Til Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om dataanalyse af virksomhedsrettede forløb
CVR 10172748
3. december 2020
Kære Beskæftigelsesudvalg
Virksomhedsrettede forløb er et vigtigt værktøj i beskæftigelsesindsatsen. Virk-
somhedspraktik og løntilskud er en rekrutteringskanal og kan være en god vej ind
på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt for borgere, der har andre udfordringer end
ledighed. Det er derfor brug for ordningen, men det er vigtigt, at virksomhedsprak-
tikordningen bruges efter hensigten.
STAR har udarbejdet en dataanalyse af virksomhedsrettede forløb samt det efter-
følgende beskæftigelsesudbytte med særligt fokus på virksomhedspraktik. I analy-
sen undersøges knap 157.000 registrerede forløb i virksomhedspraktik i perioden 4.
kvartal 2018
–
3. kvartal 2019. Forløbene ligger altså, før de nye regler for virk-
somhedspraktik trådte i kraft den 1. januar 2020 med den nye LAB-lov. Med de
nye regler blev formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik skærpet med et øget
fokus på, at den ledige opnår ordinære løntimer, inddragelse af en tillidsrepræsen-
tant, når en virksomhedspraktik etableres, samt en tydelig beskrivelse af formålet
med praktikken i forbindelse med etableringen.
I analysen gennemgås tallene for virksomhedsforløb bl.a. på landsplan og på bran-
cheniveau. Da der ikke er tale om en effektanalyse, kan det ikke konkluderes, hvor-
vidt borgerne ville være kommet i beskæftigelse uden det virksomhedsrettede for-
løb.
Analysen viser bl.a., at:
Der i den undersøgte periode er registreret godt 171.000 afsluttede virksom-
hedsrettede forløb, fordelt på 14.600 forløb i løntilskud og knap 156.800 forløb
i virksomhedspraktik
61 pct. af løntilskudsforløbene og 25 pct. af virksomhedspraktikforløbene fører
til efterfølgende beskæftigelse
Fraregnes virksomhedspraktikforløb, der bliver afbrudt før tid, fører 26 pct. af
forløbene til efterfølgende beskæftigelse. Dermed påvirker afbrudte forløb ikke
det samlede billede af beskæftigelsesudbyttet for virksomhedspraktik
57 pct. af virksomhedspraktikforløbene gives til borgere tæt på arbejdsmarke-
det, og 43 pct. af forløbene gives til udsatte borgere
J.nr.
20/16181