Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 53
Offentligt
2284137_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Lempelse af regler for kontingentfritagelse for elever
Kære ordførere
CVR 10172748
18. november 2020
Jeg skriver for at orientere jer om ændring af bekendtgørelsen om betaling af med-
lems- og efterlønsbidrag til en a-kasse. Ændringen medfører en lempelse af reg-
lerne om kontingentfritagelse for elever, som kan blive bedt om at arbejde og afla-
ste almindeligt personale under covid-19 situationen. Ændringen er en genindfø-
relse af den lempelse, der blev indført i perioden 1. april 2020 til og med 30. juni
2020.
Efter de gældende regler kan elever opnå kontingentfritagelse for deres a-kasse-
medlemskab under betingelse af, at de ikke har indkomst ud over elevlønnen. Efter
kontingentfritagelsen vil der fortsat skulle betales et mindre administrationsbeløb
for a-kassemedlemsskabet, som a-kassen selv fastlægger, og som er fradragsberet-
tiget. Kontingentfritagelsen bevilliges for et år af gangen.
De gældende regler betyder, at hvis sundhedspersonale under uddannelse (elever)
arbejder og får løn for at aflaste eller bistå sundhedspersonale i den nuværende co-
vid-19 situation, så vil de miste kontingensfritagelsen for et helt år og skulle efter-
betale allerede kontingentfritagne måneder. Det, mener jeg, ikke er en hensigts-
mæssig konsekvens for personer, som hjælper fx sundhedsvæsenet i en krisesitua-
tion. Det skal samtidig ses i lyset af, at der kan være særligt behov for at trække på
elever til samfundskritiske funktioner i de syv nedlukkede kommuner i Nordjylland
og de omkringliggende kommuner.
Derfor vil jeg med denne bekendtgørelsesændring lægge op til, at indtægter fra be-
skæftigelse i en periode på to måneder ikke vil tælle med i opgørelsen af indtægts-
grænsen for elever, der følger en erhvervsmæssig uddannelse. Bekendtgørelsesæn-
dringen vil blive udstedt snarest muligt og vil gælde fra og med 1. november 2020
til og med 31. december 2020.
J.nr.
2020-2571
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Lempelse af regler for kontingentfritagelse for elever, til beskæftigelsesministeren
2