Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-004883/2020
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Kira Marie Peter-Hansen
(Verts/ALE)
Om:
Danmarks implementering af work-life balance-direktivet (2019/1158)
Danmark er i færd med implementeringen af work-life balance-direktivet (2019/1158). Der lægges op
til at forlænge kvinders barsel fremfor at udligne fordelingen af forældreorlov mellem mor og
far/medforælder. Konkret risikerer mødres øremærkede barsel at blive forlænget til mindst 27 uger og
fædres/medforældres til 11 uger, hvilket forværrer den allerede eksisterende ulighed i fordelingen af
forældreorlov og barsel. Danmarks implementering af direktivet vil således modarbejde intentionen
om at fremme ligestilling mellem kønnene - et grundlæggende princip i Unionen.
1.
2.
Er Kommissionen opmærksom på denne problemstilling i den danske implementering?
Hvordan tager Kommissionen højde for Danmarks opdeling af forskellige typer barselsorlov
(barselsorlov, forældreorlov, fædreorlov og mødreorlov), og hvad gør den for at sikre, at
implementeringen af direktivet ikke utilsigtet skader kvinders vilkår på arbejdsmarkedet og
mindsker fædres lige mulighed for at tage orlov med deres børn?
PE658.102v01-00