiko.
I arbejdsmiljøsammenhæng betyder nanomaterialers særlige egenskaber, at der nødvendigvis må tages
særlige hensyn. Det gælder i det forebyggende arbejde, i håndteringen af nanomaterialer og i brugen af
værnemidler. En række kendte forebyggelsesstrategier og sikkerhedsforanstaltninger vil ofte være
anvendelige til håndtering af de risici, der er forbundet med anvendelsen af nanomaterialer. Men det er en
forudsætning, at forebyggelsesstrategierne og sikkerhedsforanstaltningerne bruges, og at de anvendes
korrekt.
Derfor er det afgørende, at der findes tilstrækkelig information til arbejdspladserne om nanomaterialer. Det
kan være information om, hvorvidt et givent produkt indeholder nanomaterialer og oplysninger om produktets
egenskaber. Det kan også være oplysninger om helbredsrisici og om vejledning i sikker håndtering. Denne
information til arbejdspladserne er i dag mangelfuld, fordi der endnu ikke stilles tilstrækkelige og entydige
krav til registrering og til den information, der følger nanomaterialer fra producent til bruger.
Manglende information kan være en barriere for, at danske virksomheder forholder sig aktivt til anvendelsen
af nanomaterialer. Det kan skabe usikkerhed om, hvorvidt arbejdspladsen har foretaget tilstrækkelige tiltag
ud fra et sikkerheds- og sundhedsperspektiv, og det giver risiko for alvorlige helbredsmæssige følger.
Manglende information kan også være årsag til, at der opstår tvivl om og hvordan, man som virksomhed
overholder gældende lovgivning. Herudover vil en øget informationsstrøm medvirke til at sikre, at
arbejdsmiljøinvesteringer er fremtidssikrede således, at man er på forkant i forhold til eksisterende og
kommende dansk og international regulering. Sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet når
virksomheder anvender og udvikler det potentiale, der er ved nanomaterialer, vil alt andet lige øge Danmarks
konkurrenceevne.
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe om nanomaterialer og arbejdsmiljø
Denne afrapportering er udarbejdet af Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe om nanomaterialer og arbejdsmiljø,
der blev nedsat af Arbejdsmiljørådet i november 2014. Afrapporteringen er struktureret ud fra de opgaver,
som er beskrevet i kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde, og udgør Arbejdsmiljørådets samlede
anbefalinger om teknisk fremstillede nanomaterialer og arbejdsmiljø til beskæftigelsesministeren.
Til afrapporteringen er der tilknyttet følgende bilag:
Bilag 1 - Arbejdsgruppens kommissorium og arbejde
Bilag 2 - Litteraturliste
Bilag 3 - Liste over registrerede nanomaterialer i Frankrig
I denne afrapportering præsenteres en række anbefalinger, hvor der konkret peges på, hvem der forventes
at udføre eller igangsætte initiativerne. I visse anbefalinger opfordres beskæftigelsesministeren til at
iværksætte initiativer. De enkelte initiativer bør koordineres i et samarbejde mellem relevante aktører
således, at initiativerne bedst muligt supplerer hinanden.
Arbejdsmiljørådets anbefalinger til beskæftigelsesministeren om nanomaterialer og arbejdsmiljø findes på
Arbejdsmiljørådets hjemmeside:
www.amr.dk/nano
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0004.png
Opgave 1 i kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde:
Identificering af teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet der er særligt sundhedsskadelige, og
hvor de anvendes
Indledning
Nano
er en størrelsesbetegnelse, og en nanometer (nm) er en milliontedel af en millimeter. Et
nanomateriale er et fast stof, hvor mindst 50% af partiklerne i hvilken som helst fysisk form har en
antalsmæssig størrelsesfordeling mellem 1 og 100 nm i mindst en dimension. Nanomaterialer kan
både være teknisk fremstillede, de kan forekomme naturligt eller opstå utilsigtet, fx ved forbrænding
eller være et processkabt biprodukt. Nanomaterialer kan optræde både i ubundet tilstand eller som et
aggregat eller som et agglomerat. Nanomaterialer har længe været en del af produktionsprocesser
og dermed arbejdsmiljøet og er det stadig.
Men nu er der kommet nye typer af teknisk fremstillede nanomaterialer til og med dem nye anvendelser.
Teknisk fremstillede nanomaterialer
er betegnelsen for materialer, der via en forarbejdnings- eller
fremstillingsproces medfører materialer i nanostørrelse, og som kan give materialet særlige egenskaber.
Nanomaterialer kan have form af partikler, fibre, rør, dråber, flager, tråde mv., eller det kan være
nanostrukturerede materialer.
I overensstemmelse med kommissoriet for den arbejdsgruppe under Arbejdsmiljørådet, der har
udarbejdet nærværende afrapportering, omhandler afrapporteringen og herunder anbefalingerne
teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Dette er også gældende for de steder, hvor der
for læsevenlighedens skyld er anvendt betegnelsen
nanomaterialer.
Arbejdsgruppens analyse og vurderinger
Toksikologiske
aspekter af
nanomaterialer i
arbejdsmiljøet
De seneste års forskning inden for nanosikkerhed har sandsynliggjort, at
nanomaterialer i arbejdsmiljøet kan udgøre en helbredsrisiko både hvad angår risiko
for eksponering og farligheden af nanomaterialer.
Erstatter man almindelige kemikalier med det tilsvarende kemikalie på nanoform, er
der stor risiko for øget eksponering. Forskning fra NFA har vist, at visse typer
nanomaterialer støver ca. 300 gange mere end tilsvarende større partikler, og at
små partikler bliver længere tid i luften.
Indånding af nanomaterialer er farligere end indånding af større kemiske stoffer med
samme kemiske sammensætning. Det skyldes, at små partikler trænger længere
ned i lungerne, og bliver der i længere tid. Det betyder, at små partikler skader
lungerne mere end større partikler, fordi de sætter gang i kroppens
forsvarssystemer, og derved øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kræft, KOL og
astma.
Nanomaterialer, der
kan være
sundhedsskadelige i
arbejdsmiljøet
NFA vurderer, at der på nuværende tidspunkt er forskningsmæssig konsensus om,
at nanomaterialer er sundhedsskadelige og kan udgøre en helbredsrisiko ved
erhvervsmæssig eksponering ved gældende grænseværdier. Vurderingen er, at der
foreligger tilstrækkelig evidens til, at man ville kunne fastlægge en grænseværdi for
visse specifikke nanomaterialer. Disse stoffer er nærmere beskrevet i besvarelsen
af opgave 5.
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0005.png
Nanomaterialer, hvor
der er bekymring for
helbredseffekten
Hertil kommer en række andre nanomaterialer, hvor der ifølge NFA ud fra viden om
de toksikologiske virkningsmekanismer er grund til bekymring for øget risiko for
helbredsmæssige effekter. Det drejer sig om alle inerte, uopløselige nanomaterialer
og en række helt eller deltvist opløselige nanomaterialer.
Der eksisterer ikke dokumentation for samlet omfang og anvendelse af
nanomaterialer i Danmark. Dette skyldes bl.a., at der ikke er pligt til at registrere
nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Ifølge NFA er der dog på nuværende tidspunkt
grundlag for at antage, at anvendelsen af teknisk fremstillede nanomaterialer i
Danmark er stigende.
NFA vurderer, at Danmark har få egentlige producenter af nanomaterialer. Dog er
der identificeret producenter af nanomaterialer til anvendelse som katalysatorer,
kulstofnanorør i opstartsvirksomhed med henblik på opskalering og nanowire-
halvledere i solceller. Hertil kommer produktioner indenfor fødevare-, medicinal- og
enzym-området, hvor der bl.a. produceres fine molekylære pulvere i nanoskala.
Nanomaterialer har mange forskellige anvendelser og vil oftest indgå som en eller
flere materialer sammen med andre kemikalier. Danmark udmærker sig som
forbruger af nanomaterialer med mange forskellige anvendelser. Der er udbredt
brug af nanomaterialer i form af pigmenter i bl.a. maling, lak, print, plastik, tekstil og
fødevarer, fordi
hovedparten af pigmenter falder indenfor EU’s definition af
nanomaterialer. Hertil kommer for eksempel nanopartikel-biocider i tekstiler, dyne-
og pudevår og mange typer overfladebehandlinger, byggematerialer,
kompositmaterialer i dental- og sundhedssektoren. Nogle af disse anvendelser
beskrives ud fra indikationer fra europæiske undersøgelser.
Denne beskrivelse er i god overensstemmelse med resultaterne fra en tidligere
dansk undersøgelse, Vital Nano, som viste, at nanomaterialer bliver anvendt i
følgende brancher: byggeriet, laboratorier, fødevarer, kosmetik, kompositter,
tekstiler, farve og lim, print, tryk og indfarvning, pharma og medico samt katalyse.
Viden om
forekomsten i
arbejdsmiljøet er
mangelfuld
Få danske
producenter af
nanomaterialer
Anvendelse af
nanomaterialer
Arbejdspladsmålinger viser, at der forekommer eksponeringer fra nanomaterialer på
danske arbejdspladser. De observerede eksponeringsniveauer er alle under
gældende grænseværdier. NFA vurderer, at der er tale om høje eksponeringer, når
der i vurdering af målingerne tages højde for nanomaterialers toksikologiske effekter
og farlighed.
Forekomsten i
Danmark bør kendes
I bl.a. Norge, Tyskland og Frankrig eksisterer registrering og dermed dokumentation
for forekomsten af anvendte nanomaterialer. Ifølge NFA anses det for sandsynligt,
at de nanomaterialer, der er registreret i Frankrig, også anvendes i Danmark. Det
drejer sig om i alt 258 nanomaterialer jf. vedlagte bilag 3.
Det er væsentligt i den videre indsats på området, at forekomsten af nanomaterialer
i arbejdsmiljøet i Danmark afdækkes. Herunder bør det dokumenteres, hvor der i
arbejdsmiljømæssig sammenhæng forefindes nanomaterialer, samt hvor de
potentielt kan forefindes. Dette skal bidrage til at vurdere den samlede forekomst og
anvendelsen af nanomaterialer i arbejdsmiljøet i Danmark, herunder om der er
enkelte eller flere brancher, hvor der er særlige problemer eller udfordringer.
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0006.png
Anbefalinger
På baggrund af ovenstående analyse og vurderinger har arbejdsgruppen følgende anbefalinger til initiativer,
der kan understøtte det fortsatte danske fokus på området nanomaterialer og arbejdsmiljø. Herudover skal
initiativerne sikre viden om forekomsten af nanomaterialer i arbejdsmiljøet til brug for den samlede danske
arbejdsmiljøindsats. Arbejdsgruppen anbefaler, at:
1.
der i den samlede danske arbejdsmiljøindsats både tages højde for nanomaterialer, hvor der er
dokumenteret sundhedsskadelige effekter, og hvor der er mistanke eller usikkerhed om det.
forekomsten af nanomaterialer i arbejdsmiljøet kortlægges, herunder hvor de potentielt kan
forefindes.
Produktregisteret ’nanosikres’ således, at fremstillere, leverandører og importører ved simpel
afkrydsning skal angive, om anmeldepligtige produkter indeholder nanomaterialer omfattet af
definitionen. Det kan ske ved at justere bilag 2 i bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere,
leverandører og importører mv. af stoffer og materialer. Bilaget omhandler oplysninger til brug for
anmeldelse af stoffer og materialer. Under punkt 7: Andre oplysninger om stoffet eller materialet
kan indsættes et krav om at angive, hvorvidt produktet indeholder nanomaterialer.
Arbejdstilsynet drager mest mulig gavn af Miljøstyrelsens nanoproduktregister i forhold til
professionelle brugere og arbejdsmiljø, herunder at Arbejdstilsynet får dokumentation vedr.
nanomaterialer i arbejdsmiljøet med henblik på at styrke tilsynsindsatsen.
Arbejdstilsynet mindst hvert 3. år fremlægger en oversigt over tilgængelig viden om forekomsten af
nanomaterialer i arbejdsmiljøet i Danmark for Arbejdsmiljørådet. Arbejdsmiljørådet iværksætter på
den baggrund initiativer, der kan styrke den forebyggende indsats i forhold til nanomaterialer i
arbejdsmiljøet.
2.
3.
4.
5.
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0007.png
Opgave 2
Vurdering af informationsstrømmen om risici og forebyggelse via brugsanvisninger fra producent/leverandør
til arbejdsplads
Indledning
EU-regulering spiller en vigtig rolle i dansk regulering af kemikalier og dermed også for nanosikkerhed. EUs
kemikalielovgivning REACH, der bygger på forsigtighedsprincippet, omfatter bl.a. registrering af kemikalier
og krav om videregivelse af information og sikker håndtering af kemiske stoffer. REACH stiller endnu ikke
udtrykkelige krav til nanomaterialer, men nanomaterialer opfylder forordningernes definition af et stof og er
derfor omfattet af bestemmelserne i REACH. Det Europæiske Kemikalieagentur ECHA har udarbejdet fire
vejledninger til registreringer af nanomaterialer, herunder en specifik om nanomaterialer på arbejdspladsen.
Det er et krav, at leverandører i sikkerhedsdatabladets pkt. 9 oplyser om granulometri
(partikelstørrelsesfordeling) og overfladeareal, hvis oplysningerne er tilgængelige og relevante, når der er
tale om pulvere. For alle pulvere, der registreres i ECHA, er der krav om at oplyse om granulemetri ved
anmeldelsen. Disse oplysninger benyttes ved udarbejdelsen af sikkerhedsdatablade.
En gennemgang af udvalgte stofregistreringer af stoffer på nanoform viste i 2013 betydelige forskelle i
registreringerne og pegede på behovet for entydige krav. EU- Kommissionen har i foråret 2014 sendt forslag
til ændring af bilagene til REACH-forordningen i høring. I forslaget stilles der særskilte krav til karakterisering
og test af nanomaterialer for at tage højde for de særlige egenskaber, de kan have.
Informationsstrømmen er en betegnelse, der anvendes i REACH om den kommunikation, der foregår mellem
leverandører af et stof og
downstream-brugerne.
Informationsstrømmen skal være med til at sikre, at der
gives relevante oplysninger i leverandørkæden bl.a. for at sikre, at der ikke sker unødig eksponering.
Downstream-brugere skal på den anden side kontakte leverandøren, hvis de beskrevne anvendelsesforhold
ikke svarer til de faktiske anvendelsesforhold.
Sikkerhedsdatablade er de vigtigste værktøjer i informationsstrømmen til arbejdspladserne.
Sikkerhedsdatablade indeholder oplysninger om stoffets egenskaber, farer ved stoffet og vejledning i
håndtering, bortskaffelse og transport samt foranstaltninger ved førstehjælp, brandbekæmpelse og
eksponeringskontrol.
Ud over REACH er der også krav om sikkerhedsdatablade efter danske arbejdsmiljøregler. Det er tilfældet,
hvis et farligt stof eller blanding indeholder 1 % eller mere af stoffer eller materialer, som er opført specifikt
på Arbejdstilsynets grænseværdiliste (nationale grænseværdier).
Tekniske datablade indeholder ofte supplerende information til sikkerhedsdatablade. Tekniske datablade er
en fælles betegnelse for information vedrørende et stof. Det kan fx være brochurer, salgsmateriale og andre
oplysningsblade, der følger et stof eller et produkt. Hvis der er udarbejdet tekniske datablade for farlige
stoffer eller materialer, er der efter dansk arbejdsmiljølovgivning krav om, at de på letforståeligt dansk
indeholder alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i
arbejdsmiljøet. De skal indeholde oplysninger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at imødegå
eventuelle farer. Tekniske datablade må ikke være vildledende om anvendelsen af farlige stoffer.
Ved Arbejdstilsynets almene tilsyn med virksomheder der arbejder med farlige stoffer og materialer,
herunder nanomaterialer i produktionen, anvendes oplysningerne i sikkerhedsdatablade typisk, når det
vurderes, om arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hvis et sikkerhedsdatablad
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0008.png
vurderes at være mangelfuldt under et tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, overtager Arbejdstilsynets
markedsovervågning sagen i forhold til leverandøren. Denne enhed i Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at
leverandører overholder danske regler og kravene i REACH om oplysninger i sikkerhedsdatablade.
Arbejdspladserne er downstream-brugere. Og i forbindelse med nanomaterialer i arbejdsmiljøet er
informationen, der følger farlige stoffer et væsentligt udgangspunkt for at efterleve lovkravene samt sikre en
sikker håndtering.
Arbejdsgruppens analyse og vurderinger
Information til brug for
arbejdsmiljøarbejdet
Virksomheder og medarbejdere har behov for tilstrækkelig information til at sikre et
højt beskyttelsesniveau ved fremstilling og brug af teknisk fremstillede
nanomaterialer i det danske arbejdsmiljø.
Den information som virksomhederne primært gør brug af i arbejdsmiljøarbejdet på
det kemiske område generelt, og dermed på nanoområdet, er de lovpligtige
sikkerhedsdatablade. Sikkerhedsdatabladene følger farlige stoffer fra
producent/leverandør til arbejdspladserne, og anvendes direkte i det daglige
arbejdsmiljøarbejde.
Informationsstrømmen
risikerer at blive brudt
Internationale undersøgelser viser, at virksomheder kun sjældent kan forvente at
finde de specifikke oplysninger om nanomaterialer i sikkerhedsdatabladene. Dette
er i overensstemmelse med dansk forskning samt erfaring og praksis på
virksomhedsniveau. Årsagen er, at der endnu ikke er stillet et specifikt krav til
registrering af nanomaterialer i REACH.
Derfor er der vedrørende nanomaterialer lige nu meget stor risiko for, at
sikkerhedsdatablade ikke indeholder korrekt information om nanomaterialernes
risikoniveau. Informationsstrømmen er en væsentlig del af tankegangen bag den
europæiske kemikalieregulering, men den risikerer at blive brudt helt ved kilden til
information, da der kun i meget få registreringer indtil videre vil være redegjort for
nanoformen.
Grundlaget for
arbejdsmiljøarbejdet
I praksis betyder det, at det er meget sandsynligt, at arbejdspladserne arbejder med
nanomaterialer, uden at de er oplyste herom gennem den primære kilde til
information. I arbejdsmiljømæssig sammenhæng betyder det, at arbejdspladserne
mangler den fornødne viden til at kunne forebygge eksponeringsrisici. Dette er
bekymrende, fordi der er tale om en situation med et generelt højere fareniveau.
Det skaber stor usikkerhed om beskyttelsen af medarbejderne og om
virksomhedernes muligheder for at overholde lovgivningen.
Oversete kilder til
information
Ud over den information, som er tilgængelig i sikkerhedsdatablade, bør
informationen, som er indeholdt i de tekniske datablade, også være tilgængelig i
arbejdsmiljøarbejdet. En kombination af informationen i sikkerhedsdatablade og
informationen i de tekniske datablade vil kunne styrke arbejdspladsernes arbejde
med nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Derfor er det vigtigt, at den samlede
information er tilgængelig og anvendes blandt andet i den lovpligtige kemiske APV.
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0009.png
Regulering af
nanomaterialer og
arbejdsmiljø i EU
Den danske regering arbejder i EU for at fremme en tilpasning af REACH-
reguleringen, så den tager højde for de særlige egenskaber, nanomaterialer kan
have, og for at der etableres et fælles europæisk nano-produktregister.
Regeringen var i 2012 medunderskriver på et brev fra i alt 10 EU lande til EU-
Kommissionen, der opfordrede til at fremskynde arbejdet med bedre regulering af
nanomaterialer i EU.
I EU-Kommissionens
”Anden
regulatoriske gennemgang af Nanoreguleringen i EU”
fra 2012 blev det konkluderet, at aktuelle oplysninger om nanomaterialer er
utilstrækkeligt til at identificere risici eller sikker brug. Gennemgangen konkluderede,
at bilagene til REACH, der beskæftiger sig med oplysningskrav, bør ændres for at
tydeliggøre informationskrav, og at en konsekvensanalyse af omkostninger og
fordele ved yderligere gennemsigtighedsforanstaltninger, herunder et europæisk
registreringssystem, bør gennemføres.
Kommissionen fremlagde i foråret 2014 et udkast til ændring af bilagene til REACH-
forordningen, der opstiller nanospecifikke krav til registrering og testning af stoffer
på nanoform, men er efter den offentlige høring af forslaget blevet forsinket i
fremsættelsen af et revideret udkast. Den danske regering har i forbindelse med
miljø-rådsmødet i december 2014, sammen med 6 øvrige lande, opfordret
Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at garantere
sikkerheden af de fremstillede nanomaterialer og materialer med tilsvarende
egenskaber i 2015. I denne forbindelse opfordres Kommissionen til:
•
At sørge for tilpasninger af den eksisterende lovgivning (REACH og anden EU-
regulering) for at forbedre dens anvendelse på nanomaterialer ved at gøre den
’nano
proof’
i 2015.
At overveje udviklingen af en EU-database for at øge gennemsigtigheden og
det reguleringsmæssige tilsyn og for at opbygge tillid.
•
Anbefalinger
På baggrund af ovenstående analyse og vurderinger har arbejdsgruppen følgende anbefalinger til initiativer,
der skal understøtte informationsstrømmen til arbejdspladser, der anvender og håndterer nanomaterialer.
Herunder sikre, at arbejdspladserne modtager tilstrækkelig information fra fremstillere og leverandører om
nanomaterialers egenskaber, farerne ved nanomaterialer samt vejledning i sikker håndtering.
Arbejdsgruppen anbefaler at:
6.
Arbejdsmiljørådet støtter, at den danske regering fortsat arbejder aktivt for at sikre, at EU-
reguleringen tager højde for de særlige egenskaber, nanomaterialer kan have.
Arbejdsmiljørådet, indtil tilpasninger af den eksisterende EU-lovgivning er vedtaget og trådt i kraft,
igangsætter en informationsindsats i Danmark med henblik på at sikre, at sikkerhedsdatablade
indeholder informationer om, hvorvidt stoffet eller materialet indeholder nanomaterialer og sørger for,
at de løbende opdateres. Ligeledes opfordres arbejdspladser til at efterspørge viden om
nanomaterialer i leverandørernes sikkerhedsdatablade.
Arbejdstilsynet, hvor der er risiko for udsættelse for nanomaterialer i arbejdsmiljøet, også har fokus
på, om sikkerhedsdatabladene indeholder tilstrækkelige oplysninger om nanomaterialer. Hvis
oplysningerne om nanomaterialer viser sig at være mangelfulde, overtager Arbejdstilsynets
markedsovervågning sagen i forhold til leverandøren efter gældende praksis.
7.
8.
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0010.png
Opgave 3
Vurdering af god praksis mht. effektive forebyggende foranstaltninger samt udarbejdelse af risikovurdering,
herunder APV
Opgave 4
Vurdering af behovet for styrket regulering, vejledning og information, herunder udvikling af værktøjer. Vurderingen
skal tage højde for, hvordan virksomheder i dag håndterer nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Indledning
Arbejde med nanomaterialer er omfattet af de samme regler som arbejde med stoffer og materialer i øvrigt. I
arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde med farlige stoffer, herunder nanomaterialer, er de to væsentligste
lovpligtige værktøjer udarbejdelse af kemisk arbejdspladsvurdering (APV)/arbejdspladsbrugsanvisning.
Information i sikkerhedsdatablade, de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger og kemiske APV er
udgangspunktet i arbejdspladsernes samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med farlige stoffer
og materialer generelt, og derfor også i arbejdet med nanomaterialer. Informationen og værktøjerne
anvendes med henblik på at forebygge eksponeringer af nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Virksomheder, der arbejder med farlige stoffer og materialer, herunder nanomaterialer, skal udarbejde en
kemisk APV. Den kemiske APV udgør et vigtigt grundlag for, at virksomheden kan planlægge og
tilrettelægge arbejdet, så arbejdet kan udføres uden risiko for sikkerhed og sundhed. Virksomheden skal
vurdere risikoen ved arbejde med nanomaterialer for hvert stof eller materiale, og risikovurderingen skal
foretages inden stoffet eller materialet tages i anvendelse på arbejdspladsen.
Stoffer og materialer, der ikke er omfattet af krav om sikkerhedsdatablade, er farlige, når de kan indebære
en risiko for de ansatte på grund af deres fysisk-kemiske eller toksikologiske (sundhedsfarlige) egenskaber,
den måde hvorpå de ansatte bruger stofferne, eller hvordan stofferne forekommer på arbejdspladsen. Det
gælder fx for nanomaterialer på pulverform og som aerosoler.
I den kemiske APV skal virksomheden vurdere risikoen ved arbejdet med nanomaterialer bl.a. på baggrund
af:
Nanomaterialernes farlige egenskaber.
Udsættelsesgraden, udsættelsestypen og varigheden af udsættelsen.
Omstændighederne ved arbejdet med nanomaterialer, herunder mængden af stoffer og materialer,
der bruges.
Virkningen af de forebyggende foranstaltninger der er truffet, eller som skal træffes.
Arbejdstilsynets grænseværdier for farlige stoffer og materialer.
Leverandørbrugsanvisningen (sikkerhedsdatablad). Oplysninger om partiklernes størrelsesfordeling
og overfladeareal kan fx stå under pkt. 9 om fysisk-kemiske egenskaber i sikkerhedsdatabladet.
Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for de stoffer og materialer, hvor der er krav om
sikkerhedsdatablad. Arbejdspladsbrugsanvisningen beskriver, hvordan ansatte skal håndtere et stof eller
materiale på arbejdspladsen. I virksomhedens APV kan resultatet af den kemiske APV fremgå ved, at
virksomheden henviser til arbejdspladsbrugsanvisningen.
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0011.png
Arbejdsgruppens analyse og vurderinger
Forebyggelse på baggrund
af forsigtighedsprincippet
Ligesom på andre arbejdsmiljøområder er det ved nanomaterialer
arbejdsgiveren, der skal sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når der kan være risiko for påvirkning fra
nanomaterialer i arbejdsmiljøet, er der behov for at risikovurdere og forebygge,
både i forhold til de nanomaterialer der er dokumenterede farlige, og dem hvor
der er mistanke eller usikkerhed om det. I relation til nanomaterialer og
arbejdsmiljø betragtes en sådan tilgang som sidestillet med
forsigtighedsprincippet.
Både virksomheder og medarbejdere har behov for at have den tilstrækkelige
information tilgængelig for at sikre beskyttelsesniveauet.
I de tilfælde, hvor der er brud i informationsstrømmen, er det op til
arbejdspladserne selv at efterspørge oplysninger om stoffers farlighed og
udarbejde kemisk APV eller arbejdspladsbrugsanvisninger. Det betyder, at
brud i informationsstrømmen lægger et unødigt pres på arbejdsgiverne i
forhold til at leve op til arbejdsmiljølovgivningen
–
fx i forbindelse med
udarbejdelse af kemisk APV.
Dansk forskning viser, at information om stoffers farlighed søges blandt
forskelligartede kilder, og at informationssøgningen ofte er usystematisk og ad
hoc præget.
Samlet set betyder det, at der er risiko for at kemisk APV generelt ikke finder
anvendelse i forbindelse med håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Behov for information
I praksis søges information
ad hoc
Tilsyn med nanomaterialer
I Arbejdstilsynets interne instruks ”Tilsyn
med virksomheder der arbejder med
nanomaterialer i produktionen”
er beskrevet, hvordan Arbejdstilsynet fører
tilsyn med virksomhedens forebyggelse af risikoen for udsættelse for
fremstillede nanopartikler og -materialer. Heraf fremgår det, at der føres
overordnet tilsyn med følgende områder:
Kemisk arbejdspladsvurdering (kemisk APV) / Arbejdspladsbrugs-
anvisning (APB)
Forebyggelse ved arbejde med stoffer og materialer:
a. Substitution
b. Indretning af arbejdsstedet, herunder tekniske foranstaltninger
c. Personlige værnemidler
d. Instruktion, oplæring og tilsyn.
Hvis virksomheden ikke har udarbejdet en kemisk APV for de nanomaterialer,
virksomheden bruger, skal Arbejdstilsynet give vejledning i, hvordan
virksomheden kan lave en kemisk APV.
På de andre nævnte tilsynsområder kan Arbejdstilsynet reagere med påbud.
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0012.png
God praksis
Vejledning i god praksis er effektivt i arbejdsmiljøarbejdet generelt, og vil også
kunne anvendes på nano-området. God praksis på nanoområdet bør
identificeres og formidles i samarbejde mellem myndighed,
forskningsinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.
God praksis om nanomaterialer og arbejdsmiljø bør formidles, især inden for
de brancher, hvor risiciene og de tekniske udfordringer er størst. Samtidig bør
der også forefindes vejledning, som er tilgængelig og anvendelig for alle
arbejdspladser
–
uanset branchetilhørsforhold.
Der eksisterer gode erfaringer og viden fra blandt andet branchearbejdsmiljø-
rådene, både hvad angår udvikling af redskaber til risikohåndtering og
formidling, som kan anvendes i et fremadrettet samarbejde.
NanoSafer er et vigtigt
værktøj
NanoSafer er et netbaseret værktøj, som stilles gratis til rådighed for
virksomheder. NanoSafer er under opdatering af Dansk Center for
Nanosikkerhed og er planlagt relanceret medio 2016.
NanoSafer kan være et vigtigt værktøj i forbindelse med at vurdere og
håndtere risiciene ved produktion og anvendelse af nanomaterialer i konkrete
arbejdssituationer, hvor nanomaterialer forekommer i pulverform. Der er
mange perspektiver i den fortsatte udvikling af værktøjet, der under de rette
forudsætninger kan anvendes til at afgøre, om der er behov for konkrete
målinger af nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
For at NanoSafer, i sin nuværende form, kan anvendes optimalt kræver det, at
brugeren har adgang til en række informationer om produktet. Det kan fx være
fra et teknisk datablad og sikkerhedsdatabladet med grænseværdier for det
tilsvarende konventionelle materiale, hvor stoffet ikke er på nanoform. Desuden
skal brugeren bruge information om arbejdsprocessen og lokalet, hvor arbejdet
foregår. Disse informationer anvendes til at fastslå, om stoffet er på nanoform
samt til at estimere faren ved de anvendte nanomaterialer og et potentielt
eksponeringsniveau. Informationerne sammenholdes med henblik på at angive
et samlet risikoniveau med forslag til, hvordan risiciene skal håndteres.
Vurderingen foretages ved brug af forsigtighedsprincippet. Ved at lave en
række worst-case antagelser for parametre uden information kan NanoSafer
derudover anvendes til at sikre et højt beskyttelsesniveau i tilfælde, hvor
information om nanomaterialerne eller arbejdssituationen er mangelfuld eller
ikke er tilgængelig.
NanoSafer kan videreudvikles som et overordnet værktøj til vurdering af
forebyggelsesforanstaltninger i livscyklussen for et produkt. Det vil sige, hvilke
foranstaltninger eller værnemidler der er nødvendige fra produktionsprocessen
og videre i leverandørkæden
–
fx i forbindelse med produkter til videre
erhvervsmæssig anvendelse eller produktion.
Anvendelse af NanoSafer kræver oplæring i brugen af værktøjet, samt at
brugeren har adgang til et vist minimum af information om de nanomaterialer,
der håndteres og information om arbejdsprocessen.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0013.png
Erfaringer fra
branchearbejdsmiljø-
rådene
Flere branchearbejdsmiljøråd, herunder Industriens branchearbejdsmiljøråd,
har gode erfaringer med formidling om nanomaterialer i arbejdsmiljøet og
blandt andet om anvendelsen af NanoSafer,. Disse erfaringer kan med fordel
indgå i en fremadrettet implementering herunder understøtte kendskabet til
NanoSafer og formidle den vejledning i brugen af værktøjet, der er relevant for
de enkelte arbejdspladser.
Effekten af kendte
forebyggelsesstrategier
Erfaringer fra dansk forskning og en voksende litteratur på området viser, at
mange kendte forebyggelsesstrategier og sikkerhedsforanstaltninger er
anvendelige til at forebygge eksponering i forbindelse med anvendelse af
nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Samtidig peger dansk forskning på, at der på arbejdspladserne er usikkerhed
om effekten af de kendte forebyggelsesforanstaltninger i forhold til
nanomaterialer.
Der er derfor behov for, at evidensbaseret viden om
forebyggelsesforanstaltninger, herunder brugen af værnemidler, gøres
tilgængelig for de danske arbejdspladser.
Måling på arbejdspladsen
For at afgøre om der i en arbejdssituation kan ske udsættelse for
nanomaterialer, er første skridt at finde ud af,
om
der forekommer
nanomaterialer. Dernæst en vurdering af om der er risiko for udsættelse for
nanomaterialer, og i givet fald om denne udsættelse er forbundet med
potentielle helbredsrisici. Endelig skal det vurderes, i hvilket omfang
udsættelsen skal begrænses, og forslag til konkrete sikkerhedsforanstaltninger
skal overvejes. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for at eksponeringen
og/eller fareniveauet kan være uacceptabelt højt, så kan det være et grundlag
for, at man vælger at foretage arbejdspladsmålinger for at sikre, at der ikke er
unødig udsættelse for nanomaterialer på en arbejdsplads.
Yderligere skridt kan være overvågnings- og måleprogrammer, hvis
risikoniveauet er kritisk, eller der vurderes at være en god praksis heri.
Det skal dog bemærkes, at præcise arbejdspladsmålinger af nanomaterialer er
vanskeliggjort af, at nanomaterialer ofte optræder som aggregater og
agglomerater og blandes med andre partikler fra arbejdsmiljøet og med
indtrængende udendørsforurening. De tilgængelige apparater kan tælle antallet
af partikler og måske måle deres størrelsesfordeling, men de skelner ikke
mellem store partikler og aggregater/agglomerater med tilsvarende størrelse.
Der findes heller ingen apparater, der kan måle overfladearealet præcist og
sammenligneligt nok. Derfor er det oftest nødvendigt at kombinere data fra
flere måleinstrumenter på arbejdspladserne med efterfølgende
elektronmikroskopiske og kemiske analyser for at kunne kvantificere
eksponeringen.
NFA vurderer dog, at det er muligt at udvikle målekoncepter til kvantificering af
udsættelse for de fleste nanomaterialer i arbejdsmiljøet forudsat, at der
afsættes ressourcer til dette arbejde.
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0014.png
Anbefalinger
På baggrund af ovenstående analyse og vurderinger har arbejdsgruppen følgende anbefalinger til initiativer,
der skal understøtte arbejdspladser i deres vurdering og håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet. De
enkelte initiativer bør koordineres i et samarbejde mellem relevante aktører således, at initiativerne bedst
muligt supplerer hinanden. Arbejdsgruppen anbefaler, at:
9.
der iværksættes en koordineret indsats mellem Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet over for
arbejdspladser, der producerer, anvender og håndterer nanomaterialer med fokus på vigtigheden af
at inddrage nanomaterialer i den kemiske APV.
10.
Dansk Center for Nanosikkerhed iværksætter en kortlægning af, hvilke udfordringer der eksisterer i
arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde for at sikre sikker håndtering af nanomaterialer i
arbejdsmiljøet. Kortlægningen tilrettelægges og gennemføres med inddragelse af relevante BAR.
11.
Dansk Center for Nanosikkerhed opdaterer eksisterende viden om effektive
forebyggelsesforanstaltninger samt tilvejebringer et overblik over og vurdering af behov for
opdatering af eksisterende information vedr. nanomaterialer og arbejdsmiljø rettet mod danske
virksomheder.
12.
relevante BAR udarbejder opdateret vejledning i kemisk APV og god praksis i forhold til håndtering
af nanomaterialer.
13.
Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet opfordrer til og vejleder virksomheder i at efterspørge viden om
nanomaterialer hos deres leverandører, fx sikkerhedsdatablade og eventuelle tekniske datablade, til
brug i arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde.
14.
påbud indgår i Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder ved mangelfuld kemisk APV /
Arbejdspladsbrugsanvisning, når der konstateres materielle problemer med nanomaterialer i
arbejdsmiljøet.
15.
relevante BAR iværksætter initiativer med henblik på at øge udbredelsen og anvendelsen af enkle
risikovurderingsværktøjer som f.eks. NanoSafer.
16.
Dansk Center for Nanosikkerhed videreudvikler NanoSafer til at omfatte den samlede livscyklus for
nanomaterialer og til at kunne anvendes i situationer med lille specifik viden om stoffet og
arbejdssituation.
17.
Arbejdsmiljørådet i samarbejde med BAR sikrer, at der etableres uddannelsestilbud til AMO med
nyeste viden og værktøjer til sikker håndtering af nanomaterialer.
18.
personer beskæftiget med frie kulstofnanorør og hvor der i arbejdsprocessen er risiko for
eksponering for frie kulstofnanorør, skal have gennemgået en arbejdsmiljøfaglig uddannelse inden
arbejdet påbegyndes.
19.
anvendelse af frie kulstofnanorør samt arbejdsprocesser, hvor disse kan opstå, skal anmeldes til
Arbejdstilsynet inden arbejdet påbegyndes.
20.
Dansk Center for Nanosikkerhed udvikler koncepter, der kan kvalificere målinger af eksponering,
som er operationelle på arbejdspladsniveau.
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0015.png
Opgave 5
Vurdering af hvorvidt Arbejdsmiljørådet bør anbefale, at Arbejdstilsynet i samarbejde med relevante
videnskabelige eksperter på området undersøger, hvorvidt der kan tilvejebringes et tilstrækkeligt
videnskabeligt dokumentationsgrundlag for at anvende det videnskabelige kvalitetsudvalg til en vurdering af
dokumentationsgrundlaget for at fastsætte grænseværdier for specifikke nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Indledning
Det Videnskabelige Kvalitetsudvalg består af uafhængige forskere fra forskellige forskningsinstitutioner i
Danmark. NFA har formandskabet, og Arbejdstilsynet har sekretariatsfunktionen for udvalget.
Ifølge det gældende kommissorium for udvalget inddrages Det Videnskabelige Kvalitetsudvalg,
’når
Arbejdstilsynet finder behov for at foreslå grænseværdier eller ændringer i grænseværdier på baggrund af
ny videnskabelig dokumentation for stoffer, herunder stoffer
som ikke har en vejledende grænseværdi’.
Den videre proces vil være, at Arbejdstilsynet i samarbejde med NFA får undersøgt, om der er tilstrækkelig
publiceret dokumentation for fastsættelse af en grænseværdi. På baggrund heraf vil Det Videnskabelige
Kvalitetsudvalg vurdere det eksisterende dokumentationsgrundlag. Herefter vil følge eventuelt forslag til
bekendtgørelsesændring og Arbejdsmiljørådets vurdering af behovet for nedsættelse af regeludvalg.
Arbejdsgruppens analyse og vurderinger
Nanomaterialer i
arbejdsmiljøet
NFA har bidraget med en vurdering af, hvor der er tilstrækkelig videnskabelig
dokumentation for hvilke nanomaterialer, der udgør en potentiel helbredsrisiko i
arbejdsmiljøet. NFA har i den forbindelse peget på følgende:
Indånding af kulstofnanorør udløser fibrose og langvarig lungeinflammation ved
relativt lave doser i forsøg med rotter. En bestemt type kulstofnanorør er for nyligt
klassificeret som muligvis kræftfremkaldende hos mennesker af
The International
Agency for Research on Cancer
(IARC), og det er endvidere for nyligt vist, at andre
kulstofnanorør også fremkalder kræft i dyremodeller.
NFA vurderer, at der er tilstrækkeligt belæg for, at udsættelse for kulstofnanorør
udgør en helbredsrisiko ved erhvervsmæssig eksponering.
Kulstofnanorør
Carbon Black
nanopartikler
Der findes mange typer af Carbon Black. Et af de mest udbredte er Printex90, som
bruges i trykfarver. I inhalationsforsøg med dyremodeller har Carbon Black vist at
inducere langvarig inflammation, DNA-skader og mutationer. Endvidere er det for
nylig vist, at lungedeponering af selv meget små doser af Carbon Black giver DNA
skader. Carbon Black er klassificeret som muligvis kræftfremkaldende hos
mennesker.
NFA vurderer, at der er tilstrækkeligt belæg for, at udsættelse for Carbon Black
nanopartikler udgør en helbredsrisiko ved erhvervsmæssig eksponering.
Titanium dioxid
nanopartikler
Indånding af titanium dioxid nanopartikler forårsager langvarig inflammation i mus
og rotter. TiO2 er klassificeret som muligvis kræftfremkaldende af IARC. Der
foreligger anbefalinger til grænseværdier udarbejdet både af
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0016.png
The National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH) og fra Joint
Research Centre.
NFA vurderer, at der er tilstrækkeligt belæg for at udsættelse for titanium dioxid
nanopartikler udgør en helbredsrisiko ved erhvervsmæssig eksponering.
Nanomaterialer som
udgør en potentiel
helbredsrisiko i
arbejdsmiljøet
Hertil kommer en række andre nanomaterialer, hvor der ifølge NFA er usikkerhed
om de toksikologiske virkningsmekanismer og dermed bekymring for de
helbredsmæssige effekter.
Anbefaling
På baggrund af ovenstående analyse og vurderinger har arbejdsgruppen følgende anbefaling vedrørende
den videre proces for vurdering af dokumentation for fastsættelse af grænseværdier for specifikke
nanomaterialer. Arbejdsgruppen anbefaler:
21.
At Arbejdstilsynet i samarbejde med relevante videnskabelige eksperter undersøger, hvorvidt der
kan tilvejebringes et tilstrækkeligt videnskabeligt dokumentationsgrundlag for at anvende det
videnskabelige kvalitetsudvalg til en vurdering af dokumentationsgrundlaget for at fastsætte
grænseværdier for specifikke nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0017.png
Opgave 6
Vurdering af forskningsbehov ift. skadelige effekter, udbredelse, stadier i livscyklus, måling af partikler i
arbejdsmiljøet, forebyggelse og værnemidler samt øvrige virkemidler.
Indledning
På initiativ fra Arbejdsmiljørådet blev nanomaterialer og arbejdsmiljø en del af den politiske aftale om
’En
strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020’.
Herefter blev Dansk Center for Nanosikkerhed etableret
den 1. maj 2012. Dansk Center for Nanosikkerhed har skabt flere videnskabelige gennembrud særligt i
forhold til toksikologiske effekter af nanomaterialer. Herudover er centeret repræsenteret i
arbejdsgrupper i fx OECD samt i en europæisk-amerikansk koordinering af regulering af nanomaterialer.
Også andre danske offentlige forskningsinstitutioner beskæftiger sig med nanoteknologi, og samlet set
har forskningsmiljøerne i Danmark ydet et væsentligt bidrag på nanoteknologiområdet.
Det er væsentligt, at allerede opnåede forskningsresultater bringes i anvendelse. Derfor er der behov for at
bygge videre på og nyttiggøre forskningen inden for nanomaterialer og arbejdsmiljø, herunder at gøre
forskningen endnu mere anvendelsesorienteret. Det gælder både i forhold til danske virksomheder og i
forhold til reguleringen af området, hvor det er afgørende at have et solidt videngrundlag. Men det er også
vigtigt at bygge videre på det samarbejde, der eksisterer mellem forskningsinstitutionerne, arbejdspladserne
og de aktører, der er med til at tilrettelægge og gennemføre den danske arbejdsmiljøindsats, fx
branchearbejdsmiljørådene.
Herigennem kan forskningen komme ud at virke til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne og til gavn
for arbejdsmiljøet.
Gennem arbejdsgruppens arbejde er der identificeret en række områder, hvor det vurderes, at der på
nuværende tidspunkt er behov for yderligere forskning, eller at det bliver udredt, hvorvidt der er behov for
yderligere forskning og igangsættelse af aktiviteter. Nedenfor er angivet en række områder, hvor
arbejdsgruppen særligt ser behov for yderligere forskning.
Arbejdsgruppens analyse og vurdering
Generaliserbar viden
Der udvikles hele tiden nye applikationer for nanomaterialer og nye nanomaterialer.
Det er derfor nødvendigt at klarlægge mekanismen bag de skadelige effekter og
hvilke fysisk-kemiske egenskaber, der driver de skadelige effekter, således at der
ikke er behov for at teste hvert nanomateriale.
Viden om sammenhæng mellem fysisk-kemiske egenskaber og skadelige effekter
kan bruges til at udvikle nye materialer uden de skadelige effekter, kaldet Safe-by-
design. Kendte eksempler er mineraluld i stedet for asbest og vandbaseret maling i
stedet for maling med organiske opløsningsmidler.
Nanomaterialer udvikles oftest for at indgå i en matrice (maling, cement, plastik
etc.). Man har kun undersøgt enkelte senarier (støv fra maling med og uden nano),
og der er brug for mere viden om nanomaterialer i alle stadier af livscyklus især i
brugsfasen og som affald.
Sikre nanomaterialer
Nano i brug
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0018.png
Værktøjer til
risikovurdering og
risikohåndtering
Måling af
nanomaterialer i luft
Control-banding værktøjer kan bruges til at risikovurdere og risikohåndtere. Der er
brug for yderligere udvikling af værktøjer til håndtering af risici ved nanomaterialer.
Nanomaterialer opfører sig anderledes i luft end større partikler. Der er derfor behov
for viden om, hvordan man skal måle eksponering for nanomaterialer på
arbejdspladser og for at udvikle standarder for, hvordan det skal gøres.
Det er vigtigt at udvikle standardiserede protokoller for karakterisering, toksikologisk
testning og måling af nanomaterialer for at sikre sammenlignelighed
Der er behov for forskning i forebyggende foranstaltninger, herunder værnemidler,
der mindsker eksponering ved håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljørisiciene indenfor brancheområderne byggeri, sundhedssektoren,
service, transport, forsvaret m.fl. er i særlig grad forbundet med usikkerhed og
manglende videnskabelig dokumentation.
Der er behov for, at der igangsættes en udredning af, om og hvordan der kan
foretages helbredsmålinger af medarbejdere, der arbejder med særligt farlige
nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Herunder bør det undersøges, hvorvidt målinger i
dansk sammenhæng kan indgå i en europæisk kohorte.
Dansk forskning i nanosikkerhed skal ses i europæisk og international
sammenhæng, og der skal afsættes ressourcer til hjemtagning af viden fra
international forskning. EU spiller en vigtig rolle i dansk regulering af kemikalier og
dermed for nanosikkerhed, og det er vigtigt, at Danmark deltager aktivt i den
europæiske videnskabelige diskussion af, hvordan man skal håndtere
nanomaterialer i arbejdsmiljøet.
Der er behov for omfattende formidling om og undervisning i nanosikkerhed på alle
niveauer, samt stille viden til rådighed for Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og andre
interessenter, uddannelse af AM-rådgivere mv.
Standardisering
Forebyggende
foranstaltninger
Helbredsmålinger
Internationalt arbejde
Formidling,
rådgivning og
undervisning
Anbefalinger
På baggrund af ovenstående analyse og vurderinger har arbejdsgruppen følgende anbefalinger, der skal
sikre, at opnåede resultater bringes i anvendelse i den videre forskning til gavn for arbejdsmiljøet og for
virksomhedernes konkurrenceevne. Arbejdsgruppen anbefaler, at:
22.
Dansk Center for Nanosikkerhed fremadrettet supplerer sit primære toksikologiske fokus med et
øget fokus på anvendelsesorienteret forskning, forskning vedrørende virkemidler samt nationale og
internationale regulative aspekter vedrørende nanosikkerhed.
23.
der i forbindelse med videreførelsen af Centeret oprettes en enhed, der kan foretage målinger af
nanomaterialer på arbejdspladser. Arbejdspladser skal kunne efterspørge målinger, så disse kan
anvendes i arbejdsmiljøarbejdet. Måleresultaterne skal desuden anvendes i centerets forskning
samt give et erfaringsgrundlag, som kan anvendes i den generelle information og vejledning til
virksomheder.
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0019.png
Bilag 1
Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe om nanopartikler og arbejdsmiljø
Arbejdsgruppen blev nedsat som opfølgning på Arbejdsmiljørådets temadrøftelse om nanomaterialer og
arbejdsmiljø den 10. september 2014.
Formål
Arbejdsgruppens overordnede formål var at forberede beslutningsgrundlaget for rådets indsats inden for
området nanomaterialer og arbejdsmiljø. I kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde blev der henvist til, at
rådet skal medvirke til at sikre et højt beskyttelsesniveau ved fremstilling og brug af teknisk fremstillede
nanomaterialer i det danske arbejdsmiljø, hvorfor formålet med Arbejdsmiljørådets indsats er at rådgive
beskæftigelsesministeren om, hvilke arbejdsmiljøpolitiske initiativer der bør iværksættes af forskellige
arbejdsmiljøaktører for at omsætte viden og erfaringer til praktisk og virksomhedsnær handling.
Opgaver
I kommissoriet fik arbejdsgruppen tillagt følgende opgaver:
Identificering af teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet, der er særligt sundhedsskadelige,
og hvor de anvendes
Vurdering af informationsstrømmen om risici og forebyggelse via brugsanvisninger fra
producent/leverandør til arbejdsplads
Vurdering af god praksis mht. effektive forebyggende foranstaltninger samt udarbejdelse af
risikovurdering, herunder APV
Vurdering af behovet for styrket regulering, vejledning og information, herunder udvikling af værktøjer.
Vurderingen skal tage højde for, hvordan virksomheder i dag håndterer nanomaterialer i
arbejdsmiljøet.
Vurdering af hvorvidt Arbejdsmiljørådet bør anbefale, at Arbejdstilsynet i samarbejde med relevante
videnskabelige eksperter på området undersøger, hvorvidt der kan tilvejebringes et tilstrækkeligt
videnskabeligt dokumentationsgrundlag for at anvende det videnskabelige kvalitetsudvalg til en
vurdering af dokumentationsgrundlaget for at fastsætte grænseværdier for specifikke nanomaterialer i
arbejdsmiljøet.
Vurdering af forskningsbehov ift. skadelige effekter, udbredelse, stadier i livscyklus, måling af
partikler i arbejdsmiljøet, forebyggelse og værnemidler samt øvrige virkemidler.
Arbejdsgruppen har afholdt i alt 6 møder i perioden 25. november 2014
–
9. marts 2015.
Organisering af arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen har bestået af tre repræsentanter fra henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i
Arbejdsmiljørådet. Herudover har repræsentanter fra henholdsvis Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen deltaget på arbejdsgruppens møder med henblik på faglig bistand.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsmiljøpolitisk konsulent Palle Larsen, 3F
Arbejdsmiljøkonsulent Ulrik Spannow, BAT
Arbejdsmiljøkonsulent Signe Kofoed, LO
Konsulent Sven-Peter Nygaard, DA (indtil marts 2015)
Chefkonsulent Jens Skovgaard Lauritsen, DA (fra marts 2015)
Chefkonsulent Peter Herskind, DI
Konsulent Morten Gudmundsson, Dansk Byggeri
Der er ydet faglig bistand til arbejdsgruppen af:
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
Professor Ulla B. Vogel, NFA
AC-fuldmægtig Katrine Bom, Miljøstyrelsen
Chefkonsulent / konstitueret kontorchef Susanne Bruun, Arbejdstilsynet
AC-medarbejder Nanna Rosted Vind, Arbejdstilsynet
Sekretariatsopgaven er varetaget af Arbejdsmiljørådets sekretariat:
Sekretariatschef Marianne Ho
Fuldmægtig Allan Snitker
Specialkonsulent Evy Martinussen
Arbejdsgruppens arbejde
Arbejdsgruppens medlemmer har bidraget med henvisninger til en række forskningsrapporter og
videnskabelige artikler mm som baggrundsmateriale. Disse fremgår af litteraturlisten i bilag 2.
Arbejdsgruppen har haft besøg af følgende eksperter, der har bidraget med oplæg om nedenstående emner:
Seniorforsker Keld Alstrup Jensen, Dansk Center for Nanosikkerhed (NFA) med oplæg om NanoSafer.
Funktionsleder Finn Pedersen, Miljøstyrelsens Kemikalieenhed med oplæg vedrørende REACH.
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU med oplæg vedrørende informationsstrømmen.
Præsentationer fra disse oplæg fremgår ligeledes af litteraturlisten i bilag 2.
Arbejdsgruppen har endvidere været på virksomhedsbesøg på virksomheden Beck & Jørgensen i Søborg,
der producerer maling og træbeskyttelse mm., primært til håndværkere og industri. Her fik arbejdsgruppen
illustreret, hvordan man arbejder med og håndterer nanopartikler i praksis.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0021.png
Bilag 2
Litteraturliste - anvendte bidrag i Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe om nanopartikler
og arbejdsmiljø
Nedenstående litteraturliste er en oversigt over de bidrag Arbejdsgruppen om nanopartikler og arbejdsmiljø
har anvendt som baggrundslitteratur til afrapportering til Arbejdsmiljørådet.
Titel
1.
Henrik Vejen Kristensen, Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut:
”Nanomaterialer i arbejds-miljøet
–
status 3 år efter LO’s Grønbog om Nanoteknologi,
september 2013
2.
Adrienne Eastlake, Laura Hodson, Charles Geraci og Carlos Crawford:
“A critical evaluation of material
safety data sheets (MSDSs) for engineered nanomaterials”
–
Journal of Chemical Health & Safety,
September/October 2012.
3.
Ji Hyun Lee, Won Kwen Kuk, Miran Kwon, Jong Han Lee, Kwon Sub Lee & Il Je Yu:
“Evaluation of
information in nanomaterial safety data sheets and development of international standard for guidance on
preparation of nanomaterial safety data sheets”
–
Informa Healthcare, Nanotoxicology, May 2013.
4.
F. A. van Broekhuizen:
”Nano i møbelindustrien”.
Fælles projekt mellem the
European Federation of Building
and Woodworkers, the European Furniture Manufacturers Federation og the European Furniture Industries
Federation,
maj 2012. Status 2012, sammenfatning og link til fuld rapport (engelsk) og resumeer:
http://www.efbww.org/default.asp?Issue=Nano%20in%20Furniture&Language=EN
5.
Sabine GreSSler, André Gazsó:
”Nano in the Construction Industry”,
Nano trust Dossiers no. 032en, August
2012 - Link til fuld rapport (engelsk) og resumeer (bl.a. på dansk)
http://www.efbww.org/default.asp?Issue=Project%20Nano%20in%20Construction&Language=en
6.
”Note on the safety of Nanomaterials”,
Brev fra 10 EU-lande inkl. Danmark til Kommissionen, 6. juli 2012.
7.
Björn Lindahl:
”Nanomaterialen väger för lite för att lagstiftningen ska gälla”,
Arbejdsliv i Norden, 1. juni 2010.
Link:
http://www.arbeidslivinorden.org/i-fokus/tema-nanomaterial-och-arbetsmiljoen/nanomaterialen-vaeger-foer-att-
lagstiftningen-ska-gaella/?searchterm=nano
8.
F. A. van Broekhuizen og J. C. van Broekhuizen :
”Nanoprodukter i den europæiske byggebranche”.
Fælles
projekt mellem the European Federation of Building and Wood Workers og the European Construction Industry
Federation, november 2009.
9.
“Study to Assess the Impact of Possible Legislation to Increase Transparency on Nanomaterials on the
Market”,
Evaluation Report prepared for DG Enterprise and Industry, November 2014.
10.
Bidrag fra Miljøstyrelsen om informationsstrømmen
Links til:
Information i leverandørkæden:
(http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/reach/information-i-leverandoerkaeden/)
Human health and environmental exposure assessment and risk characterisation of nanomaterials
(http://echa.europa.eu/documents/10162/5399565/best_practices_human_health_environment_nano_3rd_en.pdf)
Second Regulatory Review on Nanomaterials
(http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52012DC0572)
Nanomaterials and worker protection” (bilag 6, side 79)
(http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=SWD:2012:0288:FIN:EN:PDF)
11.
NFA: Bidrag til arbejdsgruppen
–
internt arbejdsnotat
12.
Henrik Vejen Kristensen, Teknologisk Institut, Arbejdsliv, Anders Baun, DTU Miljø, Steffen Foss Hansen,
DTU Miljø:
”VitalNano, Virkemidler til arbejdspladser –
Nye virkemidler til sikker håndtering af
nanomaterialer”,
Slutrapport, Teknologisk Institut og DTU Miljø, november 2013.
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0022.png
13.
”Nano i arbejdsmiljøet”,
pjece, 3F, januar 2014
14.
“Working Safely with Manufactured Nanomaterials”
–
Guidance for Workers, Employment, Social Affairs &
Inclusion, European Commission, November 2014.
15.
“Guidance on the protection of the health and safety of workers from the potential risks related to
nanomaterials at work
–
Guidance for employers and health and safety practitioners, Employment, Social Affairs &
Inclusion, European Commission, November 2014.
16.
At-intern instruks IN -9-4:
”Tilsyn
med virksomheder, der arbejder med nanomateriale i produktionen”,
Arbejdstilsynet, 1. oktober 2014.
Link:
http://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/interne-instrukser-og-kvalitetsprocedurer-mv/at-interne-
instrukser-mv/kemi-stoev-biologi/2014-tilsyn-med-virksomheder-nanomaterialer.aspx
17.
Kai Savolainen, Ulrika Backman, Derk Brouwer, Bengt Fadeel, Teresa Fernandes, Thomas Kuhlbusch,
Robert Lansiedel, Iseult Lynch and Lea Pylkkänen:“Nanosafety
in Europe 2015-2025:Towards
Safe and
Sustainable Nanomaterials and Nanotechnology Innovations”,
Finnish Institute of Occupational Health, 2013.
18.
”Tal fra det norske produktregister vedr.
produkter indeholdende et eller flere stoffer på nanoform”,
Arbejdstilsynet, 19. december 2014.
19.
“Key issues in chemicals policy on the road to a non-toxic environment”,
General Secretariat of the Council to
Delegations, 5. December 2014.
Link:
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-16361-2014-INIT/en/pdf
Materiale anvendt ved Arbejdsmiljørådets temadrøftelse om nanomaterialer og arbejdsmiljø
Professor Ulla Vogel og forskningschef Lars Andrup:
”Notat om toksikologiske aspekter af nanomaterialer i
arbejdsmiljøet”,
NFA, august 2014.
”Baggrundsnotat om nanomaterialer”,
Arbejdsmiljørådets sekretariat
At-vejledning 9.3.1:
”Arbejde med nanomaterialer”–
De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige
påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer”,
Arbejdstilsynet, november 2014.
Oplæg ved Arbejdsmiljørådets temadrøftelse om nanomaterialer og arbejdsmiljø 10. september 2014
Professor Ulla Vogel, Dansk Center for Nanosikkerhed
AC- fuldmægtig Katrine Bom, Miljøstyrelsen
Chefkonsulent Peter Herskind, DI
Chefkonsulent Henrik Vejen Kristensen, Industriens Uddannelser (Tidligere Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut).
Oplæg ved arbejdsgruppens møde den 19. december 2014
Seniorforsker Keld Alstrup Jensen, Dansk Center for Nanosikkerhed med oplæg om NanoSafer.
Oplæg ved arbejdsgruppens møde den 2. februar 2015
Funktionsleder Finn Pedersen, Miljøstyrelsens Kemikalieenhed med oplæg vedrørende REACH
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU med oplæg vedrørende informationsstrømmen.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0023.png
Bilag 3
Liste over stoffer i nanostørrelse identificeret af det franske notifikationssystem (FNS)
Listen er et uddrag fra litteraturlistens dokument 9 (bilag 2)
“Study to Assess the Impact of Possible Legislation to Increase Transparency on
Nanomaterials on the Market”,
Evaluation Report prepared for DG Enterprise and Industry, November 2014, tabel A3-1.
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0024.png
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0025.png
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0026.png
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0027.png
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0028.png
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0029.png
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0030.png
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0031.png
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0032.png
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0033.png
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0034.png
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0035.png
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Orientering om afsluttende status for implementering af Arbejdsmiljørådets 23 anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren
2300058_0036.png
Note: Listen indeholder stoffernes kemiske navn, deres EC-nummer og CAS-nummer, som de er angivet i ESIS-databasen, ECHA-databasen og ved internetsøgninger. Listen angiver
derudover et mængdeinterval tildelt af de franske myndigheder i overensstemmelse med de mængder, der er angivet til FNS, samt et mængdeinterval fundet i ECHA-
registreringsdatabasen. Omkring en femtedel af de forskellige stoffer på den franske liste har ikke et tildelt mængdeinterval. 211 af stofferne er angivet med et EC-nummer, der starter med
2 eller 3, hvilket betyder, at de har været kommercielt tilgængelige inden for den europæiske union før 1981. Det svarer til omkring 80 % af de listede stoffer i nanostørrelse.
14