Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 7
Offentligt
2263674_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om artikel fra NFA om sammenhængen mellem sek-
suel chikane på arbejdet og efterfølgende øget risiko for de-
pressive lidelser
CVR 10172748
19. oktober 2020
Kære Beskæftigelsesudvalg
Til jeres orientering vedlægger jeg en artikel fra NFA, der viser, at lønmodtagere i
alderen 18-64 år, som har været udsat for seksuel chikane på arbejdet, har en 5,3
gang højere risiko for at udvikle depressive lidelser. Det er første gang sammen-
hængen er undersøgt over tid, dvs. ved at se på sammenhængen mellem ny fore-
komst af seksuel chikane og ny forekomst af depressive lidelser.
Artiklen måler seksuel chikane ud fra spørgsmålet ’Har du inden for de sidste 12
måneder været udsat for seksuel
chikane på din arbejdsplads?’.
Artiklen indeholder bl.a. analyser der viser, at;
Lønmodtagere, der har været udsat for seksuel chikane fra leder, kollegaer eller
underordnede havde en 5,3 gang højere risiko for at få en depressiv lidelse end
lønmodtagere, der ikke havde været udsat for seksuel chikane. 25% af de chika-
nerede udviklede en depressiv lidelse.
J.nr.
2020-6609
Lønmodtagere, der har været udsat for seksuel chikane fra kunder, klienter, pa-
tienter eller elever havde en 1,9 gang højere risiko for at få en depressive lidelse
end lønmodtagere, der ikke havde været udsat for seksuel chikane. Over 9% af
de chikanerede udviklede en depressiv lidelse. Sammenhængen er dog ikke sta-
tistisk signifikant.
Der var 8.871 lønmodtagere, der ikke oplevede seksuel chikane og blandt dem
udviklede 3,75% en depressive lidelse i forløbet af studiet.
Analyserne er baseret på besvarelser fra lønmodtagere i Danmark med gentagende
besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred (AH) i 2012,
2014 og 2016. Lønmodtagere med depressive lidelser i 2012 var ekskluderet fra
studiet.
Analysen bekræfter, at seksuel chikane på arbejdspladsen kan have alvorlige kon-
sekvenser, og det understreger behovet for at se på, hvordan vi kommer problemet
til livs.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Orientering om artikel fra NFA om sammenhængen mellem seksuel chikane på arbejdet og efterfølgende øget risiko for depressive lidelser, fra beskæftigelsesministeren
Lovgivningen på området er allerede meget klar. Seksuel chikane er forbudt og ar-
bejdsgiver har pligt til at forebygge og sætte ind, hvis man får kendskab til seksuel
chikane.
Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiver pligt til at forebygge krænkende handlin-
ger, herunder seksuel chikane. Der findes en vejledning om emnet, hvor virksom-
hederne kan finde hjælp til at forebygge og håndtere seksuel chikane. Arbejdstilsy-
net fører også tilsyn med området. I 2018 blev reglerne i forbindelse med Arbejds-
tilsynets adgang til at tale med de ansatte under tilsyn ændret. Det betyder fx at
medarbejdere kan tale i enerum med de tilsynsførende, hvis de ønsker det. Dette er
særligt relevant i sager om krænkende handlinger, hvor medarbejdere ikke ønsker
at fortælle om problemerne, mens andre er tilstede.
I januar 2019 blev godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingsloven i sager om sek-
suel chikane hævet med en tredjedel til gennemsnitligt 33.000 kr. Effekten af det
ændrede godtgørelsesniveau skal evalueres i 2021.
Jeg tror ikke problemet er, at arbejdspladserne ikke ved, at seksuel chikane er for-
budt. Men jeg er overbevidst om, at der for mange steder har været taget for let på,
at der kan være problemer med en kultur med krænkende adfærd, og det er ikke
mindst et ledelsessvigt.
Jeg kan desuden oplyse, at jeg har bedt Arbejdsmiljørådet om at drøfte, om ansatte
kan sikres bedre mod seksuel chikane på arbejdspladserne.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2