Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om regulering af arbejde med montering og ned-
rivning af mineraluld
J.nr. 2020-9035
2. december 2020
Jeg har tidligere orienteret jer om, at Arbejdstilsynet
–
som opfølgning på den poli-
tiske enighed i arbejdsmiljøforligskredsen
–
i august iværksatte en offentlig høring
og nedsatte regeludvalg i regi af Arbejdsmiljørådet (AMR) om et udkast til be-
kendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med
indhold af syntetiske mineralfibre (mineraluldsbekendtgørelsen).
Høringsprocessen er nu afsluttet, og jeg er glad for at meddele, at Arbejdsmiljørå-
det i enighed har tilsluttet sig udkastet med visse ændringer og præciseringer. Æn-
dringerne vurderes at være i overensstemmelse med den politiske enighed. Der er
samtidig foretaget enkelte ændringer af lovteknisk karakter og konsekvensændrin-
ger. Alle ændringer fremgår af vedlagte reviderede udkast til bekendtgørelse. Hø-
ringssvar i forbindelse med den offentlige høring og høringsnotat fremgår af hoe-
ringsportalen.dk.
Derudover kan jeg oplyse om, at ikrafttrædelsestidspunktet ændres fra 1. januar
2021 til 1. juli 2021. Det skyldes, at bekendtgørelsen skal notificeres i EU, hvoref-
ter en tre måneders stand-still periode gælder. For at overholde retningslinjerne om
to faste årlige ikrafttrædelsestidspunkter for regler rettet mod erhvervslivet (hhv. 1.
januar og 1. juli) forventes bekendtgørelsen at træde i kraft den 1. juli 2021.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard