Kære Beskæftigelsesudvalg
Tak for muligheden for ved et foretræde den 18. november at fortælle om vores oplevelse med
Netværkslokomotivet, hvis satspuljebevilling udløber 31. december i år.
Indledningsvist skal vi gøre det klart, at det eneste sigte med vores engagement i sagen er ønsket om en
fortsat og forstærket indsats for kompetenceudvikling af medarbejderne på de danske arbejdspladser. Her
har Netværkslokomotivet en kapacitet, som ingen andre kan tilbyde.
Ingen andre har samme know-how og erfaring i at navigere i kompetenceudviklingens Bermudatrekant, og
samtidig initiere en forandrings- og læringskultur i virksomhederne. Derfor skal der ske handling nu. Det er
bydende nødvendigt, at Netværkslokomotivet også eksisterer efter 2020.
Kompetenceudviklingens Bermudatrekant
–
og Netværkslokomotivet i midten af det hele
Kompetenceudviklingens Bermudatrekant
1
består af
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og medarbejdere. De tre har
vidt forskellige udgangspunkter i forhold til opkvalificering.
Medarbejderne har ringe positiv erfaring med uddannelsesverdenen.
Virksomhederne har svært ved at snakke med medarbejderne om
uddannelse
2
, og uddannelsesinstitutionerne forstår ikke
virksomhedernes verden. Uddannelsesinstitutionerne er fantastiske
til at undervise medarbejderne, når de først er kommet inden for
dørene. Men vejen dertil er vanskelig og udfordrende for
medarbejderne, og det kræver helt særlige kapaciteter og
kompetencer at få dem over dørtrinnet. De kompetencer har
Netværkslokomotivet
.
”Netværkslokomotivet
har en kompleks
knowhow-profil med
23 års akkumuleret
erfaring.”
Rolf Verge, chef for Ledelse-
og kommunikationssektionen
Kraftig opfordring: Viderefør Netværkslokomotivet
Netværkslokomotivet er dét samlende organ, der med succes bevæger sig rundt i kompetenceudviklingens
Bermudatrekant. De holder virksomhederne i hånden, og kender alle dele af et kompliceret
uddannelsessystem. For både VOLA og Forsvarets Hovedværksteder er der ingen tvivl om, at hvis
Netværkslokomotivet ikke havde været der, så var vi aldrig kommet i gang med opkvalificering af vores
medarbejderne.
Derfor står det klart, at hvis der ikke findes finansiering til Netværkslokomotivet snarest og gerne straks, vil
medarbejderne ved Netværkslokomotivet naturligvis søge andre jobs. Og det skal helt sikkert lykkedes for
dem, for de er dygtige folk.
Desværre vil mange af de danske arbejdspladser stå tilbage i status quo, hvilket vil være meget, meget
ærgerligt. Derfor skal der fra os lyde en kraftig opfordring til at se på finansieringsmuligheder efter 2020.
Med venlig hilsen
Peder Nygaard
Fabriksdirektør
VOLA
Rolf Verge
Chef for Ledelse- og kommunikationssektionen
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
1
2
Udviklet af arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt, CARMA, Aalborg Universitet
Analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, 2018
https://www.eva.dk/voksen-efteruddannelse/3-virksomhed-
svaert-ved-tale-medarbejdere-om-svage-laese-skrivefaerdigheder