BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Orienteringsnotat vedr. Dansk høringssvar vedr. Kommissionens offentlige høring om handlingsplan for den europæiske søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 71
Offentligt

NOTAT

Orienteringsnotat til Folketingets Europaud-

valg og Beskæftigelsesudvalg om dansk hø-

ringssvar vedr. Kommissionens offentlige hø-

ring om handlingsplan for den europæiske

søjle af sociale rettigheder

2. december 2020

J.nr. 2020 - 4539

CADI

Kommissionen har lanceret en offentlig høring vedr. en handlingsplan for den eu-

ropæiske søjle af sociale rettigheder

(fremover ”søjlen”). Kommissionen har med-

delt at ville præsentere handlingsplanen i 1. kvartal 2021.

Hovedtrækkene i regeringens høringssvar er gengivet i nedenstående.

Generelle bemærkninger



Med den strategiske dagsorden for 2019-2024 vedtaget i juni 2019

har EU’s

medlemsstater forpligtet sig til, at søjlen

”bør gennemføres på EU-

og medlems-

statsplan, idet der tages behørigt hensyn til de respektive beføjelser”.

Det er afgørende for Danmark, at det videre arbejde med søjlen respekterer

kompetencefordelingen mellem EU’s institutioner, nærhedsprincippet og for-

skellene i de nationale arbejdsmarksmodeller, herunder arbejdsmarkedets par-

ters rolle og autonomi.

Søjlen er ikke juridisk bindende. Hvis søjlens principper skal omsættes til regu-

lering på EU-niveau, kræver det således separat lovgivning.

Henvisninger til allerede præsenterede eller kommende udspil fra Kommissio-

nen i forbindelse med specifikke bemærkninger i nedenstående foregriber ikke

endelig dansk holdning til de omtalte forslag. Det vil sige, at når der i hørings-

svaret refereres til kommende politiske udspil fra Kommissionen, foregriber det

ikke dansk holdning til det konkrete indhold af de nævnte udspil. Der vil såle-

des skulle tages stilling til hvert af disse udspil efter den normale EU-beslut-

ningsprocedure, herunder inddragelse af Folketinget i relevant omfang.

Der er vedtaget meget EU-regulering på beskæftigelsesområdet de seneste år,

og der er nu behov for øget fokus på implementering og håndhævelse.

Tiltag på EU-niveau er langt fra nok til at sikre gode sociale forhold. EU-lan-

dene, regionerne, kommunerne, arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og ci-

vilsamfundet spiller en afgørende rolle.



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Orienteringsnotat vedr. Dansk høringssvar vedr. Kommissionens offentlige høring om handlingsplan for den europæiske søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Specifikke bemærkninger

Livslang læring, omskoling og uddannelse:

Danmark støtter fokus på livslang læring og uddannelse inden for den eksisterende

finansiering fra relevante programmer under de europæiske fonde, især de europæi-

ske strukturfonde. Derudover er det essentielt at fokusere på at sikre alle unges ud-

dannelse eller beskæftigelse, hvorfor Danmark støtter det fortsatte arbejde med

EU’s Ungegaranti.

Ligestilling og ligebehandling:

Alle mennesker bør have samme muligheder for at udnytte deres fulde potentiale i

forhold til uddannelse, arbejdsmarked og samfund generelt. Dette gælder uanset

køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-

entering. Danmark støtter derfor ligestillingsstrategien 2020-2025, ligesom Dan-

mark hilser Kommissionens LGBTI+ strategi velkommen.

Socialøkonomiske virksomheder:

Der bør gøres yderligere for at sikre, at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet er

i stand til at blive en del af arbejdsfællesskabet, herunder via socialøkonomiske

virksomheder. Danmark ser derfor frem til Kommissionens kommende forslag til

en handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder.

Balancen mellem rettigheder og pligter:

Balancen mellem rettigheder og pligter er et afgørende element i flexicurity-tilgan-

gen. Denne balance bør haves for øje, når der udarbejdes regulering inden for be-

skæftigelsesområdet. Det er dog afgørende, at den overordnede indretning af ar-

bejdsmarkederne, herunder både den passive og aktive arbejdsmarkedspolitik, og

de sociale systemer, fortsat er national kompetence.

Fri og fair bevægelighed:

Den frie bevægelighed for arbejdskraft og tjenester er en forudsætning for et stærkt

og konkurrencedygtigt EU. Det er dog ikke nok at sikre, at bevægeligheden er fri,

bevægeligheden skal også være fair. Fair for arbejdstageren, fair for virksomhe-

derne og fair for samfundet som helhed. Bedrageri, misbrug og udnyttelse af arbej-

dere er vedvarende udfordringer.

Danmark ønsker et europæisk ID-kort (jf. vedlagte non-paper

), en europæisk sort-

liste og en social protokol. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) bør

også spille en væsentlig rolle på dette område.

Blandt andet bør ELA effektivt styrke grænseoverskridende samarbejde og hånd-

hævelse samt hjælpe medlemsstaterne med at identificere svig og misbrug i form af

eksempelvis falske selvstændige, postkassevirksomheder og ulovligt opnåede soci-

ale ydelser.

Et non-paper er et uformelt dokument, der relativt detaljeret udbygger synspunkter med

henblik på interessevaretagelse.

Platformsøkonomien:

Platformsøkonomien kan bidrage til at fremme arbejdsmarkedsdeltagelse for men-

nesker i udkanten af arbejdsmarkedet, men arbejdsforholdene for platformsøkono-

miske arbejdstagere må ikke føre til et ræs imod bunden. Anstændige arbejdsfor-

hold bør sikres for alle i platformsøkonomien. Hovedansvaret for at sikre anstæn-

dige arbejdsforhold bør forblive hos medlemsstaterne. Et kommende EU-initiativ

til forbedring af arbejdsvilkårene i platformsøkonomien skal derfor respektere

medlemsstaternes rolle og kompetencer og de forskellige arbejdsmarkedsmodeller,

herunder dem, hvor arbejdsmarkedets parter er ansvarlige for løn- og arbejdsvilkår.

Løn og social dialog:

Enhver arbejdstager i EU bør være i stand til at tjene en anstændig løn, når ved-

kommende arbejder på fuld tid. Danmark anerkender udfordringerne på dette om-

råde og støtter formålet med det foreslåede initiativ om mindsteløn. Men bindende

EU-foranstaltninger risikerer at underminere velfungerende arbejdsmarkedsmodel-

ler, hvor lønninger fastsættes udelukkende gennem kollektive forhandlinger, og

hvor arbejdsmarkedets parter forhandler lønninger uden politisk indblanding. I ste-

det tror vi på fremme af social dialog, hvilket kan ske på en række forskellige må-

der, jf. vedlagte non-paper, der tidligere er sendt til udvalgene og Kommissionen.

Arbejdsmiljø:

Det bør være målet, at ingen bliver syge af at gå på arbejde. Danmark opfordrer til

øget fokus på og gennemsigtighed i implementeringen og håndhævelsen af eksiste-

rende lovgivning på arbejdsmiljøområdet. I fremtiden skal der være fokus på "klas-

siske" emner, som forbedring af arbejdsforholdene, herunder f.eks. løbende opdate-

ringer af kræftdirektivet. Det kommende forslag til en ny strategi for arbejdsmiljø

bør også tage

fat på “nye” spørgsmål såsom

psykisk arbejdsmiljø.

Børnepasning:

Børnepasning af høj kvalitet er vigtigt for at sikre børns trivsel, læring og udvik-

ling. Det er vigtigt for alle børn, men især for børn fra en mindre privilegeret bag-

grund. Børnepasning er centralt for at understøtte arbejdsmarkedsdeltagelse for

både kvinder og mænd. Der er derfor et fortsat behov for at fokusere på at nå Bar-

celona-målene om andelen af børn i børnepasning.

Personer med handicap:

Alle personer bør have mulighed for at blive inkluderet i det generelle samfund,

herunder i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Derfor ser Danmark frem til Kom-

missionens kommende forslag til en europæisk handicapstrategi efter 2020 og støt-

ter visionen om implementering af FN-konvention om rettigheder for personer med

handicap i EU.