Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 61
Offentligt
2288550_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8680
23. november 2020
Europaudvalget har i brev af 9. november 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1. til
KOM (2020) 0682 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DI-
REKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union {SEC(2020) 362
final} - {SWD(2020) 245-46 final}, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Europaudvalget.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes redegøre for og vurdere den traktatmæssige hjemmel til direk-
tivforslaget om passende mindstelønninger i EU.
Svar:
Forslag til direktivforslag om passende mindstelønninger i EU er fremsat med
hjemmel i TEUF (Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde) artikel
153, stk. 1, litra b), om arbejdsvilkår, og forslaget skal behandles efter den almin-
delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-
lificeret flertal. Ifølge artikel 153, stk. 5 giver bestemmelsen dog ikke mulighed for
at vedtage regler om lønforhold.
Europa-Kommissionen anfører i sin begrundelse for fremsættelsen af direktivfor-
slaget i afsnit 2 om retsgrundlaget, at eftersom direktivforslaget ikke indeholder
foranstaltninger, der direkte påvirker lønniveauet, overholder det fuldt ud de græn-
ser for Unionens handlinger, der er fastsat i artikel 153, stk. 5, i TEUF. Kommissi-
onen henviser i konsekvensanalysen, der ledsager forslaget, til, at ifølge EU-Dom-
stolens praksis kan det forhold, at lønniveauer ikke kan reguleres direkte, ikke ude-
lukke regulering af ethvert spørgsmål med relation til løn.
Den domspraksis, Kommissionen henviser til, skal imidlertid ses i lyset af, at det
drejer sig om sager vedrørende ligebehandling af tidsbegrænset ansatte med hensyn
til ”arbejdsvilkår”,
hvor EU-Domstolen fastslog, at hvis der ikke var ligebehand-
ling med hensyn til løn, så ville bestemmelsen om arbejdsvilkår i høj grad være
tømt for indhold. Altså en helt anden situation end et direktivforslag, der skal sikre
passende lønninger i EU. Derfor har vi ønsket en vurdering fra Rådets Juridiske
Tjeneste.
Det er således også direkte på dansk foranledning, at formandskabet har anmodet
Rådets Juridiske Tjeneste om en skriftlig vurdering af hjemmelsgrundlaget.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: KOM (2020) 0682 - svar på spm. 1, om den traktatmæssige hjemmel til direktivforslaget om passende mindstelønninger i EU, fra beskæftigelsesministeren
Regeringen vil holde Europaudvalget orienteret, når udtalelsen fra Rådets Juridiske
Tjeneste foreligger.
Som jeg har gjort mange gange før, skal jeg understrege, at regeringen naturligvis
er imod enhver regulering, der kan gribe ind i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Parallelt med at udfordre retsgrundlaget og vurdering af nærhedsprincippet bruger
vi derfor også vores deltagelse i forhandlingerne om direktivet til aktivt at stille
spørgsmål til de enkelte artikler og betragtninger i direktivet. Vi er i tæt dialog med
arbejdsmarkedets parter herom.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2