Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af
isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre
i
I medfør af § 15, stk. 4, § 17, stk. 3, § 35, § 39, § 43, § 49, § 49c, stk. 1, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 674 af 25 maj 2020, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Område og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold
af syntetiske mineralfibre (mineraluld).
Stk. 2.
Følgende bestemmelser gælder også for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, og
arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver: §§6-9, 12, 14-17, 21, 22, 24, 28 - 30 og 32.
Stk. 3.
§§10, 12, 22, 24 og 25
i denne bekendtgørelse
gælder uanset § 3 i bekendtgørelse om
foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
§ 2.
Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler til bekendtgørelse om arbejde med stoffer og
materialer, bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler,
bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og
materialer, bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed og bekendtgørelse om
projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø.
§ 3.
Mineraluld kategoriseres i denne bekendtgørelse som:
1) gammel mineraluld: mineraluld, som opfylder kriterierne for klassificering som carc. 2 med faresætning
H351 efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen), dog ikke hvis
omfattet af note Q i bilag VI til CLP forordningen.
2) ny mineraluld: mineraluld, som ikke er omfattet af nr. 1.
Kapitel 2
Pligter for producenter og leverandører
§ 4.
Den, der producerer mineraluld, skal sørge for, at de ved levering er forsynet med:
1) Handelsnavn/typebetegnelse.
2) Relevante håndteringsregler for sikker håndtering af produkterne.
3) Henvisning til brugsanvisning, der skal indeholde oplysninger om sundhedsmæssige risici og
sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes i forbindelse hermed, herunder hærdningsprodukters og
imprægneringsoliers eventuelle sundhedsmæssige egenskaber.
Stk. 2.
Den, der leverer mineraluld, skal sørge for, at der foreligger brugsanvisninger, jf. stk. 1, nr. 3.
§ 5.
Ved levering skal emballering af de færdige materialer være foretaget således, at støvafgivelse fra
materialerne modvirkes.
Kapitel 3
Planlægning m.v.
§ 6.
Den, der planlægger og udformer projekter, hvori mineraluld indgår, skal planlægge således, at der kan