Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2296784_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 9475
3. december 2020
Orientering om trepartsaftale om forlængelse af midlertidig ar-
bejdsfordelingsordning
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere om den trepartsaftale om forlængelse af den mid-
lertidige arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked i 2021, som rege-
ringen og arbejdsmarkedets parter indgik i sidste uge.
Den midlertidige arbejdsfordelingsordning blev aftalt mellem regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter ved en trepartsaftale i august 2020 og efterfølgende udmøn-
tet med bred opbakning i Folketinget ved to lovforslag. Ordningen trådte i kraft den
14. september med mulighed for at iværksætte arbejdsfordelinger frem til den 31.
december 2020.
Med den midlertidige ordning kan virksomheder bruge arbejdsfordeling hurtigt og
fleksibelt, når de oplever en nedgang i aktiviteten. Ordningen er samtidig mere at-
traktiv for lønmodtagerne, fordi dagpengene er forhøjet, og fordi der er en udvidet
adgang til at uddanne sig under arbejdsfordeling.
Ordningen er et vigtigt redskab til at undgå afskedigelser for særligt de brancher og
lønmodtagere, som er hårdest ramt af de globale følger af coronakrisen. Der er på
nuværende tidspunkt mere end 7.000 personer i den midlertidige ordning, og tal-
lene peger på, at ordningen er særligt udbredt i brancherne Transport, Industri, Rej-
sebureauer, rengøring og anden operational service samt Hotel- og restaurations-
branchen.
Derfor har det været vigtigt for regeringen at lave en lang forlængelse helt indtil
udgangen af 2021 for at give ro om ordningen og for at holde flest mulige danskere
i deres arbejde.
I forbindelse med aftalen om forlængelse, som jeg vedlægger til udvalgets oriente-
ring, er regeringen og arbejdsmarkedets parter også enige om at tilpasse ordningen,
så den bliver mere fleksibel for at håndtere de udfordringer, der har været med ord-
ningen i bl.a. hotel- og restaurationsbranchen.
Det indebærer, at arbejdsmarkedets parter kan aftale, at virksomhederne på deres
overenskomstområde får mulighed for at nedsætte arbejdstiden med helt op til 80
procent frem for de nuværende 50 procent. Det bliver også muligt under visse be-
tingelser at indkalde afløsere og reserver til pludseligt opstået medarbejde. Det er
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 79: Orientering om trepartsaftale om forlængelse af midlertidig arbejdsfordelingsordning, fra beskæftigelsesministeren
dog vigtigt for mig at slå fast, at det fortsat ikke vil være muligt at anvende vikarer
fra vikarbureauer under ordningen.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om, at personer omfattet
af ordningen fritages for at registrere CV-oplysninger på Jobnet, samt at mindste-
udbetalingsreglen suspenderes for personer omfattet af ordningen. Endvidere er vi
enige om at gøre ordningen mere enkle at administrere for a-kasserne.
Som jeg også orienterede beskæftigelsesordførerne om, da vi mødtes den 1. decem-
ber, er det nødvendigt med en hastebehandling af lovforslaget i december, hvis lov-
forslaget skal træde i kraft den 1. januar 2021.
Jeg håber, at I vil støtte lovforslaget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2